Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
L 187 Spørgsmål 17
Offentligt
1882736_0001.png
Miljø- og Fødevareudvalget
Til:
Dato:
Miljø- og fødevareministeren
18. april 2018
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
L 187
Forslag til lov om ændring af lov om kystbeskyttelse, lov om miljøvurdering af
planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), lov om naturbeskyttel-
se, lov om jagt og vildtforvaltning og forskellige andre love. (Ny kompetence-
fordeling og forenkling af sagsbehandling i forbindelse med kystbeskyttelse
m.v.).
Af miljø- og fødevareministeren (Esben Lunde Larsen)
Spørgsmål 17
Med udgangspunkt i ministerens udtalelse i forbindelse med 1. behandlingen
af lovforslaget om, at "Vi mener, at det vil forsinke hele dossieret betragteligt,
hvis man skal til også at lave fuld prøvelse i alle de private sager. Vi mener
også, det er unødvendigt at skulle gøre det, fordi der er en masse saglige
hensyn i den kommunale sagsbehandling, man allerede skal tage højde for."
bedes ministeren redegøre for
1. Hvordan vil ministeren sikre, at de mange saglige hensyn kommunen skal
tage højde for i sin sagsbehandling af kystbeskyttelsessager bliver synlige for
de berørte borgere, når kommunen i sin endelige tilladelse alene skal redegø-
re for tilladelsens hovedhensyn?
2. Hvad er efter ministerens opfattelse en "betragtelig forsinkelse", og hvor
stor mener ministeren, den vil være, hvis de private kystsikringssager kan kla-
ges til fuld prøvelse?
3. Kan ministeren dokumentere sin opfattelse af de betragtelige forsinkelser?
4. Ministeren bedes redegøre for, hvor store tidsbesparelser i sagsgangen der
forventes for de enkelte punkter ved, at kystsikringstilladelserne
a) inkluderer en række nye lovgivninger
b) har kommunerne som myndighed i stedet for Kystdirektoratet
c) at de private projekter kun kan klages til retlig prøvelse mod tidligere til fuld
prøvelse
d) at der nu kun gives en klagemulighed i selve kystsikringssagsforløbet mod
tidligere to.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected]
og til [email protected].
På udvalgets vegne
Pia Adelsteen
formand
1/1