Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af lovforslag nr. L 185:

Forslag til lov om ændring af selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder og lov om erhvervsdrivende fonde. (Nedsættelse af minimumskrav til aktieselskabers selskabskapital og ændrede krav til ejerregistrering m.v.).

Af erhvervsministeren (Brian Mikkelsen).

(Fremsættelse 14.03.2018).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Thomas Jensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak, formand. Det er et lovforslag, som rummer rigtig gode tiltag, der dels skal forebygge økonomisk kriminalitet, dels skal sikre bedre rammevilkår for virksomheder, samt et tiltag om kapitalkrav til aktieselskaber, som vi er lidt betænkelige ved. Lad mig starte med det positive.

Det er helt afgørende, at myndighederne ved, hvem der faktisk ejer selskaberne i Danmark. Det er et vigtigt værn mod organiseret kriminalitet, hvidvask af penge, finansiering af terror og skatteunddragelse. Desværre har det vist sig, at en del virksomheder ikke registrerer de reelle ejere, selv om det har været et lovkrav siden 2017. Derfor mener vi i Socialdemokratiet, at det er et helt nødvendigt tiltag at gøre registreringen af reelle ejere til en betingelse for at etablere selskaber i Danmark. Det vil sikre, at de reelle ejere bliver registreret, da man må forvente, at en virksomhed med rent mel i posen ved, hvem der faktisk ejer den virksomhed, man vil etablere. Oplysningerne, vi beder om, burde være til at skaffe for virksomheden.

Det er også helt naturligt for mig, at selskaber, der ikke registrerer de reelle ejere, i sidste ende skal kunne tvangsopløses ved skifteretten. Det er nemlig vigtigt, at det har store konsekvenser, hvis virksomhederne ikke leverer de nødvendige oplysninger. Virksomheder, der ikke oplyser om deres reelle ejere, bliver dog ikke sådan tvangsopløst uden videre. Processen vil være, at Erhvervsstyrelsen sender et rykkerbrev til virksomheden, så den har mulighed for at bringe forholdene i orden i løbet af 4 uger. I det tidsrum mener jeg at lovlydige selskaber har god tid til at få bragt oplysningerne om de reelle ejere i orden. Derfor mener jeg også, at truslen om tvangsopløsning er en passende og formentlig ganske opdragende sanktionsmulighed.

Lovforslaget indeholder også flere elementer, som vi i Socialdemokratiet ser positivt på, nemlig at selskaber og foreninger med begrænset ansvar skal kunne omdannes direkte til aktieselskaber, at iværksætterselskaber skal kunne modtage en kapitalindsprøjtning eller apportindskud, samtidig med at de bliver omdannet til anpartsselskaber, samt at opløsning af selskaber i skifteretten kan foregå over telekommunikation. Det er forslag, som letter erhvervslivets byrder, så dem kan vi selvfølgelig støtte.

Den sidste del af forslaget har til formål at udmønte et element fra den erhvervspakke, som regeringen indgik med Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre sidste efterår. Et af initiativerne er at sænke kapitalkravet for selskaber, der ønsker at etablere et aktieselskab eller omdanne et anpartsselskab til et aktieselskab. Det forslag er vi grundlæggende skeptiske over for. I høringssvarene advarer Foreningen af Statsautoriserede Revisorer imod lempelsen af kapitalkravet. Det gør de, fordi de ligesom jeg mener, at vi skal værne om de gode danske aktieselskabers renommé.

Danske rejseselskaber nyder nemlig generelt stor anseelse og er gode til at tiltrække investorer. Det kan de, fordi selskaberne er omgærdet af seriøsitet. Derfor er det bekymrende, at kapitalkravet foreslås sænket fra de 500.000 kr. til 400.000 kr. – det vil nemlig rokke ved den opfattelse af danske aktieselskaber. Det giver også rigtig god mening at have høje krav til selskaber, der vil etableres som aktieselskaber, især fordi der er mange andre muligheder for at stifte kapitalselskaber med lavere kapitalkrav. Der findes iværksætterselskaber, der nærmest er gratis at oprette, og man kan etablere et anpartsselskab for 50.000 kr. Der er altså muligheder nok, hvis selskaberne endnu ikke har en størrelse, hvor de kan rejse kapitalkravet på 500.000 kr.

Samlet set kan Socialdemokratiet støtte alle lovforslag med undtagelse af det om lavere kapitalkrav, og derfor vil jeg bede ministeren om at opdele lovforslaget, så sænkelsen af kapitalkravet bliver et separat lovforslag. Og hvis ministeren imødekommer det, vil Socialdemokratiet kunne støtte op om de positive initiativer, som lovforslaget indeholder, og stemme imod det, der handler om sænkning af kapitalkravet.

Med disse ord ser jeg frem til en konstruktiv udvalgsbehandling. Dog skal jeg lige tilføje, at Alternativets ordfører desværre ikke kan være i salen – han er til en konference inde ved siden af – og jeg skulle hilse at sige, at Alternativet er generelt positive over for lovforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti.

Nu nævnte Socialdemokratiets ordfører jo i sin tale, at det nærmest var gratis at etablere et iværksætterselskab i Danmark, de her 1-kronesvirksomheder. Der skulle jeg måske nævne, at det i hvert fald ikke er gratis for samfundet, for de har allerede oparbejdet en gæld til det offentlige på over ½ mia. kr. Så et eller andet sted koster det penge at have de her IVS-selskaber. Der er Dansk Folkeparti i den forbindelse i hvert fald lidt kritiske over for at fortsætte med den model, vi har i dag, for iværksætterselskaber.

Men med hensyn til lovforslaget vil vi sige, at det her jo er en del af en aftale, som regeringen indgik med Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre tilbage i november 2017, og det er en aftale, som indeholder op til 35 forskellige delelementer, som alle sammen har til formål at sikre nogle bedre vækst- og iværksætteriredskaber her i Danmark, nogle bedre vilkår for vores private virksomhedsejere og investorer.

Der er tre delelementer, som fylder i det her lovforslag. Det er dels sænkningen af kapitalkravene til registrering af aktieselskaber i Danmark fra de nuværende 500.000 kr. til 400.000 kr., og så er det dels i forhold til at sikre lovkravet om, hvad en formel ejer og en reel ejer af en aktiv virksomhed er. Der er det fint, at vi nu får registreringskravene forpligtet, endnu mere, end de var i forvejen, så man også har mulighed for at skride ind, hvis ikke ejerregistreringen er korrekt. Det tredje element er så, at man også fra regeringens side foreslår, at der indføres en hjemmel til at omdanne virksomheder med begrænset ansvar, hvis de ønsker at blive til aktieselskaber.

Alle de tre delelementer er nogle, som gør det både bedre og mere troværdigt at drive selvstændig virksomhed i Danmark. Og vi støtter selvfølgelig op om det samlede lovforslag.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Hr. Torsten Schack Pedersen, Venstre, værsgo.

Som Dansk Folkepartis ordfører sagde, er det her en udmøntning af den ganske, ganske gode aftale, der blev lavet mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om en erhvervs- og iværksætterpakke i november sidste år, en aftale, som jo grundlæggende har til formål at styrke vilkårene for at drive erhvervsvirksomhed i Danmark og styrke iværksætterindsatsen. For det er sådan set det, vi har brug for for at sikre ikke bare vækst, men også velstand på længere sigt. Pengene skal jo komme i kassen et sted fra, og nogle skal tjene dem, og det gælder om at sikre nogle attraktive vilkår for vores virksomheder og vores iværksættere.

Lovforslaget her udmønter en række af de elementer. Bl.a. og måske det væsentligste, som også har fyldt mere i mine forgængere på talerstolens indlæg, er det, at vi sænker kapitalkravet for aktieselskaber, så det ikke længere skal være 500.000 kr., som det er i dag, men til 400.000 kr. Det bringer os i et niveau, hvor vi bedre kan sammenligne os med nogle af vores nabolande. Vi kunne faktisk sætte grænsen endnu længere ned og stadig væk være i overensstemmelse med de krav, der ligger på EU-niveau, men i forhold til at sikre, at det skal være lidt billigere at etablere et aktieselskab, men stadig væk også sikre, at den troværdighed og høje tillid, der er, ikke på nogen måde kan anfægtes, er der fundet en ganske fornuftig balance, som gør, at vi ikke stiller nogen unødigt høje kapitalkrav, som gør det vanskeligt for folk at etablere et aktieselskab.

Samtidig styrker vi indsatsen i forhold til, at vi får en korrekt registrering af de reelle ejere af selskaber, således at det skal oplyses, når man registrerer nye kapitalselskaber og virksomheder med begrænset ansvar, interessentskaber, kommanditselskaber samt erhvervsdrivende fonde. Det giver selvfølgelig god mening, at når man etablerer et nyt selskab, skal de reelle ejere oplyses med det samme, men det er også for at sikre, at det kan håndhæves også fremadrettet, og hvis man efterfølgende sletter det, ja, så er der altså en mulighed for i sidste instans simpelt hen at kunne tvangsopløse selskaberne, hvis de trods gentagne rykkere ikke kommer med de oplysninger, som vi her i Folketinget har aftalt naturligvis skal være til stede.

Så gøres det også lettere at omdanne virksomheder med begrænset ansvar til aktieselskaber. I dag er det en administrativt tung proces, den er egentlig relativt unødvendig, og derfor gøres det nu lettere at omdanne virksomhederne til aktieselskaber. Endelig ophæves også forbuddet mod apportindskud i forbindelse med omregistrering af iværksætterselskaber, således at det fremover bliver muligt at foretage indskud i form af andre værdier end kontanter, som eksempelvis via aktier eller andre virksomheder. Det er grundlæggende et ganske fornuftigt lovforslag, som understøtter en positiv udvikling om at sikre gode vilkår for vores virksomheder og gøre det lettere at blive iværksætter, og derfor støtter vi naturligvis forslaget fra Venstres side.

Så skal jeg som noget, jeg ikke har prøvet før, hilse fra Det Radikale Venstre og sige, at de også støtter lovforslaget. Det er selvfølgelig ikke så overraskende, da de er en del af aftalepartierne.

Tak for det. Og den næste ordfører er hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten. Værsgo.

Mange tak. Som det er fremgået, er det her lovforslag jo i hvert fald delvist en udmøntning af den såkaldte vækst- og erhvervspakke, som regeringen lavede sammen med Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti i efteråret. Det var en aftale, som Enhedslisten stod udenfor. Det gjorde vi, fordi den er ekstremt ulighedsskabende. Der bliver indført en række skattefradrag, som tilgodeser den allerrigeste del af befolkningen, og hvor 90 pct. af danskerne ikke får nogen som helst glæde af det. Det er en aftale, som er finansieret af nogle voldsomme nedskæringer på vores kollektive transportsystem, nemlig DSB, og hvor man i øvrigt tager penge op af det råderum, som er skabt bl.a. ved, at man har hævet danskernes pensionsalder, og hvor man, dengang man gjorde det, lovede, at de penge skulle bruges til velfærd. Det var sådan set hovedårsagen til, at vi sidst stod uden for den aftale. Den er asocial, og den er finansieret på en måde, hvor man tager pengene fra velfærden, i strid med hvad man tidligere har lovet danskerne.

Vi synes egentlig heller ikke, at der, når man kigger på aftalens indhold, er særlig meget hjælp at hente til små iværksættere og små selvstændige. Lad os f.eks. se på aktiesparekontoen. Jeg ved godt, at det ikke er den, vi behandler i dag, men det er altså en konto, hvorfra man kan investere i børsnoterede virksomheders aktier. Nu er det ikke sådan, at danske børsnoterede virksomheder står og mangler kapital. Tværtimod er de ude på aktiegenopkøb, og man risikerer jo rent faktisk med den konstruktion, at der bliver trukket penge væk fra investeringer i små iværksættere, fordi man skattetilgodeser investeringer i aktier i børsnoterede virksomheder.

Hvis man skulle gøre noget for den meget store og vigtige gruppe i vores samfund af mennesker, som er selvstændige, så skulle man jo i langt højere grad se på den sociale tryghed. Det er stadig væk sådan, at man som selvstændig er langt dårligere stillet, når det kommer til arbejdsløshedsforsikring, når det kommer til barsel, når det kommer til pension og andre forhold, som i den grad er med til at afholde folk fra selv at turde starte op, og som betyder, at vi har en gruppe af mennesker, som faktisk på mange områder er dårligere stillet end lønmodtagere, og som jo, som vi så under finanskrisen, er nogle af dem, der bliver allerhårdest ramt, når de store spillere, bankerne og andre, kører vores økonomi ud over kanten.

Et andet område, man burde tage fat på, er den ulige konkurrence, vi ser, når så mange virksomheder undgår at betale skat. Vi har lige set, at der er et skattegab på 14 mia. kr. for virksomhederne. Det betyder altså, at der er gode og hæderlige virksomheder derude, som er stillet ringe konkurrencemæssigt, fordi andre virksomheder vælger at snyde i skat. Det burde man gøre noget ved, hvis man ville gøre noget for vækst og erhverv i Danmark.

Når det gælder det konkrete forslag, så indeholder det jo en række elementer. Der er nogle af dem, der er positive. Kravet om en skærpelse af den her registrering af reelle ejere er jo en rigtig, god og vigtig del, som vi også selv har været med til at arbejde for i mange år som et redskab i kampen mod hvidvaskning og skattesnyd. Det er rigtig fint, at man udvider det, og at man får nogle stærkere sanktionsmuligheder over for de virksomheder, som er for dårlige til at blive registreret. Der skal ikke være loopholes eller – hvad siger vi? – huller i den lovgivning, der gør, at udenlandske eller danske virksomheder kan fifle med reglerne. Så det er rigtig godt, og det element støtter vi selvfølgelig.

Men samtidig er vi skeptiske over for en række af de andre elementer. Det gælder ikke mindst, som også andre ordførere har været inde på, nedsættelsen af kapitalkravet til aktieselskaberne. Det mener vi ikke er klogt. Vi mener ikke, at der er behov for det. I det hele taget er den her tilskyndelse til omdannelse til aktieselskaber også for en række andre virksomheder ikke noget, vi ser som en vigtig opgave. Der er jo faktisk andre virksomhedsformer, som har et stærkere demokratisk element, og vi ser ikke noget behov for at skubbe på for omdannelse til aktieselskaber.

Hvis man skulle tage fat på noget omkring selskabsformer, som Dansk Folkepartis ordfører også var inde på, så skal man tage fat på IVS'erne, altså iværksætterselskaberne, hvor vi har set en fuldstændig vanvittig udvikling i etableringen af dem med meget, meget store omkostninger for det offentlige til følge. Ideen lyder jo meget god. En krone, så har man et selskab, men hvis det så koster staten, jeg ved ikke hvor mange kroner, at der bliver opstartet alle mulige selskaber, som aldrig bliver brugt til noget reelt ude i virkeligheden, så er det måske ikke den bedste løsning. Det burde man kigge på i stedet for.

Så samlet set kan vi fra Enhedslisten ikke støtte forslaget, som det foreligger.

Tak til ordføreren. Der er ingen kommentarer. Så er det hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance.

Liberal Alliance kan til gengæld støtte lovforslaget. Som en del af erhvervs- og iværksætterpakken aftaltes det, at det skulle være lettere at oprette et aktieselskab. Med det her lovforslag sænker vi kapitalkravet til et aktieselskab til 400.000 kr. og gør det derfor lettere at omdanne et selskab med begrænset ansvar til et aktieselskab. Det er selvfølgelig vigtigt, at et selskab kan drives i den selskabsform, som er mest hensigtsmæssig for selskabet, og derfor synes vi, at det her er et rigtig godt initiativ.

Med lovforslaget styrker vi samtidig registrering af reelle ejere. Det er jo en fortsættelse af en igangværende indsats for, at man som ejer ikke kan gemme sig bag sindrige selskabskonstruktioner. Det skal være med til at forebygge økonomisk kriminalitet, og det kan vi også godt støtte, især fordi det nu bliver gjort på en mere ubureaukratisk måde. Så vi støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Da Alternativet og Radikale Venstre er dækket af andre ordførere, går vi videre til fru Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

I SF finder vi det helt rimeligt at gøre registrering af reelle ejere af virksomheder til en betingelse for overhovedet at drive virksomhed. Det er jo sund fornuft, og det er egentlig mærkeligt, at det ikke er blevet ændret tidligere, men det er helt klart nogle bestræbelser, vi støtter ministeren i, og også det arbejde, der foregår internationalt for at kunne følge pengestrømmene og modvirke økonomisk kriminalitet. Dermed må konsekvensen af det også være, hvis man trods adskillige rykkere ikke har registreret de reelle ejere af sin virksomhed, at der så sker en tvangsopløsning.

Vi er imod at nedsætte kapitalkravet fra 500.000 kr. til 400.000 kr., så der er, som flere af mine kollegaer har været inde på, både nogle positive og negative elementer i det her lovforslag.

Aftalen er jo en udmøntning af den aftale, regeringen indgik med DF og Radikale Venstre i efteråret 2017 om erhvervs- og iværksætterinitiativer med 35 forskellige områder. SF var ikke med i aftalen. Vi synes, at det var en meget, meget skæv aftale, der heller ikke ramte det, som aftalen blev solgt på, så at sige, altså at det skulle være noget til de mindre iværksættere og de mindre virksomheder.

Vi støtter forslaget fra bl.a. Socialdemokratiet om at opdele lovforslaget i to, så vi kan stemme for de gode elementer, der er i lovforslaget, og stemme imod først og fremmest nedsættelsen af kapitalkravet for virksomheder fra 500.000 kr. til 400.000 kr.

Tak til ordføreren. Den næste er hr. Anders Johansson, Det Konservative Folkeparti.

Lovforslaget har til formål at ændre selskabslovgivningen, således at der bliver foretaget en række lempelser i forhold til etablering af aktieselskaber og i forbindelse med selskabsomdannelser fra selskab med begrænset ansvar til aktieselskaber.

I forbindelse med den rigtig gode erhvervs- og iværksætterpakke, som blev aftalt i november, aftalte vi også – ud over en masse andre gode initiativer – at man skulle sænke kapitalkravet for aktieselskaber til 400.000 kr. fra de nuværende 500.000 kr. Reduktionen i kapitalkravet vil gøre det nemmere at etablere sig som aktieselskab.

Når vi bringer kapitalkravet ned for den her selskabsform, vil vi også samtidig komme tættere på de niveauer, der er i vores nabolande. Og vi ligger jo stadig væk langt fra EU's minimumsgrænse, som er 25.000 euro. På den måde gør vi det lettere for danske virksomheder og iværksættere at etablere sig som aktieselskaber, og dermed gør vi det også nemmere for dem at konkurrere med lignende selskaber i EU og i vores nabolande.

Det er noget, vi i Det Konservative Folkeparti finder meget positivt. Vi synes, det er vigtigt, at vi hele tiden har et skarpt fokus på, hvordan vi kan forbedre vilkårene for dansk erhvervsliv, bl.a. fordi det jo kun er igennem et konkurrencedygtigt erhvervsliv, som skaber profit og arbejdspladser, at vi får råd til at finansiere vores fælles velfærd.

Lovforslaget indeholder også nogle administrative lempelser i forbindelse med selskabsomdannelser. Med forslaget bliver det således mindre administrativt tungt at omdanne selskaber med begrænset ansvar til aktieselskaber. Det virker jo oprigtig lidt fjollet, at man først skal omdanne et selskab til et anpartsselskab for bagefter at kunne omdanne det til et aktieselskab. Det virker som unødigt administrativt bøvl – måske især for nyopstartede virksomheder, som vækster og ønsker at omdanne sig til et aktieselskab – at de skal skifte selskabsform flere gange. Så det element i lovforslaget bakker vi selvfølgelig også op om.

Så er der også et element i lovforslaget, som flere ordførere har været inde på, som handler om at skærpe reglerne i forhold til reelle ejere. Det støtter vi naturligvis også. Vi synes, det er vigtigt, at der er gennemsigtighed i vores registrering af virksomheder, og at det er muligt at kigge om bag selskabskonstruktioner og finde ud af, hvem der er de reelle ejere. Det synes vi jo er vigtigt, dels i forhold til at undgå snyd og kriminel aktivitet, dels for at skabe størst mulig troværdighed om vores dansk registrerede virksomheder, så de har størst mulig troværdighed i forhold til både nationale og internationale modparter.

Afslutningsvis vil jeg sige, at vi også bakker op om at åbne op for apportindskud i iværksætterselskaber, fordi vi synes, det giver rigtig god mening, at der er en god fleksibilitet i forhold til at tilvejebringe kapital til etablering af et selskab. Så med de bemærkninger skal jeg sige, at vi selvfølgelig bakker det samlede lovforslag op.

Tak til ordføreren. Så er det ministeren. Værsgo.

Tak for bemærkningerne. Som flere af ordførerne har været inde på, er lovforslagets overordnede formål at forbedre rammevilkårene for at drive virksomhed i Danmark. Udgangspunktet er den meget ambitiøse erhvervs- og iværksætteraftale, som regeringen indgik med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre i november måned, og som styrker grundlaget for den fremtidige vækst i Danmark.

Et af initiativerne blandt de mange positive tiltag, som gør livet lettere for virksomhederne i Danmark, er et forslag om at sænke kapitalkravet for aktieselskaber. Vi foreslår, at kapitalkravet for aktieselskaber sænkes fra 500.000 kr. til 400.000 kr. Det vil bringe Danmark på niveau med de lande, vi normalt sammenligner os med. Vi har kigget på de forskellige lande – Implementeringsrådet har bedt os om at lave et nabolandstjek – og det viser sig, at i langt de fleste af vores nabolande på nær lige Norge har man lavere kapitalkrav end i Danmark. Så det vil bringe os på niveau med de lande, vi normalt sammenligner os med.

Med forslaget vil regeringen også sikre den fremadrettede registrering af reelle ejere af nyetablerede kapitalselskaber, hvilket jo siden maj 2017 har været en pligt for en bred kreds af virksomheder. Vi gør det til en forudsætning for registrering af nyetablerede kapitalselskaber, virksomheder med begrænset ansvar – det er I/S'erne og K/S'erne – samt erhvervsdrivende fonde at registrere deres reelle ejere. Regeringen foreslår også, at Erhvervsstyrelsen for at kunne håndhæve den gældende pligt til registrering af reelle ejere får mulighed for at oversende kapitalselskaber, virksomheder med begrænset ansvar og erhvervsdrivende fonde til tvangsopløsning ved skifteretten, hvis der intet er registreret om virksomhedens reelle ejere. Forslaget er nødvendigt for at sikre overholdelse af reglerne og for at sikre en reel sanktionsmulighed over for de selskaber, som ikke ønsker at foretage den påkrævede registrering af deres reelle ejere.

Endelig foreslår regeringen at lette adgangen til at omdanne virksomheder med begrænset ansvar til aktieselskaber. Som reglerne er i dag, er det alene muligt for andelsselskaber med begrænset ansvar at omdanne sig direkte til aktieselskaber. Foreninger og selskaber med begrænset ansvar skal først foretage en ændring til andelsselskab, før de kan omdanne sig til et aktieselskab. Det er en tung og unødvendig administrativ proces. Derfor ønsker vi at give bedre omdannelsesmuligheder for de såkaldte virksomheder med begrænset ansvar, som ønsker at drive virksomhed i aktieselskabsform.

Til sidst foreslår vi, at forbuddet mod apportindskud ophæves i forbindelse med omregistrering af iværksætterselskaber. Det vil gøre det muligt fremover at foretage indskud af andre værdier end kontanter i forbindelse med omregistrering af iværksætterselskaber til et egentligt anpartsselskab. Med de ord ser jeg frem til en konstruktiv drøftelse af forslaget i udvalget.

Tak. Der er en kort bemærkning. Hr. Thomas Jensen, Socialdemokratiet.

Tak til ministeren. Vi er jo en række partier, der her i ordførertalerne har udtrykt ønske om at få en opdeling af lovforslaget. For når vi har sådan et lovforslag som det her, som er et bunkebryllup med forskellige delelementer, så vil det være rigtig dejligt for dem af os, der ikke kan støtte det hele, at vi kan give fuld opbakning til det, der er positivt, og så kan vi stemme imod det, som vi ikke vil støtte. Så jeg vil høre: Er ministeren imødekommende over for de partier, der har udtrykt ønske om en opdeling af lovforslaget?

Værsgo.

Ja, det vil jeg være. Så det kan vi godt sige.

Værsgo.

Jeg takker.

Så er det på plads. Tak for det.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.