Bevillingssystemet, som det her lovforslag handler om, er jo hele nøglen til, hvordan penge fra staten bliver fordelt til universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier.
Det gamle taxametersystem på området havde længe trængt til en opdatering, og sidste år indgik alle Folketingets partier – og altså også Enhedslisten – så den her aftale om et nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser.
Fra Enhedslistens side støtter vi lovforslaget, fordi vi synes, det er godt, at en større andel af pengene i det nye system bliver fordelt ud fra grundtilskud og taxametertilskud – det er vi glade for – og at en mindre andel af pengene kommer til at afhænge af færdiggørelse og resultater, hvilket vi er kritiske over for.
Det er især rigtig godt og positivt i den nye aftale her, synes jeg, at der bliver indført et grundtilskud på 25 pct.
Det har længe været et ønske hos os i Enhedslisten, fordi det giver mere frihed for institutionerne til selv at styre hele deres virke.
Og når jeg læser høringssvarene igennem, kan jeg se, at der altså også er meget stor tilfredshed med det her, både fra Danske Studerendes Fællesråd, Dansk Magisterforening og universiteterne, altså mange af aktørerne.
Det er også rigtig vigtigt for os i Enhedslisten, at aftalen gør op med dele af fremdriftsreformen.
Det indgår f.eks., at den her fremdriftspant, som har givet mange problemer for studerende og universiteter, bliver fjernet, og at universiteterne får bedre mulighed for selv at forvalte kravene.
Jeg synes stadig væk, at tidsgrænserne for gennemførelse er for stramme, og helt grundlæggende tror jeg ikke på, at man får bedre kvalitet ved at presse de studerende hurtigere igennem.
Men jeg ser det som en klar forbedring i det nye system her, at langt færre penge er bundet op på, hvor hurtigt de studerende skal gennemføre.
I det gamle taxametersystem for universiteterne var det f.eks.
sådan, at 10 pct.
af pengene var bundet op på, hvornår de universitetsstuderende blev færdige – det hed færdiggørelsesbonus.
Og det ville stige til 17 pct.
på grund af fremdriftsreformen.
Med det nye system her bliver det kun 3,75 pct.
af det samlede tilskud til institutionerne, der afhænger af de studerendes gennemførelse og hastighed.
Der bliver også indført et tillæg for at give mere tid til studerende med sygdom eller handicap, og det er sindssygt vigtigt, at der bliver gjort noget for de grupper af studerende, for de har været helt urimelig presset gennem de seneste år.
I aftalekredsen har vi diskuteret, hvordan den her tilskudsmodel skal indrettes, og jeg havde nok godt set, at det var endt lidt anderledes.
Men jeg må sige, at det er min klare opfattelse, at alle partier er enige om, at det er rigtig vigtigt, og at det, der skal ske nu, er noget, de studerende skal kunne mærke gør en forskel i deres hverdag.
Så det håber jeg kommer til at lande på den rigtige måde.
I Enhedslisten synes vi også, det er rigtig positivt, at vi får et særligt tilskud til mindre uddannelsessteder uden for de store byer.
Det er rigtig vigtigt, at vi gør noget for at opretholde uddannelsessteder i hele landet i en tid, hvor flere og flere institutioner desværre er presset til at lukke ned.
Men der er også nogle problemer i aftalen.
Det største problem er i mine øjne, at der bliver indført et resultattilskud, hvor de studerendes beskæftigelsesgrad efter endt uddannelse får indflydelse på det her tilskud.
Det mener jeg simpelt hen er en ekstremt dårlig idé, altså at måle uddannelse på den måde.
Og det er bestemt ikke noget, der har groet i vores baghave, men mere ovre i den blå lejr.
Vores uddannelser skal ikke indrettes til at tækkes erhvervslivets snævre interesser, men først og fremmest have et formål om at danne det enkelte menneske som samfundsborger.
Det er i øvrigt også uretfærdigt, synes jeg, at måle på den måde, som man gør, for næsten alle nyuddannede har jo helt naturligt en højere ledighed end det, der er landsgennemsnittet.
Det er der ikke noget mærkeligt eller problematisk i, og det bør uddannelsesinstitutionen heller ikke blive straffet økonomisk for.
Jeg synes også, det er meget tydeligt, når vi læser høringssvarene, at det her element især er det, der bliver rejst kritik af.
Jeg må også sige, at gennem forhandlingerne er der faktisk blevet lyttet til noget af den kritik.
Andelen af penge, der bliver koblet til det her beskæftigelseskriterie, er også blevet reduceret til at være 3,75 pct., og vi har faktisk aftalt, at det ikke må stige, og at der skal være en grundig evaluering af, hvordan det fungerer.
Jeg forventer egentlig, at der kommer til at være en masse problemer, også med den praktiske implementering af det her, og det er selvfølgelig vores ønske fra Enhedslistens side at nå til et sted, hvor vi kan få resultattilskuddet fjernet helt.
Endelig vil jeg sige, at der også er mange af høringssvarene, hvor der bliver tage fat på den forestående diskussion om kvalitet, som vi skal have i aftalekredsen.
Og der er vi jo slet ikke gået i gang endnu, men jeg synes, det er rigtig vigtigt at lægge mærke til den advarsel, der kommer i mange af dem, nemlig at man altså ikke skal forlade sig på at opgøre kvalitet ud fra en bunke spørgeskemaer hos de studerende, men at vi skal se på det på en meget mere nuanceret måde.
Og det håber jeg bliver muligt i det fremadrettede arbejde.
Endelig kan man afslutningsvis sige, at nogle af os undervejs er blevet spurgt af journalister om, hvordan regeringens 2-procentsnedskæringer på uddannelse hænger sammen med det her system.
Og der må jeg bare sige, at det her jo er selve fordelingsnøglen for pengene, så på den måde hænger det ikke sammen.
Men for egen regning vil jeg da sige, at jeg håber, at vi snart får nogle flere penge til uddannelse, som vi kan hælde gennem systemet.