Det næste punkt på dagsordenen er:

13) 1. behandling af lovforslag nr. L 177:

Forslag til lov om ændring af lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber. (Mere robuste andelsboligforeninger).

Af erhvervsministeren (Brian Mikkelsen).

(Fremsættelse 28.02.2018).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er hr. Kaare Dybvad, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak. Det her er jo et lovforslag, der udspringer af den aftale, vi lavede i efteråret, om andelsboliger og mere robuste andelsboligforeninger, og det er set fra Socialdemokratiets side en rigtig god aftale og et rigtig godt lovforslag, som vi tror vil være med til at fremtidssikre andelsboligsektoren og til at sikre, at vi vil se færre af nogle af de desværre uheldige sager, der har været, med konkursramte andelsboligforeninger, særlig i hovedstadsområdet. De andelsboligforeninger, der bliver stiftet, kommer til at være mere robuste, og i forhold til de andelsboligforeninger, der desværre er blevet stiftet på et usikkert grundlag, vil der være nogle klare regler for, hvordan man så håndterer dem.

Det, som er mest afgørende i lovforslaget for Socialdemokratiet, er muligheden for at begrænse valuarvurderingernes prissætning. Det betyder meget for os, at man laver en fast norm for, hvordan man prissætter andelsboliger, og at det forslag, der er kommet fra Dansk Ejendomsmæglerforening, bliver gældende. Det vil gøre, at det ikke længere vil være muligt for en lille gruppe af valuarer at tilbyde meget høje valuarvurderinger og derved friste en nuværende beboergruppe til at sætte prisen meget højt, hvilket jo som oftest vil gå ud over dem, der efterfølgende vil være tvunget til at sætte vurderingen inden for de gældende regler, og derfor vil der være nogle mennesker, der vil komme i klemme. Vi mener også principielt i Socialdemokratiet, at andelsboliger er en boligform, der skal ligge et sted imellem en ejerbolig og en lejebolig, og derfor er det også vigtigt for os, at priserne ikke sættes frit, og at andelsboliger ikke sidestilles med ejerboliger. Det er egentlig det, der er mest afgørende for os.

Så er der nogle delelementer i det her lovforslag, herunder vedligeholdelsesplanerne. Her tror vi det er vigtigt, at man laver dem som 15-årige ved stiftelsen, sådan at man ved, hvilke byrder der ligger, og sådan at man undgår, at der kan spekuleres i det. Vi tror også, det er vigtigt, at muligheden for at finansiere stiftelsen af en andelsboligforening ændres, sådan at man ikke kan tage rent afdragsfri lån. Vi tror, at det er vigtigt, når man stifter en andelsboligforening, og vi mener, at det er i tråd med andelsboligtanken, at man også afdrager på de lån, man tager i andelsboligforeningen. Så vi synes også, det er centralt, at stiftelsen sker med det sigte, at man også kan betale af på den andelsboligforening, man har stiftet. Vi synes, det er en relevant indvending, som ABF kommer med i den sammenhæng, i forhold til hvornår man måler den karenstid, der er, for at omlægge lånene. Det synes vi at man skal overveje at tage med videre.

Så er der det, som er den store diskussion i det her forslag, og det er andelsboliglovens § 4, som drejer sig om, hvad der sker med dem, som bor i en konkursramt andelsboligforening, og hvilken husleje de skal sidde til. Der ser vi det som et kompromis i den forhandling, der har været, at man har valgt at lave en periode på 6 år, hvor folk skal betale det samme, som de har betalt gennemsnitligt over de seneste 4 år, og det er der selvfølgelig, som vi også kan se i høringssvarene, meget stor uenighed om. Der er på den ene side en gruppe, som mener, at man fra starten skal ned på en relativt lav omkostningsbestemt husleje, og så er der på den anden side dem, som repræsenterer ejerne af de her boliger, som mener, at man fra starten og i det hele taget skal kunne sætte huslejen frit. Der tror vi egentlig, at det er meget godt, at man ligger sådan nogenlunde midtimellem. Der har nogle steder været en meget ophidset debat om det her, bl.a. på de sociale medier og i pressen, og vi mener sådan set, at den model, som Erhvervsministeriet har foreslået, med, at man lægger et tillæg til lejefastsættelsen, sådan at man ikke nødvendigvis laver endnu en ny lejefastsættelsesmetode, er rigtig sund, og det bakker vi op om.

Så i det store hele bakker Socialdemokratiet op om forslaget, og vi glæder os til at se nogle mere robuste andelsboligforeninger.

Tusind tak til hr. Kaare Dybvad, og velkommen til hr. Hans Kristian Skibby. (Kaare Dybvad (S): Jeg glemte at sige noget). Det må ordføreren gerne sige.

Jeg beklager. Jeg skal huske at sige, at jeg skal hilse fra Det Radikale Venstre og sige, at de er enige.

Tusind tak for den serviceoplysning. Velkommen til hr. Hans Kristian Skibby fra Dansk Folkeparti.

Dansk Folkepartis boligordfører, Per Nørhave, er desværre som så mange andre blevet ramt af influenza og har ikke mulighed for at være her i dag, og jeg har så lovet at læse hans ordførertale op, selv om jeg i øvrigt er inderligt imod at læse taler op for andre, men nogen skal jo gøre det. Sådan er det jo.

L 177 er jo et forslag til ændring af andelsboligloven. Det er en udmøntning af en aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre fra november 2017. Meningen med lovforslaget er, at nystartede andelsboligforeninger skal være mere robuste og levedygtige rent økonomisk til at kunne klare sig. Der har tidligere, ikke mindst i forbindelse med krisen, der startede for 10 år siden sådan cirka, været eksempler på, at nystartede andelsboligforeninger startede på et alt for spinkelt økonomisk grundlag.

Hvis andelsboligsektoren fortsat skal være en mulig boligform, kræver det, at stiftelsen af nye andelsboligforeninger bliver anlagt på et forsvarligt grundlag, som kan sikre foreningens levedygtighed fremover. Hermed skulle lovforslaget være med til, at andelsboligformen også fremover er med til, at der er varierede tilbud af boligformer i Danmark.

Samtidig hermed vil der ske en stramning af kravene til stiftelsesbudgetterne, der fremover skal dække en periode på mindst 15 år i forhold til de nuværende 10 år. Ikke nok med at andelsboligforeningen skal kunne præstere en større egenfinansiering ved stiftelsen af foreningen via andelshaverne, man skal også kunne stille med egenbetaling, som skal være med til at sikre andelsforeningen og den enkelte andelshaver et godt fundament at starte på.

Ifølge lovforslaget anbefales det samtidig, at der indføres obligatorisk udfærdigelse af vedligeholdelsesplaner for ejendommene. Disse planer skal løbende revideres og hele tiden række 15 år ud i fremtiden. Dette er igen med til at sikre, at en andelsboligforening stiftes på et så solidt økonomisk grundlag som muligt, ikke bare i en opstartsfase, men også i årene efter. Det er vigtigt for de fleste mennesker, at de ud i fremtiden også ved, hvor meget deres boligudgifter er. Det skulle være med til at oplyse andelshaverne om, hvilke udgifter der kan risikere at komme i foreningen i de kommende 15 år.

Der fastsættes regler for valuarvurderinger. Det synes vi i Dansk Folkeparti er rigtig vigtigt, og der skal fastsættes krav til, hvilke persongrupper der må foretage disse valuarvurderinger.

Dette er et forslag, som skal være med til, at andelsboligforeningerne altid bygger på et robust økonomisk grundlag, og være med til at sikre andelshaverne en indsigt på et så oplyst grundlag som overhovedet muligt.

Som det er sagt, er det jo forligsstof, og Dansk Folkeparti støtter forslaget.

Tak for det. En ny serviceoplysning: Det er ingen pligt at holde sin ordførertale, det er en ret, man har.

Næste ordfører er hr. Torsten Schack Pedersen fra Venstre, Danmarks Liberale Parti. Værsgo.

Tak for det. Der har været nogle eksempler på dårligt drevne andelsboligforeninger, andelsboligforeninger, som nok blev stiftet på et ikke særlig robust grundlag, og det har haft store konsekvenser for en række beboere i de pågældende andelsboligforeninger.

Det var en uholdbar situation, og der blev nedsat en arbejdsgruppe fra erhvervsministerens side i starten af 2017, som senere kom med en række anbefalinger, som så førte til, at vi i november lavede en bred politisk aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialdemokratiet. Det er sådan set rigtig fornuftigt, at der er bred politisk opbakning til de regler, der gælder om en vigtig boligform i Danmark som andelsboligerne.

Så forslaget, vi står med, udmønter den aftale, og det har grundlæggende til formål at sikre et mere trygt og et mere robust andelsboligmarked med bedre forhold, særlig når der stiftes nye foreninger. Forslaget understøtter dermed et fleksibelt boligmarked, hvor der er valgfrihed, hvor der er tillid mellem parterne, og det står som noget helt centralt, for det at købe en bolig eller anskaffe sig et andelsboligbevis og dermed retten til at bo i en andelsboligforening, er meget store beslutninger for hver enkelt og hver enkelt familie både økonomisk og personligt. Så det giver selvfølgelig god mening, at vi får opdateret de krav, der skal til, når man stifter en andelsboligforening.

Med risiko for at gentage foregående ordførere skal jeg prøve at gøre det kort. Indtil nu har der været krav om, at der skulle udarbejdes vedligeholdelsesplaner kun gående for 10 år. Det forlænger vi, således at der skal være vedligeholdelsesplaner og stiftelsesbudget for de første 15 år af en ny andelsboligforenings levetid. Det giver rigtig god mening, at man får et lidt længere perspektiv, særlig også i lyset af at hvis der er optaget afdragsfrie lån, løber de i 10 år, og det ville jo selvfølgelig være rigtig trist, hvis man har stiftet en andelsboligforening på en høj grad af afdragsfrie lån og så udskudt nogle vedligeholdelsesomkostninger, for så bliver det rigtig, rigtig dyrt i år 11. Derfor er det ganske fornuftigt at øge perioden til 15 år. Vi laver også en begrænsning af, hvor stor en andel af lånene, der finansierer andelsboligforeningen, der kan være afdragsfri. Det er selvfølgelig også med til at sikre en mere robust økonomi i andelsforeningen, når der afdrages på foreningens gæld.

Der indføres også en generalklausul i forhold til bestyrelsernes arbejde, og det skulle gerne skabe mere klarhed over, hvilket ansvar og hvilke opgaver der påhviler foreningens bestyrelse.

Så forlænger vi forældelsesfristen for rådgiveransvar fra 3 til 6 år. Der er en generel samlet forældelse på 10 år, fra rådgivningen er udført, men altså, den frist man har, når man opdager, at der er noget galt og vil gøre erstatningsansvar gældende over for rådgiver, forlænges fra 3 til 6 år.

Jeg vil godt afsløre her, at det ikke nødvendigvis er et forslag, der sådan stod først på Venstres liste i forbindelse med forhandlingerne. Det skyldes, at det ikke er så mange år siden, at der blev lavet et meget, meget grundigt arbejde, en betænkning, som betød, at vi fik ensartet forældelsesreglerne helt generelt, så man ikke opererede med vidt forskellige forældelsesregler, afhængigt af hvilken lov man stod med. Det synes vi egentlig var et ganske fornuftigt princip, men det har været et ønske her, og når vi forhandler, må man lytte til ønskerne fra forskellige partier for at få tingene til at gå op i en højere enhed. Så det tager vi med.

Som Socialdemokratiets ordfører også var inde på: Hvad er reglerne, hvis en andelsboligforening går konkurs? Hvad er det så for nogle vilkår, der skal gælde for den tidligere andelshaver og nu lejer? Det har været et tema, der har optaget sindene meget, men jeg håber, at vi har fundet en ganske fornuftig balance.

Endelig bliver der indført en hjemmel til at fastsætte nærmere regler for valuarvurdering, og det har der selvfølgelig også været en hel del diskussioner om gennem tiden. Så det er rigtig fornuftigt, at der bliver sikret en ensartet tilgang, fordi det bliver gennemført på bekendtgørelsesniveau fra ministeren. Så vi får løst nogle problemer og udmøntet en aftale, som skal sikre mere robusthed omkring nystiftede andelsboligforeninger. Det en rigtig god idé, og derfor støtter vi lovforslaget fra Venstres side.

Tak til hr. Torsten Schack Pedersen. Og så siger vi velkommen til hr. Pelle Dragsted fra Enhedslisten.

Tak. Andelsboligformen er i Enhedslistens øjne en god boligform. Den indeholder gode elementer for både leje- og ejerboligformen. Det fælles ejerskab mellem beboerne til den samlede ejendom giver – eller har i hvert fald givet det historisk – billigere boliger og gør det også til dels stadig væk, et beboerfællesskab og -demokrati og muligheden for et aktivt medejerskab. Det er stadig væk et godt alternativ – til en vis grad – til ejerboliger, da kvadratmeterprisen stadig væk er lavere og dermed specielt i storbyerne giver almindelige lønmodtagere og andre med lave indkomster mulighed for at få en bolig, som er til at betale, altså i den udstrækning, andelsboligforeningens økonomi er sund.

Desværre har vi jo set en markant stigning i boligpriserne generelt, og det har også smittet af på andelsboligsektoren, specielt i de store byer. Det har betydet, at hvis man bare ser på i dag i forhold til for 20 år siden, kan man se, at vi står i en situation, hvor andelsboliger ikke på samme måde udgør et reelt alternativ for mange lønmodtagere i den lave del af lønskalaen, fordi priserne på grund af det pres, der er på boligmarkedet, er gået op, og selvfølgelig også på grund af den prissættelse af låneformerne, som den borgerlige regering gennemførte i 00'erne.

Men det, vi drøfter i dag, er jo nogle konkrete tiltag, som i vores øjne langt hen ad vejen er fornuftige, og som kan være med til at forbedre den nuværende situation i andelsboligsektoren. Vi vil jo gerne have, at der bliver bygget flere andelsboliger, eller at flere ejendomme bliver overtaget som andelsboliger, og derfor skal man også være forsigtig i forhold til for regler, der betyder en begrænsning af mulighederne for at stifte nye andelsboligforeninger. Men når det er sagt, kan vi godt se det fornuftige i kravene om, at vedligeholdelsesplaner og stiftelsesbudgetter forlænges fra 10 til 15 år.

I forhold til begrænsning af afdragsfri lån og den her karensperiode kan man jo også spørge sig selv, hvad det betyder for muligheden for at stifte nye andelsboligforeninger. Og derfor bliver det også rart i udvalgsbehandlingen at få et overblik over, hvor mange boligforeninger der inden for de sidste par år ikke har levet op til de foreslåede regler. Men igen er vi umiddelbart positivt indstillet over for tiltaget.

For så vidt angår forslaget om fastsættelse af leje i forbindelse med overgangen fra at være andelshaver til at være lejer, mener vi dog, at forslaget trækker i en forkert retning, altså at det ikke skal være omfattet af de almindelige lejereguleringsregler. Det er rigtig godt at få præciseret reglerne, men der er allerede fornuftige bestemmelser i boligreguleringsloven om omkostningsbestemt husleje, og dem mener Enhedslisten også skal gælde i det her tilfælde.

I forhold til valuarvurderingerne er vi rigtig, rigtig glade for, at der bliver strammet op. For at sige det mildt har det været en vanvittig udvikling, der har været, et vanvittigt marked, hvor det har været sådan, at man har kunnet shoppe rundt mellem forskellige valuarer for at få presset andelskronen op, og jeg tror, de fleste af os kender historier fra andelsboliger, hvor en gruppe andelshavere stiller op til bestyrelsen, finder den bedste valuar og får banket prisen op og så fraflytter andelsboligforeningen med en solid fortjeneste. Det er selvfølgelig ikke rart, og det skal selvfølgelig ikke være sådan. Andelsboligforeningen skal jo helst være for dem, der bor i den, og ikke for dem, der flytter ud af den. Så det er godt, at der bliver strammet op på kravene til valuarer. Vi så gerne, at man helt udfasede den her mulighed med valuarer, ikke mindst når vi får en velfungerende offentlig ejendomsvurdering her i løbet af de kommende år. Det er ikke sikkert, at det vil betyde lavere vurderinger, men man kan i hvert fald håbe på, at der bliver en større gennemsigtighed.

Vi kan også umiddelbart godt bakke op om intentionen om mere gennemsigtighed i andelsboligforeningerne, og vi ser det som noget positivt, at der stilles krav om, at der ved generalforsamlinger fremlægges nogle bestemte nøgleoplysninger. Forslaget om bestyrelser og bestyrelsesmedlemmer kan også være positivt, men man kan selvfølgelig godt være bekymret for, om det vil betyde, at nogle af de frivillige kræfter, som jo løfter opgaverne i de her foreninger, bliver skræmt væk fra at gøre det. Vi skulle nødig ende i en situation, hvor det er svært at rekruttere medlemmer til bestyrelsen, men igen er det noget, som man kan drøfte i udvalget, altså at der er en ordentlig balance i de her regler.

Så alt i alt er det her et lovforslag, der trækker i den rigtige retning i forhold til i dag, og derfor kan Enhedslisten også støtte det. Vi ser frem til udvalgsbehandlingen. Og jeg skulle hilse Alternativet og sige, at de er skeptiske over for forslaget. Jeg har dog ikke fået fortalt hvorfor.

Tak til hr. Pelle Dragsted, og hjertelig velkommen til hr. Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance.

Tak for det. Forslaget her udmønter aftalen om robuste andelsboliger. Med forslaget sikrer man bl.a., at andelsboligforeninger skal være økonomisk levedygtige, når de stiftes, at muligheden for afdragsfrie lån begrænses, og at reglerne om valuarvurderinger præciseres.

Vi så i forbindelse med finanskrisen, at mange var lige lovlig smarte i forhold til finansieringen af andelsforeninger. Man skød meget små beløb ind og pumpede værdierne op ved brug af lyssky valuarer. Man så eksempler på, at der blev gamblet med swaplån, og vi så generelt mange andelsboligforeninger, hvor der ikke var styr på økonomien.

Jeg synes, det bedste, man kan gøre, er at sikre en større grad af markedsliggørelse af andelsboligmarkedet. Man kunne f.eks. give lov til, at andelsboligforeninger omdanner sig til ejerforeninger, og – endnu bedre – man kunne afskaffe maksimalpriser, for så havde vi slet ikke set nogen af de her konkurser. Men for at markedet kan fungere, kræver det, at sælger og køber har information om det, som bliver handlet. Mange af dem, som køber en andelsbolig, har ikke en chance for at vide, om man er gået for langt i en given valuarvurdering, eller hvor usikker økonomien i en andelsforening er. Så jeg synes, det er godt, at man skaber gennemskuelige forhold, så man minimerer risikoen for, at folk kommer i en alvorlig økonomisk klemme. Og da vi er en del af aftalen, støtter vi forslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Kaare Dybvad.

Tak for det. Jeg blev lidt i tvivl her til sidst, for ordføreren sagde, at han ønskede, at man skulle kunne sætte priserne fri, og at det skulle kunne overgå til at være ejerboliger, så det ikke længere skulle være andelsboliger. Men samtidig støtter man forslaget, som jo ud fra alle betragtninger begrænser muligheden for at sætte priserne fri – som altså gør det sværere at sætte priserne op, og som laver mere restriktive og mere omfattende reguleringer af, hvordan man må sætte prisen. Men jeg forstår det sådan, at ordføreren er enig i det forslag her, altså at man skal lave en mere restriktiv prissætning for andelsboliger.

Ordføreren.

Jamen jeg skal være helt ærlig og sige, at hvis det var os, der sad med magten, havde det nok ikke set sådan her ud. Så havde vi fået mere marked ind, og vi havde f.eks. afskaffet maksimalpriserne. Da vi havde høringen om det og jeg spurgte til det – og alle eksperterne sad der – var der jo fuldstændig tavshed. Og det var jo klart et udtryk for, at man, hvis man er økonom, godt er klar over, at maksimalpriserne – altså den her regulering af det marked – ud fra en økonomisk betragtning er problematisk. Men sådan er det jo at være i regering; der er man en gang imellem med til ting, som man ikke selv synes trækker helt i den rigtige retning. Det er vilkårene.

Spørgeren.

Tak. Jeg er selvfølgelig glad for, at ordføreren anerkender, at det her trækker i en mere socialdemokratisk retning. Men synes ordføreren, at det er nogle særlig positive erfaringer, man har fra udlandet, f.eks. fra Oslo, hvor man har frisat andelsboligforeningerne? Altså, det, der er sket, er jo bare, at priserne på boligmarkedet er steget, og at der generelt også er kommet højere priser. Er det det, man ønsker sig, hvis man havde magten? Og nu har I jo magten, fordi I sidder i regering, men hvis I nu havde magten i form af 90 mandater, var det så det, I egentlig var interesseret i?

Ordføreren.

Ja, vi ønsker et langt mere frit boligmarked. Den socialdemokratiske styring af København har jo været kontraproduktiv på rigtig, rigtig mange områder. Altså, man har haft særkrav til, hvor store boligerne skal være, mindsket udbuddet af små, betalelige boliger, man har udbudt alt for få byggegrunde og dermed holdt udbuddet af boliger nede, hvilket har presset priserne op – altså sådan en klassisk insider/outsider-problematik.

Så den socialdemokratiske boligpolitik, som vi jo har i Danmark, og som ordføreren selv anerkender, giver en masse problemer. Den har ikke været god. Jeg går ind for et liberalt boligmarked, hvor udbud og efterspørgsel kan tilpasses hinanden, for der er masser af skjulte omkostninger ved det modsatte og masser af uretfærdigheder ved det modsatte. Det er efter min opfattelse fuldstændig åbenlyst.

Vi skal lige huske, at anden korte bemærkning kun er på 30 sekunder.

Tak for bidraget fra hr. Joachim B. Olsen. Så går vi videre til hr. Anders Johansson fra Det Konservative Folkeparti. Nogle vil spørge, hvor De Radikale og SF blev af, men SF og De Radikale har ikke ønsket at bruge deres ordførertid. Værsgo.

Tak. Formålet med lovforslaget, som vi behandler her, er at gennemføre en række initiativer på andelsboligområdet, som sikrer, at andelsboligforeningerne bliver mere robuste økonomisk, så vi i fremtiden undgår nogle af de her sager, som vi har haft tidligere, om nødlidende og konkursramte andelsboligforeninger. Lovforslaget er også en udmøntning af en aftale, som er lavet af et bredt udsnit af partierne i Folketinget på baggrund af Erhvervsministeriets arbejdsgruppes anbefalinger. Der er vi blevet enige om at gennemføre en række initiativer. Fælles for initiativerne er, at de skal medvirke til at styrke foreningernes økonomiske robusthed.

Det første, man vil indføre, er at skærpe kravene i forbindelse med stiftelsen af andelsboligforeninger, sådan at man stiller større krav til stiftelsesbudget og vedligeholdelsesplan, så de skal strække sig over 15 år mod i dag 10 år. Derudover skærpes kravene til foreningernes brug af afdragsfrie lån og kravene til egenfinansiering. Alt det her er noget, der er med til at skabe en bedre og mere sund økonomi for foreningerne, både i forbindelse med stiftelsen, men jo selvfølgelig også på længere sigt, i og med at man også gør kravet til budgettets løbetid længere.

Så vil jeg nævne initiativet om valuarvurderinger, for vurderingerne er jo noget af det, der er helt centrale i forhold til fastsættelse af pris på andele og finansiering og refinansiering. Derfor skal der selvfølgelig også være en valuar, som har et kendskab til prisfastsættelsen og markedsudviklingen for udlejningsejendomme, som andelsboligforeningerne jo skal vurderes ud fra, så det er selvsagt noget af det, der har meget store konsekvenser, hvis vurderingen er lavet upræcist eller forkert. Derfor synes jeg, det er rigtig fornuftigt, at der bliver sat nogle mere klare regler for uddannelseskrav osv. i forbindelse med det her.

Men alt i alt synes vi, at det er fornuftigt at få skabt nogle mere robuste nystartede andelsboligforeninger, så vi undgår de her udfordringer, som vi tidligere har set med andelsboligforeninger. Så vi støtter lovforslaget.

Tak til hr. Anders Johansson. Og så er vi kommet til erhvervsministeren. Velkommen.

Tak for de mange positive bemærkninger. Lovforslaget gennemfører de tiltag fra den brede politiske aftale på andelsboligområdet, som blev indgået mellem regeringen, S, DF og Radikale i november sidste år. Det er en aftale, der indeholder gode tiltag, der samlet set skal bidrage til at fremme en mere robust andelsboligsektor.

Formålet med lovforslaget er at skabe stabile rammer for andelsboligforeninger, så der alene kan stiftes sunde og levedygtige andelsboligforeninger fremadrettet. Mere stabile rammer bidrager til, at både nuværende og kommende andelshavere kan føle sig trygge ved at bo i en andelsboligforening.

Andelsboliger er som boligform et godt alternativ til de borgere, som hverken ønsker at leje eller eje. Lovforslaget bidrager således ikke blot til tryghed, fleksibilitet og valgmuligheder for andelshaverne; lovforslaget bidrager også til et varieret boligudbud i Danmark.

Med lovforslaget stilles der nogle grundlæggende krav til stiftelse af andelsboligforeninger, så de bliver stiftet på et levedygtigt grundlag. Lovforslagets begrænsning af muligheden for at optage afdragsfrie lån er eksempelvis med til at sikre, at der afdrages på andelsboligforeningernes gæld, så der opbygges en robusthed mod udsving i ejendomsværdien eller uforudsete vedligeholdelsesudgifter. Lovforslaget præciserer også, hvad bestyrelsens opgave og ansvar er, så der løbende værnes om den daglige drift af andelsboligforeningen.

Lovforslaget giver også hjemmel til, at der kan fastsættes nærmere regler om valuarvurderinger. Jeg vil bruge hjemmelen til at opløfte branchens nye stramme norm og vejledning for valuarvurderinger til bekendtgørelsesniveau. Det vil betyde, at alle valuarer skal følge branchens norm og vejledning. På den måde gøres der op med den usikkerhed, der har været for aktørerne på markedet, og der skabes mere tryghed for andelshaverne.

Så præciserer lovforslaget de vilkår, som en andelshaver overgår til som lejer i det for fremtiden forhåbentlig sjældne tilfælde, hvor en andelsboligforening skulle gå konkurs.

Lovforslaget kommer således godt omkring og indeholder elementer, der regulerer andelsboligforeningen i hele dens bestående. Det er min klare opfattelse, at vi med dette lovforslag sikrer mere robuste andelsboligforeninger, så vi kan fastholde et varieret udbud af boliger i Danmark. Og med de ord ser jeg frem til den videre behandling af lovforslaget.

Tak til ministeren. Der var ikke nogen, der bed på med korte bemærkninger, så vi er ved at nå til ende med debatten.

Der er ikke flere, som har bedt om ordet, og forhandlingen er derfor afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Hvis ikke nogen af jer gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.