Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
L 187
Offentligt
1884435_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. <sagsnr>
Den 23. april 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 18 til L 187, forslag til lov om ændring
af lov om kystbeskyttelse, lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete
projekter (VVM), lov om naturbeskyttelse, lov om jagt og vildtforvaltning og forskellige andre
love (Ny kompetencefordeling og forenkling af sagsbehandling i forbindelse med kystbeskyttelse
m.v.) stillet den 18. april 2018 af Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 18
”For de projekter, som ikke er fælleskommunale, medfører lovforslaget, at
kystbeskyttelsestilladelsen kommer til at inkludere en række afgørelser efter natur- og
miljølovgivningen, som ikke længere kan påklages til fuld prøvelse. I lyset af at en række
kystsikringsprojekter har betydet, at hastigheden af kystnedbrydningen nedstrøms er forøget,
mener ministeren så, at det er korrekt, når der i lovforslaget står, at de foreslåede ændringer ikke
vil have negative konsekvenser for borgernes retssikkerhed?”
Svar
Ja. Der skal fortsat tages hensyn til nabostrækninger således, at kystbeskyttelsesanlæg ikke
medfører en væsentlig negativ påvirkning på naboejendomme, jf. lovens § 1, stk. 1, pkt. 3
vedrørende ”Kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og natur- og miljømæssige kvalitet”.
Dette gælder uanset rækkevidden af prøvelsesmuligheden.
Esben Lunde Larsen
/
Hans Erik Cutoi-Toft
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk