Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 183:

Forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser og forskellige andre love. (Opfølgning på nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser m.v.).

Af uddannelses- og forskningsministeren (Søren Pind).

(Fremsættelse 14.03.2018).

Forhandlingen er åbnet, fru Mette Reissmann, Socialdemokratiet. Værsgo.

De danske videregående uddannelser bidrager afgørende til vækst og velstand. Når vi ser på de sidste 10-15 år, er der slet ingen tvivl om, at de videregående uddannelsers samfundsmæssige betydning er steget markant. Alene på optaget kan vi se, at de i højere grad er blevet en central samfundsinstitution. Mere end 65.000 personer blev optaget på en videregående uddannelse i sommer, og det er grundlæggende meget positivt.

Udviklingen betyder samtidig, at vi fra politisk side løbende skal overveje, hvordan vi sikrer de bedst mulige rammer for de videregående uddannelser – rammer, der på den ene side sikrer, at alle har fri og lige adgang til at tage en uddannelse af meget høj kvalitet, og samtidig også lever op til det samfundssind, som de videregående uddannelsers størrelse kræver. Det sikrer det rette match imellem uddannelserne og samfundet, hvor uddannelserne er en afgørende bidragsgiver til vækst og velstand i Danmark.

I efteråret indgik vi en aftale mellem alle Folketingets partier om en reform af bevillingssystemet for de videregående uddannelser. Det er en reform, der for Socialdemokratiet er et afgørende skridt i forhold til at sikre, at netop de videregående uddannelser fortsat er afgørende for en fortsat vækst og velstand. Med lovforslaget, vi behandler her i dag, får vi også mulighed for at implementere aftalen. Det er glædeligt, og jeg vil gerne kvittere for det rigtig gode samarbejde, der har været mellem alle ordførere på lige præcis det her vigtige punkt. Det er skønt at stå og have en enighed så bred som den, der er til stede i dag, fordi det er vigtigt, at vi har de brede aftaler, for at vi fortsat kan sikre stabilitet og arbejdsro.

For Socialdemokratiets vedkommende er det en vigtig aftale med mange gode elementer. Med aftalen om en reform af bevillingssystemet tager vi først og fremmest hånd om den ubalance, der indtil nu har været i bevillingssystemet, hvor der har været for stort fokus på kvantitet i stedet for på kvalitet. Og med den størrelse og samfundsbetydning, som jeg mener at universiteterne og de videregående uddannelser har, er det jo rigtigt, at vi nu siger, at fokus i bevillingssystemet ikke længere skal ligge netop på kvantitet, men skal flyttes over på kvalitet.

Det nye fokus sikres først og fremmest med indførelsen af grundtilskuddet. Det giver større stabilitet i bevillingerne, og det har været efterspurgt. Det skal også være med til at sikre, at der kan holdes fokus på netop at løfte kvaliteten.

Men også kvalitetsmålingerne, der nu indføres på et seriøst og reelt grundlag, vil bidrage til at øge institutionernes fokus på kvalitet. Jeg glæder mig til at dykke længere ned i arbejdet sammen med alle de øvrige ordførere for Folketingets partier for at fastlægge rammerne for den kommende kvalitetsmåling. Det forventes jo allerede at ske i indeværende år

For Socialdemokratiet er det helt grundlæggende, at uddannelse skal føre til job og bidrage til at sikre, at vi stadig væk har dygtige medarbejdere, i den private sektor så vel som i den offentlige sektor. Det er for os at se kerneopgaver, og alt andet er at gøre de studerende, som jo selvfølgelig gerne vil have et job, når de er færdige med deres uddannelse, en bjørnetjeneste, samtidig med at det vil betyde, at samfundet ikke er tjent med det, hvis der ikke er et job og et match mellem job og uddannelse.

Derfor er det også glædeligt, at den nye reform får endnu mere fokus på overgangen til job. Det er ikke noget nyt, at der er fokus på beskæftigelse i de videregående uddannelsesrammer, men det er positivt, at vi med reformen styrker fokus gennem det nyindførte resultattilskud.

Vi ønsker gode uddannelsestilbud i hele landet. Derfor er det også godt, at der indføres et decentralt grundtilskud for at understøtte dette. Der er ikke nogen tvivl om, at det nye bevillingssystem rummer nye elementer, og der ligger også ganske naturligt en vigtig og stor opgave for os alle i at sikre en god overgang imellem det nye og det nuværende bevillingssystem. Derfor er det også positivt, at vi har sikret en evaluering allerede i 2023, når vi har haft et fuldt gennemløb af alle elementer. Det giver mulighed for at få implementeret det nye bevillingssystem på en god og ordentlig måde.

Med det nye bevillingssystem understøtter vi dermed grundlaget for, at de videregående uddannelser fortsat er afgørende for vækst og velstand, og på den baggrund kan Socialdemokratiet støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen kommentarer. Den næste er hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti.

Den her reform af finansieringen af de videregående uddannelser, universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier er samlet set i Dansk Folkepartis øjne en rigtig god aftale, og jeg glæder mig som den foregående ordfører også over, at det er en aftale, som alle Folketingets partier stadig væk er med i.

Det lovforslag, vi behandler i dag, giver grundlaget og rammerne for, at aftalen kan udmøntes. Det, der er i fokus i aftalen, er, som det også er blevet nævnt, en øget kvalitet i uddannelserne og et styrket ledelsesmæssigt fokus på god undervisning, så undervisningen får en højere vægt, end den måske nok mange steder har i dag, for god undervisning er mindst lige så vigtig som god forskning. Vi får et opgør med fokus på kvantiteten og mere fokus på kvaliteten.

Der gives et grundtilskud på 25 pct., som giver en mere robust situation over for udsving i studentermassen og giver motivation til ikke at øge optaget, da det nye taxametertilskud pr. studerende den vej rundt bliver mindre, end det er nu.

Vi ved samtidig godt, at der f.eks. kan være brug for, at vi uddanner flere ingeniører. Derfor er der også i aftalen afsat midler til, at der kan tilføres ekstra midler til de områder, som vi specifikt ønsker at tilskynde til at optage flere på. Der er et grundtilskud til decentrale uddannelsesudbud, og det er rigtig vigtigt, at vi dels understøtter de eksisterende udbud rundtomkring i landet, dels tilskynder til, at der forhåbentlig hen ad vejen kan oprettes flere. For vi har brug for at få et meget decentralt udbud af mange af de uddannelser, som der er behov for rundtomkring i landet, så man også kan efterkomme efterspørgslen.

Der er et grundtilskud, som revurderes efter 4 år ud fra en vurdering af kvaliteten. Det har givet ret store diskussioner, hvordan man kan måle den her kvalitet, men i Dansk Folkeparti synes vi, det er rigtig vigtigt, at vi tager hul på et forsøg på at måle kvaliteten. Det kan altid diskuteres, hvor god man kan være til det, men vi skal arbejde på det og i aftalekredsen diskutere, hvordan vi sikrer, at vi måler kvaliteten på en ordentlig måde.

Aktivitetstilskuddet er fortsat et taxametertilskud, som det er i dag, men på et lavere niveau og i en mere forenklet form. Der ligger også en aftale om, at vi skal kigge på niveauerne for taxametertilskud og på, om der er nogle taxametertilskud, der skal justeres. Det skal vi gøre i sammenhæng med, at vi også diskuterer afrapporteringen fra Udvalg for bedre universitetsuddannelser. Det er en rapport, som vi fik for ganske nylig, og som har rigtig mange spændende forslag i sig, som jeg glæder mig til at vi efterfølgende kommer til at diskutere.

Et helt særligt punkt, som i forbindelse med den her aftale har været meget vigtigt for Dansk Folkeparti, er, at vi gør noget for at sikre bedre rammer for studerende med handicap. Vi har særlig efter gennemførelsen af fremdriftsreformen set eksempler på studerende med handicap, som har haft vanskeligere ved at gennemføre studierne. Netop for mange med handicap er en uddannelse særlig nødvendig for at give en plads på arbejdsmarkedet.

Der er så flere problemer. Det kan være noget med dispensationer; det kan være noget med at få det rette undervisningsmateriale; og det kan ikke mindst være noget med at have den nødvendige tid til at tage sin uddannelse. Det indgår i aftalen, at studerende med handicap, syge studerende og studerende på barsel skal have mulighed for at få ekstra tid. Det er også en del af den her aftale, at der gives institutionen en ekstra ramme, så den kan justere kravene om hurtig færdiggørelse.

Samtidig forpligter ministeren sig til at følge op på problemstillinger i forbindelse med dispensationspraksis og sammenhænge i uddannelsessystemet, hvor det giver udfordringer for f.eks. studerende med handicap. Det glæder vi os også til at ministeren gør noget ved inden for den nærmeste fremtid.

Men samlet set mener vi i Dansk Folkeparti, at det her er en god aftale, som forenkler og forbedrer bevillingssystemet. Vi kan dermed støtte lovforslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Mads Fuglede, Venstre. Værsgo.

Tak for ordet. Tilbage i november sidste år indgik vi en bred aftale om et ny bevillingssystem på de videregående uddannelser med det sigte at øge kvaliteten i uddannelserne og styrke det ledelsesmæssige fokus på god undervisning og skabe en bedre overgang til job efter studierne. Det var, som fru Mette Reissmann også nævnte i sin tale, en meget god proces, hvor der var bred enighed.

Den aftale, som nærværende lovforslag udspringer af, er den, det nye bevillingssystem bygger på. Det bygger på en forudsætning om, at tilskud og tilskuddenes størrelse fastsættes på de årlige finanslove. Og med det nuværende forslag ændrer vi bl.a. de bestemmelser, som fastslår, at tilskuddet fastsættes ud fra antal årsstuderende. Med dette lovforslag gør vi det dermed muligt at implementere selve aftalen.

Som jeg sagde, da vi landede aftalen tilbage i efteråret, har Danmark brug for uddannelser med fokus på kvalitet, så hin enkelte kan udleve sin livsdrøm om at blive en værdifuld medborger. Jeg synes, at vi med det nye bevillingssystem for de videregående uddannelser har skabt et godt og solidt fundament for de fremtidige studerende. Og det er sådan, at med den brede enighed, der har været om sigtet, kan der fortsat arbejdes videre med det her spørgsmål, hvis det skulle være nødvendigt.

Venstre støtter naturligvis forslaget.

Tak til ordføreren. Fru Eva Flyvholm, Enhedslisten.

Bevillingssystemet, som det her lovforslag handler om, er jo hele nøglen til, hvordan penge fra staten bliver fordelt til universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier. Det gamle taxametersystem på området havde længe trængt til en opdatering, og sidste år indgik alle Folketingets partier – og altså også Enhedslisten – så den her aftale om et nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser.

Fra Enhedslistens side støtter vi lovforslaget, fordi vi synes, det er godt, at en større andel af pengene i det nye system bliver fordelt ud fra grundtilskud og taxametertilskud – det er vi glade for – og at en mindre andel af pengene kommer til at afhænge af færdiggørelse og resultater, hvilket vi er kritiske over for.

Det er især rigtig godt og positivt i den nye aftale her, synes jeg, at der bliver indført et grundtilskud på 25 pct. Det har længe været et ønske hos os i Enhedslisten, fordi det giver mere frihed for institutionerne til selv at styre hele deres virke. Og når jeg læser høringssvarene igennem, kan jeg se, at der altså også er meget stor tilfredshed med det her, både fra Danske Studerendes Fællesråd, Dansk Magisterforening og universiteterne, altså mange af aktørerne.

Det er også rigtig vigtigt for os i Enhedslisten, at aftalen gør op med dele af fremdriftsreformen. Det indgår f.eks., at den her fremdriftspant, som har givet mange problemer for studerende og universiteter, bliver fjernet, og at universiteterne får bedre mulighed for selv at forvalte kravene. Jeg synes stadig væk, at tidsgrænserne for gennemførelse er for stramme, og helt grundlæggende tror jeg ikke på, at man får bedre kvalitet ved at presse de studerende hurtigere igennem.

Men jeg ser det som en klar forbedring i det nye system her, at langt færre penge er bundet op på, hvor hurtigt de studerende skal gennemføre. I det gamle taxametersystem for universiteterne var det f.eks. sådan, at 10 pct. af pengene var bundet op på, hvornår de universitetsstuderende blev færdige – det hed færdiggørelsesbonus. Og det ville stige til 17 pct. på grund af fremdriftsreformen. Med det nye system her bliver det kun 3,75 pct. af det samlede tilskud til institutionerne, der afhænger af de studerendes gennemførelse og hastighed.

Der bliver også indført et tillæg for at give mere tid til studerende med sygdom eller handicap, og det er sindssygt vigtigt, at der bliver gjort noget for de grupper af studerende, for de har været helt urimelig presset gennem de seneste år.

I aftalekredsen har vi diskuteret, hvordan den her tilskudsmodel skal indrettes, og jeg havde nok godt set, at det var endt lidt anderledes. Men jeg må sige, at det er min klare opfattelse, at alle partier er enige om, at det er rigtig vigtigt, og at det, der skal ske nu, er noget, de studerende skal kunne mærke gør en forskel i deres hverdag. Så det håber jeg kommer til at lande på den rigtige måde.

I Enhedslisten synes vi også, det er rigtig positivt, at vi får et særligt tilskud til mindre uddannelsessteder uden for de store byer. Det er rigtig vigtigt, at vi gør noget for at opretholde uddannelsessteder i hele landet i en tid, hvor flere og flere institutioner desværre er presset til at lukke ned.

Men der er også nogle problemer i aftalen. Det største problem er i mine øjne, at der bliver indført et resultattilskud, hvor de studerendes beskæftigelsesgrad efter endt uddannelse får indflydelse på det her tilskud. Det mener jeg simpelt hen er en ekstremt dårlig idé, altså at måle uddannelse på den måde. Og det er bestemt ikke noget, der har groet i vores baghave, men mere ovre i den blå lejr. Vores uddannelser skal ikke indrettes til at tækkes erhvervslivets snævre interesser, men først og fremmest have et formål om at danne det enkelte menneske som samfundsborger.

Det er i øvrigt også uretfærdigt, synes jeg, at måle på den måde, som man gør, for næsten alle nyuddannede har jo helt naturligt en højere ledighed end det, der er landsgennemsnittet. Det er der ikke noget mærkeligt eller problematisk i, og det bør uddannelsesinstitutionen heller ikke blive straffet økonomisk for. Jeg synes også, det er meget tydeligt, når vi læser høringssvarene, at det her element især er det, der bliver rejst kritik af.

Jeg må også sige, at gennem forhandlingerne er der faktisk blevet lyttet til noget af den kritik. Andelen af penge, der bliver koblet til det her beskæftigelseskriterie, er også blevet reduceret til at være 3,75 pct., og vi har faktisk aftalt, at det ikke må stige, og at der skal være en grundig evaluering af, hvordan det fungerer.

Jeg forventer egentlig, at der kommer til at være en masse problemer, også med den praktiske implementering af det her, og det er selvfølgelig vores ønske fra Enhedslistens side at nå til et sted, hvor vi kan få resultattilskuddet fjernet helt.

Endelig vil jeg sige, at der også er mange af høringssvarene, hvor der bliver tage fat på den forestående diskussion om kvalitet, som vi skal have i aftalekredsen. Og der er vi jo slet ikke gået i gang endnu, men jeg synes, det er rigtig vigtigt at lægge mærke til den advarsel, der kommer i mange af dem, nemlig at man altså ikke skal forlade sig på at opgøre kvalitet ud fra en bunke spørgeskemaer hos de studerende, men at vi skal se på det på en meget mere nuanceret måde. Og det håber jeg bliver muligt i det fremadrettede arbejde.

Endelig kan man afslutningsvis sige, at nogle af os undervejs er blevet spurgt af journalister om, hvordan regeringens 2-procentsnedskæringer på uddannelse hænger sammen med det her system. Og der må jeg bare sige, at det her jo er selve fordelingsnøglen for pengene, så på den måde hænger det ikke sammen. Men for egen regning vil jeg da sige, at jeg håber, at vi snart får nogle flere penge til uddannelse, som vi kan hælde gennem systemet.

Tak til ordføreren. Så er det fru Christina Egelund, Liberal Alliance.

Tak for det. Lovforslaget, som vi behandler her, indeholder flere forskellige elementer, som følger op på regeringens aftale med samtlige af Folketingets øvrige partier om et nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser. Man er nået til enighed om et bevillingssystem, som vil øge gennemsigtigheden i bevillingerne, og som samlet set vil være mere enkelt end det nuværende system. Det er kvaliteter, som vi i Liberal Alliance naturligvis er glade for fremover vil præge de videregående uddannelsers bevillingssystem. Lovforslaget er bl.a. nødvendigt, for at det nye bevillingssystem kan implementeres på finansloven fremadrettet.

I Liberal Alliance glæder vi os også over et andet element i lovforslaget. Det er nemlig positivt, at de danske universiteter gives frihed til at erhverve kapitalandele i kapitalselskaber, når selskabet bliver oprettet som et led i EU's forsknings- og innovationssamarbejder.

Liberal Alliance støtter naturligvis lovforslaget.

Tak. Fru Pernille Schnoor, Alternativet.

Tak. Uddannelse er den vigtigste vækstmotor for samfundet. Det læser man tit i overskrifter, og vi har også hørt det i salen i dag. Men vi ved jo også, at uddannelse er en vigtig vækstmotor for en selv. God uddannelse har en kæmpe betydning for den enkelte og for vores børns og kommende generationers evne til at opbygge et samfund, der kan sikre alle mennesker et godt og meningsfuldt liv. Og så ved vi, at uddannelse styrker lighed.

90.563 unge ansøgte sidste år om optagelse til de videregående uddannelser. 65.165 unge blev optaget på et studie. Bevillingssystemet er noget af det vigtigste i Danmark; det er det, der sørger for, at vores børn og unge får grundfundamentet for at skabe gode liv. Derfor er vi i Alternativet også med i aftalen. Vi ønsker at tage ansvar, og derfor stemmer vi naturligvis for dette lovforslag. I Alternativet ønsker vi et opgør med mange af de rigide strukturer, som vores uddannelsessystemer består af – systemer, der er til for systemernes og for bureaukratiets skyld, ikke for børnenes og de unges lærings skyld. Vi ønsker at gå i en retning, hvor vi ikke blot har øje for antallet af studerende, men også for den kvalitet, vi tilbyder; hvor vi ikke blot kigger på kortsigtede arbejdsmarkedsbehov, men hvor vi tænker nyt og tænker fremad.

Det er for os vigtigt, at vi tænker på andet end de oplagte uddannelser, som erhvervslivet skriger på. Lige nu er det naturvidenskaberne og teknologi, de såkaldte STEM-uddannelser. Ministeren udtalte i forbindelse med optaget sidste år bl.a., at det er en gevinst for os alle og ikke mindst de unge selv, hvis de kan få et job efter studiet. Det har vi opfordret de unge til at have med i overvejelserne, og årets optag tyder på, at de har lyttet. Færre blev f.eks. sidste år optaget på de kunstneriske fag.

Naturligvis skal vi bruge vores uddannelser til jobs, men jeg tror på, at hvis vi vælger ud fra vores talent og interesse, bliver vi dygtigere, mere motiverede og mere innovative medarbejdere og samfundsborgere i den sidste ende. En af diskussionerne i den forbindelse har længe været, om vi har brug for humaniora og for humanister. Har vi f.eks. brug for filosoffer? Jeg læste et indlæg i Fyens Stiftstidende skrevet af en ung kvinde, Frederikke Røn hedder hun, som selv har læst filosofi. Hun skrev bl.a.:

»... hvor skal vi lære om morale? Hvis man hele sit liv har befundet sig i et miljø, hvor man har skullet klare sig selv, og det har været først til mølle, hvilke forudsætninger har man så for at være andet end egoistisk?«

Filosofi er vigtigt. Humaniora bliver vigtigere og vigtigere. Filosoffer kan f.eks. bruges til at hjælpe virksomheder med at træffe etiske valg, og det vil der i høj grad blive brug for i fremtiden, jo mere teknologien tager over, ikke mindst i forhold til robotisering og dataetik. Jeg håber og tror derfor på, at det nye bevillingssystem er et skridt i den rigtige retning, f.eks. med det højere grundtilskud på 25 pct., så institutionerne i højere grad selv vil kunne prioritere, hvilke uddannelser de mener er vigtige at udbyde også i fremtiden.

Jeg vil slutte af med to citater af Albert Einstein. Han har sagt om viden: Fantasi er mere vigtig end viden, for mens viden omfatter alt det, der er, omfatter fantasi alt det, der vil komme til at være. Og om problemløsning har han sagt: Vi kan ikke løse vores problemer ved at tænke på samme måde, som da vi skabte dem.

Jeg håber, at vi med bevillingsreformen har tænkt nyt, og at det er første skridt hen imod at give institutionerne mere frihed og mulighed for at tænke nyt og skabe uddannelser, der ikke kun omfatter viden om alt det, der er, men også omfatter fantasi og tanker om det, der vil komme til at være. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen kommentarer. Hr. Morten Østergaard, Det Radikale Venstre.

Jeg vil starte med at tilslutte mig glæden over, at den her aftale samler hele Folketinget. Der er rigtig mange i Danmark, der er dybt afhængige af, hvordan vi finansierer vores videregående uddannelser, og derfor er det også en kæmpe styrke, at det er alle Folketingets partier, der bakker op om den her aftale. For det betyder, at der er en vis sikkerhed for og en vis ro omkring det bevillingssystem, som uddannelserne forlader sig på.

Da vi under den forrige regering nedsatte Kvalitetsudvalget, som skulle kigge på de her ting, så var det præcis med det afsæt, som også har været en del af flere af indlæggene her i debatten, nemlig at der synes at være kommet et for stort fokus alene på kvantiteten. Jeg har også som uddannelsesminister glædet mig over, at stadig flere studerende blev optaget og stadig flere kom igennem, og det synes jeg også er berettiget at glæde sig over, for jeg tror på, at uddannelse er den måde, vi skaber det bedste Danmark for fremtiden på, og at de investeringer, vi gør i uddannelse, er de vigtigste, vi gør. Og derfor betyder det selvfølgelig noget.

Men når vi alligevel nedsatte Kvalitetsudvalget, var det, fordi vi var bange for, at kvantiteten kom til at overskygge indholdet af uddannelsen, og at fokus meget blev på, hvor mange der gik ind ad døren, og hvor hurtigt de kunne nå igennem og komme ud i den anden ende, mens der var alt for lidt fokus på, hvad der foregik i den ekstremt vigtige periode, hvor man faktisk er på sin uddannelse, som måske er den mest grundlæggende og formative periode i et ungt menneskes liv. Derfor var det også interessant at se, at det, udvalget kom frem til, og som også blev grundlaget for den diskussion, der har været under den nuværende regering, var, at man var nødt til at ændre på de afgørende balancer i den måde, man finansierede uddannelserne på.

Derfor gik vi også via vores uddannelsesordfører, fru Sofie Carsten Nielsen, som desværre ikke kunne være med i debatten i dag, til forhandlingerne med ønsket om at få et højere grundtilskud end det, som regeringen i første omgang havde spillet ud med, og vi er glade for, at det var der, hvor aftalen landede. For jeg tror, at det er afgørende, at hvis man gerne vil have, at uddannelserne fokuserer mere på indholdet, så skal uddannelsesinstitutionerne også være trygge ved, at deres bevillinger ikke hele tiden hænger i luften og afhænger af, hvor meget fart der er på undervejs.

Derfor havde vi egentlig også – måske til nogles overraskelse, fordi vi jo også i vores regeringstid havde fokus på de andre elementer – gerne set, at man måske helt havde undværet de elementer i det nye bevillingssystem, fordi vi kan se, at der faktisk er et sted i dag, hvor man sætter fokus på, at folk er studerende, at der er en god studiekultur, at man gennem meget pres igennem årene har sørget for, at der er en studiekultur, der holder folk til og ikke overlader dem til sig selv.

Det er vi jo slet ikke færdige med endnu. Der er jo stadig væk masser af studerende, der synes, at der er alt for lidt aktivitet og alt for lidt indhold i deres uddannelse, for få timer og for meget, der er overladt til en selv, men ved at øge grundtilskuddet giver man bedre basis for, at man kan have den diskussion og dermed altså også et øget fokus på det. Vi kom ikke helt af med aktivitetsdelen i bevillingssystemet, men nu er der i hvert fald en aftalekreds, hvor man så kan diskutere det videre.

Så er der altid en fare, når man laver systemer om; så vil man gerne følge med i, hvordan det går. Der kan vi måske godt være lidt bekymrede for, at det bureaukrati, som nogle syntes var forbundet med færdiggørelsesbonusser og alle den slags ting, måske i et eller andet omfang bliver afløst af et nyt bureaukrati, altså at det, når vi – som hr. Jens Henrik Thulesen Dahl var inde på – skal finde nye måder at forstå på, hvordan det går med kvaliteten, som vi jo alle sammen er optaget af, så bliver for indberetningstungt. Men det må vi jo følge med i, og vi må i hvert fald være meget opmærksomme på, at vi ikke kommer til at drukne uddannelsesinstitutionerne i nye indberetnings- og skrivebordsøvelser.

Så vil jeg afslutningsvis ikke undlade at sige – for det skal ikke bare være fest og fordragelighed hele dagen – at det jo er godt, at der er bred enighed om, hvordan de ressourcer, man afsætter til uddannelse, skal fordeles. Men det ændrer jo ikke på, at den kedelige tendens i den valgperiode, som vi er i her, har været, at hver eneste gang man har manglet penge til et eller andet, har man trukket penge op af den brønd, som er det danske uddannelsessystem. Det gælder politiforliget, der skulle finansieres med besparelser på al ungdomsuddannelse og al videregående uddannelse; det gælder det uddannelsesloft, som vi skal diskutere om ikke så længe.

Nu blev jeg helt inspireret af fru Pernille Schnoor, der trak Einstein frem. Jeg vil her afslutningsvis trække Nelson Mandela frem, som jo har sagt, at uddannelse er det bedste redskab, hvis man vil forandre verden. Det håber jeg vi alle sammen vil, men så skal man også være villig til at investere i det.

Tak til ordføreren. Hr. Jacob Mark, Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Så er det jo skidt at være den uforberedte, der ikke kan trække nogle citater frem. Jeg må prøve at stå og tænke på, om jeg kan finde et eller andet, imens jeg taler. Ikke desto mindre kommer SF til at stemme for det her lovforslag, fordi vi mener, at det er en forbedring af den måde, uddannelserne i dag fungerer på og er finansieret på.

Jeg synes, der sker noget spændende i uddannelsesdebatten lige nu. Det er, som om der er to fløje, og det siger jeg, selv om alle egentlig er med i det her lovforslag og står bag det. Der er ligesom den gruppe af partier, politikere eller meningsdannere, der mener, at uddannelse er til for arbejdsmarkedet, og at vi skal have de unge igennem så hurtigt som muligt, så vi kan øge arbejdsudbuddet og forbedre de offentlige finanser.

Den gruppe tilhører jeg ikke. Jeg mener, at uddannelse er til for at sætte det enkelte menneske fri, for at danne det enkelte menneske til dets videre liv. Jeg mener, at der på uddannelsessteder skal være plads til fordybelse, at der skal være ro til at gøre sig umage, og at der i stedet for at være fokus på at blive først færdig så skal være fokus på at blive bedst færdig. Man skal være stolt af det, man har lavet.

Når vi er med i det her nye forslag til et bevillingssystem, er det, fordi vi mener, at det ligger i den skål, hvor man har mere fokus på kvalitet og på tid og fordybelse og mindre fokus på færdiggørelse og hurtighed. Det er rigtig godt for vores unge mennesker i en tid, hvor de bliver presset.

Hvis vi starter med den del, der trækker i den lidt forkerte retning, så indfører man med det her lovforslag et nyt tilskud, der baserer sig på uddannelsernes evne til at få de unge i arbejde. Det er en lille del af det samlede tilskud på 3,75 pct. Det synes vi ikke er en særlig god idé. Men vi vil i den kreds af aftalepartier, der kommer, arbejde for, at uddannelserne bruger det på en god måde, at de bruger det som en anledning til måske at tænke mere praktik ind eller tænke stærkere samarbejde med virksomhederne ind, sådan at det bliver naturligt for de unge, når de er på deres afsluttende år, at have en tæt kontakt til virksomhederne. Måske kan det her ende med at blive noget godt.

Så er der de ting, vi skal arbejde videre med. Man vil knytte en del af tilskuddet op på spørgeskemaer, som vi endnu ikke rigtig ved hvordan skal se ud. Der er i hvert fald den bekymring ude i sektoren, at hvis man knytter et tilskud op på spørgeskemaerne, vil folk bare svare det i spørgeskemaerne, der skal til for at få et højere tilskud. Vil de studerende og underviserne bare svare det, de ved udløser et højere tilskud? Det er ikke meningen. Det, der er meningen, er jo, at man skal sikre en højere kvalitet.

Så er der de ting, som jeg mener ligger i den skål af ting, der kommer til at gøre vores uddannelsessystem markant bedre, og ting, som jeg vil betegne som regulære sejre. Det er f.eks. det, at man belønner uddannelserne med et grundtilskud og siger: Her er et fast tilskud, fordi I er en uddannelsesinstitution, som uddanner vores unge mennesker. Det bliver højere, end det har været før, hvorimod aktivitetstilskuddet kommer til at fylde mindre.

Det vil på almindeligt dansk sige, at man har mere fokus på stabilitet og kvalitet og mindre fokus på at uddanne så mange unge som overhovedet muligt og så hurtigt som muligt. Man giver flere penge til de decentrale udbud. Det betyder, at udbud, som ikke ligger inde i storbyerne, men som ligger rundtomkring i det ganske danske land, vil få lidt flere penge. Bl.a. på grund af regeringens besparelser, der har ramt de små decentrale udbud hårdt, vil det være en hjælpende hånd i en tid, hvor man lukker studiepladser udeomkring.

Så skruer man ned for færdiggørelsesræset og giver de studerende mere ro, og det er sådan set det vigtigste. Der har været så meget fokus i så mange år på, at de studerende skulle uddanne sig hurtigere og hurtigere, så vi kunne få dem hurtigere ud på arbejdsmarkedet. Havde vi ikke ændret det, havde vi ikke gjort noget, så havde 17 pct. af uddannelsernes tilskud i 2020 været bundet op på, om de evnede at få de studerende hurtigere igennem med færdiggørelsestilskuddet. Med det her nye system bliver det 3,75 pct.

Så det vil altså sige, at der er et højere grundtilskud, mere til det centrale udbud og mindre, der er knyttet op på at få de studerende hurtigere igennem. Det er en ændring i den måde, man tænker uddannelse på, og det er en vigtig ændring.

Endelig er der nogle mindre ting, som dog også er rigtig, rigtig vigtige, og som også er sejre. Der bliver nu bedre mulighed for forskningsår. Der bliver bedre mulighed for iværksætteri. Der bliver ekstra tid til barslende, der bliver ekstra tid til dem, der har en sygdom, og der bliver ekstra tid til de studerende, der har et handicap, fordi vores uddannelser skal være rummelige og vi gerne vil have alle med – og ikke kun dem, der har fuldstændig turbo på og går den snorlige vej.

Så samlet set trækker det her vores uddannelsesvæsen i den rigtige retning. Den del, der ønsker mere kvalitet og mindre fokus på færdiggørelse, har vundet en lille sejr med det her lovforslag, og det er dejligt.

Tak for det. Den konservative ordfører er ikke til stede, og så er det uddannelses- og forskningsministeren. Værsgo.

De videregående uddannelser er vigtige for Danmarks fremtid, og derfor glæder jeg mig over, at samtlige af Folketingets partier har valgt at tiltræde det her lovforslag. Så kan man altid dissekere det; der kan være forskellige grader af nuancer for, hvad man er glad for, og hvad man er knap så glad for. Regeringen er glad for, at der er hel enighed om et helt lovforslag fra et helt Folketing. Jeg er ikke i tvivl om, at det her er en samlet forbedring af en situation, hvor vi forandrer det danske uddannelsessystem med et bevillingssystem, hvor man gør op med den ensidige fokus på kvantitet, og hvor man hæver blikket og fokuserer på at styrke uddannelserne.

Vi skal have uddannelser på et højt internationalt niveau i Danmark. Det nye bevillingssystem understøtter høj kvalitet i uddannelserne, og ja, fokuserer også på, at kandidater har muligheder for at virke, for at få et erhverv efterfølgende, når de kommer ud.

Det er et mål at styrke det ledelsesmæssige fokus på god undervisning. Det er også et mål at sikre en bedre overgang til job efter studierne, og netop det skal de nye grundtilskud, som skal give institutionerne en ønsket arbejdsro, være med til at understøtte. Med grundtilskuddet får institutionerne en større bevillingssikkerhed, da en mindre del af bevillingerne er afhængige af uddannelsesaktiviteten fra år til år.

Det nuværende bevillingssystem består af historiske årsager af en lang række forskelligartede tilskud, som udmøntes forskelligt på henholdsvis universiteter og de øvrige videregående uddannelser. Med det nye bevillingssystem ryddes der op. Der skabes et fælles bevillingssystem med færre takster og med ensartede og klare rammer for tilskud.

Det kræver selvfølgelig tilpasning i forhold til uddannelses- og institutionslove, og med lovforslaget lægges der op til at ændre en række tilskudsbestemmelser. Ændringerne indebærer, at tilskuddene og tilskuddenes størrelse fremover fastsættes på de årlige finanslove.

Med de ord vil jeg godt sige Folketinget tak for den, ja, jeg kan jo ikke kun sige brede tilslutning, jeg kan sige fuldstændige tilslutning til regeringens lovforslag. Det er glædeligt at konstatere, at vi har kunnet finde sammen om det, og jeg synes faktisk, at det alt i alt har været en fremragende proces, hvor der er givet plads til forskellige synspunkter, og hvor vi har kunnet enes om at forbedre det danske uddannelsessystem.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og så er forhandlingen slut.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Uddannelses- og Forskningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.