L 184 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
L 184 Bilag 1
Offentligt

Bestemmelsen giver således erhvervsministeren bemyndigelse til at fastsætte

nærmere regler om behandling af personoplysninger. Datatilsynet bemærker.

at databeskyttelsesreglerne. herunder reglerne om registreredes rettigheder.

som udgangspunkt finder anvendelse for denne behandling af personoplys

ninger. Efter Datatilsynets opfattelse bør dette fremgå af de specielle be

mærkninger til udkastets § 4. nr. 5.

Eftersom nærværende lovforslag skal træde i kraft den I. juli 2018. jf. udka

stets § 22. stk. I. henleder Datatilsynet særligt opmærksomheden på. at data

beskyttelsesforordningen

som træder i stedet for persondataloven

får

virkning fra den 25. maj 2018.

Kopi af dette brev er sendt til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.

Med venlig hilsen

Mikkel B. Stenalt

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EL') 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse

af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling

af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95146/EF.

L 184 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

L 184 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

L 184 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

L 184 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

L 184 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

L 184 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

L 184 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

L 184 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

L 184 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

L 184 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

L 184 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

L 184 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

L 184 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

L 184 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

L 184 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

L 184 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

L 184 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

•

DANMARKS

NATIONALBANK

Til Finanstilsynet

Att.: Benjamin Juul Johansen

Pr.

e-mail:

[email protected];

[email protected]

DIREKTIONEN

Havnegade 5

1093 København K

Telefon: 33636363

www.nationalbanken.dk

nationalbanken@

national banken.dk

Sagsnr.: 171958

Dokumentnr.: 1708715

Høringssvar vedr. lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, hvid-

vaskloven, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv. og for-

skellige andre love (del Ill)

Det er en helt central lære af finanskrisen, at problemer hos banker og

realkreditinstitutter skal kunne håndteres uden brug af statslige midler.

De store, systemisk vigtige institutter udfører samfundskritiske funktio-

ner, som er afgørende for den finansielle stabilitet, og som skal kunne

videreføres i tilfælde af problemer. Disse to forhold indebærer, at der

skal være tilstrækkelig med midler fra ejere og kreditorer, såkaldte ned-

skrivningsegnede passiver.

Lovforslaget giver Finanstilsynet mulighed for at fastsætte et mindstekrav

på 8 pct. af de samlede passiver til tabsabsorbering og rekapitalisering

for systemisk vigtige koncerner, hvori der indgår et realkreditinstitut, og

for systemisk vigtige realkreditinstitutter.

Nationalbanken støtter, at lovforslaget baseres på, at afviklingsstrategien

for systemisk vigtige realkreditinstitutter bør være rekapitalisering og vi-

dereførelse, fordi konkurs/likvidation ikke vil være i offentlighedens inte-

19. februar 2018

resse.

Nationalbanken har dog en række konkrete bemærkninger til ændrin-

gerne i lovforslaget, der kan sammenfattes således:

Efter lovforslaget vil det ikke altid være muligt for Finanstilsynet at

understøtte den foretrukne afviklingsstrategi med et tilstrækkeligt

krav til nedskrivningsegnede passiver, fordi kravet ikke er risikoføl-

somt.

Det er ubegrundet at fastholde en ikke-risikobaseret tilgang til real-

kreditinstitutters rekapitalisering sideløbende med den generelle

danske holdning om netop risikobaseret regulering af finansielle virk-

somheders kapital.

Et skattefinansieret indgreb, bail-out, i et kriseramt realkreditinstitut

fortsat vil være et muligt udfald i en krisesituation, når der ikke kan

Sidelaf6

L 184 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

stilles tilstrækkelige krav til nedskrivningsegnede passiver og laves

troværdige afviklingsplaner.

Det er med den foreslåede lovændring ikke klart, hvilket krav der kan

stilles til et systemisk vigtigt realkreditinstitut, som er en del af en

udenlandsk koncern.

Nationalbanken anerkender, at som situationen er lige nu for SIFl-

realkreditinstitutterne og SIFl-koncernerne, gør lovforslaget det muligt at

fastsætte krav til nedskrivningsegnede passiver, som er tilstrækkelige til

at understøtte en afviklingsstrategi med rekapitalisering og videreførelse.

Stiger SIFl-realkreditinstitutternes risici, risikerer myndighederne, at der

ikke er penge nok, og at det ikke er muligt at stille et højere krav om

nedskrivningsegnede passiver uden en ny lovændring.

Nationalbanken anbefaler derfor fortsat, at den danske undtagelse for

realkreditinstitutter til at opfylde et NEP-krav ophæves. Af den grund fin-

der vi det også positivt, at der i lovforslaget er indsat en evalueringsklau-

sul af den danske særlovgivning senest i 2021.

Forslagets§ 1, nr. 3 - realkreditinstitutter omfattes af et samlet mindste-

krav til passiver, der kan tabsabsorbere og rekapitalisere

Finanstilsynets fastsætte/se af størrelsen

på

mindstekravet

Med lovforslaget foreslås et samlet mindstekrav til Sl Fl-koncerners og 51-

Fl-realkreditinstitutters gældsbuffer, kapitalgrundlag og nedskrivning-

segnede passiver på 8 pct. af de samlede passiver. Det fremgårendvide-

re, at det betyder, at den gældende gældsbuffer kan justeres opad, hvis

det er nødvendigt, for at opfylde et mindstekrav på 8 pct. Nationalban-

ken læser lovforslaget sådan, at gældsbuffertillægget alene kan løfte

summen af gældsbuffer, kapitalgrundlag og evt. nedskrivningsegnede

passiver til maksimalt 8 pct. Kravet tillader dermed ikke, at gældsbufferen

kan reflektere Sl Fl-realkreditinstitutter og SIFl-koncernernes faktiske risici.

Fastholdelsen af en ikke risikobaseret tilgang til realkreditinstitutters re-

kapitalisering er i modstrid med udviklingen inden for risikostyring gen-

nem mange år og imod den danske tilgang til finansiel regulering\ som

ellers fremføres i internationale fora. Det giver incitamenter til at øge risl-

kotagningen og øger dermed risikoen for, at staten må træde til og ga-

rantere realkreditinstitutterne i en situation, hvor samfundsøkonomien i

forvejen er presset.

Jf. fx rapporterne fra ekspertgruppen om gearingskravfor kreditinstitutter og om effekter af Baselkomiteens

anbefalingerom kapitalkravtil kreditinstitutter.

Side 2 af 6

L 184 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Konsekvensen af forslaget er, at kravet til realkreditinstitutter ikke vil væ-

re tilstrækkeligt følsomt over for udviklingen i institutternes risici. Kravet

vil derfor være for lavt for et realkreditinstitut på tidspunkter, hvor dets

risici er høje. Det betyder, at det ikke altid vil være muligt at udarbejde

troværdige afviklingsplaner for realkreditinstitutter eller blandede kon-

cerner.

Nationalbanken mener, at den hidtidige danske tilgang til reguleringen af

finansielle virksomheder om, at kravene til et konkret institut bør udmåles

i forhold til instituttets risici, skal fastholdes. Et risikobaseret krav vil be-

tyde, at realkreditinstitutter,

som generelt yder meget sikre udlån, skal

leve op til et lavere krav end pengeinstitutter, hvor udlånet ikke er tilsva-

rende sikkert. Samtidig vil et risikobaseret krav stige, hvis instituttet på-

tager sig yderligere risici. Dermed vil et risikobaseret krav være med til at

understøtte, dels at institutterne har incitament til sund risikostyring, dels

en målsætning om ensartethed mellem virksomhederne, uanset organi-

sering.

Det fremgår af lovforslaget, at de NEP-krav,den europæiske afviklings-

myndighed, SRB, har fastsat for de større koncerner i bankunionen gene-

relt har en størrelse, der svarer til 8 pct. af koncernernes samlede passiver.

Lovforslaget omtaler dog ikke, hvordan SRB fastsætter NEP-krav.

Af SRBs politikker for fastsættelse af NEP-krav fremgår det, at udgangs-

punktet for fastsættelsen er reglerne i Europa-Kommissionens delegere-

de forordning om NEP, 2016/1450. Heraf følger det, at NEP-kravet som

udgangspunkt fastsættes i forhold til instituttets risikovægtede aktiver

som to gange de samlede kapitalkrav, inklusive solvensbehov og regula-

toriske kapitalbuffere. Derudover er der mulighed for at foretage institut-

specifikke tillæg eller fradrag.

SRB oplyser endvidere, at myndigheden tager højde for den harmonise-

rede afviklingsregulering, der bestemmer, at afviklingsmulighederne for

en SIFI ikke må afhænge af offentlig finansiel støtte. Med et risikobaseret

NEP-krav, der samtidig er fastsat til mindst 8 pct. af passiverne, fastsætter

SRB et niveau, som er tilstrækkeligt forsigtigt til at

få

adgang til, at Afvik-

lingsformuen vil kunne bidrage til tabsabsorbering/rekapitalisering

af et

nødlidende institut. Det fremgår således af de harmoniserede afviklings-

regler, at når tabene ikke kan videregives til andre kreditorer, kan Afvik-

lingsformuen yde bidrag til tabsabsorbering og rekapitalisering til det

institut, der er under afvikling. Der er imidlertid krav om overholdelse af

en række strenge betingelser, herunder at tab, der i alt udgør mindst 8

pct. af de samlede passiver, allerede skal have været genstand for ned-

skrivning/konvertering og afviklingsværktøjet bail-in. Konsekvensen af

Side3af6

L 184 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

den særlige danske realkredit-undtagelse fra NEP-kravog bail-in er, at

myndighederne ikke kan anvende Afviklingsformuen som en backstop for

realkreditinstitutter.

Den foreslåede danske tilgang til fastsættelse af krav til nedskrivningseg-

nede passiver for SIFl-realkreditinstitutter og Sl Fl-koncerner med realkre-

ditinstitutter adskiller sig dermed fra den europæiske tilgang ved ikke at

basere sig på instituttets risici. Samtidig giver den særlige danske regule-

ring ikke adgang til, at Afviklingsformuen vil kunne anvendes til at frihol-

de realkreditobligationerne fra tab, uanset at det foreslåede krav udgør 8

pct. af passiverne. Dette skyldes lovgivningens krav om, at afviklings-

værktøjet bail-in skal finde anvendelse før end Afviklingsformuen kan an-

vendes.

Samspillet med krisehåndteringsdirektivet og krav til grænseoverskridende

koncerner

Lovforslaget gennemfører alene regler for nationale SIFl'er. Det giver en

udfordring i relation til danske realkredit-SIFl'er, der indgår i grænse-

overskridende koncerner.

Lovforslaget tager således ikke stilling til, om

Nordea Kredit skal opfyl-

de et mindstekrav på 8 pct. på konsolideret niveau Uf. forslagets§ 125 i,

stk. 2, 1. pkt.) eller på individuelt niveau Uf. forslagets§ 125 i, stk. 2, 2.

pkt.). Det er Nationalbankens forståelse af den gældende danske real-

kreditundtagelse fra NEP-krav og bail-in, at den hindrer Finanstilsynet i at

fastsætte et internt NEP-kravtil Nordea Kredit til evt. at understøtte en

afviklingsstrategi om videreførelse for hele Nordeakoncernen, hvor kon-

cernafviklingsmyndigheden stiller et konsolideret NEP-krav til Nordea-

koncernen inklusiv Nordea Kredit.

Nordeakoncernen er udpeget som en global SIFI efter international regu-

lering og har et svensk moderselskab. Dermed er afviklingsmyndigheden

placeret i Sverige (og med flytningen til Finland hos den europæiske af-

viklingsmyndighed). Den særlige danske regulering for danske SIFl-

realkreditinstitutter vil her krydse de europæiske regler, som koncernaf-

viklingsmyndigheden i Sverige anvender ved fastsættelsen af et NEP-krav

til koncernen. Da det alene er Nordea Kredit, der er udpeget som en na-

tional SIFI, mens koncernen er udpeget som en global SIFI og underlagt

hjemlandets koncernafviklingsmyndighed og regulering, er det uklart, om

lovforslaget vil medføre, at Nordea Kredit skal opfylde et særligt dansk

minimumskrav på 8 pct. på individuelt niveau, eller om minimumskravet

skal opfyldes på konsolideret niveau.

Side 4 af 6

L 184 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Lovforslaget forholder sig ikke til, efter hvilke principper Finanstilsynet

skal fastsætte mindstekravet til et herværende datterselskab af en uden-

landsk koncern som fx Nordea koncernen, der allerede skal opfylde et

konsolideret NEP-krav inklusive realkreditinstituttet efter de europæiske

regler.

Nationalbanken opfordrer til, at der med lovforslaget bliver taget stilling til

samspillet mellem de danske særregler for NEP til realkreditinstitutter og

krisehåndteringsdirektivets regler for grænseoverskridende koncerner.

Samtidig bemærkes, at problemstillingen ville forsvinde, hvis den særlige

danske undtagelse blev ophævet.

Forslagets § 1, nr. 8 - realkreditinstitutter undtages fra et konsolideret

NEP-krav

Forslaget synes at gennemføre en del af det ændringsdirektiv til krisehånd-

teringsdirektivet, der p.t. forhandles i EU, jf. ændringsdirektivets art. 45a,

stk. 2. Det sker dog uden at forholde sig til, om betingelserne for at gen-

nemføre den del af direktivet er mulig efter en evt. vedtagelse af æn-

dringsdirektivet, jf. art. 45a, stk. 1.

I stedet for først at foretage vurderingen af, om betingelserne for at fast-

holde undtagelsen fra NEP-krav og bail-in er opfyldt, når ændringsdirek-

tivet skal gennemføres, så foreslår Nationalbanken, at lovforslaget allere-

de nu forholder sig hertil.

Når sigtet med lovforslaget er at kunne understøtte en rekapitalisering

og videreførelsesstrategi for realkreditinstitutter og koncerner, hvor der

indgår realkreditinstitutter, så forekommer det vanskeligt at forstå be-

grundelsen for at undtage realkreditinstitutter, der indgår i en koncern,

fra et konsolideret NEP-krav.

Af Erhvervsministeriets overvejelser til ændringen af forslaget til

266

fremgår det, at ændringen begrundes med, at der ellers ville være tale

om at omgå den gældende realkreditundtagelse fra NEP-krav, samt at

forslaget er i overensstemmelse med det ændringsdirektiv til krisehånd-

teringsdirektivet, der p.t. forhandles i Europa-Kommissionen.

Nationalbanken gør opmærksom på, at det med de kommende ændrin-

ger til direktivet om afvikling og genopretning mv. eksplicit fremgår, at

kun realkreditinstitutter, der bl.a. opfylder kravet om at blive likvideret i

en afvikling, kan undtages fra at indgå i en konsolidering.

Forslagets§ 1, nr. 9 - realkreditinstitutter kan udstede NEP-passiver

Endelig giver lovforslaget realkreditinstitutter, der indgår i en koncern, mu-

lighed for at udstede de passiver, der skal opfylde koncernens NEP-krav.At

Side5af6

L 184 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

det i en koncern,

hvor realkreditinstituttet

kan

være

realkreditinstituttet,

ikke

konsistent.

bestemmelser,

strumenterne,

er undtaget fra NEP-krav, netop

af in-

at de kontraktuelle

der udsteder koncernens NEP-passiver,

en nedskrivning

og konvertering

Derudover bemærker Nationalbanken,

der skal muliggøre

ikke er beskrevet nærmere i

lovforslaget.

Med

venlig

hilsen

Lars Rohde

Side 6 af 6

L 184 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Finanstilsynet

Århusgade 110

2100 København Ø

e-mail:

[email protected]

Evaluering af gældsbufferen i et real-

kreditinstitut

Resumé

Høringssvar

Danske realkreditinstitutter er med baggrund i EU-reglerne om krisehåndtering

undtaget for kravet om nedskrivningsegnede passiver (NEP-krav) og kan ikke af-

vikles ved aktivering af bail-in værktøjet. I stedet for et NEP-krav blev realkreditin-

stitutterne i 2015 omfattet af et dansk gældsbufferkrav i lov om finansiel virksom-

hed. Disse regler er begrundet i, at danske realkreditinstitutter i forvejen har en

meget sikker forretningsmodel og ikke tager imod indlån samtidig med, at de

øvrige afviklingsværktøjer, herunder garantier og brug af broinstitut, fortsat kan

aktiveres i en eventuel afviklingssituation.

Ved indførelsen af gældsbufferen, som tilsigter, at der er tilstrækkelig kapital til at

kunne restrukturere eller afvikle et realkreditinstitut, blev der bebudet en evalue-

ring i 2018. Denne evaluering er foretaget nu med en ændring af niveauet for

gældsbufferen for realkreditinstitutter, der er udpeget som systemisk vigtige, eller

som indgår i konsolideringen med et institut, der er udpeget som systemisk vigtigt.

Da niveauet hæves, bør kravet indfases frem til 2022. Det vil give realkreditinstitut-

terne mulighed for at rejse den fornødne finansiering med en passende løbetids-

profil.

Det er væsentligt, at det i evalueringen er fastholdt at undtage danske realkre-

ditinstitutter fra et NEP-krav og afvikling ved brug af bail-in værktøjet. Disse prin-

cipper er fuldt ud anerkendt i EU-reglerne om krisehåndtering, og det skal der

holdes fast i for at sikre fortsat finansiel stabilitet i realkreditten.

16. februar 2018

Dok. nr. 578774-v1

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 184 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Finans Danmarks bemærkninger til hø-

ringen

Tak for muligheden for at give bemærkninger til høringen fra 2. februar 2018 om

udkast til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om

kapitalforvaltere af alternative investeringsfonde m.v. og forskellige andre love

(del III).

Med lovudkastet er der lagt op til en ændring af niveauet for gældsbufferen for

realkreditinstitutter, der er udpeget som systemisk vigtige, eller som indgår i konso-

lideringen med et institut, der er udpeget som systemisk vigtigt. Dernæst præcise-

res, at realkreditinstitutter ikke skal indgå i konsolideringen, når der fastsættes

NEP-krav på konsolideret niveau, og endelig åbnes mulighed for, at Finanstilsynet

kan give godkendelse til, at en koncern kan opfylde NEP-krav på konsolideret

niveau ved udstedelser fra realkreditinstitutter.

Til udformningen og indførelsen af et ændret niveau for gældsbufferen har vi

principielle bemærkninger på følgende punkter:



Præcisering af ”det samlede krav til kapitalgrundlag”

Behov for at skelne mellem kreditinstitutkoncerner, hvor moderselskabet

er et realkreditinstitut henholdsvis ikke er et realkreditinstitut

Realkreditinstitutter i en koncern med hjemland i øvrige EU-lande

Ikrafttrædelse af ændret niveau for gældsbufferen.

16. februar 2018

Dok. nr. 578774-v1

Høringssvar

Bemærkningerne er uddybet nedenfor suppleret af bemærkninger af mere tek-

nisk karakter til lovudkastet.

I tilknytning til evalueringen af gældsbufferen skal vi bemærke, at gældsbufferen

i visse tilfælde har en omkostningsmæssig effekt. Vi skal opfordre til, at der ses

nærmere herpå, og resultatet heraf bør fremgå af afsnittet ”4. Økonomiske og

administrative konsekvenser”. I den forbindelse beder vi om, at der i analysen

specifikt analyseres, hvilke omkostninger lovforslaget vil have for de nye statsga-

ranterede lån til almennyttige boligforeninger, og om denne omkostning står i et

rimeligt forhold til det faktum, at disse eksponeringer i anden sammenhæng be-

tragtes som værende risikofrie.

Præcisering af krav til det samlede kapitalgrundlag

For at der er fuld klarhed over den foreslåede ændring af niveauet for gældsbuf-

feren, er der brug for, at det eksplicit i tilknytning til § 125 i, stk. 2 i lov om finansiel

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 184 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

virksomhed fremgår, at der menes ”krav til det samlede kapitalgrundlag” og ikke

kun kapitalgrundlaget (lovudkastets §1, nr. 3).

Vi forstår kravet til det samlede kapitalgrundlag som kapitalen, der er nødvendig

for at opfylde:

1) kravet til kapitalgrundlag, jf. artikel 92 i Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter

og investeringsselskaber (8 pct. krav)

2) det individuelle solvensbehov, jf. § 124, stk. 2,

3) det individuelle solvenskrav, jf. § 124, stk. 3,

4) det kombinerede kapitalbufferkrav, jf. § 125 a.

Høringssvar

Det fremgår tilsvarende af det nye § 125, i, stk. 5, nr. 1-4, at gældsbufferen ikke

kan opfyldes med kapital- og gældsinstrumenterne nævnt i opregningen oven-

for. Hvis der ikke foretages en præcisering i loven, kan det alternativt ske ved en

præcisering i lovbemærkningerne.

Behov for at skelne mellem kreditinstitutkoncerner, hvor moderselskabet er et

realkreditinstitut henholdsvis ikke er et realkreditinstitut

For kreditinstitutkoncerner, hvor modervirksomheden ikke er et realkreditinstitut, er

det efter vores opfattelse ikke hensigtsmæssigt, at behovet for tilpasning til det

nye 8 pct.’s krav i § 125 i, stk. 2 (lovudkastets § 1, nr. 3) foretages via gældsbuffe-

ren, således at gældsbufferkravet hæves over 2 pct. i et realkreditdatterselskab.

Vi finder derfor, at der i lovforslaget skal skelnes mellem behandling af kreditinsti-

tutkoncerner, hvor moderselskabet er et realkreditinstitut henholdsvis ikke er et

realkreditinstitut. Der er ikke fastsat et gældsbufferkrav for kreditinstitutkoncerner,

hvor moderselskabet ikke er et realkreditinstitut, hvorfor det ikke er meningsfyldt

at foretage justering heraf. For disse kreditinstitutkoncerner må en eventuel til-

pasning foretages via NEP-kravet.

For kreditinstitutkoncerner, hvor moderselskabet ikke er et realkreditinstitut, går vi

ud fra, at Finanstilsynet i fastsættelsen af NEP-kravet tager med i betragtning, om

koncernen samlet set lever op til, at de samlede nedskrivningsegnede passiver

overstiger 8 pct. af de samlede passiver på konsolideret niveau.

Det skal bemærkes, at ovenstående specificering af tilpasning af krav for de to

koncernformer, også kræver en konsekvensrettelse af lovbemærkninger mv. I

tilknytning hertil bør det fremgår, at det som udgangspunkt ikke forventes, at det

vil blive relevant at hæve gældsbufferen over 2 pct. for realkreditinstitutter, der

indgår i konsolideringen med moderselskaber omfattet af § 266, stk. 3, i lov om

finansiel virksomhed, eller tilsvarende NEP-krav på konsolideret niveau fastsat for

16. februar 2018

Dok. nr. 578774-v1

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 184 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

et moderselskab i et andet EU-land efter dette lands lovgivning. Det er begrun-

det i, at det forventes, at NEP-kravet for sådanne moderselskaber vil være så

højt, at de samlede krav til gældsbufferen og NEP overstiger 8 pct. af passiverne

på konsolideret niveau.

Realkreditinstitutter i en koncern med hjemland i øvrige EU-lande

Det er vigtigt, at der i lovudkastet sikres level playing field mellem realkreditinsti-

tutter, der indgår i koncerner med hjemland i Danmark og realkreditinstitutter,

der indgår i koncerner, der har hjemland i øvrige EU lande. Vi lægger vægt på,

at koncernstukturer på tværs af landegrænserne tages i betragtning i lovforsla-

get med henblik på at opnå ens regler.

Høringssvar

Derfor er der brug for, at det i lovforslaget præciseres, at for realkreditinstitutter,

der indgår i koncerner, der har hjemland i øvrige EU lande, er kravet til gældsbuf-

ferens niveau parallelt til det krav, der stilles til realkreditinstitutter, der indgår i

koncerner med hjemland i Danmark. Således bør kravet til realkreditinstitutter, der

indgår i koncerner beliggende i et andet EU land, betinges af, at kun i tilfælde,

hvor NEP kravet i forhold til de samlede passiver ikke opfyldes på konsolideret

niveau i koncernen, overgår kravet til at være institutspecifikt. Dog skal det

gældsbufferkrav, der stilles til øvrige realkreditinstitutter, der indgår i en koncern

beliggende i Danmark, naturligvis efterleves af realkreditinstitutter, hvis modersel-

skab er beliggende i et andet EU land.

Ikrafttrædelse af ændret niveau for gældsbufferen

Det fremgår ikke af udkastet til lovforslaget, hvornår det nye samlede 8 pct.’s

krav skal være opfyldt. Det bør fremgå eksplicit af loven.

Det nuværende krav i lov om finansiel virksomhed (§ 125 i) til gældsbufferen på 2

pct. af det uvægtede realkreditudlån indfases frem til 2020. Med lovforslaget

hæves kravet til gældsbufferen for visse institutter, og vi lægger derfor vægt på

en længere indfasning, som giver den fornødne tid til tilpasning. Konkret vil vi fo-

reslå en lineær indfasning frem til den 1. januar 2022. Denne dato ligger i naturlig

forlængelse af den foreslåede evaluering senest i 2021 samt den forventede ind-

fasning af Finanstilsynets krav om fuld subordinering på NEP-midler også i 2022.

Øvrige bemærkninger til lovudkastet

§ 1, nr. 1

Det er vores vurdering, at læsevenligheden af definitionen af struktureret indlån

kan forbedres ved at anvende den systematiske oplistning af teksten i litra a) til

d) i artikel 4, stk. 1, nr. 43, i MiFID II. Der er ikke tale om en materiel ændring, men

alene en mere læsevenlig tekst.

16. februar 2018

Dok. nr. 578774-v1

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 184 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

§ 1, nr. 3

Udpegning af SIFI’er

Til formuleringen omkring udpegede SIFI’er i forslaget til nyt § 125 i, stk. 2, skal det

bemærkes, at §§ 308 og 310 i lov om finansiel virksomhed ikke indeholder hjem-

mel til at udpege ”koncerner” som SIFI’er. Det er pengeinstitutter, realkreditinsti-

tutter eller fondsmæglerselskaber I, der udpeges på individuelt, delkonsolideret

eller konsolideret grundlag. § 125 i, stk. 2, bør tilpasses i formulering til dette.

Krav på konsolideret niveau

NEP-kravet i § 266, stk. 3, gælder på konsolideret niveau, hvorimod det foreslåe-

de § 125 i, stk. 2, gælder for hele koncernens passiver. Vi går ud fra, at der ikke

bør være denne forskel, og derfor bør det præciseres, at kravet i det foreslåede

§ 125 i, stk. 2, også kun gælder på konsolideret niveau.

16. februar 2018

Dok. nr. 578774-v1

Høringssvar

Præcisering af bestemmelsen

Formuleringen af 2. punktum i § 125 i, stk. 2 kan give indtryk af, at alle realkreditin-

stitutter, der er en del af en koncern er undtaget. Bestemmelsen bør præciseres.

Der skal bl.a. sondres mellem, om realkreditinstituttet er – eller ikke er – underlagt

konsolideret tilsyn, herunder om der indgår et institut omfattet af NEP-krav i det

konsoliderede tilsyn (eksempelvis et institut omfattet af § 266, stk. 1 og 2 i lov om

finansiel virksomhed). Såfremt et institut omfattet af NEP-krav indgår i det konsoli-

derede tilsyn, bør det fremgå, om det pågældende instituts NEP-krav indgår i

beregningen af 8 pct.-kravet.

Endelig kan også være nyttigt med en præcisering af, om niveauet for gælds-

bufferen i det nye forslag til § 125 i, stk. 2, fastsættes af Finanstilsynet, eller om det

er en løbende residual, som realkreditinstituttet skal sørge for er opfyldt.

Minimumsniveau for gældsbufferen

Den ændrede formulering af § 125 i, stk. 1 og den nye § 125 i, stk. 2 i lov om fi-

nansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 2 og 3, vil under normale omstændig-

heder blive læst således, at der ikke længere er krav om, at gældsbufferen i et

realkreditinstitut altid som minimum skal være 2 pct. Dermed vil niveauet for

gældsbufferen i realkreditinstitutter, der er udpeget som systemisk vigtige eller

som indgår i konsolideringen med et institut, der er udpeget som systemisk vigtigt,

alene afhænge af, at minimumskravet på 8 pct. af henholdsvis instituttets eller

koncernens samlede passiver er opfyldt. Vi har samtidig bemærket, at det i be-

mærkningen i sidste afsnit på side 17 i lovforslaget fremgår, at gældsbufferen for

et realkreditinstitut ikke kan falde under 2 pct.

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 184 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Det vil derfor være nyttigt med en præcisering af, om der er et minimumsniveau

for gældsbufferen eller ej.

Desuden fremgår det i bemærkningerne i næstsidste afsnit på side 17, at det

med de nye krav sikres, at niveauet for nedskrivningsegnede passiver sammen-

holdt med gældsbuffer er internationalt konformt. Hvis der er et minimumsniveau

for gældsbufferen for danske realkreditinstitutter, ses denne konformitet ikke at

være til stede for realkreditinstitutter.

§1, nr. 9

I forslaget til ny § 267, stk. 3 bør betingelse 1 formuleres således ”De

pågældende

instrumenter skal senest i afviklingssituationen kontraktuelt kunne nedskrives

og/eller konverteres uden brug af bail-in værktøjet.”

§ 125 i, stk. 5, nr. 5 i Lov om finansiel virksomhed

Nr. 5 i § 125 i, stk. 5 i lov om finansiel virksomhed, som refererer til Basel I gulvkra-

vet, bør udgå, da gulvet er ophørt ved udgangen af 2017.

16. februar 2018

Dok. nr. 578774-v1

Høringssvar

Vi står til rådighed for en uddybning af vores samlede bemærkninger og delta-

ger også gerne i et møde herom.

Med venlig hilsen

Ane Arnth Jensen

Viceadministrerende direktør

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 184 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Til Finanstilsynet.

FinansDanmark har afgivet høringssvar i forhold til udkast til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed,

hvidvaskloven, lov om kapitalforvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Lovudkastet bestemmelser

omhandler bl.a. gældsbufferkravet for realkreditinstitutter, der er udpeget som systemisk vigtige eller som indgår

i konsolidering med et institut, der er udpeget som systemisk vigtigt. FinansDanmarks høringssvar omhandler

primært de i lovudkastet omtalte bestemmelser, men det påpeges også på side 2, at FinansDanmark anmoder

om, at det i analysen af økonomisk konsekvenser specifikt analyseres, hvilke omkostninger lovforslaget vil have

for de nye statsgaranterede lån til almennyttige boligforeninger, og om denne omkostning står i et rimeligt

forhold til det faktum, at disse eksponeringer i anden sammenhæng betragtes som værende risikofrie.

LR Realkredit vil gerne, som eneste ikke SIFI realkreditinstitut, og derfor ikke omfattet af lovforslaget foreslå, at

der i forbindelse med hele evalueringen af gældsbufferkravet for både SIFI-institutter og ikke SIFI-institutter

foretages en konkret evaluering af, om der er mulighed for at ændre på gældsbufferkravet for udlån, der er ydet

efter den nye model for finansiering af almene boliger, hvor staten stiller garanti for 100 pct. af udlånene og 100

pct. garanti for de tilhørende realkreditobligationer, som udstedes fra et særligt kapitalcenter.

Vi finder, at det er et unødigt hårdt krav at fastholde en gældsbuffer opgjort ud fra det uvægtede realkreditlån for

dette specielle udlånsområde.

Vi står naturligvis til rådighed for en uddybning af ovenstående på et møde.

Venlig hilsen

Claus Boholm

Underdirektør

Direkte: +45 33 42 08 31

[email protected]

LR Realkredit A/S

Nyropsgade 21

1780 København V

+45 33 12 75 00

L 184 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren