L 180 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
L 180 Bilag 1
Offentligt

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

vedrørende

Forslag til lov om ændring af lov om ændring af udlændingeloven (Midlertidig

beskyttelsesstatus for visse udlændinge samt afvisning af realitetsbehandling af

asylansøgninger, når ansøgeren har opnået beskyttelse i et andet EU-land m.v.)

(Ophævelse af revisionsbestemmelse)

1. Hørte myndigheder og organistrationer mv.

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 19. januar til den 16. februar 2018

været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Advokatsamfundet, Amnesti Nu, Amnesty International, Bedsteforældre for Asyl,

Børnerådet, Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Danes

Worldwide, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks

Rejsebureau Forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Flygtningehjælp, Dansk

Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Datatilsynet, Den Danske Dommerfor-

ening, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den katolske Kirke i

Danmark, DIGNITY

–

Dansk Institut Mod Tortur, Direktoratet for Kriminalforsor-

gen, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Dommer-

fuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Finans Danmark, Flygtningenævnet,

Flygtninge Under Jorden, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Foreningen af

offentlige anklagere, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Færøernes Lands-

styre, HK/Danmark, Indvandrermedicinsk Klinik, Indvandrerrådgivningen, Institut

for Menneskerettigheder, Kirkernes Integrationstjeneste, KL, Knud Vilby (på vegne

af Fredsfonden), Landsforeningen Adoption & Samfund, Landsforeningen af For-

svarsadvokater, Mellemfolkeligt Samvirke, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre),

Plums Fond for fred, økologi og bæredygtighed (Tidl. Fredsfonden), PRO-Vest,

Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, samtlige byret-

ter, Red Barnet, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden,

Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, SOS Racis-

me, Sø- og Handelsretten, Udlændingenævnet, Udlændingestyrelsen, UNHCR,

UNICEF Danmark, Work-live-stay Southern Denmark, Ældre Sagen, Ægteskab

Uden Grænser, Aarhus Erhverv / International Community og 3 F.

16. marts 2018

Asyl og Visum

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

Sags nr.

Akt-id

2017 - 5995

383209

Side

1/16

L 180 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Advokatsamfundet, Danes Worldwide, Dansk Flygtningehjælp, Datatilsynet, DIG-

NITY

–

Dansk Institut Mod Tortur, Flygtningenævnet, Færøernes Landsstyre, Insti-

tut for Menneskerettigheder, KL, Kvindernes Internationale Liga For Fred og Fri-

hed, samtlige byretter, Red Barnet, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening,

Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, SOS Racisme, Sø- og Han-

delsretten, Udlændingenævnet, UNHCR, Ældre Sagen og 3F.

Præsidenten for Vestre Landsret og Præsidenten for Østre Landsret har oplyst, at

de ikke ønsker at udtale sig om lovforslaget.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

Udlændinge- og Integrationsministeriets kommentarer til høringssvarene er an-

ført i kursiv.

Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærkninger, der ikke

vedrører lovforslaget, indgår ikke i høringsoversigten. Udlændinge- og Integrati-

onsministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige synspunkter henvi-

se til høringssvarene, som er sendt til Folketingets Udlændinge- og Integrations-

udvalg.

2. Høringssvarene

2.1 Generelle bemærkninger

Dansk Flygtningehjælp

henviser til organisationens tidligere høringssvar af 7. no-

vember 2014, 22. december 2015 og 8. august 2017 og udtrykker ønske om, at de

ændringer i udlændingeloven, som blev indført med lov nr. 153 af 18. februar

2015 og lov nr. 102 af 3. februar 2016, nu justeres. Dansk Flygtningehjælp finder

navnlig, at udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens

§ 7, stk. 3, bør have samme ret til familiesammenføring som andre flygtninge, og

at reglerne om inddragelse/nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse efter

udlændingelovens § 7, stk. 2 og 3, bør justeres, så der ikke kan ske inddragelse,

hvis situationen i hjemlandet fortsat er alvorlig og kan betegnes som skrøbelig og

uforudsigelig.

DIGNITY

–

Dansk Institut Mod Tortur

henviser til instituttets tidligere kritik vedrø-

rende reglerne om midlertidig beskyttelsesstatus og udsættelse af retten til fami-

liesammenføring for denne persongruppe som anført i høringsbreve af 6. novem-

ber 2014 og 6. januar 2016. DIGNITY henviser endvidere til Dansk Flygtninge-

hjælps og Røde Kors tidligere høringssvar med hensyn til det forhold, at reglerne

om midlertidig beskyttelsesstatus har medført en række negative konsekvenser

for de berørte udlændinge, herunder at reglerne har en negativ effekt på evnen til

at integrere sig i det danske samfund, opnå tilknytning til arbejdsmarkedet, indgå i

Side

2/16

L 180 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

sociale relationer, og at reglerne skaber utryghed for fremtiden samt mindsker

motivationen til at lære dansk og deltage i praktik.

Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed

finder, at lovforslaget strider

mod de konkrete mål, som Danmark har fremlagt for det internationale samfund

med sin seneste handlingsplan for opfyldelse af

FN’s

Sikkerhedsråds resolution

1325 om Kvinder, Fred og Sikkerhed.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal indledningsvis oplyse, at bemærknin-

ger til høringssvarene afgivet i forbindelse med lov nr. 153 af 18. februar 2015 og

nr. 102 af 3. februar 2016 fremgår af henholdsvis Justitsministeriets kommentere-

de høringsoversigt af 13. november 2014 og Udlændinge-, Integrations- og Bolig-

ministeriets kommenterede høringsoversigt 12. januar 2016, som begge er til-

gængelige på Folketingets hjemmeside.

Nærværende lovforslag ses ikke at være til hinder for opfyldelsen af initiativerne i

Danmarks handlingsplan som opfølgning på FN Sikkerhedsråds resolution 1325

om Kvinder, Fred og Sikkerhed.

2.2 Reglerne om midlertidig beskyttelsesstatus generelt

DIGNITY

–

Dansk Institut Mod Tortur

påpeger, at en flygtnings psyke lider større

skade, jo længere tid der går, inden den pågældende når i sikkerhed, og at en

fortsat usikker fremtid bevirker, at posttraumatiske belastningsreaktioner vedli-

geholdes og forstærkes med risiko for kroniske og stationære tilstande, hvilket i

værste fald kan hindre en meningsfuld rehabilitering.

Refugees Welcome

ser på baggrund af det faldende antal asylansøgere i Europa

og i Danmark samt den langvarige udsigt til fortsat krig i Syrien ingen grund til

fortsat at meddele midlertidig beskyttelsesstatus til syriske flygtninge, idet de tre

års ventetid på familiesammenføring er tragisk og umenneskelig. Det påpeges, at

udlændinge med midlertidig beskyttelsesstatus har haft svært ved at integrere sig

i samfundet på grund af dels usikkerheden om fremtiden som følge af den kortva-

rige status, dels den angst og frustration, som adskillelsen af familiemedlemmer

skaber.

Retspolitisk Forening

tager til efterretning, at udlændingelovens § 7, stk. 3, gøres

permanent, men tager kraftigt afstand fra, at reglerne i udlændingelovens § 9, stk.

1, ikke samtidig lempes og som minimum føres tilbage til situationen forud for lov

nr. 102 af 3. februar 2016.

Rådet for Etniske Minoriteter

anfører, at det fortsat er Rådets holdning, at reg-

lerne om midlertidig beskyttelsesstatus er en klar forringelse af flygtninges vilkår

og rettigheder og må anses som endnu et skridt mod en mindre human flygtnin-

gepolitik. Det bemærkes, at den ekstraordinære situation, der dannede baggrund

for indførelsen af den midlertidige ordning, ikke længere er til stede, og at Ud-

Side

3/16

L 180 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

lændinge- og Integrationsministeriet i december 2017 meddelte, at antallet af

indrejste asylansøgere er det laveste i ni år.

SOS Racisme

anbefaler folketingsmedlemmerne at stemme imod det aktuelle

lovforslag og opfordrer samtidig til, at udlændingeloven revideres, således at for-

holdene for udlændinge med midlertidig beskyttelsesstatus bringes i overens-

stemmelse med Danmarks internationale forpligtelser.

SOS Racisme konstaterer desuden, at de fleste af de bekymringer, som SOS Ra-

cisme gav udtryk for forud for vedtagelsen af lovforslag L 72 om midlertidig be-

skyttelsesstatus, desværre har vist sig at være korrekte.

UNHCR

finder det beklageligt, at reglerne om midlertidig beskyttelsesstatus gøres

permanente, og at der siden vedtagelsen af det oprindelige forslag er taget yderli-

gere skridt til at udhule beskyttelsesniveauet i Danmark. UNHCR henviser i den

forbindelse særligt til reglerne om udskydelse af retten til familiesammenføring,

den forkortede varighed af opholdstilladelser og initiativet om at inddrage op-

holdstilladelser til udlændinge fra Somalia.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker indledningsvis, at formålet med

reglerne om midlertidig beskyttelsesstatus er at sikre, at de udlændinge, hvis be-

skyttelsesbehov er af midlertidig karakter, kan sendes tilbage, så snart forholdene

i hjemlandet muliggør dette. Det er et grundlæggende princip for flygtninge- og

beskyttelsesstatus, at beskyttelsen ophører, når der ikke længere er behov herfor.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig synspunktet om, at regler-

ne om midlertidig beskyttelsesstatus kan have negative konsekvenser for udlæn-

dinges muligheder for at integrere sig i Danmark. Ministeriet skal i den forbindelse

bemærke, at regeringens ønske om overordnet set at begrænse tilstrømningen af

flygtninge og migranter til Danmark bl.a. skal ses på baggrund af, at kommuner-

ne, som har ansvaret for integrationen af nyankomne udlændinge, i stigende grad

har oplevet vanskeligheder med at løfte integrationsopgaverne grundet et stort

antal nye flygtninge og familiesammenførte. Antallet af nytilkomne flygtninge har

betydning for, om integrationen efterfølgende kan lykkes. Det er således regerin-

gens mål at lette presset på Danmark, bl.a. så kommunerne kan følge med i for-

hold til integrationsopgaverne.

For så vidt angår spørgsmålet om opholdstilladelsers varighed skal Udlændinge-

og Integrationsministeriet bemærke, at justeringen af længen af opholdstilladelser

meddelt efter udlændingelovens § 7 blev foretaget på baggrund af et ønske om, at

det regelmæssigt konstateres, om betingelserne for opholdstilladelsen fortsat er til

stede. Dette gælder, selv om baggrunden for beskyttelsesbehovet for udlændinge

omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2, sædvanligvis er en mere konkret

konflikt i hjemlandet, som medfører, at beskyttelsesbehovet må anses for mere

varigt, end det er for udlændinge med midlertidig beskyttelsesstatus efter udlæn-

dingelovens § 7, stk. 3, hvor situationen i hjemlandet hurtigt kan ændre karakter i

retning af mere fredelige forhold.

Side

4/16

L 180 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

2.3 Klage over statusvalg

Institut for Menneskerettigheder

finder, at det bør overvejes at indføre en auto-

matisk klageadgang over statusvalg med henblik på at sikre, at udlændinge med-

deles den korrekte status. I den forbindelse henviser Institut for Menneskeret-

tigheder til andelen af omgjorte sager om statusvalg og de afledte konsekvenser

for muligheden for familiesammenføring. Der henvises i den forbindelse til evalu-

eringens tabel 1 og 5, hvoraf det fremgår, at ca. 5 pct. af personer med midlertidig

beskyttelsesstatus i perioden 2015-2017 har klaget over statusvalget, og at ca. 21

pct. af klagesagerne er blevet omgjort i Flygtningenævnet, mens yderligere ca. 2

pct. af klagesagerne er blevet hjemvist til fornyet behandling i Udlændingestyrel-

sen. Instituttet anbefaler desuden, at der vejledes om muligheden for at søge

statusændring, hvis det er tydeligt, at udlændingen inden for en kortere periode

umiddelbart vil være berettiget til opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 eller 2, f.eks.

fordi vedkommende som mandlig syrisk asylansøger inden for et par måneder vil

være i den militærpligtige alder. Instituttet udtrykker endvidere bekymring over,

om udlændingene gives tilstrækkelig klagevejledning om ændring af status.

SOS Racisme

beklager, at der ikke er nogen myndighed, der har ansvaret for at

vejlede og rådgive uledsagede asylbørn, at de mindreåriges repræsentanter ikke

nødvendigvis har en juridisk uddannelse, og at repræsentanterne ikke nødvendig-

vis bliver underrettet om ændringer af udlændingeloven og praksis fra Flygtninge-

nævnet og Udlændingenævnet.

UNHCR

er kritisk over for, at størstedelen af opholdstilladelserne på baggrund af

midlertidig beskyttelsesstatus meddeles til syriske statsborgere. UNHCR henviser

til, at UNHCR karakteriserer civiles flugt fra Syrien som en flygtningestrøm, og at

størstedelen af de syriske asylansøgere fortsat vurderes at opfylde kriterierne i

FN’s flygt i geko ve tio

artikel 1, litra A, nr. 2, og dermed også betingelserne i

udlændingelovens § 7, stk. 1.

UNHCR henviser i den forbindelse til dets Guidelines on International Protection

No. : ”Clai s for refugee status related to situatio s of ar ed o fli t a d vio-

lence under Article 1A(2) of the 1951 Convention and/or 1967 Protocol to the

Status of Refugees a d the regio al refugee defi itio s”, udgivet de . de e er

2016, som giver vejledning om, hvornår en person, der flygter fra en væbnet kon-

flikt eller voldsudøvelse, kan være omfattet af

FN’s flygt i geko ve tio

artikel

artikel 1, litra A, nr. 2, og dermed være berettiget til opholdstilladelse efter ud-

læ di gelove s § 7, stk. . I de e he see de u derstreger UNHCR’s guideli es,

at en person, der flygter fra væbnet konflikt eller voldsudøvelse, ikke er forpligtet

til at sandsynliggøre, at vedkommende er i en større risiko for at blive udsat for

overgreb i forhold til andre, som er i en sammenlignelig situation, og at der ikke i

situationer med væbnet konflikt og voldsudøvelse skal foreligge en højere grad af

sandsynlighed for, at der er etableret en velbegrundet frygt for forfølgelse, i for-

hold til a dre situatio er. UNHCR’s guideli es foreskriver desude , at e situatio

Side

5/16

L 180 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

med væbnet konflikt og voldsudøvelse omfattende et helt samfund, eller civile

generelt, styrker

–

og ikke svækker

–

den velbegrundede karakter af frygten for at

blive forfulgt hos den enkelte person.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal bemærke, at udlændinge alene med-

deles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, såfremt vedkommende

er o fattet af FN’s

flygtningekonvention af 28. juli 1951, det vil sige, hvis den på-

gældende har en velbegrundet frygt for at blive udsat for forfølgelse ved en tilba-

gevenden til sit hjemland som følge af en af de fem grunde, der er nævnt i flygt-

ningekonventionens artikel 1, litra A, nr. 2.

Afgrænsningen af, om en person med beskyttelsesbehov, der ikke er omfattet af

udlændingelovens 7, stk. 1, skal meddeles opholdstilladelse efter § 7, stk. 2 (be-

skyttelsesstatus), eller § 7, stk. 3 (midlertidig beskyttelsesstatus), beror på en vur-

dering af, om den pågældendes individuelle forhold giver grundlag for beskyttelse

efter stk. 2, eller om der i hjemlandet foreligger en situation, som beskrevet i be-

stemmelsen i § 7, stk. 3, og den pågældende udlænding kan anses for omfattet af

denne situation. Udgangspunktet er således, at en generel voldstilstand og den

blotte mulighed for overgreb som følge af en ustabil situation eller en generel

voldstilstand i ansøgerens hjemland ikke i sig selv vil kunne begrunde beskyttelse.

Kun i de mest ekstreme tilfælde af generel voldsudøvelse, hvor der består en reel

risiko for overgreb alene i kraft af en tilstedeværelse i området, vil udgangspunktet

kunne fraviges. Ved vurderingen heraf vil der bl.a. kunne lægges vægt på, om par-

terne i konflikten anvender metoder eller taktikker for krigsførelse, som øger risi-

koen for civile tab eller er direkte rettet mod civile, om anvendelsen af sådanne

metoder eller taktikker er udbredt blandt parterne i konflikten, om kampene er

geografisk afgrænset eller udbredte, og antallet af dræbte civile, sårede og for-

drevne som følge af kampene.

Der henvises i øvrigt til Flygtningenævnets beretning for 2016, side 60ff, for så vidt

angår den nærmere vurdering af statusvalget.

Hvis Udlændingestyrelsen har meddelt opholdstilladelse efter § 7, stk. 2, men ud-

lændingen påberåber sig at være omfattet af § 7, stk. 1, eller Udlændingestyrelsen

har meddelt opholdstilladelse efter § 7, stk. 3, men udlændingen påberåber sig at

være omfattet af § 7, stk. 1 eller 2, kan styrelsens afgørelse påklages til Flygtnin-

genævnet (statusændringssag). Som det fremgår af evalueringen, var det på tids-

punktet for indførelsen af reglerne om midlertidig beskyttelsesstatus efter udlæn-

dingelovens § 7, stk. 3, forventet, at Flygtningenævnet som en afledt konsekvens

ville modtage et større antal klager over statusvalg end tidligere.

Som det tillige fremgår af Udlændinge- og Integrationsministeriets bemærkninger

til evalueringen, har Udlændingestyrelsen oplyst, at når styrelsen meddeler en

udlænding opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, fremgår følgende

klagevejledning af afgørelsen om opholdstilladelse:

Side

6/16

L 180 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

”Du ka klage til Flygt i ge æv et, Adelgade

-13, 1304 København K, over,

at vi ikke har givet dig opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller

stk. .”

For så vidt angår udfaldet af klagesager over statusvalg fremgår det af evaluerin-

gens side 8, tabel 5, at Flygtningenævnet i 21 pct. af klagesagerne har omgjort

Udlændingestyrelsens afgørelse. Andelen af omgjorte klagesager over statusvalg

ligger således på niveau med Flygtningenævnets statistik på asylsager generelt,

hvor 20 pct. af sagerne blev omgjort i 2016 mod 21 pct. i 2015, jf. Tal og Fakta på

Udlændingeområdet 2016, side 15.

Det e ærkes, at UNHCR’s Guideli es o I ter atio al Prote tio No. : ”Claims

for refugee status related to situations of armed conflict and violence under Article

1A(2) of the 1951 Convention and/or 1967 Protocol to the Status of Refugees and

the regio al refugee defi itio s” er

indeholdt i Flygtningenævnets baggrundsma-

teriale (bilag 174) og således indgår i både Udlændingestyrelsens og Flygtninge-

nævnets vurderinger.

En uledsaget mindreårig, som meddeles opholdstilladelse, får udpeget en midler-

tidig forældremyndighedsindehaver efter forældreansvarslovens § 28. Indtil en

midlertidig forældremyndighedsindehaver er udpeget, har den mindreårige en

personlig repræsentant, som skal varetage barnets interesser.

En uledsaget mindreårig har således tilknyttet en voksen person, som skal vejlede

og støtte den pågældende, indtil det fyldte 18. år.

2.4 Forlængelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at udlændingemyndighederne ved

behandling af sager om forlængelse af midlertidig opholdstilladelse efter udlæn-

dingelovens § 7, stk. 3, også tager stilling til, om ændrede personlige forhold eller

forholdene i hjemlandet kan begrunde en opholdstilladelse efter udlændingelo-

vens § 7, stk. 1 eller 2.

Refugees Welcome

anfører, at der anvendes unødige ressourcer på at forlænge

opholdstilladelser og vurdere snævre dispensationsmuligheder samt klager over

statusvalg, og at disse ressourcer i stedet burde anvendes på at nedbringe sags-

behandlingstiden i Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet noterer sig synspunktet om, at statusval-

get bør revurderes i forbindelse med en forlængelse. Ministeriet kan supplerende

oplyse, at Udlændingestyrelsen allerede har en procedure, hvorefter styrelsen af

egen drift meddeler forlængelse af en opholdstilladelse efter udlændingelovens §

7, stk. 3, hvis grundlaget fortsat er til stede, og udlændingen ikke selv har søgt om

forlængelse i tide. Udlændingestyrelsen har siden oktober 2017 vejledt herom i

teksten i afgørelser om opholdstilladelse, som meddeles i medfør af udlændingelo-

vens § 7, stk. 3.

Side

7/16

L 180 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

For så vidt angår det anførte om, at udlændingemyndighedernes ressourcer burde

anvendes på en mere fordelagtig måde, skal det bemærkes, at der i forbindelse

med indførelsen af reglerne om midlertidig beskyttelsesstatus blev taget højde for

de økonomiske konsekvenser som følge af lovforslaget, herunder udgifter i forbin-

delse med behandling af ansøgninger om midlertidig beskyttelsesstatus bl.a. på

baggrund af den realiserede udvikling i antallet af asylansøgere og antallet af

asylansøgere, der omfattes af reglerne om midlertidig beskyttelsesstatus. Der

henvises til pkt. 7 i den kommenterede høringsoversigt til forslag til lov om æn-

dring af udlændingeloven af 18. februar 2015 (L 153) (lovforslag nr. L 72 af 14.

november 2014).

2.5 Inddragelse og afslag på forlængelse af opholdstilladelse efter udlændinge-

lovens § 7, stk. 3

Refugees Welcome

anfører, at andelen af udlændinge som tildeles midlertidig

beskyttelsesstatus er steget fra ca. 30 pct. det første år til 70 pct. i 2017, og at

midlertidig beskyttelsesstatus oftest meddeles til kvinder og børn, som må forven-

tes at være de mest sårbare, hvis opholdstilladelsen inddrages, og hjemsendelse

skal iværksættes.

UNHCR

fremhæver i forhold til en opholdstilladelses ophør, at principperne om

ligebehandling og forbud mod forskelsbehandling kun tillader uens behandling på

baggrund af opholdsgrundlag, når begrundelsen herfor er objektiv og rimeligt

begrundet i et legitimt formål.

UNHCR henviser i den forbindelse til, at retspraksis fra Den Europæiske Menne-

skerettighedsdomstol tydeligt viser, at uens behandling af personer i samme situ-

ation

–

f.eks. flygtninge og modtagere af subsidiær beskyttelse

–

kun tillades, hvis

forskelsbehandlingen forfølger et legitimt formål, og der er et proportionalt for-

hold mellem formålet og midlerne til at opfylde det pågældende formål. I en ræk-

ke sager har Domstolen fundet, at forskelsbehandling på baggrund af forskellige

kategorier af opholdstilladelse udgjorde en krænkelse af forbuddet mod forskels-

behandling i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 14.

Opholdstilladelse efter § 7, stk. 3, meddeles tidsbegrænset og med henblik på mid-

lertidigt ophold. Opholdstilladelsen kan inddrages, hvis de forhold, der har be-

grundet opholdstilladelsen, har ændret sig på en sådan måde, at udlændingen ikke

længere risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7. En opholdstilladelse kan

ikke forlænges, hvis der er grundlag for at inddrage den.

Der henvises til pkt. 2.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at det er regeringens klare

opfattelse, at udlændinge, som ikke længere har behov for beskyttelse, ikke fortsat

skal have beskyttelse i Danmark, men i stedet rejse hjem igen og hjælpe med at

genopbygge deres hjemlande.

Side

8/16

L 180 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Med finanslovsaftalen for 2018 blev regeringen og Dansk Folkeparti enige om at

skærpe indsatsen for at inddrage tidsbegrænsede opholdstilladelser meddelt til

udlændinge, der i en periode har haft behov for beskyttelse f.eks. på grund af krig i

hjemlandet. Der er bl.a. afsat yderligere ressourcer i perioden 2018-2021 til ind-

satsen med at indhente baggrundsoplysninger om udlændinges hjemlande. Det

skal bidrage til at sikre, at udlændingemyndighederne har de fornødne oplysninger

i sager om inddragelse eller nægtelse af forlængelse af tidsbegrænsede opholdstil-

ladelser. Det er ambitionen, at Danmark til stadighed skal være blandt de lande,

der er bedst muligt rustede til at reagere, når der

–

som eksempelvis tilfældet har

været i Somalia

–

sker ændringer i et asylproducerende land, der kan begrunde, at

færre har brug for beskyttelse.

I forbindelse med en afgørelse om inddragelse eller forlængelse af en opholdstilla-

delse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, skal der foretages en vurdering af, om der

på baggrund af de aktuelle oplysninger om de generelle forhold i hjemlandet fort-

sat er grundlag for at yde beskyttelse i henhold til Danmarks internationale for-

pligtelser, herunder om en tilbagevenden til hjemlandet vil indebære overgreb i

strid med artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK). Hvis

der således er sket en forbedring af de generelle forhold i hjemlandet, kan der

efter omstændighederne træffes afgørelse om inddragelse, uanset at forholdene

–

trods forbedringer

–

fortsat er alvorlige og må betegnes som skrøbelige og uforud-

sigelige. Dette ses at være i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskeret-

tighedsdomstols praksis.

Endvidere skal der ved afgørelse om inddragelse tages hensyn til grundlaget for

opholdstilladelsen, herunder om opholdstilladelsen er meddelt efter udlændinge-

lovens § 7, stk. 1, 2 eller 3. Sigtet hermed er at tydeliggøre, at der er væsentlig

forskel på, hvilke betingelser der skal stilles for inddragelse alt afhængigt af, om

der er tale om konventionsflygtninge, udlændinge med beskyttelsesstatus eller

udlændinge med midlertidig beskyttelsesstatus. Dette betyder, at der ved afgørel-

se om eventuel inddragelse af en opholdstilladelse meddelt efter udlændingelo-

vens § 7, stk. 3, hvor inddragelse overvejes som følge af forbedringer af de gene-

relle forhold i hjemlandet, ikke som betingelse for inddragelsen kan stilles krav om,

at der er sket fundamentale, stabile og varige ændringer i hjemlandet, idet dette

alene er en betingelse for inddragelse af en opholdstilladelse meddelt efter § 7,

stk. 1. Inddragelse af en opholdstilladelse meddelt efter § 7, stk. 3, vil dog kræve,

at ændringerne i hjemlandet ikke må antages af være af helt midlertidig karakter.

Beskyttelsen mod inddragelse i udlændingelovens § 26, stk. 1, hvorefter der ved

afgørelser om inddragelse af opholdstilladelse f.eks. skal foretages en vurdering

af, om inddragelsen må anses for at virke særligt belastende, eksempelvis på

grund af udlændingens tilknytning til det danske samfund og herboende personer,

finder anvendelse uanset, om udlændingen er meddelt opholdstilladelse efter § 7,

stk. 1, 2 eller 3.

Side

9/16

L 180 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

2.5.1 Reel mulighed for udsendelse

Institut for Menneskerettigheder

finder, at kriterierne for inddragelse og afslag

på forlængelse bør administreres på en måde, så det undgås, at disse udlændinge

kommer i udsendelsesposition uden reel udsigt til at blive udsendt. Instituttet

anbefaler i den forbindelse, at udlændingemyndighederne alene meddeler afslag

på forlængelse eller inddrager en midlertidig opholdstilladelse, hvis det må anses

for muligt, at der rent faktisk kan ske udsendelse af de pågældende udlændinge

inden for en rimelig tidsfrist.

Dansk Flygtningehjælp

tilslutter sig instituttets syns-

punkt om, at inddragelse/nægtelse af forlængelse kun bør ske, når praktisk ud-

sendelse er mulig.

Red Barnet

mener, at inddragelse af en opholdstilladelse ikke bør ske, hvis situa-

tionen i hjemlandet fortsat er alvorlig, skrøbelig og uforudsigelig, og at børn ikke

skal kunne tilbagesendes med tvang, før de kan være sikre på fred og sikkerhed,

samt før deres hjem og skoler er blevet genopbygget, og basale fornødenheder er

garanteret. Red Barnet mener endvidere, at familiers opholdstilladelser ikke bør

inddrages, før det er muligt, at udsendelse kan ske inden for en rimelig frist, idet

der ellers er risiko for, at børn nedbrydes i udsendelsescentre.

SOS Racisme

tager kraftigt afstand fra, at der kan ske udsendelse til Somalia, idet

der ikke er sket en forbedring af forholdene i Somalia. Der henvises i den forbin-

delse til, at Somalia er præget af fortsatte kamphandlinger flere steder i landet, at

der forekommer eskalerende vold mod civile, og at hovedstaden Mogadishu ikke

kan antages at være et specielt sikkert område at tilbagesende flygtninge til. SOS

Racisme finder det på denne baggrund uforståeligt og hverken etisk eller menne-

skeligt forsvarligt at hjemsende udlændinge til Somalia.

Vedrørende vurderingen af, hvornår en opholdstilladelse efter udlændingelovens §

7, stk. 3, kan inddrages, henvises der til Udlændinge- og Integrationsministeriets

bemærkninger til pkt. 2.5 ovenfor.

I forhold til anbefalingen om, at kriterierne for inddragelse og afslag på forlængel-

se bør administreres på en måde, så det undgås, at udlændinge, som tidligere har

haft opholdstilladelse, kommer i udsendelsesposition uden reel adgang til at blive

udsendt, bemærkes det, at det påhviler enhver udlænding, som meddeles afslag

på en ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse eller får inddraget sin

opholdstilladelse her i landet, selv at udrejse i overensstemmelse med den fastsat-

te udrejsefrist. Det er kun, hvis udlændingen ikke selv udrejser frivilligt, at politiet

gennemfører en tvangsmæssig udsendelse. De begrænsninger og krav, som på-

lægges udlændinge i udrejseposition, er indført med det formål, at personerne selv

udrejser i overensstemmelse med myndighedernes afgørelser.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker endvidere, at det efter alminde-

lige forvaltningsretlige principper påhviler udlændingemyndighederne af egen drift

at genoptage behandlingen af sager, hvor afviste asylansøgere er i udsendelses-

position, og hvor der fremkommer nye væsentlige oplysninger, der forrykker myn-

Side

10/16

L 180 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

dighedens beslutning. Udlændingemyndighederne vil i en sag, hvor der fremkom-

mer oplysninger om en forværret situation i hjemlandet, kunne træffe beslutning

om, at tvangsmæssige udsendelser skal sættes i bero, indtil de nødvendige yderli-

gere oplysninger foreligger, jf. herved princippet i udlændingelovens § 31, som

indeholder et forbud mod udsendelse til et land, hvor den pågældende risikerer

forfølgelse, eller hvor den pågældende ikke er beskyttet mod videresendelse til et

sådant land.

I forhold til situationen i Somalia har Udlændingestyrelsen til brug for udlændinge-

og integrationsministerens besvarelse den 2. februar 2018 af spørgsmål nr. 278

(Alm. del) fra Udlændinge- og Integrationsudvalget oplyst bl.a., at styrelsen an-

vender alle aktuelle baggrundsoplysninger og relevant praksis i den samlede, kon-

krete vurdering af hver enkelt sag, hvori styrelsen overvejer inddragelse eller næg-

telse af forlængelse af en asyltilladelse på grund af ændrede forhold i hjemlandet.

Udlændingestyrelsen har på baggrund af nyere rapporter fra 2016 og 2017 vurde-

ret, at der i en række byer i det sydlige og centrale Somalia er indtrådt en forbed-

ring, som er sammenlignelig med forbedringerne i Mogadishu. Flygtningenævnet

har i to sager fra december 2017 konkret tiltrådt denne vurdering.

2.5.2 Ændring af praksis vedrørende inddragelse af opholdstilladelse efter ud-

lændingelovens § 7, stk. 3

Dansk Flygtningehjælp

finder, at flygtninge med opholdstilladelse efter udlæn-

dingelovens § 7, stk. 2 eller 3, har samme behov for stabilitet og en varig løsning

på deres situation

–

og samme behov for ikke at blive sendt tilbage til deres hjem-

land, hvis det indebærer, at de hurtigt kan blive nødt til at flygte på ny

–

som

flygtninge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.

Dansk Flygtningehjælp opfordrer til, at der foretages en mere grundig undersøgel-

se af, hvorvidt reglerne om inddragelse allerede var ændret i 2010

–

eller om æn-

dringen reelt først fandt sted i 2015 og således alene burde finde anvendelse i

forhold til opholdstilladelser meddelt efter den 14. november 2014.

Dansk Flygtningehjælp har til støtte herfor henvist til forarbejderne til lov nr. 572

af 31. maj 2010 (lovforslag nr. L 188 af 26. marts 2010) og anført, at det er vanske-

ligt at se, at der med denne lov blev indført ændringer i kriterierne for at inddrage

en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, hvorfor det på daværende

tidspunkt var helt fast praktisk og en generel opfattelse, at inddragelse af en op-

holdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, såvel som efter § 7, stk. 1, for-

udsatte fundamentale, stabile og varige ændringer af forholdene i hjemlandet.

Dansk Flygtningehjælp har yderligere anført, at der ikke ses at være foretaget

nogen skelnen mellem opholdstilladelser efter udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2,

da reglerne om inddragelse blev skærpet ved lov nr. 365 af 6. juni 2002 (lovforslag

nr. L 152 af 28. februar 2002).

Side

11/16

L 180 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Dansk Flygtningehjælp har endelig henvist til passager i Flygtningenævnets beret-

ninger for 2013 og 2014 samt oplysninger fra Flygtningenævnet gengivet i udlæn-

dinge-, integrations- og boligministerens besvarelse af 13. oktober 2016 af

spørgsmål nr. 960 (Alm. del) fra Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget.

Udlændinge- Integrationsministeriet skal hertil samlet bemærke, at en tidsbe-

grænset opholdstilladelse efter § 7 kan bl.a. inddrages, når forholdene, der har

begrundet opholdstilladelsen, har ændret sig på en sådan måde, at udlændingen

ikke længere risikerer forfølgelse. Det følger af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr.

I forbindelse med lovforslag nr. L 152 af 28. februar 2002 blev det anført i lovbe-

mærkningerne, at i forhold til udlændinge med konventionsstatus (§ 7, stk. 1) kan

inddragelse med henvisning til ændrede forhold i hjemlandet kun ske, hvis der er

sket fundamentale, stabile og varige ændringer i hjemlandet. Det skyldes, at disse

perso er er o fattet af FN’s flygt i geko ve tio . Dette

blev også forudsat i be-

mærkningerne til det senere lovforslag nr. L 188 af 26. marts 2010. Det betyder

samtidig, at i forhold til udlændinge med beskyttelsesstatus (§ 7, stk. 2) kunne

inddragelse også ske, selv om der ikke var tale om fundamentale, stabile og varige

ændringer i hjemlandet.

Det fremgik imidlertid af Flygtningenævnets praksis, at nævnet

–

også efter L 152

og L 188

–

havde undladt at inddrage opholdstilladelser meddelt efter § 7, stk. 2,

med henvisning til ændrede forhold i hjemlandet, idet nævnet fandt, at der ikke

var sket fundamentale, stabile og varige ændringer sted i hjemlandet. Flygtninge-

nævnet havde således ved afgørelser om inddragelse ikke sondret mellem, om

udlændingen havde opholdstilladelse på grundlag af § 7, stk. 1, eller § 7, stk. 2,

men i stedet forudsat, at det var de samme betingelser, der var gældende for ind-

dragelse.

Det blev bl.a. på den baggrund præciseret ved lov nr. 153 af 18. februar 2015 (lov-

forslag nr. L 72 af 14. november 2014), at der ved en afgørelse om inddragelse af

opholdstilladelse skal tages hensyn til grundlaget for opholdstilladelsen, herunder

om opholdstilladelsen er meddelt efter udlændingelovens § 7, stk. 1, 2 eller 3 (§ 7,

stk. 3, blev indført med L 72). Det blev altså tydeliggjort, at der er væsentlig forskel

på, hvilke betingelser der skal stilles for inddragelse alt afhængigt af, om der er

tale om konventionsflygtninge, udlændinge med beskyttelsesstatus eller udlæn-

dinge med midlertidig beskyttelsesstatus. Det bemærkes, at der i forbindelse med

L 72 ikke blev foretaget en gennemgang af alle sager om inddragelse, herunder

om Flygtningenævnet i alle sager

–

eller kun i nogle sager

–

havde opretholdt en

praksis, der ikke svarede til dét, som var forudsat i L 152 og L 188.

2.6 Familiesammenføring

Dansk Flygtningehjælp

anfører, at retten til familieliv er en grundlæggende men-

neskerettighed beskyttet efter bl.a. EMRK artikel 8. Det anføres i den forbindelse,

Side

12/16

L 180 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

at flugt ofte fører til adskillelse af familien, og at retten til familieliv for flygtninge

derfor er illusorisk uden retten til familiesammenføring.

Dansk Flygtningehjælp anfører endvidere, at Dansk Flygtningehjælp

–

ligesom

Røde Kors

–

har kendskab til historier, hvor udsigten til ikke at kunne opnå fami-

liesammenføring før tre års ophold medfører, at nogle asylansøgere frafalder de-

res asylansøgning og vender tilbage til hjemlandet trods den dermed forbundne

fare.

Videre anfører Dansk Flygtningehjælp, at genforeningen med den nærmeste fami-

lie er helt afgørende for en vellykket integration af flygtninge i Danmark.

Dansk Flygtningehjælp finder herefter, at flygtninge med beskyttelse efter § 7, stk.

3, burde have adgang til familiesammenføring umiddelbart efter at være blevet

meddelt opholdstilladelse.

DIGNITY

finder, at udlændingeloven bør ændres, således at flygtninge med mid-

lertidig beskyttelsesstatus får ret til familiesammenføring på linje med andre

flygtninge, og at en løbende evaluering af reglerne bør fastholdes.

Der henvises til, at flygtninge, som endnu ikke har fået familien samlet, har umå-

deligt svært ved at indgå i en integrations- og behandlingsproces, ligesom behovet

for familie og netværk er helt afgørende i et rehabiliterende perspektiv.

Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed

anfører, at der på grund af

sagsbehandlingstiden kan gå op til 4-5 år, før en udlænding med opholdstilladelse

efter udlændingelovens § 7, stk. 3, får behandling sin ansøgning om familiesam-

menføring. Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed har endvidere anført,

at ordningen om udskydelse af adgangen til familiesammenføring medfører tre år

med uvished og stor risiko for den tilbageblevne familie, herunder i forhold til

kvinder og børn.

Red Barnet

kritiserer ordningen om udskydelse af adgangen til familiesammenfø-

ri g. I de for i delse he vises l.a. til, at love ikke opfylder krave e i FN’s Bør-

nekonvention om at lade familiesammenføring ske på en hurtig og human måde,

og at bemærkningerne til lovforslaget ikke reflekterer de nye

a efali ger fra FN’s

Børnekomité.

Der henvises

desude til rapporte ”The War o Childre : Ti e to E d Violatio s

Agai st Childre i Ar ed Co fli t”, so

l.a. Red Bar et står ag, og hvoraf det

fremgår, at der er sket en dramatisk forværring af situationen for børn i krige og

konflikter siden 2010.

Red Barnet finder, at børn bør sikres en generel ret til at blive familiesammenført

med deres forældre i Danmark på en human og hurtig måde.

Side

13/16

L 180 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Refugee Welcome

anfører, at de tre års ventetid på familiesammenføring bliver

endnu mere tragisk og umenneskelig af den fortsatte krig i Syrien.

Retspolitisk Forening

anfører, at ordningen om udskydelse af adgangen til fami-

liesammenføring medfører en urimelig situation for de omfattede personer og er

problematisk i forhold til bl.a. EMRK artikel 8. Der henvises bl.a. til, at en faktisk

familiesammenføring i praksis først vil ske 4 år efter den oprindelige opholdstilla-

delse.

Retspolitisk Forening henviser til, at Højesteret med sin dom af 6. november 2017

om 3-årsreglen bl.a. lægger vægt på dels 2015-lovens forarbejders henvisning til

den faktiske flygtningesituation i 2014-15, dels den kommende revision af loven i

folketingsåret 2017-18. I den forbindelse henvises til, at situationen primo 2018 er

anderledes, og at det er tvivlsomt, om de danske domstole i en evt. ny sag vil

kunne opretholde en myndighedsafgørelse om afslag på familiesammenføring.

På den baggrund anmodes regering om at genoverveje lovforslaget og som mini-

mum føre reglerne i udlændingelovens § 9, stk. 1, om familiesammenføring tilba-

ge til situationen før 2016-ændringerne heri.

Røde Kors

finder, at det er grundlæggende forkert at opretholde en regel, som

kan være på kant med menneskerettighederne, og at det er voldsomt belastende

for flygtningefamilier at være adskilt. Røde Kors anbefaler, at en familiesammen-

føring

–

uanset flygtningens beskyttelsesstatus

–

sker så hurtigt som muligt.

Rådet for Etniske Minoriteter

finder begrænsningen i adgangen til familiesam-

menføring for uhensigtsmæssig og direkte demotiverende for integrationsproces-

sen. Der henvises bl.a. til, at der siden ordningens indførelse er vedtaget adskillige

love, der er tilstrækkelige til at håndtere en evt. stigning i antallet af indrejste

asylansøgere.

SOS Racisme

kritiserer ordningen om udskydelse af adgangen til familiesammen-

føring og anfører bl.a., at den danske lovgivning på verdensplan har svækket

flygtninges retsstilling, idet andre lande er begyndt at konkurrere med Danmark i

relation til udskydelse af familiesammenføring for visse flygtninge.

SOS Racisme har endvidere anført, at de tre års ventetid på familiesammenføring

kan resultere i afmagtsfølelse, resignation, depression og psykisk sygdom, og at

følgerne på sigt bl.a. vil være manglende danskindlæring og tilpasning hos flygt-

ninge.

UNHRC

kritiserer bl.a., at ordningen om udskydelse af adgangen til familiesam-

menføring nu bliver gjort permanent.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at udlændingelovens § 7, stk.

3, om opholdstilladelse med midlertidig beskyttelsesstatus har til formål at tage

Side

14/16

L 180 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

højde for det aktuelle beskyttelsesbehov, som asylansøgere, der er omfattet af

bestemmelsen, har, og afspejler dermed beskyttelsens midlertidige karakter.

Udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1

eller 2, er individuelt forfulgte, typisk på grund af en konkret konflikt med myndig-

hederne eller andre i deres hjemland. Udlændinge, der meddeles opholdstilladelse

efter udlændingelovens § 7, stk. 3, er i modsætning hertil på flugt fra generelle

forhold

–

f.eks. krig

–

i deres hjemland. De pågældende har således ikke en mere

konkret konflikt med nogen i hjemlandet. Derfor har denne gruppe

–

generelt set

–

et mere midlertidigt behov for beskyttelse end individuelt forfulgte, idet situatio-

nen i hjemlandet hurtigt kan ændre karakter i retning af mere fredelige forhold i

hjemlandet.

Regeringen ønsker overordnet set at begrænse tilstrømningen af flygtninge og

migranter til Danmark. Karakteren af opholdet her i landet for en udlænding, som

er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, må normalt be-

tragtes som så usikker og varigheden af opholdet så begrænset, at den pågælden-

des familie bl.a. under hensyn til opretholdelsen af en effektiv immigrationspolitik

ikke bør meddeles opholdstilladelse her i landet, før udlændingen har opholdt sig

tre år her i landet.

Uanset at tilstrømningen af udlændinge til Danmark er faldet siden introduktionen

af den midlertidige beskyttelsesstatus og udskydelsen af retten til familiesammen-

føring for denne gruppe af personer, er det fortsat regeringens holdning, at der,

bl.a. under hensyn til opretholdelsen af en effektiv immigrationspolitik, ikke bør

meddeles familiesammenføring til en udlænding med midlertidig beskyttelsessta-

tus, før den pågældende udlænding har opholdt sig mere end de sidste 3 år her i

landet.

Det skal ses på baggrund af, at der til stadighed befinder sig et betydeligt antal

registrerede asylansøgere i såvel Danmark som Europa, herunder i Tyskland og

Sverige. Ministeriet er ikke bekendt med det nærmere antal af illegale udlændinge,

der måtte befinde sig i Europa.

Den generelle flygtninge- og migrantsituation i og uden for EU er kompleks. Den er

præget af en høj grad af usikkerhed og omskiftelighed, bl.a. som følge af presset

på EU’s ydre græ se, opho i g af flygt i ge og igra ter i æro råder sa t

risikoen for sekundære bevægelser internt i EU. Trods nedgangen i ankomster på

den centrale Middelhavsrute vurderes situationen fortsat at være flygtig og ufor-

udsigelig med meget store udsving i antallet af ankomster. Det fortsatte pres på

EU’s ydre græ se i de ærer således e risiko for, at situatio e hurtigt ka æ dre

sig.

Danmark modtog i 2014 og 2015 et historisk højt antal ansøgninger om asyl, sær-

ligt fra Syrien. Den internationale militære og humanitære indsats, samarbejdet i

EU og den stramme og konsekvente udlændingepolitik har imidlertid virket, så

antallet af asylansøgere er faldet markant. Regeringen ønsker overordnet at fast-

Side

15/16

L 180 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

holde denne indsats, hvorfor ordningen om udskydelse af retten til familiesam-

menføring for udlændinge med midlertidig beskyttelsesstatus også af denne grund

bør fastholdes.

Det er også efter Højesterets dom af 6. november 2017 vurderingen, at der er en

vis risiko for, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i forbindelse med

prøvelsen af en konkret sag vil kunne nå frem til, at det ikke efter artikel 8 i Den

Europæiske Menneskerettighedskonvention er muligt generelt at stille et sådant

krav om tre års ophold.

Samtidig er det efter Højesterets dom af 6. november 2017 vurderingen, at det er

overvejende sandsynligt, at en eventuel forlængelse af perioden i 3-årsreglen i den

nuværende situation, herunder henset til det aktuelle antal indrejste asylansøgere

i Danmark, vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har desuden noteret sig synspunktet om,

at ordningen om udskydelse af adgangen til familiesammenføring medfører nega-

tive konsekvenser for de udlændinge, som er omfattet af reglerne, herunder i for-

hold til integrationen. Udlændinge- og Integrationsministeriet finder, at det er

vigtigt at ramme den rigtige balance mellem at yde beskyttelse til de mennesker,

som har behov herfor, samt at begrænse tilstrømningen af flygtninge og migran-

ter til Danmark. I den forbindelse bemærkes det, at antallet af flygtninge og fami-

liesammenførte har betydning for, om kommunerne kan følge med i forhold til

integrationsopgaverne, således at integrationen kan lykkes her i landet.

For så vidt angår sagsbehandlingstiden bemærker Udlændinge- og Integrations-

ministeriet, at udlændingemyndighedernes sagsbehandling fortsat vil blive tilrette-

lagt således, at en ansøgning om familiesammenføring efter udlændingelovens §

9, som indgives mindre end 2 måneder før det tidspunkt, hvor udlændingen opfyl-

der kravet om tre års ophold i Danmark, ikke skal afslås under henvisning til, at

kravet til længden af opholdet i Danmark endnu ikke er opfyldt. I sådanne tilfælde

skal ansøgningen derimod behandles med henblik på, at sagen kan afgøres hur-

tigst muligt efter, at den pågældende har opholdt sig 3 år i landet, og der er truffet

afgørelse i sagen om forlængelse af den midlertidige opholdstilladelse efter § 7,

stk. 3.

3. Lovforslaget

Der er i forhold til det udkast til lovforslag, som blev sendt i offentlig høring, fore-

taget sproglige rettelser af redaktionel karakter.

Side

16/16