Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 180:

Forslag til lov om ændring af lov om ændring af udlændingeloven. (Midlertidig beskyttelsesstatus for visse udlændinge samt afvisning af realitetsbehandling af asylansøgninger, når ansøgeren har opnået beskyttelse i et andet EU-land m.v.). (Ophævelse af revisionsbestemmelse).

Af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg).

(Fremsættelse 14.03.2018).

Forhandlingen er åbnet. Og den første ordfører, der får ordet, er hr. Mattias Tesfaye fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Mange tak. Vi skal i dag diskutere den midlertidige beskyttelsesstatus for flygtninge, som daværende justitsminister Mette Frederiksen fik vedtaget i februar 2015. Det har været en god ordning, som siden er blevet udbygget, altså siden folketingsvalget. I Socialdemokratiet har vi derfor ikke nogen problemer med at støtte det her lovforslag, som grundlæggende betyder, at de eksisterende regler kan fortsætte.

Det her lille lovforslag kommer næppe til at betyde alverden i den sammenhæng, men eftersom ministeren er forpligtet til at fremsætte forslaget om ændring af reglerne, skal der ikke lyde nogen kritik for det herfra.

Med de ord kan vi støtte forslaget, altså sådan at vores egen politik kan få lov til at fortsætte.

Tak til hr. Mattias Tesfaye. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi byder velkommen til hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg kan gøre det ganske kort. Det er Dansk Folkepartis opfattelse, at loven i store træk fungerer efter hensigten, hvorfor vi også støtter det lovforslag, som ligger her, og som jo dybest set lægger op til, at man ophæver revisionsbestemmelsen og viderefører de paragraffer, som allerede er i lovgivningen i dag.

Loven har jo bl.a. skabt øget mulighed for at hjemsende herboende udlændinge med flygtningestatus, og det skulle vi jo gerne have meget mere af. Så vi støtter lovforslaget med en opfordring til ministeren om at gøre endnu mere for at sørge for, at herboende udlændinge med flygtningestatus og deres familiemedlemmer bliver sendt tilbage til deres oprindelsesland.

Heller ikke hr. Martin Henriksens indlæg fremkaldte korte bemærkninger, så vi byder velkommen til hr. Marcus Knuth fra Venstre, Danmarks liberale parti.

Jamen i så fald vil jeg også fatte mig i nogenlunde korthed. Vi synes, at den her ordning er en rigtig, rigtig god idé, da den skaber mulighed for, at vi kan sende personer, der ikke længere har et presserende beskyttelsesbehov, hjem igen.

Derudover understreger ordningen min gennemgående holdning til, at når man f.eks. er flygtning i Danmark, så skal det være af midlertidig karakter. Det skal vi gøre klart for dem, der kommer hertil som flygtninge, men selvfølgelig skal det også indarbejdes i loven. Når det er sagt, er jeg optaget af, at tingene foregår på en ansvarlig og ordentlig måde. Derfor er det vigtigt, at vi evaluerer ordningen og kontrollerer, at alt går ordentligt til, samt at ordningen har de ønskede effekter.

Jeg må notere mig med tilfredshed, at ordningen ser ud til at fungere efter hensigten, og der er ikke nogen grund til at fortsætte en løbende evaluering, da ordningen har vist sit værd og endda med et positivt resultat. Således støtter Venstre lovforslaget om ophævelse af den løbende revision af ordningen. Tak.

Jeg siger også tak til hr. Marcus Knuth og velkommen til hr. Nikolaj Villumsen fra Enhedslisten.

Tak for det. Regeringen foreslår med dette lovforslag at ophæve revisionsbestemmelsen i lovgivningen om midlertidig beskyttelsesstatus. Da man under den tidligere regering tilbage i 2015 indførte den nye midlertidige beskyttelsesstatus, var det ud fra en antagelse om, at visse flygtninge ikke behøver den samme sikre status i Danmark som konventionsflygtninge. Når den nuværende regering mener, at det er vigtigt at opretholde denne status, må man jo forstå, at det er, fordi regeringen mener, at det snart kan være relevant for flygtninge fra eksempelvis Syrien at vende hjem.

Først og fremmest får man jo lyst til at spørge, hvilken planet regeringen lever på. Hvad er det i sol og måne, der får regeringen til at tro, at den forfærdelige borgerkrig i Syrien snart er ovre? Jeg vil blot opfordre ordførerne til at forestille sig, at de havde muligheden for at spørge befolkningen i Ghouta eller i Afrin-områderne i Syrien, om situationen er blevet forbedret inden for de seneste måneder, hvor deres landsbyer, deres huse, deres byer er blevet sønderbombet af Assad, af Erdogan og af Putin.

Hvis regeringen vil ændre noget på den forfærdelige situation, der er i Syrien, så er det jo ikke med det her lovforslag, man gør det. Så var det oplagte sted at starte jo, at man sagde klart fra over for de overgreb, der foregår, eksempelvis fra Erdogans og ekstreme islamisters side, som angriber befolkningen og Danmarks allierede i Afrin-området i Syrien.

Ser man på fakta, menes mere end 500 civile at være dræbt alene i Afrin; mere end 150.000 er drevet på flugt. Så hvis regeringen mente det seriøst, når man taler om at hjælpe i nærområderne, var det jo oplagt, at udenrigsministeren sagde klart fra over for det angreb, som Danmarks NATO-allierede sammen med ekstreme islamister foretager lige nu i Afrin, men det er ikke sket. Resultatet er, at titusinder af civile er blevet jaget på flugt, at kampen mod Islamisk Stat er blevet svækket. Så meget må man sige, der er i regeringens fokus på hjælp i nærområderne; så meget må man sige, der er i regeringens ellers højt besungne prioritet: at bekæmpe Islamisk Stat.

Men ud over at regeringen åbenbart har en ret naiv idé om, at der er fred og stabilitet på vej i Syrien, så er selve indholdet af det her forslag også noget, som efter Enhedslistens opfattelse er helt forkert. Vi mener ikke, at krigsflygtninge har mindre behov for stabilitet og sikkerhed end andre flygtninge. Vi er imod politikken om, at man aktivt skal adskille børn fra deres forældre, som jo desværre startede under den sidste regering, og som med den nuværende regering er blev udvidet fra 1 til 3 år.

Vi mener, at det er fuldstændig grotesk at fratage børn, der befinder sig midt i krigshelvedet i Syrien, mulighed for at blive familiesammenført med deres forældre i Danmark. Det er et svigt over for børnene, som er helt ubegribelig umenneskeligt, og man behøver ikke at være professor i børnepsykologi for at kunne forstå, at det er farligt og skadeligt at befinde sig midt imellem Assad, Islamisk Stat og ekstreme islamister i den syriske borgerkrig.

Men det er ikke kun os i Enhedslisten, der er kritiske over for det her lovforslag. FN's UNHCR kritiserer i høringssvaret den aktive adskillelse af børn og forældre; det samme gør Red Barnet, der i høringssvaret påpeger, at det er et brud på børnekonventionen, da den pålægger Danmark og andre lande at sikre en hurtig og human behandling af familiesammenføringssager. Ligeledes kritiserer Dansk Flygtningehjælp begrænsningen af familiesammenføring og påpeger, at nogle flygtninge bliver så desperate over, at deres familie og børn skal opholde sig i krigszonen, at de vender tilbage til Syrien på trods af voldsom fare for dem selv. Endelig slår Dansk Flygtningehjælp fast, at man også er fuldstændig uforstående over for, at flygtninge, som netop er flygtet fra krig, skulle have mindre behov for stabilitet og sikkerhed end andre flygtninge. Den kritik deler Enhedslisten selvfølgelig fuldt ud.

Vi ønsker en afskaffelse af den midlertidige beskyttelsesstatus, så vi i tråd med Flygtningenævnets praksis før 2015 giver alle flygtninge lige ret til sikkerhed. Enhedslisten er altså imod forslaget, da vi ønsker, at alle flygtninge skal have ret til varig og stabil sikkerhed, før de kan udsendes af Danmark.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre i rækken til fru Laura Lindahl som ordfører for Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Med lovforslaget vil man ophæve revisionsbestemmelsen, der indgik i forhold til den midlertidige beskyttelsesstatus for asylansøgere, som søgte med en baggrund i en særlig situation i hjemlandet. Ministeriet har jo nu evalueret lovgivningen og fundet, at den fungerer fuldstændig i overensstemmelse med den politiske intention, man havde, da man lavede lovændringen. Den intention deler Liberal Alliance, og vi stemmer naturligvis for at afskaffe revisionsbestemmelsen.

Tak. Der er en kort bemærkning til ordføreren fra fru Sofie Carsten Nielsen, Det Radikale Venstre. Værsgo.

Tak. Hvis jeg ikke husker forkert, var Liberal Alliance i december 2015 med til at sikre flertallet for, at den her revisionsbestemmelse blev indført. Som jeg husker debatten – ordføreren må jo korrigere mig – var vi et flertal, der ønskede revisionsbestemmelsen indført, fordi der var tale om en midlertidig situation. Det har vi så forskellige holdninger til, hvordan man skulle håndtere, men den midlertidige situation var også argumentet for, at der skulle indføres en revisionsbestemmelse. Det var en hastelov og en midlertidig situation, der skulle tages op til revision, i forhold til om trykket på de danske grænser stadig var sådan, at det var nødvendigt at have den her lov.

I Radikale Venstre ønsker vi, at revisionsbestemmelsen bevares. Vi ønsker jo også en anden lov, men vi ønsker, at revisionsbestemmelsen bevares. Vil ordføreren redegøre for, hvorfor ordføreren mener, at revisionsbestemmelsen skal ophæves, når man i 2015 også var med til at få den indført?

Ordføreren.

Jamen fuldstændig som ordføreren er inde på, var det her noget, vi indførte midlertidigt, da vi skulle evaluere det. Nu kan vi jo bare se, at det er fuldstændig i tråd med den politiske intention. Og vi mener sådan set, at det er rimeligt, at når man kan komme hjem igen, skal man hjem igen. Det mente vi på det tidspunkt, hvor vi indførte det her og gjorde det midlertidigt, og nu synes vi, det giver mening at gøre det permanent, og derfor støtter vi ophævelsen af revisionsbestemmelsen.

Spørgeren.

Men der var også mulighed for at sende hjem, før den her lov blev indført, og det var også politikken, at man skulle det. Det her handler jo også om, at familiesammenføringer tager meget længere tid. Argumentationen for det var, at der var en akut situation. Mener ordføreren fortsat, at der er en akut situation, der berettiger den lov, eller er det noget andet, der gælder nu?

Ordføreren.

[Lydudfald] ... hele tiden ment det samme. Vi mener, at det er fint at give beskyttelse, når der er behov for det, men når der ikke længere er behov for det, mener vi, at man skal hjem. Vi mener sådan set også, at det giver mening at sige, at når man vurderer, at det er midlertidigt – det kan man sagtens have forskellige holdninger til, hvad er, og hvor lang tid er – giver det ikke mening at lave familiesammenføring i den periode. Derfor synes vi, at det her giver mening.

Den næste spørger er hr. Nikolaj Villumsen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Det er egentlig, fordi det relevante spørgsmål er, om man vurderer, at krigen i Syrien snart er forbi. Det var jo begrundelsen for, at det skulle være en midlertidig beskyttelsesstatus, de her mennesker skulle have. Man kan sige, at dengang loven blev indført, mente Liberal Alliance, at der var behov for at se på, om den skulle revideres. Nu står vi her, og krigen i Syrien er stadig i gang. Hvis man ser tv-billederne fra Ghouta og Afrin, kan man se, at der inden for de seneste måneder er foregået noget af det mest blodige, vi har set i Syrien i lang tid.

Så jeg kunne bare godt tænke mig at høre fra Liberal Alliance: Er det Liberal Alliances opfattelse, at krigen i Syrien snart er slut?

Ordføreren.

Ligesom Enhedslistens ordfører selv, tror jeg, kan jeg jo heller ikke spå om fremtiden. Jeg ved ikke, hvornår krigen i Syrien slutter. Det er der ikke nogen herinde der ved. Men det, jeg ved, er, at vores holdning er, at når den slutter, vil vi gerne kunne sende de folk hjem, som kommer fra Syrien, og det er sådan set derfor, vi synes, det her giver mening. Og det kan godt være, man mener, at vores vurdering er anderledes, i forhold til hvornår vi tror det kan ske.

Spørgeren.

Jo, men når man oprindelig mente, at det var relevant at have en revision, var det vel ud fra, at man skulle se på, om det snart kunne ligne, at der ville være fredeligere forhold. Det er der så ikke kommet, og så vælger man at fjerne revisionen. Det må jo så være, fordi man mener, at nu er det tættere på, at der kan komme fredelige forhold. Eller er man bare vendt 180 grader på en tallerken som en del af det at være i regering og har underlagt sig det, som de andre partier mener? Eller har man fuldstændig skiftet holdning, i forhold til hvad man tidligere har ment?

Ordføreren.

Som sagt har Liberal Alliance hele tiden ment det samme. Altså, vi mener sådan set, at når der kommer ro i hjemlandet, fred i hjemlandet, skal man hjem. Det mente vi også på det tidspunkt, hvor vi foretog den her ændring. Så der er sådan set ikke noget nyt i Liberal Alliances holdning.

Tak til ordføreren. Den næste i rækken er fru Josephine Fock som ordfører for Alternativet.

Tak for det. Jeg kan sige, at Alternativet stemmer imod det her forslag om at fjerne revisionsbestemmelsen, da vi ikke er enige i de ændringer, der blev vedtaget i den oprindelige lov, og jeg synes, Enhedslistens ordfører redegjorde rigtig fint for det. Vi synes jo, at særlig den udskydelse af familiesammenføring, som sker for de her personer, som er omfattet af reglerne om midlertidig beskyttelse, også i sig selv er et argument for, at vi giver de her mennesker en retssikkerhedsmæssig status, som på alle måder er ødelæggende for dem, fordi de ikke får mulighed for at få deres familier hertil før efter 3 år.

Da jeg sad og forberedte mig til behandlingen af det her lovforslag, kigger jeg på det lovforslag, der hed L 87 [folketingssamlingen 2015-16], hvor vi diskuterede det med at udskyde muligheden for at få familiesammenføring. Jeg kunne egentlig tænke mig at læse det betænkningsbidrag op, som Enhedslistens, Alternativets og Radikale Venstres medlemmer af udvalget skrev i den forbindelse. Og det, vi skrev, var:

»Samtlige høringssvar fra så kompetente organisationer som UNHCR, Institut for Menneskerettigheder, Amnesty International, Dignity, Advokatrådet, Foreningen af Udlændingeadvokater, Retspolitisk Forening, Dansk Flygtningehjælp, Red Barnet og SOS mod Racisme anfører, at dette lovforslag strider imod den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og at Danmark med dette lovforslag ikke vil overholde sine internationale forpligtelser, bl.a. Børnekonventionen. Dette burde i sig selv være nok til, at forslaget ikke vedtages af Folketinget.

En anden grund, som adskillige høringspartnere gør opmærksom på, er, at en gennemførelse af forslaget kan have negative konsekvenser for de berørte familiers integrationsproces. Partierne er sikre på, at forslaget ikke bare kan, men vil have negative konsekvenser for integrationsprocessen. Personer med midlertidig beskyttelsesstatus, som tvinges til at vente 3 år på familiesammenføring, vil på grund af bekymringen for deres familiemedlemmer få varige psykiske mén og udsættes for kronisk sygdom, som vil fratage dem al den handlekraft og parathed til hurtigt at komme ud på arbejdsmarkedet, de kom med, da de søgte asyl i Danmark. Det vil klientgøre dem og gøre en integration i det danske samfund ekstremt vanskeligt. Forslaget vil altså efter partiernes opfattelse have meget store både medmenneskelige og samfundsmæssige negative konsekvenser. Partierne er især bekymret over de livslange skader på de berørte børns udvikling, som forslaget vil medføre. EL, ALT, RV og SF ønsker at følge UNHCR’s opfordring til Danmark om at genoverveje hele lovforslaget og i stedet for fokusere på et fælles europæisk svar på de store udfordringer, vi står over for.«

Jeg synes egentlig, hvis jeg selv skal sige det, at vi på det tidspunkt lavede et godt betænkningsbidrag, og vi har fortsat den opfattelse. Derfor siger det sig selv, at vi fortsat synes, vi skal bevare revisionsbestemmelsen, hvad angår det her lovforslag.

Tak til Alternativets ordfører. Den næste på talerstolen er fru Sofie Carsten Nielsen som ordfører for Det Radikale Venstre.

Jeg synes, at den tidligere ordfører glimrende har redegjort for vores fælles betænkningsbidrag fra hastelovgivningen i 2015. Det var der, hvor regeringen ændrede udlændingeloven sådan, at flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus nu kunne have denne status i 3 år. Og derfor blev det jo også muligt for regeringen at udskyde familiesammenføringer for den her gruppe af flygtninge – som er en mindre gruppe, men stadig en berørt gruppe – i 3 år. Det er alt for længe at være adskilt fra sin familie i en krigszone. Vi kan se, og vi ved fra adskillige undersøgelser, at det skader muligheden for at bidrage og integrere sig i Danmark, hvis børn skal vente 3 år på deres forældre eller en ægtefælle skal vente 3 år på at få sin mand eller sin kone eller sine børn hertil.

Dengang blev der jo indført en revisionsbestemmelse i loven. Det var der, som jeg spurgte Liberal Alliances ordfører til tidligere, flertal for dengang, og det var en god idé. For det er dybt relevant at tage op til overvejelse igen, om det gør noget som helst godt for mennesker og for integrationen i Danmark, at man kan have midlertidig beskyttelsesstatus i så lang tid; at man altså ikke kan være sammen med sin familie i så lang tid; at man skal bekymre sig i så mange år, som vi ser det nu i Danmark med børn, der sidder og venter på deres forældre i mange år.

Den revisionsbestemmelse ønsker ministeren at afskaffe nu. Det er vi imod i Radikale Venstre. Vi ønsker fortsat som minimum, at den her lov tages op til revision, så vi som et samlet Folketing kan tage stilling til, om det er gavnligt for mennesker og for Danmark ikke mindst, at flygtninge sidder i så mange år uden afklaring på deres familiers skæbne. Det mener vi ikke, og derfor er vi imod.

Tak til den radikale ordfører. Den næste i rækken er hr. Holger K. Nielsen som ordfører for Socialistisk Folkeparti.

Der er sagt mange fornuftige ting af de sidste ordførere, så jeg har ikke så meget at tilføje. Vi stemte i sin tid imod loven om midlertidig beskyttelse for flygtninge, og det var de syriske flygtninge, det handlede om. Man kan sige, at i den revisionsbestemmelse, der blev indsat, var der sådan en ventil i det dårlige lovforslag, der var der dengang. Nu vil man så fjerne den ventil og permanentgøre det, som vi dengang var imod, og det kan vi selvfølgelig ikke støtte at man gør.

Der er fremført mange argumenter, og jeg kan også henvise til de mange høringssvar, der er kommet fra de forskellige organisationer, der har med menneskerettigheder og flygtninge at gøre, og det er specielt de forringede familiesammenføringsregler, og hvad de vil få af konsekvenser for ikke mindst børnene. Jeg tror i det hele taget, at man er nødt til at diskutere mere, hvordan konsekvenserne for flygtningenes børn er, den måde de bliver behandlet på i det danske asylsystem i det hele taget. Men som sagt kan vi ikke støtte det her lovforslag.

Tak til SF's ordfører. Så er turen kommet til hr. Naser Khader som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

I 2015 oplevede vi en historisk stigning i antallet af asylansøgere og illegale indvandrere både til Vesteuropa, men også til Danmark. Rigtig mange fik asyl dengang i Danmark, og det var en stor udfordring, men siden har regeringen gennemført en række tiltag, og i dag er antallet faldet igen. Det er vigtigt, at Danmark kan være med til at beskytte mennesker på flugt, men asyl og beskyttelse behøver ikke at betyde, at man bliver i landet permanent. Det er faktisk et grundlæggende princip for flygtninge- og beskyttelsesstatus, at beskyttelsen ophører, når der ikke længere er behov for den.

Derfor indførte regeringen i sin tid nye regler, der hverken begrænsede eller indsnævrede muligheden for at få beskyttelse, men derimod sikrede, at vi også har mulighed for at hjemsende personer, der ikke længere har et beskyttelsesbehov. Når der ikke længere er et beskyttelsesbehov, skal man hjem. Så hjælper det ikke at leve et liv på kanten af det danske samfund. Det var hensigten med loven. Ministeriet har foretaget en evaluering af loven og konkluderet, at den lever op til formålet.

Det Konservative Folkeparti ønsker en fair og realistisk flygtningepolitik. Vi mener, at det er en rimelig forventning, at en midlertidig beskyttelsesstatus rent faktisk også er midlertidig. Derfor støtter vi op om forslaget om at gøre reglerne permanente.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Nikolaj Villumsen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. I de seneste måneder har jeg mødt rigtig mange flygtninge fra Syrien her i Danmark; flygtninge fra Ghouta, flygtninge fra Afrin. De har været fuldstændig ude af sig selv af desperation over det faktum, at deres familie befandt sig i områder, som blev sønderbombet af Erdogan, Assad og Putin. Der er jo ikke noget mere forfærdeligt, man kan forestille sig, end at sidde og vide, at ens børn befinder sig i det krigshelvede, som er i Syrien lige nu.

Der kunne jeg bare godt tænke mig at høre, hvad hr. Naser Khaders budskab er til de mennesker. Forventer hr. Naser Khader helt seriøst, at der snart kommer en fred i Syrien? Er det virkelig hr. Naser Khaders budskab til de desperate mennesker, der ser deres familie befinde sig i Ghouta?

Ordføreren.

Der er faktisk blevet skabt tålelige forhold og fredsaftaler flere steder i Syrien, også steder, der ikke ligger langt fra Ghouta. Der har man lavet nogle aftaler med regeringen. Og i store dele af Syrien kan man godt leve tåleligt. Det er ikke, som det var tidligere, men det er blevet bedre. Der er stadig væk nogle lommer, nogle områder, hvor det er utåleligt. I Ghouta er man i gang med en løsning. Man har evakueret både civile, men også oprørere ud af Ghoutaområdet, og de er kommet til andre steder i Syrien: de civile til sikre områder og oprørerne til oprørskontrollerede områder. Tingene er ikke optimale, men jeg vil ikke sige, at hele Syrien er usikker for alle. Der bor altså stadig væk mange millioner i Syrien, som har en drøm om, at tingene bliver fredeligere, end de er i dag.

Spørgeren.

For 3 måneder siden var der f.eks. et ekstremt fredeligt område, i hvert fald relativt set, nemlig Afrin. Det er så bare blevet løbet over ende af Danmarks NATO-partner Erdogan sammen med ekstreme islamister, der har jaget mere end 150.000 mennesker på flugt. Det siger jo lidt om, hvor fuldstændig ustabil situationen er, at et område, der reelt set har været nærmest uberørt siden 2012, lige pludselig kan blive løbet over ende, sågar uden at der kommer en klar fordømmelse fra den danske udenrigsminister af, at det er en NATO-partner, der gør det.

Jeg kunne bare godt tænke mig at høre fra hr. Naser Khader, om det virkelig er hr. Naser Khaders budskab – altså frihedskæmperen Naser Khader – at man med ro i sindet kan bo i Assadkontrollerede områder, og at det er ganske fint. Er det et budskab, som hr. Naser Khader godt vil overlevere til flygtninge fra eksempelvis Ghoutaområdet?

Ordføreren.

Jeg havde gerne set, at Assad var blevet fjernet, og at regimet var blevet fjernet, men sådan gik det jo ikke. Assad har med hjælp fra russerne og iranerne vundet, desværre. Han kontrollerer store dele af Syrien, og der er også nogle, der tidligere har været i opposition til ham, der nu er under hans kontrol – hele ringen omkring Damaskus. Så man kan godt bo der, selv om man har været i opposition til styret. Og der er også kommet skred i nogle af de forhandlinger, der foregår, både i Astana, men også i Genève. Så det bevæger sig i den bedre retning, men det er ikke optimalt.

Tak til den konservative ordfører. Så giver jeg ordet til udlændinge- og integrationsministeren.

Først og fremmest tak for indlæggene fra ordførerne. Det her lovforslag handler jo i sin enkelhed om, at regeringen ønsker, at reglerne om midlertidig beskyttelsesstatus for visse udlændinge, altså bestemmelsen i udlændingelovens § 7, stk. 3, som har været i brug i mere end 3 år, bliver gjort permanente. Samtidig opretholdes den nuværende ordning med udskudt adgang til familiesammenføring i 3 år for udlændinge med midlertidig beskyttelsesstatus.

Reglerne om midlertidig beskyttelsesstatus er rettet imod den gruppe udlændinge, som kun forventes at skulle have et midlertidigt ophold i Danmark. Og det giver sig selv, at varigheden af den opholdstilladelse, som udstedes, er kortere end for andre udlændinge, ligesom muligheden for at få familiesammenføring i de første år er begrænset. Reglerne om midlertidig beskyttelsesstatus blev altså indført for de mennesker, hvis behov for beskyttelse har baggrund i en særlig alvorlig situation i hjemlandet i forbindelse med en væbnet konflikt eller lignende, og reglerne om midlertidig beskyttelsesstatus har hverken udvidet eller indsnævret adgangen til at opnå asyl i Danmark. Derimod har reglerne skabt en bedre forudsætning for, at de mennesker, der ikke længere har behov for beskyttelse, kan sendes hjem til deres hjemlande igen. Det er efter regeringens mening sund fornuft, for vi skal naturligvis hjælpe og beskytte rigtige flygtninge, men når der er fred i enten hele deres hjemland eller dele af deres hjemland, skal de hjem igen, og de skal hjem og bidrage til genopbygningen.

Jeg vil ikke lægge skjul på, at regeringen ønsker stramme familiesammenføringsregler. Regeringen er nemlig ikke i tvivl om, at opholdsvilkår betyder noget for, hvilke lande flygtninge og migranter søger til. Med lovforslaget opretholder regeringen derfor den ordning, at udlændinge med midlertidig beskyttelsesstatus som udgangspunkt ikke har ret til familiesammenføring inden for de første 3 års ophold i Danmark. Det betyder, at den udskudte adgang til familiesammenføring bliver gjort permanent for den her gruppe udlændinge. Der vil som hidtil meddeles familiesammenføring også inden for de første 3 år, hvis Danmarks internationale forpligtelser konkret tilsiger det.

Loven fra februar 2015 – da § 7, stk. 3, hermed jo også blev indført i udlændingeloven – indeholder en revisionsbestemmelse, som betyder, at reglerne om midlertidig beskyttelsesstatus skal evalueres og tages op til revision i den her folketingssamling. Konklusionen i evalueringen, som blev oversendt til Folketinget samtidig med selve lovforslaget, er, at reglerne om midlertidig beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7, stk. 3, fungerer efter den tiltænkte hensigt. Det glæder mig naturligvis.

Det foreslås derfor i det her lovforslag at ophæve revisionsbestemmelsen, og det betyder, at bestemmelsen i udlændingelovens § 7, stk. 3, om midlertidig beskyttelsesstatus bliver gjort permanent. Det samme gælder udskydelsen af adgang til familiesammenføring for udlændinge med midlertidig beskyttelsesstatus. Det skulle være ordene for nu, og så ser jeg selvfølgelig frem til den videre behandling og også de spørgsmål, der måtte være enten nu eller senere.

Tak. Og der er en kort bemærkning fra hr. Nikolaj Villumsen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Man kan jo sige, at da vi lavede den her lovgivning, gik diskussionen meget på, at krigen i Syrien snart var forbi. Det er jo så 3 år siden. På daværende tidspunkt var der kun en, som jeg sådan kunne finde af internationale kilder, der troede på, at krigen snart ville være forbi. Det var den syriske præsident Assad, der meldte ud, at han troede, den ville være slut inden for 1 år. Nu står vi så her 3 år efter. Der var nogle af os, dér for 3 år siden, der tillod os at tvivle på, at Assad havde ret i, at krigen ville være slut. Og der er stadig nogle af os, der – når man ser på de uhyrligheder, der foregår i Syrien – er ganske skeptiske over for, om der er en snarlig fred på vej. Så jeg kunne godt tænke mig at høre ministeren: Hvad får ministeren til at tro, at krigen i Syrien snart er forbi?

Ministeren.

Det har jeg sådan set på intet tidspunkt sagt. Men jeg mener, vi skal indrette reglerne på en sådan måde, at når man ikke længere har et beskyttelsesbehov, skal man naturligvis sendes hjem igen. Vi skal beskytte mennesker, lige så længe som de har behov for beskyttelse, men når behovet ikke er der længere, skal de hjem og bidrage til at genopbygge deres hjemlande. Det synes jeg er sund fornuft.

Jeg tror også, at man rundtomkring i de kommuner, der har fået f.eks. syriske flygtninge ud nu, kan se, at det er relativt svært at integrere de mennesker, der er kommet hertil. Samtidig skal man jo huske på, at det langt hen ad vejen er de stærkeste, der er kommet hertil, og hvis ikke de skal være med til at genopbygge det hjemland, som de i sin tid kom fra, ved jeg ikke, hvem der skal.

Sådan har det altid været; når der ikke er behov for beskyttelse længere, rejser man hjem. Og derfor synes jeg, det her er sund fornuft. Men jeg kan naturligvis ikke spå om fremtiden i Syrien. Det kan jeg forstå at hr. Nikolaj Villumsen kan, og det lytter jeg selvfølgelig meget gerne til.

Spørgeren.

Nej, tværtimod. Altså, jeg spurgte faktisk ministeren, om ministeren havde en begrundet formodning om, at der snart ville være varig fred i Syrien, for det er ikke noget, jeg kan se. Og når man laver noget så indgribende som en lovgivning, der fratager børn muligheden for at se deres forældre, er det jo ret fornuftigt, at man gør det ud fra en vurdering af virkeligheden. Og det mener jeg ikke er for meget forlangt, ikke mindst når vi ser på den meget voldsomme kritik, der kommer fra bl.a. Red Barnet og FN.

Så det er klart, at hvis der er en varig og stabil fred, skal folk hjem. Men det er der jo intet der tyder på overhovedet. Og begrundelsen for at give folk en midlertidig beskyttelse var vel, at man troede, at der ville blive en snarlig fred. Og det synes jeg bare ministeren skylder et svar på, når man nu fjerner revisionsbestemmelsen.

Ministeren.

Jeg mener jo helt generelt, som jeg også sagde tidligere, at så længe man har behov for beskyttelse, skal man være her, og når man ikke længere har det – og det kan hverken hr. Nikolaj Villumsen eller jeg spå om – skal man hjem. Men tilsyneladende er det alligevel sådan, for hr. Nikolaj Villumsen lyder, som om han præcis ved, hvordan tingene kommer til at se ud.

Der kan opstå konflikter, som vil være omfattet af de her regler, og der vil være mennesker, der er ofre for konflikter, som vil være omfattet af de her regler. Og jeg synes helt ærligt, at den lovgivning, vi har liggende her, er sund fornuft. Og det glæder mig da, at der er så bredt et flertal i Folketinget, der bakker op om det.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.