Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
L 177
Offentligt
1882514_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
18. april 2018
Besvarelse af spørgsmål 2 ad L 177 stillet af udvalget den 27. marts
2018 efter ønske fra Pelle Dragsted (EL).
Spørgsmål:
Hvilke konsekvenser vurderer ministeren, at den foreslåede begrænsning i
muligheden for finansiering med afdragsfrie lån og den foreslåede ka-
rensperiode på 3 år får for stiftelsen af nye andelsboligforeninger?
Svar:
Forslaget om begrænsning af afdragsfrihed går ud på, at ved en stiftende
andelsboligforenings optagelse af lån, der ydes mod sikkerhed inden for
80 pct. af købesummen, kan der alene optages afdragsfrihed på op til 40
pct. af købesummen. Det er endvidere fastsat, at tidligst 3 år efter lånets
udstedelse kan nystiftede andelsboligforeninger vælge at omlægge til lån
med større grad af afdragsfrihed.
Forslaget bidrager til en robusthed ved udsving i ejendomsværdierne eller
ved uforudsete udgifter til fx vedligehold. Forslaget vil som udgangs-
punkt medføre en højere boligafgift i stiftelsessituationen, end hvis hele
lånet bygger udelukkende på afdragsfrie lån. Til gengæld vil de øgede
afdrag nedbringe gælden i foreningen og bidrage til at øge andelsværdien
for den enkelte andelshaver, så længe værdien af ejendommen er den
samme.
I spørgsmål 3 ad L 177 er der spurgt til, hvor mange nystiftede boligfor-
eninger, der – inden for de sidste par år - ikke ville have kunnet leve op til
den foreslåede begrænsning om muligheden for at optage afdragsfrie lån.
Jeg kan helt generelt oplyse, at forslaget udgør en begrænsning i valgmu-
lighederne for finansiering ved stiftelse af andelsboligforeningen og der-
med en stramning, men at det ikke er til at afgøre, hvorvidt andelshaverne
ville have stiftet foreningen alligevel med en lavere andel af afdragsfrie
lån.
Tal trukket fra Andelsboliginfo.dk viser umiddelbart, at langt størstedelen
af de stiftede foreninger i 2015 og 2016 i forskellig grad benytter sig af
finansiering med afdragsfrihed. Dette kan dog ikke tages som en indikati-
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
L 177 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om, hvor mange nystiftede boligforeninger inden for de sidste par år ville ikke have kunnet ikke levet op til den foreslåede begrænsning i muligheden for finansiering med afdragsfrie lån og/eller den foreslåede karensperiode på 3 år, til erhvervsministeren
2/2
on af, hvorvidt reglerne om begrænsning af brugen af afdragsfrie lån ville
have ført til en reduktion i antallet af nystiftede andelsboligforeninger, da
det ikke er muligt at afgøre, hvorvidt andelshaverne ville have stiftet for-
eningen alligevel med en anden lånesammensætning. Jeg skal henvise til
min besvarelse af spørgsmål 3 ad L 177.
Med lovforslaget prioriteres det, at de foreninger, der stiftes fremover, har
et solidt økonomisk grundlag. Det er min vurdering, at den foreslåede
begrænsning for nye andelsboligforeningers mulighed for at finansiere
med afdragsfrie lån, herunder forslaget om en karensperiode på tre år vil
bidrage til, at der fremadrettet bliver stiftet solide og levedygtige andels-
boligforeninger.
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen