Til lovforslag nr.
L 184
Folketinget 2017-18
Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 17. maj 2018
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov
om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. og forskellige andre love
(Styrket indsats mod hvidvask m.v. i den finansielle sektor, indførelse af nye former for alternative investeringsfonde,
ændringer af grænsen for prospektpligt m.v.)
[af erhvervsministeren (Brian Mikkelsen)]
1. Ændringsforslag
Erhvervsministeren har stillet 22 ændringsforslag til lov-
forslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 14. marts 2018 og var til 1.
behandling den 20. marts 2018. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Erhvervs-, Vækst- og
Eksportudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og erhvervsministeren sendte den 2. februar
2018 dette udkast til udvalget, jf. ERU alm. del – bilag 105.
Den 14. marts 2018 sendte erhvervsministeren de indkomne
høringssvar og et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra IT-Politisk Forening og Regnar
Lykou, Virum, som erhvervsministeren har kommenteret
over for udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 2 spørgsmål til erhvervsministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) ind-
stiller lovforslaget til
vedtagelse
med de stillede ændrings-
forslag.
Et
mindretal
i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til
for-
kastelse
ved. 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de
stillede ændringsforslag.
Enhedslisten bemærker, at lovforslaget er et af de såkald-
te bunkeforslag, som regeringen desværre ofte fremsætter på
det finansielle område. Enhedslisten finder, at det element,
der handler om hvidvask, er et fremskridt i forhold til gæl-
dende regler og indeholder nogle gode opstramninger og til-
tag, der skal dæmme op for noget af det misbrug, der er sket
i den finansielle sektor, og som skal give bedre muligheder
for at opdage og gribe ind over for hvidvask. Enhedslisten er
imidlertid bekymret over en række af de mange andre ele-
menter i lovforslaget. Det gælder bl.a. forslaget om at hæve
grænsen for prospektkrav og etableringen af de nye alterna-
tive investeringsfonde. Enhedslisten er endvidere i særlig
grad bekymret over det forhold, at realkreditten stadig vil
være undtaget fra de solvenskrav, som andre dele af finans-
sektoren er omfattet af. Enhedslisten mener ikke, at ministe-
ren og regeringen udtømmende har besvaret den kritik, som
er rejst fra Nationalbankens side. På den baggrund kan En-
hedslisten ikke støtte lovforslaget.
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens af-
givelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og
havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger
eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
AX021594