Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
L 175 Bilag 1
Offentligt
1861457_0001.png
HØRINGSNOTAT
30. januar 2018
Høringsnotat vedrørende udkast til lovforslag om ændring af lov om
sikkerhed til søs og søloven
(Skærpede regler for sejlads med speedbåde,
vandscootere og lignende fartøjer m.v.)
1. Indledning
Lovforslaget har til formål at skærpe reglerne for sejlads med speedbåde,
vandscootere og lignende fartøjer med henblik på at styrke sikkerheden til
søs og forbedre skadelidtes økonomiske stilling efter en ulykke.
Lovforslaget lægger således op til, at der indføres krav om obligatorisk an-
svarsforsikring for skader forvoldt af speedbåde med en skroglængde under
15 meter, vandscootere og lignende fartøjer, hvortil der stilles uddannel-
seskrav til fartøjets fører eller eventuelle styrmand, i forbindelse med sø-
ulykker. Ansvarsforsikringen skal dække såvel personskade og tab af for-
sørger som tingsskade. Herudover foreslås, at der indføres objektivt ansvar
for personskade og tab af forsørger, som skyldes skade forvoldt af de
nævnte fartøjer. Tingsskade vil fortsat blive erstattet efter lovgivningens
almindelige regler.
Lovforslaget vil omfatte de hurtigste fritidsfartøjer, hvor der stilles størst
krav til sejlernes agtpågivenhed, og hvor der er størst risiko for at påføre
andre skade.
Lovforslaget lægger endvidere op til at øge muligheden for konfiskation af
sådanne fartøjer på grund af hensynsløs sejlads
såkaldt »vanvidssejlads«,
eller hvor føreren gentagne gange har navigeret eller behandlet fartøjet i
strid med godt sømandsskab.
Forslaget er sendt i høring den 27. oktober 2017 med høringsfrist den 24.
november 2017 hos i alt 91 organisationer m.v. Der er modtaget hørings-
svar fra 33 organisationer, foreninger m.v., hvoraf 26 har haft bemærknin-
ger til lovforslaget. Der er herudover efterfølgende modtaget supplerende
høringssvar fra tre organisationer m.v.
L 175 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2/28
Forslaget blev sendt i høring sammen med et forslag om justering af den
årlige afgift for mindre erhvervsfartøjer. Denne del af forslaget er efter hø-
ringen blevet udskilt og inkluderet i lovforslag L124, fremsat den 10. januar
2018.
2. Generelle bemærkninger
Høringen tegner et overordnet billede af, at høringsparterne er positive over
for, at der indføres skærpede regler. Der er dog også modtaget en række
kritiske bemærkninger - særligt i relation til forslaget om, at der skal være
objektivt ansvar for skade som følge af en søulykke og forslaget om, hvem
forsikringspligten skal omfatte.
3. Bemærkninger til lovforslagets konkrete indhold
I det følgende gennemgås de væsentligste høringssvar til ovennævnte
punkter. Kommentarer hertil er anført i kursiv.
Det bemærkes, at høringssvarene kun er gengivet i hovedtræk, og at der
ikke er medtaget bemærkninger, som vedrører kravet om vandscooterbevis,
som trådte i kraft den 1. januar 2018. Der henvises i stedet til vandscooter-
førerbekendtgørelsen (bkg. nr. 1725 af 18. december 2017). Et udkast hertil
blev sendt i offentlig høring i perioden fra den 19. oktober 2017 til den 18.
november 2017.
Der er, udover hvad der fremgår af kommentarerne til høringsnotatet, fore-
taget en række mindre ændringer af lovforslaget, herunder justeringer af
tilsynsbestemmelser og ændringer af lovteknisk karakter. Lovforslaget er
endvidere blevet omarbejdet lovteknisk, herunder er bemærkningerne ble-
vet uddybet og reglerne om ansvarsfordelingen ved sammenstød er blevet
præciseret.
Derudover bemærkes, at det ved en fejl var angivet i høringsforslaget, at
sejlads uden ansvarsforsikring eller certifikat ville kunne straffes med bøde
eller fængsel i indtil 1 år. Den pågældende bestemmelse, som der foreslås
ændret i, giver imidlertid alene mulighed for indførelse af bødestraf. Dette
fremgår nu også af lovforslaget.
Nedenstående kommentering af høringssvarene vil ske med udgangspunkt
i følgende opdeling:
3.1.
3.2.
3.3.
Generelle bemærkninger
Udvidet adgang til konfiskation af speedbåde med en skroglængde
under 15 meter, vandscootere og lignende fartøjer
Indførelse af objektivt ansvar for personskade og tab af forsørger
ved brug af speedbåde med en skroglængde under 15 meter, vand-
scootere og lignende fartøjer
L 175 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
1861457_0003.png
3/28
3.3.1. Valget mellem objektivt ansvar og culpa
3.3.2. Hvem pålægges det objektive ansvar?
3.4.
Indførelse af obligatorisk ansvarsforsikring for brug af speedbåde
med en skroglængde under 15 meter, vandscootere og lignende
fartøjer
3.4.1. Typer af fartøjer omfattet af en obligatorisk ansvarsforsikring
3.4.2. Kriterier for afgrænsning af fartøjer omfattet af en obligatorisk an-
svarsforsikring
3.4.3. Mulighed for undtagelser fra forsikringspligten
3.4.4 Hvem påhviler forsikringspligten?
3.4.5. Kontraheringspligt, garantiordning, hæftelsesregler og regres
3.4.6. Forsikringssummens størrelse
3.4.7. Prisniveau for obligatorisk ansvarsforsikring
3.4.8. Forholdet til kaskoforsikringer
3.4.9. CE-mærkning
3.4.10. Håndhævelse af kravet om obligatorisk ansvarsforsikring
3.4.11. Mulighed for overgangsordning
3.5.
Registrerings-/nummerpladeordning for fartøjer
3.6.
Andre bemærkninger til lovforslaget
3.6.1. Bødeniveau
3.6.2. Begrænsninger i færdsel og hastighed
3.1. Generelle bemærkninger
CO-SØFART er meget enig i lovforslaget.
Danmarks Idrætsforbund støtter op om den overordnede hensigt med lov-
forslaget om at forsøge at styrke den såkaldte svage parts retsstilling i til-
fælde af personulykker, hvor vandscootere eller hurtigtgående speedbåde
er involveret.
Dansk Erhverv er helt enig i, at der skal ske regulering af visse hurtige
fartøjer til søs.
Dansk Industri og Skibs- og Bådebyggeriernes Arbejdsgiverforening (Skib
& Båd) støtter generelt bestræbelserne på at styrke sikkerheden til søs og
kan i udgangspunktet tilslutte sig lovforslaget.
Dansk Vandski & Wakeboard Forbund anerkender vigtigheden af, at alle
trafikanter på havet skal føle sig sikre og trygge og bakker op om en opti-
mering af de nuværende regler.
Duelighedsklubben hilser de nye regler velkommen, idet disse i deres optik
vil styrke retsbevidstheden blandt borgerne, og dette i sig selv berettiger
L 175 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
1861457_0004.png
4/28
ændringerne i regelsættet. Klubben mener dog ikke ud fra et sømandsfag-
ligt perspektiv, at de foreslåede ændringer ville kunne have forhindret
”vanvidssejladsen” i Københavns Havn i foråret 2017.
Forbrugerrådet TÆNK støtter, at der sker en opstramning af reglerne.
Kommentar
De generelle bemærkninger vurderes at være udtryk for, at der generelt er
støtte til formålet med lovforslaget.
3.2. Udvidet adgang til konfiskation af speedbåde med en skroglængde
under 15 meter, vandscootere og lignende fartøjer
Danmarks Fritidssejler Union bifalder konfiskation efter vanvidssejlads
som et opdragende element.
Dansk Erhverv bifalder, at der vil kunne ske konfiskation i forbindelse med
”vanvidssejlads”.
Dansk Sejlunion er positiv over for, at der indføres hjemmel til at konfi-
skere fartøjer anvendt til uforsvarlig sejlads.
Friluftsrådet bakker også op om muligheden for konfiskation.
Dansk Vandski og Wakeboard Forbund og Danske Tursejlere finder tilta-
get godt.
Træskibs Sammenslutningen bemærker, at lovforslaget i forbindelse med
straffesanktioner indeholder formuleringer som ”i strid med godt sømand-
skab”, ”ved grov overtrædelse af lov om sikkerhed til søs”, ”særlig hensyn-
sløs sejlads” og ”vanvidssejlads”. Træskibs Sammenslutningen efterspør-
ger eksempler i lovgivningen på disse begreber til brug for personer uden
forudgående sejlerfaring, som har erhvervet speedbådscertifikat og dermed
har adgang til let manøvrerebart fartøj med voldsomt fartpotentiale.
Kommentar
Høringssvarene vurderes at være udtryk for, at der generelt er støtte til
lovforslaget om udvidet adgang til konfiskation.
Lovforslagets bemærkninger er blevet lettere udbygget, særligt i forhold til
forståelsen af begrebet
”i
strid med godt sømandsskab” i forhold til særlig
hensynsløs sejlads.
3.3. Indførelse af objektivt ansvar for personskade og tab af forsørger
ved brug af visse speedbåde med skroglængde under 15 meter, vand-
scootere og lignende fartøjer
L 175 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
1861457_0005.png
5/28
3.3.1. Valget mellem objektivt ansvar og culpa
Danmarks Fritidssejler Union anfører, at ansvarsgrundlaget efter de inter-
nationale søvejsregler er baseret på culpa og ikke objektivt ansvar, hvilket
vil skabe forvirring blandt sejlere.
Dansk Erhverv er ikke enig i, at det ønskede mål om bedre sikkerhed for
alle til søs, vil blive opnået ved at indføre en obligatorisk ansvarsforsikring
baseret på objektivt ansvar. Som et alternativ foreslår Dansk Erhverv alene
at lade vandscootere og andre turbinedrevne fartøjer omfatte af pligten til
at tegne lovpligtig ansvarsforsikring, da den iboende fare fra de resterende
fartøjer er minimal til sammenligning med vandscootere. Andre fartøjer,
der omfattes af lovforslaget, kan så blive mødt med et krav om at tegne den
nuværende ansvarsforsikring på culpagrundlag. Som et andet alternativ
kunne den nuværende frivillige ansvarsforsikring på culpagrundlag udvi-
des til at blive lovpligtig for alle fartøjer.
Danske Tursejlere stiller spørgsmålstegn ved valget af objektivt ansvar i
stedet for culpaansvar. Såfremt lovforslaget vedtages i den form, som frem-
gik af høringsudkastet, vil der være tre grupper af sejlere på søterritoriet,
nemlig sejlere med en lovpligtig ansvarsforsikring baseret på objektivt an-
svar, sejlere med en ikke-lovpligtig ansvarsforsikring baseret på culpaan-
svar og sejlere, der ikke har nogen ansvarsforsikring. En sådan tredeling vil
efter Danske Tursejleres opfattelse give anledning til stor forvirring blandt
mange sejlere, blandt havnemyndigheder og andre brugere af søterritoriet.
Danske Tursejlere finder, at hvis der skal indføres objektivt ansvar, bør
dette alene gælde vandscootere, som kan betragtes som et højhastigheds-
fartøj og derfor bedre kan sidestilles med et motorkøretøj på landjorden.
I et supplerende høringssvar foreslår Danske Tursejlere som en ny tilgang,
at det objektive ansvar indføres for personskade, mens der for tingsskade
fortsat vil skulle gælde culpaansvar. Det foreslås at gælde for alle former
for fartøjer, der benytter søterritoriet.
Dansk Sejlunion støtter ikke forslaget om, at den obligatoriske ansvarsfor-
sikring skal tegnes med dækning på objektivt grundlag. Dansk Sejlunion
anfører, at objektiv dækning med sikkerhed vil medføre markant højere
forsikringspræmier for alle speedbåde, hvilket vil medføre markante mer-
udgifter for bl.a. de foreningsbaserede sejlklubber, hvor speedbåde er nød-
vendige instruktørværktøjer ved fx jolletræning for børn og unge. Der vil
blive påført ekstraudgifter i et alt for bredt og uhensigtsmæssigt omfang set
i forhold til, at der årligt i Danmark kun sker ganske få hændelser, hvor
speedbåde er involveret i ulykker med personskade. Der foreslås derfor en
L 175 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
1861457_0006.png
6/28
traditionel obligatorisk ansvarsforsikring. Dansk Sejlunion ønsker endvi-
dere bekræftet, at lovforslaget ikke omfatter udenlandske fartøjer, som fx
kommer til Danmark som trænerbåde i forbindelse med internationale sejl-
sportsstævner.
Dansk Vandski & Wakeboard Forbund finder ikke, at indførelse af en ob-
ligatorisk objektiv ansvarsforsikring vil komme det egentlige problem til
livs. Udøvere af såkaldt ”vanvidssejlads” vil ikke tilkøbe den obligatoriske
ansvarsforsikring. Derudover foreslås det, at den lovpligtige ansvarsforsik-
ring baseres på et culpaansvar i stedet for objektivt ansvar.
Forsikring & Pension anfører, at det ikke tydeligt fremgår, at der særskilt
er taget stilling til de typer af uheld, der skal være omfattet af forsikrings-
pligten. I færdselsloven er ansvarsgrundlaget afgrænset til uheld, hvor far-
tøjet har været i brug. Uden en lignende afgrænsning vil der være risiko for
at hæfte på objektivt grundlag for hændelser, hvor fartøjet falder af en trai-
ler, et opbevaringsstillads eller lignende. Forsikring & Pension foreslår, at
der indsættes en afgrænsning af ansvarsgrundlaget i søloven, der ligner af-
grænsningen i færdselslovens § 101 (fsva. objektivt ansvar) og § 102 (fsva.
culpa).
Søassurancen Danmark udtaler, at det er ufornødent at indføre en objektiv
ansvarsregel for ejere af de fartøjer, der omfattes af lovforslaget, idet målet
med reglerne kan sikres ved at pålægge ejerne en almindelig lovpligtig an-
svarsforsikring med culpaansvar. Det anføres også i forhold til ansvars-
grundlaget, at der ingen harmoni er med sølovens sammenstødsregler. Det
bemærkes herudover, at lovforslaget ikke tager stilling til udenlandske
ejere, herunder selskaber, udlejning eller leasing af udenlandske fartøjer,
der sejler i danske farvande.
Kommentar
Et erstatningsansvar baseret på uagtsomhed vurderes ikke at udgøre en
tilstrækkelig sikkerhed i de tilfælde, hvor personer kommer til skade eller
dør. Det skyldes, at det skal kunne bebrejdes skadevolderen, at skaden er
sket, dvs. at der er handlet forsætligt eller uagtsomt. Dette skal ses i sam-
menhæng med formålet med lovforslaget, som netop bl.a. er at sikre ska-
delidte en bedre retsstilling end tilfældet er i dag.
Erstatning baseret på culpaansvar kan således betyde, at hvis skadevolder
afviser at have handlet uforsvarligt, vil forsikringsselskabet i almindelig-
hed ikke kunne anerkende skaden, hvorfor skadelidte vil skulle anlægge
retssag. Under en sådan retssag kan der opstå bevisspørgsmål i relation til
fordelingen af skyld.
L 175 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
7/28
Sker der således en søulykke med alvorlig skade til følge, og kan det ikke
bevises, at f.eks. føreren af en speedbåd med en skroglængde under 15 me-
ter, vandscooter eller lignende fartøj har handlet ansvarspådragende, vil
personer, som er kommet til skade, kunne risikere at stå tilbage med en stor
økonomisk byrde. Dette gælder også ved dødsfald, hvor en forsørger er
omkommet ved en søulykke.
Objektivt ansvar kendes da også fra andre sammenhænge, hvor der er
større risiko for ulykker, og hvor der er ønske om at sikre skadelidte, fx
færdselsloven, hundeloven og lov om hold af heste.
Objektivt ansvar er dog også en skærpelse af de ansvarsregler, som i øvrigt
anvendes i forbindelse med søulykker ved fritidssejlads.
Efter en afvejning af de modstående hensyn er det fundet, at hensynet til
skadelidte tilgodeses tilstrækkeligt, såfremt det objektive ansvar for speed-
både med en skroglængde under 15 meter, vandscootere og lignende far-
tøjer begrænses til tilfælde, hvor andre personer kommer til skade eller
omkommer. Lovforslaget er derfor justeret, således, at det objektive ansvar
er begrænset til personskade og tab af forsørger.
Forslaget om objektivt ansvar for personskade og tab og forsørger vedrø-
rer udover vandscootere også speedbåde med en skroglængde under 15
meter og lignende fartøjer. Det skyldes, at sejlads med andre typer af hur-
tige og planende motordrevne fartøjer end vandscootere også er forbundet
med en betydelig risiko for ulykker. Et objektivt ansvar bør derfor også
omfatte disse fartøjer.. Herved medtages de hurtigste fritidsfartøjer, hvor
der stilles størst krav til sejlernes agtpågivenhed, og hvor der er størst ri-
siko for at påføre andre skade. Se også afsnit 3.4.1 og 3.4.2 nedenfor.
Der findes derimod ikke på nuværende tidspunkt grundlag for at udvide det
objektive ansvar yderligere til andre typer af fritidsfartøjer. Spørgsmålet
om en udvidelse af forsikringspligten til andre fritidsfartøjer vil imidlertid
eventuelt kunne tages op på ny, når der er indhentet yderligere erfaringer
med den foreslåede ordning.
Der er rejst spørgsmål om kravet om objektivt ansvar kan medføre forhø-
jede præmier i forhold til de ansvarsforsikringer, som tegnes i dag. Til brug
for vurderingen heraf har der været rettet kontakt til Forsikring & Pension,
der som brancheorganisation på forsikringsområdet har oplyst følgende i
forbindelse med overvejelser om et generelt objektivt ansvar for speedbåde
med en skroglængde under 15 meter, vandscootere og lignende fartøjer,
som også omfattede tingsskader:
L 175 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
8/28
”På baggrund af vores viden om hidtidige skader på dette område er det
vores vurdering, at forsikringspræmien for de speedbåde og vandscootere,
der allerede i dag har en frivillig ansvarsforsikring, i de fleste tilfælde ikke
vil ændres væsentligt ved indførelse af objektivt ansvar. Det er naturligvis
vigtigt at understrege, at forsikringspriser, som er en væsentlig konkurren-
ceparameter for forsikringsselskaberne, fastsættes individuelt af hvert en-
kelt forsikringsselskab.” Der henvises til afsnit
3.4.7 nedenfor.
Der er rejst spørgsmål om, hvorvidt objektivt ansvar skal indføres i forhold
til alle skader forvoldt af de pågældende fartøjer, eller om det kun skal
gælde i nogle situationer, sådan som det også er tilfældet efter færdselslo-
ven. Efter forslaget vil det objektive ansvar alene skulle gælde ved søulyk-
ker. Ved søulykke forstås eksempelvis kollision, skibbrud, kæntring og
stranding. Der kan også være tale om en søulykke hvis en person falder
over bord eller kommer til skade som følge af skibsfejl, f.eks. manglende
overholdelse af gældende sikkerhedsregler vedrørende skibsdele eller skib-
udstyr. Hvis der ikke er tale om en søulykke, vil skaderne ikke være omfattet
af lovforslagets bestemmelser om obligatorisk ansvarsforsikring. Søulyk-
ker omfatter ikke ulykker på land, f.eks. hvor et fartøj falder af en trailer.
Der vurderes derfor ikke at være behov for en yderligere afgrænsning af
ansvarsgrundlaget i søloven, som ligner ansvarsgrundlaget i færdselslo-
vens §§ 101 og 102.
Det er korrekt, at der ikke i høringsudkastet var medtaget en bestemmelse
om ansvar i forbindelse med sammenstød mellem fartøjer, som involverer
fartøjer omfattet af forslaget om objektivt ansvar og den gældende regel
om sammenstød i søloven.
Sølovens regler om ansvarsfordeling ved sammenstød beror på, hvem der
bærer skylden for sammenstødet. Dette skal fraviges, når der indføres ob-
jektivt ansvar for personskade og tab af forsørger. Lovforslaget er derfor
justeret i overensstemmelse hermed. Det indebærer, at ved sammenstød,
hvor mindst et af fartøjerne er omfattet af reglerne om obligatorisk an-
svarsforsikring, skal ansvarsfordelingen ske efter reglerne om objektivt an-
svar, for så vidt angår personskade og tab af forsørger, og efter sølovens
øvrige regler for så vidt angår tingsskade. Det fremgår endvidere af lov-
forslaget, at reglen om, at hvert skib bærer sin skade, når et sammenstød
mellem skibe sker uden skyld på nogen af siderne ikke finder anvendelse,
for så vidt angår personskade og tab af forsørger, når sammenstødet invol-
verer et af de fartøjer, der omfattes af det objektivt ansvar.
Høringsudkastet indeholdt ikke regler om udenlandske fartøjer. Det findes
mest hensigtsmæssigt, at der gælder samme ansvarsgrundlag, uanset om
fartøjet er dansk eller udenlandsk. Herved vil reglerne være ens i forhold
til en skadelidt, der således vil kunne rette et krav for personskade eller tab
L 175 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
1861457_0009.png
9/28
af forsørger baseret på objektivt grundlag mod skadevolderen, uanset om
der måtte være tale om et dansk eller udenlandsk fartøj. Lovforslaget er
derfor justeret, således at det fremgår, at ansvarsbestemmelserne også vil
gælde for udenlandske speedbåde, vandscootere og lignende fartøjer, så-
fremt der ville have været foreskrevet uddannelseskrav, hvis det pågæl-
dende fartøj havde været dansk. For forsikringspligt ift. udenlandske far-
tøjer henvises i øvrigt til afsnit 3.4.2 nedenfor.
3.3.2. Hvem pålægges det objektive ansvar?
Advokatrådet bemærker, at man kunne overveje behovet for at sondre mel-
lem henholdsvis ejer, bruger og fører af fartøjet som i færdselslovens regler
for køretøjer.
Forsikring & Pension foreslår, at forsikringspligten ikke kun påhviler eje-
ren af fartøjet, men også en bruger, der benytter fartøjet eller lader det be-
nytte for at undgå vanskeligheder med at identificere den retmæssige ejer
af et fartøj og dermed, hvem der har forsikringspligten for det pågældende
fartøj.
Kommentar
Der opereres i søloven med en række forskellige ansvarssubjekter. I lovens
kapitel 7 er ansvarssubjektet eksempelvis ”rederen”, mens det i kapitel 8
er ”den registrerede ejer” og i kapitel 10 blot ”ejeren”.
Som det fremgår af lovforslaget er det primært fritidssejlads med de hur-
tigste fartøjer, der ønskes reguleret ved regler om objektivt ansvar for per-
sonskade og tab og forsørger og en generel obligatorisk ansvarsforsikring
(se under afsnit 3.4).
Ud fra hensynet til bedst mulig sikring af skadelidte og for at undgå urime-
lige situationer, er lovforslaget tilpasset således, at det i forhold til det ob-
jektive ansvar følger de overordnede principper i færdselsloven, således at
det er den, der benytter eller lader fartøjet benytte, som pålægges det ob-
jektive ansvar for personskade og tab af forsørger. Det kan være en ejer
eller en bruger. Ved bruger forstås en person, der har selvstændig rådighed
over fartøjet i egen interesse. Det kan f.eks. være en person, som har lejet
fartøjet. Det findes ikke hensigtsmæssigt at lade ejeren være den, der er
objektivt ansvarlig i sådanne tilfælde.
Lovforslaget ændrer ikke på reglerne om erstatningspligt for tingsskader.
3.4. Indførelse af obligatorisk ansvarsforsikring for brug af speedbåde
med en skroglængde på under 15 meter, vandscootere og lignende far-
tøjer
L 175 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
1861457_0010.png
10/28
3.4.1. Typer af fartøjer omfattet af en obligatorisk ansvarsforsikring
Dansk Erhverv foreslår som alternativ til en obligatorisk ansvarsforsikring
baseret på culpa alene at lade vandscootere og andre turbinedrevne fartøjer
omfatte af pligten til at tegne lovpligtig ansvarsforsikring, da den iboende
fare fra de resterende fartøjer er minimal til sammenligning med vandscoo-
tere. Andre fartøjer, der omfattes af lovforslaget, kan så blive mødt med et
krav om at tegne den nuværende ansvarsforsikring på culpagrundlag. Som
et andet alternativ kunne den nuværende frivillige ansvarsforsikring på cul-
pagrundlag udvides til at blive lovpligtig for alle fartøjer.
Danmarks Fritidssejler Union anser det ikke for relevant at indføre en ob-
ligatorisk ansvarsforsikring for vandscootere, jetski og speedbåde, bl.a.
fordi der generelt ikke er en belastende skadesstatistik, og enkelte hændel-
ser ikke berettiger til indførsel af en obligatorisk ansvarsforsikring for
speedbåde.
Danmarks Motor Union er tilfreds med indførelse af et nyt krav om an-
svarsforsikringer efter den ulykkelige hændelse i Københavns Havn i for-
året 2017.
Dansk Industri og Skibs- og Bådebyggeriernes Arbejdsgiverforening (Skib
& Båd) opfordrer til, at den lovpligtige ansvarsforsikring udbredes til ho-
vedparten af fritidsfartøjerne, da der også kan opstå betydelig person- og
tingsskader i forbindelse med sejlbåde, dog således at reglen om objektivt
ansvar ikke udvides til sejlbådene, men at der i stedet for bliver tale om en
almindelig ansvarsforsikring, der tager udgangspunkt i culpaansvar. Det
foreslås konkret, at der indføres lovpligtig ansvarsforsikring for alle sejl-
både over 4,5 meter.
Dansk Sejlunion støtter forslaget om obligatorisk ansvarsforsikring for
vandscootere og speedbåde, ligesom man har sympati for ønsket om at
sikre erstatning til skadelidte.
Dansk Søredningsselskab støtter overordnet set op om forslaget om en lov-
pligtig ansvarsforsikring for speedbåde, vandscootere og lignende.
Dansk Vandski & Wakeboard Forbund foreslår, at hvis ansvarsforsikringen
skal basere sig på objektivt ansvar, bør den kun omfatte vandscootere og
ikke speedbåde samtidig med, at der skal stilles krav til at alle andre brugere
af søterritoriet om at tegne en ansvarsforsikring baseret på den nuværende
ikke-lovpligtige ansvarsforsikring, der yder erstatning baseret på culpaan-
svar.
Danske Tursejlere er generelt enig i den politiske opbakning til at indføre
nye regelsæt for førere af hurtigt sejlende fartøjer m.v. via en obligatorisk
L 175 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
1861457_0011.png
11/28
ansvarsforsikring, således at havets ”bløde trafikanter” og andre bruger-
grupper kan føle sig mere sikkerhed og tryghed i forbindelse med deres
sejlads. Foreningen bemærker, at det bør være lovpligtigt med en ansvars-
forsikring for alle typer fartøjer, der sejler på dansk søterritorium med en
længde over 4,5 meter eller med motorkraft over 10 HK.
Danske Tursejlere foreslår i et supplerende høringssvar, at der bør tegnes
en forsikring for alle fartøjer, der benytter søterritoriet, og hvor søloven er
gældende. Forslaget forudsætter, at den lovpligtige forsikring for så vidt
angår personskade baseres på objektivt ansvar og for så vidt angår tings-
skade baseres på culpaansvar, jf. nærmere herom ovenfor under punkt
3.3.1.
Forsikring & Pension støtter op om forslaget om en lovpligtig ansvarsfor-
sikring for speedbåde, vandscootere o.lign., da disse fartøjer
bl.a. pga.
deres høje fart
udgør en øget risiko på vandet. Alle typer af hurtigt og
planende motordrevne fartøjer skal være omfattet af lovforslaget, for det
første for at have en klar afgrænsning, og for det andet for at afdække hele
risikoen ved hurtigtgående fartøjer på vandet og ikke kun for særlige fartø-
jer.
Friluftsrådet bakker op om indførelse af ansvarsforsikring for ejere af
speedbåde, vandscootere og lignende fartøjer.
Jetski.dk ApS oplyser, at Jetski.dk i mange år har været stor fortaler for
lovpligtig ansvarsforsikring på alle fartøjer på søen. De foreslåede skær-
pede regler om sejlads med vandscootere og speedbåde anses dog for at
være en politisk overreaktion. Den lovpligtige ansvarsforsikring bør gælde
alle fartøjer på søen; ikke blot jetski/vandscootere, men også motorbåde og
i samme ombæring sejlbåde.
Jet-Trade Powersport finder en obligatorisk ansvarsforsikring fornuftig. En
sådan bør dog gælde for alle fritidssejlere.
En borger finder, at det er rigtig fornuftigt, at der pålægges krav om an-
svarsforsikring for både vandscootere og speedbåde. Det bør dog overve-
jes, om kravet om objektivt ansvar skulle have været placeret på alle både.
Søassurancen Danmark udtaler endvidere, at man kan benytte lejligheden
til at indføre en almindelig lovpligtig ansvarsforsikring for alle danske lyst-
fartøjer, og at alle udenlandske fritidsfartøjer, der sejler i danske farvande,
burde pålægges en lovpligtig ansvarsforsikring.
Kommentar
L 175 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
1861457_0012.png
12/28
De fleste høringssvar giver udtryk for, at det findes hensigtsmæssigt, at der
indføres en lovpligtig ansvarsforsikring. Der er dog uenighed om ansvars-
grundlaget. For så vidt angår hvilket ansvarsgrundlag den lovpligtige an-
svarsforsikring skal tegnes for, henvises til pkt. 3.3.1. ovenfor og kommen-
tarerne hertil. Det fremgår heraf, at lovforslaget er justeret, således at det
objektive ansvar alene vil gælde for personskade og tab af forsørger, mens
lovgivningens almindelige ansvarsregler vil gælde for tingsskader.
Den obligatoriske ansvarsforsikring foreslås fortsat at være generel, såle-
des at den både vil omfatte ansvar for personskade og tab af forsøger og
ansvar for tingsskade. Det betyder, at den obligatoriske ansvarsforsikring
både vil omfatte dækning af skader baseret på objektivt ansvar og dækning
af skader baseret på culpaansvar
Det fastholdes endvidere, at den lovpligtige ansvarsforsikring skal gælde
for speedbåde, vandscootere og lignende fartøjer, hvortil der er foreskrevet
uddannelseskrav til fartøjets fører eller eventuelle styrmand, dog således
at det præciseres, at det kun gælder for speedbåde med en skroglængde
under 15 meter (se nærmere herom under afsnit 3.4.2).
Der findes ikke på nuværende tidspunkt grundlag for at udvide kravet om
ansvarsforsikring til andre fartøjer. Spørgsmålet om en udvidelse af forsik-
ringspligten til andre fritidsfartøjer vil imidlertid eventuelt kunne tages op
på ny, når der er indhentet yderligere erfaringer med den foreslåede ord-
ning.
Det er heller ikke vurderet hensigtsmæssigt at indskrænke anvendelsesom-
rådet til f.eks. vandscootere og andre turbinedrevne fartøjer, da også
speedbåde kan operere med høj fart og kan forvolde stor skade ved påsej-
ling af andre skibe eller personer.
3.4.2. Kriterier for afgrænsning af fartøjer omfattet af obligatorisk an-
svarsforsikring
Dansk Sejlunion ønsker bekræftet, at lovforslaget ikke omfatter udenland-
ske fartøjer, som fx kommer til Danmark som trænerbåde i forbindelse med
internationale sejlsportsstævner.
Danske Tursejlere bemærker, at det er kravet om speedbådskørekort, der er
udslagsgivende for kravet om en obligatorisk ansvarsforsikring baseret på
objektivt ansvar. Hvis dette krav fortolkes forskelligt, risikerer det, at der
opstår skadessituationer, hvor der burde være tegnet forsikring. Der findes
også en gruppe sejlere, som har ”sprunget” speedbådsbevis over og i stedet
uddannet sig frivilligt på et højere kompetenceniveau. Danske Tursejlere
spørger, om disse også vil være omfattet af forslaget.
L 175 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
1861457_0013.png
13/28
Søassurancen Danmark finder, at det nøje bør specificeres i lovforslaget,
hvilke fartøjer der er omfattet af kravet om ansvarsforsikring i stedet for at
henvise til fartøjer, hvortil der kræves speedbådscertifikat, idet dette er et
isoleret dansk krav. Det bemærkes desuden, at lovforslaget ikke tager stil-
ling til udenlandske ejere, herunder selskaber, udlejning eller leasing af
udenlandske fartøjer, der sejler i danske farvande.
Kommentar
Lovforslaget er præciseret således, at kravet om obligatorisk ansvarsfor-
sikring gælder for speedbåde med en skroglængde under 15 meter, vand-
scootere og lignende fartøjer, hvortil der er foreskrevet uddannelseskrav
til fartøjets fører eller eventuelle styrmand. Sejlads med andre typer af hur-
tige og planende motordrevne fartøjer er ligesom sejlads med vandscootere
forbundet med betydelig ulykkesrisiko, hvorfor det er vurderet, at initiati-
verne vedrørende vandscootere bør udvides til også at omfatte denne type
fartøjer. Grænsen på 15 meter er valgt, fordi lovforslaget sigter på hurtige
planende fartøjer, som primært anvendes til fritidssejlads. Afgrænsningen
er endvidere i overensstemmelse med speedbådsførerbekendtgørelsen, som
indeholder beviskrav til førere af visse motordrevne fritidsfartøjer med en
skroglængde under 15 meter. For speedbåde med en skroglængde over 15
meter stilles yderligere uddannelseskrav.
Det er vurderet, at denne afgrænsning er mest hensigtsmæssig, da den ram-
mer den mest risikofyldte fritidssejlads. Erhvervsmæssig passagersejlads
med de pågældende fartøjer vil også blive omfattet af de foreslåede krav
om obligatorisk ansvarsforsikring.
Det bemærkes endvidere, at det i lovforslaget er tydeliggjort, at det er de
fartøjer, som der er fastsat uddannelseskrav for, som omfattes af de nye
regler. .
Om føreren har taget en ”højere” uddannelse eller i strid med
reglerne sejler uden uddannelse ændrer ikke ved, at fartøjerne bliver om-
fattet af de foreslåede regler.
I forhold til udenlandske fartøjer er det præciseret i lovforslaget, at bemyn-
digelsen til at fastsætte nærmere regler om forsikring også omfatter mulig-
hed for at udstede regler for udenlandske fartøjer. Sådanne regler vil i givet
fald blive fastsat efter inddragelse af sejlerorganisationerne, således at det
sikres, at de ikke udgør unødige hindringer for det internationale samar-
bejde om sejladsstævner m.v. Reglerne vil også skulle respektere retten til
uskadelig transitpassage, som også omfatter speedbåde, vandscootere og
lignende fartøjer. Der vil også i forbindelse med udarbejdelsen af reglerne
blive taget stilling til, hvorvidt de udenlandske fartøjer skal omfattes af en
såkaldt garantiordning, som Søfartsstyrelsen også får mulighed for at fast-
sætte regler om, jf. nærmere herom i afsnit 3.4.5.
L 175 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
1861457_0014.png
14/28
3.4.3. Mulighed for undtagelser fra forsikringspligten
Danmarks Idrætsforbund opfordrer til, at sejlads på lukkede anlæg, hvor
der alene foregår en sportsaktivitet, undtages fra kravet om den obligatori-
ske ansvarsforsikring med objektivt ansvar, da der ved sejlads disse steder
ikke er anden aktivitet på vandet, hvorfor der ikke er samme hensyn at tage
til eventuelle personer i vandet og andre fartøjer. En sådan undtagelsesbe-
stemmelse vil svare til det, man kender fra fx træningskørsel med gokarts
på lukkede baner.
Dansk Motor Union opfordrer til indførsel af mulighed for undtagelse fra
forsikringspligten for idrætsforeninger, som under skærpede forhold ved
lukkede baner med politigodkendelse, miljøhåndtering, sikkerhedsregle-
menter og arrangøransvarsforsikringer kan tilbyde udøvelsen af sejlads
med vandscooter og jetski under ordnede forhold.
Dansk Vandski & Wakeboard Forbund finder, at såfremt der indføres krav
om obligatorisk ansvarsforsikring, så bør dette ikke gælde for sejlads i luk-
kede søer, hvor der ikke foregår anden aktivitet på vandet. Der er ikke andre
”bløde trafikanter” eller andre fartøjer.
Dansk Søredningsselskab ønsker deres redningsbåde fritaget fra forsik-
ringspligten, idet man frygter voldsomme stigninger i forsikringspræmi-
erne, hvilket vil indebære en indskrænkning i selskabets aktiviteter.
Kommentar
Søloven finder anvendelse på både hav og søer, og indeholder ikke undta-
gelser for bestemte områder. Herudover kan et fartøj benyttes i forskellige
sammenhænge og fragtes mellem flere steder. Forsikringspligten bør såle-
des påhvile brugere af speedbåde, vandscootere og lignende fartøjer, uan-
set hvor de benyttes.
Ikke-erhvervsmæssig anvendelse af fartøjer til redningsopgaver anses som
værende fritidssejlads. Karakteristika og risikovurderingen af fartøjerne,
og måden de opereres på, sidestilles i den forbindelse med ethvert andet
fritidsfartøj af denne karakter. Fartøjerne anses således ud fra en sikker-
heds- og risikobetragtning for at være ligestillet med andre fartøjer tiltænkt
omfattet af forsikringskravet.
Ud fra en sikkerhedsmæssig betragtning ses der således ikke at være belæg
for en undtagelse. Dette også henset til, at forsikringskravets hensyn er ret-
tet mod erstatning af skader, der som led i sejlads med fartøjet sker på
andres helbred eller ejendom. En skadelidt bør være ligestillet retligt i for-
hold til erstatning uanset den skadespåførendes tilhørsforhold eller orga-
nisering.
L 175 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
1861457_0015.png
15/28
For så vidt angår forslagets betydning for forsikringspræmierne henvises
til udtalelsen fra Forsikring og Pension, som er refereret ovenfor i afsnit
3.3.
Det bemærkes endvidere, at lovforslaget er justeret, således at en stat eller
en kommune eller en region, som måtte benytte eller lade de pågældende
fartøjer benytte, får mulighed for at dække krav via de offentlige myndig-
heders selvforsikring.
3.4.4. Hvem påhviler forsikringspligten?
Forsikring & Pension foreslår, at også en bruger, der benytter fartøjet eller
lader det benytte, bliver omfattet af forsikringspligten, da der ellers i prak-
sis kan opstå vanskeligheder med at identificere den retmæssige ejer og
dermed, hvem der har forsikringspligten for det pågældende fartøj.
Kommentar
Høringsudkastet indeholdt forslag om, at ejeren af fartøjet har pligt til at
tegne forsikring. Spørgsmålet om, hvem forsikringspligten påhviler, har tæt
sammenhæng til spørgsmålet om, hvem der pålægges erstatningsansvar, jf.
afsnit 3.3.2, idet det anses rimeligt, at den der pålægges objektivt erstat-
ningsansvar for personskade eller tab af forsørger også er den, som forsik-
ringspligten påhviler.
Der er ikke registreringspligt for de her omhandlede fartøjer, hvorfor det
vurderes, at lovforslaget bør indebære, at forsikringspligten skal påhvile
den, der bruger fartøjet eller lader det bruge.
Forsikringen vil skulle dække alle skader, hvortil der enten er objektivt an-
svar eller ansvar på baggrund af en culpanorm, og som fartøjet forvolder
ved søulykker, uanset hvem der konkret har tegnet forsikringen (f.eks. eje-
ren), og hvem der i det konkrete tilfælde bruger fartøjet, hvorved flere for-
sikringer for samme fartøj ikke er nødvendig.
3.4.5. Kontraheringspligt, garantiordning, hæftelseregler og regres
Forsikring & Pension foreslår, at det bør fremgå af lovforslaget, om der vil
være kontraheringspligt for forsikringsselskaberne for den lovpligtige an-
svarsforsikring.
Dansk Kano og Kajak Forbund og Danmarks Idrætsforbund foreslår, at der
oprettes en fond, der kan yde erstatning til ofre i de tilfælde, hvor skade-
volder er ukendt, ikke har den lovpligtige forsikring, eller ikke har beta-
lingsevne. Der henvises i den forbindelse til den ordning, som gælder for
motorkøretøjer.
L 175 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
1861457_0016.png
16/28
Danske Tursejlere stiller spørgsmål ved, hvem der skal dække i tilfælde af,
at en skadevolder ikke har tegnet den lovpligtige ansvarsforsikring og hen-
viser til, at der ved kriminelle ansvarsskader efter færdselslovens bestem-
melser eksisterer en ”vejfond”, som dækker skadelidte
i disse situationer,
men at en sådan model for sejlere ikke er omfattet af lovforslaget.
Forsikring & Pension foreslår, at der oprettes en garantiordning for ufor-
sikrede og ukendte fartøjer. Forsikring & Pension henviser til, at hvis ska-
delidte er så uheldig, at den skadevoldende speedbåd, vandscooter e.l. ikke
har tegnet forsikringen eller simpelthen stikker af uden mulighed for senere
identifikation, vil skadelidte ikke være bedre stillet end i dag, hvor skade-
lidte reelt ikke har mulighed for at få erstatning fra skadevolderen. Det fo-
reslås, at ordningen kan varetages af Dansk Forening for International Mo-
torkøretøjsforsikring (DFIM), og at finansieringen af garantiordningen bør
påhvile de selskaber, der sælger de pågældende forsikringer.
Søassurancen Danmark bemærker, at det nuværende ansvarsgrundlag i
modsætning til det foreslåede objektive ansvar, vil medføre, at der vil opstå
skadessituationer, hvor selskaberne kan afvise dækning. For at imødegå
dette og for at beskytte de skaderamte, foreslår Søassurancen Danmark, at
der gennem forsikringsbranchen kunne opbygges en eventuel fællespulje-
ordning, eller sikres, at de selskaber, som fremover ønsker at dække den
isolerede risiko, undtager de normale dækningsmæssige undtagelser.
Forsikring & Pension foreslår herudover, at der indføres hæftelsesregler,
hvorefter forsikringsselskabet hæfter direkte over for den skadelidte, lige-
som det allerede kendes for motorkøretøjer. Dette skyldes, at selskabet i
modsat fald først hæfter, når forsikringstageren har erkendt sin erstatnings-
pligt og skadens størrelse. Derudover foreslås det, at det præciseres, om
forsikringsselskaberne kan aftale, at der
i et nærmere defineret omfang
er regresret mod den skadevoldende forsikringstager således som det ken-
des fra færdselsloven.
Kommentar
Det må anses for at være af stor betydning for skadelidte - særligt i forbin-
delse med personskade og tab af forsørger, at der faktisk kan opnås erstat-
ning, uanset om det er muligt at identificere skadevolder og uanset skade-
volders betalingsevne.
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i lovforslaget er derfor justeret,
således at det fremgår, at Søfartsstyrelsen også kan udstede regler om etab-
lering af en garantiordning for erstatning. En sådan garantiordning vil
kunne udformes således, at udenlandske fartøjer, jf. ovenfor under punkt
3.4.2, kan blive omfattet af ordningen.
L 175 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
1861457_0017.png
17/28
Forslaget er endvidere på baggrund af kommentarerne tilrettet, for så vidt
angår regler om forsikringsselskabernes direkte hæftelse og regresmulig-
hed, ligesom Søfartsstyrelsen får mulighed for at fastsætte regler om kon-
traheringspligt.
3.4.6. Forsikringssummens størrelse
Forsikring & Pension foreslår endvidere med henvisning til de nugældende
takster på færdselsområdet, at erstatningssummerne i lovforslaget korrige-
res, så de i 2018 udgør 121 millioner for personskade og 24 millioner for
tingsskade.
Kommentar
Søloven indeholder i dag ansvarsbegrænsningsregler, som giver mulighed
for at begrænse ansvaret i forbindelse med søulykker. Ansvarsbegræns-
ningsbeløbene udgør ca. 27 mio. kr. for personskade og ca. 13,5 mio. kr.
ved tingsskade. Ved erhvervsmæssig transport af passagerer er ansvars-
grænsen for skade på passagerer endvidere ca. 3,5 mio. kr. multipliceret
med det antal passagerer, som skibet må sejle med.
Det vurderes, at disse beløbsgrænser vil være tilstrækkelige til at sikre fuld
dækning i forbindelse med skader forårsaget af vandscootere og speed-
både. Lovforslaget er derfor justeret, således at forsikringssummerne sva-
rer til de eksisterende ansvarsgrænser i søloven.
3.4.7. Prisniveau for den obligatoriske ansvarsforsikring
Danmarks Fritidssejler Union anfører, at forsikringsomkostningerne for de
berørte fartøjer uundgåeligt vil stige væsentligt som følge af overgangen til
objektivt ansvar. Unionen bemærker endvidere, at forsikringsbranchen mu-
ligvis vil fravælge at sælge forsikringer med objektivt ansvar, hvilket vil
medføre præmiestigninger grundet mindre konkurrence.
Danmarks Idrætsforbund anfører, at sejlklubber og vandskiklubber, som er
medlemmer i forbundet, som hovedregel allerede i dag har tegnet ansvars-
forsikring på de klubejede både, hvor forsikringen dækker ansvarspådrag-
ende handlinger efter lovgivningens almindelige regler. Krav om lovpligtig
ansvarsforsikring med højere erstatningssummer end dem, der i dag er i
almindelige lystfartøjsforsikringer, vil betyde, at vandsportsklubbernes ud-
gifter til forsikring af fx følgebåde i en amatørsejlklub eller en trækbåd i en
vandskiklub vil blive væsentligt forøget.
Dansk Erhverv bemærker, at der på nuværende tidspunkt udbydes en fri-
villig ansvarsforsikring, der bygger på culpaansvar, og som kan erhverves
for et sted mellem 85 og 300 kr. Dansk Erhvervs bekymring er, at indfø-
relse af en obligatorisk ansvarsforsikring på objektivt grundlag vil påføre
alle ejere af de i forslaget omhandlede fartøjer en urimelig høj omkostning.
L 175 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
1861457_0018.png
18/28
Dansk Erhverv bemærker endvidere, at det fra flere aktørers side er estime-
ret, at op mod 40.000 fritidssejlere vil være nødsaget til at tegne den øn-
skede forsikring, og at kun en meget lille del af disse forsikringer bliver for
en vandscooter, mens langt de fleste af fartøjerne vil være speedbåde og
andre planende fartøjer.
Dansk Sejlunion bemærker, at en obligatorisk ansvarsforsikring med ob-
jektiv dækning måske vil betyde forsikringspræmier i en størrelsesorden,
som afholder personer fra at have råd til at sejle vandscooter, eller undlade
at tegne forsikringen.
Dansk Vandski & Wakeboard Forbund peger på usikkerhed om prisen for
den nye forsikring, da ansvarsforsikring med objektiv dækning er et pro-
dukt, som endnu ikke findes hos forsikringsselskaberne. Derudover vil pri-
sen bero på statistikker og muligvis indeksreguleres i forhold til effekten af
fartøjets motor. Det er sandsynligt, at de foreslåede forsikringer vil blive
ekstra dyre for de både, som forbundet anvender, hvis det vurderes, at hø-
jere ydeevne er forbundet med højere risici.
Danske Tursejlere vurderer umiddelbart, at en ansvarsforsikring som byg-
ger på objektivt ansvar årligt vil koste minimum 2000 kr. for et fartøj, hvor-
til der kræves et speedbådskørekort, og forsikringspræmien vil antagelig
ligge markant højere for et fartøj, hvortil der kræves vandscooterbevis.
Danske Tursejlere anfører dog, at der naturligvis hersker stor usikkerhed
om fremtidige præmier, da det foreslåede produkt slet ikke tilbydes af for-
sikringsselskaberne p.t. Danske Tursejlerede finder derfor, at forslaget an-
giveligt vil medføre, at 30-40.000 fritidssejlere vil få en markant større ud-
gift til ansvarsforsikring end i dag.
Danske Tursejlere og Søassurancen Danmark har anført, at de fritidssejlere,
der er omfattet af lovforslaget, vil skulle tegne væsentlige dyrere ansvars-
forsikringer, end tilfældet er i dag.
Friluftsrådet bemærker, at der bør tages hensyn til, at kravet om ansvars-
forsikring ikke skal udgøre en økonomisk barriere for sejlads med speed-
både og vandscootere.
Jet-Trade Powersport mener, at det er vigtigt, at forsikringspræmien afspej-
ler skadeshistorikken, og at forsikringspræmien derfor bør ligge på et for-
nuftigt niveau, således at forsikringen ikke blot fravælges pga. prisen.
Kommentar
Det vurderes, at hensynet til de skadelidte vejer tungere end en fordyrelse
af ansvarsforsikringerne for ejerne af de omfattede speedbåde, vandscoo-
tere og lignende fartøjer.
L 175 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
1861457_0019.png
19/28
Det bemærkes endvidere, at mange ejere af de omfattede fartøjer allerede
tegner forsikring i dag, hvorfor en eventuel fordyrelse af disse navnlig må
tilskrives, at de fremover vil skulle dække de skadelidte bedre som følge af
det objektive ansvar. Lovforslaget er herudover justeret, således at det ob-
jektive ansvar alene indføres for så vidt angår personskade og tab af for-
sørger, mens det fortsat vil være lovgivningens almindelige regler, der gæl-
der i forhold til tingsskade.
Endelig er forsikringer undergivet konkurrence, hvorfor prisniveauet også
må antages at ville variere fra forsikringsgiver til forsikringsgiver.
Som det fremgår af afsnit 3.3.1. har Forsikring & Pension i forbindelse
med overvejelser om et generelt objektivt ansvar for speedbåde med en
skroglængde under 15 meter, vandscootere og lignende fartøjer, som også
omfattede tingsskader oplyst følgende:
”På baggrund af vores viden om
hidtidige skader på dette område er det vores vurdering, at forsikringspræ-
mien for de speedbåde og vandscootere, der allerede i dag har en frivillig
ansvarsforsikring, i de fleste tilfælde ikke vil ændres væsentligt ved indfø-
relse af objektivt ansvar. Det er naturligvis vigtigt at understrege, at for-
sikringspriser, som er en væsentlig konkurrenceparameter for forsikrings-
selskaberne, fastsættes individuelt af hvert enkelt forsikringsselskab.”
3.4.8. Forholdet til kaskoforsikringer
Dansk Erhverv finder, at omkostningen til en obligatorisk ansvarsforsik-
ring kan betyde, at flere fravælger en kaskoforsikring, der allerede er beko-
stelig grundet en statslig afgift, og dermed udsætter sig selv for potentielt
store økonomiske tab. Dansk Erhverv foreslår på den baggrund, at såfremt
der indføres en obligatorisk ansvarsforsikring, at den nuværende afgift på
kaskoforsikringer flyttes over på de lovpligtige ansvarsforsikringer. På den
måde vil man sikre det budgetterede beløb og sprede den økonomiske
byrde ud over et langt større antal forsikringstagere. Det vil samtidig have
den positive effekt, at flere vil tegne kaskoforsikringerne, da disse vil blive
langt billigere, end det er tilfældet i dag.
Dansk Sejlunion nævner, at danske bådejere i forvejen er hårdt belastet af
afgiften på lystbådes kaskoforsikringer, hvilket gør sejlsporten til den ene-
ste afgiftspålagte idrætsaktivitet i Danmark.
Danske Tursejlere mener, at forslaget måske kan anspore fritidssejlere til
at undvære kaskoforsikring med efterfølgende provenutab for staten.
L 175 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
1861457_0020.png
20/28
Søassurancen Danmark bemærker, at man må forvente, at endnu flere fri-
tidssejlere vil afstå fra at tegne kaskoforsikring end i dag, idet kaskoforsik-
ring pålægges årlig punktafgift til staten på 1,34 % af kaskoforsikringssum-
men. Herved mister staten en del af disse indtægter.
Kommentar
Skatteministeriet har oplyst, at forslaget fra Dansk Erhverv vil medføre en
omlægning af lystfartøjsforsikringsafgiften, således at afgiften pålægges
ansvarsforsikringer frem for de valgfrie kaskoforsikringer. Det bemærkes
i den forbindelse, at ansvarsforsikringer for lystfartøjer er fritaget for afgift
i dag.
Formålet med den nugældende afgift er ifølge forarbejderne til lystfartøjs-
forsikringsafgiftsloven at beskatte primært større lystfartøjer. I stedet for
at indrette afgiften som en generel afgift på lystfartøjer, afhænger afgiften
af, om der er tegnet en valgfri kaskoforsikring. Baggrunden herfor er, at
man regnede med, at det generelt var større lystfartøjer, som var forsikret,
mens der sjældent tegnedes særskilt forsikring for mindre både, kanoer,
robåde, kajakker og små sejljoller. I praksis ville mindre både således gå
fri af afgiften, da det ikke er lovpligtigt at forsikre sit lystfartøj. Hertil kom-
mer, at størrelsen på lystfartøjsforsikringsafgiften er baseret på kaskofor-
sikringens forsikringssum, som typisk afspejler bådens værdi. Det vil sige
jo højere værdi, jo højere afgift.
Såfremt afgiften omlægges til i stedet at omfatte lovpligtige ansvarsforsik-
ringer, vil afgiften således ikke længere opfylde det oprindelige formål om
at beskatte primært større lystfartøjer, ligesom flere bådejere vil skulle be-
tale afgift.
For så vidt angår Dansk Sejlunions bemærkning om den afgiftsmæssige
belastning af danske bådejere på afgiftssiden, fremhæver Skatteministeriet
endvidere, at ansvarsforsikringer ikke er afgiftspligtige efter lystfartøjsfor-
sikringsafgiften, og lovforslaget ændrer ikke på afgiftsreglerne. Det be-
mærkes i den forbindelse, at det i forvejen er et krav i flere havne, at lyst-
fartøjet er dækket af en ansvarsforsikring.
Til Danske Tursejlere og Søassurancens bemærkninger om, at færre fri-
tidssejlere må forventes at tegne kaskoforsikring, har Skatteministeriet her-
udover oplyst, at det i dag er valgfrit, om bådejere vil tegne en kaskofor-
sikring for sit lystfartøj. Såfremt en bådejer fravælger kaskoforsikring, vil
bådejeren selv bære den økonomiske risiko for eventuelle skader på lyst-
fartøjet. Det må derfor forventes, at prisfølsomheden er forholdsvis lav for
personer, der allerede frivilligt har valgt at lade deres båd kaskoforsikre.
Forslaget vedrører desuden kun en andel af de fartøjer, der er omfattet af
L 175 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
1861457_0021.png
21/28
lystfartøjsforsikringsafgiften, og det bemærkes, at flere forsikringsselska-
ber ikke tilbyder kaskoforsikringer uden at der samtidig tegnes ansvarsfor-
sikring for lystfartøjet.
Endelig har Skatteministeriet oplyst, at lovforslaget således næppe vil på-
virke bådejeres adfærd af betydning, og det vurderes, at lovforslaget ikke
medfører en nævneværdig negativ økonomisk virkning for staten.
3.4.9. CE-mærkning
Jet-Trade Powersport henleder opmærksomheden på, at det er et krav for
forsikringsdækning på ansvarsforsikringer, at fartøjerne er CE-godkendt,
men at mange fartøjer ikke har disse godkendelser. Fartøjerne skal derfor
opnå CE-godkendelse for, at der kan tegnes forsikring. Virksomhedens er-
faring viser, at forsikringsbranchen tegner forsikringer på trods af mang-
lende CE-godkendelser på bådene. For så vidt angår vandscootere, har kra-
vet om CE-godkendelser eksisteret siden 2006. Har man en vandscooter fra
før 2006, skal det dog kunne dokumenteres, at vandscooteren er bygget
eller indført i EU (inkl. EFTA) før 2006.
Kommentar
Kravet om CE-mærkning af vandscootere blev indført i direktiv
2003/44/EF, som er en ændring af fritidsbådsdirektivet 94/25/EF. Under
artikel 3, punkt 2 (a), i direktivet er det nævnt, at produkter, som falder
under artikel 1 (1)(a), hvilket blandt andet gælder vandscootere, kan op-
fylde hidtil gældende regler indtil den 31. december 2005. Det betyder, at
vandscootere, som markedsføres eller ibrugtages for første gang i EU (inkl.
EFTA) efter den 31. december 2005, skal være CE-mærkede. Søfartsstyrel-
sen udfører markedskontrol på fritidsbådsområdet, herunder vandscoo-
tere.
3.4.10. Håndhævelse af kravet om obligatorisk ansvarsforsikring
Dansk Sejlunion påpeger, at øget patruljering fra politiets side, herunder
mulighed for at konfiskere fartøjer, er den bedste og mest effektive måde,
hvorpå uansvarlige enkeltpersoners uagtsomme færdsel på vandet kan
bremses.
Rigspolitiet anser det for uafklaret, hvordan politiet effektivt skal hånd-
hæve kravet om forsikring af vandscootere og speedbåde. Der findes ikke
et system, som gør det muligt for politiet på stedet at kontrollere forsik-
ringsoplysninger uden for forsikringsselskabernes normale åbningstid. Det
er endvidere endnu ikke afklaret, hvilke oplysninger et forsikringscertifikat
skal indeholde. For så vidt angår speedbåde, er det muligt at skifte såvel
skrog som motor, hvilket kan vanskeliggøre senere identifikation, idet det
er uafklaret, om det er motornummer, skrognummer eller begge dele, der
skal registreres. I forhold til vandscootere er det ikke afklaret, om alle typer
L 175 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
1861457_0022.png
22/28
er forsynet med stel- eller motornummer, der gør det muligt at konstatere,
om et forsikringscertifikat gælder for det fartøj, der kontrolleres, eller om
det eksempelvis kræver brug af værktøj at få adgang til de dele af fartøjet,
hvor et eventuelt stelnummer er placeret.
Rigspolitiet anbefaler endelig, at det afklares, hvad politiet eller andre myn-
digheder skal foretage sig i de tilfælde, hvor fartøjet, efter at være blevet
kontrolleret, ikke må benyttes til videre sejlads, da det efter forslagets ord-
lyd må antages, at føreren ikke må sejle fartøjet videre. Det er i den forbin-
delse uklart, hvordan fartøjet og føreren af fartøjet skal komme i land. Der-
udover opfordrer Rigspolitiet til, at der fastsættes nærmere regler om, hvem
der skal afholde udgifter til bugsering af fartøjer uden lovlig ansvarsforsik-
ring ind til land.
Kommentar
Lovforslaget indeholder en bemyndigelse til Søfartsstyrelsen til bl.a. at
fastsætte regler om udformning og udstedelse af et certifikat, som bekræf-
ter, at der foreligger en forsikring. Ved indførelse af et sådan certifikatkrav
vil politiet kunne kontrollere, at der er tegnet forsikring.
Erhvervsministeriet er dog opmærksom på, at det vil lette håndhævelsen,
såfremt der etableres en registrerings-/nummerpladeordning. Der henvises
til punkt 3.5 nedenfor.
Antræffer politiet fartøjer, uden at der er personer, som har medbragt for-
sikringscertifikat eller speedbåds- eller vandscooterbevis, kan politiet på-
lægge fartøjet straks at sejle til nærmeste kyst eller havn, såfremt dette
skønnes forsvarligt. Såfremt politiet nærer tvivl om et sådant pålæg vil blive
efterkommet, eller om den pågældende er i stand til at foretage sejladsen
forsvarligt, kan politiet bugsere eller sejle fartøjet til land eller nærmeste
havn; om fornødent kan politiet søge bistand til bugseringen. Politiets di-
rekte udgifter til sådan bugseringsbistand forudsættes at være en del af de
sagsomkostninger, den pågældende vil kunne pålægges i forbindelse med
en straffesag for sejlads uden det foreskrevne bevis eller certifikat. Lov-
forslagets bemærkninger er tilrettet i overensstemmelse hermed.
Såfremt der voldes skade med fartøjet under sejladsen til nærmeste kyst
eller havn, vil den foreslåede lovpligtige ansvarsforsikring dække denne.
Det gælder også, hvis skaden sker under politiets sejlads med eller bugse-
ring af fartøjet. Hvis der ikke er tegnet forsikring for fartøjet, indeholder
lovforslaget mulighed for at fastsætte regler om en garantiordning, som vil
kunne dække skaden, jf. nærmere herom i afsnit 3.4.5 ovenfor.
3.4.11. Mulighed for overgangsordning
L 175 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
1861457_0023.png
23/28
Danske Tursejlere bemærker, at hvis lovforslaget træder i kraft 1. marts
2018, vil det få konsekvenser for de af organisationens medlemmer, der har
tegnet ikke-lovpligtig ansvarsforsikring. Opkrævninger for forsikringspræ-
mien for 2018 er genereret og sidste betalingsdato er 31. december 2017,
således at forsikringspræmien er betalt, når forsikringsperioden starter. Der
opfordres derfor til en overgangsordning.
Kommentar
Et krav om lovpligtig ansvarsforsikring må nødvendigvis træde i kraft på
en bestemt dato. En sådan dato vil ikke kunne falde sammen med alle for-
faldsdatoer for opkrævninger for gældende forsikringer. Der er således
tale om et praktisk problem, som ikke bør løses ved en overgangsordning.
Det bemærkes i øvrigt, at lovforslaget er blevet udskudt, således at ikraft-
træden foreslås at ske den 15. maj 2018.
3.5. Registrerings-/nummerpladeordning for fartøjer
Danmarks Idrætsforbund stiller spørgsmål ved effekten af den lovpligtige
ansvarsforsikring, hvis ikke der eksisterer et offentligt registreringssystem,
så det altid kan slås fast, hvem der ejer et givent fartøj, og hvem forsik-
ringspligten påhviler. Da et sådant system ikke eksisterer i forhold til ejere
af vandscootere og speedbåde, er det forbundets vurdering, at den foreslå-
ede ordning ikke på tilstrækkelig vis vil kunne sikre, at alle ”fartbøller”
(eller måske kun et fåtal af dem), der ejer en vandscooter eller speedbåd,
får tegnet den foreslåede obligatoriske ansvarsforsikring.
Dansk Forening for Rosport finder det af væsentlig betydning, at der bliver
indført krav til, at alle vandscootere og visse speedbåde omfattet af krav til
uddannelse af fører og krav til lovpligtig forsikring, skal registreres og være
synligt mærkede. Formålet hermed er, at man på en rimelig afstand (måske
50 meter) vil kunne identificere fartøjet. Man vil fra land kunne tage bille-
der af farlig færdsel som dokumentation i et videre sigtelsesforløb. For-
eningen bemærker endvidere, at det uden tydelig identifikation normalt kun
vil være muligt at yde effektiv indsats ved tilstedeværelse på vandet. For-
eningen foreslår, at registrering af fartøjer eventuelt kædes sammen med
tegning af den lovpligtige objektive forsikring.
Dansk Industri og Skibs- og bådebyggeriernes Arbejdsgiverforening (Skib
& Båd) opfordrer til, at eventuelle erfaringer med et register for fritidsfar-
tøjer i vores nabolande undersøges.
Forsikring & Pension mener, at det er vigtigt, at der sker en registrering af
de forsikrede fartøjer i et centralt register, hvorved myndigheder får mulig-
hed for at slå ejeren af et fartøj op, ligesom det vil give forsikringsselska-
L 175 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
1861457_0024.png
24/28
berne mulighed for at give meddelelse om ophør af forsikring, fx ved mis-
ligholdelse. Dette vil også gøre muligheden for konfiskation af speedbåde,
vandscootere o.l. nemmere at effektuere.
Jetski.dk ApS henleder opmærksomheden på en nummerpladeordning. Jet-
ski.dk finder, at det er så utroligt nemt og ikke omkostningstungt at indføre.
Man kan blot påsætte sit sejlerbevis/kørekort nummer med 10 cm høje bog-
staver på sit fartøj. Har man to fartøjer da med -2 efter speedbådscertifika-
tets nummer.
Rigspolitiet henleder opmærksomheden på, at politiet i tilfælde, hvor en
fører af et fartøj ikke ønsker at standse, har ringe muligheder for at identi-
ficere fartøjer, da der ikke på nuværende tidspunkt er fremsat forslag til
krav om tydeligt identifikationsnummer eller lignende på vandscootere og
speedbåde m.v. Da politiet som udgangspunkt ikke eftersætter vandscoo-
tere og speedbåde, der ikke ønsker at standse, er det vanskeligt at identifi-
cere disse fartøjer på afstand med henblik på at finde ejeren af fartøjet på
et senere tidspunkt.
Søfartens Ledere foreslår, at de omfattede fartøjer, får tildelt et kaldesig-
nal/nummerplade, når de har tegnet de nødvendige forsikringer, hvilke mu-
liggør identifikation af fartøjet på afstand.
Kommentar
Det vurderes, at det kan være hensigtsmæssigt, at der indføres en registre-
rings-/nummerpladeordning, sådan som det også kendes fra færdselslo-
vens område, hvor registrering af motorkøretøjer sker i det Digitale Mo-
torRegister. Der arbejdes derfor på at undersøge, om der kan etableres en
ordning, som dels vil give adgang til en systematisk registrering af de far-
tøjer, som er omfattet af lovforslaget, dels gøre det muligt for andre, her-
under politiet at identificere et fartøj på afstand.
At etablere en sådan ordning indebærer imidlertid en række overvejelser
især af teknisk karakter, hvorfor det er blevet vurderet nødvendigt at ud-
skyde en eventuel regulering til et senere tidspunkt, hvor der er større klar-
hed over de mulige tekniske rammer for ordningen. Den nærmere udform-
ning af mærkningen vil blive afklaret i den forbindelse.
Det forhold, at der ikke med lovforslaget etableres en mærknings- og regi-
streringsordning medfører, som det fremgår af Rigspolitiets høringssvar,
en række praktiske udfordringer i forhold til håndhævelsen af reglerne om
forsikringspligt og kontrol. Da det efter forslaget vil være den, der benytter
eller lader fartøjet benytte, som forsikringspligten påhviler, og da der agtes
indført krav om dokumentation til bevis herfor, som føreren skal være i
besiddelse af under sejladsen, anses politiets udfordringer i forhold til
L 175 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
1861457_0025.png
25/28
håndhævelse af forsikringspligten ikke at være væsentligt forskellige fra,
hvad der i dag gælder vedrørende kontrol af uddannelsesbeviser m.v. Det
må derfor antages, at politiet vil håndtere kontrol af forsikringsbeviser m.v.
på samme måde, som der i dag kontrolleres for uddannelsesbeviser.
Der er foretaget et nabotjek blandt de tyske, svenske, norske og finske myn-
digheder. I Sverige og Norge er der ikke registrering af speedbåde med en
skroglængde under 15 meter, vandscootere m.v., mens vandfartøjer med en
længde på over 5,5 meter og en motorkraft på mere end 15 kW er registre-
ringspligtige i Finland. I Tyskland skal alle vandfartøjer, som anvendes i
indre farvande og kystnære farvande registreres.
3.6. Andre bemærkninger til lovforslaget
3.6.1. Bødeniveau
Dansk Industri og Skibs- og bådebyggeriernes Arbejdsgiverforening (Skib
& Båd) opfordrer til, at man ser på bødeniveauet i forbindelse med over-
trædelse af hastighedsgrænserne ved sejlads i havne og inden for 300 meter
fra kystlinjen. Derudover opfordres til, at repræsentanter fra myndigheder,
erhvervet og foreningslivet går sammen om en styrket informationsindsats
over for befolkningen om sikker adfærd ved og på vandet.
Kommentar
Spørgsmål om bødeniveau vedrører et område, der ikke reguleres af Er-
hvervsministeriet.
Justitsministeriet har oplyst, at anklagemyndigheden arbejder på at sikre,
at bødestraffene for ulovlig sejlads med vandscootere har et passende ni-
veau, der afspejler sagernes alvor. Det gælder også i forhold til bødestraf-
fene for sejlads med for høj hastighed i havne og inden for 300 meter fra
kystlinjen.
3.6.2. Begrænsninger i færdsel og hastighed
En borger har henledt opmærksomheden på de begrænsninger, der gælder
for sejlads med vandscootere i havne og Natura 2000-områder. Borgeren
opfatter det som en kæmpe diskrimination, at der ikke må sejles på præcis
samme sted, som store speedbåde godt må.
Træskibs Sammenslutningen foreslår
i tillæg til gældende hastighedsbe-
stemmelser i havne og sejlrender
at hastigheden inden for en afstand af
500 meter fra havnens molehoveder eller fra vandkanten ikke må overstige
7 knob. Afslutningsvist foreslås, at afstanden til et andet fartøj aldrig må
være mindre end 10 meter, hvis hastigheden er over 5 knob.
Kommentar
L 175 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
26/28
De rejste spørgsmål om begrænsninger i sejladsmuligheder og hastigheds-
grænser vedrører områder, der reguleres af andre myndigheder.
Miljøstyrelsen har oplyst, at der er væsentlige forskelle mellem vandscoo-
tere og andre fritidsfartøjer, herunder speedbåde, fordi vandscootere er
mere manøvredygtige, da de ligesom en motorcykel styres med hjælp fra
kropsvægten. Desuden kan vandscootere sammenlignet med andre fritids-
fartøjer i høj fart manøvreres helt ind på lavt vand, hvilket andre fritidsfar-
tøjer ikke kan. Derfor kan vandscootere færdes i områder, som er væsent-
lige levesteder for fugle, herunder lavvandsområder. Vandscootere kan
dermed forårsage en anderledes og mere negativ påvirkning af miljøet, end
motorbåde med påhængsmotor eller indbygget motor kan. Det er grunden
til, at der er en særlig regulering af vandscootersejlads i vandscooterbe-
kendtgørelsen, som har til formål at undgå betydelige forstyrrelser af dy-
relivet fra sejlads med vandscootere i overensstemmelse med Danmarks
forpligtelser efter EU's naturdirektiver.
Miljøstyrelsen har desuden oplyst, at sejlads med andre fritidsfartøjer i høj
grad reguleres i bekendtgørelser om lokale natur- og vildtreservater samt
af politiets ordensbekendtgørelse.
Miljøstyrelsen har oplyst, at det følger af vandscooterbekendtgørelsen, at
sejlads inden for en afstand af 300 meter fra kystlinjen skal foregå ved
maksimalt 5 knob og ved en gennemsejling vinkelret på kystlinjen. Ved
isætning i havne, skal vandscootere dog følge sejlløbet til og fra havnen,
med mindre havnereglementet bestemmer andet.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har oplyst, at regulering af hastigheds-
begrænsning af sejlads i havne fremgår af bilag 1, § 5, stk. 2, i bekendt-
gørelse om standardreglement for overholdelse af orden i danske er-
hvervshavne, fastsat med hjemmel i § 15, stk. 1 og 2, og § 18, stk. 2, i lov
om havne.
I henhold til denne bestemmelse skal sejlads inden for havnens område
foregå med hastigheder, der ikke overstiger opslåede fartgrænser eller, i
mangel af sådanne, med så lav hastighed, at der ikke voldes ulempe for
andre. Der skal manøvreres således, at der ikke er risiko for beskadigelse
af havneanlæg, skibe eller deres fortøjninger.
Konkrete fartbegrænsninger reguleres i den enkelte havns individuelle
reglement. Individuelle ordensreglementer godkendes af Trafik-, Bygge-
og Boligstyrelsen, jf. havnelovens § 15, og styrelsen er således også den
myndighed, der giver dispensation fra en havns individuelle ordensregle-
L 175 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
27/28
ment, herunder fartgrænser. Ved godkendelse af individuelle ordensregle-
menter foretager styrelsen høring af relevante myndigheder, herunder Sø-
fartsstyrelsen.
Der tages således konkret stilling til fartbegrænsningen for den enkelte
havn ved godkendelse af ordensreglementet i forhold til sejladssikkerhe-
den i den enkelte havn. En fastsættelse af en fast fartbegrænsning gæl-
dende for alle havne, som foreslået af Træskibs Sammenslutningen, vil så-
ledes kræve en ændring af bekendtgørelse om standardreglement for
overholdelse af orden i danske erhvervshavne.
I relation til høringssvaret vedrørende begrænsninger for sejlads med
vandscooter skal det bemærkes, at de ovenfornævnte ordensreglementer
ikke regulerer sejlads med specifikke fartøjer. For så vidt angår sådanne
regler, henvises der til oplysningerne fra Miljøstyrelsen, som er nævnt
ovenfor.
4.
Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.
Advokatrådet
Advokatsamfundet, Amager Ro- og Kajakklub, Assuran-
ceforeningen SKULD, Bornholms og Christianøs Fiskeriforening, Bran-
cheforeningen for Private Sejlerskoler, By & Havn, Bådklubben Valby,
Center for Dykning, CO-SEA, Danboat, Danish Yacht Union, Danmarks
Fiskeriforening Producent Organisation, Danmarks Idrætsforbund, Dan-
marks Motor Union (DMU), Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks
Skibsmæglerforening, Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Amatørfiskefor-
ening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv,
Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Fritidssejler Union, Dansk Forening for
Rosport, Dansk Industri, Dansk Kano og Kajak Forbund, Dansk Rib Char-
terforening, Dansk Sejlunion, Dansk Sportsdykker Forbund, Dansk Svøm-
meunion, Dansk Vandski & Wakeboard Forbund, Danske Advokater, Dan-
ske Havne, Danske Lodser, Danske Maritime, Danske Rederier, Danske
Regioner, Danske Speditører, Danske Tursejlere, Duelighedsklubben,
Dykkerfirmaernes Brancheforening, Fagligt Fælles Forbund (3F), 3F Sø-
mændene, Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Finans Danmark, Fi-
nansrådet, Finanstilsynet, Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, Fiskeringen, Fisker-
nes Forbund, Fluxibox, FOA, Forbrugerrådet, Forenede Danske Motor-
ejere, Foreningen af Danske Søassurandører, Foreningen af Langtursejlad-
sens Fremme, Foreningen af lystbådehavne i Danmark, Foreningen af råd-
givende ingeniører, Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri, Forsikring &
Pension, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Færgerederi-
erne, Færøernes Hjemmestyre, Grønlands Selvstyre, Handelsflådens Vel-
færdsråd, Havkajakroerne, Horesta, Jetski.dk ApS, Jet-Trade Powersport,
KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Landbrug & Fødevarer, Lands-
foreningen Levende Hav, Landsorganisationen i Danmark, Maskinmestre-
nes Forening, Metals Maritime Afdeling, Multidyk, NORDIC Seaplanes
L 175 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
28/28
A/S, Offentlige Ansattes Organisationer, Rederiforeningen af 2010, Rigs-
politiet, Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer, Skibs- og Både-
byggeriernes Arbejdsgiverforening, Søassurancen Danmark, Søfartens Ar-
bejdsmiljøråd, Søfartens Ledere, Søsportens Sikkerhedsråd, Tempo Båd-
salg, Træskibssammenslutningen, Visit Denmark og Watergames.
Følgende organisationer, myndigheder m.v. har haft bemærkninger til
lovforslaget:
Advokatrådet, CO-Søfart, Danmarks Fritidssejler Union, Danmarks Idræts
Forbund, Danmarks Motor Union, Dansk Erhverv, Dansk Forening for Ro-
sport, Dansk Industri, Dansk Kano og Kajak Forbund, Dansk Sejl Union,
Dansk Søredningsselskab, Dansk Vandski & Wakeboard Forbund, Danske
Tursejlere, Duelighedsklubben, Forbrugerrådet TÆNK, Forsikring & Pen-
sion, Friluftsrådet, Jetski.dk ApS, Jet-Trade Powersport, Nicklas Nielsen
(en borger), Rigspolitiet, Roald Poulsen (en borger), Skibs- og Bådebygge-
riernes Arbejdsgiverforening (Skib & Båd), Søassurancen Danmark, Søfar-
tens Ledere og Træskibs Sammenslutningen.
Følgende organisationer, myndigheder m.v. har afgivet høringssvar
uden bemærkninger:
Dansk Byggeri, Danmarks Naturfredningsforening, Finanstilsynet, Fiske-
riets Arbejdsmiljøråd, Fiskimálaráðið (Fiskeministeriet på Færøerne),
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Søværnets Skole, Center for Dyk-
ning.