Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
L 189 Bilag 2
Offentligt
1889126_0001.png
 L 189 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar
1889126_0002.png
 L 189 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar
1889126_0003.png
 L 189 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar
1889126_0004.png
 L 189 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar
1889126_0005.png
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Ekstern høring vedr. L 189
–
lovforslag om ændring af udlændingeloven
(justering af kravene i beløbsordningen)
Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) har
modtaget Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven
–
justering af
kravene i beløbsordningen
–
og skal hermed benytte muligheden for at
kommentere på forslaget.
Det bemærkes indledningsvist, at SIRI er administrativ og
sagsbehandlende myndighed for opholds- og arbejdstilladelser efter bl.a.
beløbsordningen.
Det fremgår af lovforslaget, at aflønningen efter beløbsordningen
minimum skal svare til den gennemsnitlige aflønning ved ansættelse
inden for ledelsesarbejde. Det er arbejde, der forudsætter viden på
højeste niveau inden for pågældende område og arbejde, der
forudsætter viden på mellemniveau. Mindstelønnen for disse faggrupper
skal desuden som minimum svare til beløbsgrænsen, som pt. er på
417.793,60 kr. (januar 2018 niveau).
Ovenstående vil have tilsvarende virkning for fast track-ordningens
beløbsspor. Det skyldes, at beløbssporet på fast track-ordningen følger
beløbsordningen (udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 12, litra a henviser
til § 9 a, stk. 2, nr. 2).
Det fremgår endvidere af lovforslaget, at opholdstilladelse efter
beløbsordningen betinges af, at den ansættende virksomhed
dokumenterer, at der ikke er tilgængelig arbejdskraft i Danmark, som på
kvalificeret vis vil kunne varetage det pågældende arbejde.
Baggrund om opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen
SIRI kan generelt oplyse, at for at opnå opholds- og arbejdstilladelse på
baggrund af beskæftigelse, er det en grundlæggende betingelse, at
ansættelsen efterlever sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår i Danmark.
Der foretages således altid en vurdering heraf, hver gang en ansøgning
 L 189 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar
1889126_0006.png
om opholds- og arbejdstilladelse behandles. I tvivlstilfælde bruges nedre
kvartil i DA´s lønstatistik som rettesnor, når SIRI vurderer
lønsædvanlighed.
Som det også nævnes i bemærkningerne til lovforslaget, hører SIRI de
regionale arbejdsmarkedsråd, såfremt der er tvivl om hvorvidt løn- og
ansættelsesvilkår i en given sag er i overensstemmelse med danske
forhold.
Konsekvenser af lovforslaget
En vedtagelse af lovforslaget ses at have følgende konsekvenser:
Ad. Lovforslagets § 1, nr. 1
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at der skal indføres et
nyt mindstebeløb for faggrupper i de tre hovedgrupper
”ledelsesarbejde”, ”arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau
inden for pågældende område” og ”arbejde, der forudsætter viden
på
mellemniveau”.
Mindstebeløbet skal udregnes på baggrund af en gennemsnitsløn i
forhold til den sekscifrede faggruppe under DISCO-08, som den enkelte
ansøger udfører arbejde inden for. En sådan udregning
–
alene baseret
på DISCO-08 koder og ikke anciennitet
–
vil imidlertid skabe et forvredet
billede af, hvad der er sædvanlig løn for den enkelte person i den givne
ansættelse. En person med lav eller ingen anciennitet vil således skulle
modtage den samme løn som en person med mange års anciennitet.
Dette betyder, at personen med lav anciennitet skal modtage en højere
løn, end hvad der er sædvanligt i den stilling der ansættes til, for at
kunne benytte sig af beløbsordningen eller fast track-ordningens
beløbsspor.
Nedenstående eksempel kan bidrage til at illustrere denne situation:
En virksomhed har opslået en stilling, hvor der søges en nyuddannet
kemiingeniør. Gennemsnitslønnen i Danmark for en kemiingeniør under
DISCO 08-koden 2145, der har under et års erfaring, er 34.556 kr. om
måneden.
Virksomheden har fundet en kvalificeret kandidat til stillingen, som
kommer fra USA. Der skal derfor ansøges om en opholds- og
arbejdstilladelse til vedkommende efter beløbsordningen.
 L 189 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar
1889126_0007.png
For at kunne opnå opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen
efter de foreslåede regler, skal amerikaneren minimum være tilbudt en
løn, der svarer til gennemsnitslønnen for den faggruppe under DISCO-08,
som kemiingeniører tilhører. Ifølge Danmarks Statistiks LONS20-tabel
skal en person, der arbejder som kemiingeniør under DISCO08-koden
2145, i gennemsnit modtage en månedsløn på minimum 76.709,39 kr.
Ifølge ovenstående eksempel, vil amerikaneren skulle have en løn, der er
dobbelt så høj som det sædvanlige i den konkrete stilling for at kunne
benytte sig at beløbsordningen.
Ad. Lovforslagets § 1, nr. 2
Forslaget indebærer, at virksomheder ikke kan rekruttere udenlandsk
arbejdskraft, før det er dokumenteret, at virksomheden forgæves har
foretaget en reel søgning efter kvalificeret arbejdskraft i Danmark, som
kan varetage den konkrete stilling.
Forslaget kan få uhensigtsmæssige konsekvenser for internationale
koncerner, der benytter sig af arbejdskraft internt i koncernen fra andre
lande, og dermed ikke rekrutterer eksternt til den enkelte stilling.
Ressourcer selskaberne i mellem vil kunne gå tabt, såfremt der stilles
krav om, at virksomheden skal rekruttere eksternt, inden der kan hentes
arbejdskraft internt fra koncernen i andre lande.
Herudover fremgår det af bemærkningerne til lovforslaget, at undladelse
af at ansætte ellers kvalificerede kandidater fra Danmark til en stilling, vil
medføre at en udlænding ikke kan meddeles opholdstilladelse efter
beløbsordningen med henblik på at varetage den pågældende stilling.
SIRI har imidlertid ikke mulighed for at kontrollere, om der har været
kvalificerede kandidater til en given stilling, idet arbejdsgiveres
behandling af jobansøgninger er omfattet af persondataloven, og
videregivelse af oplysninger om afviste jobansøgere til SIRI vil derfor ikke
være foreneligt med persondatalovens § 5.
Endelig bemærkes det, at SIRI på nuværende tidspunkt ikke er i
besiddelse af de nødvendige kompetencer til at foretage den i
bemærkningerne angivne vurdering af, om der er foretaget
en reel
søgning
efter kvalificeret arbejdskraft. SIRI er f.eks. ikke i stand til at
foretage en vurdering af, hvorvidt en given jobprofil har et realistisk
indhold og realistiske forudsætninger. Denne kapacitet skal i givet fald
opbygges i organisationen, hvis lovforslaget vedtages, og det vil
formentlig medføre en forhøjelse af gebyrsatserne på den konkrete
sagstype.
 L 189 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar
1889126_0008.png
En administrerbar ordning vil alternativt være, at arbejdsgiveren skal
indsende dokumentation for, at den konkrete stilling har været slået op
og samtidig på tro og love erklære, at der ikke har været kvalificerede
kandidater til stillingen.
Ad. Lovforslaget generelt
Ovenstående lovforslag vil administrativt betyde en tungere
sagsbehandling af ansøgninger efter beløbsordningen og fast track-
ordningens beløbsspor, idet SIRI
–
såfremt lovforslaget bliver vedtaget
–
vil skulle foretage en række vanskelige vurderinger udover den
sædvanlige sagsbehandling. Da sagsbehandlingen er gebyrfinansieret, vil
dette samtidig medføre højere gebyrer for de to ordninger.
Samtidig vil der blive tale om en langt mere omfattede
ansøgningsprocedure for visse virksomheder (f.eks. internationale
koncerner), der skal påbegynde en rekrutteringsproces længe, inden en
ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse overhovedet kan indgives til
SIRI. Dette understøtter ikke en fleksibel og effektiv international
rekruttering.
Tekniske præciseringer
SIRI finder, at der er behov for en lovteknisk præcisering i forslaget:
•
•
Der er behov for en præcisering af, om lovforslagets § 1, nr. 2 vedr.
tilgængelig arbejdskraft tillige skal omfatte fast track-ordningens
beløbsspor. Som nævnt i de indledende bemærkninger i dette
høringssvar, er det forudsat at lovforslagets § 1, nr. 1 omfatter fast
track-ordningens beløbsspor.
Der er behov for en præcisering af lovbemærkningerne i forhold til
hvorledes det rent administrativt skal vurderes, om der har været
kvalificerede kandidater til en stilling. SIRI bidrager gerne med
forslag til den præcise ordlyd heraf.
Statistik for beløbsordningen
Det kan oplyses, at ca. 25 % af de udlændinge, som i 2016 havde
lønindkomst og opholdsgrundlag på baggrund af beløbsordningen, ikke
er indplaceret med en DISCO 08-kode. Af den resterende del af de
udlændinge, som i 2016 havde lønindkomst og opholdsgrundlag på
baggrund af beløbsordningen, ville ca. 87 % være omfattet af
lovændringen ud fra deres indplacering.
Til brug for lovforslagets behandling kan SIRI oplyse følgende om antallet
af opholdstilladelser, beskæftigelse og lønniveauer for beløbsordningen.
 L 189 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar
1889126_0009.png
Antallet af opholdstilladelser på beløbsordningen har været forholdsvist
stabilt i perioden 2014-2016, men i 2017 faldt antallet til 2.586, jf. tabel 1.
Faldet i antal tilladelser skal sammenholdes med et højt antal
opholdstilladelser meddelt efter fast-track ordningen jf. tabel 2. Fast-track
ordningen, som på det mest brugte af dens fire spor, beløbssporet, har
samme lønkrav som på beløbsordningen. Antallet af tilladelser i 2017 efter
fast-track ordningens beløbsspor var 1.739. I 2017 blev cirka en tredjedel
af tilladelserne på beløbsordningen gives til personer fra Indien.
Antallet af beskæftigede personer med opholdstilladelse efter
beløbsordningen
–
dvs. personer med registreret lønindkomst
–
er steget
i perioden 2014-2017, fra ca. 6.062 beskæftigede i 2014 til 6.991 i 2017,
jf. figur 1. Dog er der sket et mindre fald fra 7.037 beskæftigede til 6.991
beskæftigede i 2017.
Figur 1: Antal beskæftigede og fuldtidsbeskæftigede med
opholdstilladelse efter beløbsordningen, 2014-2017
 L 189 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar
1889126_0010.png
Beskæftigede
8,000
7,000
6,000
Fuldtidsbeskæftigede
8,000
6,062
3,955
6,599
4,446
7,037
4,778
6,991
4,974
7,000
6,000
5,000
4,000
3,000
2,000
1,000
0
2014
5,000
4,000
3,000
2,000
1,000
0
2015
2016
Antal beskæftigede udenlandske statsborgere
Antal fuldtidsbeskæftigede udenlandske statsborgere
2017
Kilde: Jobindsats.dk
Anmærkning: En beskæftiget person er en person, for hvem der ifølge e-indkomst er indberettet
lønindkomst inden for året. Det kan være indkomster fra både kortere og længere
ansættelsesforhold. En fuldtidsbeskæftiget person svarer til beskæftigelse i 37 timer om ugen for
hele året. Personer, der er beskæftiget i færre timer eller i kortere perioder, summeres op for at få
et samlet beskæftigelsesbidrag.
Opgørelsen kan afvige fra andre opgørelser pga. skift i metode og afrundinger.
Nedenfor ses en fordeling på lønniveauer baseret på en opregning til
årsniveau af indberettet indkomst for personer, der har haft
lønindberetninger i mindst tre måneder. Indkomsten indeholder
almindelig lønindkomst inkl. fri kost og logi, fri bil, fri telefon mv.
indberettet til SKAT, men indeholder som udgangspunkt ikke pension og
eventuel indkomst udbetalt i udlandet, som ved beløbsordningen i flere
tilfælde har udgjort hele eller dele af den samlede lønpakke (indtil
lovændringen, der trådte i kraft for ansøgninger indgivet fra den 1. juli
2017, hvorefter beløbet op til beløbskravet skal udbetales til en dansk
konto).
Af figur 2 ses andele af personer i lønintervaller i 2017 med
opholdstilladelse efter beløbsordningen. Det fremgår, at andelene af
personer stiger frem til intervallet 400.000 kr.
–
450.000 kr., og at
forholdsvist mange er i lønniveauet over 800.000 kr. I alt er cirka 69
procent i lønniveauer over 450.000 kr.
I 2017 var cirka 13 procent af de beskæftigede efter beløbsordningen
registreret med indkomst under 400.000 kr. Det kan bl.a. skyldes, at
pension og løn i udlandet ikke er medtaget i beregningen af indkomst.
Figur 2: Andele af personer i lønniveauer i 2017 med opholdstilladelse
efter beløbsordningen
 L 189 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar
1889126_0011.png
25%
20%
15%
10%
5%
0%
Kilde: SIRI på baggrund af særkørsel fra STAR
Anmærkning: Lønniveauerne er opgjort pba. af opregnet årsindkomst for berørte personer, uanset
hvor mange måneder de har været beskæftiget. Dog indgår kun personer med lønindberetninger i
mindst 3 måneder (og mindst 10 timer pr. måned). Opgørelsen kan afvige fra andre opgørelser pga.
skift i metode.
Figur 3 viser branchefordelingen for personer med ophold efter
beløbsordningen. Det fremgår, at de største brancher er information og
kommunikation, efterfulgt af industri, videnservice, hoteller og
restauranter samt handel.
Figur 3: Andele af fuldtidsbeskæftigede personer på beløbsordningen
fordelt på brancher, 2014-2017
100%
80%
60%
34%
7%
12%
10%
16%
20%
33%
7%
12%
11%
16%
22%
29%
7%
12%
12%
17%
24%
27%
7%
12%
14%
18%
23%
Øvrige
Handel
Videnservice
Hoteller og restauranter
40%
20%
0%
Industri
Information og kommunikation
2014
Kilde: jobindsats.dk
2015
2016
2017
Fordelingen på brancher er baseret på omregning til fuldtidsbeskæftigede personer. I beregningerne
indgår alle med indkomst og ophold efter den enkelte ordning uanset antallet af
månedsindberetninger, ligesom samme person kan indgå i flere brancher. Opgørelsen kan afvige fra
andre opgørelser pga. skift i metode.
 L 189 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar
1889126_0012.png
 L 189 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar
1889126_0013.png
 L 189 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar
1889126_0014.png
 L 189 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar
1889126_0015.png
 L 189 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar
1889126_0016.png
 L 189 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar
1889126_0017.png
 L 189 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar
1889126_0018.png
Dato
Side
1. maj 2018
1 af 2
Udlændinge- og Integrationsudvalget
[email protected]
Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af udlændingeloven (justering af kravene i
beløbsordningen) L 189
Landbrug & Fødevarer har modtaget forslag fremsat af Dansk Folkeparti til lov om ændring af
udlændingeloven
–
justering af kravene i beløbsordningen. Landbrug & Fødevarer takker for
muligheden for at afgive bemærkninger til lovforslaget. Nedenfor følger vores bemærkninger.
Det danske arbejdsmarked er midt i et opsving, og vi har den højeste beskæftigelse nogensinde.
Det betyder samtidig, at et stigende antal virksomheder i hele landet oplever
rekrutteringsudfordringer. Bl.a. melder hver tredje virksomhed i agroindustrien og knap hver
fjerde virksomhed i fødevareindustrien om mangel på arbejdskraft.
Landbrug & Fødevarer er derfor stærkt kritiske over for forslaget, der vil være skadelig for
virksomhedernes produktivitet og konkurrencemuligheder og kan betyde, at både ordrer og
arbejdspladser flytter ud af Danmark. Mangel på arbejdskraft vil tage yderligere til og
virksomhederne har brug for arbejdskraft allerede i dag og i morgen. Derfor er det nødvendigt at
øge arbejdsudbuddet frem for at begrænse det, både ved at flere uden for arbejdsmarkedet
løftes ind og ved at gøre det nemmere at rekruttere kvalificeret arbejdskraft fra udlandet.
Det er uforståeligt at komme til en konklusion, at det vil stille Danmark bedre at gøre det endnu
sværere for højtlønnede udlændinge at arbejde i Danmark. Især fordi de 6.000 udlændinge der
er i Danmark på beløbsordningen, hvert år bidrager med én milliard til statskassen. Ifølge
Finansministeriet tjener udlændinge under beløbsordningen i gennemsnit 707.000 kr. årligt,
hvilket aldrig vil være en trussel mod det danske arbejdsmarked og de danske lønninger.
Oveni vil forslaget pådrage virksomhederne ekstra administrativt bøvl ved, at de skal
dokumentere, at arbejdskraften ikke er tilgængelig nogen steder i Danmark.
Forslaget er samlet ude af trit med virksomhedernes situation og behovene på det danske
arbejdsmarked. Landbrug & Fødevarer opfordrer på den baggrund til, at beløbsordningen
ikke strammes yderligere men, at det i stedet gøres nemmere at tiltrække kvalificeret
arbejdskraft udefra, bl.a. ved at sænke det nuværende lønkrav i beløbsordningen.
 L 189 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar
1889126_0019.png
Landbrug & Fødevare er på den baggrund meget kritisk over for forslaget og kan ikke støtte det.
Vi står naturligvis til rådighed for uddybende spørgsmål til ovenstående bemærkninger.
Med venlig hilsen
Morten Holm Østergaard
Erhvervspolitisk chef
Erhvervspolitik, Afd. for Erhvervs- & Fødevarepolitik
D +45 3339 4517
M +45 3137 3111
E [email protected]
 L 189 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar
1889126_0020.png
C
ZESLAW
K
OZON
R
OMERSK
-
KATOLSK BISKOP AF KØBENHAVN
G
L
. K
ONGEVEJ
15
DK-1610 K
ØBENHAVN
V
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Christiansborg
DK-1240 København K.
2. maj
2018
Høring over forslag til lov om ændring af udlændingeloven (justering af kravene i
beløbsordningen) L 189
På Den katolske Kirkes vegne takker jeg for muligheden for at blive inddraget i ovennævnte
høring over L 189.
Vi har ingen kommentarer til lovforslaget.
Med de venligste hilsner
+ Czeslaw Kozon
Romersk-katolsk biskop af København
TLF
(+45) 33 55 60 80 ·
FAX
(+45) 33 55 60 86 ·
E
-
MAIL
[email protected] ·
GIRO
500-1471
 L 189 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar
1889126_0021.png
 L 189 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar
1889126_0022.png
 L 189 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar
1889126_0023.png
 L 189 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar
1889126_0024.png
 L 189 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar
1889126_0025.png
 L 189 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar
1889126_0026.png
Foreningen af Udlændingeretsadvokater - FAU
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Christiansborg
1240 København K
2. maj 2018
Sagsnr.: 12536 JL/ML
[email protected]
[email protected]
Vedr.: Høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven
(Justering af kravene i beløbsordningen)
Hermed kvitterer Foreningen af Udlændingeretsadvokater (FAU) for Udlændinge- og
Integrationsudvalgets foreslåede ændring af udlændingelovens § 9 a.
Da beløbsordningen blev indført, var det for at sikre, at veluddannet arbejdskraft kunne komme
til Danmark og forblive i Danmark. Det var en administrativt simpel ordning, idet det var en ren
beløbsordning. Dette gjorde det nemt at gå til, såvel for virksomheden, som skulle ansætte
udlændingen, som for udlændingen selv, og mange administrative ressourcer blev sparet.
Den foreslåede ordning vil betyde, at der nu i § 9 a indsættes som stk. 23 en bestemmelse
sålydende:
”Opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 2, skal betinges af, at den ansættende
virksomhed dokumenterer, at der ikke er tilgængelig arbejdskraft med opholdstilladelse i
Danmark, som på kvalificeret vis vil kunne varetage det pågældende arbejde.”
Denne del af forslaget indebærer, at en udlænding med opholdstilladelse efter §§ 7-9, 9 b, etc.,
som får inddraget eller nægtet sin opholdstilladelse forlænget, og som er i beskæftigelse, alene
vil kunne fortsætte opholdet i Danmark på baggrund af beløbsordningen, hvis ikke der er anden
tilgængelig arbejdskraft med opholdstilladelse i Danmark, som på kvalificeret vis vil kunne
varetage det pågældende arbejde i stedet for.
Ud fra et virksomhedssynspunkt finder FAU, at der indsættes et administrativt tungt og
uhåndterligt beviskrav over for myndighederne, idet den pågældende virksomhed først skal
dokumentere, at der ikke er andet kvalificeret arbejdskraft, der allerede har opholdstilladelse i
Danmark. Dette vil også udskyde virksomhedens mulighed for hurtigt at kunne ansætte en
udlænding, og samtidig indebære, at det vil udskyde den pågældende udlændings mulighed for
at få job i Danmark.
En så tung bevisbyrde vil uden tvivl betyde, at flere virksomheder fremover vil fravælge at
ansætte udenlandsk arbejdskraft.
 L 189 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar
1889126_0027.png
FAU finder det uhensigtsmæssigt
skærpe
en lovbestemmelse, som giver flygtninge og andre
udlændinge incitament til at finde arbejde, blive selvforsynende og velintegrerede i det danske
samfund. Særligt udlændinge med mulighed for at forsørge sig selv og deres familier så rigeligt,
da beløbsordningen i sig selv er af en betydelig størrelse. Netop grundet beløbsordningens i
forvejen høje beløbsniveau, ses der ingen grund til at kræve yderligere betingelser opfyldt.
FAU mener ikke, at der er tale om en regel, som bør justeres i sin nuværende form.
Bestemmelsen bliver sjældent anvendt, idet det allerede er svært for udlændinge at opfylde
betingelserne i bestemmelsens nuværende form.
FAU bemærker, at man med lovforslaget lovgiver ud fra enkelt tilfælde, idet der henvises til en
meget medieomtalt sag om den somaliske slagteriarbejder fra Thisted, som senest i marts 2018
fik afslag på opholdstilladelse fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration.
FAU finder, at arbejdsmarkedstilknytning i enhver form er en helt fundamental forudsætning for
en vellykket integration og at en justering/skærpelse af beløbsordningen vil modarbejde dette.
Med tanke på den foreslåede justering af reglerne om arbejdsmarkedsstilknytning i § 9 a stk. 2
nr. 11, vil der ved en justering af bestemmelsen i § 9 a, stk. 2 nr. 2 blive lukket af for muligheden
for, at flygtninge kan tage varigt ophold i Danmark
–
hvis og såfremt
–
deres opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 7 bliver inddraget.
FAU finder, at justeringen/skærpelsen risikerer at indebære, at veluddannede flygtninge i vil
blive en isoleret gruppe i samfundet, og deres motivation for at lære dansk for derved at opnå
beskæftigelse vil udeblive
–
det vil ikke længere være muligt for dem, der vil Danmark og vil
bidrage til det danske fællesskab.
FAU finder, at en justering/skærpelse af bestemmelsen vedrørende beløbsordningen vil være et
stort skridt tilbage for integrationen, og dermed særdeles uhensigtsmæssig.
 L 189 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar
1889126_0028.png
U
dlændinge,- og Integrationsudvalget
[email protected]
Høringssvar om forslag til lov om ændring af
udlændingeloven (justering af kravene i
beløbsordningen)
DA har modtaget forslag fremsat af en række MF’ere fra Dansk Folkeparti til
lov
om ændring af udlændingeloven, som vil gøre det vanskeligere at rekruttere
kvalificeret arbejdskraft fra lande uden for EU.
Forslaget vil stramme indtægtskravene, så aflønningen som minimum skal
svare til den gennemsnitlige aflønning inden for henholdsvis ledelsesarbejde,
arbejde der forudsætter viden på højeste niveau, eller arbejde, der
forudsætter viden på mellemniveau.
Endvidere skal opholdstilladelsen betinges af, at virksomheden kan
dokumentere, at der ikke er tilgængelig arbejdskraft med opholdstilladelse i
Danmark, som på kvalificeret vis vil kunne varetage det pågældende
arbejde.
De foreslåede ændringer vil ikke bare justere kravene i ordningen
–
de vil
reelt lægge beløbsordningen i graven. Konsekvensen vil være, at manglen
på medarbejdere vil blive endnu større og virksomheder i stigende grad vil
flytte deres produktion og aktiviteter ud af Danmark til områder med bedre
adgang til kvalificeret arbejdskraft.
Det skyldes, at forslaget for det første vil medføre nogle helt nye krav til
minimumsløn, som vil betyde at udenlandske medarbejdere på
ledelsesniveau skal tjene 850.000 kr., på højt niveau 565.000 kr. og på
mellemhøjt niveau 523.000 kr.
For det andet vil kravene til, at virksomheder først skal dokumentere, at der
ikke er tilgængelig arbejdskraft i Danmark, som på kvalificeret vis vil kunne
varetage det pågældende arbejde, være umuligt at gennemføre i praksis.
Det er svært at forestille sig, at en virksomhed vil kunne dokumentere, at
der intet sted i Danmark findes en eneste kvalificeret medarbejdere til en
given stilling.
 L 189 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar
1889126_0029.png
En af dansk økonomis største udfordring er mangel på kvalificerede
medarbejdere. Beløbsordningen, der giver arbejdstilladelse til udlændinge
uden for EU, som har et job til minimum 418.000 kr. er en fantastisk
forretning for de offentlige kasser og en væsentlig forudsætning for, at
virksomheder fortsat kan udvikle produktion og beskæftigelse i Danmark.
Der var i 2017 ca. 6.000 fuldtidsbeskæftigede personer på ordningen. De
bidrager i gennemsnit årligt med knap 300.000 kroner. Det vil sige, at
ordningen bare i 2017 gav ca. 1,8 mia. kr. til statskassen.
DA kan på ingen måde støtte forslaget om at justere kravene, som vil
forringe beløbsordningen markant. DA mener, at beløbsgrænsen bør
sættes ned til 325.000 kr., hvilket vil indebære, at blandt andet den
omfattende mangel på faglærte medarbejdere vil kunne reduceres. En
lavere beløbsgrænse vil gøre beløbsordningen til en endnu større
overskudsforretning for Danmark, og dermed styrke det finansielle
grundlag for velfærdsstaten.
Med venlig hilsen
DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
Sign. Jens Troldborg
 L 189 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar
1889126_0030.png
 L 189 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar
1889126_0031.png
 L 189 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar
1889126_0032.png
KØBENHAVNSUNIVERSITET
Til Danske Universiteter
Vedr. høring over forslag til lov om ændring af udlændingeloven (justering
23. APRIL 2018
af kravene i beløbsordningen) L 189
Københavns Universitet (KU) vil gerne takke for muligheden for at bidrage til
høring af ovennævnte lovforslag.
KU har følgende bemærkninger til det fremsatte lovforslag.
KU har vurderet det fremsatte lovforslag i forhold til muligheden for at
rekruttere højtkvalificeret international arbejdskraft, som ikke kan opfylde
betingelserne for at få opholds- og arbejdstilladelse efter forskerordningen og
fast-track ordningen i udlændingelovens § 9a stk. 2. Det vil især dreje sig om
rekruttering af udenlandsk teknisk administrativt personale, herunder
højtuddannede specialister til laboratoriearbejde.
Lovforslaget lægger op til, at mindstekravet i beløbsordningen ændres for
udlændinge, som ansættes inden for ledelsesarbejde, arbejde der forudsætter
viden på højeste niveau inden for det pågældende område, eller arbejde, der
forudsætter viden på mellemniveau.
For disse tre faggrupper skal lønkravet som minimum svare til mindstelønnen
på 400.000 kr. i beløbsordningen samt svare til den gennemsnitlige aflønning
for den pågældende faggruppe, jf. forslagets § 9a, stk. 2, nr. 2, litra a.
KU bemærker, at et af kravene til den eksisterende beløbsordning er, at løn-
og ansættelsesvilkår skal være i overensstemmelse med danske forhold. Hvis
der er tvivl om, hvorvidt løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige, kan
Styrelsen for International Rekruttering og Integration høre de regionale
arbejdsmarkedsråd herom, jf. udlændingelovens § 9a, stk. 8.
DIR
MOB
35322626
35324116
[email protected]
REF: SKH
SIDE 2 AF 3
 L 189 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar
KU er derfor ikke enig i, at den nuværende ordning gør det lettere for
højtlønnede faggrupper at opfylde beløbskravet, så længe det er et krav, at
arbejdsgiver tilbyder løn- og ansættelsesvilkår, der er i overensstemmelse
med danske forhold.
KU vurderer, at der ikke er behov for at opdele udlændinge i særlige
faggrupper, for derigennem at indskærpe kravene til udregning af
gennemsnitslønnen.
Lovforslaget lægger samtidig op til, at beløbsordningen skal følge samme
principper som positivlisten i udlændingelovens § 9a, stk. 2, nr. 1. Det skal
herefter være et krav, at den ansættende virksomhed dokumenterer, at der ikke
er kvalificeret arbejdskraft blandt personer med opholdstilladelse i Danmark,
der kan varetage den konkrete stilling, jf. forslagets § 9a stk. 23.
KU bemærker, at KU udelukkende anvender beløbsordningen ved ansøgning
af opholds- og arbejdstilladelse til Danmark ved rekruttering af teknisk-
administrativt personale på KU.
KU bemærker samtidig, at alle stillinger på KU normalt besættes efter opslag
som forudsat i opslagsbekendtgørelsen, herunder at opslag betyder, at
stillingen slås op i det offentliges jobportal Jobnet (Job i staten).
KU vurderer derfor, at kravet i lovforslaget allerede er opfyldt, hvorfor det
ikke er nødvendigt at tilføje det anførte dokumentationskrav i det foreslåede
9a, stk. 23.
KU er bekymret for, hvordan den anførte vurdering skal foretages, herunder
hvem der vurderer, hvorvidt der er anden kvalificeret arbejdskraft med
opholdstilladelse i Danmark, som på kvalificeret vis kan varetage det
pågældende arbejde.
Ved besættelse af teknisk-administrativt personale på KU, nedsætter KU et
ansættelsesudvalg. Ansættelsesudvalget sammensættes af repræsentanter
udpeget af henholdsvis lederen og de berørte medarbejdere, og har til opgave
at gennemføre interviews med udvalgte ansøgere og afgive indstilling til
lederen og stillingens besættelse.
KU mener, at det nedsatte ansættelsesudvalgs kompetence, at vurdere,
hvorvidt det er den højest kvalificerede kandidat, som KU vælger at ansætte,
allerede nu sikrer, at det altid er den bedst kvalificerede kandidat, KU vælger
til stillingen. Herudover slår KU sine stillinger op i det offentliges jobportal,
således at alle har mulighed for at søge stillingen.
KU bemærker endeligt, at lovforslaget vil have en negativ indvirkning på
mulighederne for at rekruttere international arbejdskraft uden for EU/EØS.
Hvis KU ikke kan garantere kandidaten stillingen pga. efterfølgende
usikkerhed om betingelserne for at få tildelt en opholds- og arbejdstilladelse
efter beløbsordningen, vil dette have betydelig indvirkning på
rekrutteringsprocessen, og vil få højtkvalificeret arbejdskraft uden for
EU/EØS til at afstå fra at tage imod en stilling på KU.
 L 189 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar
1889126_0034.png
Notat
Jakob Feldtfos Christensen
AARHUS UNIVERSITET
Dato: 25. april 2018
Side 1/ 2
Modtager(e):
Høring over forslag til lov om ændring af udlændingeloven (justering af
kravene i beløbsordningen) L 189
Aarhus Universitet (AU) takker for muligheden for at bidrage til høring over forslag til
lov om ændring af udlændingeloven (justering af kravene i beløbsordningen) L 189.
Aarhus Universitet benytter sig i høj grad af forskerordningen, når der rekrutteres fra
udlandet. Dog er der også en række teknisk og administrativt ansatte, som varetager
specialiserede funktioner i forbindelse med forskningsudstyr og
forskningsinfrastruktur, og som skal rekrutteres via beløbsordningen. De fleste
medarbejdere vil få en løn svarende til mindst 400.000 kr. årligt, men for visse
faglærte grupper, vil det ikke være tilfældet. AU opfordrer derfor til, at offentlige
arbejdsgivere, der er dækket af overenskomst fritages fra minimumskravet, hvis
lønnen er fastlagt inden for rammerne af den relevante overenskomst.
Stillinger på AU er dækket af overenskomst og AU ser derfor et særligt problem i det
foreslåede krav om, at aflønningen for de tre første hovedgrupper i DISCO-08 skal
svare til den gennemsnitlige aflønningen inden for den pågældende faggruppe. Da der
i alle tre faggrupper ansættes i såvel den private som offentlige sektor, vil
gennemsnitlønnen ofte ligger over den overenskomstregulerede løn, da private
lønninger vil trække gennemsnitslønnen op. Offentlige institutioner vil i den situation
skulle hæve lønnen langt over overenskomstniveau eller undlade rekrutteringen. Det
vil i praksis enten føre til ubegrundet lønvækst, eller at Danmark går glip af de
dygtigste medarbejdere til en stilling, og begge situationer er uhensigtsmæssige.
Forslaget indeholder også forslag om, at det skal dokumenteres, at stillingen ikke
kunne besættes af en person, som allerede har lovligt ophold i Danmark. AU befinder
sig i en global konkurrencesituation og skal rekruttere de bedste til alle typer stillinger,
og AU opslår derfor stillinger bredt. Der er ofte tale om højt specialiserede stillinger,
hvor der er er få kvalificerede og talentmassen skal findes globalt. Disse ansøgere vil
Mobilitetsteam
Aarhus Universitet
Høegh-Guldbergs Gade 4
Tlf.: +45 8715 0000
E-mail: [email protected]
8000 Aarhus C
Web: www.au.dk
 L 189 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar
1889126_0035.png
Notat
Jakob Feldtfos Christensen
AARHUS UNIVERSITET
Dato: 25. april 2018
Side 2/ 2
ofte have flere jobmuligheder på hånden, og yderligere forlængelse af
ansøgningsprocedurer risikerer at medføre, at de accepterer stillinger andre steder, og
Danmark går glip af vigtig arbejdskraft.
AU påtager sig gerne sit ansvar for det danske arbejdsmarked, både som arbejdsgiver
og som uddannelsesinstitution, men har også brug for rammer for rekruttering, som
gør det muligt at leve op til de uddannelses- og forskningspolitiske forpligtelser. AU
vurderer imidlertid, at forslaget vil føre til øget bureaukrati og papirarbejde for
arbejdsgiverne og de offentlige myndigheder. AU vurderer derfor, at forslaget
modarbejder regeringens dagsorden om afbureaukratisering og forenkling.
AU opfordrer på den baggrund til, at den nye §9a stk. 23 smidiggøres eller undlades,
da forslaget i sin nuværende form risikerer at føre til voldsomt bureaukrati,
forsinkelser, fejlrekrutteringer og øgede udgifter til træning af mindre kvalificerede
ansøgere.
 L 189 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar
1889126_0036.png
Danske Universiteter
[email protected]
Danske Universiteters j.nr. 18/04712
Rektorsekretariatet
Høringssvar fra SDU vedr. høring over L
189 – justering af kravene i beløbs-
ordningen
SDU har følgende bemærkninger til ovenstående høring:
25. april 2018
Sagsnr. 18/17209
NIHA/kfm
SDU benytter især beløbsordningen til at rekruttere højt specialiseret akademisk arbejdskraft
fra udlandet, som ikke kan omfattes af forskerordningen i henhold til Udlændingelovens §
9a, stk. 2, nr. 3.
Det er SDU’s vurdering, at lovforslagets § 1, nr. 1 vil ramme stort set hele den
persongruppe, der i forbindelse med rekruttering til SDU vil benytte beløbsordningen,
da disse personer som udgangspunkt vil tilhøre en af de første tre hovedgrupper i
DISCO-08. Sammenholdt med kravet i lovforslagets § 1, nr. 2 om, at den ansættende
virksomhed skal dokumentere, at der er foretaget en reel søgning efter kvalificeret
arbejdskraft med opholdstilladelse i Danmark, vurderes det, at SDU’s adgang til at
rekruttere højt kvalificeret arbejdskraft fra udlandet i høj grad besværliggøres samt
risikerer at blive forhindret, hvis SDU ikke kan tilbyde en fastsat minimumsløn for en
bestemt arbejdsfunktion i kraft af gældende overenskomster.
Herudover anvender vi beløbsordningen ved ansættelse af forskere, der ønsker en
jobsøgningsperiode på 6 måneder i Danmark i forlængelse af deres ansættelse på SDU,
hvis deres løn opfylder beløbsgrænsen.
Disse forskere, der efter gældende ret har haft mulighed for at vælge mellem
forskerordningen og beløbsordningen, vil ligeledes blive ramt, og efter afvejning af den
øgede administrative byrde, der pålægges SDU ifølge med lovforslaget, vil det ikke være
hensigtsmæssigt fremover at benytte beløbsordningen i disse tilfælde, hvor en anden
ordning kan anvendes, om end det ikke er hensigtsmæssigt for den pågældende forsker.
[email protected]
T 65502954
M 24666915
Syddansk Universitet
Campusvej 55
5230 Odense M
T +45 6550 1000
 L 189 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar
1889126_0037.png
Nedenfor følger særlige bemærkninger til de enkelte afsnit i lovforslaget:
2.1.3. Ændret lønkrav for højtlønnede faggrupper
SDU er bekymret for, om lovforslaget tager tilstrækkelig højde for overenskomstfastsatte
lønninger og lønniveauer i øvrigt på statens område, når der udregnes gennemsnitsløn
inden for de pågældende faggrupper.
Desuden virker det yderst uigennemsigtigt, at alle arbejdsfunktioner vil have forskellige
minimumskrav til lønnen.
2.2.3. Dokumentation for, at den pågældende arbejdskraft ikke er tilgængelig i Danmark
SDU ønsker en afklaring af, hvordan bevisbyrden helt konkret skal løftes i forbindelse
med hver enkelt ansøgning om opholdstilladelse, da det umiddelbart virker
uforholdsmæssigt administrativt tungt. SDU ønsker endvidere en afklaring af, hvem der
skal foretage vurderingen af, om der har været kvalificerede kandidater, som
universitetet har undladt at ansætte. Og hvordan harmonerer dette krav med hensynet til
ansættelsesmyndighedens frie skøn i forhold til, hvem der samlet set vurderes at være
bedst kvalificeret til stillingen?
Herudover vil kravet være til hinder for en ansættelse i en stilling uden opslag efter
gældende regler, da dokumentationskravet i disse tilfælde ikke kan løftes.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
SDU finder det uhensigtsmæssigt, hvis universitetet indirekte tvinges til at hæve
lønninger for at kunne gøre brug af beløbsordningen.
Sammenfattende er det SDU’s opfattelse, at lovforslaget vil have en negativ effekt på
mulighederne for at rekruttere og fastholde kvalificeret udenlandsk arbejdskraft i
Danmark.
Med venlig hilsen
Nisrin Adel Hamad
Stabschef
 L 189 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar
1889126_0038.png
Til Danske Universiteter
[email protected]
26. april 2018
18/04713 dbma
Høring over udkast til forslag om justering af kravene i beløbsordningen
DTU vil først og fremmest gerne takke for muligheden for at blive hørt.
DTU anvender i høj grad forskerordningen, når vi rekrutterer forskere til videnskabelige stillinger fra
udlandet. Vi rekrutterer også teknisk administrative medarbejdere fra udlandet, der ansættes i
specialiststillinger med henblik på støttefunktioner til forskerne. Det kan eksempelvis være teknisk
administrative specialister, der kan bidrage i forhold til forskningsudstyr, teknisk infrastruktur,
laboratoriesystemer mv. Disse medarbejdere vil i reglen skulle søge om arbejdstilladelse efter
beløbsordningen.
For DTU’s vedkommende vil der ofte være tale om højt specialiserede stillinger, hvor der er er få
kvalificerede og talentmassen skal findes globalt. Disse ansøgere vil ofte have flere jobmuligheder
på hånden, og en usikkerhed om betingelserne for at få tildelt en opholds- og arbejdstilladelse efter
beløbsordningen, vil medføre, at de accepterer stillinger andre steder, og Danmark dermed går glip
af vigtig arbejdskraft.
DTU har følgende konkrete bemærkninger til udkast til forslag om justering af kravene i
beløbsordningen.
Ændring af beløbet for højtkvalificerede mv.
Lovforslaget indeholder et nyt mindstebeløb for hvad, der beskrives som de første tre hovedgrupper i
DISCO-08, dvs.
ledelsesarbejde, arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau
inden for
pågældende område, og
arbejde, der forudsætter viden på mellemniveau.
For disse tre faggrupper
foreslås det, at ophold efter beløbsordningen betinges af, at udlændingen har indgået aftale eller fået
tilbud om ansættelse, som indebærer en årlig aflønning, der som minimum svarer til den
gennemsnitlige aflønning inden for den pågældende faggruppe. Det forudsættes i forslaget, at
Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) oplyser ansøgere og virksomheder om
det gældende lønkrav for de enkelte faggrupper.
De fleste af de førnævnte teknisk administrative medarbejdere vil få en løn svarende til den
nuværende beløbsgrænse i beløbsordningen, men erfaringen viser, at det ikke er tilfældet for alle
faggrupper.
 L 189 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar
1889126_0039.png
DTU er som offentlig arbejdsgiver omfattet af de statslige overenskomster, hvor løn og arbejdstid
er aftalt mellem arbejdsmarkedets parter. DTU vil derfor opfordre til, at arbejdsgivere fritages fra
kravet om den gennemsnitlige aflønning inden for den pågældende faggruppes beløbsgrænse,
hvis lønnen er fastlagt inden for rammerne af den relevante overenskomst.
DTU kan pege på, at forslaget kan få den uhensigtsmæssige virkning, at universiteterne indirekte
tvinges til at hæve lønningerne for at få vores medarbejdere ind under beløbsordningen, da
gennemsnitslønnen ofte ligger over den overenskomstregulerede løn, da private lønninger vil
trække gennemsnitslønnen op.
Dertil vurderer DTU, at forslaget vil føre til øget bureaukrati og administration for arbejdsgiverne
og de offentlige myndigheder i forhold til skiftende lønkrav og tilpasning af, hvilke faggrupper, der
hører til tre hovedgrupper i DISCO-08.
Indførelse af dokumenteret søgning efter herboende arbejdskraft
Indførelsen af dette forslag betyder, at alle stillinger skal besættes efter et opslag, dertil vil der
være krav til beskrivelsen af den jobprofil, der annonceres efter og endeligt vil en udlænding ikke
kunne tildeles opholdstilladelse efter beløbsordningen med henblik på at varetage den
pågældende stilling, hvis der har været herboende kvalificerede kandidater til en stilling, som den
ansættende virksomhed har undladt at ansætte.
Sådanne krav vil føre til øget bureaukrati og administration for arbejdsgiverne og de offentlige
myndigheder i forhold at dokumentere og kontrollere, om kravene er efterlevet. Forslaget
beskriver ikke udtømmende, hvorledes dette skal ske, hvilket skaber en usikker retstilstand.
DTU besætter i hovedreglen ledige stillinger efter opslag jf.de gældende regler i staten, hvortil der
også er retningslinjer for, hvordan/hvor stillingerne skal opslås.
DTU kan pege på, at de gældende regler for opslag af stillinger i staten og på universiteterne
giver mulighed for at besætte visse tidsbegrænsede stillinger uden opslag
1
. Indførelsen af
dokumenteret søgning efter herboende arbejdskraft vil betyde, at disse regler reelt mister deres
værdi, hvilket vurderes uhensigtsmæssigt.
DTU vurderer, at det er den ansættende virksomhed, der har kompetencen og fagligheden til at
vurdere, hvorvidt det er den højest kvalificerede kandidat, som virksomheden vælger at ansætte.
Forslaget rejser en række spørgsmål i forhold til, hvordan den ansættende virksomhed skal
dokumentere dette over for SIRI? Dernæst hvordan SIRI vil sikre, at de har fagligheden til at
kunne vurdere, om det er tilfældet? Virksomheden vil efterlades med oplevelsen af, at
ledelsesretten er sat ud af spil på dette område.
1
Bekendtgørelse om ansættelse af videnskabeligt personale ved universiteter
Opslag af stillinger og lønnede hverv i staten
 L 189 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar
1889126_0040.png
DTU kan pege en række undersøgelser, der dels viser, at højtuddannede og deres familier
bidrager særdeles positivt til de offentlige finanser og er en stor overskudsforretning for den
danske velfærdsstat og dels, at der er mangel på specialiseret arbejdskraft i Danmark:
•
Ny analyse (2018) fra Finansministeriet om international rekruttering til Danmark, der
viser, at hver enkelt udlænding på
beløbsordningen
samlet set bidrager i gennemsnit
med lidt under 300.000 kr. om året, mens de arbejder i Danmark
2
DI’s lokale Erhvervsklimaundersøgelse fra 2017, der viser, at stadig flere
virksomheder søger forgæves efter de medarbejdere, de har brug for
3
.
Undersøgelse fra 2016, der er udarbejdet af henholdsvis tænketanken DEA i samarbejde
med DI der viser, at højtuddannede og deres familier bidrager særdeles positivt til de
offentlige finanser og er en meget stor overskudsforretning for den danske velfærdsstat,
hvilket gælder både højtuddannede fra vestlige og ikke-vestlige lande
4
.
•
•
2
3
https://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2018/01/udlaendinge-paa-beloebsordningen-giver-1-mia-i-statskassen
https://www.danskindustri.dk/arkiv/analyser/2017/9/stadig-flere-virksomheder-opgiver-at-finde-
medarbejdere/
4
https://dea.nu/publikationer/hoejtuddannede-indvandrere-god-forretning-danmark
 L 189 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar
1889126_0041.png
Fra:
Agata Pedersen <[email protected]>
Sendt:
26. april 2018 12:05
Til:
dkuni-dkuni <[email protected]>
Cc:
Mette Holm-Jensen <[email protected]>; Vibeke Møller Mikkelstrup <[email protected]>; Michelle
Keun-Rasmussen <[email protected]>
Emne:
Vedr. høring over forslag til lov om ændring af udlændingeloven (justering af kravene i
beløbsordningen) L 189
Til Danske Universiteter
Vedr. høring over forslag til lov om ændring af udlændingeloven (justering af kravene i
beløbsordningen) L 189
Copenhagen Business School (CBS) takker for muligheden for at kommentere på det tilsendte forslag til
lov om ændring af udlændingeloven (justering af kravene i beløbsordningen) L 189.
CBS benytter ordningen til at rekruttere højtlønnede administrative medarbejdere som ikke kan
omfattes af forskerordningen samt forskere, der ønsker en jobsøgningsperiode på 6 måneder i Danmark
i forlængelse af deres ansættelse på CBS, hvis deres løn opfylder den aktuelle beløbsgrænsen.
CBS vurderer, at yderligere skærpelser af eksisterende krav til beløbsordningen vil have negativ effekt på
mulighederne for at rekruttere og fastholde kvalificeret udenlandsk arbejdskraft på CBS og ved andre
danske universiteter.
CBS vil særligt gerne bemærke følgende:
•
Vedr. lovforslag
2.1.3. Ændret lønkrav for højtlønnede faggrupper
CBS er bekymret over de foreslåede krav om, at aflønningen for de tre første hovedgrupper i DISCO-08
skal svare til den gennemsnitlige aflønning inden for den pågældende faggruppe.
Vores vurdering er, at den løn vi vil tilbyde på CBS sandsynligvis ofte vil ligge under gennemsnitslønnen
for de pågældende faggrupper på hele det danske arbejdsmarked som også omfatter store grupper på
det private arbejdsmarked.
Vedr. lovforslag
2.2.3. Dokumentation for, at den pågældende arbejdskraft ikke er tilgængelig i
Danmark
CBS er bekymret for den administrative tunge proces, der vil følge af denne lovændring og som er ikke
afklaret endnu (hvem der skal foretage denne vurdering).
•
•
Vedr. lovforslag
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
CBS vurderer, at der vil være nogle økonomiske konsekvenser for alle i den offentlige sektor ved dette
forslag og at lovændringen vil øge bureaukrati samt muligvis fører til uhensigtsmæssig lønvækst på
universiteterne.
Venlig hilsen / Kind regards,
 L 189 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar
1889126_0042.png
Agata Pedersen
HR International Consultant
HR
HR Administration / HR development / Legal advice
COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL
Solbjerg Plads 3
DK-2000 Frederiksberg
Tel..: +45 3815 2507
Mail:
[email protected]
www.cbs.dk
 L 189 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar
1889126_0043.png
From:
To:
Cc:
Subject:
Date:
Kirsten Uldall Juhl
Annika Yderstræde
Majken Houborg
Input til hørings over forslag til lov om ændring af udlændingeloven (justering af kravene i
beløbgsordningen) L 189 (ITU - ID nr.: 829123)
25. april 2018 16:31:54
Kære Annika
Jeg blev opmærksom på, at der i dag var frist for input til ovennævnte høring.
Jeg ved dog ikke, hvem i Danske Universiteter, der er afsender - så du må undskylde, at jeg
udnytter min indgang til dig.
Vi har ingen bemærkninger til lovforslaget, der relaterer til "Beløbsordningen", da vi på ITU, som
jeg forstår det, bruger forskerskatteordningen.
Venlig hilsen/Kind regards
Kirsten Uldall Juhl Head of HR
IT UNIVERSITY OF COPENHAGEN
DEPARTMENT OF FINANCE AND PERSONNEL
Rued Langgaards Vej 7
DK-2300 Copenhagen S
E-mail:
[email protected]
Direct: 2121 5644
 L 189 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar
1889126_0044.png
Udlændinge- og Integrationsudvalget
 L 189 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar
1889126_0045.png
 L 189 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar
1889126_0046.png
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Christiansborg
DK 1240 København K
Sendt på mail til
[email protected]
Den 2. maj 2018
Vedrørende høring over L 189
–
justering af kravene i
beløbsordningen
FA takker for høring af den 5. april 2018, som FA har følgende bemærkninger til.
Lovforslaget ændrer i den såkaldte beløbsordning i udlændingeloven. Konkret indføres
der et nyt krav om, at lønnen som minimum skal svare til den gennemsnitlige
aflønning inden for 1) ledelsesarbejde, 2) arbejde, der forudsætter viden på højeste
niveau inden for pågældende område, eller 3) arbejde, der forudsætter viden på
mellemniveau.
Inddelingen mellem grupperne sker på baggrund af DISCO-koder.
Derudover indføres der i § 9a, stk. 23 krav om, at opholdstilladelse efter § 9a, stk. 2 nr.
2 skal betinges af, at den ansættende virksomhed dokumenterer, at der ikke er
tilgængelig arbejdskraft med opholdstilladelse i Danmark, som vil kunne varetage
arbejdet.
FA har forståelse for, at der er behov for en tilpasset udlændingepolitik, men efter FA’s
opfattelse er forslaget hverken hensigtsmæssigt eller i overensstemmelse med den
danske model.
Overordnet set finder FA det ikke hensigtsmæssigt, at der sker en opbremsning i
tilgangen af højt kvalificeret og velbetalt arbejdskraft i en tid, hvor ledigheden er
historisk lav. Det bidrager til at skabe flaskehalse på arbejdsmarkedet, hvilket skader
Danmarks produktion og vækstpotentiale.
Kravet om, at lønnen som minimum skal svare til den gennemsnitlige aflønning inden
for de 3 områder, er ikke hensigtsmæssig. FA henviser til, at løn- og ansættelsesvilkår
reguleres via individuelle aftaler og kollektive overenskomster - og ikke lovgivning. Den
ordning der foreslås, synes derfor at være i strid med den danske model.
DOK. NR.: FAID-6-
6356 SAG. NR:
FAID-6-40066
MHB
 L 189 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar
Det fremgår af lovens forarbejder, at virksomheder kan opfylde dokumentationskravet
ved at vise, at virksomheden har søgt efter den pågældende arbejdskraft blandt
personer med opholdstilladelse i Danmark, ved at udsende jobopslag på egen
hjemmeside, Jobnet eller gennem det regionale arbejdsmarkedsråd.
Kravet synes at være unødigt bureaukratisk og ude af trit med tiden. Det er bureaukratisk, fordi
virksomheder tvinges til at oprette jobopslag på fx jobportaler for at leve op til dokumentationskrav.
Derudover begrænser det også virksomhedernes mulighederne for at headhunte udenlandske
medarbejdere. Det er uhensigtsmæssigt, at virksomhederne pålægges unødvendige dokumentationskrav.
Det fremgår endvidere af lovbemærkningerne, at
”Hvis der har været kvalificerede kandidater
til en stilling, som den ansættende virksomhed har undladt at ansætte, kan en
udlænding ikke tildeles opholdstilladelse efter beløbsordningen med henblik på at
varetage den pågældende stilling.”
Virksomheden er nærmest til at vurdere
–
egenrådigt via ledelsesretten
–
om en kandidat er kvalificeret.
Med lovkravet skal myndighederne - og i sidste ende domstolene - sidestillende tage stilling til, om en
kandidat er kvalificeret. Virksomhederne kan stå i en situation, hvor virksomhederne ikke finder
kandidatfeltet
–
der har opholdstilladelse i Danmark
–
kvalificeret, mens myndighederne finder
kandidaterne kvalificeret.
En arbejdsgiver lægger vægt på en række subjektive faktorer i forbindelse med en ansættelse. Det kan fx
være personlig kemi. Disse faktorer kan myndighederne ikke inddrage i deres vurdering, fordi de ikke er til
stede ved ansættelsessamtalen.
Lovgivningen kan også bringe arbejdsgivere i klemme i forhold til diskriminationslovgivningen.
Hvis en arbejdsgiver i forbindelse med ansættelse af en udlænding
–
der af den ene eller anden årsag er
beskyttet af diskriminationslovgivningen
–
sender et jobopslag ud og finder en kvalificeret kandidat, der
allerede har opholdstilladelse, kan arbejdsgiveren ikke ansætte udlændingen, uden at komme i
karambolage med den foreslåede lovregulering.
På den baggrund risikerer arbejdsgiveren på den ene side at forbryde sig mod diskriminationsloven,
herunder almindelige ligestillingsprincipper i forhold til den udenlandske ansøger, og på den anden side at
forbryde sig mod udlændingeloven ved at ansætte medarbejderen.
FA vurderer således, at reglen er et indgreb i virksomhedernes ledelsesret, og virksomhedernes frie
antagelsesret, hvorfor FA ikke kan støtte lovforslaget. Under alle omstændigheder bør lovgiver tage stilling
til, hvilke lovprincipper der finder anvendelse ved sammenfald med andre loves dækningsområder.
Derudover har FA ikke flere bemærkninger.
Med venlig hilsen
Morten Holm Bundgaard
 L 189 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar
1889126_0048.png
 L 189 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar
1889126_0049.png
 L 189 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar
1889126_0050.png
 L 189 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar
1889126_0051.png
 L 189 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar
1889126_0052.png
 L 189 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar
1889126_0053.png
 L 189 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar
1889126_0054.png
 L 189 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar
1889126_0055.png