Det næste punkt på dagsordenen er:

16) 1. behandling af lovforslag nr. L 184:

Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. og forskellige andre love. (Styrket indsats mod hvidvask m.v. i den finansielle sektor, indførelse af nye former for alternative investeringsfonde, ændringer af grænsen for prospektpligt, m.v.).

Af erhvervsministeren (Brian Mikkelsen).

(Fremsættelse 14.03.2018).

Vi åbner med hr. Morten Bødskov, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det, formand. Det er fuldstændig rigtigt, som det er sagt, at det er et lovforslag, L 184, som vi nu skal behandle, hvis formål er at sikre, at vi bedre kan efterleve reglerne vedrørende et i øvrigt bredt ønske her i Folketinget om en stærkere indsats på hvidvaskområdet blandt de finansielle virksomheder. Lovforslaget er bl.a. udtryk for en udmøntning af den aftale, som vi lavede her i 2017, som handlede om en styrket indsats på hvidvaskningsområdet i den finansielle sektor. Derfor er Socialdemokratiets holdning til lovforslaget også meget klar: Vi kan støtte lovforslaget.

Bare for lige at læse forslaget ganske hurtigt op, så skærpes kravene for lederne i den finansielle sektor, således at der skabes et retligt grundlag for at gribe ind over for hvidvaskere og ledende medarbejdere, der ikke lever op til det ansvar, som de måtte have i den finansielle sektor. Det er de såkaldte fit og proper-regler, som er regler for hæderlighed og egnethed i den finansielle sektor. Så gives der med lovforslaget mulighed for at fratage de her medarbejdere deres arbejdsopgaver i den finansielle sektor. Der sikres endvidere mulighed for i yderste konsekvens at inddrage finansielle virksomheders tilladelse til at drive egentlig finansiel virksomhed. Så stilles der i lovforslaget ud over en række andre ting bl.a. også skærpede krav i forbindelse med genanvendelse af sikkerhedsstillelse i forbindelse med investeringer. Det har til formål at styrke gennemsigtigheden og stabiliteten på det finansielle marked samt også internt i de finansielle virksomheder.

Finanstilsynet får også øgede beføjelser med lovforslaget. Det synes Socialdemokratiet også er ganske fornuftigt. Det vedrører bl.a. krav om meddelelsespligt til Finanstilsynet for eksterne revisorer, som opdager bekymrende forhold i en finansiel virksomhed. Bl.a. får Finanstilsynet også nu muligheder for at gribe tidligere ind over for det, der er i lovforslaget er defineret som nødlidende virksomheder. Nu skal man så kunne gribe ind over for virksomheder, som er det, der er beskrevet som forventelig nødlidende, tidligere end normalt og eksisterende i dag.

Alt i alt et udmærket lovforslag, som er udtryk for en stor, bred aftale, som vi har lavet her i Folketinget, om en skærpet indsats over for hvidvask i den finansielle sektor. Det støtter Socialdemokratiet, og jeg skulle sige fra Det Radikale Venstres ordfører, hr. Martin Lidegaard, at Det Radikale Venstre også støtter forslaget.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Det her er jo et meget omfangsrigt forslag, og spørgsmålet om hvidvask er sådan set kun et lille hjørne af det. Et af de andre store elementer handler om regulering af realkreditsektoren, solvenskravene inden for realkreditten, og der må jeg bare sige, at når jeg læser Nationalbankens høringssvar, er der nogle alarmklokker, der ringer lidt. De skriver bl.a.: »Fastholdelsen af en ikke risikobaseret tilgang til realkreditinstitutters rekapitalisering er i modstrid med udviklingen inden for risikostyring gennem mange år og imod den danske tilgang … Det giver incitamenter til at øge rislkotagningen og øger dermed risikoen for, at staten må træde til og garantere realkreditinstitutterne i en situation, hvor samfundsøkonomien i forvejen er presset.«.

Hvad tænker Socialdemokratiet om Nationalbankens ganske kritiske høringssvar i forhold til solvenskravene til danske realkreditinstitutter, og at man sidder dem overhørig?

Ordføreren.

Det synes vi ikke vi gør. Vi synes, vi i en række sammenhænge i øvrigt diskuterer, hvad der skal ske med realkreditten og realkredittens fremtid. Hr. Pelle Dragsted har jo selv været yderst involveret i spørgsmålet om Nykredit, hvor det i den forbindelse meget har handlet om spørgsmålet om børsnotering eller ej, og hvor der er blevet fundet en model med pensionskasser, som var inde at sikre stabiliteten for Nykredit i fremtiden. Vi synes ikke, det er noget, som ud over det, der er kommenteret fra ministeriets side, bør give anledning til nogen bekymringer. Vi synes, det virker ganske fornuftigt.

Spørgeren.

Men her 10 år efter finanskrisen, hvor skatteyderne kom til at stå med en meget, meget stor regning, fordi der ikke var en tilstrækkelig kapitalisering i den danske finanssektor, bør der så ikke – og jeg ved, det her er et kompliceret spørgsmål om, hvilke krav vi stiller til realkreditten, og i sidste ende skal den kapitalisering jo hentes på bidragssatser, medmindre man kunne sætte sine udbytteudbetalinger lidt ned – for os alle sammen her lige være en alarmklokke, der ringer, når Nationalbanken, som jo trods alt har rollen som finansiel vagthund, siger, at det her ikke er godt nok?

Ordføreren.

Jo, selvfølgelig. Vi følger det hele tiden, og jeg har selv været med til at lave, jeg ved snart ikke, hvor mange bankpakker på det her område, og jeg synes da, det er glædeligt, at Enhedslisten går så meget op i det, som de gør, og jeg håber da også, at der vil være bred støtte til det, som jeg tror vi kommer til at lave fremover på det her område. Vi følger det hele tiden nøje. Jeg synes ikke, at der her er noget, som giver anledning til, at vi skal gøre noget ekstraordinært.

Hvis man ser på, hvad vi rent faktisk har lavet gennem de senere år, tror jeg også, hr. Pelle Dragsted vil være enig i, at der er lavet rigtig meget. Der er sat ny lovgivning i søen, endda så meget, at nogen, som i øvrigt måske i starten har været lidt skeptisk over for den her lovgivning, synes, at det nu for alvor er for meget. Det mener Socialdemokratiet ikke, skal jeg hilse og sige, og vi kan sagtens diskutere, om der er behov for yderligere opstramninger for at sikre stabiliteten i den finansielle sektor.

Det er rigtigt nok, at et af de steder, hvor vi så har taget fat – og det er en del af det her lovforslag – er inden for hvidvaskningsområdet, som hr. Pelle Dragsted påpeger, hvor man nu også kan se sager, som gør, at det jo ikke ligefrem er stabilitet, som kommer ud af det her område, hvis det får lov til at løbe løbsk. Derfor synes vi, det er et meget fornuftigt lovforslag, og at der bliver strammet op på den del også.

Tak til ordføreren. Vi går videre til hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Hvis man kigger på erhvervsministerens skriftlige fremsættelse af det her lovforslag, vil man se, at der i indledningen af lovforslaget står, at det gennemfører en række ændringer af det finansielle område, bl.a. som led i den styrkede indsats mod hvidvask m.v. Der er ikke noget odiøst i den sætning, men jeg vil sige, at netop forkortelserne bl.a. og m.v. er ret kendetegnende for, hvad det her lovforslag indeholder.

For der er jo også andre delelementer end bare sådan lige det med hvidvask i det her lovforslag, som det også fremgik af Enhedslistens ordførers spørgsmål til hr. Morten Bødskov. Hvis man var fiskeriordfører, ville man nok sige, at det er alt godt fra havet. Det er i hvert fald en lang række af forskellige delinitiativer, der ligger i lovforslaget.

Men det skal ikke ændre på, at Dansk Folkeparti er positivt indstillet over for alle de elementer, som der ligger i lovforslaget. Vi synes, det er fint, at vi forbedrer Finanstilsynets mulighed for at kunne gribe ind over for virksomheder, der groft eller i gentagne tilfælde går ind og overtræder hvidvaskloven og de nye aftaler, som vi jo også har lavet både på skatteområdet og erhvervsområdet i forhold til øget hvidvaskregistrering.

Egnetheds- og hæderlighedskravene var hr. Morten Bødskov inde på i sin ordførertale, og det er jo sådan set ganske, ganske fornuftigt, at vi får stillet større krav til ledelsesmedlemmer i den her type af virksomheder inden for den finansielle sektor. Det er også et element, som jeg synes giver god mening og er sund fornuft.

Så lægges der op til nogle nye typer af alternative investeringsfonde, og det er selvfølgelig fint, at vi får en sidestilling imellem den danske del af branchen og den udenlandske, således at konkurrencen vil foregå på et operationelt mere ligeværdigt grundlag. Det hilser vi i Dansk Folkeparti velkommen.

Med hensyn til gældsbufferen for systemisk vigtige koncerner og realkreditinstitutter lægger man op til, at denne også bliver ændret. Det var jo også det, som der var lidt debat om for lidt siden, hvor det blev diskuteret, om det så er fornuftigt eller forstandigt, eller om det er begge dele. Og der vil jeg sige, at Dansk Folkeparti egentlig er positivt indstillet over for det, set i forhold til at hvis ikke vi gør det, som vi gør med den her del af lovforslaget, vil det være til ugunst for den troværdighed, som vi alle sammen har en interesse i der er, med hensyn til at vores kreditinstitutter til enhver tid både kan foretage tilstrækkelige hensættelser og kan håndtere krisesituationer i forbindelse med tab.

Som det også står i lovforslaget, skal der være troværdige afviklingsplaner i forhold til de enkelte finansieringsinstitutter, og der skal investorerne jo have en stor tillid til dem. Det skal sikre, at vi derved også får en stor efterspørgsel på f.eks. danske obligationer, og det har jo en klar betydning for, hvilken rente de enkelte obligationer ender med, når den bliver lignet ud på de enkelte låntagere.

Så Dansk Folkeparti synes, det her er et meget fornuftigt forslag, og vi kan støtte det. Jeg vil gerne sige afslutningsvis, at hvis man kigger på høringssvarene set i forhold til det med hvidvaskområdet, så synes jeg måske, at erhvervsministeren skulle sætte sine folk i departementet eller andre til at svare lidt på den bekymring, som der kommer fra Finans Danmark, når man her påpeger, at lovforslaget lægger op til, at der reelt vil kunne foretages en uens praksis, i forhold til hvornår Finanstilsynet kan trække en virksomheds tilladelse eller inddrage en registrering eller ej.

Jeg synes, det er vigtigt, at vi får det præciseret. Jeg er i hvert fald tilhænger af, at vi har en ens praksis og ikke en uens praksis. Men det må komme an på den lovbehandling, der kommer nu, set i forhold til både anden og tredje behandling af forslaget. Men vi kan som sagt støtte det samlede lovforslag.

Tak til ordføreren. Den næste er hr. Torsten Schack Pedersen, partiet Venstre. Værsgo.

Tak for det. Det er et stort lovforslag, vi behandler, men udgangspunktet er, som det er blevet nævnt, at vi udmønter elementer af den brede politiske aftale om en styrket indsats mod hvidvask, som vi indgik i den finansielle forligskreds tilbage i juni sidste år. Og så er der en række ændringer i den finansielle lovgivning som følge af EU-regulering på området og en masse mere. Jeg tror ikke, tiden tillader, at jeg gennemgår dem alle sammen, og de centrale ting er selvfølgelig blevet nævnt, men jeg vil alligevel fremhæve de vigtigste ting. For hvidvask er noget, som fylder meget, og det er vigtigt, at vi griber effektivt ind over for hvidvask og er i stand til at imødegå det.

Derfor er der bl.a. et skærpet ledelsesansvar i penge- og realkreditinstitutter på hvidvaskområdet og også en indsats, der går på, at hvis der eventuelt er en manglende efterlevelse af reglerne, vil det indgå i egnetheds- og hæderlighedsvurderingen af direktionsmedlemmerne. Det betyder også, at Finanstilsynet fremover vil have mulighed for at påbyde en virksomhed at afsætte den hvidvaskansvarlige, hvis vedkommende ikke formår at opfylde kravene på området.

I forbindelse med høringssvarene har der været en diskussion om, hvorvidt det så er Finanstilsynet, der afskediger folk. Nej, det er opgaven, man bliver frataget, men man kan stadig væk være ansat i den pågældende virksomhed. I særlig grove eller gentagne tilfælde, hvor man overtræder hvidvaskloven, har Finanstilsynet også mulighed for at inddrage virksomhedens tilladelse. Det vil selvfølgelig være det ultimative indgreb, men der skal man altså også have foretaget særdeles grove handlinger og begået gentagne overtrædelser af hvidvaskloven.

Desuden er der en række initiativer til grundlæggende at sikre en robust og effektiv afviklingsplanlægning og håndtering af nødlidende institutter, hvis vi skulle havne i en sådan situation igen. Det indebærer bl.a., at niveauet for gældsbufferen ændres, så det sikres, at summen af kapitalkrav, gældsbufferkrav og netkrav udgør mindst 8 pct. af de samlede passiver i de systemisk vigtige finansielle koncerner og realkreditinstitutter. Det skal være med til at underbygge, at der er en høj grad af tillid til koncerner, pengeinstitutter og realkreditinstitutter i Danmark. Det har vi alle sammen brug for, og det har vi stor gavn af, både private forbrugere, men også virksomheder, for det er med til at sikre, at man kan få finansielle ydelser til en konkurrencedygtig pris. Der er det afgørende, at der er tillid til de finansielle aktører på markedet.

Der indføres også en ny kreditorklasse i konkurshierarkiet, og det giver god mening, da det kan skabe større klarhed om gældsinstrumenters placering og medvirke til en mere retvisende prissætning til gavn for institutter og investorer. Det gennemføres også med dette forslag.

Så er der også implementeringen af yderligere EU-regulering. Ud over det med kreditorklassen er der en ændring af grænsen for, hvornår et prospekt skal anmeldes til Finanstilsynet, hvor vi hæver grænsen fra 5 mio. kr. til 8 mio. kr. Og der er såmænd endnu flere elementer. F.eks. skaber vi bedre konkurrence i forhold til at skabe mulighed for nye investeringsklasser, hvor vi har et lille hul i markedet, fordi vi ikke har haft de regler, som findes i vores nabolande. Det giver selvfølgelig også god mening, at vi sikrer de muligheder herhjemme, således at konkurrencen og valgmuligheden for forbrugerne kan blive endnu større.

Så bundlinjen er, at vi står med en lang række forskellige elementer, som grundlæggende handler om at styrke tilliden til den finansielle sektor, skabe større klarhed og styrke indsatsen mod hvidvask. Det giver rigtig god mening, og derfor støtter vi fra Venstres side alle elementer i lovforslaget. Og jeg har lovet at hilse fra Liberal Alliance og sige, at de også støtter lovforslaget.

Tak til hr. Torsten Schack Pedersen. Så går vi videre til hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten. Værsgo.

Mange tak. Det her er jo et af de her såkaldte bunkeforslag, vi desværre ofte behandler på det finansielle område. Det er ca. 500 sider tung finansiel erhvervsjura. Der er tale om en række komplicerede ændringer af allerede kompliceret lovgivning. Det bliver præsenteret som et spørgsmål om at ændre reglerne for hvidvaskning, men den del, der handler om hvidvaskning, er kun et lillebitte hjørne af et meget omfangsrigt forslag. Man kan godt, hvis man skal anlægge et mere principielt syn på det, spørge, om hele den her regulering, som er nødvendig på det finansielle område, rejser spørgsmålet om, hvorvidt det at overlade det her område fuldstændig til private på frit motiverede virksomheder er den rigtige løsning for vores finansielle sektor. Men det vil nok gå for vidt at rejse den diskussion i dag.

På grund af forslagets omfang er det helt umuligt at nå at behandle de forskellige dele af det, så jeg vil nævne, hvad jeg synes er godt, og hvad jeg synes er mindre godt.

Det, som udgør klare fremskridt i det her forslag, er den del, der handler om hvidvaskning. Det er nogle gode opstramninger og tiltag, der bliver indført der for at dæmme op for noget af det misbrug, der er sket i den finansielle sektor, hvor man kan sige at befolkningens og myndighedernes tillid er blevet brudt. Der er nogle muligheder for at opdage og gribe ind over for hvidvask, som er klare fremskridt. Det er jo en udmøntning af en aftale, som Enhedslisten desværre ikke er med i, som vi meget gerne ville have været med i og også har bedt om at blive en del af, men indtil videre uden held.

Men som sagt er det kun er en lillebitte del af det her store, omfangsrige lovforslag. Der er en række andre elementer i det, som vi er mere bekymret over. Det gælder bl.a. det, at man sætter grænsen for prospektkrav op, sådan at man i flere tilfælde kan slippe for at udarbejde et prospekt. Det er jo noget, der stiller investorer og andre i en mere usikker situation.

Så er vi også bekymrede over etableringen af de her nye alternative investeringsfonde, der, som jeg læser lovforslaget, er ringere reguleret, og hvor Finanstilsynet har mindre indsigt. Jeg mener ikke – og Enhedslisten mener ikke – at vi har brug for mere vildnis i den finansielle sektor. Tværtimod, der er rigeligt med muligheder og krumspring, man kan gøre, når man skal investere sine penge, og det at etablere nye former vil bare gøre hele det her område til et endnu større vildnis, som bliver langt sværere for almindelige borgere at følge med i, og som tjener interessen hos dem, som har en hær af advokater, som de kan sætte ind for at få placeret deres penge og dermed få et større afkast. De her spørgsmål kan man måske sige er mere af ideologisk karakter, og det er måske ikke så underligt, at jeg stiller mig, som jeg gør, til dem.

Men der, hvor jeg måske godt kunne efterspørge lidt større bekymring her i salen, ikke kun fra folk med mine politiske anskuelser, vedrører spørgsmålet om reguleringen af realkreditten, og det handler ikke den her gang om ejerformer eller andet. Det handler simpelt hen om det her forhold med, at realkreditten stadig væk vil være undtaget fra de solvenskrav, som andre dele af finanssektoren er omfattet af. Vi har jo selv i Enhedslisten oprindelig støttet det her med, at man undtog realkreditten fra samme regulering, men jeg må sige, at i takt med de enorme udbetalinger af udbytte, vi lige nu ser, fra de banker, som ejer langt de fleste af realkreditinstitutterne, så bliver det altså svært for mig at fastholde ideen om, at der ikke skulle være råd til at kapitalisere realkreditten bedre, uden at det skulle gå ud over kunderne.

Der er plads til det, og jeg synes, det må vække bekymring, når vi ser Nationalbanken med et så kritisk høringssvar, som der ligger her, og som meget, meget klart siger, at de solvenskrav, der stilles her, ikke er gode nok, at de vil betyde, hvis vi kommer ud i en krise, at man igen kan risikere, at skatteyderne kommer til at hænge på regningen. De vil anspore til en mere risikobaseret adfærd i de koncerner, som omfatter realkredit. Og når jeg læser høringsnotatet, så synes jeg simpelt hen ikke, at ministeren og regeringen udtømmende besvarer den kritik, som er rejst fra Nationalbankens side.

Så vi hælder klart til at stemme nej til det her forslag. Kunne det deles op, så delen om hvidvask stod for sig selv, var det en anden sag, men med den her type af bunkeforslag er det desværre ikke muligt.

Tak til hr. Pelle Dragsted. Den næste ordfører, jeg kan se i salen, er fru Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti.

Som flere af mine kolleger har været inde på, er der mange, mange forskellige elementer i L 184 – det lovforslag, som vi behandler i dag.

Lad mig starte med det positive, nemlig den del af lovforslaget, der omhandler hvidvask – det støtter vi. Der er klare forbedringer, og det omfatter bl.a. Finanstilsynets muligheder for bedre at kunne gribe ind over for hvidvask. Det er en vision, vi har haft længe, og som vi også har lavet en aftale med regeringen om, som vi synes er god.

Det er jo desværre også et område, der diskuteres rigtig meget lige nu, fordi vi har en stor dansk bank i en omfattende sag omkring formodet hvidvask, som bliver ved med at rulle, og som vi ikke har hørt det sidste om endnu. Der håber jeg også, at vi, når vi nu med det her lovforslag forbedrer Finanstilsynets muligheder for at kunne gribe ind, på et andet tidspunkt, når det er mere passende, netop diskuterer Finanstilsynets rolle og muligheder og habilitet i forhold til at gribe ind over for hvidvask. Men den diskussion må vi tage på et andet tidspunkt.

Et andet element i lovforslaget er prospektforordningen. Ligesom min kollega hr. Pelle Dragsted er jeg også meget kritisk over for den. Vi har set en meget stor dansk virksomhed, som faldt til jorden med et brag efter at have spekuleret i oliepriser, og som havde afleveret et prospekt, der var – for at sige det mildt – manipulerende og misvisende; men fordi man ikke overholder reglerne om, at man skal give retvisende oplysninger, så er det jo ikke en grund til at slække på kravene eller fjerne dem helt.

I forhold til gældsbuffere og systemisk vigtige finansielle institutioner har vi det samme problem, som Enhedslisten har. Vi har i mange år dyrket den her romantiske fortælling om dansk realkredit som noget særlig dansk, og som det, der igennem 200 år har givet almindelige danskere mulighed for at få billige lån. Det er en sektor, der – i hvert fald indtil 1989 – som noget helt særligt var afskåret fra resten af det finansielle system. Der har vi i de senere år set, hvordan det i høj grad er blevet brugt som en malkeko for de banker, der i høj grad ejer mange af realkreditinstitutterne.

Derfor er den klokkeklare opdeling mellem realkreditsektoren og resten af den finansielle sektor i store træk ikkeeksisterende. Derfor er det også – og det var egentlig også det, jeg hørte hr. Pelle Dragsted sige – tid til at diskutere, om vi skal blive ved med at dyrke den her romantiske forestilling om realkredit som noget særligt enestående og som noget for sig selv, når det i den grad er blevet en integreret del af finansielle supermarkeder, og når vi kan se, at en stor del af det overskud, der kommer fra realkreditinstitutter, bliver kanaliseret videre til bankerne og udbetalt som udbytter til aktionærerne.

Vi har set, at nogle af landets største banker har rekordoverskud, og at de betaler rekordstore udbytter, delvist finansieret af den profit, der bliver skabt inden for realkreditinstitutterne. Derfor giver den opdeling ikke mening længere. Det gør indtryk, når Nationalbanken i så kraftige vendinger advarer mod manglende polstring og nogle særkrav til realkredit, som måske ikke giver så meget mening længere, når vi ser, hvor tæt sammenbundet de er med resten af den finansielle sektor.

Jeg synes, at der er så mange ubesvarede spørgsmål, som vi skal diskutere i udvalgsarbejdet, fordi det her er så enormt omfattende, og derfor vil jeg stille en masse skriftlige spørgsmål til ministeren. Men vores umiddelbare holdning er, at det eneste, vi kan sige med sikkerhed nu, er, at vi helt klart støtter op om hvidvaskdelen. Det plejer også at være sådan, at når der er partier, der har et stærkt ønske om at opdele et lovforslag, som er et bunkelovforslag, så respekterer man det – også fordi vi så kan få mulighed for som minimum at stemme for et lovforslag, der udmønter en aftale, som vi selv er med i, og som vi er glade for.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Så er vi nået til hr. Anders Johansson, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Lovforslaget, som vi behandler nu, indeholder, som flere ordførere også har været inde på, en hel del elementer på det finansielle område, bl.a. bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering. Og for at starte med det sidste, altså hvidvask og terrorfinansiering, udmønter den ene del af lovforslaget, som flere også har nævnt, den aftale om en styrket indsats mod hvidvask i den finansielle sektor, som vi lavede her i forligskredsen sidste sommer. De initiativer, som vi gennemfører nu i forlængelse af aftalen, drejer sig om øget anvendelse af egnetheds- og hæderlighedskravet og mulighed for i særlig grove tilfælde at inddrage finansielle virksomheders tilladelse til at drive virksomhed samt et øget ledelsesansvar for bankens ledelse.

Det Konservative Folkeparti er jo en del af aftalen om en styrket indsats mod hvidvask, og derfor støtter vi naturligvis også de initiativer, som der foreslås i lovforslaget. Hvidvask og terrorfinansiering skal vi bekæmpe, og vi skal gøre vores yderste for at sikre, at danske finansielle virksomheder har et skarpt fokus på at undgå at blive brugt eller misbrugt til hvidvask eller anden kriminalitet. Det Konservative Folkeparti støtter, at vi strammer reglerne på området, som vi gør med det her lovforslag, ligesom vi tidligere har strammet lovgivningen.

Den finansielle sektor har allerede kvitteret ved at skrue op for monitoreringen af uretmæssige transaktioner, sådan at der nu er langt over 1.000 årsværk i den danske finanssektor, som er beskæftiget med netop at bekæmpe hvidvask og andre former for økonomisk kriminalitet. Og det tager vi som et tegn på, at bekæmpelsen af hvidvask er noget, man tager meget, meget seriøst i branchen. Det er et tegn på, at de politiske signaler, som vi har sendt, og den stramning af lovgivningen, som vi har foretaget, har haft en stor effekt.

Lovforslaget indeholder ud over indsatsen mod hvidvask også en række initiativer, som har til formål at sikre, at den finansielle branche bliver mere robust i en situation, hvor f.eks. en krise skulle indtræffe. Og de initiativer har de foregående ordførere også nøje redegjort for, så der vil jeg også bare sige herfra, at dem kan vi bakke op om. Så er der også et forslag om prospekter, hvor man foreslår at hæve grænsen fra de nuværende 5 mio. euro til 8 mio. euro, i forhold til hvornår et prospekt skal anmeldes til Finanstilsynet. Det synes jeg er rigtig fornuftigt, for det bidrager jo alt andet lige til, at det bliver lettere for virksomheder at rejse kapital, hvis der er tale om mindre transaktioner, og vi synes sådan set, det er fornuftigt at gøre reglerne mere smidige på det område.

Så vi bakker selvfølgelig lovforslaget op.

Der er et par korte bemærkninger. Først er det hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten.

Det er lidt det samme spørgsmål som før. Nu kender jeg jo Konservative som et parti, som i den grad plejer at have en respekt for de samfundsinstitutioner, som er sat i verden for bl.a. at sørge for, at også vi som politikere ikke kommer til at tage forkerte beslutninger. Og derfor vil jeg egentlig bare gerne spørge, om det ikke bekymrer ordføreren for Konservative, at Nationalbanken er så kritisk i sit høringssvar – bl.a. i forhold til at man med den her lovgivning ikke i tilstrækkelig grad går ind og sikrer, at danske realkreditinstitutter, der indgår i de her finansielle supermarkeder, altså i større koncerner sammen med banker, ikke er polstret godt nok, og at den måde, man beder dem om at polstre sig på, ikke er risikoafhængig og dermed kan anspore til en risikabel adfærd. Er det ikke noget, der gør indtryk på ordføreren?

Ordføreren.

Nej, det er det ikke. Jeg har selvfølgelig respekt for, at man i Nationalbanken kan have en holdning til solvens i det danske realkreditsystem. Men jeg synes grundlæggende, at vi har en rigtig solid sektor i Danmark. I kriseårene så vi jo, hvordan det danske realkreditmarked faktisk klarede sig rigtig godt, og det er et tegn på, at selv når krisen kradser, har vi altså en sektor, som er relativt godt polstret. Og derfor har jeg også tillid til, at det er tilstrækkeligt.

Vi skal også huske på, at hvis vi går ind og gennemfører strengere krav til polstringen, vil det alt andet lige betyde, at det bliver dyrere at være kunde i realkreditinstitutterne.

Spørgeren.

Det behøver det så ikke. De udbytter, der er blevet udbetalt i de seneste år, er jo ikke udbytter, der er nødvendige for at tiltrække investorer. Så selvfølgelig kunne man polstre sig selv, hvis kravene blev stillet, ligesom man også kan gøre det med den kontracykliske kapitalbuffer, som er på vej – og det vil jeg i øvrigt rose regeringen for – i forhold til de finansielle institutioner.

Men Konservative var jo også med til at gennemføre en lang række af de dereguleringer af den finansielle sektor op til finanskrisen, hvilket jo efterfølgende fik kritik for at have været medvirkende til krisen. Og så er det jo sådan lidt nonchalant at sige, at man ikke lytter til statens vagthund, og at det ikke gør ordføreren noget. Altså, bør man ikke – med den historik, som ordførerens eget parti også har for at bygge op til den krise, der skete sidst – være lidt mere forsigtige?

Ordføreren.

Som jeg sagde i mit første svar har jeg selvfølgelig respekt for, at man har en holdning i Nationalbanken til det her. Det kan man have en holdning til. Men jeg synes jo bare, at erfaringen viser, at det danske realkreditmarked altid har været rigtig, rigtig solidt, og det er rigtig solidt. Og selv i kriseårene var det stadig væk solidt og klarede sig rigtig godt, og det har rigtig høje ratings rundtomkring. Så hvis man fører det her, som Nationalbanken foreslår, ud i livet, så vil det bare blive dyrere at være realkreditkunde i Danmark. Det er min klare overbevisning, og så kan man tale om udbytte og alt muligt andet, men det koster alt andet lige penge at stille kapital til rådighed; så vil man jo bare kræve flere penge ind i bidragssatser. Og det synes jeg ikke, man skal. Det er i hvert fald ikke noget, vi har nogen interesse i.

Tak. Så er det fru Lisbeth Bech Poulsen.

Tak. Det vil jeg gerne forfølge lidt, for er ordføreren ikke enig i, at realkreditobligationer er noget, der ikke burde have et højt afkastkrav på linje med mere risikable investeringer? Det er det ene – men nu blev det proppet ind i den samme diskussion på linje med alt mulig andet. Danske Bank har lige holdt generalforsamling og har et afkast på 13,6 pct. Er det ikke det, man normalt vil kalde overnormal profit, i forhold til at noget af det jo er overskud, der er kommet fra realkreditdelen, og som bliver ført over banken videre ud til aktionærerne.

Det andet er, at man netop kunne leve op til det, som Nationalbanken foreslår, ved bare at lade være med at tage al den profit, der er blevet genereret inden for realkreditsektoren og udbetalt til aktionærerne?

Ordføreren.

Jeg synes jo, at spørgeren blander tingene lidt sammen. For fru Lisbeth Bech Poulsen siger, at man får 13 pct. i afkast på realkreditobligationer. Det er jo bare ikke rigtigt. Det får man på den egenkapital, man stiller til rådighed som pengeinstitut – uden at jeg kender det eksakte tal. Men selvfølgelig vil man alt andet lige kræve et højere afkast på den egenkapitalfinansiering, man stiller til rådighed som egenkapitalfinansiering, i modsætning til fremmedfinansiering.

Så spurgte fru Lisbeth Bech Poulsen, om jeg synes, at renten er tilpas på de danske realkreditobligationer. Altså, det synes jeg jo markedet skal bestemme. Det er et marked, der bestemmer rentefastsættelsen, og jo tryggere et marked vi har, jo bedre markedet bliver struktureret, sat sammen, jo bedre en rente får de danske boligejere selvfølgelig også, når de skal optage realkreditlån. Jeg synes faktisk, at vi har en rigtig god balance i øjeblikket, og det vil jeg være rigtig ked af hvis vi begynder at skulle lave om på.

Spørgeren.

Jeg tror, vi taler lidt forbi hinanden. Jeg sagde ikke, at der skulle være 13,6 pct. på realkredit. Jeg siger, at det er det, aktionærerne får stillet i udsigt af et overskud, der bl.a. er genereret fra realkreditsektoren – noget af det mest sikre, vi har. Så siger Nationalbanken: For at være helt sikker på solvens vil det kun kræve en del af den profit, som jo er genereret fra boligejerne – at den ikke bliver videreført en til en til aktionærerne, men at man tager noget af den til at sikre nogle solvensniveauer, som Nationalbanken synes er mere sikre.

Ordføreren.

Nu er det så fjerde gang, jeg får det samme spørgsmål. Jeg har helt overordnet den holdning, at vi skal lade markedet bestemme, hvordan rentefastsættelsen skal være. Hvis vi går ind og ændrer på det og gør, som Nationalbanken siger her, jamen så vil det alt andet lige blive dyrere at være boligejer. Så vil bidragssatserne stige, fordi der vil være et krav om, at de penge, man stiller til rådighed for markedet, skal man have et afkast af. Så uanset hvordan man vender og drejer det her: Hvis man følger de anbefalinger, vil det blive dyrere at være boligejer, og det har jeg ikke nogen interesse i. Når vi så samtidig ser, at selv i de hårdeste kriseår, vi havde i 00'erne, klarede de danske realkreditobligationer sig rigtig godt, så ser jeg simpelt hen ikke nogen grund til, at vi skal til at ændre på kapitalkravene.

Vi siger tak til den konservative ordfører. Så er vi nået til ministeren, og derfor kan vi give ordet til erhvervsministeren. Værsgo.

Tak for bemærkningerne og den, synes jeg, generelt positive modtagelse af forslaget. Med lovforslaget gennemføres en række initiativer, som har ét mål: at understøtte tilliden til de finansielle virksomheder og det finansielle system som sådan samt robuste finansielle markeder.

Når man sådan læser høringssvarene, synes jeg, man kan se, at der er en generel positiv opbakning til forslagene fra sektoren, og det synes jeg selvfølgelig er positivt. Hr. Hans Kristian Skibby fra Dansk Folkeparti nævner Finans Danmarks høringssvar om ens praksis på tværs af den finansielle lovgivning. Jeg synes, det er et relevant indspark fra DF-ordføreren. Derfor har vi også taget højde for Finans Danmarks høringssvar. Vi har rettet lovforslaget til, så der er ensartet praksis for, hvornår Finanstilsynet kan inddrage en registrering eller trække en tilladelse, hvis hvidvaskbestemmelsen overtrædes.

Der er særlig to områder, jeg gerne vil fremhæve: hvidvask og krisehåndtering af penge- og realkreditinstitutter.

Med lovforslaget udmønter vi dele af vores aftale i den finansielle forligskreds om en styrket indsats mod hvidvask m.v. Ledelsesansvaret i danske pengeinstitutter i forhold til hvidvaskområdet foreslås skærpet for at sikre og tilskynde til, at der er den nødvendige fokus på området. Manglende efterlevelse af reglerne på hvidvaskområdet skal således fremover indgå i egnetheds- og hæderlighedsvurdering af ledelsesmedlemmer i finansielle virksomheder. Anvendelsen af egnetheds- og hæderlighedskravene foreslås desuden udvidet til også at omfatte den hvidvaskansvarlige i institutterne. Hermed sikres det, at vedkommende varetager stillingen på forsvarlig vis, og at Finanstilsynet kan påbyde virksomhederne at afsætte den hvidvaskansvarlige, såfremt vedkommende ikke lever op til kravene. Det foreslås endvidere, at Finanstilsynet ved særlig grove overtrædelser af hvidvaskloven får mulighed for at inddrage virksomhedens tilladelse. Som eksempler på særlig grove overtrædelser kan nævnes undladelse af at overvåge kunder, som udgør en særlig risiko, eller forsætlig eller groft uagtsom undladelse af at indhente oplysninger om kunderne.

Derudover indeholder lovforslaget visse initiativer til at sikre en robust og effektiv afviklingsplanlægning og håndtering af nødlidende institutter. Lovforslaget indebærer bl.a. en ændring af niveauet for gældsbufferen, så det sikres, at summen af systemisk vigtige finansielle koncerners eller realkreditinstitutters kapitalkrav, gældsbufferkrav og det konsoliderede krav til nedskrivningsegnede passiver – det, som vi kalder NEP-kravet – altid vil udgøre mindst 8 pct. af de samlede passiver. Ændringen skal være med til at underbygge tilliden til de systemisk vigtige koncerner og realkreditinstitutter i Danmark.

Med lovforslaget indføres endvidere en ny kreditorklasse i konkurshierarkiet, hvormed der skabes større klarhed om visse gældsinstrumenters placering. Den øgede klarhed og transparens skulle gerne medvirke til en mere retvisende prissætning, herunder til gavn for institutterne selv og investorerne i øvrigt. Det følger af EU-reguleringen og er endvidere et ønske fra sektoren.

Endelig indeholder lovforslaget en række ændringer som følge af EU-reguleringen. Bl.a. implementerer lovforslaget de fornødne ændringer som følge af prospektforordningen, hvormed grænsen for, hvornår et prospekt skal anmeldes til Finanstilsynet, ændres fra 5 mio. euro til over 8 mio. euro. Dermed lettes de administrative byrder, som erhvervslivet er underlagt i forbindelse med udbud af omsættelige værdipapirer.

Med de ord ser jeg frem til den videre behandling af forslaget.

Foreløbig tak til ministeren. Der er en kort bemærkning. Hr. Pelle Dragsted.

Tak for det, og tak for ministerens redegørelse. Det vedrører det her spørgsmål, som jeg har taget op flere gange, om Nationalbankens, synes jeg, meget kritiske høringssvar til lovforslaget her. Når jeg læser regeringens høringsnotat, synes jeg ikke rigtig, man giver et udfyldende svar på det, som der bliver sagt. For det, Nationalbanken jo skriver, er, at de mener, at det, de kalder fastholdelsen af en ikkerisikobaseret tilgang til realkreditinstitutternes rekapitalisering, er »i modstrid med udviklingen inden for risikostyring gennem mange år og imod den danske tilgang til finansiel regulering, som ellers fremføres i internationale fora. Det giver incitamenter til at øge risikotagningen og øger dermed risikoen for, at staten må træde til og garantere realkreditinstitutterne i en situation, hvor samfundsøkonomien i forvejen er presset.« Det betyder, at det ikke vil være muligt at udarbejde troværdige afviklingsplaner for realkreditinstitutterne. Et risikobaseret krav vil betyde, at realkreditinstitutter, som generelt yder meget usikre udlån, skal leve op til lavere krav end pengeinstitutter, hvor udlånet ikke er tilsvarende usikkert osv. osv.

Som jeg læser det, er det en løftet pegefinger, man får. Hvad er regeringens svar til den kritik?

Ministeren.

Jeg tror, spørgeren her har misforstået lovforslaget, for det her er jo ikke, som spørgeren var inde på i nogle af de andre spørgsmål til et par af ordførerne, et spørgsmål om solvenskrav. Det her har ikke noget med solvenskrav at gøre. Det, der lægges op til med lovforslaget, er, at gældsbufferen, som jo er relevant i en afviklingssituation, kan øges for at sikre en troværdig afviklingsplanlægning og dermed også tillid til realkreditten. Så det, forslaget her handler om, er en gældsbuffer, og det har ikke noget med solvenskrav at gøre, og der er det vigtigt, at den gældsbuffer selvfølgelig er stor og robust nok, sådan at der er en tillid også til instituttet bagefter.

Spørgeren.

Som jeg forstår det, jeg har læst, både forslaget og høringssvaret, drejer det sig om, at man har fået en undtagelse fra NEP-kravet til realkreditinstitutter, som man opretholdt, og i stedet har man indført en gældsbuffer, som man så ændrer og faktisk strammer lidt, og det er positivt med det her forslag. Men det, som Nationalbanken siger, er, at det rigtige at gøre var at fjerne undtagelsen fra NEP-kravene for realkreditinstitutterne. Det har jo også tidligere vist sig i en undersøgelse, at det ikke vil belaste kunderne med noget, der er noget som helst problem, og efter de seneste udbytteudbetalinger kan man nok mene, at det burde der være råd til uden at belaste kunderne.

Ministeren.

Der synes jeg igen man lidt blander skidt og kanel sammen, for det, at institutterne har tjent mange penge, har jo ikke noget at gøre med, at vi nu stiller et gældsbufferkrav, som er ret robust, for det skal de jo overholde, uanset om de tjente penge eller ej, og der er holdningen i det her forslag, som repræsenterer regeringens holdning, at det her sikrer en robust og effektiv afviklingsplanlægning for det, som vi kalder SIFI'er, og det er også de realkreditinstitutter, som er SIFI'er. Og der er det klart min vurdering, at de her krav er tilstrækkelige til at sikre det, og de tager også højde for de faktiske risici, og de flugter i øvrigt også med de mindstekrav, som den fælleseuropæiske afviklingsmyndighed, SAB, fastsætter som mindstekrav. Så de flugter med det, der foregår rundtomkring i Europa.

Tak. Så er det hr. Hans Kristian Skibby. Værsgo.

Tak, hr. formand. Nu er det jo et ret kompliceret lovforslag, som indeholder ret så forskelligartede delelementer. Det anerkender vi selvfølgelig også somme tider kan være nødvendigt, for ellers ville vi få rigtig mange lovforslag her i salen. Men jeg prøver altid på i den forbindelse at bide godt mærke i nogle af de kommentarer, der kommer fra dem, der afgiver høringssvarene. Det er jo faktisk kun 21 ud af 121 af de høringsberettigede, som har ulejliget sig med at komme med høringssvar i forhold til det.

I forhold til investeringsfonde håber jeg selvfølgelig ikke, at ministeren har lagt flere forskellige ting ind, end det er muligt at kunne svare på. Finans Danmark siger bl.a. i deres høringssvar:

»Finans Danmark foreslår derfor at anvende betegnelsen »AIF-værdipapirfond«, så AIF-betegnelsen integreres i navnet, og det dermed tydeliggøres, at der er tale om en AIF og ikke en UCITS. Tilsvarende foreslås, at »AIF-VK’er« betegnes »AIF-SIKAV’er«.«

Det var bare 1 af de 500 sider. Som jeg kan forstå på ministerens kommentarer til det ønske, som kommer fra en af høringsparterne, vælger man at imødekomme det. Der vil jeg gerne høre ministeren, om det er noget, ministeren kan argumentere yderligere for hvorfor man har valgt fuldstændig at gøre.

Tak for det. Så er det ministeren.

Jeg nævnte det for ordføreren, også for at give ordføreren ret i påpegningen af de ting, som Finans Danmark har nævnt. Og derfor har vi rettet lovforslaget til, sådan at der er en ensartet praksis for, hvornår Finanstilsynet kan inddrage den her registrering eller trække en tilladelse, hvis man overtræder hvidvaskbestemmelsen. Og det er jo ligesom det, der var svaret, også til den bemærkning, der var fra hr. Hans Kristian Skibby i forbindelse med hans ordførertale. Hvis der er andre spørgsmål og kommentarer, også i forhold til høringen, kan vi sagtens tage dem under behandlingen i udvalget, for min opgave er jo også på vegne af Folketinget at lytte, hvis der er relevante indvendinger. Så må vi jo tage dem under udvalgsbehandlingen.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Tak. Det spørgsmål, jeg kom med her, var ikke i tråd med det andet, som jeg nævnte i min ordførertale. Det var sådan set en anden bekymring, som var kommet fra Finans Danmark, så det har ikke noget med den her del af lovforslaget at gøre. Jeg føler bare trang til ligesom at illustrere, at når vi sidder som lægdommere her i Parlamentet og skal gennemgå et lovforslag på 500 sider og vi frygtelig gerne vil prøve at tage de her høringssvar rimelig seriøst, så kan man somme tider godt blive lidt rundforvirret. Det tror jeg måske også godt at ministeren kan blive, hvis jeg skal være helt ærlig. Det er bare derfor, at jeg spørger lidt ind til ministerens begrundelse for, at man så har valgt at imødekomme netop det her forslag, som er kommet fra Finans Danmark, men det kan vi selvfølgelig bede om skriftligt. Tak.

Ministeren.

Det er klart, at sådan et stort lovforslag som det her, som rummer mange forskellige elementer, vil der jo være forskellige holdninger til. Hovedelementet i det i forhold til realkreditten og gældsbufferen er jo til at tage og føle på. Man kan jo diskutere, om det er nok. Det mener vi det er. De andre enkeltelementer tager jeg meget gerne en diskussion om i forbindelse med udvalgsbehandlingen, også i forhold til de høringssvar, der er kommet ind. Selvfølgelig gør jeg det.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingerne sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, er det vedtaget.

Det er vedtaget.