Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
L 187 Bilag 1
Offentligt
1868315_0001.png
L 187 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1868315_0002.png
L 187 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1868315_0003.png
L 187 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1868315_0004.png
L 187 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1868315_0005.png
L 187 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1868315_0006.png
L 187 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1868315_0007.png
L 187 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1868315_0008.png
L 187 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1868315_0009.png
L 187 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1868315_0010.png
L 187 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1868315_0011.png
L 187 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1868315_0012.png
L 187 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1868315_0013.png
L 187 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1868315_0014.png
L 187 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1868315_0015.png
L 187 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1868315_0016.png
L 187 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1868315_0017.png
L 187 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1868315_0018.png
L 187 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1868315_0019.png
L 187 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1868315_0020.png
L 187 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1868315_0021.png
L 187 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1868315_0022.png
L 187 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1868315_0023.png
L 187 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1868315_0024.png
L 187 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1868315_0025.png
L 187 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1868315_0026.png
L 187 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1868315_0027.png
L 187 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1868315_0028.png
L 187 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1868315_0029.png
L 187 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1868315_0030.png
L 187 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1868315_0031.png
L 187 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1868315_0032.png
L 187 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1868315_0033.png
L 187 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1868315_0034.png
L 187 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1868315_0035.png
L 187 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1868315_0036.png
L 187 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1868315_0037.png
L 187 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1868315_0038.png
L 187 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1868315_0039.png
NOTAT
Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om
kystbeskyttelse m. fl.
KL hilser forslag om ændring af kystbeskyttelsesloven velkomment.
Forslaget indeholder efter KL’s opfattelse gode elementer, som understøtter
Aftale om kommunernes økonomi for 2018 (ØA18). KL vurderer dog andre
elementer helt utilstrækkelige eller direkte uhensigtsmæssige, som redskab
til at fremme kystsikring i fornødent omfang.
Overordnede positive elementer i lovforslaget
Regeringen og KL var i ØA18 enige om, "at beslutningskompetencen ved
etablering af kystbeskyttelsesanlæg skal samles hos kommunerne (one stop
shop) frem for den nuværende delte myndighed med Kystdirektoratet. Én
one stop shop vil give kommunerne mulighed for at gøre sagsprocessen
mere smidig til gavn for grundejerne, som fremadrettet kun skal søge
tilladelse hos én myndighed. Endvidere forenkles sagsprocessen ved, at en
række nødvendige dispensationer og tilladelser efter øvrig lovgivning
suspenderes, når der gives tilladelse til en helhedsløsning. Endelig samles
beslutningskompetence vedr. enkeltsager hos kommunerne".
Lovforslaget introducerer et nyt begreb "Kommunale fællesprojekter om
kystbeskyttelse". Det flugter med de helhedsløsninger, som omtales i ØA18.
KL hilser med tilfredshed, at lovforslaget samler beslutningskompetence
netop i forhold til de sager, hvor der er behov at beskytte et helt område mod
erosion eller oversvømmelse, men hvor grundejerne ikke kan blive enige
derom. Altså de
kommunale fællesprojekter.
KL tilslutter sig, at der netop i disse sager afprøves et helt nyt juridisk princip.
Normalt har en myndighed beslutningskompetence knyttet til konkrete
bestemmelser i lovene, samtidighed i en afgørelse kræver derfor
koordination mellem de kompetente myndigheder. Af lovforslaget følger, at
en afgørelse efter én lov inkluderer afgørelser efter anden lovgivning, som
almindeligvis administreres af en helt anden myndighed.
Dette princip kan være en nøgle til at løse op for sager, hvor de berørte
grundejere er uenige. KL har mødt eksempler på, at uenighed får nogle
parter til at problematisere ethvert forhold, som kan hindre videre udvikling i
sagen. Her kan hver af de forskellige kompetente myndigheder blive bedt
om at forhold sig til en parallel problemstilling, hvorved det samlede
tidsforbrug øges væsentligt.
KL finder det meget positivt, at Kystdirektoratet skal levere en vejledende
udtalelse inden for en frist på 4 uger. KL forudsætter og ønsker bekræftet, at
udtalelser fra andre relevante myndigheder skal leveres inden for en fastlagt
frist.
Dato: 19. januar 2018
Sags ID: SAG-2017-06785
Dok. ID: 2474688
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3750
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
ww.kl.dk
Side 1 af 7
L 187 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1868315_0040.png
NOTAT
Kommunalbestyrelsens mulighed for at fremme ønsket udvikling
KL savner mulighed for at indtænke f.eks. offentlig adgang, rekreative anlæg
og byrum i kommunale fællesprojekter. Tilladelse til et kommunalt
fællesprojekt skal kunne rumme den type tiltag, som giver merværdi og
synergi, så længe kommunerne selv finansierer den del af projektet.
Multifunktionalitet og merværdi har været et centralt element i de mest
profilerede danske kystsikringsløsninger – eksempelvis Lemvig's
højvandsmur, der tilføjer nye aspekter og muligheder til byrummet det meste
af året, og med små ændringer beskytter husene på havnen mod
oversvømmelse når havet presser på. I udlandet er markante eksempler på
tilsvarende - eksempelvis har man i Holland bygget et P-hus ind i en klit, der
både beskytter mod oversvømmelse fra vinterens storme og er en del af det
attraktive kystlandskab under sommerens strand-turisme.
KL foreslår, at nødvendige tilladelser til sådanne tiltag kan inkluderes i
tilladelser til kommunale fællesprojekter. Merværdien ved disse
tillægsydelser kan i nogle situationer fremme tilslutningen fra berørte
grundejere.
Lovforslaget indeholder ikke elementer, der fremmer grundejernes
tilbøjelighed til at indgå i de fælles løsninger, der en række steder er
nødvendige. Små projekter er gode nogle steder, men andre steder er store
fælles projekter det mest effektive. Derfor har man fælles kystfodring på den
centrale del af den jyske vestkyst og derfor har kommunerne på Sjællands
Nordkyst engageret sig i fælles kystsikring. Af samme grund samarbejder
kommunerne i den centrale og vestlige del af Limfjorden om at undersøge
muligheder for kystsikring ved Thyborøn.
De kommunale fællesprojekter er en mulighed for, at
kommunalbestyrelserne kan sikre værdier i et samlet område. En sikring
hvor den valgte løsning tager hensyn til forskellige interesser - og kan
etableres til en fornuftig pris. Løsningen finansieres som bekendt af de
grundejere, som har nytte deraf. Derfor bør grundejernes tilbøjelighed til at
vælge de fælles løsninger fremmes i lovforslaget.
De kommunale fællesprojekter vil være til fordel for de fleste selvom enkelte
grundejere nok vil foretrække andre løsninger. For at fremme de kommunale
fællesprojekter er det derfor nødvendigt med klare fordele derved.
Regeringens initiativ om en statslig risikoanalyse og vejledning, der blev
varslet ultimo august 2017, er et element heri. Danmark har brug for en
strategisk prioritering af kyststrækningerne, og for at definere
sammenhængende områder, der skaber de bedste løsninger
samfundsøkonomisk. På det grundlag kan de involverede kommuner søge
opbakningen til, og forhåbentlig gennemføre, et kommunalt fællesprojekt.
Dette flugter med et forslag om helhedsplaner for vandløbssystemer, som
ekspertudvalget for ændret vandløbsforvaltning fremlagde i december 2017.
Mulighed for at inkludere anden lovgivning i netop de kommunale
fællesprojekter er en anden fordel. Det gælder den lovgivning, som er med i
lovforslaget. Og det gælder mulighed for at skabe løsninger med merværdi.
Dato:
19. januar 2018
Sags ID: SAG-2017-06785
Dok. ID: 2474688
E-mail [email protected]
Direkte: 3370 3750
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 7
L 187 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1868315_0041.png
NOTAT
Dato:
19. januar 2018
Mulighed for at udstrække (udvide) det statslige engagement i kystfodring og
anden kystsikring, så det også omfatter andre udsatte strækninger end den
centrale del af den jyske vestkyst, er et tredje væsentligt element, som KL
fortsat efterlyser. KL forudsætter her, at den udsatte strækning er
identificeret i den statslige risikoanalyse, så midlerne bruges efficient.
Udover kystfodring kan det være bidrag til engangsinvesteringer, der
kvantitativt og kvalitativt kan bidrage til at beskytte store værdier. Et større
statslig finansiering på strategisk prioriterede steder er helt afgørende i
fremtidens kystsikring.
Lovforslaget går videre end ØA18
KL har bemærket, at lovforslaget lader det nye juridiske princip om inklusion
af anden lovgivning gælde for alle kommunale afgørelser efter
kystbeskyttelsesloven. ØA18 omtaler alene en sådan sagsproces for
helhedsløsninger.
I forhold til øvrige kystbeskyttelsesprojekter fremgår det af ØA18, at
kommunerne overtager Kystdirektoratets kompetence efter
kystbeskyttelsesloven. Det finder KL hensigtsmæssigt, for derved meddeles
tilladelse til kystsikring af én kompetent myndighed. Men KL finder det ikke
hensigtsmæssigt, at bestemmelser med anden ressortmyndighed inkluderes
i kommunale afgørelser om "øvrige kystbeskyttelsesprojekter".
Det er uhensigtsmæssigt af tre grunde:
1. Det nye juridiske princip bør afprøves på en overskuelig
sagsmængde med klart politisk fokus. Det taler for at bruge det på
de ret få kommunale fællesprojekter frem for mange enkeltsager.
2. Der er behov for at fremme netop de kommunale fællesprojekter,
som beskrevet i de to tidligere afsnit.
3. En grundejer, som ønsker individuel beskyttelse af sin ejendom, får
ikke hurtigere sagsbehandling med de nye regler. Når sagen ikke
ekspederes hurtigere, ser KL ikke noget behov for at ændre de
gældende regler.
Enkeltsagerne får ikke hurtigere sagsbehandling, for kommunen skal
varetage samme hensyn, som de kompetente myndigheder gør i dag. Derfor
står det i lovbemærkningerne, at kommunerne forventes at høre den
relevante ressortmyndighed for de inkluderede regler, inden der træffes
afgørelse. Det er KL enig i. Men det betyder samtidig, at andre
ressortmyndigheder end netop Kystdirektorat og kommunalbestyrelse skal
forholde sig til sagen lige som i dag. Der er altså ingen tidsbesparelse i
sagsbehandlingen.
I ØA18 oplyses: "For at sikre en smidig og hurtig sagsbehandling i forhold til
etablering af kystbeskyttelse vil regeringen etablere en fast track model for
klager."
En fast track model kan fremskynde det tidspunkt, hvor en klagemyndighed
endeligt afgør sagen. Det finder KL positivt, men det har ikke noget at gøre
med den myndighed, der behandler sagen i første instans. Dog kan her
være en relation til nogle af de inkluderede afgørelser, hvor lovforslaget
Sags ID: SAG-2017-06785
Dok. ID: 2474688
E-mail [email protected]
Direkte: 3370 3750
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 3 af 7
L 187 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1868315_0042.png
NOTAT
begrænser klageadgangen. Konsekvenserne heraf er uklare, for lovforslaget
beskriver ikke den konkrete betydning inden for de berørte lovområder. Det
er væsentligt for borgere og myndigheder, at det tydeligt fremgår hvorved
forslaget om "retlig prøvelse" hos klagemyndigheden konkret adskiller sig fra
den nuværende "fuld prøvelse". Denne ændring af reglerne havde KL ikke
forudset og efterlyser klarhed om konsekvenserne.
Det vil med større sikkerhed skabe fremdrift i klagesagerne, hvis der sættes
mål for sagsbehandlingen i staten. Det har lovforslaget allerede taget hul på
med tidsfrist for Kystdirektoratets vejledende udtalelse til kommunerne. KL
efterlyser tilsvarende tidsfrister for den statslige sagsbehandling hos alle
resortmyndigheder inkl. nævn som fx fredningsnævn.
Som udfoldet i det følgende, mener KL, at det er imod intentionen i ØA18, at
staten kan klage. Den klagemulighed kan - i samspil med miljø- og
fødevareministerens tidligere udtalelse til hele afgørelsen - udvikle sig til, at
statslige administrative vurderinger vægtes højere end lokalpolitiske
beslutninger. Det rejser spørgsmål om, hvor meget afgørelseskompetence
der reelt overføres til kommunerne. Og det er ikke meningen med aftalen,
der blev indgået mellem KL og regeringen i foråret.
Kommentarer til økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
KL finder, at lovforslagets processuelle konsekvenser er svært
gennemskuelige. KL efterlyser derfor en arbejdsgangsanalyse og –oversigt.
Denne bør også inkludere anden lovgivning med relation til sagsområdet, og
den må tage højde for aktuelle lovændringer.
Blandt aktuelle lovændringer tænker KL særligt på to lovforslag, som har
Folketinget har behandlet efter det aktuelle lovforslag er sendt i høring. Det
ene vedrører kystbeskyttelsesloven, hvor formålsparagraffen ændres. Det
andet vedrører planloven, hvori der sætte nye bestemmelser om
forebyggelse af skader ved oversvømmelse eller erosion.
KL har klart givet til kende, at konsekvenserne af planlovforslaget er
utilstrækkeligt belyst. Eksempelvis krav om, at kommunerne skal skrive
bestemmelser om kystsikring ind i lokalplanerne, når det er relevant. Derfor
kan KL ikke vurdere samspillet med kystbeskyttelsesloven. KL beder om, at
samspillet mellem planlovens nye bestemmelser og kystbeskyttelsesloven
belyses nærmere.
Herunder kommenterer KL nogle af lovforslagets enkelte elementer:
§1 nr. 3:
I § 1, stk. 1, nr. 8, udgår ”af væsentlig betydning for
kystbeskyttelse”.
Formålsbestemmelsen afsluttes da med hensynet til "andre forhold". KL
foreslår en yderligere konkretisering i selve lovteksten. Eksempelvis: "andre
forhold, som er reguleret efter lov1, lov 2, lov 3, …"
§1 nr. 5:
Kommunalbestyrelsen skal indhente en udtalelse fra miljø- og
fødevareministeren, inden der træffes afgørelse om, hvorvidt et kommunalt
fællesprojekt skal fremmes eller ej. For at sikre en mere effektiv sagsproces
Dato:
19. januar 2018
Sags ID: SAG-2017-06785
Dok. ID: 2474688
E-mail [email protected]
Direkte: 3370 3750
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 4 af 7
L 187 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1868315_0043.png
NOTAT
foreslås det, at der fastsættes en frist på 4 uger for miljø- og
fødevareministerens (Kystdirektoratets) udtalelse.
KL støtter denne bestemmelse, som det dog er nødvendigt at konkretisere
gennem en beskrivelse af udtalelsens indhold. Nærmere beskrivelse kan
indskrives i lovbemærkningerne eller indgå i en bekendtgørelse, der
udstedes efter forhandling med KL og inden lovforslaget træder i kraft.
KL har samtidig noteret sig, at der ikke skal foreligge tilsvarende udtalelse
for øvrige kystbeskyttelsesprojekter. KL finder en udtalelse fra statslige
myndigheder nødvendig (indenfor en fastlagt frist), hvis kommunerne i deres
afgørelse efter kystbeskyttelsesloven skal inkludere bestemmelser, der
normalt administreres af anden ressortmyndighed.
§1 nr. 8:
Den foreslåede § 3 a er en ny bestemmelse, som afspejler
forslaget om, at en tilladelse efter den foreslåede § 3 til kystbeskyttelse
erstatter tilladelser, godkendelser m.v. efter anden lovgivning i
overensstemmelse med reglerne i naturbeskyttelsesloven, skovloven, jagt-
og vildtforvaltningsloven og regler fastsat i medfør af disse love, som er
nødvendige for at gennemføre de tilladte foranstaltninger.
KL finder, med henvisning til de allerede anførte bemærkninger herom i
høringssvaret, at §3a alene skal gælde for kommunale fællesprojekter. Det
kan eksempelvis ske med følgende udformning af bestemmelsens første
del:
§3a I sager, der er igangsat efter § 1 a, erstatter en tilladelse efter
§ 3 i overensstemmelse med reglerne herom i
naturbeskyttelsesloven, skovloven, jagt og
vildtforvaltningsloven og regler fastsat i medfør af disse love
tilladelser, godkendelser m.v., ...
Heraf følger desuden, at eventuelle nødvendige henvisninger i anden
lovgivning tilrettes, så inklusion alene gælder kommunale fællesprojekter.
Der foreslås indsat en ny § 4, der angiver, at ansøgning skal indgives til den
kompetente myndighed. I stk. 2 foreslås indført en hjemmel til, at miljø- og
fødevareministeren kan fastsætte regler om krav til ansøgningen, hvilke
oplysninger den skal indeholde, og om dens form, herunder om digital
kommunikation.
KL støtter denne bestemmelse, herunder at der fastsættes nærmere regler
om ansøgningen. Disse regler forudsættes fastsat efter forhandling med KL
og inden lovforslaget træder i kraft.
§1 nr. 33:
Med den foreslåede ændring af kystbeskyttelseslovens § 18 a,
stk. 1 og 2, udvides kredsen af klageberettigede.
KL finder der er behov for at afgrænse klageberettigede offentlige
myndigheder, så det alene er andre kommuner, som kan klage. Der kan
være andre kommuner med interesse i sagen, eksempelvis kommunerne
med fælles kystsikring langs Køge Bugt.
Dato:
19. januar 2018
Sags ID: SAG-2017-06785
Dok. ID: 2474688
E-mail [email protected]
Direkte: 3370 3750
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 5 af 7
L 187 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1868315_0044.png
NOTAT
KL mener, at det er imod intentionen i ØA18, at staten kan klage. Den
klagemulighed kan - i samspil med miljø- og fødevareministerens tidligere
udtalelse til hele afgørelsen - udvikle sig til, at statslige administrative
vurderinger vægtes højere end lokalpolitiske beslutninger. Det rejser
spørgsmål om, hvor meget afgørelseskompetence der reelt overføres til
kommunerne. Og det er ikke meningen med aftalen, der blev indgået mellem
KL og regeringen i foråret.
§1 nr. 36:
Det er tanken, at … samle kompetencen til at håndhæve kravet
om tilladelse til etablering af bade- og bådebroer hos kommunerne, dvs. at
kommunerne fremover både får kompetence til at meddele lovliggørende
tilladelse (retlig lovliggørelse) og kompetence til at påbyde fysisk
lovliggørelse.
KL støtter, at kommunerne overtager kompetencen til håndhævelse netop i
forhold til bade- og bådebroer.
§3 nr. 3:
§ 17 om skovbyggelinjen vedrører kun forbud mod placering af
bebyggelse og lignende, defineret som bebyggelsesbegrebet i byggeloven,
Da bestemmelsen kun vedrører bebyggelse, vil den kun være relevant i det
omfang, en kystbeskyttelse kan anses som bebyggelse.
KL finder omtalen af en kystbeskyttelse, der kan anses som bebyggelse,
som et vigtigt element. Her ser KL en åbning for at skabe merværdi i
kommunale fællesprojekter, jf. tidligere kommentarer.
§5 nr. 2:
På … skovbevoksede, fredskovspligtige arealer i de internationale
naturbeskyttelsesområder, skal der inden iværksættelse af de aktiviteter, der
er nævnt i bilag 1 til loven, gives skriftlig meddelelse herom til miljø- og
fødevareministeren med henblik på en vurdering af virkningen på området
under hensyntagen til områdets bevaringsmålsætninger.
I denne og lign. statslige vurderinger, er der behov for mål for
sagsbehandlingstider i staten.
§9 nr. 1:
Det foreslås, at loven træder i kraft den [dato].
KL foreslår, at loven træder i kraft på et tidspunkt mellem 1. september 2018
og 1. januar 2019. Herved opnås tre ting:
Ændret formålsparagraf i kystbeskyttelsesloven kan over nogle
måneder forankres i en vis praksis / præcedens. Folketinget
forventes at vedtage en ændret formålsparagraf i januar 2018.
Nødvendige bekendtgørelser og vejledninger skal foreligge inden
kommunerne overtager opgaven. Kommunerne har allerede i dag
stærkt behov for, at den varslede vejledning om bidragsmodeller.
Inden opgaven overdrages er det nødvendigt at det tilhørende
regelværk er på plads.
Verserende sager afsluttes i klagenævnet og evt. Kystdirektoratet.
Dato:
19. januar 2018
Sags ID: SAG-2017-06785
Dok. ID: 2474688
E-mail [email protected]
Direkte: 3370 3750
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 6 af 7
L 187 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1868315_0045.png
NOTAT
§10 og 11:
De foreslåede kompetenceændringer skal gælde fra lovens
ikrafttræden, og som udgangspunkt også skal finde anvendelse på
verserende sager.
KL finder, at en konkret vurdering og forhandling må afgøre om en
verserende sag behandles efter det hidtidige regelsæt eller de nye regler. På
den ene side er det uhensigtsmæssigt at overdrage en sag, som næsten er
færdigbehandlet efter grundig behandling hos Kystdirektoratet. På den
anden side er det uhensigtsmæssigt, hvis Kystdirektoratet fastholder en sag,
hvor der udestår adskillige overvejelser og vurderinger.
§12:
Det forslås, at miljø- og fødevareministeren i øvrigt kan fastsætte
overgangsregler. … Overgangproblemerne er adresseret i lovforslagets §§
10 og 11, men det kan ikke udelukkes, at der kan opstå
overgangsproblemer, der ikke fuldt ud bliver imødegået med de foreslåede
bestemmelser.
KL forstår hensynet, men finder, at denne bemyndigelse er formuleret for
ubestemt. KL foreslår i stedet, at overgangsregler forhandles mellem KL og
øvrige berørte myndigheder.
Dato:
19. januar 2018
Sags ID: SAG-2017-06785
Dok. ID: 2474688
E-mail [email protected]
Direkte: 3370 3750
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 7 af 7
KL tager forbehold for politisk behandling af høringssvaret og imødeser
ministeriets oplæg til økonomisk høring
Venlig hilsen
Niels Philip Jensen
konsulent
L 187 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1868315_0046.png
Miljø- og Fødevareministeriet
Præciserende høringssvar til lov om kystbeskyttelse
Dato: 9. februar 2018
Sags ID: SAG-2017-06785
Dok. ID: 2487181
I tilslutning til KL´s høringssvar af 19. januar 2018 vedr. ændring af lov
om kystbeskyttelse m.v. følger hermed en præcisering pba. den politiske
behandling af sagen.
KL har i høringssvaret afvist, at kommunerne skal overtage anden
myndighedskompetence i forhold til "øvrige kystbeskyttelsesprojekter".
KL fastholder dette – med mindre kommunerne får den nødvendige
finansiering, den relevante bistand fra Kystdirektoratet (som for
fællesprojekterne) samt at der sættes klare grænser for de statslige
sagsbehandlingstider for de inkluderede afgørelser.
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3803
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 1
Med venlig hilsen
Troels Garde Rasmusen
Vicekontorchef
L 187 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1868315_0047.png
d
Miljøstyrelsen
18-01-2018
EMN-2018-00109
1116475
Christian Andersen
Danske Regioners høringssvar om ændring af
kystbeskyttelsesloven
Danske Regioner har modtaget ovenstående i høring og skal bemærke
følgende.
Danske Regioner finder, at forenklingen af kystbeskyttelsesloven er et positivt
bidrag til mere optimale rammebetingelser for klimatilpasning i Danmark.
Klimatilpasning er specifikt nævnt i lov om erhvervsfremme og regional
udvikling, som et område, der kan inddrages i de Regionale Vækst og
Udviklings Strategier. Allerede med dette mandat er der en række regioner,
der i dag arbejder med kystsikring.
Eksempelvis har Region Midtjylland samlet 30 partnere og en række støttende
organisationer bestående af kommuner, forsyningsselskaber, universiteter,
styrelser, rådgivere og interesse- og brancheorganisationer om et stort
klimaprojekt, der skal gøre Midtjylland mere robust over for
klimaforandringerne. Projektet har titlen Coast to Coast Climate Challenge, og
er støttet af EU med 52 mio. kr. I projektet indgår en række delprojekter der
adresserer oversvømmelse fra havet.
I et andet eksempel har Region Hovedstaden i samarbejde med
kommunenetværket Regnvandsforum igangsat et analysearbejde, som skal
belyse risikoen, behovet og metoder til sikring mod oversvømmelse fra
stigende havvandstand og ved storme.
Derudover har de sidste års kraftige storme og voldsomme erosion på
Sjællands Nordkyst vist, at der er behov for nye langsigtede løsninger, der er
sammenhængende, og som virker for hele Nordkysten. Det er afgørende, at
der arbejdes på tværs af de 3 kommuner (Halsnæs, Gribskov og Helsingør) for
DANSKE REGIONER
DAMPFÆRGEVEJ 22
2100 KØBENHAVN Ø
+45 35 29 81 00
[email protected]
REGIONER.DK
L 187 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
at finde en sådan løsning. Kommunerne har bedt regionen om støtte til
projektet.
I september 2017 udkom den grønne tænketank Concito med sin rapport
Robusthed i kommunale klimatilpasningsplaner.
Rapporten anbefaler bl.a.:
”At Regionerne gives en konkret rolle i den kommunale og fælleskommunale
klimatilpasnings-indsats, herunder i samarbejde med staten, at facilitere den
fælles kompetenceopbygning, vidensformidling og erfaringsopsamling.
Erfaringer tyder på at Regioner kan spille en vigtig rolle i at fremme en robust
klimatilpasningsindsats, samt i tilvejebringelsen af et samlet
finansieringsgrundlag. Regionenes rolle i klimatilpasningen bør indgå i
regeringens økonomiaftale med Regionerne.”
Der hvor kommunerne arbejder sammen på tværs af kommunegrænser,
skyldes det oftest regionale initiativer. Rapporten udtrykker det således:
”Region Hovedstadens og Region Midtjyllands kommuner skiller sig meget
klart ud som de mest ”samarbejdende” Regioner. Der synes på den baggrund
at være meget stor korrelation mellem de kommuner, som samarbejder med
regionen, og de kommuner, som samarbejder med andre kommuner. Det
understreger sandsynligvis den vigtige rolle som regionerne spiller – og kan
spille – i at løfte den samlede klimatilpasningsindsats i kommunerne”.
Danske Regioner ser frem til et fortsat godt samarbejde med klimatilpasning -
såvel som med kystsikring fremover.
Venlig hilsen
Lotte Holten
Centerchef