L 185b - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18, Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18, Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
L 185 Bilag 1, L 185 A Bilag 1, L 185 B Bilag 1
Offentligt

NOTAT

20. februar 2018

2017-9779

Høringsnotat vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af sel-

skabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder og lov om

erhvervsdrivende fonde

(Nedsættelse af minimumskrav til aktieselska-

bers selskabskapital og ændrede krav til ejerregistrering m.v.)

1. Indledning

Lovforslaget har til formål at gennemføre den del af

Aftale om erhvervs-

og iværksætterinitiativer”

fra 12. november 2017, der vedrører nedsættel-

sen af minimumskravet til aktieselskabers selskabskapital. Formålet er at

forbedre rammevilkårene for at drive virksomhed i Danmark. Herudover

foreslås det, at registrering af reelle ejere gøres til en betingelse for, at

virksomheder og erhvervsdrivende fonde kan registrere sig i Erhvervssty-

relsens IT-systemer, og at der etableres mulighed for tvangsopløsning ved

manglende registrering af reelle ejere. Endvidere foreslås det, at det bli-

ver muligt for foreninger med begrænset ansvar (FMBA) og selskaber

med begrænset ansvar (SMBA) at omdanne sig til aktieselskaber på

samme måde, som andelsselskaber med begrænset ansvar (AMBA) alle-

rede kan det i dag. Endelig foreslås en række mindre ændringer af sel-

skabsloven.

Lovforslaget er sendt i høring den 7. december 2017 med høringsfrist den

17. januar 2018 til i alt 92 organisationer, foreninger, m.v.

Der er modtaget høringssvar fra 21 af de hørte organisationer, foreninger,

m.v. Heraf har 8 haft konkrete bemærkninger til udkastet til lovforslag.

De høringssvar er modtaget fra Cph Revision ApS, DAHL (advokatfir-

ma), Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske Advokater, Danske Rederi-

er, FSR

–

danske revisorer, Lederne, Rasmus Kristian Feldthusen (pro-

fessor KU) og SMVdanmark (tidligere Håndværksrådet).

Datatilsynet, DSB, FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening), Finans

Danmark, Forbrugerombudsmanden, Forhandlingsfællesskabet, KL,

Rigsadvokaten, Rigsrevisionen og SKAT har meddelt, at de ikke har be-

mærkninger til lovforslaget.

De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner i

lovudkastet gennemgås og kommenteres nedenfor.

L 185b - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

2. Generelle bemærkninger

Der er generelt bred opbakning til forslaget om, at minimumskravet til

aktieselskabers selskabskapital nedsættes fra 500.000 kr. til 400.000 kr.

Der udtrykkes generel forståelse for, at registrering af reelle ejere gøres

til en betingelse for registrering af nye virksomheder og fonde, mens der

udtrykkes betænkelighed ved forslaget om, at anvende tvangsopløsning

som sanktion ved manglende registrering af reelle ejere.

Forslaget om, at foreninger med begrænset ansvar (FMBA) og selskaber

med begrænset ansvar (SMBA) kan omdanne sig til aktieselskaber møder

bred opbakning i høringen.

3. Bemærkninger til lovforslagets konkrete indhold

Kommenteringen af høringssvarene vil ske med udgangspunkt i følgende

opdeling:

3.1. Nedsættelse af minimumskrav til aktieselskabers selskabskapital

3.2. Registrering af reelle ejere som forudsætning for registrering af nye

virksomheder og fonde og tilhørende mulighed for tvangsopløsning

3.3. Omdannelse af virksomheder med begrænset ansvar (V.M.B.A) til

A/S

3.4. Apportindskud ved omregistrering af iværksætterselskaber

3.1. Nedsættelse af minimumskrav til aktieselskabs selskabskapital

DE, DI, Danske Rederier, Lederne og SMVdanmark støtter forslaget om,

at kapitalkravet til aktieselskaber nedsættes fra 500.000 kr. til 400.000 kr.

DE bemærker, at det er deres grundlæggende opfattelse, at danske virk-

somheder bør have de bedste mulige rammevilkår. I den forbindelse vil

en nedsættelse af kapitalkravet lette muligheden for at etablere aktiesel-

skaber og omdanne anpartsselskaber til aktieselskaber. DE bemærker

endvidere, at et lavere kapitalkrav vil øge mulighederne og mindske bar-

riererne for alternative finansieringsformer, såsom investerings-

crowdfunding, der ifølge selskabsloven skal ske via aktieselskaber. Ende-

lig anfører DE, at de gerne havde set, at kapitalkravet var sat yderligere

ned, hvilket også blev anbefalet af Implementeringsrådet i 2016.

DI bemærker, at forslaget er et skridt i den rigtige retning. DI mener dog,

at kapitalkravet bør nedsættes yderligere for at opnå en reel effekt og for

at Danmark bliver mere konkurrencedygtige i EU på dette punkt.

SMVdanmark anfører, at nedsættelsen af kapitalkravet til 400.000 kr. vil

medføre bedre betingelser for erhvervslivet uden at det medfører en ud-

huling af kapitalkravet til aktieselskaber og en svækkelse af selskabernes

renommé og sikkerhed.

L 185b - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

FSR støtter ikke den foreslåede nedsættelse af kapitalkravet i aktieselska-

ber. FSR finder ikke forslaget hensigtsmæssigt, da det rummer en risiko

for svækkelse af den anseelse og seriøsitet, der generelt omgærder danske

aktieselskaber. FSR finder, at der allerede findes muligheder i selskabslo-

ven for at skifte selskaber med begrænset kapital.

Kommentar

Den foreslåede ændring indebærer, at kapitalkravet for aktieselskaber

nedsættes fra 500.000 kr. til 400.000 kr. På baggrund af en anbefaling

fra Implementeringsrådet (IR) har Erhvervsstyrelsen i 2017 foretaget et

nabotjek af kapitalkravet for aktieselskaber i Norge, Sverige, Storbritan-

nien, Holland og Tyskland, som er de lande, som Danmark normalt sam-

menligner sig med. Nabotjekket viste, at Danmark har det næsthøjeste

kapitalkrav for aktieselskaber blandt de undersøgte lande

–

kun overgået

af Norge, der for alvor skiller sig ud med et meget højt krav på over

100.000 euro. Sænkelsen af kapitalkravet foreslås således for at gøre op

med, at det danske kapitalkrav er højere end kravene til selskabskapital i

de fleste af de lande, vi normalt sammenligner os med. Med sænkelsen

vil det danske kapitalkrav for aktieselskaber ligge på linje med kapital-

kravene i disse lande.

Dette forslag opnår en bred opbakning blandt interessenterne. Det er

alene FSR, som ikke finder det hensigtsmæssigt, at kapitalkravet sænkes,

da danske aktieselskaber ifølge FSR kan risikere at miste anseelse og

seriøsitet. Erhvervsministeriet deler ikke denne opfattelse med FSR. Mi-

nisteriet vurderer ikke, at en sænkelse af kapitalkravet til 400.000 kr. vil

svække den anseelse, og det særlige renommé, der kan motivere investo-

rer til at investere i danske aktieselskaber.

3.2. Registrering af reelle ejere som forudsætning for registrering af

nye virksomheder og fonde og tilhørende mulighed for tvangsopløs-

ning

Danske Advokater, Danske Rederier og FSR

–

danske revisorer har for-

ståelse for, at registrering af reelle ejere gøres til en betingelse for regi-

strering af nye virksomheder og fonde. DI finder, at betingelsen er både

rimelig og proportional.

DI støtter ikke forslaget om muligheden for tvangsopløsning af eksiste-

rende selskaber, virksomheder og erhvervsdrivende fonde, som intet har

registreret om reelle ejere. DI anfører, at det potentielt kan ramme et me-

get stort antal virksomheder, hvoraf de fleste ikke anses for at tilhøre en

gruppe, hvor der er risiko for hvidvask, skatteunddragelse eller terrorfi-

nansiering. I øvrigt anfører DI, at det vil skabe en urimelig forskelsbe-

handling mellem virksomhedsformer, fordi der vil gælde væsentligt

skærpede sanktioner for kapitalselskaber, erhvervsdrivende fonde og vis-

se virksomheder med begrænset ansvar sammenlignet med f.eks. kom-

L 185b - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

manditselskaber, interessentskaber, ikke-erhvervsdrivende fonde og for-

eninger samt diverse finansielle virksomheder. DI finder derfor, at andre

sanktionsformer, f.eks. administrative tvangsbøder, vil være mere propor-

tionalt i denne situation. DI oplyser endvidere, at de i forbindelse med

lovforslaget om indførelse af register over reelle ejere henledte opmærk-

somheden på, at den danske implementering af reglerne om reelle ejere

var unødvendig uklar og på en række punkter uden god grund gik videre

end, hvad man EU-retligt er forpligtet til. DI anfører, at de uklare regler

formentlig er medvirkende årsag til de manglende registreringer.

FSR

–

danske revisorer har forståelse for indførelsen af muligheden for

tvangsopløsning som følge af selskabers manglende registrering af reelle

ejere, men anfører, at selskaberne skal have rykkerbrev/varsler om

tvangsopløsning og frist til at få registreringerne bragt i orden, inden sel-

skabet sendes til tvangsopløsning.

Professor Rasmus Kristian Feldthusen, Københavns Universitet, er skep-

tisk overfor anvendelse af tvangsopløsning over for erhvervsdrivende

fonde som sanktion for manglende registrering af reelle ejere, da en er-

hvervsdrivende fond ikke bør sidestilles med andre erhvervsvirksomhe-

der, idet fonden har et formål, som i denne sammenhæng er uskyldigt

eller tages som gidsel af en bestyrelse, der har tilsidesat sine forpligtelser.

Professor Rasmus Kristian Feldthusen, Københavns Universitet anfører

endvidere, at det derimod vil være i overensstemmelse med fondsretten at

afsætte et eller flere bestyrelsesmedlemmer eller hele bestyrelsen i fonden

og indsætte nye medlemmer eller en helt ny bestyrelse, der vil drage om-

sorg for registreringen af reelle ejere.

Danske Advokater opfordrer til, at muligheden for tvangsopløsning af

virksomheder anvendes i begrænset omfang, idet en tvangsopløsning har

negative konsekvenser for de involverede parter. For erhvervsdrivende

fonde finder Danske Advokater, at regler om tvangsopløsning vil være

vidtgående, idet fondens bestyrelse altid vil være reelle ejere iht. definiti-

onen af reelle ejere. Danske Advokater anfører, at bestyrelsen allerede er

registreret i Erhvervsstyrelsens it-system, og manglende registrering af

yderligere personer som reelle ejere ikke i sig selv bør være tilstrækkelig

til, at en fond skal sendes til tvangsopløsning, når bestyrelsen allerede er

registreret i Erhvervsstyrelsens it-system.

Danske Advokater og DI påpeger, at der endnu ikke er udviklet en regi-

streringsløsning til reelle ejere i forbindelse med registreringen af nye

virksomheder (start flow), og at det administrativ indebærer to registre-

ringer, idet nystiftede virksomheder og fonde først skal registrere virk-

somheden hhv. fonden i start flow og først derefter kan foretage en æn-

dring af virksomhedens forhold for at registrere reelle ejere.

Kommentar

L 185b - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Registrering af reelle ejere er centralt i arbejdet med at bekæmpe finan-

siering af terrorisme, organiseret økonomisk kriminalitet og skattesvin-

del. Registrering af reel-ejer oplysningerne betragtes derfor som en op-

lysning, der har lige så væsentlig betydning som oplysning om selskabets

ledelse og kapitalforhold.

Formålet med forslaget om at indføre mulighed for tvangsopløsning i

tilfælde, hvor en virksomhed eller en fond ikke har registreret reel-ejer

oplysninger, er således at give et effektivt sanktionsmiddel overfor de

virksomheder eller fonde, der aktivt søger at skjule deres reelle ejere. Det

er en fortsættelse af det gældende princip i selskabslovgivningen, herun-

der erhvervsfondsloven, hvorefter manglende overholdelse af registre-

ringspligtige forhold vil kunne sanktioneres med tvangsopløsning. Dette

princip gør sig bl.a. gældende i forbindelse med manglende indsendelse

af årsrapport, manglende registrering af ledelse eller hjemsted mv. Hvis

der således er tale om forhold, som er påkrævet for at kunne opnå regi-

strering, skal manglende opfyldelse heraf senere også kunne medføre, at

registreringen ikke kan opretholdes (tvangsopløsning). Dette fremgår

også af bemærkningerne til lovforslaget.

DI anfører, at muligheden for tvangsopløsning kan ramme et stort antal

virksomheder, hvoraf de fleste ikke anses for at tilhøre en gruppe, hvor

der er risiko for hvidvask, skatteunddragelse eller terrorfinansiering.

Kravet om registrering af reelle ejere tager ikke højde for organisations-

form eller for, om der er tale om erhvervsdrift eller almennyttigt virke.

Ligesom det ikke er muligt at fastslå, om en organisationsform er mere

eller mindre i risiko for at blive anvendt til misbrugsformål. I Danmark er

det muligt at stifte forskellige typer af virksomheder og fonde, f.eks. aktie-

selskaber, kommanditselskaber, erhvervsdrivende fonde såvel som ikke-

erhvervsdrivende fonde. De har alle deres særlige karakteristika, der

også afspejles i den registreringspligt, de er underlagt og muligheden for

sanktion. Dette forslag omfatter de virksomhedsformer, der udgør hoved-

parten af de omfattede enheder, hvor det er muligt at anvende tvangsop-

løsning som sanktion i tilfælde af manglende registrering af reelle ejere.

Erhvervsdrivende fonde er i den særlige situation, at fondsbestyrelsen er

defineret som reelle ejere, og oplysningerne allerede er registreret som

led i kravet om, at fondsbestyrelsen skal være registreret. Efter de gæl-

dende regler om reelle ejere, påhviler det fonden at indhente og registre-

re oplysningerne om fondens reelle ejere i Erhvervsstyrelsens it-system.

Det er med IT-løsningen til registrering af reelle ejere valgt, at erhvervs-

drivende fonde aktivt skal tage stilling til, hvem der er fondens reelle eje-

re, idet der kan være andre personer ud over fondsbestyrelsen, der skal

anses for reelle ejere, f.eks. begunstigede personer. Dog understøttes IT-

løsningen således, at de allerede registrerede oplysninger om fondsbesty-

L 185b - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

relsen automatisk registreres, når fonden i registreringsløsningen be-

kræfter, at fondsbestyrelsen skal registreres som reelle ejere.

Tvangsopløsning som sanktionsmulighed vil alene kunne benyttes, hvis

pligten til registrering af ejere siddes fuldstændig overhørig. Hvis der er

registreret blot én enkelt reel ejer, vil virksomheder og fonde ikke kunne

sendes til tvangsopløsning. Dette fremgår også af bemærkningerne til

lovforslaget. For såvel virksomheder og fonde vil muligheden for tvangs-

opløsning alene blive anvendt som sidste udvej efter forudgående indsats

for at få virksomheden eller fonden til at registrere de lovpligtige oplys-

ninger om reelle ejere.

Det skal understreges, at virksomheder og fonde ikke vil blive mødt med

tvangsopløsning, fordi de ikke har været opmærksomme på kravet om at

registrere oplysninger om reelle ejere. Med indførelsen af reglerne om

reelle ejere er der iværksat en indsats for at få de omfattede virksomhe-

der og fonde til at registrere reelle ejere, der bl.a. har omfattet udsendel-

se af breve til de omfattede virksomheder og fonde i perioden frem til

registreringsfristens udløb 1. december 2017, medmindre de havde fore-

taget registrering af oplysningerne om reelle ejere.

Hvis lovforslaget vedtages, vil denne indsats blive fulgt op på ved, at reg-

lerne helt konkret blive administreret således: Der vil fra lovens ikraft-

trædelse ikke længere kunne registreres nye virksomheder og fonde, uden

at der samtidig registreres reel-ejer oplysninger. Med henblik på at få

bragt orden i forholdene blandt de eksisterende virksomheder og fonde

vil Erhvervsstyrelsen ved lovens ikrafttrædelse rette henvendelse til hver

enkelt virksomhed eller fond, som på det tidspunkt ikke har registreret

reel-ejer oplysninger. Virksomheden eller fonden vil blive gjort opmærk-

som på lovkravene og vil blive oplyst om, at hvis der stadig ikke er regi-

streret oplysninger efter 4 uger, vil Erhvervsstyrelsen iværksætte tvangs-

opløsningsprocessen. Hvis tvangsopløsningsprocessen iværksættes, vil

det indebære, at virksomheden eller fonden modtager et brev, der oplyser

om, at virksomheden eller fonden mangler at registrere reelle ejere, og at

registrering skal ske inden for en frist på yderligere 4 uger. Endvidere

oplyses om, at Skifteretten vil blive anmodet om at tvangsopløse virksom-

heden eller fonden uden yderligere varsel, hvis registrering ikke er fore-

taget inden udløbet af den angivne frist.

Tvangsopløsning som sanktionsmulighed er alene tiltænkt som den sidste

mulighed, hvis registreringen af reelle ejere ikke registreres på baggrund

af henvendelse herom til virksomheden eller fonden.

Udvikling af løsingen til registrering af reelle ejere i forbindelse med

registreringen af ny virksomhed (start-flow) er i værksat for så vidt angår

de virksomheder og fonde, som er omfattet af forslaget.

L 185b - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

3.3. Omdannelse af virksomheder med begrænset ansvar (V.M.B.A)

til A/S

Danske Rederier, DI, Lederne og SMVdanmark tilkendegiver positivt, at

de støtter forslaget om, at foreninger med begrænset ansvar (FMBA) og

selskaber med begrænset ansvar (SMBA) kan omdanne sig til aktiesel-

skaber.

Danske Advokater anfører, at det med den foreslåede affattelse af sel-

skabsloven § 325 bør tydeliggøres, at bestemmelsen alene finder anven-

delse for virksomheder med begrænset ansvar omfattet af lov om visse

erhvervsdrivende virksomheder.

CPH Revision støtter muligheden for omdannelse af virksomheder med

begrænset ansvar til aktieselskaber, men anfører at ordningen bør udvides

til at gælde omdannelse af iværksætterselskaber til aktieselskaber. FSR

foreslår også, at det gøres muligt direkte at omdanne et IVS til et aktiesel-

skab.

Kommentar:

På nuværende tidspunkt er det alene muligt for et andelsselskab med be-

grænset ansvar (A.M.B.A.) at omdanne sig til et aktieselskab (A/S). I hen-

hold til Erhvervsstyrelsens praksis er det muligt at ændre en forening

med begrænset ansvar (F.M.B.A.) eller et selskab med begrænset ansvar

(S.M.B.A) til A.M.B.A., hvilket dog forudsætter, at vedtægterne for virk-

somheden ændres, således at virksomheden opfylder andelskarakteristi-

kaene. Efter en beslutning om ændring af en F.M.B.A. eller S.M.B.A. til et

A.M.B.A. er det herefter muligt at anvende reglerne om omdannelse til et

A/S.

Virksomhedsforum for enklere regler har efterspurgt bedre muligheder

for at omdanne de såkaldte S.M.B.A.’er til aktieselskaber

uden forudgå-

ende ændring til A.M.B.A., og regeringen har givet tilsagn om at ville

undersøge dette. Erhvervsministeriet er af den opfattelse, at denne om-

dannelsesmulighed skal være mulig for alle virksomheder med begrænset

ansvar (V.M.B.A). Bestemmelsen foreslås derfor ændret, så alle

V.M.B.A’er får mulighed for at omdanne sig

direkte til en mere lovregu-

leret virksomhedsform, dvs. et A/S, der har bedre muligheder for at und-

gå tvangsopløsning eller konkurs.

Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder omfatter bl.a. virksomheder

med begrænset ansvar (V.M.B.A), dvs. andelsselskaber med begrænset

ansvar (AMBA), foreninger med begrænset ansvar (FMBA) og selskaber

med begrænset ansvar (SMBA). Danske Advokater anfører, at det bør

tydeliggøres, at selskabslovens § 325 alene finder anvendelse for virk-

L 185b - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

somheder med begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdriven-

de virksomheder. Eftersom bestemmelserne om omdannelse følger af sel-

skabsloven, og ikke lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, er Er-

hvervsministeriet enig i, at det bør tydeliggøres, at omdannelsesmulighe-

den gælder for virksomheder med begrænset ansvar, som er omfattet af

lov om erhvervsdrivende virksomheder. I dag finder omdannelsesbe-

stemmelsen både anvendelse for andelsselskaber, som er registrerings-

pligtige efter lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, og andelssel-

skaber, som er delvist omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksom-

heder, men ikke registreringspligtige. Den foreslåede ændring begrænser

ikke omdannelsesmuligheder for ikke-registreringspligtige andelsskaber.

I forhold til muligheden for også at lade et IVS omdanne sig til et A/S

bemærkes det, at reglerne i selskabsloven i dag kræver, at et IVS, der er

en særlig type anpartsselskab, først omregistreres til et egentligt ApS, for

dernæst at blive omdannet til A/S. Dette skyldes, at der i dag ikke er

hjemmel til at

omdanne IVS’er til A/S’er. Det vil således kræve en lov-

hjemmel, hvis et IVS skulle kunne omdanne sig direkte til et A/S. Er-

hvervsministeriet vil gerne se nærmere på den foreslåede mulighed for

omdannelse af IVS’er. Erhvervsstyrelsen er ved at udarbejde en

analyse

af erfaringerne med IVS’er og vil derfor afvente resultatet af analysen,

for at vurdere, om der senere bør fremsættes et forslag om ændring af

omdannelsesmulighederne for IVS’er.

3.4. Apportindskud ved omregistrering af iværksætterselskaber

DI og SMVdanmark støtter de foreslåede ændringer.

DAHL Advokatfirma anfører, at et iværksætterselskab ifølge Erhvervs-

styrelsens praksis kan være et modtagende selskab ved en fusion og en

spaltning. DAHL mener derfor, at det bør præciseres i bemærkningerne

til ændringen af § 357a, at et iværksætterselskab ligeledes kan etableres

som led i en fusion eller en spaltning, ligesom der kan ske en kapitalfor-

højelse i et eksisterende iværksætterselskab som modtagende selskab i en

fusion eller en spaltning. Endvidere finder DAHL det hensigtsmæssigt

med en sådan præcisering, da Erhvervsstyrelsens praksis om at tillade, at

selskabskapitalen indskydes med aktiver og forpligtelser som led i en

fusion og spaltning, umiddelbart strider mod kravet i selskabslovens §

357a, stk. 2, hvorefter selskabskapitalen alene kan indskydes eller forhø-

jes i kontanter.

Kommentar:

Erhvervsministeriet er opmærksom på, at der er forskellige holdninger til

spørgsmålet om kapitalforhøjelse i et eksisterende iværksætterselskab

som modtagende selskab i en fusion eller en spaltning, som anført af

DAHL. Erhvervsstyrelsen har oplyst, at styrelsen ikke er af den opfattel-

se, at bestemmelsen bør ændres, men at der er tale om en uklarhed, som

L 185b - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

bør beskrives nærmere i en vejledning. Erhvervsstyrelsen har derfor op-

lyst, at styrelsen vil adressere dette og offentliggøre styrelsens fortolkning

heraf snarest muligt.

4. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.

Advokatrådet/Advokatsamfundet, Akademikernes Centralorganisation,

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Tillægs Pension

(ATP), Bryggerforeningen, Børsmæglerforeningen, Centralorganisatio-

nens Fællesudvalg, CEPOS, Copenhagen Business School, Danish Ven-

ture Capital and Private Equity Association, Danmarks Nationalbank,

Danmarks Skibskredit A/S, Danmarks Statistik, Dansk Aktionærforening,

Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmægler-

forening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Investor Relations For-

ening

–

DIRF, Dansk Iværksætterforening, Dansk Landbrugsrådgivning

–

Videncenteret for Landbrug, Dansk Management Råd, Dansk Metal,

Dansk Standard, Danske Advokater, Danske Forsikringsfunktionærers

Landsforening, Danske Maritime, Danske Rederier, Danske Regioner,

Datatilsynet, De Samvirkende Købmænd (DSK), Den Danske Aktuarfor-

ening, Den Danske Dommerforening, Den Danske Finansanalytikerfor-

ening, Den Danske Fondsmæglerforening, Det Kooperative Fællesfor-

bund, Det Nationale Netværk af Virksomhedsledere, Det Økonomiske

Råds Sekretariat, Digitaliseringsstyrelsen, Domstolsstyrelsen, Finans

Danmark, Finansforbundet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, First

North, Forbrugerombudsmanden, Foreningen Danske Revisorer, For-

eningen Freelance Bogholdere, Forsikring & Pension, FSR

–

Danske Re-

visorer, FTF, Garantifonden for indskydere og investorer, Grønlands

Hjemstyre, HK, Håndværksrådet, IFR

–

Investeringsforeningsrådet, In-

geniørforeningen i Danmark, Investeringsfonds Branchen, IT-Branchen,

Komiteen for god selskabsledelse, Kommunale Tjenestemænd og Over-

enskomstansatte, Kommunekredit, KL, Kristelig Arbejdsgiverforening,

Kristelig Fagbevægelse, Kuratorforeningen, Københavns Universitet,

Landbrug og Fødevarer, Landbrugets Rådgivningscenter, Landscenteret,

Landsdækkende Banker, Ledernes Hovedorganisation, Liberale Erhvervs

Råd, LO - Landsorganisationen i Danmark, Lokale Pengeinstitutter,

Lønmodtagernes Dyrtidsfond, NASDAQ OMX Copenhagen A/S, OX-

FAM IBIS, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Rigsombuddet på Fæ-

røerne, Rigsadvokaten, Rigsrevisionen, Roskilde Universitet, Sammen-

slutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, SKAT, Statsadvokatu-

ren for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, Syddansk Uni-

versitet, Team Effektiv Regulering, VP Securities og værdipapircentra-

len, XBRL Danmark, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet.

Følgende organisationer, myndigheder m.v. har afgivet høringssvar:

Cph Revision ApS, DAHL (advokatfirma), Dansk Erhverv, Dansk Indu-

stri, Danske Advokater, Danske Rederier, FSR

–

danske revisorer, Data-

tilsynet, DSB, FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening), Finans Dan-

mark, Forbrugerombudsmanden, Forhandlingsfællesskabet, KL, Lederne,

L 185b - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Rasmus Kristian Feldthusen (professor KU), Rigsadvokaten, Rigsrevisio-

nen, SKAT og SMVdanmark (det nye håndværkerråd).