L 184 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
L 184 Bilag 1
Offentligt

Notat

14. marts 2018

Høringsnotat vedrørende udkast til lovforslag om ændring af lov om

finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om forvaltere af alternative

investeringsfonde m.v. og forskellige andre love

(Styrket indsats mod

hvidvask m.v. i den finansielle sektor, indførelse af nye former for alter-

native investeringsfonde, ændring af grænsen for prospektpligt, m.v.)

1. Indledning

Med lovforslaget gennemføres en række ændringer i den finansielle lov-

givning, herunder særligt med det formål at styrke de finansielle virk-

somheders fokus på efterlevelsen af reglerne på hvidvaskområdet som

opfølgning på den politiske aftale om styrket indsats mod hvidvask m.v.

i den finansielle sektor fra den 21. juni 2017.

Forslagets første del er sendt i høring den 8. november 2017 med frist

for høringssvar den 8. december 2017, forslagets anden del er sendt i

høring 15. december 2017 med frist for høringssvar den 12. januar 2018

og forslagets tredje del er sendt i høring den 2. februar 2018 med frist

for høringssvar den 16. februar 2018.

På forslagets første del der er modtaget høringssvar fra 21 af de 121 hør-

te myndigheder, organisationer m.v. Heraf har 7 haft bemærkninger.

På forslagets anden del, som vedrører ændring af lov om betalinger, så

både fysiske og juridiske personer kan få tilladelse til at udbyde konto-

oplysningstjenester, er der modtaget høringssvar fra 14 af de 121 hørte

myndigheder, organisationer m.v. Heraf har 1 haft bemærkninger.

På forslagets tredje del, som vedrører ændring af niveauet for gældsbuf-

feren, indførelse af en definition af struktureret indlån og ændringer i

lov om kreditaftaler, er der modtaget høringssvar fra 23 af de 121 hørte

myndigheder, organisationer m.v. Heraf har 5 haft bemærkninger.

De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner i

lovforslaget gennemgås og kommenteres nedenfor.

L 184 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

2/20

Visse høringssvar har givet anledning til redaktionelle ændringer og

præciseringer i lovteksten og bemærkningerne. Disse ændrer ikke ved

substansen i de pågældende forslag og omtales derfor ikke nærmere i

dette notat.

2. Generelle bemærkninger

Høringen tegner overordnet et billede af, at erhvervsorganisationerne ge-

nerelt er positive over for lovforslaget.

Det fremhæves blandt andet, at tiltag og forholdsregler til bekæmpelse af

hvidvask af penge og terrorfinansiering støttes. Derudover fremhæver

flere, at det er positivt, at flere selskabstyper kan anvendes under lov om

alternative investeringsfonde m.v., og at grænsen for hvornår et prospekt

skal anmeldes til Finanstilsynet hæves fra 5 til 8 millioner kroner.

3. Bemærkninger til konkrete emner

Kommenteringen af høringssvarerne vil ske med udgangspunkt i følgende

overordnede opdeling:

3.1

3.2

3.3

3.4

3.5

3.6

3.7

3.8

3.9

3.10

3.11

3.12

3.13

Hjemmel til at inddrage en tilladelse ved overtrædelse af hvidvask-

loven

Påbud om afsættelse af den hvidvaskansvarlige og ledelsesmed-

lemmer

Inddragelse af en tilladelse som følge af, at påbud om at afsætte den

hvidvaskansvarlige eller et ledelsesmedlem ikke efterleves

Hjemmel for erhvervsministeren til at fastsætte regler om dokumen-

tation og om opbevaring af dokumentation i forbindelse med inve-

steringsrådgivning

Lov om alternative investeringsfonde

Finansieringsinstitutters etablering af filialer i EU eller lande som

EU har aftaler med på det finansielle område

Ny kategori af gældsforpligtigelser

Ophævelse af kravet om selskabsform for udbydere af kontooplys-

nigstjenester

Bemyndigelse til Finanstilsynet til at fritage visse eksponeringer fra

forordningens regler om begrænsninger for store eksponeringer

Regulering af strukturerede indlån

Gældsbufferkravet til realkreditinstitutter

Kravet til nedskrivningsegnede passiver på konsolideret grundlag

Krav til nedskrivningsegnede passiver

3.1. Hjemmel til at inddrage en tilladelse ved overtrædelse af hvid-

vaskloven

L 184 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

3/20

Finans Danmark støtter en styrket indsats på hvidvaskområdet, men på-

peger, at lovforslaget lægger op til en uens praksis i forhold til, hvornår

Finanstilsynet kan trække en virksomheds tilladelse eller inddrage en re-

gistrering. Finans Danmark er usikker på hvorvidt det er bevidst, og un-

derstreger, at betingelserne for, hvornår der kan inddrages en tilladelse

som følge af overtrædelse af hvidvaskloven, bør være ens på tværs af de

finansielle love.

Den danske Fondsmæglerforening tilslutter sig generelt, at tilskyndelse til

efterlevelse af regler på hvidvaskområdet understøttes af en løbende rele-

vant tilpasning af den finansielle lovgivning. Fondsmæglerforeningen

bemærker, at det forventes, at Finanstilsynets nye mulighed for at inddra-

ge en tilladelse forvaltes proportionalt og at inddragelse af en tilladelse

alene bør ske som sidste udvej i de situationer, hvor virksomheden be-

vidst undlader at følge et eller flere væsentlige påbud fra Finanstilsynet.

Samtidig bør det præciseres i lovbemærkningerne, at reglerne skal forval-

tes lige for såvel store som små virksomheder, og der bør gælde de sam-

me kriterier uagtet en virksomheds betydning for samfundet i øvrigt.

Kommentar

For at sikre efterlevelse af hvidvaskloven er det vigtigt at have effektive

sanktioner, der står i rimeligt forhold til overtrædelsens grovhed og har

en afskrækkende effekt. Finanstilsynet får derfor med lovforslaget mulig-

hed for at kunne inddrage en virksomheds tilladelse. Der er tale om en

vidtrækkende reaktionsmulighed, idet en virksomhed ved inddragelse af

en tilladelse ikke længere kan udøve den virksomhed, som er omfattet af

hvidvaskloven.

Der forudsættes en høj grad af væsentlighed, hvis en virksomheds tilla-

delse inddrages. Forholdet skal således være af væsentlig og grov karak-

ter og inddragelse af tilladelse vil typisk blive aktuel efter, at der har væ-

ret givet frist til berigtigelse af forholdet, og at det ikke er sket.

Det vil derefter bero på en konkret vurdering af virksomhedens forhold, i

hvilket omfang en eventuel manglende efterlevelse skal føre til inddragel-

se af tilladelse eller anvendelse af bøde og/eller dagbøder.

Lovforslagets § 1, nr. 19 og § 3, nr. 3, fastsætter, at der skal være tale om

en grov eller gentagen overtrædelse af hvidvaskloven, før en tilladelse

L 184 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

4/20

inddrages. I lovforslagets § 5, nr. 3, § 6, nr. 5 og § 7, nr. 3 fremgår det, at

Finanstilsynet kan trække virksomhedens tilladelse, hvis virksomheden

ikke overholder hvidvaskloven. Denne uoverensstemmelse på tværs af den

finansielle lovgivning er ikke tilsigtet.

For at sikre, at betingelserne for inddragelse af en tilladelse er ens på

tværs af den finansielle lovgivning, ændres ordlyden i lovforslagets § 5,

nr. 3, § 6, nr. 5 og § 7, nr. 3, til følgende: ”gør sig skyldig i grove eller

gentagne overtrædelser af lov om forebyggende foranstaltninger mod

hvidvask og finansiering af terrorisme”.

I lyset af ovestående ændring af lovteksterne vurderes der ikke at være

behov for at præcisere nærmere i lovbemærkningerne, at reglerne skal

forvaltes lige for såvel store som små virksomheder.

3.2. Påbud om afsættelse af ledelsesmedlemmer eller den hvidvaskan-

svarlige

Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finansforbundet og FTF bemær-

ker, at lovforslagets § 3, nr. 4, er for vidtrækkende og at lovforslaget læg-

ger op til et brud med det almindelige princip om, at arbejdsgiveren har

ledelsesretten. Bestemmelsen er derved et brud med ”den danske model”.

Det bør som minimum præciseres, at der ikke alene på baggrund af et

påbud fra Finanstilsynet kan træffes saglige afgørelser, der har ansættel-

sesretlige konsekvenser, som f.eks. afskedigelse af berørte medarbejder,

men at kompetencen hertil stadig henhører arbejdsmarkedets parter.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening bemærker videre bl.a., at anvendel-

se af påbud om at afsætte den hvidvaskansvarlige bør være en af de sidste

reaktionsmuligheder for Finanstilsynet og foreslår, at Finanstilsynet først

tilkendegiver over for virksomheden, at Finanstilsynet overvejer et ind-

greb, så virksomheden får mulighed for at rette for sig. Finanssektorens

Arbejdsgiverforening opfordrer til, at det præciseres, hvem påbuddet om

at afsætte den hvidvaskansvarlige skal rettes til.

Den danske Fondsmæglerforening tilslutter sig generelt, at tilskyndelse til

efterlevelse af regler på hvidvaskområdet understøttes af en løbende rele-

vant tilpasning af den finansielle lovgivning og bemærker, at det er afgø-

rende, at Finanstilsynets nye muligheder for at afsætte ledelsesmedlem-

mer eller den hvidvaskansvarlige som følge af en virksomheds manglende

L 184 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

5/20

efterlevelse af et påbud om at afsætte de pågældende personer forvaltes

proportionalt.

Kommentar

Virksomheder inden for den finansielle sektor har en væsentlig sam-

fundsmæssig rolle i forhold til at sikre, at det finansielle system ikke mis-

bruges til hvidvask af penge eller til terrorfinansiering, og at tilliden til

det finansielle system derved skades. Der påhviler således de finansielle

virksomheder en samfundsmæssig forpligtelse til at begrænse risikoen for,

at virksomhederne deltager i eller bliver misbrugt til hvidvask af ulovlige

midler, herunder også skatteunddragelse.

Som led i den styrkede indsats mod hvidvask er der behov for at sikre, at

der er effektive indgrebsmuligheder. Et væsentligt element i at sikre efter-

levelse af hvidvaskloven er bl.a. effektive sanktioner, der står i rimeligt

forhold til overtrædelsernes grovhed og har en afskrækkende effekt. Der

er derfor behov for at skærpe egnetheds- og hæderlighedskravene for

ledelsesmedlemmerne og den hvidvaskansvarlige i den finansielle sektor

således at overtrædelse af hvidvasklovgivningen indgår i egnethedsvurde-

ringen.

Finanstilsynet bør derfor bl.a. kunne påbyde en virksomhed at afsætte en

hvidvaskansvarlig, der ikke har et tilstrækkeligt godt omdømme eller som

har udvist en adfærd, der giver grund til at antage, at personen ikke vil

varetage stillingen på forsvarlig måde.

Det er forventningen, at en virksomhed selv griber ind over for den hvid-

vaskansvarlige, når det er nødvendigt. Indgrebsmuligheden skal derfor

alene anvendes i de tilfælde, hvor virksomheden mod forventning ikke selv

har afsat den hvidvaskansvarlige.

Finanstilsynet påbyder ikke virksomheden at afskedige den hvidvaskan-

svarlige. Den hvidvaskansvarlige vil kunne varetage andre stillinger i

virksomheden efter at være blevet afsat som hvidvaskansvarlig. Om den

hvidvaskansvarliges omdømme eller adfærd kan og skal have ansættel-

sesretlige konsekvenser, vil således fortsat bero på en arbejdsretlig vur-

dering, der henhører under den enkelte virksomhed.

For så vidt angår afsættelse af ledelsesmedlemmer på baggrund af mang-

lende overholdelse af hvidvasklovgivningen, så indgår det som element i

Finanstilsynets vurdering af medlemmernes egnethed og hæderlighed.

Det samme gør det forhold, at tilliden til sektoren kan svækkes uanset

størrelsen på virksomheden.

L 184 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

6/20

Afsættelse af et ledelsesmedlem i store såvel som små virksomheder for-

udsætter, at ledelsesmedlemmet har udvist en kritisabel adfærd, der kan

kobles til virksomhedens alvorlige eller gentagne overtrædelse af hvid-

vasklovgivningen.

Både virksomheden og den ansatte vil være part i en afgørelsessag om et

sådan påbud. Virksomheden såvel som den ansatte vil derfor have ret-

tigheder som part i alle relevante sagsbehandlingsskridt under sagens

behandling, herunder mulighed for at få foretræde for Finanstilsynets

bestyrelse, hvis de ønsker det. Ligeledes vil den ansatte få tilsendt den

endelige afgørelse samtidig med virksomheden. Adressaten for selve af-

gørelsen vil dog være virksomheden i henhold til § 51 a i lov om finansiel

virksomhed.

3.3 Inddragelse af en tilladelse som følge af, at påbud om at afsætte

den hvidvaskansvarlige eller et ledelsesmedlem ikke efterleves

Den danske fondsmæglerforening bemærker, at inddragelse af en tilladel-

se alene bør ske som sidste udvej i de situationer hvor virksomheden be-

vidst undlader at følge et eller flere væsentlige påbud fra Finanstilsynet.

Samtidig bør det præciseres i reglerne, at de forvaltes lige for såvel store

som små virksomheder, og der bør gælde de samme kriterier uagtet en

virksomheds betydning for samfundet i øvrigt.

Kommentar

Sanktionen i tilfælde af et påbud ikke efterleves vil bero på en konkret

vurdering af virksomhedens forhold set i forhold til hensynet til oprethol-

delsen af tilliden til den finansielle sektor og proportionaliteten i indgre-

bet. Ud fra denne vurdering vil det blive vurderet i hvilket omfang om et

påbud, der ikke efterleves skal føre til inddragelse af tilladelse eller an-

vendelse af bøde og/eller dagbøder. I den vurdering vil størrelsen af den

konkrete virksomhed som udgangspunkt ikke indgå.

3.4 Hjemmel for erhvervsministeren til at fastsætte regler om doku-

mentation og om opbevaring af dokumentation i forbindelse med in-

vesteringsrådgivning

Datatilsynet bemærker, at det bør fremgå af de specielle bemærkninger til

lovforslagets § 4, nr. 5, at databeskyttelsesreglerne, herunder reglerne om

de registreredes rettigheder, som udgangspunkt finder anvendelse for den

behandling af personoplysninger, der finder sted.

Kommentar

Det er ikke hensigten med bestemmelsen at fravige de generelle databe-

skyttelsesregler i forbindelse med udmøntningen af bemyndigelsen. Det

L 184 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

7/20

præciseres derfor i de specielle bemærkninger til lovforslagets § 4, nr. 5,

at databeskyttelsesreglerne, herunder reglerne om de registreredes ret-

tigheder, som udgangspunkt finder anvendelse for den behandling af per-

sonoplysninger, der finder sted som led i finansielle rådgiveres og inve-

steringsrådgiveres dokumentation og opbevaring af dokumentation i for-

bindelse med investeringsrådgivning.

3.5 Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde

Finans Danmark er meget tilfreds med, at lovforslaget giver mulighed for

at etablere to nye typer alternative investeringsfonde (AIF’er) under dansk

lovgivningen. Det vil være med til at sikre en mere lige konkurrence mel-

lem branchen i Danmark og AIF’ere fra andre europæiske lande. Finans

Danmark anfører, at betegnelsen ”alternativ værdipapirfond” kan være i

konflikt med § 3, stk. 8, i lov om investeringsforeninger m.v., som giver

værdipapirfonde eneret og pligt til at benytte betegnelsen ”værdipapir-

fond”. Finans Danmark foreslår derfor at anvende betegnelsen ”AIF-

værdipapirfond”, så AIF-betegnelsen integreres i navnet, og det dermed

tydeliggøres, at der er tale om en AIF og ikke en UCITS. Tilsvarende

foreslås, at ”AIF-VK’er” betegnes ”AIF-SIKAV’er”.

Finans Danmark foreslår endvidere, at lovforslaget og bemærkningerne

tilpasses, så begge tydeligt beskriver, at AIF-VK’er er selskaber ligesom

SIKAV’er i lov om investeringsforeninger m.v.

Finans Danmark foreslår yderligere, at begrænsningen for kapitalforenin-

ger til kun at investere i aktiver omfattet af bilag 5 i lov om finansiel virk-

somhed fjernes.

Kommentar

For at sikre en tydelig betegnelse af de enkelte investeringsfonde, er det

bedre at benytte betegnelserne ”AIF-værdipapirfond” og betegnelsen

”AIF- SIKAV”, hvorved der også undgås en konflikt med § 3, stk. 8, i lov

om investeringsforeninger m.v. Det skal i den forbindelse også bemærkes,

at AIF-VK’er er selskaber, som svarer til SIKAV’er efter lov om investe-

ringsforeninger m.v.

Der er ingen begrænsninger på hvilke aktiver alternative investeringsfon-

de kan investere i. Ved bl.a. at indføre en SIKAV-lignende foreningstype,

der kan supplere kapitalforeningerne, skabes der mulighed for at investe-

L 184 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

8/20

re i alle aktivklasser, dvs. i finansielle instrumenter, lån, fast ejendom og i

andre fysiske aktiver og ikke kun finansielle instrumenter omfattet af bilag

5 i lov om finansiel virksomhed. Kategorien kapitalforeninger blev efter

sektorens ønske indført i dansk ret specielt til kun at investere i værdipa-

pirer. Set i sammenhæng med indførelsen af de nye organisationsformer

vurderes der ikke aktuelt grundlag for at ophæve begrænsningen for kapi-

talforeningers investeringer.

3.6 Finansieringsinstitutters etablering af filialer i EU eller lande som

EU har aftaler med på det finansielle område

Finans Danmark bemærker, at der i forbindelse med indførelsen af en

oplysningspligt for finansieringsinstitutter, som er datterselskab af et pen-

geinstitut eller af et realkreditinstitut, eller som er et fællesejet selskab af

flere af disse, ikke er taget stilling til behovet for implementering af øvri-

ge bestemmelser om finansieringsinstitutter i CRD IV. Finans Danmark

bemærker endvidere, at definitionen af finansieringsinstitutter i § 5, stk. 1,

nr. 6, i lov om finansiel virksomhed ikke fuldt ud er i overensstemmelse

med definitionen i artikel 4, stk. 1, nr. 26 i CRR.

Kommentar

De bestemmelser, som Finans Danmark henviser til omhandler gensidig

anerkendelse af og fri etableringsret for finansieringsinstitutter, som er

datterselskab af et pengeinstitut eller af et realkreditinstitut eller som er

et fællesejet selskab af flere af disse.

Det kræver ikke en særlig tilladelse at oprette et finansieringsinstitut i

Danmark. Disse virksomheders etablering er således omfattet af den ge-

nerelle frie etableringsret, som gælder inden for EU.

Ved implementering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kre-

ditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber

(CRD IV) blev der taget stilling til, hvorvidt bestemmelserne om finansie-

ringsinstitutter, som er datterselskab af et pengeinstitut eller af et real-

kreditinstitut eller som er et fællesejet selskab af flere af disse, skulle im-

plementeres. Der findes fortsat ikke anledning til at implementere de øv-

rige bestemmelser i CRD IV vedrørende regulering af finansieringsinsti-

tutter, fordi deres aktiviteter ikke kræver tilladelse i Danmark. Finanstil-

synet er imidlertid blevet opmærksomt på en forpligtelse over for andre

EU-lande, som ikke kan opfyldes uden at indføre en oplysningsforpligtel-

se som foreslået.

L 184 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

9/20

Definitionen af finansieringsinstitutter i lov om finansiel virksomhed blev

ændret ved lov nr. 1171 af 19. december 2003 og lov nr. 1553 af 21. de-

cember 2010. Ved lov nr. 268 af 25. marts 2014 blev fondsmæglerselskab

I undtaget fra definitionen af finansieringsinstitutter, hvilket var en kon-

sekvens af, at reguleringen af fondsmæglerselskab I følger reguleringen

af kreditinstitutter. Ændringen er en implementering af CRD IV, der hen-

viser til definitionen af finansieringsinstitutter i CRR. Det er vurderingen,

at definitionen af finansieringsinstitutter i lov om finansiel virksomhed er

i overensstemmelse med definitionen i art. 4, stk. 1, nr. 26, i CRR.

3.7 Ny kategori af gældsforpligtelser

Finans Danmark støtter den førtidige implementering af de forventede

ændringer af BRRD artikel 108, som indebærer et nyt kreditorhierarki.

Ændringen medfører, at danske institutter allerede fra 1. januar 2018 kan

udstede en ny kategori af gældsforpligtelser, der opfylder kravene til ned-

skrivningsegnende passiver (NEP-passiver). Den tidlige implementering

sikrer, at danske finansielle virksomheder har så lang tid som muligt til at

finansiere sig med gældsforpligtelser, der opfylder de nye krav til NEP-

passiver.

Finans Danmark bemærker dog, at den nye kategori af gældsforpligtelser

ikke bør være efterstillet krav omfattet af konkurslovens § 98, men bør

placeres mellem krav omfattet af henholdsvis § 97 og § 98 i konkurslo-

ven. Det vil ifølge Finans Danmark sikre, at de danske gældsforpligteler i

international sammenhæng vil blive betragtet som ikke-efterstillede for-

pligtelser, hvilket vil sikre danske banker samme muligheder for at udste-

de gældsforpligtelser til opfyldelse af kravene til nedskrivningsegnede

passiver, som banker i andre EU-lande.

Kommentar

Direktivforslaget om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2014/59/EU for så vidt angår usikrede gældsinstrumenters prioritetsræk-

kefølge ved insolvens har til formål, at sikre ensartede muligheder på

tværs af EU for at pengeinstitutter og realkreditinstitutter samt visse

fondsmæglere mv. kan udstede forpligtelser, der kan benyttes som ned-

skrivningsegnede passiver.

L 184 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

10/20

Den nye kategori af forpligtelser skal absorbere tab eller medvirke til

rekapitalisering af et institut, før de simple kreditorer i medfør af § 97 i

konkursloven. Kategorien af forpligtelser skal medvirke til at sikre, at der

kan foretages en hurtig og effektiv restrukturering eller afvikling af et

institut i en krisesituation.

Ved at skabe sikkerhed om de pågældende udstedelsers placering i den

nationale konkursorden, vil lovforslaget potentielt nedbringe virksomhe-

dernes omkostninger ved udstedelserne.

Den nye kategori af gældsforpligtelser skal være kategoriseret som ikke-

efterstillede gældsforpligtelser, hvilket betyder, at udstedelserne i katego-

rien bærer tab før almindelig seniorgæld, men efter øvrige efterstillede

forpligtelser.

Med Finans Danmarks forslag vil øvrige krav omfattet af konkurslovens §

98 blive efterstillet den nye kategori af gældsforpligtelser, hvilket kan

vanskeliggøre nedskrivningen eller konverteringen, da de skal nedskrives

til tabsabsorbering eller konverteres til kapitalinstrumenter, før den nye

kategori af gældsforpligtelser kan anvendes. Det er imidlertid vurderin-

gen, at for pengeinstitutter er mængden af § 98-krav begrænset, og vurde-

res at kunne håndteres i en afviklingssituation.

Det er en forudsætning for anvendelse af den nye kategori af gældsfor-

pligtelser til tabsabsorbering og rekapitalisering i en afviklingssituation i

et realkreditinstitut, at gældsforpligtelserne kan anvendes hertil uden an-

vendelse af bail-in, som realkreditinstitutter er undtaget fra. Dette kan ske

ved at gældforpligtelserne indeholder kontraktuel mulighed for nedskriv-

ning eller konvertering.

For at undgå tvivl herom vil lovforslaget blive justeret, således at den

foreslåede nye kategori af gældsforpligtelser placeres mellem § 97 og §

98 i konkursloven.

3.8 Ophævelse af kravet om selskabsform for udbydere af kontoop-

lysningstjenester

Finanssektorens Arbejdsgiverforening bemærker, at lovforslagets § 12,

nr. 7, hvoraf det fremgår, at Finanstilsynet kan påbyde en udbyder af kon-

tooplysningstjenester at afsætte en direktør, er et vidtrækkende indgreb i

forhold til det almindelige princip om, at arbejdsgiveren har ledelsesret-

L 184 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

11/20

ten. Bestemmelsen er derved et brud med ”den danske model”. De påpe-

ger endvidere at det er uklart hvilke ansættelsesretlige konsekvenser, et

påbud har.

Kommentar

Når Finanstilsynet giver en virksomhed et påbud om at afsætte en direk-

tør er det ikke et påbud om at afskedige den pågældende direktør. Den

pågældende direktør vil fortsat kunne være ansat i virksomheden, og va-

retage andre stillinger i virksomheden. Hvilke ansættelsesretlige konse-

kvenser et påbud skal have vil således fortsat bero på en arbejdsretlig

vurdering, der henhører under den enkelte virksomhed.

Den pågældende bestemmelse er i øvrigt en videreførelse af allerede gæl-

dende ret.

3.9 Bemyndigelse til Finanstilsynet til at fritage visse eksponeringer

fra forordningens regler om begrænsninger for store eksponeringer

Finans Danmark hilser forslaget om at videreføre undtagelser til reglerne

om store eksponeringer velkomment, men finder, at den foreslåede lov-

hjemmel er overflødig. Finans Danmark anfører, at Finanstilsynet allerede

er bemyndiget til at fritage visse eksponeringer med hjemmel direkte i

artikel 400, stk. 2, i CRR. Finans Danmark anfører, at Finanstilsynet i

stedet skal have hjemmel til at udnytte overgangsordningen i artikel 493,

stk. 3. Finans Danmark foreslår derfor, at henvisningen i den foreslåede

hjemmelsbestemmelse ændres fra artikel 400, stk. 2, til artikel 493, stk. 3.

Den danske Fondsmæglerforening bemærker, at reglerne om store ekspo-

neringer er udarbejdet primært med anden virksomhed end fondsmægler-

selskaber for øje. Fondsmæglerforeningen opfordrer til, at Finanstilsynet

undersøger, om eksponeringer i form af tilgodehavender fra kunder for et

fondsmæglerselskabs vedkommende kan undtages fra reglerne.

Kommentar

CRR fastsætter regler om begrænsninger for store eksponeringer for pen-

geinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I. Det følger

af CRR, at de omfattede institutter ikke må påtage sig en eksponering mod

en kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder, som overstiger 25

pct. af instituttets justerede kapitalgrundlag.

Nogle eksponeringer med særlig lav risiko er undtaget fra begrænsningen

på 25 pct. af instituttets justerede kapitalgrundlag i reglerne om store

L 184 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

12/20

eksponeringer. Endvidere kan den kompetente myndighed, dvs. Finanstil-

synet, fritage en række andre eksponeringer med lav risiko fra at være

omfattet af begrænsningen i reglerne om store eksponeringer, jf. CRR

artikel 400, stk. 2. De nærmere betingelser for at blive undtaget fremgår

af CRR, herunder at Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) skal

høres.

CRR indeholder en overgangsordning, jf. CRR artikel 493, stk. 3, som

indebærer, at medlemsstaterne indtil den 2. januar 2029 kan fritage ek-

sponeringer nævnt i artikel 400, stk. 2, uden at iagttage nærmere angivne

betingelser i CRR.

Finans Danmark synspunkt om, at anvendelsen af overgangsordningen i

CRR artikel 493, stk. 3, kræver en lovhjemmel, kan støttes. Hjemmelsbe-

stemmelsen i lovforslaget udgør den fornødne hjemmel i relation til an-

vendelsen af overgangsordningen. Indtil udløbet af overgangsperioden

kan udnyttelsen ske i overensstemmelse med overgangsordningen.

Det vurderes, at det er overflødigt at henvise til overgangsordningen i

CRR artikel 493, stk. 3, i selve lovteksten til hjemmelsbestemmelsen. Dette

skyldes, at de eksponeringer, som er omfattet af overgangsordningen i

CRR artikel 493, stk. 3, fuldstændigt svarer til de eksponeringer, som Fi-

nanstilsynet i medfør af CRR artikel 400, stk. 2, kan fritage fra at være

omfattet af reglerne om store eksponeringer. En henvisning til ekspone-

ringerne nævnt i CRR artikel 400, stk. 2, er derfor tilstrækkelig og sikrer

endvidere, at der ikke skal tilrettes i den danske regulering, når over-

gangsordningen er udløbet.

Forslaget justeres, så det klart fremgår af både de almindelige og speciel-

le bemærkninger, at hjemmelsbestemmelsen også omfatter anvendelsen af

overgangsordningen i CRR artikel 493, stk. 3.

En eksponering er defineret som et aktiv eller en ikke-balanceført post.

En eksponering mod en kunde, der har form af f.eks. et performance fee,

vil ikke kunne undtages fra reglerne om store eksponeringer i en senere

bekendtgørelse.

L 184 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

13/20

3.10 Regulering af strukturerede indlån

Den danske Fondsmæglerforening støtter de foreslåede ændringer til §§ 9

a, 46 a og 46 b i lov om finansiel virksomhed.

Finans Danmark støtter de foreslåede ændringer til § 9 a og foreslår en

præcisering af ordlyden af § 9 a, stk. 2, nr. 1, i forhold til hvilke ydelser

tilknyttede agenter kan levere, så der henvises til bilag 4 i lov om finan-

siel virksomhed.

Kommentar

Det følger af bestemmelsen i MiFID II, at en tilknyttet agent bl.a. kan

forestå markedsføring af investeringsservice og accessoriske tjenesteydel-

ser på vegne af den virksomhed, som agenten er blevet udpeget af.

Finans Danmarks forslag om at henvise til bilag 4 vil ikke være helt kor-

rekt, idet bilag 4 foruden investeringsservice og accessoriske tjeneste-

ydelser omhandler investeringsaktiviteter, som dækker over handel for

egen regning, som i sagens natur ikke skal markedsføres, og som således

heller ikke er medtaget i bestemmelsen i MiFID II.

Anvendelsesområdet for § 9 a, stk. 2, nr. 1, bør dog præciseres, således at

en tilknyttet agent kan markedsføre et fondsmæglerselskabs, et pengeinsti-

tuts eller et realkreditinstituts investeringsservice og accessoriske tjene-

steydelser.

3.11 Gældsbufferkravet til realkreditinstitutter

Finans Danmark bemærker indledningsvist, at det med lovforslaget er

fastholdt at undtage danske realkreditinstitutter fra et NEP-krav og afvik-

ling ved brug af bail-in værktøjet. Disse principper er fuldt ud anerkendt i

EU-reglerne om krisehåndtering, og det skal der efter Finans Danmarks

opfattelse holdes fast i for at sikre fortsat finansiel stabilitet i realkredit-

ten.

Finans Danmark anfører videre, at der er brug for, at det eksplicit i til-

knytning til § 125 i, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed fremgår, at der

menes ”krav til det samlede kapitalgrundlag” og ikke kun kapitalgrundla-

get.

Finans Danmark finder desuden, at det for kreditinstitutkoncerner, hvor

modervirksomheden ikke er et realkreditinstitut, ikke er hensigtsmæssigt,

L 184 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

14/20

at behovet for tilpasning til det nye 8 pct.’s krav i § 125 i, stk. 2, foretages

via gældsbufferen, således at gældsbufferkravet hæves over 2 pct. i et

realkreditdatterselskab. Finans Danmark finder derfor, at der i lovforsla-

get skal skelnes mellem behandling af kreditinstitutkoncerner, hvor mo-

derselskabet er et realkreditinstitut henholdsvis ikke er et realkreditinsti-

tut. Der er ikke fastsat et gældsbufferkrav for kreditinstitutkoncerner, hvor

moderselskabet ikke er et realkreditinstitut, hvorfor det ikke er menings-

fyldt at foretage justering heraf. De mener derfor at for disse kreditinsti-

tutkoncerner må en eventuel tilpasning foretages via NEP-kravet.

Finans Danmark bemærker ydermere, at det af udkastet til lovforslaget

ikke fremgår, hvornår det nye samlede 8 pct.’s krav skal være opfyldt og

at dette bør fremgå eksplicit af loven. Konkret foreslår Finans Danmark

en lineær indfasning frem til den 1. januar 2022. Denne dato ligger i na-

turlig forlængelse af den foreslåede evaluering senest i 2021 samt den

forventede indfasning af Finanstilsynets krav om fuld subordinering på

NEP-midler også i 2022.

Finans Danmark bemærker, at formuleringen i § 125 i, stk. 1, og den nye

§ 125 i, stk. 2, vil blive læst således, at der ikke længere er krav om, at

gældsbufferen i et realkreditinstitut altid som minimum skal være 2 pct.,

men at det i bemærkningen i sidste afsnit på side 17 i lovforslaget frem-

går, at gældsbufferen for et realkreditinstitut ikke kan falde under 2 pct.

De vil anbefale en præcisering af, om der er et minimumsniveau for

gældsbufferen eller ej.

Finans Danmark bemærker til sidst at, nr. 5 i § 125 i, stk. 5 i lov om fi-

nansiel virksomhed, som refererer til Basel I gulvkravet, bør udgå, da

gulvet er ophørt ved udgangen af 2017.

Finans Danmark og Nationalbanken bemærker, at der skal sikres level

playing field mellem realkreditinstitutter, der indgår i koncerner med

hjemland i Danmark og realkreditinstitutter, der indgår i koncerner, der

har hjemland i øvrige EU lande. Lovforslaget bør derfor præcisere, at for

realkreditinstitutter, der indgår i koncerner, der har hjemland i øvrige EU

lande, er kravet til gældsbufferens niveau parallelt med det krav, der stil-

les til realkreditinstitutter, der indgår i koncerner med hjemland i Dan-

mark.

L 184 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

15/20

Nationalbanken anfører endvidere, at som situationen er lige nu for SIFI-

realkreditinstiuttterne og SIFI-koncernerne, gør lovforslaget det muligt at

fastsætte krav til nedskrivningsegnede passiver, som er tilstrækkelige til

at understøtte en afviklingsstrategi med rekapitalisering og videreførelse.

Nationalbanken støtter en sådan afviklingsstrategi.

Nationalbanken anfører dog videre, at gældsbuffertillægget alene kan

løfte summen af gældsbuffer, kapitalgrundlag og evt. nedskrivningsegne-

de passiver til maksimalt 8 pct. Nationalbanken mener derfor ikke at kra-

vet tillader, at gældsbufferen kan reflektere SIFI-realkreditinstitutter og

SIFI-koncernernes faktiske risici.

Nationalbanken mener således, at konsekvensen af forslaget er, at kravet

til realkreditinstitutter ikke vil være tilstrækkeligt følsomt over for udvik-

lingen i institutternes risici. Kravet risikerer derfor at ville være for lavt

for et realkreditinstitut på tidspunkter, hvor dets risici er høje. Det vil

ifølge Natonalbanken betyde, at det ikke altid vil være muligt at udarbej-

de troværdige afviklingsplaner for realkreditinstitutter eller blandede kon-

cerner.

Kommentar

Lovforslaget skal sikre, at summen af systemisk vigtige koncerners og

realkreditinstitutters kapitalkrav, gældsbufferkrav og krav til nedskriv-

ningsegnede passiver altid udgør mindst 8 pct. af de samlede passiver.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at der med kapitalgrundlag menes

krav til det samlede kapitalgrundlag inklusiv solvensbehov og kapitalbuf-

ferkrav. Dette vil blive præciseret i lovforslaget.

For at skabe en øget fleksibilitet i opfyldelsen af det eventuelt øgede krav

og samtidig imødegå bekymringen om, hvorvidt der skal skelnes mellem

behandlingen af kreditinstitutkoncerner, hvor moderselskabet er et real-

kreditinstitut henholdsvis ikke er et realkreditinstitut, tilføjes det i lov-

forslaget, at Finanstilsynet kan tillade, at hvis kravet til gældsbufferen i

lovforslagets § 125 i, stk. 2, bliver større end minimumskravet på 2 pct.,

kan differencen fra de 2 pct. til det højere gældsbufferkrav opfyldes med

udstedelser fra moderselskabet.

Der tilsigtes med lovforslag at sikre level playing field blandt samtlige

relevante aktører. For at tydeliggøre dette, indføres et nyt 3. pkt. til § 125

i, stk. 2, hvoraf det fremgår, at for et realkreditinstitut i Danmark, der

indgår i en international koncern, skal realkreditinstituttet minimum have

L 184 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

16/20

et gældsbufferkrav på 2 pct. af instituttets samlede uvægtede udlån, hvis

den internationale koncerns samlede krav til koncernen er tilstrækkelige

til at sikre, at koncernens nedskrivningsegnede passiver udgør mindst 8

pct. af koncernens samlede passiver. Såfremt den internationale koncern

ikke opfylder kravet på de 8 pct., skal realkreditinstituttet selvstændigt

opfylde er gældsbufferkrav, der sikrer, at summen af instituttets kapital-

og gældsbufferkrav udgør 8 pct. af de samlede passiver.

For så vidt angår indfasning af kravene forventer afviklingsmyndigheder-

ne at stille krav om at institutterne skal opfylde kravet til nedskrivning-

segnede passiver (NEP-kravet) den 1. juli 2019. Kravet til nedskrivning-

segnede passiver opgøres årligt af Finanstilsynet og kan opfyldes med

kapitalinstrumenter og gældsforpligtelser, der i afvikling og konkurs ned-

skrives og konverteres før simple krav og i øvrigt opfylder betingelserne

for NEP-midler. Gældsinstrumenter udstedt før 1. januar 2018, som i

afvikling og konkurs ikke nedskrives og konverteres før simple krav, men i

øvrigt opfylder betingelserne for NEP-midler, kan indtil 1. januar 2022

medregnes i opfyldelsen af NEP-kravet. Endvidere følger det af de gæl-

dende regler, at gældsbufferkravet skal være opfyldt i 2020. Det foreslås

desuden, at der i lovforslaget indføres en overgangsordning, hvorefter

kravet på de 8 pct. af de samlede passiver i §125 i, skal være opfyldt fra

1. januar 2022. Dermed skal det eksisterende 2 pct. krav til gældsbufferen

opfyldes som hidtil, mens en eventuel difference fra minimumskravet til

gældbufferen på 2 pct. til et evt. højere gældsbufferkrav indfases frem

mod 1. januar 2022 .

Det er vurderingen at lovforslaget sikrer, at en koncern, hvor der indgår

både pengeinstitut(ter) og realkreditinstitut(ter), har de fornødne midler

til at understøtte den foretrukne afviklingsstrategi. Endvidere sikres det,

at der for et realkreditinstitut, der er udpeget som SIFI, også vil gælde et

krav til gældsbufferen, der sikrer at det samlede kapital- og gældsbuffer-

krav vil udgøre mindst 8 pct. af instituttets samlede passiver. Dette skal

sikre ensartethed i forhold til det niveau for kapitalsikkerhed, der stilles

for koncerner og realkreditinstitutter, der er udpeget som SIFI’er.

Lovændringen indebærer fortsat mindre konjunkturfølsomme krav til re-

alkreditinstitutterne. Et mindstekrav på 8 pct. af koncernens samlede pas-

siver begrænser kravenes konjunkturfølsomhed, så denne ikke øges i for-

hold til, hvad der allerede gælder for de eksisterende kapitalkrav.

Kravet er i overensstemmelse med europæiske standarder. Den fælles

europæiske afviklingsmyndighed (SRB) beregner generelt et krav til ned-

skrivningsegnede passiver på mindst 8 pct. af de samlede passiver for de

større koncerner i bankunionen. Det sker for at sikre, at der er tilstrække-

lige med midler til at yde et bidrag til tabsabsorbering og rekapitalisering

L 184 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

17/20

af et institut fra aktionærer og indehavere af andre ejerskabsinstrumen-

ter, indehavere af relevante kapitalinstrumenter og andre nedskrivning-

segnede passiver ved hjælp af nedskrivning, konvertering eller på anden

vis. Det betyder, at en koncern skal have tilstrækelige passiver til, at disse

i en afviklingssituation kan bidrage med mindst 8 pct. af koncernens sam-

lede passiver.

For at sikre at lovgivningen er klar, præciseres det i lovforslagets §125 i,

stk. 2, at realkreditinstitutter altid som minimum skal have et gældsbuf-

ferkrav på minimum 2 pct. i overenstemmelse med det anførte i bemærk-

ningerne.

Endelig indsættes der en ny bestemmelse i lovforslaget, der indebærer, at

den eksisterende bestemmelse i § 125 i, stk. 5, nr. 5, i lov om finansiel

virksomhed, som refererer til Basel I gulvkravet, udgår. Det er således

korrekt, at gulvet er ophørt ved udgangen af 2017.

Endvidere indstilles, at det i §125 i, stk. 2, specificeres at gældsbufferkra-

vet som minimum altid skal være 2 pct.

Slutteligt indstilles, at det evt. øgede krav på 8 pct. af de samlede passi-

ver i § 125 i, indfases frem til 1. januar 2022, samt at nr. 5 i § 125 i, stk. 5,

i lov om finansiel virksomhed udgår.

3.12 Kravet til nedskrivningsegnede passiver på konsolideret grund-

lag

Nationalbanken bemærker, at lovforslaget gennemfører en del af det æn-

dringsdirektiv til krisehåndteringsdirektivet, der p.t. forhandles i EU, jf.

ændringsdirektivets art. 45 a, stk. 2. Det sker dog uden at forholde sig til,

om betingelserne for at gennemføre den del af direktivet er mulig efter en

evt. vedtagelse af ændringsdirektivet, jf. art. 45 a, stk. 1.

Nationalbanken mener, at Finanstilsynet burde undersøge, hvorvidt betin-

gelserne for at fastholde undtagelsen fra NEP-krav og bail-in er opfyldt,

når ændringsdirektivet skal gennemføres. Nationalbanken foreslår, at lov-

forslaget allerede nu forholder sig hertil.

Nationalbanken mener, at når sigtet med lovforslaget er at kunne under-

støtte en rekapitalisering og videreførelsesstrategi for realkreditinstitutter

og koncerner, hvor der indgår realkreditinstitutter, så forekommer det

L 184 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

18/20

vanskeligt at forstå begrundelsen for at undtage realkreditinstitutter, der

indgår i en koncern, fra et konsolideret NEP-krav

Kommentar

Det er vurderingen, at hensigten med den særlige ordning vedrørende

gældsbufferen tilsiger, at realkreditselskabers forpligtelser og kapital-

grundlag ikke medregnes ved fastsættelse af et NEP-krav på konsolideret

niveau. Undtagelsen fra NEP-krav for realkreditinstitutter ville blive om-

gået, hvis det konsoliderede NEP-kravet skulle opgøres uden hensyntagen

til denne undtagelse.

Med lovforslaget præciseres bestemmelsen, så det udtrykkeligt fremgår,

at realkreditinstitutter ikke skal indgå i konsolideringen, når der fastsæt-

tes NEP-krav på konsolideret niveau. Herved undgås usikkerhed om for-

tolkningen af reglerne om fastsættelse af NEP-kravet på konsolideret ni-

veau. I forbindelse med implementeringen af realkreditundtagelsen i

dansk ret blev der ikke eksplicit anført, hvordan der skulle tages højde for

undtagelsen i forbindelse med fastsættelse af det konsoliderede krav.

Præciseringen sikrer endvidere, at den undtagelse for realkreditinstitut-

ter, som Danmark opnåede i forbindelse med EU-forhandlingerne om

direktivet om afvikling og genopretning af finansielle institutter ikke risi-

kere at blive illusorisk.

Lovforslaget flugter også med den præcisering af EU’s krisehåndterings-

direktivet, som i øjeblikket forhandles og hvor det præciseres, at realkre-

ditinstitutter ikke indgår i det konsoliderede NEP-krav, som moderselska-

bet skal opfylde, hvis realkreditinstituttet er undtaget fra NEP-krav, jf.

kommissionens forslag til artikel 45 og 45 a i forslaget til ændring af Eu-

ropa-Parlaments og Rådets direktiv 2014/59/EU om genopretning og

afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber (BRRD) (BRRD II,

COM(2016) 852 final).

3.13 Krav til nedskrivningsegnede passiver

Nationalbanken bemærker at det ikke er konsistent, hvis et realkreditinsti-

tut, der er undtaget fra NEP-krav, får mulighed for at udstede de passiver,

der skal opfylde koncernens NEP-krav. Derudover bemærker National-

banken, at de kontraktuelle bestemmelser, der skal muliggøre en ned-

skrivning og konvertering af instrumenterne, ikke er beskrevet nærmere i

lovforslaget.

L 184 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

19/20

Kommentar

Det er vurderingen, at for at sikre institutterne den størst mulige fleksibi-

litet i forhold til, hvor i koncernen de udsteder passiver til opfyldelsen af

det konsoliderede NEP-krav, bør det være muligt for koncernerne at op-

fylde deres NEP-krav ved udstedelser fra realkreditinstitutterne, i det

omfang det ikke er en hindring i forhold til afviklingsstrategien.

Det bør samtidig sikres, at de nedskrivningsegnede passiver, der anven-

des til at opfylde NEP-kravet på konsolideret niveau, ikke samtidig an-

vendes til at opfylde eller finansiere gældbufferkravet eller kapitalgrund-

laget for et realkreditinstitut, der indgår i koncernen, og omvendt, at de

instrumenter, som realkreditinstituttet anvender til opfyldelse af gælds-

bufferkravet og kapitalgrundlagskravet, ikke samtidig må anvendes til

opfyldelse af det konsoliderede NEP-krav.

Det er endvidere vurderingen, at de kontraktuelle bestemmelser, der skal

muliggøre en nedskrivning og konvertering af instrumenterne er tilstræk-

keligt beskrevet i lovforslaget.

4. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.

Advokatrådet, Akademisk Arkitektforening, Andelskassen. Arbejderbe-

vægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

(AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejdsskadestyrelsen,

Børsmæglerforeningen, Intertrust (Denmark), Danish Venture Capital and

Private Equity Association, Danmarks Grundforskningsfond, Danmarks

Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S,

Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri,

Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk

Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Indu-

stri, Dansk Investor Relations Forening – DIRF, Dansk Kredit Råd,

Dansk Metal, Dansk Pantebrevsforening, Danske Advokater, Danske For-

sikringsfunktionærers Landsforening, Danske Maritime, Danske Regio-

ner, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Dommerforening, Den

Danske Finansanalytikerforening, Den danske Fondsmæglerforening,

Ejendomsforeningen, Energi og Olieforum, FDFA – Foreningen af Dan-

ske Forsikringsmæglere og ForsikringsAgenturer, FDIH – Foreningen for

Distance- og Internethandel, FinansDanmark, Finans og Leasing, Finans-

forbundet, Finanshuset i Fredensborg A/S, Finansiel Stabilitet, Finanssek-

L 184 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

20/20

torens Arbejdsgiverforening, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet,

Forbrugsforeningen, Foreningen af Forretningsførere for Udenlandske

Forsikringsselskaber, Foreningen af Interne Revisorer v/ Ane Marie Chri-

stensen, Foreningen Danske Revisorer, FOREX, Forsikring & Pension,

Forsikringsmæglerforeningen, v/ Direktør Flemming Kosakewitsch, For-

valtningsinstituttet for Lokale Pengeinstitutter, Frivilligrådet, FSR – dan-

ske revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF),

Garantiformuen, Garban-Intercapital Scandinavia, Horesta, Håndværks-

rådet, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO),

Investeringsfondsbranchen, ISACA Denmark Chapter, IT-branchen,

KommuneKredit, Kommunernes Landsforening, Kuratorforeningen,

KøbmandStandens OplysningsBureau, Landbrug & Fødevarer, Landsfor-

eningen af forsvarsadvokater, Landsforeningen for Bæredygtigt Land-

brug, Landsorganisationen i Danmark (LO), Lokale Pengeinstitutter,

Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), Mybanker, NASDAQ Copenhagen

A/S, Nets, Parcelhusejernes Landsforening, Postnords Juridiske afdeling,

Regionale Bankers Forening, Revisornævnet, Rigsrevisionen, Skibs- og

Bådebyggeriets Arbejdsgiverforening, Statsadvokaten for Særlig Økono-

misk og International Kriminalitet, Telekommunikationsindustrien i

Danmark, Udbetaling Danmark, VP Securities A/S, Western Union,

Thomson Reuters Nordic, Transparency International Danmark, Færøer-

nes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på Færøerne og Grønlands

Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grønland.

Følgende organisationer, myndigheder m.v. har haft bemærkninger

til lovforslaget:

Dansk Venturekapital- og Private Equity Forening

Datatilsynet

Den Danske Fondsmæglerforening

Finans Danmark

Finansforbundet

Finanssektorens Arbejdsgiverforening

FTF.

Nationalbanken

LR Realkredit A/S