Skatteudvalget 2017-18
L 18
Offentligt
1823615_0001.png
27. november 2017
J.nr. 2017 - 1776
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 18 - Forslag til Lov om ændring af lov om registrering af køretøjer, regi-
streringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven, lov om vægtafgift af motorkøretøjer
m.v. og lov om afgift af naturgas og bygas m.v. (Krav om sovepladser i campingbiler, af-
giftsgrundlag for veterankøretøjer, brug af prøveskilte og prøvemærker, fastsættelse af
lovregler om registrering og afgiftsfritagelse for visse køretøjer, kørsel i uregistrerede kø-
retøjer m.v. som led i offentligt hverv, adgang for forsvaret til at registrere og afmelde
egne køretøjer og nedsættelse af afgiftssats for gas til motorbrændstof m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 13 af 24. november 2017. Spørgsmålet er stillet ef-
ter ønske fra Andreas Steenberg (RV).
Karsten Lauritzen
/ Lene Skov Henningsen
L 18 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om kommentar til henvendelsen af 23/11-17 fra E.ON Danmark A/S, til skatteministeren
1823615_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 23. november 2017 fra E.ON Danmark
A/S, jf. L 18
bilag 9.
Svar
Af henvendelsen fra E.ON A/S, bilag 9, fremgår det, at gaskøretøjer er mindre energief-
fektive end dieselkøretøjer. Skal der tilbagelægges samme distance, skal et gaskøretøj
bruge mere energi, hvormed den samlede energiafgift er større for et gaskøretøj end for et
dieselkøretøj.
Hvis energiafgiften skulle være ens for diesel og biogas i forhold til samme afgift pr. kørt
km, skal energiafgiften for biogas til transport nedsættes fra 76,2 kr. pr. GJ til 63,5 kr. pr.
GJ. Af bilaget fremgår, at afgifterne medfører en konkurrencemæssig skævvridning, hvor
der ikke tages højde for miljø- og klimagevinster fra biogas.
Hertil bemærkes, at med L 18 foreslås energiafgiften for gas til motorbrændstof reduceret
fra 76,2 kr. pr. GJ til 75,6 kr. pr. GJ (2017-satser).
Dermed ligestilles energiafgiften for gas til transport med energiafgiften for diesel. Med
forslaget er energiafgiften 75,6 kr. pr. GJ, uanset om der anvendes 1 GJ diesel eller gas.
Denne ligestilling er formålet med forslaget.
Det er korrekt, at også efter den forslåede satsændring, vil den samlede energiafgift ved
samme antal kørte km være størst for de køretøjer, der bruger mest brændstof.
Det bemærkes endvidere, at der ikke betales CO2-afgift af ren biogas til transport, mens
der er CO2-afgift på diesel og andre fossile brændsler. Dermed gives et indirekte tilskud
til den mindre CO2-udledning ved ren biogas. Hertil kommer direkte tilskud til biogas til
transportformål.
Side 2 af 2