Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 187:

Forslag til lov om ændring af lov om kystbeskyttelse, lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), lov om naturbeskyttelse, lov om jagt og vildtforvaltning og forskellige andre love. (Ny kompetencefordeling og forenkling af sagsbehandling i forbindelse med kystbeskyttelse m.v.).

Af miljø- og fødevareministeren (Esben Lunde Larsen).

(Fremsættelse 15.03.2018).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Christian Raabjerg Madsen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Den foregående lovbehandling kunne klares på 3-4 minutter, men jeg tvivler på, at den her sag kan klares så hurtigt, for det er en langt mere alvorlig sag. I al for lang tid har sagsbehandlingstiden i forbindelse med kystsikringsprojekter været forsidestof på mange af landets aviser, og det er selvfølgelig stærkt uhensigtsmæssigt, særlig i en tid, hvor vandstanden stiger. Socialdemokratiet har ved flere lejligheder direkte adspurgt regeringen om at tage initiativ til at sikre, at klager efter diverse naturbeskyttelsesregler blev behandlet samtidig og parallelt, så finansierede kystsikringsprojekter med lokal opbakning og med lokal finansiering ikke kunne klages ihjel – forslag, der ville betyde, at de vigtige hensyn til natur og kyst blev varetaget, samtidig med at nødvendige kystsikringsprojekter kunne etableres mere smidigt og hurtigere, end tilfældet er i dag.

Desværre er det ikke det, vi med lovforslag nr. L 187 har fået. Regeringen har med forslaget valgt at lægge beslutningskompetencen til at tillade kystbeskyttelsesforanstaltninger ud til kommunerne. Ideen er, at kommunerne i deres tilladelse skal inkludere hensyn til og eventuelt dispensere fra de nuværende regler om bl.a. sø- og åbeskyttelseslinjen, skovbyggelinjen og afgørelser efter skovloven vedrørende fredsskov og beskyttet natur. Den del er for så vidt fornuftig, fordi den samlede afgørelse fra kommunen betyder, at der alene kan klages en gang mod tidligere mange gange. Tiltaget vil altså sikre, at kommunen fortsat skal afveje kystsikringsprojekter op imod andre vigtige hensyn, men forhindre, at modstandere af konkrete kystsikringsprojekter kan klage gode og finansierede projekter ihjel selv uden at få medhold i deres klager. Så langt bakker Socialdemokratiet op.

Når vi imidlertid ikke kan støtte forslaget, som det ligger, skyldes det, at forslaget skelner i både procedure og klagemulighed mellem kommunale fællesprojekter, som udgør omkring 10 pct. af kystsikringssagerne, og øvrige private projekter, der udgør langt den største del, nemlig 90 pct. De fælleskommunale projekter kan påklages til fuld prøvelse, så der kan altså klages over indholdet af en afgørelse fra en kommune. De øvrige private projekter, som udgør langt de fleste sager, altså 90 pct., kan alene påklages i forhold til retlige forhold, altså typisk helt processuelle forhold og forhold med ophæng i EU-retten. Det virker for mig fuldstændig ulogisk, at man ikke giver samme naturbeskyttelse i private projekter, som ovenikøbet udgør langt de fleste sager, som man gør ved de fælleskommunale projekter. Jeg kan heller ikke se, at regeringen noget sted argumenterer sagligt for opdelingen.

Hvis ikke 90 pct. af kystsikringssagerne kan prøves, i forhold til om projekterne rent faktisk lever op til den beskyttelse, vi giver naturen med reglerne i naturbeskyttelsesloven eller reglerne om beskyttet natur, vil den lov, vi behandler i dag, reelt være en eklatant forringelse af naturbeskyttelsen i Danmark, tilmed i en situation, hvor man sagtens ville kunne give nemmere og bedre adgang til kystsikring uden at sælge naturhensynet. Jeg noterer også i høringssvarene, at så forskellige organisationer som Landbrug & Fødevarer og Fritidshusejernes Landsforening og Friluftsrådet i klare vendinger advarer imod den voldsomme indskrænkning af klageadgangen. F.eks. skriver Landbrug & Fødevarer direkte i deres høringssvar: Landbrug & Fødevarer finder det stærkt bekymrende, at ændringsforslaget lægger op til en indskrænkning af klageadgangen i forbindelse med afgørelser efter loven.

Derudover – og det er et andet problematisk forhold – kommer, at kompetencen i spørgsmål om kystsikring i forhold til naturfredninger foreslås overdraget fra Fredningsnævnet til kommunerne for at sikre hurtigere sagsbehandling. Hurtig sagsbehandling er en god idé, men overdragelse fra Fredningsnævnet til kommunerne er en dårlig og helt unødvendig idé. Fredningsnævnet varetager kompetent de nationale fredningsinteresser, og de har meget stor erfaring med fredninger og med at vurdere, hvorledes man tilgodeser andre interesser uden at sætte fredningens formål overstyr, og så har de en betydelig tyngde og uafhængighed i juridiske spørgsmål, da de er besat med landsretsdommere. Man kan sagtens sikre en hurtigere sagsbehandling, selv om Fredningsnævnet beholder deres kompetence, og det kan ske ved at tillade at stille krav om, at Fredningsnævnet sagsbehandler parallelt med kommunens sagsbehandling.

Jeg noterer mig også, at flere regeringsordførere brugte påsken på at angribe den danske fredningspraksis, som igennem næsten 100 år har betydet en god fredning af dansk natur. Jeg ærgrer mig over, at regeringen nu bruger kystsikringsspørgsmålet til at fortsætte angrebet på dansk fredningspraksis, og det undrer mig faktisk helt oprigtigt, at det kan foregå med Det Konservative Folkepartis opbakning. Sikring af landets kyster i en situation, hvor vandstanden stiger, er et alvorligt problem, som bør kunne løses med brede aftaler. Socialdemokratiet er af den opfattelse, at staten burde spille en mere koordinerende rolle i forhold til kystsikring, men på trods af at regeringen ikke har ønsket at imødekomme det, har Socialdemokratiet bidraget ved vedtagelse af et stort lovkompleks omkring kystsikring så sent som i efteråret, bl.a. fordi vi mener, at de her sager bør kunne håndteres bredt.

Socialdemokratiet tager også gerne ansvar i den her sag, men det kræver, at regeringen lytter til de indvendinger, som jeg mener er fuldstændig rimelige og afbalancerede i den her sag. Jeg håber, at vi i udvalgsbehandlingen kan nærme os hinanden, sådan at vi kan sikre, at de her vigtige spørgsmål om oversvømmelse kan håndteres bredt. Det tror jeg er bedst for Danmark og for de borgere, som har behov for kystsikring. Tak.

Tak. Og så er det fru Pia Adelsteen, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Denne lov vil jeg sige at vi i Dansk Folkeparti har set frem til. Vi har set frem til, at der endelig sker noget på kystsikringsområdet; frem til, at man forhåbentlig kan undgå at se huse, der styrter i havet; undgå at se mennesker, der mister deres ejendom, og som stadig væk skal betale afdrag på deres huse; undgå at se mennesker, der står i nogle forfærdelige situationer. Vi har set det rigtig mange steder. Jeg har personligt besøgt folk ude i Jyllinge Nordmark, hvor børnene ikke kan sove om natten, fordi de, når det regner meget, ikke ved, om der lige pludselig er vand inde i deres huse.

Derfor er det her en glædens dag, vil jeg vove at påstå. Jeg synes, det er rigtig godt, at vi når et stykke af vejen; at vi giver mulighed for en anderledes kystsikring – ikke kun sandfodring – at vi giver mulighed for, at folk rent faktisk kan beskytte deres ejendom, og at vi giver mulighed for at lave én indgang, lave én mulighed for klage, sådan at sagsbehandlingen også kan gå hurtigere.

Jeg ved, at det i Jyllinge Nordmark har stået på i næsten 4 år. Jeg ved, at der er mange derude, der sidder og siger: Hvorfor kan vi ikke lave et lille dige på 1 m, sådan at vi slipper for, at vores børn ikke kan sove om natten, når det regner meget? Jeg ved, at de mennesker glæder sig over, at de forhåbentlig kan komme i gang med at beskytte deres ejendomme, og det er selvfølgelig ikke det eneste sted i Danmark.

Jeg vil godt rose ministeren, for jeg synes faktisk, vi har haft en god lovproces i forhold til L 100, som den socialdemokratiske ordfører også nævnte i sin tale, et lovforslag, som socialdemokraterne også støttede. Loven er faktisk allerede trådt i kraft, og nu gælder det så den her lov. Jeg synes, det er rigtig godt – og det synes vi i Dansk Folkeparti – at man sørger for at samle alle de her linjer, sådan at der er én behandling af alle linjerne, således at når man klager, så klager man selvfølgelig på én gang, men man får også en afgørelse på én gang, og myndighederne kan altså således ikke trække tiden ud.

Jeg vil sige, at der da er lidt knaster. Det er jo ikke det optimale, heller ikke set med Dansk Folkepartis øjne, men det er en klar forbedring. Jeg synes, det er vigtigt, at man får en kompetent og alsidig rådgivning ude i kommunerne. Det er Kystdirektoratet, som skal komme med vejledende udtalelse til kommunerne, og i den forbindelse vil jeg gerne nævne, at den er vejledende, og at man altså ikke behøver at følge den. Og det har faktisk været vigtigt for Dansk Folkeparti. For i den tid, jeg har arbejdet med kystsikring, har det eneste, Kystdirektoratet har ønsket, stort set været sandfodring. Og mig bekendt har det ikke rigtig virket for de huse, der er faldet i havet. Så derfor synes jeg det er rigtig godt, at der kommer mulighed for hård kystsikring.

Men det betyder også, at den vejledning, man skal have, og den rådgivning, man skal have ude i kommunerne, måske også kunne være fra andre end Kystdirektoratet. Og der håber jeg, at kommunerne også vil søge andre steder hen, ligesom jeg håber, at de grundejere, som kommer med deres projekter, selvfølgelig også har fået en rådgivning – måske ikke nødvendigvis fra Kystdirektoratet, men andre steder fra. Men det er altså en mulighed nu, så det synes jeg er rigtig godt.

Så er der noget med evaluering af lovforslaget, fordi der i lovforslaget er lagt op til en evaluering efter 5 år. Og der kunne jeg måske godt tænke mig, at man kiggede på, om man kunne gøre fristen lidt kortere. Og når jeg siger det, er det, fordi jeg synes, 5 år er lang tid, hvis vi stadig væk har huse, der falder i havet; hvis der stadig væk er folk, der ikke kan beskytte deres ejendom. Så det kan godt være, at vi kunne ønske, at evalueringen var efter 1 eller måske 2 år.

Der er også noget med det her, at man kan skade andre. Det må man jo ikke. Og det er for så vidt helt legitimt, synes jeg, at man jo ikke må lave projekter, der kan skade andre. Men vi ved også, at der er steder i Danmark, hvor man har lavet moler eller udbygget havne, hvor det faktisk giver læsideerosion. Og jeg synes også, vi måske skal kigge på loven og se på, om der er steder, hvor vi siger, at hvis man gør sådan noget, så skal man også bypasse eller på anden måde sørge for, at sandet kan komme derhen, hvor det normalt ville komme hen, så vi ikke får de læsideerosioner, der er.

Men det er de kommentarer, vi har fra Dansk Folkepartis side. Vi støtter lovforslaget; vi ser frem til, at man får en kortere sagsbehandlingstid; vi ser frem til, at det bliver nemmere for folk at lave kystsikring.

Tak. Der er et par korte bemærkninger, først fra hr. Christian Rabjerg Madsen, Socialdemokratiet.

Tak for det. Og tak for bemærkningerne til lovforslaget. Den del omkring hurtigere sagsbehandling deler jeg jo fuldstændig. Jeg vil gerne lige spørge ordføreren om spørgsmålet omkring naturfredninger versus ønsket om kystsikring. Jeg opfatter jo egentlig Dansk Folkeparti – og det skal forstås på allermest positiv vis – som et konservativt parti, hvad angår danske værdier, altså et parti, som tager vare på danske værdier og dermed også danske naturværdier. Altså, fredninger – det kan være Stevns Klint eller Grenen ved Skagen – repræsenterer jo lige præcis beskyttelsen af nogle helt enestående danske værdier.

Nu flytter man så kompetencen fra et fredningsnævn med en landsretsdommer i spidsen over til kommunerne – og giver kommunerne mulighed for at dispensere fra fredninger, altså den tungeste beskyttelse, dyreste beskyttelse, mest omfangsrige beskyttelse, man kan give den mest værdifulde danske natur. Er det en ændring, som Dansk Folkeparti er tryg ved?

Værsgo.

Ja, det er vi, og det er vi, fordi det i vores optik slet ikke giver mening, at man freder et område for derefter så at se det falde i havet. Det har vi jo set nogle steder. Vi har set Natura 2000-områder udpeget, fredede områder udpeget, som man så ikke kan sikre. Og for os at se er det lidt underligt, at man ønsker at frede noget, at bevare noget, at udpege speciel natur for så derefter at sige, at vi i øvrigt ikke må beskytte det på en måde, så vi også bevarer det. Næh, nu skal vi bare lade den fri dynamik råde, og så falder det i havet.

Så for os giver det her rigtig god mening.

Hr. Christian Rabjerg Madsen.

Nogle steder er den særlige natur, som man har fredet, som den er, som en konsekvens af den kystdynamik. Så nogle steder kan det formentlig give mening, at man lader naturen råde i forhold til de her naturværdier, mens det andre steder sikkert er det modsatte, der gør sig gældende; der kan det være nødvendigt at lave en kystsikring, også ved fredede områder. Det kan man formentlig sagtens diskutere.

Men det, jeg spørger til, er: Er det fornuftigt, at den dispensation gives af kommunerne i stedet for af den meget tunge kompetente enhed, vi har i øjeblikket, som er Fredningsnævnet med en landsretsdommer i spidsen?

Værsgo.

I vores optik i Dansk Folkeparti er det helt klart ude i kommunerne, at man kender sine områder, og jeg kan ikke se, at der skulle være noget i vejen for, at de folk, der sidder ude i kommunen, og som kender deres egen kommune og kender stederne, skulle have en kompetence til at give en dispensation, i forhold til om man vil lave kystsikring omkring noget, der er fredet, frem for en landsretsdommer, der måske aldrig har været i området.

Tak. Så er det hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Nu overtager kommunen nogle kompetenceområder, som de som udgangspunkt ikke har forstand på. Det kan være, at de får det med tiden, det kan man jo ikke udelukke. Vi står i en situation, hvor vi har nogle klimaforandringer, som medfører, at havene stiger, så vi kan lige så godt indstille os på, at vi kan risikere, at der er flere steder, som bliver oversvømmet. Jeg hørte, at ordføreren nævnte i sin tale, at man ikke må skade andre. Det synes jeg da er et godt udsagn, men i det her lovforslag synes jeg der er et stort problem, nemlig at hvis man laver noget hård kystsikring via en grundejerforening, der går ud og skaffer nogle penge og får lavet et projekt, så kan det skade andre. Der synes jeg at det er et stort problem, at man, hvis det er et privat projekt, så ikke har en klagemulighed. Der kan jo godt være en anden grundejerforening, der ligger i det samme geografiske område, som kan se nogle problemer i det, hvis der er en grundejerforening, der laver noget markant, for så kan det have en negativ effekt på deres bebyggelse. Jeg vil godt høre ordføreren, om ikke det ville være rimeligt, at der var ens klagemulighed, uanset om det var et privat projekt eller et fælleskommunalt projekt.

Værsgo.

Jeg synes, den mulighed, der er givet her i lovforslaget, for at klage er ganske glimrende. For mig at se er det ikke noget problem, for nu når man ansøger om et projekt, er det jo kommunen, der skal give tilladelse. Jeg er helt sikker på, eftersom kommunalpolitikere typisk er på valg hvert fjerde år, at man hele tiden vil tage hensyn til alle i kommunen og for den sags skyld nabokommunen, for det kan jo også gå på tværs af kommunegrænserne. Vi ser mange projekter, som tidligere har fået afslag, og som ikke umiddelbart ville give skade andre steder, f.eks. skråningsbeskyttelse. Det er lavet mange steder. Det har mange også fået afslag på, fordi man syntes, der skulle være den fri dynamik, men det har også gjort, at folk har mistet deres ejendom. Så jeg ser ikke noget problem i det her.

Jeg må sige, at det er muligt, at der på nuværende tidspunkt er nogle ude i kommunerne, der synes, at de måske ikke har den bedste kompetence i forhold til kystbeskyttelse, men man har arbejdet med klimasikring og handleplaner om klimasikring rigtig mange steder i mange kommuner. Det ved jeg fra min egen kommunalpolitiske karriere. Så jeg tror faktisk, at der ligger mange flere kompetencer, end man umiddelbart tror.

Tak. Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jeg synes stadig væk, det er et problem, hvis man laver de her projekter, at man ikke har samme klageadgang til det. Altså, hvis det er et kommunalt projekt, har man som borger en klagemulighed. Hvis det derimod er en grundejerforening, der står i spidsen for at gennemføre et eller andet projekt med hård kystsikring, så har dem i naboområderne ikke nogen klagemulighed, og det synes jeg er et demokratisk problem. Kan ordføreren ikke se det?

Værsgo.

Nej, det kan jeg ikke se.

Hr. Christian Poll, Alternativet.

Jeg tænker, at ordføreren vel har vælgere derude langs kysterne, ligesom alle vi andre har, og der bliver det jo meget spændende, hvilke vælgere der har et hus, der skal beskyttes, og hvilke vælgere der er nabo til et hus, der skal beskyttes, for med den nye lovgivning, som bliver fremlagt her, er der jo ikke klageadgang for private projekter. Der er ikke engang krav om noget dokumentation for effekt. Det vil sige, at enhver kan sende en ansøgning ind til kommunen. Det er ikke klart, om kommunen overhovedet kan afvise sådan en ansøgning og på hvilket grundlag, men så kan man gå i gang med projekterne. Og de projekter vil typisk have den effekt, at naboerne længere nede eller opstrøms – afhængigt af hvordan dynamikken nu er – vil opleve større problemer.

Kan ordføreren ikke se, at der her er en problemstilling, som jo kan se god ud for den, der har et problem nu, men som vil skabe meget større problemer for alle naboerne i området?

Værsgo.

Nej, det kan faktisk ikke, og jeg mener også, at det lidt er en tænkt situation. Det virker, som om man tror, at der er en enkelt husejer, der laver et kystsikringsprojekt. Det tror jeg faktisk ikke jeg har oplevet nogen steder. Det har næsten altid været en række husejere, en grundejerforening, et område hen over en kommunegrænse, altså mellem to kommuner, eller et eller andet, hvor man siger, at man er nødt til at lave noget beskyttelse, fordi der lige dér foregår en erosion, og at der er noget i fare. Og så laver man typisk et projekt mellem flere grundejere. Det er også, fordi de her projekter typisk er dyre.

Jeg ser ikke noget problem i, at man som grundejer i Danmark får lov til at beskytte sin ejendom mod at falde i havet; det synes jeg faktisk er et gode og noget, alle bør have ret til.

Christian Poll.

Vi kan jo snakke om, om det er en grundejer eller fem grundejere på række, men mekanikken er jo den samme. Altså det, der vil ske derude, er jo, at hvis så de her fem eller otte grundejere er blevet enige om at lave deres projekt, vil de næste fem eller otte grundejere, som ikke laver et projekt, pludselig opleve en voldsom øget kysterosion på grund af det her projekt, som altså bare kan sættes i værk, fordi man nu synes, at man vil gøre det på den måde, som man tror er bedst. Man skal heller ikke indkalde sagkundskab på det her felt – man kan sådan set bare gå i gang, når kommunen har givet en tilladelse.

Kan ordføreren ikke se, at det er et problem, måske ikke for den enkelte nabo, men for de næste otte naboer, der ligger ved siden af, som vil opleve en voldsom øget kysterosion?

Ordføreren.

Nej, det kan jeg fortsat ikke. Og det kan jeg ikke, fordi jeg har været ude at se husene falde i havet. Jeg kan ikke forstå, at man ikke kan se, at det er et problem for de folk. Vi har sågar herinde i Folketinget været med til at vedtage, at nu kan – kan – kommunerne lade være med at opkræve ejendomsskatter, hvis ens grund er ude under havets overflade. Juhu, skulle jeg næsten til at sige. Det var da godt. Heldigvis, for jeg håber da ikke, at der er nogle kommuner, der opkræver ejendomsskat for en grund, når den ligger ude under havets overflade.

Sagkundskab er mange ting. Jeg kan forstå, at oppositionen mener, at det kun er Kystdirektoratet – jeg mener, at det er flere.

Tak. Så er det fru Ida Auken, Radikale Venstre.

Vi går sådan set alle sammen ind for kystbeskyttelse. Det, vi diskuterer lige nu, er, om dem, der er naboer til et stort projekts synspunkter, skal kunne gøres gældende. Hvad skal man gøre, hvis man er nabo til et kystprojekt og kan se, at okay, det kommer lige pludselig til at betyde, at ens grund begynder at være tæt på at falde i havet? Skal man så kunne have sin stemme og blive hørt? Synes Dansk Folkeparti, at de mennesker, der er naboer til de her projekter, om de er små eller store, skal have en ret til at blive hørt?

Værsgo.

Som jeg mener der står i det her lovforslag, må de projekter, man kan godkende, ikke gøre skade på andre. Men vi ser jo f.eks. også infrastruktur, som vi som stat eller kommune har lavet, altså havne, gøre skade. Hvad så dér? Har man kunnet klage over det? Det skal jeg ikke kunne sige. Der var en udbygning af Hirtshals Havn for ikke så længe siden, og den er nu begyndt at have noget læsideerosion. Jeg tror ikke, der er nogen, der kan klage over det. Det er også ligesom bare sket. Så vil folk selvfølgelig gerne lave en beskyttelse af deres ejendom, det er klart, og så må man jo gøre et eller andet.

Så ja, det er rigtigt, at vi alle sammen gerne vil have kystbeskyttelse, men eftersom der ikke er sket noget i rigtig mange år, så er jeg meget, meget glad for det, der sker nu. For jeg ønsker ikke at se flere huse falde i havet.

Fru Ida Auken.

Jeg var rigtig glad for at høre ordføreren sige, at det selvfølgelig ikke må gøre skade på andre, og det kan jo være svært at afgøre, hvis man ikke har de andres perspektiv med. Det er jo derfor, det er smart, at der er en mulighed for at komme med indsigelser, hvis man er en nabo, som f.eks. får ekstra indslag på sin kyststrækning på grund af det her projekt, og man så ikke nødvendigvis bliver hørt. Så vil ordføreren være med til, at vi kigger på, at hvis det her faktisk kan gøre skade på andre, er der også en mulighed for, at de naboer kan blive hørt i sådan en proces her?

Værsgo.

Men jeg mener faktisk, at den mulighed allerede ligger der, fordi der står, at man ikke må udføre projekter, der kan gøre skade på andre. Det betyder jo også, at kommunen så har en forpligtelse til ikke at sige ja til sådan nogle projekter, selvfølgelig ud fra en vurdering.

Tak for det. Så er der ikke flere kommentarer. Så er det hr. Erling Bonnesen, Venstre.

Tak for det. Når vejret raser og stormene hærger og man har oplevet borgere, der helt bogstaveligt står i vand til knæene og tættere på deres kyster, forstår man frustrationen, som har været der i årevis, over, at man ikke har kunnet komme igennem med forskellige kystsikringsprojekter. Det er netop lige præcis baggrunden for, at regeringen og ministeren og forhåbentlig også – ser det ud til – et godt flertal står bag ved, at nu skal der ske noget i sagen, nu skal vi have noget fremdrift, sådan at man kan få kystsikringsprojekterne på plads, så man kan passe på sin ejendom. Og som også fru Pia Adelsteen har redegjort så fint for, kan vi hjælpe til, at borgerne kan passe på deres ejendomme, og når der er behov for det, kan de gå sammen om det, så der ikke skal falde huse i havet. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi nu kan få behandlet det her lovforslag og få noget gjort ved det.

Præcis det her lovforslag handler jo også om at få forenklet sagsbehandlingen. Som det også er fremgået af debatten tidligere, har vi også kunnet se tilbage på de sager, der har været, og der er også under offentlig debat blevet klaget over det igen og igen, de har skulle behandles igen og igen og om igen og igen, og det er jo lige præcis det, som vi gør op med her.

Så jeg er glad for, at vi nu forhåbentlig kan få fremdrift i det, så vi kan passe godt på vores kyster og folk kan passe godt på deres ejendomme, og på den baggrund støtter Venstre naturligvis lovforslaget. Jeg skulle også hilse fra Konservative Folkeparti og sige, at de også støtter lovforslaget. Tak.

Tak. Hr. Christian Rabjerg Madsen, Socialdemokratiet.

Det er først bare en kort bemærkning til det forhold, at De Konservative ikke møder op i salen i dag. Jeg synes, det er rimelig specielt, også set i lyset af at vi havde diskussionen omkring fredningen i påsken, hvor det lød, som om De Konservative havde en holdning til fredningsspørgsmålet, og nu kan de så ikke møde op, når regeringen direkte i lovgivningen underminerer vores fredningspraksis. Det synes jeg er rimelig rystende.

Venstre plejer at være et parti, der går lidt op i ejendomsretten. Vil ordføreren ikke forklare mig, hvorfor naboer til kystsikring skal stilles så fundamentalt forskelligt i forhold til at sikre deres ejendomsret, afhængigt af om de er naboer til et kystsikringsprojekt, som er et fælles kommunalt projekt, eller et privat kystsikringsprojekt? Jeg kan ikke se logikken. Det håber jeg at Venstres ordfører kan.

Jeg vil allerførst helt afvise, at vi underminerer de fredninger, der er foretaget igennem mange år. Vi står fuldstændig på mål for alle de fredninger, der er foretaget igennem mange år. Vi underminerer heller ikke fredningspraksis. Det er korrekt, at der sker nogle ændringer i den her lovgivning i forbindelse med behandlingen af de her ansøgninger, der ligger der. Det var også en del af debatten tidligere. Jeg kan tilslutte mig de bemærkninger, der har været om det. I forhold til det næste spørgsmål: Der synes jeg sådan set der er lagt op til, at vi får en fremdrift, og det er også kommunen, der skal godkende projekterne. De har jo så også en vejledningsforpligtelse og også en forpligtelse til at have overblikket over, om det i sin helhed er på plads og er, som det skal være.

Tak. Værsgo, hr. Christian Rabjerg Madsen.

Det er simpelt hen ikke nok at tale om en eller anden generel fremdrift i tingene. Det er jo ikke det, jeg spørger om. Det, jeg spørger om, er, om ordføreren ikke vil være venlig at forklare, hvorfor en ejendomsbesidder med en ejendomsret skal stilles fundamentalt anderledes som nabo til et privat kystsikringsprojekt versus at være nabo til et fælles kommunalt kystsikringsprojekt. Hvorfor skal ejendomsretten og muligheden for at forsvare sin ejendomsret være så fundamentalt forskellig, afhængigt af hvem der har initieret kystsikringsprojektet, som man skal være nabo til? Der er ikke beskrevet nogen logik i lovforslaget. Det må Venstres ordfører da være i stand til at forklare på mere grundig vis end ved at henvise til en eller anden fremdrift, som jeg ikke kan se giver nogen mening i forhold til spørgsmålet.

Ordføreren.

Jeg kan svare klart og præcist: Vi kan stå fuldstændig på mål for det lovforslag, som ligger nu. Og hvis spørgeren ser nogle uklarheder, som han ikke rigtig har fået på plads, er han da velkommen til at stille spørgsmål om det i udvalgsbehandlingen. Jeg har også forklaret, at det er kommunen, der, samtidig med at den får den her kompetence, har ansvaret for at sikre, at det i sin helhed er på plads.

Så er det hr. Christian Poll, Alternativet.

Tak. Nu sagde ordføreren lige i sit svar til den foregående ordfører her, at det ikke vil komme til at betyde noget for fredningerne. Men det, vi kan se i lovforslaget, er jo, at fredningsnævnene skrives ud, altså at det ikke længere er den fredningskompetente myndighed, der skal gå ind i de her sager; det er alene kommunen, der skal se på det her. Og der er i øvrigt meget lavere dokumentationskrav til projekterne. Det vil sige, at man kan nøjes med at skrive, at man med et projekt vil beskytte et sommerhus eller et stykke landbrugsjord, og så er der ikke krav om at skulle dokumentere yderligere for projektet.

Så hvordan kan ordføreren påstå, at det her ikke vil komme til at betyde noget for fredningerne? Det vil da helt tydeligt komme til at betyde noget for fredningerne.

Værsgo.

Jeg har ikke sagt, at det ikke kommer til at betyde noget for fredningerne. Jeg har netop sagt, at det er kommunen, der sådan set får ansvaret for at sikre helheden i det her, sådan at man samlet set kan få noget fremdrift. For der er jo ingen idé i, som vi har set det hidtil, at man ikke, om jeg så må sige, har kunnet komme igennem med forskellige projekter. Det støtter jo sådan set heller ikke det at passe godt på fredet natur, sådan som det også tidligere er fremgået af debatten.

Derfor har jeg det fint med, som det ligger i lovforslaget her, at kommunen får det samlede ansvar for at sikre, at helheden er på plads.

Hr. Christian Poll.

Men der skal jo ligge en langt svagere dokumentation, hvis det her lovforslag bliver stemt igennem, end der skal i dag. I dag skal man beskrive, hvilken betydning ændringerne vil have for fredning, for natur, ja, for en lang række ting, bl.a. klitfredning. Det bliver jo reduceret til en meget simpel dokumentation af, hvad projektet vil betyde for det her sommerhus, og så skal kommunen give tilladelse på grundlag af det. Det vil da gøre, at en lang række fredninger vil blive løbet over ende, fordi det simpelt hen ikke dokumenteres, hvad ændringen betyder for fredningen.

Tak, og værsgo.

Næh, det tror jeg sådan set ikke bliver tilfældet. Jeg er helt sikker på, at det er kommunerne, som jo har det gode, stærke lokale kendskab. De ved, ret præcist, for ikke at sige helt præcist, hvor skoen trykker. Så jeg tror ikke, at der er brug for at få større papirbunker, sådan som spørgeren er inde på her. Jeg tror sådan set, at når kommunerne kender de lokale forhold, er de også i stand til at tage højde for det i deres sagsbehandling.

Så er det hr. Søren Egge Rasmussen. Værsgo.

Til det her med, at kommunerne har det stærke lokale kendskab, tror jeg sådan set, at de har det på landjorden. Men nu får kommunerne jo så nogle nye opgaver og skal til at forholde sig til, at der kan være en grundejerforening, der tager initiativet og gerne vil lave noget hård kystsikring for ligesom at sikre deres sommerhuse, og der synes jeg vi har et væsentligt problem. Hvis initiativretten er i et privat projekt, har naboerne til det projekt ikke en klagemulighed, hvorimod borgerne, hvis det var kommunen, der stod i spidsen for et projekt, ville have en klagemulighed. Jeg kan ikke se, hvorfor naboerne til en grundejerforening, som tager initiativet, skal stilles dårligere, bare fordi det er en grundejerforening, der har taget initiativet, og det er heller ikke beskrevet i lovforslaget.

Så derfor vil jeg gerne høre ordføreren, om ikke ordføreren kan se, at der er et dilemma i det, og at der er et demokratisk problem i, at der er nogle boligejere langs kysten, som kan blive stillet meget dårligt, hvis der er en grundejerforening, der tager initiativet og det har konsekvenser for deres ejendom.

Værsgo.

Snarere tværtimod. Kommunen repræsenterer jo, kan vi sige, også det lokale demokrati, og som vi alle sammen ved, er der kommunalvalg hvert fjerde år. Så man kan jo faktisk sige, at der også sker en styrkelse af det lokale demokratiske islæt i forbindelse med det her, og kommunerne får ansvaret for at sikre, at der er en helhed i det. Som jeg også allerede har markeret tidligere i debatten: I stedet for at se på, at der ingenting sker, og at man bare fortsat kan se på ulykkerne, er jeg glad for, at der kommer til at ske noget, eller at der i hvert fald er muligheder for, at der kan ske noget.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Der kan da ske mange ting, og man kan sige, at der med det lovforslag er nogle klagemuligheder, som er blevet begrænset, så vi nok får en hurtigere fremdrift i de klager, der skal behandles. Men jeg synes, det er lidt rystende at høre et medlem af Venstres liberale parti have så stor tillid til systemet i forhold til den enkelte borger. Det må være, fordi man har været i regering i en vis periode, så bliver man sådan et magtparti, som glemmer, at borgerne også har rettigheder. Det bliver der fuldstændig trådt på i det her lovforslag. Der er en grundejerforening, der kan tage et initiativ, og der er så nogle naboer, som ikke har en klageret. Det er fuldstændig urimeligt.

Værsgo, hr. Erling Bonnesen.

Nej, tværtimod. For jeg har sådan set oplevet, når vi har været rundt at høre og se i forhold til de her forskellige projekter, at hvis ikke de kunne blive til noget af forskellige årsager, fordi der er blevet klaget og klaget igen, er der mange, der har sagt: Har vi ikke nogen mulighed for nu at få nogle regler og nogle systemer at spille efter, så man kan få noget fremdrift på det? Så det er jeg sådan set glad for at stå på mål for.

Tak. Så er det fru Ida Auken, Radikale Venstre.

Vil ordføreren så ikke forklare os, hvorfor man som nabo til et privat projekt skal stilles ringere end som nabo til et kommunalt projekt?

Ordføreren.

Jeg ser heller ikke nogen problemer i det her. For kommunen skal jo repræsentere det hele og dem alle sammen.

Fru Ida Auken.

Altså, jeg tror, alle herinde er enige om, at hvis man er nabo til et kommunalt projekt, kan man klage, og at hvis man er nabo til et privat projekt, kan man ikke klage. Vil ordføreren ikke i det mindste forklare os logikken bag det?

Værsgo.

Som jeg har markeret tidligere, går jeg også meget op i, efter at vi i årevis har set på, at det her bare er sandet til og der ikke er kommet nogen projekter igennem og man, om jeg så må sige, har set på alle de ulykkelige tilfælde, der har været, at det jo er godt, at der nu bliver en mulighed for at få fremdrift i de her forskellige sager. Så jeg synes, det ligger fint, som det er lagt til rette nu, og jeg kan helt stå på mål for det her lovforslag, som ligger her.

Tak. Så er der ikke flere kommentarer. Hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Med det her lovforslag, som vi behandler i dag, er det den tredje ændring, som vi ser på kystbeskyttelsesområdet under den her regering. Og endnu en gang er det et udtryk for, at kystnatur og borgerrettigheder sættes under pres.

Regeringen har allerede med den seneste ændring af kystbeskyttelsesloven gjort det muligt at kystbeskytte ubebyggede arealer, landbrugsarealer og kystbeskytte sommerhuse og anden bebyggelse, hvor der ikke er tale om strengt nødvendige samfundsmæssige foranstaltninger. Og når regeringen nu tager næste skridt med dette lovforslag, hvor klageadgang og naturhensyn og retssikkerhed er på spil, så mener vi i Enhedslisten, at regeringen er på vej endnu et skridt i den forkerte retning.

Særlig bekymrende er det, at man med lovforslaget fjerner klageadgangen over indholdet i private kystbeskyttelsesprojekter, som udgør langt de fleste kystbeskyttelsesprojekter. Det vil sige, at når f.eks. en privat grundejerforening beslutter sig for at lave hård kystsikring på kysten ud for deres ejendomme og får tilladelse til det fra kommunen, så har naboer længere nede ad kysten, som bliver stærkt berørt af projektet, ikke klagemulighed i forhold til projektet. Det er en stærk demokratisk forringelse i forhold til situationen, som den er i dag, og det virker dybt ulogisk, at det om, hvorvidt kystbeskyttelsesprojekter påvirker naturen eller naboer uhensigtsmæssigt, kun kan påklages, hvis der tales om et fælleskommunalt projekt, og ikke, hvis der er tale om et privat kystsikringsprojekt. Som borger har man altså forskellige rettigheder, alt efter om der er tale om et kommunalt fællesprojekt, eller om der er tale om et privat projekt. Det er i mine øjne en klar krænkelse af retssikkerheden, og jeg håber, at det beror på en fejl. Vi kan også se, at både sommerhusejere og Landbrug & Fødevarer er stærkt optaget af at beholde klageretten, så jeg håber meget, at vi i løbet af behandlingen af lovforslaget kan nå frem til at lave ændringsforslag, der kan imødegå dette.

Hvad angår det med, at dispensation for fredning flyttes fra fredningsnævnet til kommunen, er det stærkt bekymrende, fordi man med det her lovforslag begynder at pille ved fredningsinstrumentet. Med henvisning til at man ønsker hurtigere sagsbehandling, vil man med lovforslaget fratage fredningsnævnene bemyndigelsen til at beslutte, om der i den enkelte sag kan dispensere fra en fredning. I stedet lægges der op til, at det skal være kommunen, der kan træffe denne beslutning, og at man ved kystbeskyttelsesprojekter kan dispensere fra en fredning i området.

Men fredningerne er foretaget for at varetage nationale interesser. Det er langtfra givet, at en kommune vil kunne varetage nationale naturinteresser, hvis der f.eks. lokalt er et stort pres fra en gruppe af borgere for at få gang i et kystbeskyttelsesprojekt. Det er med andre ord en ufattelig dårlig idé at lade det være op til kommunerne. Det er ikke, fordi jeg ikke stoler på kommunerne, men det er jo bare uomtvisteligt, at de har nogle andre stærke lokale interesser, som de skal varetage. En løsning, hvis man vil have en hurtigere sagsbehandling, kunne være, at kystbeskyttelsesprojekter, der omhandler fredede områder, kører i fredningsnævnet helt parallelt med sagsbehandlingen i kommunen.

Med hensyn til afvejningen af naturhensyn ved kystbeskyttelsesprojekter synes Enhedslisten, at det er dybt bekymrende, at der med lovforslaget lægges op til, at når kommunen skal varetage et skøn af afvejninger og interesser i de fælleskommunale kystbeskyttelsesprojekter, så skal kommunen kun redegøre for hovedhensynet. Hvad vil hovedhensynet sige? Betyder det, at kommunen ikke behøver at redegøre for, hvordan de f.eks. har forholdt sig til, hvordan naturen påvirkes? Det vil jo sige, at almindelige borgere fratages muligheden for at få indsigt i, hvordan et fælleskommunalt kystbeskyttelsesprojekt kommer til at påvirke den omkringliggende natur i deres område. Det er helt klart en meget uhensigtsmæssig forenkling af lovgivningen, der ikke fører i retning af mere gennemsigtighed og tillid.

Enhedslisten kan ikke støtte lovforslaget, da vi frygter, at det vil bane vejen for flere kystbeskyttelsesprojekter, der ikke tager de nødvendige hensyn til natur, og desuden mener vi, at man med lovforslaget krænker helt almindelige borgeres retssikkerhed, fordi de ikke længere vil kunne klage over et projekt og de ikke høres. Men jeg håber som nævnt indledningsvis, at vi kan samles om nogle ændringsforslag, der i hvert fald imødegår de helt oplagte uhensigtsmæssigheder i forslaget, bl.a. det omkring klagemulighed.

Tak til Enhedslisten. Der er ingen kommentarer. Den næste ordfører er hr. Carsten Bach, Liberal Alliance.

Tak for det. Det glæder mig rigtig meget, at vi med det her lovforslag får taget yderligere fat i problemet, som rigtig mange borgere langs vore kyster oplever, nemlig risikoen og frygten for gang på gang at få beskadiget sin ejendom, når vi oplever voldsomt vejrlig. Det har allerede haft alvorlige konsekvenser for rigtig mange familier, og det kan være altødelæggende for de familier, der på få timer kan få vendt op og ned på deres liv og reelt måske bliver hjemløse eller i hvert fald bliver påvirket både fysisk og mentalt i situationen og også meget lang tid efterfølgende. Faktisk vil jeg tro, at angsten for mange familiers vedkommende aldrig nogen sinde slipper taget, efter de har oplevet oversvømmelse eller et hus, der styrter i havet.

Det er en vigtig og samfundskritisk opgave, vil jeg kalde det, at beskytte de menneskelige værdier og de ejendomme, som er særlig udsat for oversvømmelser og kysterosion. Til det hører også, at borgere og kommuner ikke fanges i et bureaukratisk helvede, hvor klager og ansøgninger farer rundt imellem myndigheder i årevis. At man nu kun skal søge tilladelse et enkelt sted, nemlig hos kommunen, vil gøre det meget lettere og hurtigere for grundejerne at sikre deres ejendom, specielt hvis det gøres i fællesskab som helhedsløsninger. Nogle interessenter er så meget bekymrede for, om kommunerne kan klare den her opgave. Det er selvfølgelig klart, at det er en opgave, som kommunen skal have overdraget på ordentlig vis med passende vejledning, så de rette kompetencer til at træffe den slags afgørelser tilegnes ude i kommunerne. Der vil fortsat være mulighed for at søge vejledning hos Kystdirektoratet i forbindelse med kommunale fælles projekter. Jeg og Liberal Alliance har fuld tillid til, at det er en opgave, kommunerne godt kan løfte fremover. Faktisk mener jeg, at det er vigtigt, at de her afgørelser bliver taget ude lokalt, da det er kommunerne, der har bedst indsigt i de lokale forhold langs de danske kyster.

Der er så også nogle røster, som er bekymrede for den begrænsede klageadgang. Her må jeg sige, at hensynet til de borgere, hvis private ejendom er ved at dratte i havet, må veje tungest. Vi har set flere eksempler på, at en tilladelse til kystsikringsprojektet bliver påklaget i en uendelighed, uden at der i den sidste ende kommer noget ud af det. Hver gang der indgives en klage, trækkes det hele bare ud i endnu længere tid. Kommunerne skal jo stadig væk ude lokalt afveje hensynet til naturfredning, miljøkonsekvenser, kystmorfologi og andet.

Jeg mener, det er et rigtig godt lovforslag, hvor vi sikrer en hurtig sagsbehandling, og hvor vi sikrer, at private borgere kan beskytte deres ejendom. Det er for mig at se helt grundlæggende det, lovforslaget handler om, og det er også derfor, at Liberal Alliance støtter lovforslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Christian Rabjerg Madsen.

Tak for det. Venstres ordfører måtte jo fuldstændig opgive tidligere at forklare, hvorfor der er den her forskel på at være nabo til et privat kystsikringsprojekt og så et fælleskommunalt kystsikringsprojekt. Jeg håber, at Liberal Alliances ordfører har lidt større lyst til at gå ind i den debat. Det er et vigtigt spørgsmål, synes jeg.

Vil Liberal Alliance ikke prøve at redegøre for logikken i, at man skal være så forskelligt stillet som nabo til et kystsikringsprojekt – hvis det er et privat kystsikringsprojekt versus et fælleskommunalt projekt?

Værsgo.

Tak for spørgsmålet. Jeg må faktisk indrømme, at jeg er af den opfattelse, at det spørgsmål, som har kørt lidt rundt i salen over en periode nu her, og som så kommer igen fra hr. Christian Rabjerg Madsen, beror lidt på en misforståelse.

For vi behøver ikke nødvendigvis at skelne mellem private og kommunale projekter. Det, der er, kan man sige, et issue her, er, at vi ønsker at få de her større helhedsorienterede fælles projekter, sådan at vi ser kystsikring i et større perspektiv, i et mere helhedsorienteret perspektiv – så det ikke er for den enkelte grundejer og ikke for den enkelte grundejerforening, men så vi kommer over i større helhedsorienterede projekter.

Så skal der jo siges til det her med, hvis der er enkeltstående grundejerprojekter osv., at der jo stadig væk er fuld høring af de her projekter, kommunerne jo stadig væk er forpligtet til at tage hensyn til fredninger og kommunerne stadig væk er forpligtet til at tage hensyn til projektet som sådan i forhold til kystteknisk vurdering osv. Det skal have en effekt, og det må ikke have en negativ effekt på naboer osv. Så alle de her ting er jo sådan set stadig væk gældende; nu ligger de bare, kan man sige, tættere på borgerne hos de lokale politikere, hos kommunalbestyrelsen, ude lokalt langs med vores kyster, hvor man – jeg bruger det i mange sammenhænge, men det vil jeg sige – måske har hånden lidt mere på kogepladen, end man har lidt længere væk fra de konkrete lokale forhold.

Hr. Christian Rabjerg Madsen.

Jeg kender hr. Carsten Bach. Jeg ved, at hr. Carsten Bach forstår forskellen. Altså, Carsten Bach er meget fint i stand til at sætte sig ind i den her lovgivning. Det er jeg helt overbevist om; det ved jeg.

De fælleskommunale projekter kan påklages til fuld prøvelse. De udgør i dag 10 pct. De øvrige private projekter, som udgør 90 pct., kan kun påklages i forhold til retlige forhold. Det kan godt være, at man med det her lovforslag kan få skubbet det over i retning af, at der bliver en større andel af kommunale fællesprojekter. Men selv hvis man får det fordoblet – lad os sige det – vil det være 20 pct., der er kommunale projekter, og 80 pct., der er private projekter.

Hvorfor skal en nabo til et privat projekt kun have mulighed for at påklage retlige forhold, altså processuelle forhold, mens den samme nabo til et andet projekt, der er fælleskommunalt, kan få en fuld prøvelse? Hvorfor skal der være den forskel?

Hr. Carsten Bach.

Tak. Igen mener jeg, at man her forsøger – måske bevidst, måske ubevidst – at sætte noget op, hvor man snakker kommunalt kontra privat. For det er faktisk ikke det, der er tilfældet her. Jeg forstår udmærket godt bekymringen, og jeg deler den sådan set, og jeg vil se frem til en udvalgsbehandling, hvor der måske vil være nogle i oppositionen, måske hr. Christian Rabjerg Madsen selv, der kan stille nogle spørgsmål til det her, så vi kan få belyst, præcis hvad det her dækker over. Og så tror jeg faktisk, at den bekymring, der er her i salen, og som jeg til dels også selv deler, kan forsvinde som dug for solen. Og det er min opfattelse, at der her også er tale om, kan man sige, at adressere det problem med, at nogle af de her mange og lange klageprocesser lokalt lidt trækker initiativet ud i forhold til netop at kunne beskytte sin ejendom.

Så er det hr. Christian Poll, Alternativet.

Tak. Men jeg tænker, at vi måske af hensyn til de mange tilhørere derude skal gøre klart, hvad forskellen er på fuld prøvelse og retslige forhold. Fuld prøvelse er jo, når man kan gå ind i substansen. Retslige forhold er sådan noget med, om det er indleveret til tiden, om der står den rigtige adresse på og den slags ting. Det, der fjernes med det her forslag, er jo den fulde prøvelse. Der står godt nok i lovforslaget, at det ikke er hensigten at ændre beskyttelsesniveauet, og jeg tror, det var det, ordføreren refererede til. Men i dag er det jo sådan, at når man klager, kan man gå ind og klage over forhold i forhold til strandbeskyttelseslinje, klitfredning, VVM-tilladelse, sø- og åbeskyttelse, fredninger osv. osv. Alt det der falder væk for 90 pct. af projekternes vedkommende. Der kan man altså ikke gå ind og sende en klage, der siger, at jeg tror fredningen her bliver dårligere, eller at strandbeskyttelsen trues af det her projekt eller den slags ting. Man kan kun gå ind, hvad angår sådan nogle projekter, og klage over, at noget er for sent indleveret, eller at der står en forkert adresse på. Er det rimeligt?

Værsgo.

I øvrigt tak til hr. Christian Poll for at give den her beskrivelse, som jeg i virkeligheden mener er meget nøgtern og rigtigt givet. Jeg synes jo, at mit svar sådan set også ligger i det spørgsmål, hr. Christian Poll stiller, fordi der jo allerede på nuværende tidspunkt – og det vil fortsat være sådan – tages hensyn til det her i sagsbehandlingen ude hos kommunerne. Det er jo netop den lange remse, som hr. Christian Poll selv var inde på, der gør, at det her tager lang tid. Og der er et hensyn at tage også her til tiden; der er et hensyn her at tage til initiativet hos den enkelte grundejer til at kunne gå ind og sikre sin egen private ejendom, uden at det skal igennem et langt bureaukratisk spil frem og tilbage imellem myndigheder og klageinstanser for både det ene og det andet og det tredje parameter. Så jeg synes måske egentlig, at mit svar lå meget godt i beskrivelsen fra hr. Christian Poll.

Hr. Christian Poll.

Jeg er jo helt enig i, at der er rigtig mange af de projekter, som har taget alt for mange år at beslutte. Det kunne man løse ved at kigge på at skabe en samtidighed i sagsbehandlingen. Det ville være det, som ville være interessant, hvis man skal lave den lille løsning her, altså at gå ind og se, om vi ikke kan køre nogle forløb parallelt, ved siden af hinanden, sådan at vi kan få nogle hurtige afgørelser. Det ville jeg være helt med på. Men det, man gør her, er jo, at man fjerner dokumentationsgrundlag, demokratisk mulighed for indblanding og i virkeligheden også simpelt hen svækker retsbeskyttelsen for de borgere, som vil blive påvirket af projekterne.

Værsgo.

Som jeg sagde, vist også til hr. Christian Rabjerg Madsen, så deler jeg den her bekymring, og jeg vil se frem til den udvalgsbehandling, vi skal have, hvor jeg er sikker på, at oppositionen vil stille en lang række spørgsmål til det her. Dem vil jeg læse meget nøje. Jeg er dog, som jeg også gav udtryk for i min tale, meget fortrøstningsfuld i forhold til det lokale demokrati, hvad angår håndteringen af de her sager i fremtiden ude i kommunerne, for jeg mener, at det er ude lokalt, at den her slags sager skal håndteres, for det er der, man har hånden på kogepladen og har kendskab til de lokale forhold. Så jeg er meget fortrøstningsfuld og har meget stor tillid til det lokale demokrati.

Tak. Så er det hr. Søren Egge Rasmussen. Værsgo.

Det er jo fint, at ordføreren har tillid til myndighederne. Jeg kommer til at tænke tilbage på, da amterne blev nedlagt og kommunerne overtog nogle opgaver på miljøområdet. Der oplevede man lokalt at savne amterne, fordi de alligevel anlagde en eller anden helhedsbetragtning i forhold til et større geografisk område. Så overtog kommunerne nogle opgaver, og så kunne det være meget lokale forhold, man prioriterede Jeg tror, at noget lignende kunne ske her, når kommunerne overtager en ny opgave. Og jeg har altså ikke en tro på, at det er i samtlige kommuner, som har en kyststrækning, at det bliver håndteret godt. Kommuner kan blive udfordret af, at en grundejerforening tager et initiativ til at lave en hård kystsikring. Her lagde ordføreren i sin tale vægt på noget omkring helhedsbetragtning, men det kan man jo ikke sikre. Skulle kommunen så sige nej til den grundejerforening og sige: Vi venter lige, til der kommer nogle flere ansøgninger? Jeg synes ikke, at det ikke er rimeligt, at der ikke er en klageadgang for borgerne, uanset hvem der har ophavsretten til et projekt. Kan ordføreren ikke se det?

Ordføreren.

Som jeg allerede har givet udtryk for et par gange, forstår jeg udmærket bekymringen, og jeg har jo også læst høringssvarene fra både den ene og den anden og den tredje organisation, og jeg glæder mig til udvalgsbehandlingen og til, at vi får kigget dybere ned i det her. Jeg er sikker på, at oppositionen vil blive beroliget.

I forhold til det om demokrati og det om, hvorvidt kommunen kan løfte opgaven, som hr. Søren Egge Rasmussen refererer til, da amterne blev nedlagt: Jeg kan måske godt genkende noget af den beskrivelse i forhold til situationen, da amterne blev nedlagt, men jeg synes jo så, at vi i dag står i en situation, hvor kommunerne rent faktisk godt kan løfte de her opgaver og har fået det her kompetenceløft. Som jeg også gav udtryk for i min tale, skal den her overdragelse jo ske på ordentlig vis, og der skal vejledninger til. Det er jo også beskrevet fra ministeriets side, at Kystdirektoratet vil lave nogle overdragelsesforløb med kommunerne osv., hvor det er relevant. Så det er sådan set sikret, at den kompetence bliver flyttet med over i kommunerne. Så er det klart, at det måske ikke lige er fra dag et, at man kan løfte det her hundrede procent, men så har man stadig væk mulighed for at trække på vejledning fra Kystdirektoratet.

Tak. Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jeg synes, det kunne være interessant, hvis nogen ville lave den der evaluering af nedlæggelsen af amterne og af, hvilken negativ virkning det havde på at varetage miljøets og naturens interesser. Det, der skete, var en katastrofe. Og jeg ønsker ikke, at vi her kommer frem til noget, der er lige så slemt for vores kystsikring. Men jeg synes ikke rigtig, at ordføreren svarede på det her med retssikkerheden for den borger, der kan komme i klemme, fordi der er en eller anden initiativrig grundejerforening, som kommer først med at lave en hård kystsikring, og så går det ud over andre. Der synes jeg afgjort at det ville være rimeligt, at borgeren har en klagemulighed.

Ordføreren.

For det første tror jeg måske, at min definition af ordet katastrofe er en lille smule anderledes end hr. Søren Egge Rasmussens. For det andet vil jeg sige, at det jo ikke er sådan, at kommunerne fuldstændig totalt nu og i al fremtid skal negligere alle hensyn til alt muligt andet som naturfredning, naboer osv. Der skal stadig væk være en dokumentation for, at de kystsikringsanlæg, der bliver opført rundtomkring, faktisk har en virkning, og at de ikke har en negativ virkning for naboer osv. De hensyn skal stadig væk varetages. De bliver varetaget i dag. Nu skal de i stedet for varetages af kommunerne, men de skal stadig væk varetages.

Tak. Fru Ida Auken, Radikale Venstre.

Det er lidt et nyt Liberal Alliance, vi ser i øjeblikket, fordi det, jeg hører ordføreren stå og sige, er, at han synes, at det er rigtig godt at tage rettigheder fra enkelte borgere, hvis bare kommunen har givet en tilladelse, altså, at man nu i 90 pct. af tilfældene synes, at bare kommunen har givet en tilladelse, skal de enkelte borgere, der er naboer til de tilladelser, ikke længere have nogle rettigheder. Det er bare et nyt Liberal Alliance, som jeg ikke har set før, men det er måske en del af den her forandring, der er i gang i partiet, og ordføreren kan måske uddybe, hvad det er for et liberalt synspunkt, der nu siger, at hvis kommunen har givet en tilladelse, skal man ikke længere have en rettighed i 90 pct. af tilfældene som nabo eller som borger i kommunen.

Værsgo.

Liberal Alliance opstod jo – kan man sige – på resterne af Ny Alliance, og hvem ved, det kan jo være, at der på et tidspunkt opstår et parti, der kommer til at hedde Ny Liberal Alliance. Det skal jeg ikke kunne sige. Det er lidt det, fru Ida Auken taler det ind i, men jeg er faktisk uenig i det her med det demokratiske underskud, der bliver refereret til hele tiden. Rent faktisk mener jeg i virkeligheden, at der har været demokratisk underskud tidligere for de her grundejere, der har måttet se deres huse, sommerhuse eller andet skvatte i havet, se deres huse blive oversvømmet, fordi det ikke har kunnet lade sig gøre at kystsikre, ikke har kunnet lade sig gøre at sikre sin ejendom.

Jeg siger det igen, jeg har sagt det, jeg ved ikke, hvor mange gange efterhånden, og jeg tror, at vi også kan komme til at sige det mange gange i udvalgsbehandlingen, at det jo ikke er sådan, at kommunen eller myndigheden i form af kommunen – fordi myndigheden har været et andet sted tidligere – ikke skal tage hensyn til naturfredning, til naboer osv. Det skal der jo stadig væk tages hensyn til. Så det er jo ikke sådan, at alle andre sommerhuse end lige præcis de sommerhuse ved grundejerforeningen i Lønstrup kommer til at blive oversvømmet og blive skyllet væk nu, fordi man hurtigere kan få sikret de sommerhuse i og omkring Lønstrup eller andre steder langs med vores kyster, hvor man så kan få lavet kystsikring og beskytte de ejendomme, som indtil nu har været i fare, og som indtil nu ikke har kunnet foretage kystsikring.

Fru Ida Auken.

Nu havde jeg jo den udsøgte fornøjelse at være med hr. Carsten Bach ude at se på kystbeskyttelse med »Langt fra Borgen«, og der gik ordføreren rigtig meget op i, at der var sammenhængende tænkning i kommunerne og sammenhængende planlægning. Det mangler jo i det her lovforslag, kan man sige. Kunne jeg høre lidt fra ordføreren om, hvordan man vil sikre, at kommunerne laver de her sammenhængende planer, før man begynder at give drypvise tilladelser?

Værsgo.

Lovforslaget lægger jo netop op til, at man forsøger at skubbe til de her projekter, sådan at kommunen tager et større ansvar, og det ligger jo også i det, at vi flytter myndighedsbehandlingen ud til kommunerne. Kommunerne er den myndighed, er den instans, der har hånden på kogepladen, har kendskab til de lokale forhold, og de skal tage større ansvar her og mere initiativ til at få skabt de her fælles projekter og mere helhedsorienterede løsninger. Det er det, lovforslaget også lægger op til. Hvor meget vi kan flytte det, ved jeg ikke. Hr. Christian Rabjerg Madsen gættede på, at vi kunne gøre det til det dobbelte. Jeg tror på, at vi kan gøre det til meget mere.

Tak, så der ikke flere kommentarer. Den næste ordfører er hr. Christian Poll, Alternativet.

Tak for det. Kystbeskyttelse er med denne og regeringens to tidligere ændringer til kystregulering på vej ind i en form, hvor kystens udseende bliver underlagt den enkelte lodsejers forgodtbefindende med voldsomt svækkede dokumentationskrav for effekter på miljø og natur samt svækket retsbeskyttelse for naboer til projekter.

Det fremgår godt nok af lovforslaget, at det ikke er hensigten at ændre på beskyttelsesniveauet, men hvordan kan vi vide det? Hvordan kan vi vide det, hvis vi svækker dokumentationskrav, f.eks. hvis man ikke længere skal dokumentere de ændringer, der kan ske i natur, i fredning, i kystbeskyttelse osv.? Med de nye regler skal sagerne kun dokumenteres i forhold til det mest betydende hensyn, ser det ud til. Andre forhold skal ikke dokumenteres.

Det betyder, at man altså kan gennemføre en sag, hvor kun f.eks. beskyttelsen af et sommerhus skal beskrives, ikke hvad kystbeskyttelsen kommer til at betyde for naturen eller miljøet i området. Der skal ikke længere indhentes rådgivning hos en kompetent myndighed. Man kan simpelt hen bare sætte projektet i gang, hvis kommunen har givet tilladelse.

I kystprojekter med fredning flyttes kompetencen til kommunerne, og det er jo lidt mærkeligt, når vi har fredningsnævnene, der netop kan det her. De grundejere, der får mulighed for at igangsætte projekter, kan nu bo op til 1.000 m væk fra kysten mod nuværende 100 m væk. Hvorfor det? Hvilke behov er der tale om her? Ti gange er en voldsom udvidelse.

Når kommunale projekter sættes i gang, skal der være en høring, men der skal ikke redegøres for de miljømæssige konsekvenser. Hvorfor ikke det? Og hvordan sikres naturen så? Hvordan kan vi dokumentere, når det her er tilfældet, at vi sådan set ikke ønsker at ændre beskyttelsesniveauet?

Når private projekter sættes i gang, kan der slet ikke klages. Hvorfor fjernes klageadgangen helt til private projekter? Hvordan sikres naboerne så mod de projekter, som vil skabe en øget kysterosion som følge af privat kystbeskyttelse?

Så dette lovforslag fjerner beskyttelse af natur og miljø. Det svækker retsbeskyttelsen for naboer til kystbeskyttelsesprojekter, og den langsommelige sagsgang kunne faktisk have været klaret med en justering af reglerne for samtidighed i sagsbehandlingen i stedet for. Hvad skal man gøre i stedet for? Alternativet og Enhedslisten har i sidste samling foreslået et nationalt kystråd, en national kystfond og en fælles prioritering af, hvad der skal passes på af private værdier, af fælles værdier, og hvor vi skal passe på naturen. Kysterosion er ikke en ny problemstilling, men den er yderligere udfordret af de menneskeskabte klimaforandringer.

Men det bør være en national fælles opgave at forme Danmarks vildeste natur langs kysterne. Vi skal fælles beslutte, hvad vi vil have, og hvor vi vil have det, og så skal vi gennemføre store fælles projekter med hjælp fra kystfonden, som redder, hvad vi beslutter at redde, bygninger så vel som natur.

Alternativet kan ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen kommentarer. Fru Ida Auken, Radikale Venstre. Værsgo.

Vores kyster er jo et nationalt klenodie. De danske frie kyster er kendt i hele verden for at være helt unikke, fordi de ikke er bebyggede, fordi der er steder, hvor de kan udfolde sig frit. Det er noget af det, der virkelig trækker turisme til vestkysten og skaber liv og vækst i nogle områder, hvor der måske ikke altid hele året rundt er lige så meget liv og vækst. De udgør en kæmpe værdi. De indgår både i værdipolitikken og værdidebatten om, hvordan vi skal passe på noget så vigtigt som de danske kyster og det danske landskab. Men de har også en enorm økonomisk værdi, som vi skal passe rigtig godt på.

Så er der et andet hensyn, og det er til de mennesker, som har huse eller sommerhuse ned til kysten, og som oplever, at der er en stor erosion, altså at der forsvinder land. De vil jo gerne lave en hård kystsikring uden for deres ejendomme, og det forstår man godt. Problemet er, at når man laver en hård kystsikring, så slår vandet hårdere ind længere oppe og æder sig længere ind i landet. Det var det, som hr. Carsten Bach og jeg kunne se, da vi bl.a. besøgte Lønstrup. Fordi man har kystsikret ét sted, er der altså nogle naboer nu, som har oplevet, at der er forsvundet 40 m land foran deres sommerhuse, fordi der ikke er kystsikret dér. Så enten kan man selvfølgelig vælge modellen med, at man har en hård kystsikring hele vejen langs kysten, for så er det ligesom klaret. Så er der ikke længere nogen strand, så vil der komme en hård kystsikring hele vejen. Eller man kan sige: Vi bliver nødt til at have en sammenhængende plan, hvor vi snakker om, hvor vi gerne vil have de her kyster i fri udfoldelse, og hvor vi eventuelt, hvis der bor nogle mennesker der, og som kommer til at betale regningen enkeltvis, kan give mulighed for, at vi køber deres grund enten med statslige eller kommunale penge. Altså, vi køber dem ud, sådan at vi kan bevare det her naturområde og den her strand, som folk går tur på, og det her område, som så mange nyder.

Man kan snakke om, hvor man kan lægge de hårde kystsikringsprojekter, så man virkelig beskytter de steder, hvor der er allerstørst værdi, og så skal vi måske være fælles om at betale for at få lagt rigtig meget sand ud på de strækninger, sådan at der bliver ved med at være en strand. For man kan jo godt lave en fornuftig hård kystsikring, hvis man samtidig pumper rigtig meget sand ud på kysten og på stranden, sådan at det bliver ved med at dække for den hårde kystsikring. Der er også mange steder, hvor man kan klare det med sandfodring, altså, hvor man ved at blive ved med at lægge sand ude i landet eller på stranden kan sørge for, at det er det, vandet tager, i stedet for at vandet tager af kysten. Så det er selvfølgelig nogle af de her steder en fælles opgave for staten eller for kommunerne at få snakket om, hvordan vi skal gøre det. Men det kræver et helhedsblik. Det kræver, at man ikke laver små, drypvise indsatser, for så er der nogle andre, der skal betale regningen.

Fra Radikale Venstres side kan vi ikke støtte det forslag, der ligger nu. Vi kunne godt være med til at lægge kompetencen ud til kommunen. Vi kunne godt være med til at sørge for, at der kommer hurtigere sagsbehandling. Men på den måde, man gør det på nu, har man ikke sikret en sammenhængende planlægning, før man begynder at give tilladelser, og man har ikke sikret de enkelte borgere ude i området, at de også bliver hørt. Hvis man i dag med det forslag, regeringen har fremsat, er nabo til et projekt, hvor initiativretten er privat, og hvor kommunen så giver en tilladelse, så vil man altså ikke længere kunne klage over, at det her går ind over en strandbeskyttelseslinje eller ødelægger stranden foran ens sommerhus eller der, hvor man går tur, fordi regeringen nu fjerner en klagemulighed. Det synes vi er den forkerte vej at gå.

I stedet for at tænke det i en sammenhæng og se, hvordan man kan få sagerne hurtigt igennem i klagenævnet, som man jo selv har forsinket gevaldigt ved at flytte rundt på det, gør man nu det, at man simpelt hen fjerner naboernes ret til at blive hørt. Det synes vi er den forkerte vej at gå. Så det er altså et naturhensyn og beskyttelseshensyn, som bliver stærkt nedprioriteret. Det er jo fint at beskytte det enkelte menneskes frihed, men man skal også tænke på alle naboerne og alle dem, der er rundt om, og den balance er der slet ikke i det her forslag.

Derudover overdrager man altså kompetencen fra fredningsnævnet til kommunerne, og det synes vi er en dårlig idé. Naturfredning af nogle af vores allervigtigste naturområder er virkelig en af de perler, der ligger i skattekisten af danske værdier til at bevare dansk landskabelig skønhed, og den vil man nu tage ud af fredningsnævnets hænder. Det synes vi også er en fejl i det her forslag. Sidst, men ikke mindst, har kommunerne med det her lovforslag nu fået en stor og svær opgave. Og hvis man ikke sørger for virkelig at få Kystdirektoratets viden flyttet med ud i kommunerne og sørger for en ordentlig vejledning, vil der altså også sidde folk derude, der skal håndtere det her, og som slet ikke har erfaringerne til det endnu. Der savner vi altså også fra regeringens side en plan for, hvordan al den viden hos Kystdirektoratet kan komme ud til kommunerne i form af en vejledning og på andre måder.

Jeg skulle hilse fra SF og sige, at de står samme sted som Radikale Venstre. Vi kan ikke støtte forslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen kommentarer, så det er miljø- og fødevareministeren. Værsgo.

Tak for det, formand. Og tak til ordførerne for bemærkningerne. Et af de seneste år har Danmark flere gange været ramt af stormflod og oversvømmelser, og som de fremtidige klimascenarier ser ud, er det noget, vi må indrette os efter. Derfor er det afgørende, at kystbeskyttelse indtænkes, når der fremover bygges og planlægges.

Regeringen ønsker at fremme den udvikling ved at gøre det lettere for både den enkelte husejer og for kommunerne at beskytte sig mod ekstremt vejr. Det første skridt tog vi, da vi i januar i år vedtog at ændre formålsbestemmelsen i kystbeskyttelsesloven, noget, vi bl.a. har arbejde i et tæt samarbejde med Dansk Folkeparti om. Jeg vil også gerne takke ordføreren for arbejdet omkring det her dossier. Det er noget, der ligger os begge meget på sinde, og det er væsentligt, for en ændring gør det nemlig meget enklere for borgerne at kystbeskytte deres ejendom, så de netop kan sove trygt om natten i deres hjem, også når barometeret viser storm. Det næste naturlige skridt er selvfølgelig det forslag, vi behandler i dag. Vi har kaldt lovforslaget: Én indgang. Og lad mig forklare hvorfor.

Indtil nu har en kystbeskyttelsessag ofte skullet behandles af to myndigheder, nemlig staten og kommunen. Nu samles hele beslutningskompetencen hos kommunerne, så der fremover kun søges om tilladelse hos én myndighed, nemlig kommunen. Det er kommunerne, der har lokalkendskabet og den nære borgerkontakt, og det ligger derfor lige for, at det er kommunen, der modtager borgernes ansøgninger og varetager sagsbehandlingen fra start til slut.

Samtidig har regeringen et stort ønske om at forenkle og forkorte sagsbehandlingen. Hidtil har husejere i bogstaveligste forstand kunnet se vandet rykke tættere på, mens sagsbehandlingen trak ud. Vi foreslår derfor at ændre loven, så en række dispensationer og tilladelser, der gives efter anden lovgivning end kystbeskyttelsesloven, inkluderes i den endelige tilladelse til kystbeskyttelse. Indtil nu har de myndighedsgodkendelser, der kræves i et kystbeskyttelsesprojekt, været behandlet og meddelt uafhængigt af hinanden. Hver enkelt afgørelse har desuden kunnet påklages særskilt, og det har medført de lange sagsbehandlingstider, som har skabt så stor bekymring og utryghed blandt husejere i de udsatte områder.

Jeg tror, det må være, fordi den socialdemokratiske ordfører har glemt Jyllinge Nordmark og borgmesterkollegaen i Roskilde, som jo også er socialdemokrat, at ordføreren ikke bare stemmer for det her. For hvis der er noget, socialdemokraterne i Roskilde og alle borgere derude har oplevet, så er det jo omkring Jyllinge Nordmark, hvor man har skullet indhente intet mindre end ti separate myndighedsgodkendelser, og det er ikke hensigtsmæssigt. Nu gør regeringen og Dansk Folkeparti det, at vi sætter borgeren i centrum, borgerens behov, og ikke alle mulige andres. Derfor er det en kæmpe festdag for borgerne i dag, når vi laver den lovgivning, som man har efterspurgt i årevis, også fra borgmestrenes side. For det er jo netop, når der som i Jyllinge planlægges langsigtet og på tværs af kommunegrænserne, at vi får kystbeskyttelse, der gavner flest og bliver billigst for den enkelte. Derfor skal det være slut med sager, der trækker i langdrag, når den enkelte borger eller de lokale kommuner vil beskytte ejendom og værdier mod havet. Den grundlæggende idé bag forslaget om én indgang er, at det skal være lettere og hurtigere for den enkelte husejer at sikre sin ejendom, så familien kan sove trygt, også når havet viser tænder.

Et andet vigtigt sigte er at gøre det enklere for kommunerne, som ønsker at gennemføre store og mere langsigtede kystbeskyttelsesprojekter. Regeringen ønsker med forslaget ikke bare at skabe én indgang og samle hele sagsbehandlingskompetencen ét sted, men også at strømline selve sagsgangen, så alle godkendelser og dispensationer samles i én afgørelse. På den måde kan vi skabe klar og synlig fremdrift i kystbeskyttelsesprojekterne både for den enkelte borger og for de danske kystkommuner, som ønsker at engagere sig i kommunale fællesløsninger.

Når lovgivningen inkluderes, betyder det, at det bliver nemmere og enklere at gennemføre et kystbeskyttelsesprojekt, men det betyder ikke, at der ikke længere skal tages hensyn til denne lovgivning. Når der skal igangsættes et kystbeskyttelsesprojekt, skal kommunen som myndighed fortsat afveje hensynet til f.eks. et fredet område fuldstændig som før. Heller ikke fremover vil man i kommunerne kunne se bort fra miljøkonsekvensvurderinger eller krølle bestemmelserne om beskyttelse af fortidsminder sammen og smide dem i papirkurven. Den eneste forskel er, at den enkelte godkendelse eller dispensation ikke længere skal behandles særskilt. Den skal ikke i særskilt høring, og den kan ikke påklages særskilt. Den enkelte godkendelse eller dispensation indgår i stedet som et vigtigt element i kommunens endelige afgørelse, der så høres og påklages samlet. På den måde bliver sagsbehandlingen smidigere og langt, langt hurtigere. Og jeg behøver bare at minde ordførerne om januar måned i 2017, tror jeg det var. De stod og var kede af det sammen med borgerne ude i Jyllinge Nordmark og så oversvømmelserne. Man kan ikke blæse og have mel i munden. Altså, hvis man vil have hurtigere sagsbehandling og tage hensyn til borgerne, så kan man ikke fortsætte det paradigme, vi kender i dag. Og det må de ordførere, der stemmer imod det her, så gå ud og forklare sammen med de kollegaer, som har stået ude med vand til knæene og grædt med borgerne.

Siden den første kystbeskyttelseslov blev indført i 1988, har forvaltningen af kystbeskyttelsesloven været en af opgaverne i Kystdirektoratet. Når den myndighedsopgave nu lægges i kommunerne, er det derfor vigtigt for mig, at vi fra regeringens side gør en målrettet indsats – det var også det, den radikale ordfører efterspurgte – for at gøre overgangen så let og gnidningsløs som muligt. Derfor har vi iværksat en række tiltag, som skal lette overgangen til kommunal sagsbehandling af kystbeskyttelsessager og bane vejen for kommuner, som vil iværksætte kommunale fællesprojekter. I perioden fra april til november i år inviterer Miljø- og Fødevareministeriets Rejsehold for klimatiltilpasning, oversvømmelser og erosion alle interesserede kommuner til en række kurser, der dækker tre centrale temaer: lovgivning og sagsbehandling i kystbeskyttelsessager, kommunale fællesprojekter og kysttekniske beskyttelsesmetoder.

Det er ofte en stor udfordring for kommunen at fordele regningen, når der tages et lokalt fælles initiativ til beskyttelse af kysten, og for at gøre det lettere at etablere den type fælles løsninger har Kystdirektoratet også udarbejdet en vejledning til, hvordan udgifterne kan fordeles medlem forskellige ejere af fast ejendom, som får gavn af kystbeskyttelsen. I Miljø- og Fødevareministeriet udarbejder vi desuden en vejledning i tekniske kystbeskyttelsesmetoder, som ligger klar til kommunerne, når de overtager sagsbehandlingen. Og sideløbende med de aktiviteter vil Miljø- og Fødevareministeriets specialister i kystbeskyttelse fortsat stå til rådighed for kommunerne med rådgivning og kystteknisk vejledning. Hvorfor? Fordi vi alle har en interesse i, at vi laver disse projekter på bedst tænkelig måde og ikke til gene for naboer og øvrige.

Jeg er glad for at fremsætte et lovforslag, som repræsenterer en kraftig forenkling på kystbeskyttelsesområdet. Med det samler vi myndighedskompetencen ét sted. Vi sikrer hurtigere sagsbehandling ved at inkludere dispensationer og andre myndighedstilladelser i én endelig afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, og jeg håber, at der er bred opbakning til det, når vi er igennem lovbehandlingen i de kommende uger.

Så blot en præcision, for på flere ordførere har det lydt, som om man nu bliver fuldstændig hjælpeløs som borger, når der laves kystbeskyttelsesprojekter, som ikke er fælleskommunale. Det er ikke tilfældet. Der er fortsat klageadgang i private grundejersager. Omfanget af prøvelsen er et retligt spørgsmål, og det er den selvfølgelig, fordi vi har en tillid til, at det her bliver lavet efter de rette foranstaltninger, og at borgerne jo skal have godkendelse som i alle andre godkendelsessager og også skal indhente kystteknisk vurdering. Man kan gøre det hos Kystdirektoratet, men man kan også gøre det hos andre med kystteknisk kompetence, så man netop ikke forårsager læsideerosion og lignende, når man laver sine projekter. Så gør vi det, at vi i løbet af de kommende 5 år – eller hvor det tal ender; vi har jo fra regeringens side lagt op til 5 år – evaluerer setuppet, og hvis der skulle vise sig nogle uhensigtsmæssigheder, er ingen i det her Ting for store til at ændre på ting og sager.

Tak. Der er et par bemærkninger. Hr. Christian Rabjerg Madsen, Socialdemokratiet.

Det er jo en grim plathed uden lige fra ministerens side at give det indtryk, at jeg skulle være ligeglad med, hvad der foregår i Jyllinge Nordmark. Jeg har været derude to gange inden for det seneste år, og lige præcis de forbedringer for borgerne i Jyllinge Nordmark, som det her lovforslag indebærer, bakker vi jo fuldt og helt op om. Projektet i Jyllinge Nordmark ville jo være et kommunalt fællesprojekt, hvis det skulle godkendes efter de nye regler, og den proces, som lovforslaget stiller op for den slags projekter, bakker vi jo fuldt og helt op om. Så fri Tinget for den slags platheder, usandheder. Jeg synes ikke, at det klæder ministeren.

Så vil jeg godt bede ministeren om at svare på, hvorfor borgere, der er naboer til private projekter, skal stilles ringere og have en mere begrænset adgang til at klage end borgere, der er naboer til et fælleskommunalt kystsikringsprojekt.

Ministeren.

Tak for det. Jamen plathederne kommer altså kun fra ordføreren for Socialdemokraterne, for man kan ikke sidde og på den ene side ønske sig det, der drejer sig om fælleskommunale projekter, og så på den anden side ikke ville ændre lovgivningen, så man får lavet et samlet hele i det her. Derfor er plathederne kun hos ordføreren, og jeg synes, at ordføreren skal gå godt og grundigt i tænkeboks, inden Socialdemokraterne ender med at stemme imod det her. Vi har ønsket at få en hurtig og smidig proces omkring det her, og det er derfor, at man i enkelte private grundejersager kun kan få en prøvelse af retlige spørgsmål. Det mener vi i øvrigt stiller borgernes retssikkerhed der, hvor den skal være, og så skal der være taget hensyn til alle andre forhold i den sagsbehandling, man skal have sammen med kommunen.

Hr. Christian Rabjerg Madsen.

Det må være træls at være iagttager til det her. Socialdemokratiet siger jo meget klart, at den proces, som det her forslag vil give et projekt som Roskilde, en bedre proces, en hurtigere proces, bakker Socialdemokratiet op om. Så Socialdemokratiet bakker helt og fuldt op om, at vi skal have hurtigere kystsikring, som man jo vil give kommunale fællesprojekter med den her lovgivning. Det, vi ikke bakker op om, er, at man stiller naboer ringere, hvis man er nabo til et privat projekt, end hvis man er nabo til et kommunalt fællesprojekt. Jeg synes, at ministeren skulle gøre sig flere anstrengelser for at svare på den forskel og færre anstrengelser for at diske op med platheder og usandheder omkring Socialdemokratiets politik.

Ministeren.

Det vil så sige, vil jeg sige til ordføreren, at hvis den ene sag, nemlig naboprøvelse, blev ændret, så ville Socialdemokraterne stemme for det samlede lovdossier. Det er jo så sådan, jeg skal forstå det. Men vi har sagt, at når man får lavet en godkendelse hos kommunerne, så ligger der de hensyn, der skal tages, og det, der skal klages over, er det retlige spørgsmål, fordi det er det, der er det afgørende, når vi ser på de enkeltsagsprojekter.

Tak. Fru Ida Auken, Radikale Venstre.

Fra Radikale Venstres side kunne vi godt overveje at stemme for, hvis vi faktisk kunne få så stor en forbedring, at de samme regler, der gælder kommunale projekter, også gælder private projekter. Så hvis ministeren vil overveje det, kan vi måske endda også forhandle med Socialdemokratiet. For det i sig selv ville ude i virkelighedens verden være at løfte den grønne overligger så markant, at vi ville overveje at stemme for det her forslag.

Så når ministeren står og siger det her og spørger Socialdemokratiet, vil jeg spørge ham, om det så er, fordi han faktisk har en intention om, at man kunne lave en bredere aftale og med en sådan ændring få os alle sammen med.

Værsgo.

Det er det ikke nødvendigvis, men jeg lytter til det, som ordførere siger i Tinget, og det er jo opgaven i lovbehandling at se, hvor man eventuelt kan få enderne til at mødes. Vi mener, at det vil forsinke hele det dossier betragteligt, hvis man skal til også at lave fuld prøvelse i alle de private sager. Vi mener også, det er unødvendigt at skulle gøre det, fordi der er en masse saglige hensyn i den kommunale sagsbehandling, man allerede skal tage højde for. Men det er jo det, lovbehandling er til for, altså også at drøfte med hinanden, så alle måske får et mere nuanceret syn på, hvad konsekvenserne eventuelt bliver.

Fru Ida Auken.

Det vil jeg gerne kvittere for, for det kan bare være rigtig svært for os her og borgerne derude at forstå, at man skal stilles anderledes, hvis man er nabo til et privat projekt frem for nabo til et kommunalt projekt. Og det er sidste bøn til ministeren om at forklare os, hvorfor man skal stilles anderledes, hvis man er nabo til et privat projekt, og stilles mindre fordelagtigt, hvis man er nabo til et kommunalt projekt.

Værsgo.

Det, der er svaret – og det var også det, jeg gav til hr. Christian Rabjerg Madsen – er, at vi ønsker at have en hurtighed omkring de her forhold. Vi risikerer med de private grundejeres sager, at det her kommer til at trække ud i det uendelige, og det er jo netop det, vi har villet væk fra – det er jo det, vi har kunnet se alle mulige steder i landet, og det er det, der har hæmmet hele fremdriften i projekterne. Så derfor ønsker vi ikke at lægge de samme byrder på sager, der hører til hos private grundejere, og vi mener jo så også, at der er den proces i det kommunale godkendelsessystem, der tager højde for det, der skal tages højde for. Men det er noget af det, vi kan uddybe for ordføreren, så ordføreren ikke skal være bekymret for den del.

Tak. Hr. Christian Poll, Alternativet.

Først har jeg lige lyst til at kommentere den her lidt kedelige dialog, der var i starten. Jeg synes, det er ærgerligt at bruge ord som plathed og den slags herinde. Jeg oplever, at hele oppositionen sådan set er indstillet på at foretage ændringer. Ministeren fremlægger det lidt sådan, at enten foretager man de ændringer, som regeringen nu har foreslået, eller også vil man ikke foretage ændringer. Og det er jo slet ikke tilfældet. For vores vedkommende har vi sammen med Enhedslisten i sidste samling fremlagt en helt anden tilgang til området, og jeg er sikker på, at de andre partier her også gerne vil lave ændringer, sådan at det her bliver et langt mere smidigt område at arbejde med.

Noget, der også ligger i det her, er jo, at man fjerner forpligtelsen til at indhente faglig vejledning, man fjerner en række dokumentationskrav, og derfor har jeg lyst til at spørge ministeren: Hvordan skal kommunerne kunne sikre, at der kommer en ordentlig vurdering af, hvad de her projekter vil betyde for natur og miljø, for fredninger, for kysternes naturforhold osv., når dokumentationen bliver så meget dårligere og den faglige vejledning forsvinder?

Tak. Værsgo.

Jamen hr. Christian Poll bliver nødt til at læse det, der står i lovforslaget, for der er jo ikke et eneste sted, hvor den kysttekniske vejledning forsvinder. Nu får man bare den valgmulighed som borger, at man kan vælge mellem at få kystteknisk vejledning til sine projekter fra private aktører, ingeniørfirmaer eller lignende, der er certificeret til det, og så Kystdirektoratet, hvor den vejledning i dag kun ligger i Kystdirektoratet.

Så der er jo ikke noget i det, hr. Christian Poll siger, som har noget på sig, og det er jo ret væsentligt at understrege her. Så kysterne risikerer ikke at blive udsat for alt muligt, der ikke er kystteknisk forsvarligt.

Hr. Christian Poll.

Jeg beklager, hvis jeg har misforstået noget, men det er et ret kompliceret forslag. Som jeg forstår forslaget, er det sådan, at man ikke længere er forpligtet til at indhente nogen form for faglig rådgivning – man kan selv vælge. Og det er det, der for mig er forskellen. Skal man ud at have en faglig vurdering, eller kan man sådan set bare som en gruppe privatpersoner finde på sine egne projekter og så indsende dem til kommunen og så få en godkendelse, eller hvad? Er der et krav om en faglig vurdering?

Værsgo.

Ja, det er der. Så man kan ikke bare finde på, at man nu vil sætte bigballer op på stranden og så beskytte sin ejendom med det. Den samme retstilstand gælder, og det vil sige, at hvis man kommer som borger og vil lave et kystbeskyttelsesprojekt omkring sin ejendom, skal man have en kystteknisk vurdering af de ting, der skal etableres, og det skal kommunen tage saglige hensyn til, akkurat som man gør i alle mulige andre tilfælde. Men vi siger bare, at det ikke kun er Kystdirektoratet, der skal give den kysttekniske vurdering.

Tak. Hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Jamen jeg kan forstå på ministeren, at hastighed i de her sager er vigtig, men hvis man virkelig vil have toptunet hastigheden, skulle man også afskaffe klageadgangen, når det var kommunale projekter, man vil gennemføre. Jeg synes ikke, det er rimeligt, at man går den vej. Jeg synes ikke, at vi her i debatten i dag har fået godtgjort, hvorfor man vil begrænse borgeres mulighed for at klage, hvis der er en grundejerforening, der er fremme i skoene i et lokalområde og kommer med det første forslag til en hård kystsikring og kommunen så siger ja til det. Jeg synes også, at der i det krav til høringer er nogle begrænsninger. Jeg synes, det er væsentligt, at man, når der er sådan nogle høringer, så er grundig, og her er der nogle ting, hvor der skal redegøres for et hovedhensyn. Der kunne jo godt være et projekt, der har et hovedhensyn, som så glemmer andre hensyn, og der er det sådan set vigtigt, at vi får en ordentlig høring, hvor alle aspekter bliver inddraget.

Ministeren.

Jeg er helt enig med hr. Søren Egge Rasmussen i, at den retsstilling, der skal være om de her projekter, selvfølgelig er afgørende, og det er også derfor, at omfanget af prøvelsen i retlige spørgsmål er for borgere, der laver enkeltprojekter. Det er jo helt legalt ikke at ville have en højere hastighed i det arbejde omkring kystbeskyttelsesprojekter, som der skal etableres, men vi kan bare se, at det her er den nødvendige løsning, hvis ikke man skal havne i Jyllinge Nordmark-sager og lignende rundtomkring i landet. Og vi har et ønske fra regeringens side sammen med Dansk Folkeparti om at få højere hastigheder i vores sager. Men al ære og respekt for, at man kan have et andet syn på det.

Spørgeren.

Jo, men der er dele af det her lovforslag, der forenkler noget, så man ikke kan klage til en række instanser. Der bliver så tale om en centralisering, og det har jeg lyttet mig til flere partier sådan set synes kunne være et udmærket greb. Men jeg kan ikke se, hvorfor det så skulle umuliggøre, at man kan klage. Vi står over for noget her, hvor kommunerne skal overtage en kompetence, og det kunne godt være, at der er nogle kommuner, som i deres sagsbehandling laver noget, som der bør være mulighed for at klage over. Jeg synes, det ville være helt anderledes, hvis vi havde noget, som var en kommunal kernekompetence, hvor de bare var eksperter i det, men her overtager de sådan set noget nyt, og jeg synes, at borgerne skal have mulighed for at klage over de projekter, der godkendes, når det er et privat initiativ.

Ministeren.

Det synspunkt forstår jeg godt. Det, som vi er rolige ved i forhold til kommunerne, er, at kommunerne i dag er eksperter på at lave godkendelsesprojekter. Så er det helt rigtigt, som hr. Søren Egge Rasmussen siger, at nu kommer der en ny dimension på det, men det er jo derfor, vi stiller hele klaviaturet af teknisk kyndig vejledning til rådighed for kommunerne, og at man skal indhente udtalelser, så kommunerne ikke bare svæver i det fri vedrørende det her.

Hr. Simon Kollerup.

Tak for det. Nu har jeg siddet og iagttaget debatten, og jeg vil bare starte med at spørge ministeren lidt mere faktuelt om det her Jyllinge Nordmark-projekt: Hvilken type projekt er det? Jeg forstår nemlig, at kommunen er inde over det, men samtidig betegner ministeren det som et privat projekt. Så det er bare lige om den faktuelle del af det.

Så kan jeg ikke forstå logikken i, at man retsligt vil stille naboer til private projekter anderledes end naboer til de fælleskommunale projekter. Jeg kan simpelt hen ikke forstå den forklaring, der er kommet. Indtil videre forstår jeg, at det handler om, det skal gå hurtigere, hvis man er nabo til et privat projekt. Jeg har også hørt ministeren sige, at hvis man vil lave fuld prøvelse på de private projekter, vil det kunne trække ud i det uendelige. Jeg er bare nødt til at spørge: Siger ministeren så, at hvis man er nabo til et fælleskommunalt projekt, hvor der er adgang til fuld prøvelse, vil det kunne trække ud i det uendelige?

Ministeren.

Nej, men der er meget stor forskel på omfanget af sager, der skal laves fuld prøvelse og retslig prøvelse på, nemlig om det er kapitel 1 a-sager, eller om det også er privatejer-sager.

Spørgeren.

Jeg tror, at ministeren glemte at svare på det med Jyllinge Nordmark, men det kan vi så tage her i anden runde.

Men hvad er så forklaringen på det? Hvad er den forklaring, der godtgør, at personer og borgere i Danmark, som tilfældigvis er nabo til et privat projekt og ikke et fælleskommunalt projekt, retsligt skal være stillet anderledes, ud over at der er en eller anden sagsbehandling, som ministeren synes ville blive for omfangsrig, hvis de skulle sidestilles? Jeg mener jo, at den model, man har lavet for det fælleskommunale, vel er fornuftig nok. Det er jo ikke, fordi der er en stribe klagemuligheder. Der er bare adgang til en fuld prøvelse af sagen. Der mangler jeg at høre ministeren forklare, hvorfor man ikke tillader det for de private projekter. Jeg kan ikke forstå, hvorfor man ikke gør det.

Ministeren.

Den forklaring har jeg så givet nu til tre ordførere, og den kommer jeg ikke til at gentage. Men jeg vil gerne svare hr. Simon Kollerup på forholdet ude i Jyllinge Nordmark. Jeg tror ikke, at jeg har sagt, at det er et privat projekt. Det er et meget kompliceret projekt, og der er en lang række aktører i det projekt. Vi har et ønske om, at den slags projekter bliver enklere i fremtiden. Det har vi sendt et meget klart signal om, og det kommer til at ske nu. Vi må så se, om Socialdemokraterne bakker op om det eller ej. Det håber vi selvfølgelig de gør.

Tak til ministeren for dagens indsats indtil nu.

Der er ikke flere, som har bedt om ordet, og forhandlingen er derfor afsluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ikke nogen af jer gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.