L 174 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
L 174 Bilag 1
Offentligt

8. marts 2018

J.nr. 2017 - 5221

Til Folketinget – Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-

rende forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven, ligningsloven, sømandsbeskatnings-

loven og tinglysningsafgiftsloven (Bedre vilkår for tildeling af medarbejderaktier, udvi-

delse af DIS-ordningen med søfolk, der arbejder om bord på en række specialskibe, af-

skaffelse af registreringsafgiften for visse skibe, ændret forrentning ved opkrævning af

personers skat m.v.)

Karsten Lauritzen

/ Søren Schou

L 174 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatrådet

Advokatrådet har ikke bemærknin-

ger til høringsmaterialet.

CO-Søfart

Ifølge CO-Søfart vil en fjernelse af

sømandsfradraget for søfolk på

skibe registreret udenfor EU/EØS

betyde en indskrænkning af Dan-

marks beskatningsgrundlag, efter-

som de søfarende da vil kunne

kompenseres efter Ligningslovens

§ 33A.

Det vurderes, at de søfolk, der al-

lerede opfylder betingelserne for at

kunne få lempelse efter ligningslo-

vens § 33 A, allerede benytter sig

af denne mulighed, da det er mere

fordelagtigt for den søfarende at

blive fritaget for dansk beskatning

af lønnen frem for at kunne få et

forhøjet sømandsfradrag.

Det er for tidligt at vurdere konse-

kvenserne af Brexit for sømands-

fradraget. Det vil afhænge af den

endelige udformning af Brexit-af-

talen mellem EU og Storbritan-

nien.

Det fremgik af det lovforslag, der

indførte det forhøjede sømands-

fradrag, at det var en underlig-

gende forudsætning for forslaget,

at reglerne om det forhøjede sø-

mandsfradrag kunne godkendes af

EU-Kommissionen.

En begrænsning af sømandsfradra-

get til søfolk på skibe indregistreret

i Danmark og andre EU/EØS-

lande for at bringe de danske reg-

ler i overensstemmelse med stats-

støttereglerne, vurderes derfor ikke

at skulle medføre en ændring af

nationalitetskravet for skibsførere

på DIS-skibe.

CO-Søfart gør herudover opmærk-

som på, at der bl.a. i Mærsk Supply

er rigtigt mange søfolk ansat under

Engelsk/Guernsey flag, der der-

med bliver omfattet af et Brexit.

Ifølge CO-Søfart vil en begræns-

ning af det forhøjede sømandsfra-

drag være et brud med de aftaler,

som lå til grund for, at arbejdsmar-

kedets parter og partierne bag lov-

forslaget om en ændring af natio-

nalitetskravet til skibsførere L 189

(2010-2011) kunne støtte dette

forslag.

Side 2 af 28

L 174 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Danish Venture Capital

& Private Equity Asso-

ciation (DVCA)

DVCA roser initiativet med at for-

bedre de skattemæssige mulighe-

der i Danmark for at aflønne med-

arbejdere med aktier og aktiein-

strumenter.

DVCA er ikke tilhænger af en mo-

del, som begrænser selskabernes

adgang til selv at vurdere, hvem

der mest meningsfuldt skal deltage

i en ordning med aflønning i aktier

eller aktieinstrumenter og med

hvor meget.

DVCA frygter, at den foreslåede

ordning, som tvinger virksomhe-

den til at tilbyde samme ordning til

80 pct. af de ansatte vil indebære,

at ordningen ikke vinder udbre-

delse, fordi udvidelsen rejser nye

usikkerheds- og afgrænsnings-

spørgsmål sammenholdt med de

eksisterende regler, og fordi fleksi-

biliteten for virksomhederne i at

tilrettelægge deres ordninger

mangler.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Dansk Erhverv.

De fastsatte betingelser for udnyt-

telse er resultatet af en politisk for-

handling. Det forventes, at ordnin-

gen vil blive anvendt af en række

virksomheder, selv om det er kor-

rekt, at 80-procentsreglen alt andet

lige vil begrænse udbredelsen i for-

hold til en situation uden en sådan

regel.

Det kan bekræftes, at når den rele-

vante gruppe af ansatte (afgrænset

efter almene kriterier) er fastsat, er

der ikke krav til, hvordan selskabet

udvælger de ansatte, dvs. de 80

pct., der skal have tilbuddet.

Dette kan ikke bekræftes.

Hensigten med forslaget er, at de

mindst 80 pct. af selskabets an-

satte, der skal have tilbud om at

kunne erhverve medarbejderaktier,

skal have samme tilbud. I modsat

fald ville den ønskede effekt af be-

tingelsen ikke kunne sikres. Fx

kunne enkelte medarbejdere tilby-

des medarbejderaktier til en værdi

DVCA beder Skatteministeriet om

at bekræfte, at ud af en gruppe på

10 ansatte, som er den gruppe, der

fremkommer efter der er taget

højde for begrænsninger fastsat ef-

ter almene kriterier, kan selskabet

diskretionært vælge alene at tilbyde

ordningen til 8 af de 10 ansatte og

diskretionært vælge, hvilke 8, der

skal have ordningen tilbudt.

Side 3 af 28

L 174 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

DVCA beder Skatteministeriet om

at bekræfte, at tilbuddet om tilde-

ling af aktieløn til 80 pct. af medar-

bejderne efter ligningslovens § 7 P

ikke forudsætter, at de enkelte til-

deles samme procentandel af deres

årsløn for at blive omfattet af den

foreslåede ordning, men at ar-

bejdsgiverselskabet kan differenti-

ere ved tildelingen af aktier m.v.

under ordningen, så længe adgan-

gen til at erhverve aktier m.v. står

åben for 80 pct. af de ansatte i den

afgrænsede gruppe.

af 20 pct. af lønnen, mens hoved-

parten af de ansatte tilbydes med-

arbejderaktier til en værdi af 10,01

pct. af lønnen. Det er præciseret i

lovforslaget, at adgangen til at er-

hverve aktier, køberetter til aktier

eller tegningsretter til aktier skal

stå åben for de pågældende ansatte

på lige vilkår.

Dansk Arbejdsgiverfor-

ening (DA)

DA oplyser, at sagen falder uden

for DAs virkefelt. DA ønsker un-

der henvisning hertil ikke at afgive

bemærkninger.

Dansk Byggeri

Dansk Byggeri støtter lovforslagets

bedre muligheder for aflønning

med medarbejderaktier, bl.a. fordi

det i virksomheders opstartsperio-

der giver mulighed for at tiltrække

medarbejdere, som man måske el-

lers ikke kan aflønne tilfredsstil-

lende.

Dansk Byggeri støtter forslaget om

ændret forrentning ved opkræv-

ning af personskat. Dels er det en

naturlig konsekvens af det aktuelle

pengepolitiske baggrundstæppe, og

dels bidrager det til finansiering af

erhvervsvenlige tiltag i forbindelse

med erhvervs- og iværksætterpak-

ken fra november 2017.

Dansk Erhverv

Dansk Erhverv finder det positivt,

at der gives virksomheder bedre

Side 4 af 28

L 174 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

muligheder for at tildele medarbej-

deraktier.

Dansk Erhverv kunne dog godt

have ønsket, at det var frivilligt,

hvilke medarbejdere som virksom-

heden ønsker at tildele den højere

andel til

Kravet om, at mindst 80 pct. af de

ansatte skal have tilbudt medarbej-

deraktier er resultatet af en politisk

forhandling mellem parterne bag

Aftale om erhvervs- og iværksæt-

terinitiativer.

Dansk Industri (DI)

DI hilser forbedringen af medar-

bejderaktiereglerne velkommen.

Dog ser DI ikke behov for at ind-

føre en begrænsning, hvorefter til-

deling af medarbejderaktier på

over 10 procent af årslønnen er

betinget af, at adgangen hertil skal

stå åben for mindst 80 pct. af de

ansatte i selskabet. Efter DI’s op-

fattelse bør selskabet selv kunne

beslutte sammensætningen af den

enkelte medarbejders lønpakke,

herunder eventuel tildeling af med-

arbejderaktier m.v.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Dansk Erhverv.

Dansk Metal

Bedre vilkår for tildeling af

medarbejderaktier

Dansk Metal anfører, at der ikke er

er tvivl om, at et bredere ejerskab

til virksomhederne kan have posi-

tive effekter på samfundsøkono-

mien. Dansk Metal finder forslaget

positivt.

For Dansk Metal er det helt afgø-

rende, at det sikres, at loven har-

monerer med den kollektive aftale-

model og a-kassesystemet.

Forslaget er en skattemæssig gun-

stig ordning for selskaber og deres

ansatte. Reglerne har ikke direkte

sammenhæng med overenskom-

ster m.v., men det forventes natur-

ligvis, at tildelingen af medarbej-

deraktier m.v. sker under respekt

af anden lovgivning og kollektive

overenskomster.

Side 5 af 28

L 174 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Udvidelse af DIS-ordningen

med søfolk, der arbejder om

bord på en række specialskibe

Dansk Metal støtter de konkrete

elementer i lovforslaget.

For Dansk Metal er det dog afgø-

rende, at retten til at tegne danske

overenskomster i både Nordsøen

og Østersøen fastholdes. Støtten

er derfor betinget af, at man lever

op til ordlyden fra aftalen om er-

hvervs- og iværksætterinitiativer

om, at

”Det skal sikres, at udvidelsen

af DIS-ordningen ligger i forlængelse af

arbejdsmarkedets parters arbejde, så der

laves en aftalemodel for skibe, som pri-

mært udfører de nu omfattede aktiviteter

på dansk sokkel. Aftalen skal sikre

overenskomstdækning og ordnede forhold

på arbejdsmarkedet.”.

Overenskomstreguleringen på om-

rådet er ikke en del af lovforslaget,

men Dansk Metals synspunkt er

noteret.

Danske Rederier

Danske Rederier bakker op om de

i erhvervs- og iværksætteraftalen

aftalte forbedringer for Det Blå

Danmark og støtter derfor såvel

udvidelsen af DIS-ordningen som

afskaffelsen af registreringsafgiften

og pantafgiften for handelsskibe.

Ændring af tinglysningsafgifts-

loven

Lovforslagets § 4 vedrører afskaf-

felse af registreringsafgiften for

handelsskibe i Dansk Internatio-

nalt Skibsregister (DIS). Det fore-

slås, at skatteministeren fastsætter

tidspunktet for ikrafttrædelse af

ændringen.

Side 6 af 28

L 174 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Danske Rederier opfordrer til, at

forslaget ændres således, at det

også omfatter skibe i Det Almin-

delige Skibsregister (DAS). Ifølge

Danske Rederier er disse skibe (li-

gesom skibe i DIS) udsat for inter-

national konkurrence.

Danske Rederier foreslår, at æn-

dringen træder i kraft den 1. januar

2018, da det vil sikre størst mulig

umiddelbar effekt i forhold til an-

tallet af indflagede skibe og der-

med være til gavn for Det Blå

Danmark.

Lovforslaget er justeret efter hø-

ringen, idet det nu foreslås, at af-

giftsfritagelsen omfatter alle skibe i

de danske skibsregistre. Dette be-

tyder, at skibe i DAS ligeledes vil

blive omfattet lovforslaget.

Lovforslaget er justeret efter hø-

ringen, idet det nu foreslås, at for-

slaget gives tilbagevirkende kraft til

den 1. januar 2018. Der er i den

forbindelse fastsat en mulighed for

at søge betalt afgift tilbage, såfremt

det tilbagebetalingsberettigede be-

løb udgør mere end 200 kr.

Ændring af sømandsbeskat-

ningsloven

Danske Rederier opfordrer til at

prioritere dialogen med Europa-

Kommissionen, både hvad angår

udvidelsen af DIS-ordningen med

specialskibe og udvidelsen af ton-

nageskatteordningen med special-

skibe, så ændringerne kan træde i

kraft hurtigst muligt. En smidig

proces vil understøtte regeringens

ambition om at fastholde og ud-

bygge Danmarks globale, maritime

styrkeposition.

Skatteministeriet er i løbende dia-

log med EU-kommissionen om

udvidelserne af henholdsvis tonna-

geskatteordningen og DIS-ordnin-

gen med henblik på hurtigst muligt

at få godkendt udvidelsen af ton-

nageskatteordningen og DIS-ord-

ningen med specialskibe.

Destinationskravet:

Danske Rederier noterer sig, at re-

geringen i forbindelse med udvi-

delsen af DIS-ordningen har an-

nonceret en præcisering af den

særlige danske fortolkning af desti-

nationskravet, som ikke finder an-

vendelse i øvrige EU-lande. EU-li-

gestillingen af destinationskravet er

imidlertid ikke nævnt eksplicit i

lovforslaget.

Det kan bekræftes, at udvidelsen

af tonnageskatteordningen ved lov

nr. 1886 af 29. december 2015

med en række specialskibe og den

foreslåede tilsvarende udvidelse af

DIS-ordningen, vil medføre, at de-

stinationskravet fremadrettet ikke

finder anvendelse for de aktivite-

ter, som tonnageskatteordningen

og DIS-ordningen udvides med.

Side 7 af 28

L 174 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Det fremgår dog af bemærknin-

gerne til § 3, nr. 2, at

”For aktiviteter

omfattet af tonnageskattelovens § 8 a,

nr. 1-6, er det ikke en betingelse, at ski-

bet udfører erhvervsmæssig befordring af

passagerer eller gods, ligesom det heller

ikke er en betingelse, at aktiviteten ud-

øves mellem forskellige destinationer”.

Dette tolker Danske Rederier som

en de facto udfasning af destinati-

onskravet for disse nye aktiviteter

og dermed en tilbagejustering til

retstilstanden før den ved admini-

strativ praksis gennemførte ind-

skrænkning af sømandsbeskat-

ningsloven.

Kvalificerede fartøjer

Danske Rederier tolker lovforsla-

get således, at ASVfartøjer (uanset

om de er selvsejlende eller ej), der

anvendes til midlertidig husning af

mandskab, reservedele og værk-

stedsfaciliteter i forbindelse med

offshore arbejder, og i øvrigt ikke

er permanent opankret, fremadret-

tet vil kvalificere til DIS-ordnin-

gen. Skatteministeriet bedes be-

kræfte dette, og Danske Rederier

opfordrer Skatteministeriet til at

justere bemærkningerne, således at

de giver klarhed for disse ASV-far-

tøjer.

Da konstruktionsopgaver de facto

tillige kan udføres af specialskibe,

der ikke er selvsejlende, tolkes lov-

bemærkningerne også således, at

sådanne fartøjer også vil kunne

omfattes af DIS-ordningen. Dette

vil øge sandsynligheden for ind-

flagning af fartøjer, der i dag sejler

Lovforslaget indeholder en udvi-

delse af DIS-ordningen med sø-

folk, der arbejder om bord på

skibe, der udfører de aktiviteter,

som tonnageskatteordningen udvi-

des med, når lov nr. 1886 af 29.

december 2015 træder i kraft.

Som det fremgik af bemærknin-

gerne til udvidelsen af tonnage-

skatteordningen finder kravet om

rederivirksomhed og destinations-

kravet ikke anvendelse på de akti-

viteter, som tonnageskatteordnin-

gen er udvidet med. De øvrige be-

tingelser for, at indkomst kan om-

fattes af tonnageskatteordningen,

vil derimod fortsat gælde for de

nævnte aktiviteter.

Hverken udvidelsen af tonnage-

skatteordningen eller den foreslå-

ede udvidelse af DIS-ordningen

ændrer således på afgrænsningen

Side 8 af 28

L 174 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

under udenlandsk flag, og dermed

realisere regeringens ambition med

lovforslaget om at fastholde og ud-

bygge Danmarks maritime styrke-

position.

af de fartøjstyper, der kan omfattes

af tonnageskatteordningen og der-

med også af DIS-ordningen.

I bemærkningerne til lovforslaget

er dette blevet tydeliggjort i for-

hold til høringsudgaven.

Spørgsmålet om, hvorvidt kryds-

togtsejlads er en kvalificerende ak-

tivitet inden for tonnageskatteord-

ningen og dermed og også i DIS-

ordningen, er afgjort i

SKM2017.561.BR, der er indbragt

for Landsretten. Retsstillingen vil

blive afklaret, når domstolen har

taget endelig stilling til spørgsmå-

let.

Danske Rederier opfordrer desu-

den Skatteministeriet til eksplicit at

adressere spørgsmålet om kryds-

togtaktivitet, som i dag af skatte-

myndighederne hverken betragtes

som kvalificerende aktivitet inden

for tonnageskatteordningen eller

DIS-ordningen – i modsætning til

tolkningen i lande som Tyskland,

Holland, Malta, Cypern, UK m.fl.

For at sikre retlig klarhed foreslår

Danske Rederier derfor, at kryds-

togtaktivitet adresseres selvstæn-

digt i lovbestemmelsen eller lovbe-

mærkningerne - eller i form af en

særbestemmelse i tonnageskattelo-

ven.

Følgende fremgår af bemærknin-

gerne afsnit 2.2.1

”et skib, der f.eks.

sejler ingeniører ud til en havvindmølle-

park for at udføre arbejde i 4 dage fra

skibet, hvorefter ingeniørerne sejles til-

bage igen, kan f.eks. ikke deles op i 3

opgaver, med den konsekvens at DIS-

ordningen finder anvendelse for transport-

opgaverne”.

Danske Rederier bemærker, at

transport til og fra vindmøllepar-

ker jf. SKM2007.774.SR allerede i

dag er omfattet af tonnageskatte-

ordningen. Skatteministeriet kan

overveje at understrege med

endnu større tydelighed, at trans-

port af ingeniører utvetydigt må

Skatteministeriet er enig med Dan-

ske Rederier i, at søfolk, der arbej-

der om bord på et skib, der ude-

lukkende transporterer fx ingeniø-

rer ud til en havvindmøllepark og

tilbage igen, efter gældende regler

opfylder betingelserne til at være

omfattet af DIS-ordningen.

Skatteministeriet er endvidere enig

med Danske Rederier i, at det

samme gør sig gældende for sø-

folk, der arbejder på skibe, der

udelukkende foretager erhvervs-

mæssig transport af personer eller

gods til og fra olieinstallationer i

dag.

Side 9 af 28

L 174 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

betragtes som kvalificerende akti-

vitet, således at det pågældende af-

snit ikke fører til indskrænkning af

aktiviteter, som allerede i dag må

betragtes som kvalificerende.

Endvidere hæfter Danske Rederier

sig ved formuleringen i bemærk-

ningernes afsnit 2.2.2:

”For det tredje

udvides DIS-ordningen med specialskibe,

der udfører visse konstruktionsopgaver til

søs bestående af bygning, reparation og

nedtagning af vindmøller, havanlæg og

olieinstallationer, samt evt. erhvervsmæs-

sig transport af personer eller gods mel-

lem forskellige destinationer.”.

Erhvervsmæssig transport af per-

soner eller gods til og fra olieinstal-

lationer er i dag omfattet af DIS-

ordningen, og Danske Rederier

lægger derfor til grund, at ovenstå-

ende formulering ikke indskrænker

adgangen for denne på nuværende

tidspunkt kvalificerende aktivitet

til DIS-ordningen. Skatteministe-

riet bedes bekræfte dette i lovbe-

mærkningerne.

Dette fremgår allerede af følgende

eksempel i bemærkningernes afsnit

2.2.1 om gældende ret ”I

det omfang

et vindmøllefartøj eller andet konstrukti-

onsfartøj i en afgrænset periode udeluk-

kende udfører transport af passagerer el-

ler gods, vil søfolkene dog for denne peri-

ode efter omstændighederne kunne omfat-

tes af DIS-ordningen.”.

Det citat fra bemærkningernes af-

snit 2.2.1 om gældende ret for

vindmølleskibe, som Danske Re-

derier henviser til, vedrører den

anden situation, hvor vindmølle-

fartøjets hovedopgave er at være

konstruktionsskib, og hvor trans-

porten af ingeniørerne til arbejds-

stedet indgår som en integreret un-

derordnet del af hovedopgaven. I

den situation vil søfolkene på ski-

bet efter gældende praksis ikke

kunne omfattes af DIS-ordningen.

Det er bl.a. denne praksis, der

fremadrettet foreslås ændret med

udvidelsen af DIS-ordningen, og

som beskrives i den citerede tekst

fra bemærkningernes afsnit 2.2.2

om indholdet af lovforslaget.

Bemærkningerne til denne del af

lovforslaget er udbygget i forhold

til høringsudgaven, så det tydeli-

gere fremgår, at lovforslaget med-

fører, at DIS-ordningen udvides

med søfolk, der arbejder om bord

på skibe, der foretager bygning, re-

paration og nedtagning af vind-

mølleparker, olieinstallationer

(udenfor dansk søterritorium eller

kontinentalsokkel) og andre hav-

anlæg til søs, samt skibe, der for-

Side 10 af 28

L 174 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

uden disse aktiviteter også foreta-

ger transport af personer eller gods

i forbindelse hermed. Det gentages

i den forbindelse, at søfolk på

skibe, der udelukkende udfører

transport af personer eller gods ef-

ter omstændighederne allerede ef-

ter gældende regler vil kunne om-

fattet af DIS-ordningen.

Danske Rederier forstår nærvæ-

rende lovforslag som indehol-

dende vindmølleparker, ligesom i

tonnageskattelovens § 8a. Skatte-

ministeriet bedes bekræfte dette.

Danske Rederier forstår lovforsla-

get således, at når alle former for

supplyopgaver, inklusive under-

vandsoperationer, fremover om-

fattes af DIS-ordningen, gælder

det ligeledes surveyaktivitet, der

opfattes som værende dækket af

kategorien ”undervandsoperatio-

ner”. Skatteministeriet bedes be-

kræfte dette i lovbemærkningerne.

Det følger af lovteksten og kan be-

kræftes. I det fremsatte lovforslag

er dette præciseret i bemærknin-

gerne.

I det omfang surveyaktiviteter er

omfattet af begrebet supplyaktivi-

teter, som bl.a. eksemplificeret i

bemærkningerne til lovforslaget,

og surveyaktiviteterne opfylder de

andre betingelser for, at indkomst

kan omfattes af tonnageskatteord-

ningen, herunder ikke er omfattet

af tonnageskattelovens § 8, vil akti-

viteterne være omfattet af den fo-

reslåede udvidelse af DIS-ordnin-

gen.

Som beskrevet ovenfor udmønter

lovforslaget en del af Aftale om er-

hvervs- og iværksætterinitiativer

samt foretager nødvendige tilpas-

ninger af sømandsfradraget for at

sikre overensstemmelse med stats-

støttereglerne. Det indgår ikke i

Aftale om erhvervs- og iværksæt-

terinitiativer, at der skal ske en ud-

videlse af tonnageskatteordningen

eller DIS-ordningen med bygning,

reparation og nedtagning af oliein-

stallationer til søs, foretaget inden

Danske Rederier er ikke enige i be-

hovet for at begrænse udvidelsen

af tonnageskatteordningen så den

ikke omfatter bygning, reparation

og nedtagning af olieinstallationer

til søs, foretaget inden for dansk

søterritorium eller kontinentalsok-

kel, da værnsregler for overførsel

af denne indkomst allerede eksiste-

rer, så begrænsningen i praksis blot

indskrænker tonnageskatteordnin-

gen unødigt.

Side 11 af 28

L 174 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Skulle Skatteministeriet alligevel

fastholde ovenstående begræns-

ning af tonnageskatteordningen,

giver det efter Danske Rederiers

opfattelse ikke nogen mening at

fastholde samme begrænsning for

DIS-ordningen, da det ikke er mu-

ligt at overføre indkomst fra kul-

brintebeskatning til DIS-beskat-

ning. Derfor lægger Danske Rede-

rier vægt på, at Skatteministeriet

afskaffer denne begrænsning af

DIS-ordningen ellers risikerer de

ovenfor nævnte aktiviteter at blive

udført af skibe under fremmed

flag i fremtiden.

Sømandsfradraget

Danske Rederier noterer sig, at re-

geringen med lovforslaget ønsker

at justere reglerne om sømandsfra-

draget. I forbindelse med at rege-

ringen genåbner sømandsfradraget

finder Danske Rederier det oplagt

at genoprette ligestillingen mellem

stenfiskerfartøjer og øvrige han-

delsskibe i forhold til sømandsfra-

draget.

Efter gældende regler er sømands-

fradraget på sten- og sandsugere

begrænset til 56.900 kr., mens sø-

mænd på øvrige handelsskibe kan

fradrage 105.000 kr., når skibet er

over en vis størrelse. Danske Re-

derier foreslår, at reglerne for

sandsugere ligestilles med reglerne

for øvrige handelsskibe.

for dansk søterritorium eller konti-

nentalsokkel. En sådan udvidelse

indgår derfor ikke i lovforslaget.

Som beskrevet ovenfor udmønter

lovforslaget en del af Aftale om er-

hvervs- og iværksætterinitiativer

samt foretager nødvendige tilpas-

ninger af sømandsfradraget for at

sikre overensstemmelse med stats-

støttereglerne.

Et forslag om en forhøjelse af sø-

mandsfradraget for sten- og sand-

sugere indgår ikke i Aftale om er-

hvervs- og iværksætterinitiativer og

er heller ikke nødvendigt af hensyn

til at bringe danske regler i over-

ensstemmelse med EU-retten.

Den foreslåede udvidelse af sø-

mandsfradraget indgår derfor ikke

i lovforslaget.

Datatilsynet

Datatilsynet har ingen bemærknin-

ger.

Side 12 af 28

L 174 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Finanssektorens Ar-

bejdsgiverforening (FA)

FA har ikke bemærkninger til hø-

ringen og henviser til Finans Dan-

marks og Forsikring & Pensions

eventuelle bemærkninger.

FSR – Danske Reviso-

rer

Forrentning ved opkrævning af

personers skat

FSR har forståelse for, at man fra

politisk side ønsker at tilskynde

skatteyderne til at få en så korrekt

som mulig forskudsopgørelse.

Men i tilfælde af, at SKAT rejser

en sag overfor skatteyderen, risike-

rer skatteyderen en forholdsvis høj

rente af forhøjelsen – navnlig hvis

der er tale om indkomstår, der lig-

ger langt tilbage i tid. Der er i øv-

rigt tale om en ikke fradragsberet-

tiget rente.

FSR foreslår, at rentereglerne ge-

nerelt tilpasses, således at der alene

pålægges renter fra det tidspunkt,

hvor SKAT sender deres afgørelse

til skatteyderen og altså ikke til-

bage i tid, hvor skatteyderen ikke

havde mulighed for at vide, at

SKAT ville rejse krav om yderli-

gere beskatning.

En justering af de øvrige rentesat-

ser i skattesystemet ligger uden for

rammerne af dette lovforslag, men

Skatteministeriet er i gang med at

analysere, om der er grundlag for

andre ændringer af reglerne vedrø-

rende forrentningen ved opkræv-

ningen af skatter og afgifter mv.,

hvor spørgsmålet om bl.a. forrent-

ningen ved ansættelsesændringer

også vil indgå.

Det bemærkes, at renten ved an-

sættelsesændringer i dag er den

samme som opkrævningsrenten i

øvrigt, så det ikke kan betale sig at

spekulere i en fremtidig skattefor-

højelse. Hvis der først skulle ske

forrentning fra tidspunktet, hvor

SKAT sender en afgørelse om æn-

dring af skatteansættelsen, ville det

således umiddelbart kunne give et

incitament til at selvangive for lavt.

Bedre vilkår for tildeling af

medarbejderaktier

FSR bemærker, at medarbejderak-

tier kan være et nyttigt instrument

til at knytte medarbejderne tættere

til virksomheden.

Efter FSRs opfattelse kunne reg-

lerne dog være lidt mere fleksible,

således at valget af ligningslovens §

Det er en betingelse i den gæl-

dende ordning, at den ansatte og

det selskab, hvor den pågældende

er ansat, har aftalt, at ligningslo-

vens § 7 P skal anvendes. Med af-

taletidspunktet menes tidspunktet

for indgåelse af aftalen om medar-

bejderaktier.

Side 13 af 28

L 174 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

7 P først skal foretages i forbin-

delse med, at arbejdsgiverselskabet

skal indberette ordningen til

SKAT (dvs. på udnyttelsestids-

punktet vedrørende ligningslovens

§ 28 ordninger (optioner og war-

rants) og på retserhvervelsestids-

punktet vedr. ligningslovens § 16

ordninger (aktier og RSU m.v).

En ændring af indberetningstids-

punktet er ikke en del af Aftale om

erhvervs- og iværksætterinitiativer.

Det vurderes endvidere hensigts-

mæssigt og naturligt, at der tages

stilling til den skattemæssige be-

handling, når arbejdsgiver indgår

aftale med den ansatte om, at en

del af aflønningen skal være aktier,

købe- eller tegningsretter. Den

skattemæssige behandling vil alt

andet lige have væsentlig betyd-

ning for aftalens øvrige indhold.

Det skal fremgå af den aftale, som

selskabet og den ansatte skal indgå,

at reglerne i ligningslovens § 7 P

skal finde anvendelse for et veder-

lag. Indgår et selskab og en ansat

en aftale før lovens ikrafttræden

om anvendelse af ligningslovens §

7 P om, at den ansatte skal mod-

tage 20 pct. af lønnen i form af

medarbejderaktier, vil parterne

kunne indsætte det vilkår i aftalen,

at den del af vederlaget, der udgør

mellem 10 og 20 pct. af lønnen,

omfattes af ligningslovens § 7 P,

såfremt nærværende lovforslag

vedtages af Folketinget med virk-

ning fra den 1. januar 2018.

Det bemærkes, at efter kildeskatte-

lovens § 49 a, stk. 2, nr. 5, skal ar-

bejdsgiver indeholde arbejdsmar-

kedsbidrag af vederlag i form af

medarbejderaktier omfattet af lig-

ningslovens §§ 16 og 28, men ikke

vederlag i form af medarbejderak-

tier omfattet af ligningslovens § 7

P. Arbejdsgiver vil derfor skulle in-

deholde arbejdsmarkedsbidrag af

FSR beder Skatteministeriet op-

lyse, hvorledes virksomheder og

medarbejdere, der inden lovens

vedtagelse ønsker at indgå aftaler

under de gunstigere regler, der føl-

ger af lovforslaget, skal forholde

sig med hensyn til kravet om, at

det af aftalen skal fremgå at reg-

lerne i ligningslovens § 7 P skal an-

vendes. Foreningen spørger, om

det er et krav, at det i en aftale ind-

gået i eksempelvis januar 2018 an-

føres, at aftalen skal omfattes af

reglerne i ligningsloves § 7 P, uag-

tet at værdien af aftalen overstiger

den maksimumgrænse på 10 pct.,

der er gældende ved aftalens ind-

gåelse. FSR spørger, om det i givet

fald har andre konsekvenser, hvis

der indgås en sådan aftale, og lov-

forslaget ikke vedtages, end at den

del af ordningen, der overstiger 10

pct. af årslønnen, ikke kan beskat-

tes efter ligningslovens § 7 P.

Side 14 af 28

L 174 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

vederlaget, indtil loven træder i

kraft, selv om vederlaget vil blive

omfattet af de nye regler.

Hvis lovforslaget ikke vedtages, er

de skattemæssige konsekvenser,

hvis der tildeles medarbejderaktier

til en værdi af mere end 10 pct. af

lønnen, uændrede i forhold til i

dag.

Ændringer i Sømandsbeskat-

ningsloven

FSR bifalder de foreslåede udvi-

delser af DIS-ordningen, men

fremhæver, at der efter deres op-

fattelse er nogle uklarheder m.v. i

høringsudkastet.

Vedr. sømandsfradraget anføres, at

det fremgår af bemærkningerne, at

søfolk med arbejde om bord på de

specialskibe, der omfattes af udvi-

delsen, får samme adgang til sø-

mandsfradrag, som andre søfolk

omfattet af DIS-ordningen.

Reglerne omfatter imidlertid kun

lønindkomst ved arbejde ombord

på danske eller udenlandske skibe,

jf. lovens § 2, nr. 1 og 2. I begge

tilfælde er det en forudsætning, at

skibet udelukkende anvendes til

transport af passagerer eller gods.

Denne definition foreslås ikke æn-

dret. Dette synes derfor at inde-

bære, at lønindkomst ved arbejde

ombord på specialskibe - i mod-

strid med det i bemærkningerne

anførte - ikke vil berettige til sø-

mandsfradrag, idet sådanne skibe

vanligvis ikke er beskæftiget med

transportopgaver. Skatteministeriet

Der er flere tekniske måder,

hvorpå man kan udvide sømands-

fradraget og DIS-ordningen med

søfolk, der arbejder om bord på en

række specialskibe.

Den tekniske løsning, der er valgt i

lovforslaget er at regulere arbejde

udført om bord på skibe, der ude-

lukkende foretager en række nær-

mere definerede aktiviteter, i en

specialbestemmelse i sømandsbe-

skatningsloven.

Det er tydeliggjort i bemærknin-

gerne til specialbestemmelsen i det

fremsatte lovforslag, at bestem-

melsen medfører, at søfolk, der ar-

bejder om bord på skibe, der udfø-

rer de nævnte aktiviteter, kan få

sømandsfradrag og omfattes af

DIS-ordningen, selvom skibe, der

udfører de nævnte aktiviteter ofte,

ikke vil opfylde det generelle krav i

sømandsfradragsreglerne og i DIS-

ordningen om at være et dansk

skib, dvs. kravet om udelukkende

at udføre transport at passagerer

eller gods m.v.

Side 15 af 28

L 174 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

bedes derfor bekræfte, at der er

tale om en lapsus.

Vedr. DIS-ordningen bemærkes, at

det efter den gældende lov er et

krav, at arbejdet udføres ombord

på et ”dansk skib”, jf. lovens § 2,

nr. 1. Ift. udvidelsen med special-

skibe synes dette ikke at være et

krav. Skatteministeriet bedes op-

lyse hvilken – om nogen – praktisk

betydning dette har.

FSR foreslår at udvide definitionen

af et ”dansk skib” til at omfatte

alle skibe med hjemsted i Dan-

mark, som udelukkende anvendes

til formål, der vil kunne omfattes

af tonnageskattelovens §§ 6 eller 8

a. Samtidig vil kravet i § 5, stk. 1

og 2 om, at skibet anvendes til for-

mål, som vil kunne omfattes af

tonnageskatteloven, kunne slettes.

FSR anmoder endvidere Skattemi-

nisteriet om at oplyse, om en even-

tuel vedtagelse af et lovforslag sva-

rende til høringsudkastet vil kunne

medføre tilfælde, hvor et rederi be-

skattes efter tonnageskatteloven af

indkomst vedrørende et skib regi-

streret i DIS, mens sømændene

ikke kan omfattes af DIS-ordnin-

gen, samt i givet fald at anføre ek-

sempler på sådanne tilfælde.

De øvrige betingelser i sømands-

fradragsreglerne og DIS-ordningen

finder fortsat anvendelse. Det vil

således f.eks. fortsat være en betin-

gelse for at få sømandsfradrag, at

forhyringsvilkårene svarer til, hvad

der sædvanligvis gælder for søfolk,

ligesom det f.eks. fortsat er en be-

tingelse for at blive omfattet af

DIS-ordningen, at lønnen er fast-

sat under hensyn til skattefritagel-

sen.

En udvidelse af DIS-ordningen

svarende til høringsudgaven vil

medføre, at søfolk, der arbejder

om bord på skibe, der kun anven-

des til formål, der vil kunne omfat-

tes af tonnageskatteordningen,

også vil kunne omfattes af DIS-

ordningen, hvis de øvrige betingel-

ser i DIS-ordningen er opfyldt.

For så vidt angår skibe, der også

anvendes til formål, der ikke vil

kunne omfattes af tonnageskatte-

ordningen, vil det bero på en kon-

kret vurdering, om de perioder,

skibet kan være i tonnageskatte-

ordningen er tilstrækkeligt afgræn-

set fra de andre perioder, til at op-

fylde kravet i DIS-ordningen til at

Side 16 af 28

L 174 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

være et dansk skib, dvs. til udeluk-

kende at udføre transport af passa-

gerer eller gods m.v., eller kravet i

specialbestemmelsen til udeluk-

kende at udføre aktiviteter, der vil

kunne omfattes af tonnageskatte-

lovens § 6 eller 8 a.

FTF

FTF mener generelt ikke, at der er

behov for skattelettelser, der redu-

cerer provenuet og det økonomi-

ske råderum, men at der derimod

bør satses på forbedring af velfær-

den, så den offentlige velfærd kan

matche både demografiudviklingen

og velstandseffekten.

Herudover har FTF ikke speci-

fikke kommentarer

Der henvises til Aftale om er-

hvervs- og iværksætterinitiativer,

hvor det fremgår, at aftaleparterne

med de foreslåede initiativer dels

ønsker at forbedre virksomheder-

nes muligheder for at benytte

medarbejderaktier til at motivere,

aflønne og dele ejerskabet af virk-

somheden med medarbejderne,

dels ønsker at styrke rammevilkå-

rene for Det Blå Danmark og her-

ved medvirke til at fastholde og

udvikle Danmarks position som

førende søfartsnation.

Kommunernes Landsfor-

ening (KL)

KL har ikke bemærkninger til lov-

forslaget.

Landbrug & Fødevarer

Landbrug & Fødevarer opfordrer

til, at man politisk ser på mulighe-

derne for at indføre incitaments-

ordninger, der også kommer de

selvstændigt erhvervsdrivende til

gode. Efter Landbrug & Fødeva-

rers opfattelse kunne man med

fordel vælge at genindføre en tidli-

gere ordning, der vil kunne anven-

des af selvstændige, nemlig medar-

bejderobligationsordningen, der

desværre blev ophævet med skatte-

reformen i 2009. En genindførelse

af medarbejderobligationsordnin-

gen vil give de personligt ejede

Den tidligere skattemæssige be-

gunstigelse af medarbejderobligati-

oner (ligningslovens § 7 A) blev

som led i

Forårspakke 2.0

ophævet

med virkning fra den 1. januar

2010. Ophævelsen blev begrundet

med, at ordningen er uhensigts-

mæssig. Tildeling af medarbejder-

obligationer har ikke de samme in-

citamenter som tildeling af købe-

og tegningsretter til aktier og ak-

tier. Ved tildeling af en medarbej-

derobligation opnår den ansatte in-

gen indflydelse på virksomheden i

kraft af obligationen og kan heller

Side 17 af 28

L 174 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

virksomheder mulighed for at til-

byde konkurrencedygtige og flek-

sible lønpakker.

ikke påvirke afkastet af obligatio-

nen ved sin arbejdsindsats i virk-

somheden.

Regeringen har på den baggrund

ikke planer om på ny at indføre

skattemæssig begunstigelse af

medarbejderobligationer.

Landbrug & Fødevarer anfører, at

forslaget om ændring af rentesat-

serne for opkrævning af personers

skat m.v., vil indebære økonomi-

ske og administrative konsekven-

ser for erhvervslivet. Der henvises

til, at forslaget vil medføre en hø-

jere rentebetaling for selvstændigt

erhvervsdrivende, der har indtil 1.

juli i året efter indkomstårets udløb

til at indsende deres selvangivelse,

idet rentebetalingen kun kan und-

gås ved at betale den korrekte skat

senest ved indkomstårets udløb,

hvilket i praksis er umuligt, da et

fyldestgørende regnskab først kan

laves efter indkomstårets udløb.

Selvstændige må derfor ved ind-

komstårets udløb indbetale et esti-

meret beløb i foreløbig skat, hvil-

ket enten vil medføre betaling af

dag-til-dag-rente eller tab af likvi-

ditet. Det anføres, at selvstændige

på denne måde presses til at betale

højere priser til revisorer og andre

rådgivere for hurtigst muligt at få

udarbejdet fyldestgørende regn-

skab, samt at selvstændige dermed

er i en anderledes situation end al-

mindelige lønmodtagere, hvis op-

lysninger og skatteforhold i vidt

omfang ordnes automatisk.

Landbrug & Fødevarer foreslår

derfor, at dag-til-dag-renten først

Ændringen af rentesatserne ved

opkrævning af personers skat ind-

går som led i finansieringen af af-

talen om erhvervs- og iværksætter-

initiativer indgået mellem regerin-

gen, DF og RV den 12. november

2017 og aftalen om styrket kontrol

og vejledning indgået mellem rege-

ringen DF, S, RV, SF og ALT den

28. november 2017.

Nedsættelsen af renten ved udbe-

taling af overskydende skat vil

medføre, at renten i højere grad af-

spejler personers typiske alterna-

tive låne- og placeringsmuligheder

i f.eks. pengeinstitutter. Dette vil –

sammen med den parallelle forhø-

jelse af dag-til-dag-renten og rests-

kattetillægget – bidrage til, at der

forskudsregistreres så korrekt som

muligt inden indkomstårets udløb

og derudover tilskynde til, at ind-

komstskatten afregnes tidligst mu-

ligt efter indkomstårets udløb.

Med de nuværende regler, der blev

indført som led i

Forårspakke 2.0

med virkning fra indkomståret

2009, blev det gjort muligt frit at

indbetale ubegrænset ekstra for-

skudsskat frem til 1. juli i året efter

indkomståret mod betaling af en

dag-til-dag-rente. Fristen for skat-

teyder til at korrigere for en for lav

Side 18 af 28

L 174 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

pålægges selvstændigt erhvervsdri-

vende efter udløbet af fristen for

selvangivelse den 1. juli i året efter

indkomstårets udløb.

forskudsregistrering blev herved

forlænget samtidig med, at skatte-

yderen kun skal betale rente for

det antal dage, skattebeløbet er til

rådighed for skatteyderen.

En ændring som foreslået, hvoref-

ter selvstændigt erhvervsdrivende

først skal betale dag-til-dag rente

efter udløbet af selvangivelsesfri-

sten vil medføre, at der slet ikke

skal betales rente fra 1. januar til

og indtil 1. juli efter indkomstårets

udløb, selvom skatteyderen i peri-

oden har haft rådighed over skat-

tebeløbet. En sådan ændring vil

desuden indebære et væsentligt

mindreprovenu og falder dermed

uden for rammerne af aftalen om

henholdsvis erhvervs- og kontrol-

pakken.

Bedre vilkår for tildeling af

medarbejderaktier

LO finder forslaget positivt. Et

bredere distribueret ejerskab kan

have fordelagtige effekter på sam-

fundsøkonomien og reducere ulig-

heden i samfundet.

Det bør sikres, at forslagene har-

monerer med den kollektive aftale-

model og a-kassesystemet.

Udvidelse af DIS-ordningen

med søfolk, der arbejder om

bord på en række specialskibe

LO støtter op om at styrke ram-

mevilkårene for Det Blå Danmark

for at fastholde og udvikle Dan-

marks position som førende sø-

fartsnation, herunder de konkrete

elementer i lovforslaget.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Dansk Metal.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Dansk Metal.

Side 19 af 28

L 174 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Støtten er dog betinget af, at man

lever op til ordlyden fra aftalen om

erhvervs- og iværksætterinitiativer

om, at ”Det

skal sikres, at udvidelsen

af DIS-ordningen ligger i forlængelse af

arbejdsmarkedets parters arbejde, så der

laves en aftalemodel for skibe, som pri-

mært udfører de nu omfattede aktiviteter

på dansk sokkel. Aftalen skal sikre

overenskomstdækning og ordnede forhold

på arbejdsmarkedet.”.

Ændring af renten ved opkræv-

ning af personers skat

LO støtter ændring af renten ved

opkrævning af personers skat, så

dag-til-dag-renten og restskattetil-

lægget forhøjes, da dette vil øge in-

citamentet til at betale rettidig skat.

Maskinmestrenes For-

ening

Ifølge Maskinmestrenes Forening

vil en fjernelse af sømandsfradra-

get for søfolk på skibe registreret

udenfor EU/EØS begrænse mu-

lighederne for, at danske søfarende

maskinmestre og øvrige søfarende

kan sejle på fremmede flag (bortset

fra EU/EØS-flag), da det vil redu-

cere mulighederne for at opnå en

fornuftig indtægt efter skat. Der-

med begrænses jobmuligheder og

heraf følgende mobilitet.

Ifølge Maskinmestrenes Forening

kan det betyde, at de danske søfa-

rende ikke på samme måde som

nu, vil være i stand til at opnå øget

know-how og anden ikke ubetyde-

lig viden, som man senere kan få

gavn af i Danmark.

Det er ikke regeringens ønske at

fjerne sømandsfradraget for søfolk

på skibe registreret uden for

EU/EØS. EU-Kommissionens

har imidlertid påpeget, at det er i

strid med de maritime statsstøtte-

retningslinjer at give sømandsfra-

drag til søfolk, der arbejder om

bord på skibe indregistreret i 3.

lande.

I 2012 godkendte EU-Kommissio-

nen kun det forhøjede sømands-

fradrag for en periode på 5 år. Pe-

rioden udløb den 31. december

2016. Ordningen udgør derfor

ulovlig statsstøtte, medmindre EU-

Kommissionen godkender ordnin-

gen for en ny 5-årig periode.

En ændring af sømandsfradraget,

der bringer det i overensstemmelse

Side 20 af 28

L 174 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Maskinmestrenes Forening oplyser

i den forbindelse, at bl.a. Mærsk

Supply Service A/S har mange sø-

farende maskinmestre ansat under

Engelsk/Guernsey flag, der der-

med bliver omfattet af et Brexit.

Ifølge Maskinmestrenes Forening

synes forslaget om en reduktion af

”sømandsfradraget” at være di-

rekte modsat ønskerne om øget re-

kruttering til søfartserhvervet, og

kan desværre medvirke til, at der

fremover vil være færre, der arbej-

der som søfarende maskinmestre,

hvilket kan have en negativ betyd-

ning til rekrutteringen af seniorof-

ficerer til danske skibe.

Maskinmestrenes Forening fore-

slår, at ”det forhøjede sømandsfra-

drag” fastholdes i sin nuværende

form til gavn for rederierhvervet

og den løbende rekruttering hertil

samt den samlede beskæftigelse.

med de maritime statsstøtteret-

ningslinjer er således nødvendig,

dels for at sikre, at ordningen fort-

sat lovligt kan finde anvendelse for

danske søfolk på skibe indregistre-

ret i EU/EØS-lande, dels for at

forhindre at bl.a. danske rederier

risikerer at skulle tilbagebetale

ulovlig statsstøtte for danske sø-

folk på skibe, der er indregistreret i

tredjelande.

For så vidt angår Brexit henvises

der til kommentaren til hørings-

svaret til CO-Søfart.

SEGES

Grænserne på henholdsvis 10

pct. og 20 pct.

SEGES opfordrer til, at det i hø-

jere grad klargøres, hvorledes for-

holdet mellem 10 pct. grænsen og

20 pct. grænsen skal forstås. Et ek-

sempel til illustration heraf kunne

være følgende:

Primo et indkomstår tilbydes visse

udvalgte ansatte aktier til 10 pct. af

årslønnen. Betingelserne efter de

eksisterende regler i ligningslovens

§ 7 P, opfyldes. Senere samme år

tilbydes alle ansatte aktier svarende

til 8 pct. af lønnen. SEGES spør-

Hvis et selskab ønsker at give ak-

tier m.v. til en ansat således, at

denne i samme år får mere end 10

pct. af årslønnen, f. eks. 18 pct.,

skal mindst 80 pct. af selskabets

ansatte have tilbud om at erhverve

medarbejderaktier til en værdi af

18 pct. af årslønnen og ikke kun 8

pct.

Dette svarer til konsekvensen så-

fremt selskabet ikke i første om-

gang har tilbudt nogle ansatte ak-

tier til 10 pct. af årslønnen, men

Side 21 af 28

L 174 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ger, om det kun er den del, der lig-

ger mellem 10 pct. og 20 pct., der

skal tilbydes mindst 80 pct. af

medarbejderne, eller det i givet

fald er helt op til 18 pct. i eksem-

plet.

gerne vil give aktier m.v. til en

værdi af 18 pct. af årslønnen til en

eller flere ansatte. Så skal mindst

80 pct. af selskabets ansatte have

samme tilbud.

Bemærkningerne i det fremsatte

lovforslag er på dette punkt tyde-

liggjort.

Værdiansættelse af købe- og

tegningsrettigheder

SEGES henviser til lovforslagets

bemærkninger, hvoraf det fremgår,

at Ligningsrådet og Skatterådet har

godkendt flere metoder til værdi-

ansættelse. SEGES opfordrer kraf-

tigt til, at det lovfæstes, hvordan

værdiansættelsen af købe- og teg-

ningsretter skal ske, idet der ellers

er risiko for, at der opstår retsusik-

kerhed.

Det ligger uden for rammerne for

udmøntning af Aftale om er-

hvervs- og iværksætterinitiativer at

lovfæste, hvordan værdiansættel-

sen af købe- og tegningsretter skal

ske.

Værdiansættelse af købe- og teg-

ningsretter til aktier skal ske til

markedspris. Lignings- og Skatte-

rådet har gennem tiden godkendt

flere forskellige metoder til værdi-

ansættelse af købe- og tegningsret-

ter til aktier. Disse metoder er

hjælpemodeller, der ud fra de kon-

krete omstændigheder i de forskel-

lige ordninger er de bedst egnede

til at fastslå handelsværdien.

Det vil efter Skatteministeriets op-

fattelse hverken være hensigtsmæs-

sigt eller muligt i loven udtøm-

mende og entydigt at angive, hvil-

ken værdiansættelsesmetodeme-

tode der skal anvendes i alle prak-

tisk forekommende situationer.

Side 22 af 28

L 174 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Begrænsninger efter almene

kriterier

SEGES anfører, at der for så vidt

angår begrænsning efter ancienni-

tet i lovforslagets bemærkninger er

angivet, at op til 3 år er godkendt,

mens 4 �½ år ikke er godkendt. Det

giver så usikkerhed om de 1 �½ år,

der ligger ind imellem. Det kunne

af hensyn til retssikkerheden med

fordel præciseres, hvor grænsen

går i relation til dette.

SEGES anfører, at det i lovforsla-

gets bemærkninger vedrørende ar-

bejdstid er angivet, at et minimum

på 8 timer ugentligt er godkendt.

Det kunne af hensyn til retssikker-

heden med fordel præciseres, hvor

grænsen går i relation til dette.

SEGES anfører, at det med fordel

kunne beskrives noget om forhol-

dene, hvor der anvendes flere kri-

terier samtidig.

Begrænsninger efter almene krite-

rier følger praksis efter den dagæl-

dende ligningslovens § 7 A. Det

vurderes ikke hensigtsmæssigt at

justere praksis på udvalgte områ-

der i bemærkningerne til lovforsla-

get. Fastlæggelsen af rækkevidden

af almene kriterier sker mest hen-

sigtsmæssigt på baggrund af kon-

krete medarbejderaktieordninger.

Når der sker begrænsning af an-

satte efter almene kriterier, inde-

bærer dette, at de ikke indgår i den

gruppe af ansatte, hvoraf 80 pct.

skal have tilbud om at erhverve

medarbejderaktier. Det er således

ikke et krav, at der skal anvendes

ét kriterie. Der kan anvendes flere

kriterier, så længe afgrænsningen

samlet set kan betegnes som al-

men.

Renter ved personers skattebe-

taling

Samme bemærkninger angående

ændret forrentning ved opkræv-

ning af personers skat mv., som

ovenfor anført af Landbrug & Fø-

devarer.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Landbrug & Fø-

devarer.

Side 23 af 28

L 174 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

SFR Skattefaglig For-

ening

SFR Skattefaglig forening har in-

gen bemærkninger.

Søfartens Ledere

Udvidelse af DIS-ordningen

med søfolk, der arbejder på en

række specialskibe

Søfartens Ledere deler og støtter

regeringens ambition om, at fast-

holde og udbygge Danmarks glo-

bale position som maritim nation.

Søfartens Ledere ser de maritime

kompetencer, herunder sømands-

mæssig viden om drift og opera-

tion af skibe, som en yderst vigtig

del. Søfartens ledere mener også,

at særligt specialskibe er en del af

fremtidens skibsfart. Ifølge Søfar-

tens Ledere er det derfor vigtigt, at

sådanne skibe kommer ind i DIS

og kan være arbejdspladser og

kompetenceudvikling af danske

skibsofficerer og øvrige søfarende,

ligesom de kan være uddannelses-

pladser for fremtidens danske sø-

farende.

Herudover understreger Søfartens

Ledere ligesom tidligere et stærkt

ønske om, at uddybningsskibe

også omfattes DIS.

Et forslag om en udvidelse af DIS-

ordningen med uddybningsskibe

indgår ikke i Aftale om erhvervs-

og iværksætterinitiativer og er hel-

ler ikke nødvendigt af hensyn til at

bringe danske regler i overens-

stemmelse med EU-retten. Den

foreslåede udvidelse af DIS-ord-

ningen indgår derfor ikke i lov-

forslaget.

Side 24 af 28

L 174 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Sikring af rettigheder og sam-

menhæng til samfundet for be-

skæftigede i DIS.

Søfartens Ledere refererer tre Hø-

jesteretsdomme fra 2016 vedrø-

rende DIS-ordningen.

To af dommene drejede sig om,

hvorvidt Skatteministeriet havde

en forpligtelse til at påse, at den af-

talte nettoløn mellem Søfartens

Ledere og Danmarks Rederifor-

ening blev reguleret ved Forårs-

pakke 2.0.

Den tredje dom drejede sig om,

hvorvidt pensionsudbetalinger sva-

rende til pensionsindbetalinger fra

DIS-indkomst på en arbejdsgiver-

administreret pensionsordning, er

skatte- og afgiftsfrie efter pensi-

onsbeskatningsloven. I alle tre sa-

ger fik Skatteministeriet medhold.

Ifølge Søfartens Ledere strider

dommene mod hinanden. De op-

fordrer derfor på det kraftigste til,

at reglerne ændres, så pensionsud-

betalinger, der stammer fra pensi-

onsindbetalinger fra DIS-løn ikke

beskattes. I modsat fald er det Sø-

fartens Lederes opfattelse at DIS

nettolønssystemet ikke understøt-

ter pensionsopsparing og ikke be-

handler de søfarende i DIS lige

med lønmodtagere i almindelige

brutto ansættelsesforhold med

bortseelsesret ved beskatning af

pensionsbidrag.

For at DIS-ordningen finder an-

vendelse, er det et krav, at løn og

godtgørelser mv. er fastsat under

hensyn til skattefritagelsen. Netto-

lønnen fastsættes efter aftale mel-

lem søfolkenes faglige organisatio-

ner og rederierne. Herved er der

bl.a. også taget hensyn til uudnyt-

tede fradrag for indbetalinger til

arbejdsgiveradministrerede pensi-

onsordninger.

Herudover har rederierne og sø-

folkenes organisationer aftalt, at

søfolk, der er fuldt skattepligtige til

Danmark og har personlige indivi-

duelle fradrag, kan få udbetalt et

kompensationsbeløb svarende til

skatteværdien af de uudnyttede in-

dividuelle fradrag.

Udbetalingerne, der foregår i pri-

vat regi og er finansieret af de dan-

ske rederier, medfører bl.a., at sø-

folk, der indbetaler på privatteg-

nede skattebegunstigede pensions-

ordninger, vil blive kompenseret

for det individuelle fradrag, der

ikke kan udnyttes som følge af net-

toaflønningen.

Der er således allerede et system,

der sikrer, at søfolkene kompense-

res for den bortseelsesret og de

fradrag, som de ikke kan udnytte

som følge af nettoaflønningen ef-

ter DIS-ordningen. Regeringen har

derfor ingen planer om at indføre

en skattefritagelse for pensionsud-

betalinger til søfolk omfattet af

DIS-ordningen.

Side 25 af 28

L 174 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Søfartens Ledere gør i den forbin-

delse også opmærksom på, at DIS

på andre områder heller ikke be-

handler DIS ansatte lige med det

øvrige samfund. Fx har søfarende

ikke adgang til skattefri præmie,

hvis man som andre lønmodtagere

bliver længere på arbejdsmarkedet.

Fjernelse af registreringsafgif-

ten for skibe i DIS

Søfartens Ledere har ingen be-

mærkninger hertil.

Begrænsning af sømands fra-

draget

Søfartens Ledere kan ikke støtte,

at sømandsskattefradraget ændres,

til kun at omfatte danske søfolk

ansat i danske eller EU/EØS regi-

strerede skibe. Søfartens Ledere

mener, at forslaget skal trækkes til-

bage, og at Danmark i stedet må

tage en fornyet dialog med EU.

I det fremsendte høringsmateriale

på side 19-20 gengives det, at

kommissionen har påpeget ”at det

ikke er i overensstemmelse med de

reviderede maritime statsstøtteret-

ningslinjer fra 2004 at give stats-

støtte for arbejde på skibe, der er

indregistreret i tredjelande som

f.eks. Singapore”.

Søfartens Ledere er uenig med

EU-kommissionen heri og henvi-

ser til, at Højesteret ifølge Søfar-

tens Ledere i en af de tre oven-

nævnte Højesteretsdomme, udtaler

at statsstøtten i DIS ikke gives til

arbejdsgiveren men til den søfa-

rende. Søfartens Ledere mener på

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra CO-Søfart og

Maskinmestrenes Forening.

Det skal hertil bemærkes, at en be-

gunstigelse af søfolk i form af et

højere fradrag end andre lønmod-

tagere indirekte vil komme deres

arbejdsgivere til gode, da det for-

højede fradrag medfører, at ar-

bejdsgiveren vil kunne give disse

medarbejdere en lavere løn. Det

forhøjede sømandsfradrag var der-

for en ordning, der både skulle no-

tificeres og godkendes af Kommis-

sionen for at kunne træde i kraft i

2012, og som vil skulle renotifice-

res og godkendes af Kommissio-

nen hvert 5. år for fortsat lovligt at

kunne finde anvendelse.

Side 26 af 28

L 174 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

den baggrund, at det er den søfa-

rende, der er støttesubjektet og

ikke rederiet – også selvom den

søfarende arbejder på et skib ind-

registreret i Singapore.

Søfartens Ledere anfører, at hvis

sømandsskattefradraget fjernes for

danske søfolk i fri international

konkurrence om jobs, skaber det

en betydelige favorisering af søfolk

fra tredjeverdenslande, som i dag i

DIS statsstøttes af Danmark (god-

kendt af EU) med skattefritaget

nettoløn. I DIS er halvdelen af de

søfarende hverken danskere eller

EU/EØS borgere, jfr. Søfartssty-

relsens opgørelser for 2017.

Ifølge Søfartens Ledere burde

DIS-ordningen i stedet udvides,

således at danske søfolk fritages

for skat og kan arbejde på nettoløn

i hele verden. Den arbejdskraft

danske søfolk kæmper med om

beskæftigelse med internationalt

har næsten uden undtagelse skatte-

frihed i deres hjemlande, uanset ar-

bejdsgiverens nationalitet og hvil-

ket land skibene er indregistreret i.

I forlængelse heraf anfører Søfar-

tens ledere, at hvis ikke danske og

europæiske søfolk sidestilles med

resten af verden, vil Danmark og

EU tabe kampen om at have de

nødvendige maritime kompeten-

cer, og Danmark vil have svært

ved at indfri målet at fastholde og

udbygge Danmarks globale posi-

tion som maritim nation.

Ifølge Søfartens Ledere er udvidel-

sen af sømandsfradraget for dan-

ske søfolk i international fart, som

Der henvises til kommentaren til

CO-Søfart.

Side 27 af 28

L 174 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Kommissionen godkendte i 2012,

en del af en politisk aftale, hvor

man samtidig tillod at op til 40 pct.

af skibsførere i danske DIS skibe

ikke behøvede at opfylde nationali-

tetskravet om at have dansk eller

EU/EØS indfødsret. Søfartens

Ledere finder det naturligt, at dette

ændres tilbage til, at kun danskere

og EU borgere kan være skibsfø-

rere i danske skibe, hvis lovæn-

dringen gennemføres og begræn-

ser danske skibsførere og søfaren-

des konkurrencemuligheder glo-

balt.

Tinglysningsretten

Tinglysningsretten har ingen be-

mærkninger til forslaget.

Side 28 af 28