NOTAT
5. december 2017
2. ordførernotat vedrørende lov om ændring af lov om en garanti-
fond for skadesforsikringsselskaber og lov om finansiel virksomhed
(Fastsættelse af krav om medlemskab af Garantifonden for skadesforsik-
ringsselskaber (Fonden) for udenlandske skadesforsikringsselskaber og
ændring af Fondens dækningsområde m.v.) (Januar II)
1. Indledning
Lovforslaget fastsætter et krav om, at direkte tegnende skadesforsikrings-
selskaber med hjemsted i andre lande inden for Den Europæiske Union
og lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,
som via filial eller grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed teg-
ner eller ønsker at tegne skadesforsikringsaftaler i Danmark, skal være
medlem af og yde bidrag til Garantifonden for skadesforsikringsselskaber
(Fonden). De pågældende skadesforsikringsselskaber skal samtidig yde et
engangsbidrag til Fonden. Endvidere ændres Fondens dækningsområde,
så Fonden dækker den virksomhed, som skadesforsikringsselskaberne har
i Danmark for risici i Danmark. Endelig udvides Fondens dækningsperi-
ode for visse skadesforsikringsaftaler, der ikke kan gentegnes i tilfælde af
et skadesforsikringsselskabs konkurs.
Lovforslaget bygger på erfaringerne fra det liechtensteinske skadesforsik-
ringsselskab Gable Insurance AG’s konkurs i november 2016 og har ge-
nerelt til formål at sikre forsikringstagere og sikrede i Danmark en be-
tryggende retstilling i tilfælde af et skadesforsikringsselskabs konkurs.
Lovudkastet har været sendt i høring den 27. oktober 2017 med frist for
høringssvar den 24. november 2017. Der er modtaget 16 høringssvar,
heraf 9 med bemærkninger.
De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner
gennemgås og kommenteres nedenfor.
Visse høringssvar har givet anledning til redaktionelle og tekniske æn-
dringer og præciseringer i lovteksten og bemærkningerne. Disse ændrer
ikke ved substansen i det pågældende lovforslag og omtales derfor ikke
nærmere i dette notat.
2. Generelle bemærkninger
De hørte parter er generelt positive over for lovudkastets forskellige ele-
menter.