Sags nr.: 18/00200
Undervisningsministeriet
Januar 2018
Høringsnotat
om
Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v.
(Bedre rammer for tilsyn med frie grundskoler m.v.)
1. Indledning
Et udkast til lovforslag har i perioden 29. november 2017 til den 5. januar 2018 været i høring hos
28 myndigheder og organisationer. Lovforslagsudkastet er også offentliggjort på Høringsportalen.
Der er modtaget 12 høringssvar, heraf indeholder 7 bemærkninger til lovforslaget. Desuden er
der modtaget 1 høringssvar fra andre. En oversigt med angivelse af, hvem der har afgivet hø-
ringssvar, er vedlagt.
I notatet er alene modtaget de væsentligste punkter fra høringssvarene.
2. Sammenfatning om ændringer i lovforslaget i forhold til høringsudkastet
De modtagne høringssvar har givet anledning til en præcisering i udkastet til lovforslag i bemærk-
ningerne om whistleblower-ordningen.
I lovforslaget er der indarbejdet en konsekvensændring af lov om friskoler og private grundskoler
m.v. som følge af finansieringsomlægning pr. 1. januar 2017 af Barselsfonden fra en bevillingsfi-
nansieret ordning til en bidragsfinansieret ordning. Derudover er der i lovforslaget indarbejdet en
konsekvensændring som følge af en ændring i lov om social service. De to nævnte konsekvens-
ændringer indgik oprindeligt i udkast til forslag til lov om ændring af lov om friskole og private
grundskoler m.v. (Fleksible rammer for særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse to-
sprogede elever m.v.), der alligevel ikke blev fremsat for Folketinget i indeværende samling. Der
er ikke foretaget justeringer af de to foreslåede konsekvensændringer på baggrund af den eksterne
høring over det nævnte lovforslag.
Der er foretaget ændringer af redaktionel og lovteknisk karakter.
3. Generelle bemærkninger til udkastet til lovforslag
Danmarks Private Skoler anfører, at de frie skoler skal overholde lovgivningen, og hvis det ikke
er tilfældet, skal det have konsekvenser. Endvidere nævner foreningen, at der ikke må rokkes ved
retten til et holdnings- og værdibaseret skolevalg, herunder retten til at oprette en holdnings- og
værdibaseret skole.
Dansk Friskoleforening glæder sig over, at tilsynet gives et større rum at arbejde i, flere ressourcer
til opgaven og flere beføjelser til at undersøge omstændigheder grundigt og effektivt mhp. at træf-
fe afgørelser på et så oplyst grundlag som muligt. Foreningen er dog bekymret for tendensen til at
1