Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af lovforslag nr. L 188:

Forslag til lov om ændring af lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge. (Fremrykket dato for ophævelse af lov).

Af Jacob Mark (SF) og Trine Torp (SF).

(Fremsættelse 16.03.2018).

Forhandlingen er åbnet, og det er undervisningsministeren. Værsgo.

Tak, og tak til SF for at fremsætte lovforslag L 188. SF ønsker at ændre datoen for, hvornår lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge ophæves. SF begrunder forslaget med, at antallet af asylansøgere er betydelig reduceret fra 2015 til i dag, og som en konsekvens af det er der langt færre udenlandske børn, der skal gå i skole i Danmark. SF mener derfor, at det er oplagt at fremrykke solnedgangsklausulen i loven fra den 31. juli 2021 til 31. juli 2019. SF begrunder desuden forslaget med, at partiet fra begyndelsen af behandlingen af lovforslaget har været modstandere af det, bl.a. fordi der ikke er krav i loven til lærerkvalifikationer og klasserne kan spænde over fem skoleår. SF mener derfor ikke, at loven tager højde for, hvor kompliceret det er at skabe gode modtageklasser for børn fra bl.a. kriseramte områder.

Regeringen kan ikke støtte forslaget. Loven blev vedtaget i 2016 som opfølgning på den daværende regerings topartsaftale med KL om en række initiativer på integrationsområdet. Alle initiativerne skulle sikre, at kommunerne fik den nødvendige fleksibilitet i rammerne for deres integrationsindsats. Med loven fik kommunerne frihed til at oprette særlige tilbud om grundskoleundervisning til tosprogede børn og unge i kommunalt regi uden for rammerne af folkeskoleloven. Alt efter den kommunale beslutning kan tilbuddet træde i stedet for eller supplere folkeskolens undervisning i modtageklasser. Loven ændrer ikke ved, at alle elever har krav på en undervisning, som modsvarer deres forudsætninger og behov. De frihedsgrader, som kommunalbestyrelsen har fået, ændrer ikke ved, at undervisningen skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Regeringen føler sig forpligtet af aftalen med KL og ønsker på den baggrund ikke at ændre loven på nuværende tidspunkt. Regeringen synes tværtimod, at det er positivt, at kommunalbestyrelsen med denne lov har frihed til at udforme det modtagelsestilbud, der bedst stemmer overens med lokale prioriteringer, ønsker og behov. Jeg skal i øvrigt bemærke, at det fremgår af lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge, at loven skal evalueres i 2019. Resultatet af evalueringen forventer jeg kan sendes til Folketingets Undervisningsudvalg i slutningen af 2019. Af respekt for de kommuner, som bruger loven, synes regeringen, at det vil være mest fair at afvente resultatet af evalueringen. Regeringen kan derfor ikke støtte forslaget.

Tak for ordet.

Der er en kommentar fra hr. Jacob Mark, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Den vigtigste grund til, at vi er imod det her forslag, er i virkeligheden, at vi tror, det skader integrationen. Jeg tror, at når man propper 18 børn ind i en modtageklasse i stedet for 12 børn, vil der være dårligere forudsætninger for underviseren til at komme rundt til alle børnene. Og hvis man gør det, som også er blevet muligt med loven, nemlig at der kan laves særlige tilbud uden brug af lærerkompetencer, uden krav om et klasseloft og uden tilknytning til en folkeskole, tror jeg ikke, at vi får de børn integreret, som vi så gerne vil have ind i det danske samfund. Det plejer jo egentlig at være en fælles interesse. Dengang man vedtog loven, sagde den nuværende undervisningsminister, at LA's indstilling til lovforslaget var at stemme ja, og jeg citerer:

»Det er uden den helt store glæde og begejstring, at vi gør det. Det er en pragmatisk tilgang til en ekstremt stor udfordring, der gør, at vi bakker regeringens forslag op.«

Er der noget, der har ændret sig, siden ordføreren, der nu er minister, stod på talerstolen og sagde, at det kun var på grund af en pragmatisk tilgang til en stor udfordring? Synes man nu, at loven er en god idé?

Værsgo, ministeren.

Der er selvfølgelig forskel på at være inden for og uden for en regering. Det er klart. Men det, som ordføreren citerer, er jo fuldstændig historisk korrekt, og jeg plejer altid at kreditere ordførere, der citerer mig korrekt. Det er en stor glæde og fornøjelse, fordi det kvalificerer vores debat her i Folketingssalen.

Loven indeholder jo en solnedgangsklausul, og det synes jeg er rigtig fornuftigt, og det synes jeg generelt at vi oftere må have især på integrationsområdet. Det skal jo ikke være sådan, at vi slæber rundt på love, der ikke længere er relevante. Derfor er det godt, at der både er en evaluering og en solnedgangsklausul bygget ind i den her lov. Så kan vi evaluere og vurdere i regeringen og Folketinget, hvorvidt vi ønsker at videreføre den lovgivning, som vi har.

Hr. Jacob Mark.

Men anerkender ministeren, at den udfordring, som Danmark stod med i 2015 – jeg er med på, at der stadig er en flygtningekrise i Europa – og som var årsagen til, at ministerens parti gik med i den her lovgivning, ikke længere er her i samme grad? Og kunne ministeren overveje i det mindste at sætte den evaluering i gang hurtigere, end der står i den aftale?

Værsgo, ministeren.

Det er klart, at antallet af asylansøgere er faldet, og det er godt, for det var alt, alt for voldsomt i 2015. Jeg går ind for en stram udlændingepolitik, for vi skal kunne integrere de mennesker, der kommer til Danmark. Jeg synes, som jeg sagde, at den lov, der ligger, er fornuftig, fordi den både skal evalueres, og fordi der er en solnedgangsklausul lagt ind i den, samtidig med at der for nuværende er noget fleksibilitet for kommunerne.

Tak for det. Så er det hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Regeringen har jo løbende ghettoforhandlinger med en lang række partier på en lang række områder og inden for forskellige ministerier. Der handler det jo bl.a. om integration, det handler om sprog, især det danske sprog. Så er spørgsmålet jo, om det ikke ville være oplagt at inddrage lovforslagets materiale, L 188, i de drøftelser, så vi måske kunne få strammet lidt op på loven, sådan som SF egentlig lægger op til. Hvorfor har regeringen ikke gjort det? Ville det ikke være oplagt?

Ministeren.

Vi kan ikke her fra Folketingets talerstol citere fra forhandlingerne, det går jo ikke, men heldigvis er vi meget langt i de forhandlinger, som handler om at løse problemer i parallelsamfundene. Det her lovforslag hidrører fra en topartsaftale fra den tidligere regering, som handlede om at håndtere et specifikt problem i 2015, hvor der kom rigtig mange asylansøgere. De muligheder, som kommunerne fik dengang, er der nogle kommuner, der bringer i anvendelse. Jeg synes, det ville være fair at evaluere den måde, det fungerer på, før man kommer til den solnedgangsklausul, som også er lagt ind i loven.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Jeg har jo heller ikke citeret fra forhandlingerne. Jeg spørger egentlig bare, om man ikke kunne bringe det ind i de her forhandlinger, når det nu er så oplagt, for det handler bl.a. om god integration, og det handler om, at flygtningebørnene får et godt dansk. Vi ved, at modtageklasserne er bedre til det i stedet for med den nuværende ordning, hvor det er frivilligt for kommunerne at gøre det. Det har været en spareøvelse fra KL's side. Så ville det ikke være oplagt at tage det med? Det er egentlig bare det, jeg spørger om.

Så er det ministeren.

Det var egentlig mere en kommentar til mig selv, altså det her med ikke at kommentere fra forhandlingerne. Vi valgte ikke at tage det med. Vi har valgt at fokusere på nogle andre ting, bl.a. en sprogprøve, og der er vi jo rigtig glade for, at især Dansk Folkeparti har taget det positivt ned, at vi nu skal have en situation, hvor langt færre børn skal starte i skolen uden at have et funktionelt dansk. Det er et af de aftryk, vi har sat i parallelsamfundspakken, som jeg mener bliver ekstremt vigtigt i årene, der kommer.

Tak. Så er det fru Josephine Fock, Alternativet.

Tak. Jamen grunden til, at jeg tager ordet, er, at jeg i virkeligheden vil spørge ind til integrationsdelen. For jeg vil gerne høre ministeren, om ministeren ikke er enig i, at hensigten er, at vi skal have integreret de her børn hurtigst muligt, og at der er meget, der taler for, at det at komme i en normal folkeskoleklasse er den bedste måde at blive integreret på for de her børn, så de får mulighed for at møde danske børn.

Værsgo.

Hvis man opnår asyl i Danmark, er det jo rigtig vigtigt, at man hurtigt bliver integreret i Danmark. Men hvis man ansøger om asyl, er det jo vigtigt, at man har et godt familieliv og et godt børneliv, indtil der kommer en afklaring på familiens situation.

Fru Josephine Fock.

Det er jeg selvfølgelig helt enig i. Det er vigtigt med et godt børneliv – det er jo det, der er altafgørende, tænker jeg. Jeg synes jo bare, at når vi ser nogle af de her sager, kan vi se, at de jo også kan trække ud, og det er usikkert, om familien får asyl eller ej. Og uanset hvad tænker ministeren så ikke, at barnet vil opnå nogle andre kompetencer ved at komme i en dansk folkeskole og netop møde det danske samfund helt tæt på? Og så hvis de får afslag, kan de tage de kompetencer med tilbage til, hvor de kommer fra.

Værsgo.

Jeg er ikke helt sikker på, hvad det er, ordføreren helt præcist spørger om. Men sådan som det er nu, kan kommunerne vælge at tilrettelægge deres arbejde på forskellige måder. De kan vælge at have modtagerklasser, de kan vælge at integrere eleverne direkte ind i klasserne. Der er den fleksibilitet, og det er en lokal vurdering, men samtidig skal man jo sørge for, at man møder børnene der, hvor de er, og at undervisningen modsvarer deres forudsætninger og behov.

Tak for det. Så er der lige nu ikke mere til ministeren, og vi går i gang med ordførerrækken. Hr. Lars Aslan Rasmussen, Socialdemokratiet.

Tak til SF for at rejse debatten om lovforslaget, som indebærer, at kommunerne får mulighed for at etablere et særligt tilbud om en grundskoleundervisning til tosprogede børn og unge som alternativ til folkeskolens undervisning i modtagelsesklasserne.

Vi kan ikke støtte forslaget om en ændring. Dels var det Socialdemokratiet, der var med til at få en solnedgangsklausul ind i det her lovforslag, dels er det en aftale med KL, og vi står selvfølgelig ved de aftaler, vi laver. Så handler det jo også om på lang sigt at kontrollere tilstrømningen til Danmark. Det er rigtigt, når SF siger, at der lige nu ikke kommer særlig mange asylansøgere, men den situation tror jeg vi alle sammen er enige om kan ændre sig ret pludseligt. Så derfor kommer vi til at stemme imod forslaget.

Tak. Så er der en kort bemærkning fra hr. Jacob Mark, Socialistisk Folkeparti.

Da Socialdemokratiet stod på talerstolen, da man vedtog den her lov, sagde fru Annette Lind, at det er en midlertidig situation, og loven skal afspejle, at det er en midlertidig situation, og vi imødekommer, at det er en ekstraordinær situation.

Altså, ordføreren lagde rigtig, rigtig meget vægt på, at ordføreren ikke var særlig glad for lovforslaget, men at man gik med, fordi det var en ekstraordinær situation. Er ordføreren enig i, at det ikke længere er en ekstraordinær situation?

Derudover: Er ordføreren enig i, at flygtningebørn har bedre forudsætninger for at blive integreret, hvis de er i modtageklasser med 12 elever end med 18 elever, og at de har bedre mulighed for at blive integreret i den danske folkeskole end i et eller andet særligt tilbud uden krav til lærerkompetencer?

Værsgo.

Helt klart ja til det sidste, altså at det er bedre for eleverne. Det er også en midlertidig situation – det står vi stadig væk fast på – og derfor udløber aftalen i 2021.

I forhold til om der ikke længere er nogen ekstraordinær situation, så tror jeg, hvis man kigger på, hvad der foregår i Mellemøsten af krig og af befolkningseksplosion, desværre ikke, at det er sidste gang, at vi kan mærke et pres på de danske grænser.

Værsgo til hr. Jacob Mark.

Jeg er med på, at der er gang i den i Mellemøsten, og at der risikerer at komme et pres på Europa igen. Men lige nu er det der jo ikke, og så tænker jeg som SF'er, at vi jo så har et ansvar for, at de flygtningebørn, der er her, bliver integreret bedst muligt, og når der så ikke er et ekstraordinært antal af flygtningebørn, giver det jo ikke mening at ekskludere dem ud i særlige tilbud eller putte dem i meget, meget store klasser, for så er det jo bare en spareøvelse.

Så hvorfor ikke lave den ordning, at når det ikke er en ekstraordinær situation, siger man, at det her ikke længere er muligt, det skal kun gælde, hvis man har et højt antal? Kunne Socialdemokratiet være med på at sætte en evaluering i gang af det her, før man egentlig havde tænkt det, nu, hvor vi kan se, at antallet af asylansøgere er faldet så markant?

Værsgo.

Først tror jeg, som jeg sagde, sagtens, at situationen kan ændre sig meget hurtigt, og når vi indgår en aftale med KL, mener jeg også, at man er nødt til at stå ved den. SF var jo også imod, da det blev behandlet for 2 år siden. Så derfor står vi ved det. Det er jo mange af vores borgmestre, der skal integrere de her mennesker, der kommer til Danmark, og som selv har ønsket den her aftale. Og jeg synes stadig væk, man må tale om en midlertidighed, når det udløber i 2021.

Tak til ordføreren, og så er det hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti.

Tak til Socialistisk Folkeparti for at have fremsat det her lovforslag. Jeg kan med det samme sige, at Dansk Folkeparti er positive, og at vi vil stemme for lovforslaget. Det kommer måske ikke som en overraskelse, i og med at vi stemte imod det oprindelige lovforslag, og det gjorde vi jo af den enkle grund, at modtageklasser er en god ting.

Især når der kommer så mange mennesker til landet med børn, skal vi jo sørge for, at de kan dansk, og at de er integreret, inden de kommer ud i skolen og i klasserne, og det er både af hensyn til flygtningebørnene selv, men så sandelig også til de mange danske skoleelever, der sidder i klasserne. For er der for mange, der ikke kan ordentligt dansk, så får de en dårligere undervisning i skolen. Det går ud over dem, og derfor er det der spareforslag, som KL fik presset igennem over for regeringen, jo en dårlig ting, og jeg forstår ikke helt, hvorfor Socialdemokratiet er gået med til det. Jeg forstår heller ikke, at man på den måde har undermineret den oprindelige modtageklassemodel, så man faktisk kan have op til 18 elever i samme klasse. I stedet har man nu i dag mulighed for at sluse en masse børn direkte ud i skolerne, dog selvfølgelig med støtte og undervisning og alt det, der skal til, men det er jo en forringelse både for den enkelte elev, der kommer udefra, og især for de danske skoleelever, som så får mindre tid til at få god undervisning. Vi ved jo, at lærerne i forvejen døjer med inklusionsproblemer, en længere skoletid, en stor reform, der ikke er på plads endnu, og så skal de tilmed også til at håndtere børn, som ikke kan noget dansk, når de kommer der. Det er en stor mundfuld, og jeg forstår ikke, at regeringen og Socialdemokratiet stadig væk støtter dette lovforslag. Det eneste gode ved lovforslaget var jo så, at der var en solnedgangsklausul i 2021, og det er ganske fornuftigt af SF at foreslå, at vi lægger den i 2019 i stedet. Jeg kan jo så også glæde mig over, at SF anerkender, at der kommer færre flygtninge og immigranter til Danmark nu, bl.a. takket være Dansk Folkeparti, og det er jo en stor glæde, at SF så bruger det som løftestang til at få has på den her lov. For det er en dårlig lov.

Vi ved også, at der er en række kommuner, som fortsætter med modtageklasser med gode resultater, og det er kommuner, som bl.a. kan se, at de får gode karakterer ud af det. F.eks. fortsætter Nyborg med modtageklasserne, og deres folkeskoler ligger fint karaktermæssigt, så der er også en sammenhæng. Så kan jeg ikke forstå, at regeringen ikke har bragt det her ind i ghettoforhandlingerne. For der er på mange måder en parallelitet imellem det, som regeringen ønsker, og så det, der sker på skoleområdet i forbindelse med det her lovforslag.

Så helhjertet støtte fra Dansk Folkeparti til lovforslaget, og jeg havde egentlig ønsket, at jeg selv havde foreslået det.

Tak for det. Der er ingen kommentarer, så vi går videre til næste ordfører, nemlig fru Anni Matthiesen, Venstre.

Tak for det, og tak til SF for at fremsætte det her lovforslag, så vi får debatten her i salen i dag. Jeg må desværre starte med at sige, at Venstre ikke kommer til at støtte lovforslaget. Vi ved godt, at antallet af asylansøgere, der kommer til Danmark, er reduceret og heldigvis reduceret markant, men det gør ikke, at vi mener, at vi nu skal til at ændre på årstallet i lovforslaget, som vi jo netop har vedtaget på baggrund af en topartsaftale med Kommunernes Landsforening. Jeg synes faktisk, at man som et stort parti også har et ansvar for at holde fast i nogle af de aftaler, som man har indgået, for hvor havner vi henne, hvis de mere eller mindre dagen efter risikerer, at en aftale, som man har indgået med Kommunernes Landsforening, bliver brudt?

Ud over det er det faktisk også sådan, at masser af kommuner derude netop indretter sig efter de aftaler, som vi indgår, og det betyder jo med den frihed, der også ligger i selve den her lov, at mange kommuner har tilpasset og indrettet sig efter den. Ud fra de ting mener jeg simpelt hen, at det ville være forkert over for kommunerne, hvis vi allerede nu ændrede i den aftale, som vi har indgået.

Derudover evalueres loven allerede i løbet af 2019, og det er faktisk om ganske kort tid. Der synes jeg jo egentlig det er oplagt at man tager diskussionen og finder ud af, hvad man så vil gøre. Men kort og godt kan jeg sige, at Venstre kommer til at stemme imod lovforslaget.

Hr. Jacob Mark, værsgo.

Tak for det. I forslaget stiller vi jo ikke forslag om at rulle det tilbage fra næste skoleår, men fra skoleåret efter igen, så kommunerne faktisk har god tid til at omstille sig til det her lovforslag. Jeg kunne egentlig bare godt tænke mig at høre ordføreren: Er ordføreren enig i, at børn har bedre mulighed for at blive integreret og lære dansk sprog i klasser af 12 elever end i klasser af 18 elever? For det, som den her lov jo har betydet, er, at man kan lave større klasser. Og er ordføreren enig i, at børn, der kommer fra andre lande, som udgangspunkt har bedre forudsætninger for at blive integreret i folkeskoleklasser, hvor man bliver undervist af lærere, end i særlige tilbud uden et maks. klasseloft og uden krav til underviserne om lærerkompetencer? Hvad giver ligesom de bedste forudsætninger for at blive integreret og lære det danske sprog?

Værsgo.

Jeg vil gerne starte med at sige, at der ikke er nogen tvivl om, at der er mange modtagerklasser rundtomkring i landet, som fungerer supergodt og optimalt. Men jeg er også nødt til at sige, at børn er forskellige, at kommunerne er forskellige, og at for den sags skyld folkeskolerne er forskellige. Jeg har besøgt folkeskoler, som faktisk har taget positivt imod loven her, og hvor der måske er ganske få elever med anden etnisk baggrund, og hvor de har valgt at integrere dem direkte i klasserne. Det melder de positivt tilbage om, for de siger, at det kan de håndtere. Det drejer sig måske om to elever, som er kommet her til landet, og som i et mindre samfund måske egentlig bliver hurtigere integreret dér, end hvis de starter i en modtagerklasse, også selv om der for den sags skyld var 12 børn i den. Så jeg tror, det er vidt, vidt forskelligt, og derfor synes jeg ikke bare, at man kan sige, at alle skal gøre det på samme måde.

Hr. Jacob Mark.

Jeg tror også, det er vidt forskelligt. Mange steder har man ikke valgt at benytte den her lov, fordi man kan se, at det vil skade integrationen. Nogle steder har man af økonomiske årsager valgt at sige, at det vil man gerne, og så er der nogle steder, hvor man har integreret dem direkte i klasserne. Det synes jeg sådan set kan være udmærket, hvis man har tænkt over, hvad man gør. Da fru Anni Matthiesen stod på talerstolen, da vi behandlede lovforslaget, sagde fru Anni Matthiesen, at lovforslaget skulle ses i lyset af den helt ekstraordinære situation, og nu snakker fru Anni Matthiesen om, at loven bliver brugt forskelligt de forskellige steder. Nu, hvor der ikke længere er en ekstraordinær situation, kunne der så ikke være noget ræson i at fremskynde den der evaluering, så vi kunne blive klogere på kommunernes praksis og kigge på, om vi skal rette loven til?

Værsgo.

Jeg må sige, at jeg har det sådan, at jeg har rigtig stor tillid til kommunerne. Jeg ved godt, at der kan være tidspunkter, hvor vi er nødt til at stramme skruen herinde for at få kommunerne til at leve op til den lovgivning, vi har besluttet, men jeg er sikker på, at man hver eneste sted tager udgangspunkt i, hvordan man kan håndtere den her opgave bedst, også af hensyn til at sikre en god integration. Så må jeg sige, at man altid kan diskutere, hvornår man har en ekstraordinær situation, og hvornår den situation så er væk. Jeg bakker fuldt ud op om, at vi stadig væk har en forpligtelse til at sikre, at vi ikke får et øget pres på grænsen, og som det også blev sagt af en tidligere ordfører, er der jo stadig væk uro rundtomkring i verden. Så jeg synes, vi skal fastholde loven, som den er lige nu.

Hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti.

Modtageklasser håndterer jo ikke kun sprogindlæring. De håndterer også en lang række andre ting, f.eks. at flygtningebørn jo har en voldsom kuffert med sig, og det er en kuffert, der indeholder traumatiske oplevelser, overfald, krig, vold og forældre, der er blevet dræbt, familiemedlemmer, der er blevet tortureret. Alle sådan nogle ting tager man sig også af i en modtageklasse, men med loven, sådan som den er i dag, kan det fremover ofte være en lærer eller en skole eller en kammerat, der pludselig skal håndtere disse ting, fordi regeringen sammen med Socialdemokratiet og KL har sørget for, at man kan sluse eleverne direkte ind i folkeskolen, selvfølgelig med noget støtte. Synes ordføreren virkelig, at det er rimeligt, at skolerne og eleverne og lærerne skal håndtere disse problemer?

Ordføreren.

Nej, jeg synes faktisk ikke, at det er rimeligt, at det er lærerne, der skal tage sig af de opgaver, men jeg må også samtidig sige, at så respekterer jeg egentlig, at for ganske kort tid siden indgik vi en aftale med KL om det her, og jeg respekterer også, at man jo faktisk rundtomkring i kommunerne løser de her opgaver på bedste vis. Jeg er sikker på, at der, hvis man får en elev, som har forskellige traumer med sig, også vil være en lærer eller en skoleleder, der tager fat på at få skaffet noget psykologhjælp, hvis der er brug for det. Så jeg har egentlig tillid til kommunerne, og jeg synes lidt, at vi også her fra Christiansborg har en forpligtelse til at anerkende, at man jo også rundtomkring i kommunerne gør det på bedste vis.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Selvfølgelig gør kommunerne og skolerne og lærerne det på bedste vis, for det er jo pligtopfyldende mennesker, men vi gør det jo ikke på bedste vis, i og med at vi ikke har modtageklassemodellen som den eneste model, som er en god model, fordi man tager hånd om eleverne. Jeg er glad for, at ordføreren siger, at det ikke er rimeligt, men samtidig siger man så, at man respekterer en aftale, men den aftale kan man jo bare lave om, og så kan man stemme for SF's lovforslag her i salen. Hvis man ikke synes at det er rimeligt, hvorfor stemmer man så ikke for?

Ordføreren.

Fordi jeg stadig væk mener, at der er steder, hvor man måske vil løse det på en bedre måde, end at alle skal i en modtageklasse. Jeg har været ude at besøge skoler, som måske har ganske, ganske få elever af anden etnisk herkomst, som er kommet hertil, og hvor de jo simpelt hen kan se, at her er der en dreng, som faktisk hurtigere vil kunne blive integreret ved at få lov til at komme direkte ind i klassen. Jeg går ud fra, at de lærere og for den sags skyld også psykologer osv., som eventuelt også er tilknyttet de skoler, på bedste vis vurderer, hvad der er bedst for de enkelte børn, og jeg holder egentlig af, at vi har friheden til det, også rundtomkring i kommunerne.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Jakob Sølvhøj, Enhedslisten.

Da vi i foråret 2016 behandlede lovforslaget om at indføre den her særlov, der særlig rettede sig mod flygtningebørn, var vi i Enhedslisten lodret imod forslaget. Vi opfattede det som diskriminerende, fordi man gav andre vilkår for denne gruppe børn. Vi anså det i allerhøjeste grad for skadeligt for integrationen, og vi syntes alt i alt, at det var en urimelig forringelse af det skoletilbud, som vi giver til børn af flygtninge.

Konkret indebar lovforslaget jo – der er ikke nogen grund til at gentage det hele – bl.a. den her mulighed for, at man kunne øge klassekvotienterne eller klasseloftet med 50 pct. Jeg synes også, at man skal bemærke, at det indebar det noget ejendommelige, at man fritog de her skoletilbud for kvalifikationskravene til lærerne, altså at de lærere, der havde en måske særlig kompliceret opgave, ikke nødvendigvis behøvede at være uddannet lærere.

Så den korte historie er, og jeg synes, der var mange principielle og konkrete indholdsmæssige grunde til at sige nej til forslaget, og man må vel her et par år efter sige, at det bar noget præg af at være en forhastet og lidt panisk reaktion på, at der i en kort periode ankom et meget betydeligt antal flygtningebørn til Danmark.

Jeg er helt enig med hr. Alex Ahrendtsen i hans betragtninger om, at der var én god ting ved lovforslaget, nemlig at der var en solnedgangsklausul, sådan at vi kunne få det afviklet igen. Jeg vil sige, at jeg jo også oplevede det, at der så blev enighed om en solnedgangsklausul som en erkendelse af, at vi faktisk tilbød et ringere skoletilbud til flygtningebørnene end det, vi havde med den tidligere lovgivning. Hvorfor ellers lave en solnedgangsklausul, hvis man syntes, at det her var et væsentlig bedre tilbud?

Efter Enhedslistens opfattelse burde loven aldrig have været vedtaget, og vi synes egentlig også, at det, at SF nu fremsætter forslaget – og tak for det – burde fremkalde en refleksion blandt de af Folketingets medlemmer, der i sin tid stemte for forslaget, en refleksion over, om det alligevel ikke var forhastet. Og man kunne have – jeg var ikke enig – den gode intention, hvis man måtte opfatte det sådan, at vi er nødt til at gøre noget, fordi vi er i en ekstraordinær situation, vi er nødt til at gøre noget, der er anderledes for at skabe plads til, at der er et skoletilbud. Men når det nu viste sig, at den vurdering ikke holdt stik og behovet ikke er der, så forstår jeg simpelt hen ikke, hvorfor man med djævelens vold og magt vil holde fast i, at lad os beholde et skoletilbud til flygtningebørn, der er ringere; hvor der ikke er krav til klasselærerne, og hvor der kan komme væsentlig flere børn ind i klasserne.

Så jeg havde håbet, at flertallet ville skifte med det udmærkede forslag, SF har fremsat. Enhedslisten kan støtte forslaget.

Tak for det. Der er ingen kommentarer. Fru Christina Egelund, Liberal Alliance.

Tak for det. Lovforslaget, som vi behandler her, handler om, at SF ønsker at ændre datoen for, hvornår loven om kommunernes særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge ophæves. Loven blev vedtaget i 2016 som en opfølgning på regeringens topartsaftale med Kommunernes Landsforening om forskellige initiativer på integrationsområdet. Her fik kommunerne mulighed for uden for rammerne af folkeskoleloven at oprette særlige tilbud om grundskoleundervisning til tosprogede børn og unge.

I Liberal Alliance respekterer vi aftalen med KL og ønsker ikke at løbe fra den. I Liberal Alliance glæder vi os i stedet over, at man i hver enkelt kommunalbestyrelse faktisk har fået frihed til at udforme netop det tilbud, som passer til den enkelte kommunes lokale ønsker. Det har vi tillid til man godt kan vurdere lokalt, og derfor kan vi ikke støtte lovforslaget.

Tak. Der er ingen kommentarer. Fru Josephine Fock, Alternativet.

Tak for ordet, og tak til SF for at fremsætte det her lovforslag, som jo handler om lovforslag 190, forslag til lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn. Det blev, som flere andre ordførere har sagt, vedtaget af et flertal i Folketinget og var fremsat ud fra en stærk bekymring i regeringen over antallet af asylansøgere i 2015. Man var bange for, at et højt antal asylansøgere ville blive en udfordring for kommunerne, og på uddannelsesområdet valgte man derfor at sige, at man kunne lave nogle særlige tiltag for de her asylbørn – man skulle ikke nødvendigvis sætte dem i den danske folkeskole.

De her særlige tilbud lever jo ikke op til de krav, som man normalt stiller til undervisningen i modtageklasserne. Det var allerede ved fremsættelsen af lovforslaget efter vores opfattelse svært at se, hvori de her bedre rammer bestod. Vi mente ikke, at det var bedre rammer for flygtningebørnene, og størstedelen af de organisationer, der sad og behandlede lovforslaget dengang, leverede også høringssvar, som var stærkt kritiske over for og bekymrede over det lovforslag. Derfor er vi selvfølgelig rigtig glade for det lovforslag, som SF har fremsat, og som handler om at ophæve den lov tidligere end det, der er lagt op til, nemlig i 2019 i stedet for i 2020-21. Vi mener, at den lov, der ligger, aldrig nogen sinde skulle være vedtaget, for selvfølgelig skal flygtningebørn, som kommer her til landet, ud blandt danske børn med det samme og modtage den samme kvalitetsundervisning som danske børn.

Så synes vi også, hvis man ser på de seneste tal over mennesker, der kommer til landet, at der overhovedet ikke er nogen begrundelse for at opretholde den lov. Så der er fuld opbakning til SF's lovforslag.

Tak. Der er ingen kommentarer. Der er ingen ordfører for Det Radikale Venstre, så vi går videre til fru Brigitte Klintskov Jerkel, Konservative. Værsgo.

Tak. Forslaget her fra SF går ud på at ændre datoen for, hvornår loven om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge skal ophæves. SF ønsker med forslaget at fremrykke datoen 2 år. Loven blev vedtaget i 2016 som en opfølgning på regeringens topartsaftale med KL om en række initiativer på integrationsområdet. Med loven fik kommunerne frihed til selv at oprette særlige tilbud om grundskoleundervisning til tosprogede børn og unge uden for rammerne af folkeskoleloven.

I Det Konservative Folkeparti mener vi, det er positivt, at kommunalbestyrelserne har frihed til at udforme det modtagelsestilbud, der passer bedst til de enkelte lokale behov, prioriteringer og ønsker. Jeg sidder selv i en kommunalbestyrelse, og i min kommune har vi været glade for selv at have mulighed for at oprette det tilbud, der nu passer til os, og det tror jeg at mange andre kommuner også er glade for. Og det har fungeret ganske udmærket; vi har oprettet modtageklasser.

I forbindelse med vedtagelsen af lovforslaget i 2016 blev det aftalt, at loven skulle evalueres i 2019, og i respekt for kommunerne, som bruger loven, vil vi gerne afvente evalueringen i 2019. Samtidig har vi jo også lavet en aftale med KL, som vi fra Det Konservative Folkepartis side ønsker at overholde og ikke lave om på her midt i perioden. Så Det Konservative Folkeparti kan ikke støtte forslaget fra SF.

Tak. Hr. Jacob Mark har en kort bemærkning. Værsgo.

Tak for det. Nu ved jeg, at fru Brigitte Klintskov Jerkel er byrådsmedlem, så jeg tænkte: Gad vide, hvordan man har organiseret det i den pågældende kommune. Jeg kan høre, at ordføreren mener, at kommunerne sådan set bare skal have meget frihed. Så vil jeg egentlig høre: Skal der overhovedet være nogen retningslinjer for, hvordan man former sådan et modtageklassetilbud, eller skal det bare være fuldstændig frit for kommunerne, hvordan de vil forme det? Det er mit første spørgsmål.

Det andet spørgsmål er: Da De Konservatives ordfører, hr. Anders Johansson, stod på talerstolen, da man vedtog lovforslaget, sagde ordføreren, at ordføreren var rigtig godt tilfreds med, at det skulle evalueres efter 2-3 år. Kan ordføreren sige lidt om, hvad Det Konservative Folkeparti forestiller sig man skal gøre, når der er lavet den evaluering?

Værsgo.

Det vil jeg komme tilbage til, når evalueringen er lavet. Jeg kan af gode grunde ikke svare dig på nu, hvad vi forestiller os der skal foregå, når evalueringen er lavet. Det må vi vende tilbage til, når vi har den. I forhold til udformningen af det synes jeg selvfølgelig, det er vigtigt, at der er en vis form for kvalitet, og at der er nogle mennesker, som er i stand til at påtage sig den her særlige opgave, det er at modtage tosprogede børn. Det er, hvad enten man laver en modtageklasse eller sluser dem ud i klasserne. Det er selvfølgelig vigtigt, at man er rustet til den opgave.

Hr. Jacob Mark.

Det er i virkeligheden lige præcis problemet med den her lov. Der er ingen garanti for, at folk er rustet til opgaven. Med den her lov gør man noget, man normalt aldrig har gjort før, når en skole skal drives. Man siger, at det er nogle voksne uden nogen bestemte kvalifikationer, der kan få lov til at undervise et ukendt antal børn i de her særlige tilbud. Det er netop det, der er problemet, for man siger netop ikke, at de skal have nogle bestemte kvalifikationer. De skal ikke kunne noget særligt. Så med det, ordføreren lige har sagt, mener ordføreren så ikke, at det netop er et problem ved den lov?

Værsgo.

Jeg har det jo sådan, at jeg har stor tillid til kommunerne og til, at de opgaver, som kommunerne har, og som de skal løfte, kan de godt finde ud af at løfte, og at de godt kan finde ud af at håndtere det at ansætte medarbejdere og bruge de medarbejdere, de har, til de opgaver, som de nu skal have løst. Det må jeg sige jeg har stor tillid til. Jeg kender jo også som kommunalbestyrelsesmedlem til, hvordan det fungerer.

Tak til ordføreren, så er der ikke flere korte bemærkninger. Og så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Jacob Mark. Værsgo.

Tak for det. Først og fremmest tak for behandlingen, og tak til især Enhedslisten, Alternativet, Det Radikale Venstre – som ikke kunne være her, men som også bakker op om at rulle lovgivningen tilbage – og til Dansk Folkeparti for en særdeles god og rigtig tale, hvis man spørger en SF'er.

For ca. 4 år siden – nej, 5 år siden må det være i dag – blev jeg ansat på Hastrupskolen i Køge. På Hastrupskolen har man ansvaret for modtageklasserne, dvs. klasserne for alle de børn, som kommer til kommunen, får opholdstilladelse og skal integreres. Det var en meget sjov oplevelse at være i sådan en modtageklasse. Jeg kom ind som sådan en støttefunktion for den lærer, der var derinde, og jeg kom ind i det her rum, hvor der sad i omegnen af 12 elever. Og det var så med et aldersspænd på tre klassetrin, for dengang måtte man kun have et aldersspænd på tre klassetrin. Og i den klasse sad der en brasilianer; to fra Polen; tre fra Syrien, som hverken kunne et ord af deres eget sprog på skrift eller af engelsk eller dansk; en tyrkisk dreng, som ikke kunne sige andet end »computer«, fordi han gerne ville spille på computer; to fra Grønland, som ikke sagde et ord – uanset hvad vi gjorde, kunne vi ikke få dem til at tale; og to fra Rumænien.

Der tænkte jeg: Hold da op, det her er altså noget af en opgave! Det er undervisningsdifferentiering, når man virkelig skal køre det maks. ud, at kunne lave undervisning både målrettet børn, der er flygtet fra krig i Syrien, målrettet børn, der kommer fra Europa med forældre, der egentlig er velfungerende og kommer herop for at arbejde, og målrettet børn, der kommer fra Grønland, og som slet ikke føler sig tilpas i Danmark – og så bare ikke have særlig meget tid.

Men jeg tænkte: Det tager vi på os. Og det, der var det fantastiske ved at være i de her modtageklasser, var, at man kunne se, hvor hurtigt børnene udviklede sig. På den måde var det ofte sjovere at være i modtageklasserne end de andre steder, for de lærte lynhurtigt sproget, fordi man var obs på dem, og fordi der var nogenlunde tid til dem. Og efter kort tid begyndte man jo at prøve at få de her børn ud i de almene klasser. Det lykkedes også, og mange af børnene møder jeg, når jeg i dag er tilbage i Køge på valgkamp, eller hvad jeg ellers laver dernede. Og så kommer de og taler flydende dansk.

Derfor tænkte jeg, at hvad foregår der, da jeg læste L 190, [folketingssamlingen 2015-16], som man havde lavet sammen med kommunerne, og som mange borgmestre dengang var ude at advare imod. Jeg tror, vi lavede en undersøgelse, hvor resultatet var, at ni ud af ti borgmestre, der blev spurgt, decideret advarede mod at bruge de der redskaber, for hvordan skal det nogen sinde gavne de her børn, som vi gerne vil have kommer hurtigere ind i det danske samfund, lærer om de danske værdier og lærer det danske sprog, at man siger: Det er fint nok, kære kommuner – der i øvrigt er presset økonomisk – hvis I lige hæver klassekvotienten fra 12 til 18, det er okay?

Hvordan skulle de nogen sinde blive integreret? De var i det mindste stadig på en folkeskole, men hvordan skulle de nogen sinde blive integreret, hvis man bare flyttede dem over i et ekstraordinært tilbud med halvstuderede stratenrøvere ligesom mig, som ikke havde lærerkvalifikationer, og uden krav om, hvor mange der skulle være i klasserne? Hvordan skulle det nogen sinde gavne de her børn? Så jeg tænkte i virkeligheden dengang, at det, man ønskede, nemlig at sikre bedre integration, aldrig nogen sinde ville komme til at ske med det forslag.

Det havde vi en lang debat om i Folketingssalen, og jeg blev lidt betrygget dengang, fordi alle ordførerne – alle som én – sagde, at det skyldtes en ekstraordinær situation. Det var den nuværende undervisningsminister, der var ordfører på det tidspunkt, der sagde det; det var Socialdemokratiet, der sagde det; det var Venstre, der sagde det; ja, selv De Konservative sagde det.

Så har den der lov naget mig lidt, for jeg synes, det er noget rod, og jeg er virkelig af den overbevisning, at det ikke fremmer integrationen at putte flere børn ind i klasserne. Og så tænkte jeg: Nu, hvor regeringen er så stolt af, at vi har det laveste antal asylansøgere i 9 år – og når målet for regeringen er at få færre asylansøgere til Danmark, har den lov til at være stolt – kan man heller ikke længere bruge argumentet om, at det skulle være en ekstraordinær situation, som alle ordførerne brugte i 2016, da man vedtog loven. Det er ikke længere en ekstraordinær situation, og dermed falder argumentet for hele lovgivningen, medmindre man synes, at loven er en god idé.

Der vil jeg bare stadig lige genopridse nogle af de argumenter, der var imod lovforslaget dengang:

Der var væsentlige spørgsmål, og det er jo noget, vi efterhånden tit diskuterer i den her sal, i forhold til både grundlov og konventioner. For efter grundloven har man ret til undervisning i den danske folkeskole, men det har man jo ikke, hvis man bliver placeret ude i et særligt undervisningstilbud og forældrene ikke har ret til at sige: Mit barn skal gå i folkeskole. Så har man ikke længere ret til undervisning i den danske folkeskole, selv om man er i Danmark og har opholdstilladelse. Det var også derfor, der dengang var flere jurister, der sagde: Det rejser altså væsentlige spørgsmål i forhold til grundloven.

Man kunne også sætte spørgsmålstegn ved, om det rejste spørgsmål i forhold til flygtningekonventionens artikel 22, hvor det fastslås, at staterne med hensyn til elementær undervisning skal give flygtninge samme behandling som den, der tilkommer deres egne statsborgere. Det mener jeg heller ikke man gør her, hvis man bare siger: Vi kan parkere de her børn ude i et særligt undervisningstilbud.

Men hvis vi skal kigge lidt væk fra jura, hvor det tit bliver sådan en meget instrumentel debat, vil jeg bare sige, at det her er en lovgivning, der betyder, at færre børn hurtigere lærer dansk. Der vil være mindre fokus på de her børn ude i modtageklassetilbuddene, hvis der sidder 18 i stedet for 12. Det vil være sværere at nå ud til både den grønlandske dreng, den syriske pige, den brasilianske pige og den polske dreng, hvis man skal rumme de her 18 børn, der så ikke længere kun kommer fra tre alderstrin, men fra fem forskellige alderstrin. Det vil simpelt hen være sværere at få dem integreret.

Så til al den her snak, vi har, om god integration, vil jeg bare sige, at jeg mener, at det lovforslag, man vedtog, L 190 [folketingssamlingen 2015-16], har skadet mulighederne for god integration. Jeg vil glæde mig til, evalueringen kommer, og jeg vil også prøve at sige i udvalget, at i stedet for det her forslag kunne vi så i det mindste fremskynde den her evaluering, så vi kan se, hvad det egentlig har haft af konsekvenser. Det håber jeg så at ordførerne i stedet kan bakke op om. Og håbet er jo lysegrønt.

Tak for det. Så er det fru Anni Matthiesen, Venstre.

Tak. Håbet er lysegrønt, det giver jeg ordføreren ret i. Jeg kunne godt tænke mig lige at prøve få lidt styr på, hvad det egentlig er, som SF helt konkret gerne vil. For jeg er lidt i tvivl om, om det er kvaliteten i det tilbud, der gives, som SF gerne vil sikre, eller om det egentlig er, at alle skal gå i modtageklasser.

Ordføreren.

Jeg vil gerne sikre kvaliteten. Da jeg sad som byrådsmedlem, fik vi hvert år, når vi skulle spare penge, sådan et budgetkatalog, og hvert år stod der, at modtageklasserne var et oplagt sted at spare. Og derfor er jeg ikke et sekund i tvivl om, at når man i den her lovgivning gør det muligt for kommunerne at hæve klassekvotienten fra 12 til 18, så er det en potentiel sparemulighed, og den vil blive brugt rundtomkring, og det går ud over børnene. Derudover mener jeg, at det er helt forkert at sige, at vi parkerer børn ude i nogle særlige undervisningstilbud væk fra folkeskolerne. Det mener jeg forringer kvaliteten af det tilbud, som vi kan give til børnene. Jeg ville gerne være med til en lovgivning, der tog udgangspunkt i, at børnene skulle i modtageklasser og udsluses, men hvis kommunerne, f.eks. som det, fru Anni Matthiesen sagde, kun havde et eller to børn, så kunne de komme direkte ud i klassen, hvis der så var særlige foranstaltninger for barnet. Det ville jeg synes var fint, for så er det stadig god kvalitet. Så det er det, jeg er optaget af.

Fru Anni Matthiesen.

Jamen det glæder mig faktisk at høre, at ordføreren for SF jo egentlig på den måde godt vil være med til at diskutere det, og det kan vi jo så fortsætte med, når vi skal evaluere loven i 2019. Jeg er helt enig i, at vi selvfølgelig skal sikre, at der er en kvalitet, også for de børn, som ikke kan eller bør starte i en modtageklasse, fordi man lokalt vurderer, at det faktisk vil være bedre for de børn at starte direkte i en normal klasse. Men så synes jeg også, at vi taler om noget helt andet, for så har man stadig væk friheden, men sætter fokus på, at det, man tilbyder børnene generelt, skal vægtes højt. Og det er en idé, jeg godt vil have bekræftet, altså at det ikke er for at aflive muligheden for andre tilbud, at SF fremsætter det her lovforslag, men at det faktisk er for at kigge på kvaliteten.

Ordføreren.

Jeg synes, at hvis man er en god kommune, der vil integrere flygtningebørn ordentligt, så vælger man enten at putte dem i en modtageklasse med et lavt antal børn i klassen og så med gode udslusningsmuligheder, eller også vælger man den model, som jeg har været lidt skeptisk over for, men som jeg har set været benyttet på en ordentlig måde, hvor man siger, at de kommer direkte ud i skolen, under forudsætning af at der er særlige foranstaltninger for børnene, særlig hjælp, for ellers går det både ud over flygtningebarnet, men sådan set også klassekammeraterne, som lige pludselig oplever, at der bliver brugt rigtig meget tid på det barn, selvfølgelig.

Tak for det.

Der er ikke nogen, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.