L 180 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Høring - over udkast til forslag til lov om ændring af lov af udlændingeloven

(Midlertidig beskyttelsesstatus for visse udlændinge samt afvisning af

realitetsbehandling af asylansøgninger m.v.)

Ved e-mail af 19. januar 2018 har Udlændinge- og Integrationsministeriet anmodet

om Advokatrådets bemærkninger til ovennævnte udkast.

Advokatrådet har ikke bemærkninger til det fremsendte høringsmateriale.

Med venlig hilsen

Lars Økjær Jørgensen

www.advokatsamfundet.dk

L 180 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

L 180 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

L 180 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

L 180 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

L 180 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

L 180 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

L 180 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Sendt til:

Cc:

31. januar 2018

Datatilsynet

Borgergade 28, 5.

1300 København K

CVR-nr. 11-88-37-29

Telefon 3319 3200

Fax 3319 3218

E-mail

www.datatilsynet.dk

J.nr. 2018-112-0844

Dok.nr. 461042

Sagsbehandler

Viktor Ingemann

Herskind

Direkte 3319 3242

Vedrørende høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om

ændring af udlændingeloven (Midlertidig beskyttelsesstatus for visse ud-

lændinge samt afvisning af realitetsbehandling af asylansøgninger, når

ansøgeren har opnået beskyttelsesstatus i et andet EU-land

m.v.)(Ophævelse af revisionsbestemmelse) samt evaluering af reglerne

om midlertidig beskyttelsesstatus for visse udlændinge i medfør af ud-

lændingelovens § 7, stk. 3, Udlændinge- og Integrationsministeriets j.nr.

2017-5995

Ved brev af 19. januar 2018 har Udlændinge- og Integrationsministeriet an-

modet om Datatilsynets eventuelle bemærkninger til ovennævnte udkast til

forslag til ændringslov.

Udkastet giver ikke umiddelbart Datatilsynet anledning til bemærkninger

Kopi af dette brev er sendt til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.

Med venlig hilsen

Viktor I. Herskind

L 180 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

L 180 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

L 180 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

L 180 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

L 180 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

L 180 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

L 180 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

L 180 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

L 180 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

L 180 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

L 180 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

L 180 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

L 180 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

L 180 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

L 180 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Peter Christian Binau-Hansen

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Nella Festirstein <[email protected]>

22. januar 2018 21:38

'[email protected]'; VMR-Journal

Høringssvar fra Færøernes Landsstyre over udkast til forslag til lov om ændring af lov

om ændring af udlændingeloven (Midlertidig beskyttelsesstatus for visse udlændinge

samt afvisning af realitetsbehandling af asylansøgninger m.v.) (UIBM Id: 355776)

Høringsbrev.pdf; Høringsliste.pdf; Udkast til lovforslag.pdf; Evaluering af reglerne om

midlertidig beskyttelsesstatus.pdf

Vedhæftede filer:

Til Udlændinge- og Integrationsministeriet

Asyl og visum

Færøernes Landsstyre har fået tilsendt i høring

“Udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om ænring af

udlændingeloven (Midlertidig beskyttelsesstatus for visse udlændinge samt afvisning af realitetsbehandling af

asylansøgninger m.v.) (Ophævelse af revisionsbestemmelse)”

Ifølge lovudkastets § 3 skal loven ikke gælde direkte for Færøerne, men loven kan senere ved kongelig anordning helt

eller delvist sættes i kraft for Færøerne, såfremt færøske myndigheder anmoder herom.

Færøernes Landsstyre har på nuværende tidspunkt ikke andre bemærkninger.

Venlig hilsen

Nella Festirstein

Afdelingschef

Lagmandens Kontor

Lovafdelingen

Tlf. +298 30 60 00

Direkte tlf. +298 55 80 76

Fra:

Cecilie Marie Larsen [mailto:[email protected]]

Sendt:

19. januar 2018 11:53

Til:

Advokatrådet <[email protected]>; Amnesti Nu <[email protected]>; Amnesty International

<[email protected]>; Amnesty International <[email protected]>; Bedsteforældre for Asyl

<[email protected]>; Børnerådet <[email protected]>; Børns Vilkår <[email protected]>;

Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU <[email protected]>; Danes Worldwide <[email protected]>; Danmarks

Biblioteksforening <[email protected]>; Danmarks Rederiforening <[email protected]>; Danmarks Rejsebureau Forening

<[email protected]>; Dansk Arbejdsgiverforening <[email protected]>; Dansk Flygtningehjælp <[email protected]>; Dansk

Socialrådgiverforening <[email protected]>; Danske Advokater <[email protected]>; Datatilsynet

<[email protected]>; Den Danske Dommerforening <[email protected]>; Den Danske Helsinki-Komité

for Menneskerettigheder <[email protected]>; Den Katolske Kirke i Danmark <[email protected]>;

DIGNITY - Dansk Institut Mod Tortur <[email protected]>; Direktoratet for Kriminalforsorgen

<[email protected]>; Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination <[email protected]>;

Dommerfuldmægtigforeningen <[email protected]>; Domstolsstyrelsen <[email protected]>;

L 180 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Danmark

WILDERS PLADS 8K

1403 KØBENHAVN K

TELEFON 3269 8888

DIREKTE

MOBIL 2879 7151

MENNESKERET.DK

DOK. NR. 18/00224-2

HØRING VEDRØRENDE OPHÆVELSE AF

REVISIONSBESTEMMELSE SAMT EVALUERING AF

REGLERNE OM MIDLERTIDIG BESKYTTELSESSTATUS

Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved e-mail af 19. januar

2018 anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle

bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af lov om ændring

af udlændingeloven (Midlertidig beskyttelsesstatus for visse

udlændinge samt afvisning af realitetsbehandling af asylansøgninger,

når ansøgeren har opnået beskyttelsesstatus i et andet EU-land m.v.)

(Ophævelse af revisionsbestemmelse) samt evaluering af reglerne om

midlertidig beskyttelsesstatus for visse udlændinge i medfør af

udlændingelovens § 7, stk. 3.

Ministeriet fremsendte ved e-mail den 8. februar 2018 en revideret

evaluering, hvor høringssvar fra instituttet og Dansk Flygtningehjælp –

som ikke var indarbejdet i første evaluering – ligeledes indgår.

Ministeriet konkluderer i evalueringen, at reglerne om midlertidig

beskyttelsesstatus fungerer efter hensigten, og at der således ikke bør

ske ændringer eller præciseringer af reglerne.

Formålet med det fremsendte udkast til lovforslag er at ophæve den

revisionsbestemmelse, som blev indført ved lovændringen i 2015, hvor

ordningen med midlertidig beskyttelsesstatus efter udlændingelovens §

7, stk. 3, blev indført.

Instituttet har følgende bemærkninger til udkastet:

1. STATUSVALG

1.1.

KLAGEADGANG OVER STA TUSVALG

16. FEBRUAR 2018

Instituttet rejste i vores høringssvar af 7. november 2014, afsnit 3.1,

bekymring over spørgsmålet om tilstrækkelig klagevejledning om

statusvalg til udlændinge, som får opholdstilladelse efter § 7, stk. 3.

L 180 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Af evalueringens tabel 1 og 5 fremgår det, at cirka 5 % af personer med

midlertidig beskyttelsesstatus i perioden fra 2015-2017 har klaget over

statusvalget, men at cirka 21 % heraf er blevet omgjort i

Flygtningenævnet, som derudover har hjemvist cirka 2 % er hjemvist.

Henset til vigtigheden af, om pågældende får opholdstilladelse efter

udlændingelovens § 7, stk. 1, § 7, stk. 2, eller § 7, stk. 3, herunder

særligt grundet konsekvenserne for familiesammenføring, og

omgørelsesprocenten, finder instituttet, at det bør overvejes at indføre

en automatisk klageadgang med henblik på at sikre, at udlændingene

meddeles den korrekte status.

1.2.

ÆNDREDE FORHOLD KAN BETYDE ANDEN STATUS

Der kan forekomme situationer, hvor en afgørelse om statusvalg på

afgørelsestidspunktet er korrekt, men hvor ansøgers forhold ændrer

sig, og pågældende derfor senere vil være berettiget til

opholdstilladelse efter § 7, stk. 1, eller § 7, stk. 2. Det kan – som også

anført i vores høringssvar af 7. november 2014, afsnit 3.2 – være

ændrede forhold i hjemlandet. Det kan eksempelvis også være en syrisk

mindreårig dreng, som på afgørelsestidspunktet grundet sin alder ikke

risikerer at skulle aftjene værnepligt, men som et par måneder senere

vil være berettiget til opholdstilladelse efter § 7, stk. 1, grundet sin

alder, og dermed også til en mere lempelig adgang til

familiesammenføring.

Instituttet anbefaler derfor, at:



udlændingemyndighederne ved behandling af sager om forlængelse

af midlertidig opholdstilladelse også tager stilling til, om ændrede

forhold kan begrunde opholdstilladelse efter § 7, stk. 1, eller § 7,

stk. 2.

der – altafhængigt af de konkrete omstændigheder – vejledes mere

specifikt om muligheden for at søge statusændring inden for en

kortere periode, hvis det er tydeligt, at pågældende herefter

umiddelbart vil være berettiget til opholdstilladelse efter § 7, stk. 1,

eller § 7, stk. 2.



2. REEL ADGANG TIL UDSE NDELSE

I høringssvaret af 7. november 2014 rejste instituttet bekymring over,

at de ændrede kriterier for afslag på forlængelse og inddragelse for

personer med tilladelser efter § 7, stk. 2, § 7, stk. 3, kunne betyde, at en

større gruppe ville befinde sig i en udsendelsesposition, fordi

situationen i hjemlandet var ændret, men uden en egentlig mulighed

for at udsende de pågældende.

I vores høringssvar af 14. juli 2017 om erfaringer med anvendelse af

udlændingelovens § 7, stk. 3, gentog vi denne bekymring, og henviste til

2/3

L 180 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

den aktuelle problemstilling vedrørende somaliske statsborgere, hvor

den faktiske udsendelse og tidsperspektivet er blevet problematiseret.

Ministeriet har i udkastet henvist til, at personer uden opholdstilladelse

har pligt til selv at udrejse. Derudover har ministeriet henvist til, at

myndighederne efter almindelige forvaltningsretlige principper af egen

drift skal genoptage behandlingen af sager vedrørende afviste

asylansøgere i udsendelsesposition, hvis nye oplysninger forrykker

myndighedernes beslutning. Dette kunne eksempelvis være ved at stille

den tvangsmæssige udsendelse i bero.

Uanset afviste asylansøgere i udsendelsesposition har pligt til at

udrejse, finder instituttet fortsat, at kriterierne for inddragelse og afslag

på forlængelse bør administreres på en måde, så det undgås, at

udlændinge, som tidligere har haft opholdstilladelse, kommer i

udsendelsesposition uden en reel adgang til at blive udsendt.

Instituttet anbefaler derfor, at:



udlændingemyndighederne alene giver afslag på forlængelse eller

inddrager midlertidig beskyttelsesstatus, hvis det må anses for

muligt, at der rent faktisk kan ske udsendelse af de pågældende

inden for en rimelig tidsfrist.

Der henvises til ministeriets j.nr. 2017-5995.

Med venlig hilsen

Lucienne Josephine Lokjær Jørgensen

SPECIALKONSULENT

3/3

L 180 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Peter Christian Binau-Hansen

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

UIM Hovedpostkasse <[email protected]>

8. februar 2018 14:38

UIM AM & FO

VS: Høring over lov om ændring af udlændingeloven (Midlertidig beskyttelsesstatus for

visse udlændinge samt afvisning af realitetsbehandling af asylansøgninger, når

ansøgeren har opnået beskyttelsesstatus i et andet EU-land m.v.)

Fra:

Sara Glahder Lindberg [mailto:[email protected]]

Sendt:

8. februar 2018 14:30

Til:

UIM Hovedpostkasse; Peter Christian Binau-Hansen

Cc:

Henrik Thomassen

Emne:

Høring over lov om ændring af udlændingeloven (Midlertidig beskyttelsesstatus for visse udlændinge samt

afvisning af realitetsbehandling af asylansøgninger, når ansøgeren har opnået beskyttelsesstatus i et andet EU-land m.v.)

Til rette vedkommende

KL har modtaget høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om ændring af udlændingeloven (Midlertidig

beskyttelsesstatus for visse udlændinge samt afvisning af realitetsbehandling af asylansøgninger, når ansøgeren har

opnået beskyttelsesstatus i et andet EU-land m.v.)(Ophævelse af revisionsbestemmelse) med svarfrist den 16. februar.

KL har ingen bemærkninger til udkastet til ændringsforslag.

Med venlig hilsen

Sara Glahder Lindberg

Chefkonsulent

Center for Vækst og Beskæftigelse

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København

+45 3370 3149

+45 3370 3370

kl.dk

L 180 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed

Vesterbrogade 10, 2.

1620 KV

www.kvindefredsliga.dk

Udlændinge- og Integrationsministeriets j.nr.: 2017-5995

Uopfordret høringssvar fra Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed til

Forslag

til

Lov om ændring af

lov om ændring af udlændingeloven (Midlertidig beskyttelsesstatus for visse

udlændinge samt afvisning af realitetsbehandling af asylansøgninger, når ansøgeren

har opnået beskyttelse i et andet EU-land m.v.)

(Ophævelse af revisionsbestemmelse)

I forbindelse med høring af lovforslag L 87 gjorde Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed, dansk

sektion af Women’s International League for Peace and Freedom, i svar af 5.1.2016 opmærksom på, at

forslagets punkt 2 om udskydelse af retten til familiesammenføring for flygtninge med beskyttelsesstatus vil

krænke

FN´s Sikkerhedsråds Resolution 1325 om Kvinder, Fred og Sikkerhed,

som Danmark i øvrigt som

første land i verden udarbejdede en handlingsplan for efter vedtagelsen i FN i år 2000.

Som følge af vedtagelsen af L87 har de flygtninge, som får ophold efter Udlændingelovens nye § 7. 3 først

mulighed for at søge om familiesammenføring efter 3 års ophold i Danmark.

Dette kommer – hvilket praksis viser - hurtigt til at betyde op til 4 - 5 års ophold, inden denne mulighed er

en realitet, når sagsbehandlingstiden medregnes. Dette har bl.a. Institut for Menneskerettigheder allerede

vurderet som værende i strid med retten til et familieliv.

Fra Kvindefredsligaens side ønsker vi yderlige at gøre opmærksom på

Danmarks ansvar ifølge FN’s

Sikkerhedsråds Resolution 1325 om Kvinder, Fred og Sikkerhed.

Ifølge den officielle målsætning i den danske handlingsplan for resolution 1325 (Denmark’s National Action

Plan for implementation of UN Security Resolution 1325 on Women, Peace and Security 2014 – 2019) har

den danske indsats fokus på resultater, og Danmarks væsentligste tiltag i 2014 – 19 skal blandt andet være

at sørge

for, at kvinders og pigers specielle behov før, under og efter væbnede konflikter i højere

grad anerkendes, og at alle internationale operationer og humanitære indsatser skal omfatte et

klart kønsperspektiv.

Vi må gå ud fra, at dette også gælder, hvad angår enlige kvinder og børn, som

søger asyl i Danmark?

at beskytte piger og kvinder mod vold, herunder kønsrelateret vold som voldtægt, tvangsægteskab

og andre seksuelle overgreb.

L 180 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Hvad angår ensomkommende kvindelige asylansøgere, herunder kvinder med børn samt uledsagede

mindreårige, er det et faktum – ifølge den medfølgende statistik fra Udlændingestyrelsen – at den

midlertidige

beskyttelsesstatus i § 7. 3,

især

tildeles denne gruppe.

Kvinders mulighed for at søge familiesammenføring med tilbageblevne mænd/børn er dermed endnu

ringere/længere, da de med den midlertidige beskyttelsesstatus år for år skal igennem lange

sagsbehandlingstider i håb om at få fornyet ophold for endnu ét år.

For de kvinder og børn, som i krigs- og konfliktzonerne (nærområderne)

afventer

deres mænds skæbne på

flugt mod sikkerhed, har lovforslaget frygtelige konsekvenser: Der er fra såvel humanitære

hjælpeorganisationer som i medierne igen og igen fremlagt dokumentation for overgreb på både enlige

kvinder og børn, her ikke mindst seksuelle overgreb og tvangsægteskaber.

L87 med de (min.) 3 års ventetid på at kunne søge familiesammenføring har som konsekvens, at når det

lykkes en mand, hvis familie endnu er i overhængende fare i nærområderne, at nå frem til at søge asyl i

Danmark, vil der endnu være

mindst

3 års ventetid for den sårbare tilbageblevne familie - 3 år med uvished

og stor risiko for overgreb på såvel kvinderne som børnene.

Som det således fremgår, gentager vi i indeværende vores argumentation fra høringssvaret 2.1.16. Det

sker, idet vi i Kvindefredsligaen fortsat kun kan opleve det aktuelle lovforslag som helt og aldeles i modstrid

med de konkrete mål, som Danmark har fremlagt for det internationale samfund med sin seneste

handlingsplan for Resolution 1325 om Kvinder, Fred og Sikkerhed. Og det vækker forundring, at der i

teksten til lovforslaget stadig ingen overvejelser gøres i denne henseende.

København den 9.2.2018

Med venlig hilsen for Kvindernes Internationale Liga for Fred og Sikkerhed

Aase Albæk, Gerd Gottlieb, Ida Harsløf og Tove Krag

www.kvindefredsliga.dk

Dansk sektion af Women’s International League for Peace and Freedom

www.wilpfinternational.org

Rådgivende status ved FN’s ECOSOC, UNCTAD og UNESCO

Specialrådgiver i forhold til FAO og UNICEF

L 180 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

L 180 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Østre Landsret

Præsidenten

Den

J.nr. 40A-ØL-3-18

lak: er

22JAN. 2016

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Udlændinge- og Integrationsministedet har ved brev af 19. januar 2018 (Sagsnr. 2017-5995)

anmodet om eventuelle bemærkninger til hødng over udkast til forslag til lov om ændring af lov

om ændring af udlændingeloven (Midlertidig beskyttelsesstatus for visse udlændinge samt afris

ning af realitetsbehandling af asylansogninger. når ansogeren har opnået beskyttelsesstaws i et

andet EU-land m.v.) (Ophævelse af revisionsbestemmelse) samt evaluering af reglerne om mid

lertidig beskyttelsesstatus for visse udlændinge i medfør afudlændingelovens

7, stk. 3.

I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet til lov

forslag eller til den fremsendte evaluering.

Med venlig hilsen

<-i’r

Bent/Carlsen

Ell

Bnigadc 59, 1260 fCijbenhuvn K.

TIC 99686200

Hjcmmcsdc: www.oIrebndswt.dk

L 180 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Københavns Byret

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Slotsholrnsgade 10

1216 København K

Præsidenten

Domhuset, Nytorv 25

1450 København K.

Tlf. 99 68 70 15

CVR21 659509

administration. kbhdornstol. dk

J. nr. 9099.2018.6

Den 30. januar 2018

Ved en mail af

19.

januar 2018 har Udlændinge- og Integrationsministeriet anmodet om even

tuelle bemærkninger til høring over udkast til forslag til ændring af udlændingeloven (Midlerti

dig beskyttelsesstatus for visse udlændinge samt afvisning af realitetsbehandling af asylan

søgninger, når ansøgeren har opnået beskyttelsesstatus i et andet EU-land m.v.) (Ophævelse

af revisionsbestemmelse) samt evaluering at reglerne om midlertidig beskyttelsesstatus for

visse udlændinge i medfør af udlændingelovens

stk. 3.

Jeg skal i den anledning på byretspræsidenternes vegne oplyse, at udkastet ikke giver byret

terne anledning til at fremkomme med bemærkninger.

Der henvises til J.nr. 201 7-5995.

Med

L 180 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Asyl og Visum

Att: [email protected] og [email protected].

Den 17. februar 2018

HØRING – LOV OM ÆNDRING AF UDLÆNDINGELOVEN (MIDLERTIDIG

BESKYTTELSESSTATUS, FAMILIESAMMENFØRING MV.)

Red Barnet takker for muligheden for at udtale sig om lovforslaget om ophævelse af revisionsbestemmelser af

loven. Det er fortsat Red Barnet holdning at:



Midlertidige opholdstilladelser med et meget langt tidsperspektiv ikke er fremmende for børns udvikling.

Særligt for de børn, dette lovforslag omfatter. Det er børn, der har oplevet ’et ekstremt tilfælde af

generel voldsudøvelse, hvor der har bestået en reel risiko for overgreb alene i kraft af deres

tilstedeværelse i området’. Derefter kan de have oplevet, at de selv kan have været på en lang og farlig

flugt, eller oplevet at de er blevet ladt tilbage med den ene forælder (eller en slægtning) enten i

hjemlandet eller i et 3. land (nogle gange i flygtningelejre under kritisable forhold) i en periode på mere

end tre år, uden at de har kunnet blive familiesammenført med deres (ene) forældre.

I flg. reglerne kan der først efter op til 8 år meldes tidsubegrænset ophold. Red Barnet mener, at det

tidsperspektiv er for langt for børn, hvor al for stor en del af barndommen kan gå med at leve i uvished

om status og med usikkerhed for fremtiden. Oven i købet i en situation, hvor familien risikerer at blive

udsendt til et land, hvor situationen fortsat kan være ’alvorlig, skrøbelig og uforudsigelig’. Herudover

mener Red Barnet, at det tilmed kan være kontraproduktivt ift. integrationen. Vi henviser til vores

høringssvar fra 7.11.2014.



Inddragelse af opholdstilladelse ikke bør ske, hvis situationen i hjemlandet fortsat er alvorlig, skrøbelig

og uforudsigelig. Mange af disse børn har krigens terror mejslet ind i deres sjæl og er dybt

traumatiserede. Red Barnet mener ikke, at børn skal kunne sendes tilbage med tvang, før de kan være

sikre på fred og sikkerhed, og før deres hjem og skoler er blevet genopbygget og basale fornødenheder

garanteret. Red Barnet mener endvidere, at familiers opholdstilladelser ikke bør inddrages, før det er

muligt at udsendes inden for en rimelig frist. Ellers risikerer vi en situation, hvor børn nedbrydes i

udsendelsescentre.

Ordningen om udskydelse af retten til familiesammenføring er dybt problematisk og kritisabel. Iflg. FN’s

Børnekonvention skal Danmark sikre, at et barn ikke adskilles fra sine forældre mod dets vilje, og at



Red Barnet - Rosenørns Allé 12, 1634 København V, Danmark - Telefon 35 36 55 55 - www.redbarnet.dk - [email protected]

Red Barnet arbejder i Danmark og flere end 120 andre lande. Vi redder børns liv. Vi beskytter og styrker dem. Vi kæmper for deres rettigheder.

Vi er Save the Children – verdens førende uafhængige organisation for børn.

L 180 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

ansøgninger fra er barn eller dennes forældre om indrejse med henblik på familiesammenføring

behandles på en positiv, human og hurtig måde (BRK art. 9,1 og 10,1).

Med loven lever regeringen hverken op til sin forpligtelse om at lade familiesammenføring ske på en

hurtig eller på en human måde. Tværtimod lader regeringen helt bevidst familiesammenføringen trække

ud. Tre års adskillelse fra en forælder er i sig selv helt umenneskelig lang tid for et barn, der jo er under

udvikling og afhængig af sine forældre. For disse børn kan konsekvenserne være helt uoverskuelige. Vi

henviser til vores høringssvar fra hhv. 7. november 2014 og 6. januar 2016.

Red Barnet henleder endvidere Regeringens opmærksomhed på, at Danmark, siden lovgivningen trådte i

kraft, har modtaget nye anbefalinger fra FN’s Børnekomité. Af disse fremgår det at:

”Børnekomiteen noterer med dyb bekymring, at … retten til familiesammenføring endvidere udskydes i

tre år for personer med midlertidig subsidiær beskyttelsesstatus….Børnekomiteen tilskynder til at

(Danmark) tager alle nødvendige forholdsregler for at garantere princippet om familiens enhed for børn

med behov for international beskyttelse, ved bl.a. at …ophæve udlændingelovens bestemmelse om, at

personer med midlertidig beskyttelsesstatus ikke kan få familiesammenføring inden for de første tre år,

samt sørge for effektiv adgang til ambassader og konsulater CRC/C/DNK/CO/5; 39(f), 40 (f).

Bemærkningerne til lovforslaget reflekterer desværre ikke denne anbefaling.

Endelig ønsker Red Barnet at henvise Regeringen til rapporten ’The War on Children: Time to End

Violations Against Children in Armed Conflict’ som netop er blevet offentliggjort som optakt til den

årlige sikkerhedskonference i München d. 16.-18 februar, og som Red Barnet og det norske Peace

Research Institute Oslo (PRIO) står bag. Rapporten viser, at der er sket en dramatisk forværring af

situationen for børn i krige og konflikter siden 2010. Krigshandlinger i lande som Syrien, Sydsudan,

Yemen og Afghanistan har gjort det markant farligere at være barn. Samtidig er børn nu i stigende grad

blevet det direkte, strategiske mål for krigshandlinger. Siden 2010 er omfanget af FN-verificerede

lemlæstelser og drab på børn vokset næsten 300 procent. Antallet af tilfælde, hvor børn nægtes adgang til

humanitær hjælp, er steget mere end 1.500 procent.

På baggrund af ovenstående og sagens alvor for de børn, lovgivningen omfatter, kan Red Barnet kun beklage, at

Regeringen ikke vælger at bruge anledningen til at revidere den herværende lovgivning. Red Barnet mener, at

tidsperioden, inden der kan opnås tidsubegrænset ophold, bør forkortes. At familier ikke kan udsendes til lande,

hvor situationen fortsat er alvorlig. Og at børn bør sikres en generel ret til at blive familiesammenført til deres

forældre i Danmark på en human og hurtig måde (tilsvarende reglerne for flygtninge med opholdstilladelse efter

§ 7, stk. 1 og 2).

Spørgsmål til høringssvaret kan rettes til senior politisk rådgiver Inger Backer Neufeld på tlf. 3524 8539

([email protected]).

Med venlig hilsen

Jonas Keiding Lindholm

Generalsekretær

2/2

L 180 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Høringssvar fra foreningen

Refugees Welcome

vedr.:

Lov om ændring af Udlændingeloven:

Midlertidig beskyttelsesstatus

samt afvisning af ansøgere med beskyttelse i et andet EU-land

Høringsfrist 16.02.2018

------------------------------

Refugees Welcome takker for muligheden for at komme med vores bemærkninger til lovforslaget.

Vi sætter også pris på, at vores bemærkninger har indgået i ministeriets evaluering af den

midlertidige lovgivning.

Vi henviser endnu engang til de bemærkninger, som vi indsendte jf ovenstående evaluering,* og

samlet set advarer vi imod at vedtage lovforslaget.

Ministeriet kan have ret i, at reglerne "fungerer efter hensigten", hvis hensigten virkelig er at udhule

asylretten, skræmme nye flygtninge væk fra Danmark, forhindre anerkendte flygtninge i at blive

godt integreret og føle sig trygge i Danmark, holde en dør åben for at kunne sende dem hjem til

deres sønderbombede land igen så snart der bliver et lidt mere fredeligt hjørne, og bruge unødige

ressourcer på denne plan. Efter vores mening er denne hensigt ikke særligt fornuftig på langt sigt.

Man burde hellere erkende, at flygtninge skal have en meget mere varig form for beskyttelse, og at

man bør investere i deres integration og tilknytning til Danmark, således at de efter en årrække kan

blive en ressource for landet – ikke mindst i kraft af deres unge alder og mange børn.

Vores vigtigste pointer i øvrigt er følgende:

• Med det faldende antal asylansøgere i Europa generelt og i Danmark i særdeleshed ser vi ingen

grund til at opretholde den meget svage og kortvarige beskyttelse af syriske flygtninge. Den blev

indført i en form for panikreaktion og var ment som et afskrækkende signal. Krigen i Syrien raser

fortsat og ser ud til at blive langvarig – dermed bliver de 3 års ventetid på familiesammenføring

endnu mere tragisk og umenneskelig.

• Integrationen af de allerede ankomne, som har fået §7,3-status, har vist sig at være vanskelig

pga. usikkerheden om fremtiden med så kortvarig og svag en status, samt den angst og

frustration, som adskillelsen af familiemedlemmerne skaber.

• Andelen, som modtager §7,3 er steget fra knap 30% det første år helt op til 70% i 2017. Samtidig

gives den oftest til kvinder og børn, som må forventes at være de mest sårbare den dag, hvor

opholdstilladelsen inddrages og hjemsendelser skal iværksættes.

• Der anvendes unødige ressourcer på at forlænge opholdstilladelser og tage stilling til snævre

dispensationsmuligheder samt klager over statusvalg. Disse arbejdstimer burde med fordel

anvendes på at nedbringe ventetiderne i både Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet.

• Det fremgår af ministeriets egne tal, at ventetiden på familiesammenføring til uledsagede

mindreårige har været ca. 25% længere ((408 dage) i 2017 end til voksne (314 dage). Dette er helt

uacceptabelt, og understreger vores kritik (som Røde Kors også er fremkommet med) af at de

uledsagede mindreårige ikke får kompetent hjælp til at indgive korrekte og fyldestgørende

ansøgninger – en opgave, som en værge sjældent har den fornødne viden til at påtage sig.

*) Se dem her: http://refugeeswelcome.dk/media/1140/hoeringssvar-l72-prakt-erf-2017.pdf

L 180 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Med venlig hilsen

Refugees Welcome

c/o Trampolinhuset

Thoravej 7, 2400 Kbh NV

www.refugeeswelcome.dk

[email protected] [email protected]

L 180 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

RETSPOLITISK FORENING

HØRINGSSVAR

Til: Udlændinge og Integrationsministeriet

Udlændinge-

Høring over udkast til lovforslag om ændring af Udlændingeloven

(Ophævelse af revisionsbestemmelse)

Ophævelse

Høringsbrev af 19. januar 2018 – med svarfrist 16. februar 2018

Svar til:

- Asyl og Visum, sagsnr. 2017-5995

5995

Med lovforslaget ophæves § 3 i lov nr. 153/2015, dvs. bestemmelsen om at

udlændingelovens § 7, stk. 3 skulle tages op til revision i 2017-18. Med lovforslaget

18.

gøres § 7, stk. 3 permanent.

Med den ny § 7, stk. 3 i 2015

2015-loven indførtes en ny kategori af udlændinge, der søger om

ophold/asyl i Danmark. Personer omfattet af bestemmelsen (”midlertidig

beskyttelsesstatus”) gives kun efter reglerne i § 9, stk. 1 opholdstilladelse i ét år ad

gangen inden for de første 3 år ligesom ansøgning om familiesammenføring først kan

år,

søgning

ske, når/hvis den første årsperiode er udløbet. Med lov nr. 102/2016 ændredes § 9, stk. 1

for disse personer, så ansøgning om familiesammenføring først kan ske efter 3 års ophold

for den herboende udlændinge.

Retspolitisk Forening tager til efterretning, at § 7, stk. 3 gøres permanent, men må tage

olitisk

kraftigt afstand fra, at regler § 9, stk. 1 ikke samtidig lempes, som minimum at disse

regler føres tilbage til situationen før lovændringen i 2016 (lov nr. 102/2016).

De nuværende regler (med 2016

2016-ændringerne) medfører om adgangen til

familiesammenføringer, at der først kan ansøges herom efter ”førstepersonens” 3 års

ophold i Danmark, hvilket i praksis normalt vil indebære, at en faktisk

familiesammenføring først sker ca. 4 år efter ”førstepersonens” oprindelige

opholdstilladelse. En urimelig situation for de omfattede personer – også i henseende til

internationale beskyttelsesregler, især EMRK art. 8 om beskyttelse af privat - og

privat-

familieliv mv. (Vi er dog opmærksomme på dispensationsreglerne i lovens § 9c, stk. 1

dispensationsreglerne

om kortere frister, men disse regler er netop kun undtagelsesregler i særlige tilfælde,

hvorfor de ikke kan opveje de urimelige virkninger af hovedreglerne i § 9, stk. 1.

1.)

L 180 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Foreningen er opmærksom på, at Højesteret i dom af 6. november 2017 har accepteret 3-

års reglen, men også at retten bl.a. anførte i sin begrundelse for dommen, at den lagde

vægt på, dels 2015-lovens forarbejder med den nævnte faktiske flygtningesituation i

2014-15, dels at en revision af 2015-lovens § 3 var stillet i udsigt i folketingsåret 2017-

18.

Nu primo 2018 er situationen imidlertid, at tilgangen til Danmark af §7, stk. 3-flygtninge

er begrænset, ligesom den foreslåede revision af § 3 indebærer, at § 7, stk. 3 opretholdes,

samtidig med at der ikke foreslås ændringer/lempelser i § 9, stk. 1.

Foreningen er ikke bekendt med, om Højesteretsdommen er/vil blive forelagt EMD med

påstand om, at 3 års-reglen for familiesammenføringer er i strid med EMRK art. 8,

ligesom vi stiller os tvivlende overfor, at de danske domstole, incl. Højesteret, i en evt. ny

sag – efter vedtagelse af lovforslaget uden samtidig ændring i § 9, stk. 1 vedr.

familiesammenføringer – vil kunne opretholde en myndighedsafgørelse om afslag på

familiesammenføring ud fra reglerne i EMRK art. 8, selv med inddragelse af den

skønsmargin, der tilkommer staten i sager som disse.

På den baggrund skal foreningen anmode regeringen om at genoverveje lovforslaget, og

som nævnt som minimum, så regler i § 9, stk. 1 om familiesammenføringer føres tilbage

til situationen før 2016-ændringerne heri.

København, den 15. februar 2018

Bjørn Elmquist

Formand

Peter Arnborg

bestyrelsesmedlem

L 180 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Peter Christian Binau-Hansen

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

24. januar 2018 06:39

[email protected]; [email protected]; [email protected];

VS: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om ændring af

udlændingeloven (Midlertidig beskyttelsesstatus for visse udlændinge samt afvisning af

realitetsbehandling af asylansøgninger m.v.) (UIBM Id: 355776)

Høringsbrev.pdf; Høringsliste.pdf; Udkast til lovforslag.pdf; Evaluering af reglerne om

midlertidig beskyttelsesstatus.pdf

Vedhæftede filer:

Rigspolitiet har ikke bemærkninger til udkastet til lovforslag.

Med venlig hilsen

Hans-Viggo Jensen

Seniorrådgiver

Politiområdet

Nationalt Udlændingecenter

Postadresse:

Polititorvet 14, 1780 København V.

Besøgsadresser:

Ejby Industrivej 125-135, 2600 Glostrup

Sandholmgårdsvej 40, 3460 Birkerød

Tlf.:

+45 45155200

Lokal: (15) 5200

Mobil: +45 51233009

E-mail:

Web:

www.politi.dk

Fra:

Cecilie Marie Larsen [mailto:[email protected]]

Sendt:

19. januar 2018 12:53

Til:

Advokatrådet; Amnesti Nu; Amnesty International; Amnesty International; Bedsteforældre for Asyl; Børnerådet;

Børns Vilkår; Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU; Danes Worldwide; Danmarks Biblioteksforening; Danmarks

Rederiforening; Danmarks Rejsebureau Forening; Dansk Arbejdsgiverforening; Dansk Flygtningehjælp; Dansk

Socialrådgiverforening; Danske Advokater; Datatilsynet; Den Danske Dommerforening; Den Danske Helsinki-Komité for

Menneskerettigheder; Den Katolske Kirke i Danmark; DIGNITY - Dansk Institut Mod Tortur; Direktoratet for

Kriminalforsorgen; Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination; Dommerfuldmægtigforeningen;

Domstolsstyrelsen; Finansrådet; Flygtningenævnet; Flygtninge Under Jorden;

Scharf,

Line ([email protected]); Advokat Jytte Lindgård - FAU Foreningen af Udlændingeretsadvokater; Færøernes Landsstyre;

Grønlands Selvstyre Naalakkersuisut; HK/Danmark; Indvandrermedicinsk klinik; Indvandrerrådgivningen; Institut for

Menneskerettigheder; Kirkernes Integrationstjeneste; KL - Kommunernes Landsforening;

Fredsfonden;

Landsforeningen Adoption og Samfund; Landsforeningen af Forsvarsadvokater; Mellemfolkeligt Samvirke;

PRO-Vest; Vestre Landsret; Østre Landsret; Red Barnet; Refugees Welcome; Retspolitisk

Forening; Retssikkerhedsfonden; Hasselgaard, Ole ([email protected]); KOS FP Direktionssekretariatet; Dansk

Røde Kors; Rådet for Etniske Minoriteter; SOS mod Racisme; Sø- og Handelsretten; Udlændingenævnet;

UNHCR Regional Representation for Northern Europe; UNICEF Danmark; Work-live-stay Southern Denmark;

Ægteskab Uden Grænser; Erhverv Aarhus; 3F; Københavns Byret; Retten i Esbjerg; Retten

i Glostrup; Retten i Helsingør; Retten i Herning; Retten i Hillerød; Retten i Hjørring; Retten i Holbæk; Retten i Holstebro;

Retten i Horsens; Retten i Kolding; Retten i Lyngby; Retten i Nykøbing Falster; Retten i Næstved; Retten i Odense;

Retten i Randers; Retten i Roskilde; Retten i Svendborg; Retten i Sønderborg; Retten i Viborg; Retten i Aalborg; Retten i

L 180 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Røde Kors

Blegdamsvej 27

2100 København Ø

Tlf. 3525 9200

CVR-nr.: 20 70 02 11

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Att.: Peter Christian Binau-Hansen

Sendt pr. mail til

16. februar 2018

Høringssvar til forslag om ophævelse af revisionsbestemmelse vedrørende reg-

lerne om midlertidig beskyttelsesstatus for visse udlændinge

Røde Kors takker for muligheden for at afgive høringssvar til Høring over udkast til forslag til lov om

ændring af lov om ændring af udlændingeloven (Midlertidig beskyttelsesstatus for visse udlændinge

samt afvisning af realitetsbehandling af asylansøgninger, når ansøgeren har opnået beskyttelsessta-

tus i et andet EU-land m.v.) (Ophævelse af revisionsbestemmelse) samt evaluering af reglerne om

midlertidig beskyttelsesstatus for visse udlændinge i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3.

Røde Kors takker samtidigt for bemærkningerne i

Evalueringen af reglerne om en midlertidig beskyt-

telsesstatus for visse udlændinge i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3

til de af Røde Kors frem-

satte synspunkter i udtalelsen om vores praktiske erfaringer med ordningen.

Med udkastet til lovforslag vil Udlændinge- og Integrationsministeriet opretholde udlændingelovens §

7, stk. 3 om midlertidig beskyttelsesstatus samt de øvrige bestemmelser, der måtte have betydning

for anvendelsen af reglerne om midlertidig beskyttelsesstatus i uændret form. Ministeriet vil ikke fore-

tage ændringer eller præciseringer, da de vurderer at reglerne

”fungerer efter hensigten”.

Det betyder bl.a., at reglen om udskydelse af adgangen til familiesammenføring for personer med

midlertidig beskyttelsesstatus (også kaldet 3-årsreglen) vil blive opretholdt.

Udlændinge- og Integrationsministeriet konstaterer i lovbemærkningerne, at der en vis risiko for, at

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i forbindelse med prøvelse af en konkret sag, vil kunne

nå frem til, at 3-årsreglen er i strid med retten til familieliv efter artikel 8 i Den Europæiske Menneske-

rettighedskonvention.

Røde Kors mener, det er grundlæggende forkert at opretholde en regel, som kan være på kant med

menneskerettighederne. Det er voldsomt belastende for flygtningefamilier at være adskilt. Et familie-

bånd mellem et barn og en forælder ophører ikke som følge af, at enten barn eller forælder må flygte

til et andet land. Røde Kors anbefaler derfor, at en familiesammenføring

–

uanset flygtningens beskyt-

telsesstatus - sker så hurtigt som muligt.

Venlig hilsen

Anders Ladekarl

Gør en forskel

RødeKors.dk

L 180 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Til Udlændinge- og Integrationsministeriet

HØRINGSSVAR

Dato:

Kontor:

Sagsbeh.:

15. februar 2018

Sekretariatet

MNS

Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov om ændring af udlændinge-

loven (Midlertidig beskyttelsesstatus for visse udlændinge samt afvisning af realitetsbehandling

af asylansøgninger, når ansøgeren har opnået beskyttelse i et andet EU-land m.v.)

(Ophævelse af revisionsbestemmelse)

Hermed fremsender Rådet for Etniske Minoriteter svar på ovenstående høring.

Regeringen ønsker med lovforslaget blandt andet at permanentgøre den ordning, der blev indført i

2015 om en midlertidig beskyttelsesstatus for visse udlændinge.

Da ordningen blev indført i 2015 som en midlertidig foranstaltning, var det med en begrundelse

om, at det var nødvendigt for at håndtere den markante stigning i antallet af indrejste asylansøge-

re, der kom til Danmark fra bla. Syrien. Rådet anførte dengang i sit høringssvar, at forslaget var

en klar forringelse af flygtninges vilkår og rettigheder og endnu et skridt mod en mindre human

flygtningepolitik. Det er klart, at dette stadig er Rådets holdning, og dette i endnu højere grad set i

lyset af, at den ekstraordinære situation, der dannede baggrund for indførelse af den midlertidige

ordning, ikke længere er til stede. Indrejsetallene fra de seneste tre år illustrerer dette, og så sent

som i december kunne ministeriet selv meddele, at antallet af indrejste asylansøgere var det lave-

ste i ni år. At reglerne efter ministeriets egen vurdering fungerer efter hensigten, og at man derfor

ikke finder grund til at foretage andre ændringer eller præciseringer i den gældende bestemmelse,

ændrer ikke ved Rådets kritik af bestemmelserne, som den fremgår af høringssvaret fra 7. novem-

ber 2014.

Sekretariatet for Rådet for Etniske Minoriteter

Strandgade 25C

1401 København K

Telefon: 72 14 24 00

Mail:

Web: www.rem.dk

L 180 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

-2-

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at regeringen, uanset at asylansøgertallet er for nedad-

gående, fortsat finder det nødvendigt at opretholde ordningen med udskydelse i 3 år af adgangen

til familiesammenføring for udlændinge med midlertidig beskyttelsesstatus. I Rådet er vi enige i, at

den generelle flygtninge- og migrantsituation i og uden for EU er kompleks, og at der derfor er en

risiko for, at situationen hurtigt kan ændre sig, og at reglerne i Danmark skal være indrettet til at

håndtere dette.

Men vi er ikke enige i, at det på denne baggrund er nødvendigt med en så indgribende begræns-

ning af disse personers ret til familieliv. Der er siden den midlertidige ordning blev indført, vedtaget

adskillige andre love, der har samme formål, og disse må efter Rådets mening være tilstrækkeligt

til at håndtere en evt. stigning i antallet af indrejste asylansøgere. Således finder Rådet fortsat, at

begrænsningen i adgangen til familiesammenføring er uhensigtsmæssig og direkte demotiverende

for integrationsprocessen.

Med venlig hilsen

Yasar Cakmak

Formand for Rådet for Etniske Minoriteter

L 180 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

SOS Racisme

Nørre Allé 7, 2200 Kbh. N.

[email protected]; [email protected];

www.sosracisme.dk

SOS Racismes høringssvar på:

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om ændring af udlændingeloven (Midlertidig

beskyttelsesstatus for visse udlændinge samt afvisning af realitetsbehandling af asylansøgninger, når

ansøgeren har opnået beskyttelsesstatus i et andet EU-land m.v.)(Ophævelse af revisionsbestemmelse)

samt evaluering af reglerne om midlertidig beskyttelsesstatus for visse udlændinge i medfør af

udlændingelovens § 7, stk. 3.

Til Udlændinge- og Integrationsministeriet,

Ministeriets j.nr.: 2017-5995

København, d. 16. februar 2018

SOS Racisme fremsender hermed høringssvar på ovennævnte lovforslag, som vi venligst har fået tilsendt af

Udlændinge- og Integrationsministeriet (UIM).

Vedr.: Afvisning af realitetsbehandling af asylansøgninger, når ansøgeren har opnået beskyttelsesstatus i

et andet EU-land m.v.:

SOS Racisme finder at asylbehandling og behandlingen af asylansøgere og flygtninge i nogle EU-lande

har været så kritisabel eller ringe, at landene reelt ikke har kunnet eller villet beskytte eller forsørge

asylansøgere og flygtninge der, selv om de har fået en beskyttelsesstatus. Det drejer sig om lande som

Ungarn, Italien, Grækenland, Bulgarien, Rumænien, og i hvert fald tidligere også Malta. I nogle af

tilfældene har sagerne ikke været realitetsbehandlet i det pågældende land eller kun været behandlet

summarisk, og flygtningene burde måske have haft konventionsstatus.

SOS Racisme finder derfor ikke, at Danmark umiddelbart bør afvise en realitetsbehandling af disse

sager, dersom flygtningen søger asyl i Danmark.

Vedr.: evaluering af reglerne om midlertidig beskyttelsesstatus for visse udlændinge i medfør af

udlændingelovens § 7, stk. 3 og afskaffelse af revisionsbestemmelserne:

Vi skal indledningsvis henvise til to af vores tidligere høringssvar vedr. flygtninge med midlertidig

beskyttelse og vedr. udskydelse af mulighed for familiesammenføring for denne gruppe til hhv. 1 år og 3 år.

Høringssvarene kan downloades fra vores hjemmeside:

www.sosracisme.dk

under ”Pressemeddelelser og

høringssvar”, hvis nedenstående links ikke skulle virke i browseren.

Det første, af 19. november 2014:

http://sosracisme.dk/userfiles/downloads/Pressemeddelelser_hoeringssvar/H%C3%B8ringssvar%20fra%

20SOS%20mod%20Racisme%20p%C3%A5%20L72.pdf

I det første høringssvar af 19. november 2014 og her anbefalede vi, at L72 blev trukket tilbage, subsidiært

stemt ned, da vi fandt det i strid med EMRK og Flygtningekonventionen, og at det desuden ikke var

troværdigt, at forholdene i Syrien ville blive fredelige nok til, at syriske flygtninge skulle kunne

L 180 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

tilbagesendes til Syrien inden for et år. Desuden at udskydelsen af familiesammenføring i et år og

usikkerheden om fremtiden, hvor flygtningene risikerede efter et år at blive sendt tlbage til en yderst

usikkert tilværelse i hjemlandet, ville udgøre et voldsomt stress for dem og modvirke deres integration og

tillid til Danmark.

Nr. 2 af af 6. januar 2016:

http://sosracisme.dk/userfiles/downloads/Pressemeddelelser_hoeringssvar/SOS_MOD_RACISMES_HO

ERINGSSVAR_PAA_L_87.pdf

Det andet høringssvar omhandlede L87, ”Smykkeloven”, hvor høringssvarets punkt 2 gik imod

den længere udskydelse af muligheden for familiesammenføring for flygtninge med midlertidig

beskyttelsesstatus til 3 år, og høringssvarets punkt 4 gik imod de korte opholdstilladelser på et år ad gangen

de første tre år for denne gruppe, idet de korte opholdsfrister i sig selv ville stresse flygtningene.

Ved genlæsning af de to nævnte høringssvar og sammenligning af de af os forudsete vanskeligheder med de

vanskeligheder, som Dansk Flygtningehjælp har erfaret og som er anført i deres høringssvar i den

reviderede samling af høringssvar om evaluering af ordningen med midlertidigt beskyttelsesasyl,

må vi

desværre konstatere, at vi har haft ret i de fleste af vores bekymringer om den vedtagne lovgivning, som

effektivt har svækket de syriske flygtninges retsstilling og forhold, og nu også er gået ud over somaliske

flygtninge.

Fremefter vil de samme vanskeligheder gå ud over flygtninge fra endnu flere lande, idet Danmark stykke for

stykke frasiger sig sit ansvar for at medvirke til løsning af verdens flygtningeproblemer –på trods af

Danmarks p.t. gode økonomi, og på trods af, at vi de sneste år kun har modtaget få asylansøgere, samtidig

med at flygtningesituationen i hele verden ikke i mange år har været værre, end den er nu. På verdensplan

har den danske lovgivning svækket flygtninges retsstilling, idet andre lande er begyndt at konkurrere med

Danmark på centrale punkter med svækkelse udskydelse af familiesammenføring for visse flygtninge.

Disse lande har muligvis plagieret Danmark for ikke at komme til at få en større andel af flygtningene, bare

fordi de overholder EMRK og Flygtningekonventionen og har tænkt, at indtil der kommer en dom mod

Danmark for udskydelse af familiesammenføring i 3 år, vil de reagere med samme type stramning, for ikke

at en større andel af de flygtninge, som ankommer til Europa, og som måske tidligere ville have søgt til

Danmark, vil søge til deres land. Konkurrencen om hvilket land, der har den strammeste asyllovgivning, og

som håber ad den vej at få det mindste antal asylansøgere, betegnes også som ”The race towards the

bottom”. Således har hhv. 1-års reglen og 3-års reglen om udskydelse af familiesammenføring belastet

flygtninge både i Danmark og i andre lande i Europa.

Da vi ikke selv direkte rådgiver flygtninge, har vi ikke deltaget i evalueringen af loven om midlertidig

beskyttelse. Dansk Flygtningehjælp, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Dansk Røde Kors og Refugees

Welcome, som direkte har rådgivet eller huset flygtninge og asylansøgere, og som har et nært kendskab til

flygtninge med § 7, 3 status, giver i deres svar til evalueringen af ordningen med midlertidigt asyl alle

udtryk for, at de tre års udskydelse af familiesammenføring for denne gruppe er voldsomt stressende og

modvirker integration, danskuddannelse, familiens funktionsevne og økonomi, og tilknytningen til

Danmark. Ydermere har personer med midlertidig beskyttelsesstatus ikke adgang til gratis uddannelse i

Danmark, og den midlertidige ordning gør det svært for flygtningene at finde beskæftigelse.

Der er desuden bekymring for de uledsagede asylbørn, som der p.t. ikke er nogen myndighed, der har

ansvaret for at vejlede og rådgive.

De fleste knapt 18-årige mænd fra Syrien ville få ophold efter § 7 stk 1, når deres sag behandles i

Flygtningenævnet, da de ellers vil blive indrulleret i den syriske hær eller vil blive forfulgt pga. flugten fra

Syrien og fra militærtjeneste. Nogle af dem, vil måske gå under jorden inden de bliver 18 år af frygt for

hjemsendelse til Syrien, og fordi de ikke er bekendt med Flygtningenævnets praksis på området, og

uvisheden om, hvorvidt de vil blive tilbagesendt, er en stor belastning for dem.

L 180 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

De kommentarer og den konklusion, der nu foreligger fra UIM efter høringen, bortser fuldstændig fra den

konkrete kritik inklusive de konkrete forslag til forbedringer, og henviser vejledning og rådgivning af de

uledsagede børn til deres repræsentant.

Det virker derfor ejendommeligt, når UIM svarer på kritikken i den reviderede evalueringsrapport, at

uledsagede asylbørn har fået udpeget en repræsentant, så denne må varetage deres interesser. Dette uagtet

at repræsentanterne ikke nødvendigvis har en juridisk uddannelse, og at de heller ikke nødvendigvis bliver

underrettet om de nyeste ændringer af udlændingeloven og Udlændinge- og Flygtningenævnets afgørelser

på området. Det er i hvert fald ikke

til barnets bedste,

hvis UIM som myndighed ikke vil efterleve sit ansvar

for mindreårige uledsagede flygtninge.

SOS Racisme skal desuden anføre, at et folketingsflertal (V, K, Ø, SF og med tilslutning fra Edmund Joensen

og Uffe Elbæk) udenom den daværende socialdemokratisk - radikale regering i begyndelsen af 2015 afgav

en Tillægsbetænkning til Udvalget om Udlændinge- og Inetgrationspolitik, UUI’s betænkning om L72

I tillægsbetænkningen skrev de:

”Og for at sikre, at fortolkningen af lovforslaget ikke kommer til at ske i strid med Danmarks internationale

forpligtelser, er det partiernes ønske, at der i vurderingen af, om der i en konkret sag er krav på

familiesammenføring allerede inden for det første år, skal lægges afgørende vægt på hensynet til familiens

enhed og hensynet til personer, som har et ganske særligt behov for beskyttelse i form af en hurtig

familiesammenføring.

Der skal således gives familiesammenføring allerede inden for det første år, hvis et afslag herpå vil være

særligt indgribende.

Der skal i den forbindelse lægges afgørende vægt på, om der er

risiko for overgreb på ansøgeren uden for et konfliktområde eller i et konfliktområde,

om ansøgeren lider af alvorlig sygdom eller har nedsat funktionsevne,

om ansøgeren er et uledsaget mindreårigt barn,

eller om andre særlige grunde taler afgørende for hurtigt at give familiesammenføring.

Der er ikke tale om en udtømmende opremsning af de situationer, hvor familiesammenføring skal meddeles

inden for det første år, idet der skal foretages en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.”

Skønt der var et folketingsflertal for tillægsbetænkningen, valgte Mette Frederiksen, som dengang var

ansvarlig minister for området, ved vedtagelsen og gennemførelsen af loven at se bort fra de anførte hensyn

til asylansøgeren og dennes familie. Officielt begrundet med at Ø og SF ikke indgik i forligskredsen om

ændring af udlændingeloven med indførsel af midlertidig beskyttelsesstatus og 1 års udskydelse af

familiesammenføring. Vi ved ikke om Mette Frederiksens beslutning den gang var retsstridig eller ej, men

vil blot orientere V og K om, at partierne for tre år siden lagde mere vægt på retten til familieliv – også for

udsatte familier, end de gør i dag.

Som Dansk Flygtningehjælp har påpeget i høringssvaret er det aktuelt sjældent, at der dispenseres fra de tre

års ventetid på familiesammenførsel, selv om et eller flere af disse forhold er til stede, det samme er tilfældet

ifølge Udlændingestyrelsens tal.

Vedr. hjemsendelse af personer med midertidig beskyttelsesstatus efter § 7 stk 3.

Vores forudsigelse om at personer som tidligere ville have fået konventionsstatus eller beskyttelsesasyl efter

§ 7 stk. 1 eller 2, nu oftere vil få midlertidigt beskyttelsesasyl efter § 7 stk. 3 har desværre holdt stik. Mens det

tidligere først og fremmest gik ud over syrere, er det især somalierne, som for alvor mærker det nu, hvor

Danmark forbereder hjemsendelse af somaliere ved at ophæve eller undlade at forny deres

opholdstilladelser. Regeringen omtaler at forholdene i Somalia er blevet bedre, men dette må siges at være

en fejl – eller en decideret usandhed fra regeringens side. Forholdene i Somalia er aktuelt præget af fortsatte

kamphandlinger flere steder i landet og eskalerende vold mod civile. Somalia har de sidste 10 år været enten

nr 1 eller 2 på listen over verdens mest skrøbelige stater, de år hvor Somalia har været nr. 2 på listen, har Syd

Sudan været nr 1. Udlændingemyndighederne har gennemgået de fleste af somaliernes asylsager, i hvert

fald for dem, der har fået flygtningestatus efter § 7 stk. 2 og stk. 3, m.h.p. om de eventuelt ville kunne

L 180 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

udvises og tvangshjemsendes til Somalia. Dette på trods af, at der aktuelt ikke findes nogen officiel

hjemsendelsesaftale med Somalia, og på trods af, at den hemmelige aftale, der ifølge Politiken findes,

formentlig kun gælder 12 somaliere om året (Politiken, 25. og 26. april, 6. og 7. juni, 26. og 27. december

2017).

I Finanslovsaftalen mellem regeringen og DF for 2018 står: ”Det

er ambitionen, at Danmark til stadighed skal

være blandt de lande, der er bedst muligt rustede til at reagere, når der – som eksempelvis tilfælde har været i Somalia –

sker ændringer i et asylproducerede land, der kan begrunde, at færre har brug for beskyttelse.”

Denne sætning bygger

på en usandhed: færre har ikke brug for asyl i Somalia, hvor volden er eskaleret de senere år. Efter vores

egne beregninger er antal dræbte i Mogadishu pr. skønnet antal inddbyggere på grund af politisk vold

højere end i Somalia som helhed, hvorfor Mogadishu absolut ikke kan antages at være et specielt sikkert

område at tilbagesende flygtninge til. Sandheden er vel den, at lufthavnen i Mogadishu er den eneste

lufthavn i Somalia, som dansk politi tør ledsage flygtningene til. Danmark antager officielt, at Mogadishu er

regeringskontrolleret, selv om den som anført ikke har kunnet beskytte civile i byen. Om natten kan al-

Shabbab og deres allierede militser gå ind i byen efter folk, og kidnappe eller eksekvere personer, der er

deserteret fra al-Shabbab og deres allierede, og civile kan blive ramt i forbindelse hermed. Selv om al-

Shabbab muligvis oprindeligt havde planlagt, at terrorangrebet d. 14. oktober 2017 skulle gælde lufthavnen,

og selv om der samme dag sprang en anden bombe i Mogadishu i forbindelse med et check, har personer fra

al-Shabbab formentlig sprængt de to lastbiler fyldt med sprængstoffer med en fjernbetjening, selv om de

vidste, at lastbilerne holdt i krydset mellem to veje med en høj koncentration af civile fodgængere et godt

stykke væk fra lufthavnen. Al-Shabbab har derfor vidst, at terrorhandlingen ville gå ud over civile. Uanset

om civile ikke er de vigtigste mål for al-Shabbab og deres allierede, vil civile være i stor risiko for vilkårlig

vold i Somalia, især i Mogadishu. Der foregår på samme tid mange kampe og konflikter i et land, som har

været i krig en stor del af tiden efter 1991, og som aktuelt huser mange krigsherrer: regeringshæren i

Somalia, AMISOM med deltagelse af bl.a. kenyanske styrker, den etiopiske hær, som har etableret sig inde i

Somalia, USA’s luftvåben, der gennemfører bombardementer mod al-Shabbab, samt delstaterne Puntland og

Somaliland, der har erklæret sig selvstændige. Nogle klaner har egne militser, der holder med al-Shabbab,

andre har militser, der er imod al-Shabbab, og nogle tidligere tilhængere er blevet til modstandere af al-

Shabbab efter terrorangrebet oktober 2017.

Det er derfor en stor fejl, at regeringen og Flygtningenævnet udelukkende går efter EMD’s afgørelse af 1 – 2

sager om hjemsendelse til Somalia, og bliver ved med at hjemsende flygtninge og asylansøgere dertil selv

om de ved, at forholdene er usikre og yderst farlige. Det er uforståeligt at Danmark vedbliver at hjemsende

også efter terrorangrebet i 2017, det er ikke etisk eller menneskeretligt forsvarligt.

Vi har tidligere i vores høringssvar advaret mod at tvungen hjemsendelse af mennesker til et land i krig eller

borgerkrig, før forholdene var sikre nok til det, vil kunne udgøre refoulement. De hemmelige

tvangstilbagesendelser til Mogadishu også af personer, der ikke har familie dér eller har andre muligheder

for beskyttelse fra deres klan, må siges at være refoulement. Antallet af døde og især antallet af civile, der

dør som følge af politisk vold er steget de seneste år, både i Somalia og i Mogadishu. Det største

terrorangreb i Mogadishu d. 14.oktober 2017, ifølge ACLED begået af al-Shabbab antoges at have medført

mindst 512 dødsfald, og ifølge Politikens interview af en asylansøger i Mogadishu var angrebet foregået ca.

300 m fra den selvbestaltede lejr for hjemløse hjemvendte somaliere, hvor han ofte overnattede. Ca. 10% af

civile dødsfald skyldes ifølge ACLED somaliske regeringsstyrker og AMISOM-soldater, og efter det store

terrorangreb sidste år er der tilkommet amerikanske luftbombardementer mod al-Shabbab.

Selv om der er tale om folk, som ikke i Danmark har fået papir på at være individuelt forfulgt, lever de, hvis

de ikke har en familie, der kan forsørge dem i Mogadishu, under umenneskelige forhold, uden reelle

muligheder for selvforsørgelse, og er hver dag i risiko for terrorangreb fra al-Shabbab ligesom der sker drab

på civile fra andre involverede i krigen i Somalia. Skønt Danmark lægger afgørende vægt på kun at give

beskyttelsesstatus efter §7,2 eller konventionsstatus efter § 7,1 til personer, der kan godtgøre, at de er

individuelt forfulgt, er dette ikke i overensstemmelse med hverken teksten i eller FN’s egen udlægning af

Flygtningekonventionen, hvilket UNHCR også har skrevet til Danmark i sit høringssvar om midlertidigt

beskyttelsesasyl i 2014.

L 180 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

UIM skriver i sin konklusion efter evalueringen:

”Det er også efter Højesterets dom af 6. november 2017 vurderingen, at der er en vis risiko for, at Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol i forbindelse med prøvelsen af en konkret sag vil kunne nå frem til, at det ikke efter artikel 8

i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er muligt generelt at stille et sådant krav om tre års ophold.

Samtidig er det efter Højesterets dom af 6. november 2017 vurderingen, at det er overvejende sandsynligt, at en

eventuel forlængelse af perioden i 3-årsreglen i den nuværende situation, herunder henset til det aktuelle antal indrejste

asylansøgere i Danmark, vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

På baggrund af evalueringen er det desuden Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at reglerne om

familiesammenføring til en herboende udlænding, der er meddelt midlertidig beskyttelsesstatus efter udlændingelovens

§ 7, stk. 3, fungerer efter hensigten, herunder at udlændingemyndighederne meddeler opholdstilladelse efter § 9 c, stk.

1, i tilfælde, hvor afslag på familiesammenføring ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.”

Når UIM ovenfor mener, at reglerne fungerer efter hensigten, er det eneste punkt vel, at Danmark har fået så

ringe et ry blandt asylansøgere, at de fleste har valgt at blive i Tyskland eller at tage til Sverige i stedet for

Danmark, i det omfang de overhovedet har kunnet bestemme deres flugtrute. Det er dog ikke den eneste

grund til det lave antal asylansøgere p.t., det skyldes til dels også aftalen om tilbagesendelse fra Grækenland

til Tyrkiet, som dog samtidig har ført til et øget dødstal for flygtninge, som har måttet bruge farligere

rejseruter over Middelhavet.

På alle de øvrige punkter har især flygtningene og deres familier lidt stor og ubodelig skade. De tre års

ventetid på familiesammenføring, og angsten for udvisning kan resultere i afmagtsfølelse, resignation og

depression og psykisk sygdom, som det er tilfældet hos nogle flygtninge. Danmark vil i fremtiden stå med

følgerne i form af ængstelige børn og forældre, manglende danskindlæring og tilpasning hos flygtningene,

ringere psykisk robusthed og dårligt fungerende familier hvor forældrene har været længe fra hinanden og

børnene. De forringede levevilkår for asylansøgere og flygtninge siden 2015 og til nu, vil desuden yderligere

bidrage til elendigheden, og kan bl.a. trække tiden til familiesammenføring ud.

SOS Racisme er imod hele ideen med midlertidig beskyttelsesstatus både i sin tidligere og i sin nuværende

udformning. Vi er imod både 1 og 3 års udskydelse af familiesammenføring for disse flygtninge, og imod at

Danmark vil hjemsende flygtninge til krigsramte lande før der er ordentlige og sikre forhold. Vi er også

imod at uledsagede flygtningebørn ikke får en ordentlig vejledning om deres sag.

Holdningen til menneskerettighederne er skredet fra, hvad repræsentanter for et folketingsflertal skrev i

2015: ”Og for at sikre, at fortolkningen af lovforslaget ikke kommer til at ske i strid med Danmarks

internationale forpligtelser, er det partiernes ønske at...........” til

”

med mindre ........... med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.”

eller

”

med mindre ........... vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.”

Udlændingeloven bør overholde menneskerettighederne, såvel FN-konventionerne. Danmark har allerede

fået mange afgørelser og kritik for ikke at overholde Børnekonventionen, Flygtningekonventionen,

Konventionen mod tortur, som den eruorpæiske menneskerettighedskonvention EMRK. Alligevel bygger

denne lovigivning nu på, at flygtninge skal behandles så ringe som muligt, med mindre Danmark derved

med sikkerhed overtræder sine internationale forpligtelser.

SOS Racisme vil derfor appellere til politikerne om at stemme imod det aktuelle lovforslag og revidere

udlændingeloven vedr. forholdene om midlertidig beskyttelse, så at loven med sikkerhed kommer i

overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser.

For SOS Racisme,

Anne Nielsen, Næstformand

L 180 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 L 72 Bilag 27. Offentligt. Tillægsbetænkning afgivet

af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 27. januar 2015

L 180 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Peter Christian Binau-Hansen

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Thomas Finne Andersen <[email protected]>

24. januar 2018 09:34

VS: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om ændring af

udlændingeloven (Midlertidig beskyttelsesstatus for visse udlændinge samt afvisning af

realitetsbehandling af asylansøgninger m.v.) (UIBM Id: 355776)

Høringsbrev.pdf; Høringsliste.pdf; Udkast til lovforslag.pdf; Evaluering af reglerne om

midlertidig beskyttelsesstatus.pdf

Vedhæftede filer:

Sø- og Handelsretten har ingen bemærkninger.

Med venlig hilsen

Thomas Finne Andersen

Konstitueret juridisk chef

Direkte: + 45 99 68 47 13

Sø- og Handelsretten

Amaliegade 35, 2. sal

1256 København K.

Tlf.: 99 68 46 20

www.shret.dk

Sø- og Handelsretten overgår den 29. januar 2018 til digital sagsbehandling af civile sager.

Se vejledning.

Da Sø- og Handelsretten tager et nyt civilt sagsbehandlingssystem i brug, vil du i perioden fra den 29. januar

2018 til 9 februar 2018 kunne opleve en forringet service fra retten. Det skyldes undervisning af rettens

medarbejdere i systemanvendelse og iværksættelse af nye arbejdsgange. Vi vil gøre, hvad vi kan for at minimere

de ulemper, som kan berøre rettens brugere, og vil samtidigt bede om forståelse for den evt. forringede service.

Fra:

´[email protected]´

Sendt:

19. januar 2018 13:37

Til:

Thomas Finne Andersen <[email protected]>

Emne:

VS: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om ændring af udlændingeloven (Midlertidig

beskyttelsesstatus for visse udlændinge samt afvisning af realitetsbehandling af asylansøgninger m.v.) (UIBM Id:

355776)

Fra:

Cecilie Marie Larsen [mailto:[email protected]]

Sendt:

19. januar 2018 12:54

Til:

Advokatrådet <[email protected]>; Amnesti Nu <[email protected]>; Amnesty International

<[email protected]>; Amnesty International <[email protected]>; Bedsteforældre for Asyl

<[email protected]>; Børnerådet <[email protected]>; Børns Vilkår <[email protected]>;

Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU <[email protected]>; Danes Worldwide <[email protected]>; Danmarks

Biblioteksforening <[email protected]>; Danmarks Rederiforening <[email protected]>; Danmarks Rejsebureau Forening

<[email protected]>; Dansk Arbejdsgiverforening <[email protected]>; Dansk Flygtningehjælp <[email protected]>; Dansk

Socialrådgiverforening <[email protected]>; Danske Advokater <[email protected]>; Datatilsynet

<[email protected]>; Den Danske Dommerforening <[email protected]>; Den Danske Helsinki-Komité

for Menneskerettigheder <[email protected]>; Den Katolske Kirke i Danmark <[email protected]>;

DIGNITY - Dansk Institut Mod Tortur <[email protected]>; Direktoratet for Kriminalforsorgen

<[email protected]>; Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination <[email protected]>;

L 180 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

L 180 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

L 180 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

L 180 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

L 180 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Peter Christian Binau-Hansen

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Samfundsanalyse <[email protected]>

19. januar 2018 14:06

Høringssvar - Ældre Sagen - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om ændring af

udlændingeloven (Midlertidig beskyttelsesstatus for visse udlændinge samt afvisning af

realitetsbehandling af asylansøgninger m.v.) (UIBM Id: 355776)

Til Udlændinge- og Integrationsministeriet

Ældre Sagen har ingen bemærkninger til ovenstående høring.

Venlig hilsen

Pia Westring

Afdelingssekretær/PA

Samfundsanalyse

Direkte: 33 96 86 29

Mobil: +45 21 19 59 53

Nørregade 49 · 1165 København K · Tlf. 33 96 86 86

Fra:

Cecilie Marie Larsen [mailto:[email protected]]

Sendt:

19. januar 2018 12:53

Til:

Advokatrådet; Amnesti Nu; Amnesty International; Amnesty International; Bedsteforældre for Asyl; Børnerådet;

Børns Vilkår; Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU; Danes Worldwide; Danmarks Biblioteksforening; Danmarks

Rederiforening; Danmarks Rejsebureau Forening; Dansk Arbejdsgiverforening; Dansk Flygtningehjælp; Dansk

Socialrådgiverforening; Danske Advokater; Datatilsynet; Den Danske Dommerforening; Den Danske Helsinki-Komité for

Menneskerettigheder; Den Katolske Kirke i Danmark; DIGNITY - Dansk Institut Mod Tortur; Direktoratet for

Kriminalforsorgen; Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination; Dommerfuldmægtigforeningen;

Domstolsstyrelsen; Finansrådet; Flygtningenævnet; Flygtninge Under Jorden;

Foreningen

af Offentlige Anklagere; Advokat Jytte Lindgård - FAU Foreningen af Udlændingeretsadvokater; Færøernes Landsstyre;

Grønlands Selvstyre Naalakkersuisut; HK/Danmark; Indvandrermedicinsk klinik; Indvandrerrådgivningen; Institut for

Menneskerettigheder; Kirkernes Integrationstjeneste; KL - Kommunernes Landsforening;

Fredsfonden;

Landsforeningen Adoption og Samfund; Landsforeningen af Forsvarsadvokater; Mellemfolkeligt Samvirke;

PRO-Vest; Vestre Landsret; Østre Landsret; Red Barnet; Refugees Welcome; Retspolitisk

Forening; Retssikkerhedsfonden; Rigsadvokaten;

Dansk Røde Kors; Rådet for

Etniske Minoriteter; SOS mod Racisme; Sø- og Handelsretten; Udlændingenævnet;