Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
L 176 Bilag 6
Offentligt
1876164_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget
ERHVERVSMINISTEREN
5. april 2018
Præcisering af rammerne for en tilladelse til Garantifonden for ska-
desforsikringsselskaber (Fonden) til i en periode ikke at opfylde kra-
vet til størrelsen af Fondens formue
Af de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 6, fremgår følgen-
de:
»Tilladelsen forventes meddelt for et halvt år med mulighed for forlæn-
gelse, hvis Fonden fortsat kan sandsynliggøre fremtidige indtægter, der
gør, at Fonden igen kan opfylde lovens krav til størrelsen af Fondens for-
mue. Tilladelsen forventes ikke at udstrække sig til mere end to år. End-
videre forventes tilladelsen som udgangspunkt at være betinget af, at
Fondens formue ikke falder med mere end 50 mio. kr. i forhold til kravet
til størrelsen af Fondens formue. I det tilfælde vil Finanstilsynet iværksæt-
te opkrævning af bidrag til Fonden med henblik på at genetablere Fon-
dens formue.«
Fonden har i forbindelse med en henvendelse af 22. marts 2018 til udval-
get gjort opmærksom på, at det kan tage lang tid at få udbetalt beløb fra et
forsikringsselskabs konkursbo, og at det derfor er hensigtsmæssigt, at
rammerne for en tilladelse er tilpas fleksible.
På den baggrund finder jeg anledning til at præcisere, at det ikke er hen-
sigten at fastsætte så restriktive rammer for tilladelsen, at den ikke får den
tilsigtede virkning. Jeg forventer derfor i givet fald at give Fonden tilla-
delse til ikke at opfylde kravet til størrelsen af Fondens formue i en perio-
de, der ikke er længere end tre år, hvis Fonden kan sandsynliggøre ind-
tægter, der gør, at Fonden igen kan opfylde lovens krav til størrelsen af
Fondens formue. Samtidig forventer jeg at gøre tilladelsen betinget af, at
Fondens formue ikke falder med mere end 100 mio. kr. i forhold til kravet
til størrelsen af Fondens formue.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen