Det sidste punkt på dagsordenen er:

13) 1. behandling af lovforslag nr. L 174:

Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, ligningsloven, sømandsbeskatningsloven og tinglysningsafgiftsloven. (Bedre vilkår for tildeling af medarbejderaktier, udvidelse af DIS-ordningen med søfolk, der arbejder om bord på en række specialskibe, afskaffelse af registreringsafgiften for skibe i danske skibsregistre, ændret forrentning ved opkrævning af personers skat m.v.).

Af skatteministeren (Karsten Lauritzen).

(Fremsættelse 28.02.2018).

Forhandlingen er åbnet, og hr. Jesper Petersen fra Socialdemokratiet er allerede klar. Værsgo.

Tak. Lovforslaget har til formål at udmønte dele af den erhvervspakke, »Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer«, som er indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre. Vi er uenige i nogle dele af den pakke. Vi har jo længe selv efterspurgt, at der blev lavet sådan en, og ville ønske, at det var noget, der havde været en vilje fra regeringens side til at lave en bred aftale om. For vi har faktisk længe efterspurgt, at man fik taget nye initiativer til at styrke vækst og beskæftigelse. Der er så lavet en aftale, der ikke skulle være bred, og vi er lune på nogle af elementerne og ikke så lune på andre, og nogle af forslagene derfra kommer altså med det her lovforslag.

Henholdsvis udvides DIS-ordningen til en række specialskibe, registreringsafgiften på skibe fjernes, og sømandsfradraget begrænses til søfolk på dansk indregistrerede skibe eller EU- eller EØS-skibe. Regeringen foreslår at hæve grænsen for, hvor stor en andel af medarbejderes løn, der kan udbetales som medarbejderaktier til aktieindkomstbeskatning, og der bliver foreslået at øge og anvende renterne fra forskudsskatten til at finansiere erhvervspakken og den aftale om styrket kontrol og vejledning på skatteområdet, som vi er med i, og som vi længe har presset på for at få. Så det er mange forskellige elementer, der er i det, og jeg vil sige, at vi som sagt er glade for nogle af tiltagene i erhvervspakken. Vi er ikke så vilde med finansieringen, hvor der bl.a. kommer rigtig mange penge fra beskæftigelsesområdet.

Men koncentrerer vi os om DIS-ordningen, er der faktisk noget positivt at fremhæve. For lovforslaget indeholder en udvidelse af DIS-ordningen, der jo altså sørger for, at vi har dansk beskæftigelse for forskellige typer af søfolk, og den skal så udvides til en række specialskibe. Det er jo i bund og grund en statsstøtteordning til fordel for søfartssektoren. Ordningen medfører, at rederierne kan udbetale en skattefri nettohyre til de søfolk, der er omfattet af ordningen, og den nuværende ordning omfatter skibe til befordring af passagerer eller gods, bugser- og bjærgningsfartøjer og kabellægningsfartøjer. Man har så udvidet tonnageskatteordningen til en række nye aktiviteter, bl.a. vindmølle- og konstruktionsskibe. Det er ikke mindst noget, der fylder i den landsdel, jeg kommer fra, nemlig det sydjyske, og hr. Henning Hyllested, der træder ind i Folketingssalen netop nu, har jo arbejdet på Esbjerg Havn, hvor meget af det her arbejde altså foregår. Det er offshoreindustrien, altså en branche, der er vigtig for os, og som er i vækst, og hvor vi også som samfund og som land skal sørge for, at vi kan fastholde og styrke den danske offshoresektors konkurrenceevne på det globale marked, understøtte branchen, så vi kan være blandt de førende i verden, og sørge for, at der de steder, hvor branchen udvikler sig og udvider sig, også er danske lønmodtagere og danske virksomheder, som bliver styrket.

Derfor har vi længe været lune på en udvidelse af DIS-ordningen, som foreslås her. Det har bare været vigtigt for os, at det bliver sådan, at der er en ret for de faglige organisationer til at forhandle overenskomster for medarbejderne. Der er givet det tilsagn i erhvervspakken, og nu citerer jeg: »Det skal sikres, at udvidelsen af DIS-ordningen ligger i forlængelse af arbejdsmarkedets parters arbejde, så der laves en aftalemodel for skibe, som primært udfører de nu omfattede aktiviteter på dansk sokkel. Aftalen skal sikre overenskomstdækning og ordnede forhold på arbejdsmarkedet«.

Det mangler vi så at se her i lovforslaget. Jeg ved, at der er sendt et brev fra Dansk Metal og Danske Rederier, rederiforeningen, som efterlyser det her, og de har altså fundet en måde, som de mener at det kan gøres på. Det vil vi gerne bakke op om, og jeg håber, at ministeren vil give et tilsagn om, at han er enig i, at der skal laves den sikring af faglige rettigheder og ordnede forhold mellem arbejdsgivere og lønmodtagere på det her område. I så tilfælde bakker vi op om den her udvidelse og vil med den begrundelse også stemme for lovforslaget, ligesom vi er tilhængere af de ændringer af dag til dag-renten på skat, der ikke er betalt, og som man har finansieret dele af skattekontrolaftalen fra november med. Så på den måde er vi egentlig glade for den udvidelse, der skal ske af DIS-ordningen, og derfor vil vi også gerne stemme for det, selv om vi ikke er med i erhvervspakken. Selv om vi ser forskellige problemer, også med finansieringen af den, er det her altså noget, vi godt vil bakke op om.

En sidste ting, jeg kan nå at nævne, er det her med, at sømandsfradraget indskrænkes til skibe med EU- eller EØS-flag modsat den gamle ordning, der gjaldt alle søfolk. Der er blevet givet nogle kritiske høringssvar, bl.a. fra Dansk Metal, som ikke synes, at det er på sin plads, og at det vil være et problem for danske lønmodtagere, der arbejder på skibe, der er indregistreret under et andet flag. Der skulle regeringen jo nok have været mere vaks, i forhold til at der er en tvist med Kommissionen om, hvorvidt det er i strid med statsstøtteordningen, og der ville vi godt have, at regeringen kæmpede lidt hårdere for, at Kommissionen kunne godkende den nye 5-årige periode med den her ordning. Den har eksisteret, inden Danmark trådte ind i EF, og burde være mulig at forlænge. Så det skulle være sådan et kritisk punkt i forhold til en ellers positiv tagen imod det her lovforslag.

Tak for det. Der var ingen korte bemærkninger. Så vi siger tak til hr. Jesper Petersen, og velkommen til fru Pia Adelsteen fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. L 174 er jo en udmøntning af en aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer, som regeringen har lavet sammen med os i Dansk Folkeparti og Radikale Venstre. Det her forslag går så ud på, at der er mulighed for flere medarbejderaktier. Man går fra at kunne få 10 pct. af sin årsløn til 20 pct., vel at mærke hvis 80 pct. af medarbejderne får tilbuddet. Det er ganske glimrende. Så udvider man DIS-ordningen, så den også omfatter andre skibe end dem, der er på nuværende tidspunkt. Noget af det, jeg syntes var hyggeligt, var, at der stod »ishåndteringsskibe«. Det går jeg ud fra er isbrydere, men jeg syntes, at ordet var dejligt. Alt det her gør man selvfølgelig for at fastholde og styrke den danske offshoresektors konkurrenceevne. Så er der et punkt om, at man afskaffer registreringsafgiften for skibe i danske skibsregistre. Det er jeg også sikker på vil være medvirkende til, at vi får flere skibe med dansk flag, og det er ganske glimrende. Alt det her er vi med i.

Så er der en ting, som er kommet med i forslaget, som vi dog ikke er en del af, og det er det her med sømandsfradraget, som ændres, så det begrænses til søfolk, som arbejder på danske eller udenlandske skibe, som er registreret i EU- eller i EØS-medlemsstater. Jeg må indrømme, at jeg studsede lidt, da jeg så det, for det står jo meget klart og tydeligt. Det er så rart nok, at det ikke er en del af den her aftale, men at det så er kommet med i forslaget, undrer mig lidt. For man fjerner nu simpelt hen et fradrag for de sømænd, som arbejder på skibe, som ikke er under de her flag. Jeg har jo altid haft den idé, at man, når man er dansker og bor i Danmark, så har de samme fradrag, men det kan jeg så forstå at man ikke længere skal have. Det er i hvert fald noget, vi vil spørge ind til fra Dansk Folkepartis side, for det undrer mig for det første lidt, at det er med i det her forslag, men det undrer mig for det andet også, at man ligesom ikke har talt om det, kan vi sige.

Så har jeg yderligere et spørgsmål. Det har jeg lovet at tage med på vegne af fru Susanne Eilersen, og det er simpelt hen, fordi vi har haft nogle problematikker med folk, der arbejder på skibe, som er under DIS-ordningen, og som bliver skilt. Man får så at vide, at man skal betale et forhøjet børnebidrag, men det har simpelt hen været problematisk at opkræve det fra de her mænd, der så arbejder ude på bådene. Hvor stort problemet er, skal jeg ikke gøre mig klog på. Det er jeg sikker på at fru Susanne Eilersen er meget mere klog på end jeg, men jeg har i hvert fald lovet at stille et spørgsmål om det, så det kan ministeren også forvente. Jeg ved så ikke, om ministeren kan svare, men det må vi finde ud af.

Umiddelbart støtter vi selvfølgelig forslaget, men jeg vil tillade mig at stille nogle spørgsmål om det her med sømandsfradraget, som lige pludselig bliver fjernet.

Tak til fru Pia Adelsteen, og velkommen til fru Louise Schack Elholm fra Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Tak for det. Som det allerede har været nævnt, udmønter dette lovforslag dele af erhvervs- og iværksætteraftalen, som blev aftalt mellem regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale den 12. november 2017. De her ændringer vil gøre det nemmere og billigere at drive erhverv inden for søfarten.

Danmark er jo en af verdens førende søfartsnationer. Det vil vi fortsat gerne have lov til at være, og derfor er det vigtigt, at vi har nogle initiativer, som både kan fastholde og udvikle vores position og give bedre rammevilkår for det blå Danmark. Derfor foreslås det bl.a. at udvide DIS-ordningen med søfolk, der arbejder om bord på en række specialskibe. Vi kunne se, at vi havde ulige konkurrencevilkår i forhold til mange andre lande, så derfor har det været vigtigt også at have fokus på det. Så afskaffer vi registreringsafgiften for skibe i det danske skibsregister. Det vil reducere omkostningerne for rederierne ved at vælge at sejle under dansk flag og derved tiltrække nye skibe fra både danske og udenlandske rederier og dermed øge de maritime aktiviteter i Danmark.

Som det har været nævnt, justerer vi også reglerne for sømandsfradrag, så reglerne kun omfatter søfolk, der arbejder om bord på skibe med hjemsted i EU- og EØS-medlemsstater. Det er sådan set ikke noget, vi ønsker at gøre, men det har vi været nødt til at gøre ifølge EU-reglerne.

Så indeholder forslaget jo også, som flere har været inde på, en forhøjelse af grænsen for tildeling af medarbejderaktier til aktieindkomstbeskatning fra 10 til 20 pct., og det synes vi er rigtig positivt. For det er noget af det, der kan være med til at forbedre virksomhedernes mulighed for overlevelse. Særlig i opstartsfasen kan det tit være svært at finde finansiering til at give en tilstrækkelig attraktiv løn til at tiltrække de kapaciteter, der er brug for, for at kunne udvikle en nystartet virksomhed, og det her giver bedre muligheder for de her virksomheder.

Derudover foreslås det, at procentgodtgørelsen ved udbetaling af overskydende skat nedsættes, og at renten ved opkrævning af personers skat ændres, så dag til dag-renten og restskattetillægget forhøjes. På den baggrund vil jeg sige, at Venstre støtter lovforslaget.

Tusind tak til fru Louise Schack Elholm. Velkommen til hr. Rune Lund, Enhedslisten.

Tak for det. Det her lovforslag består jo af en række forskellige elementer. Det første er en forhøjelse af grænsen for tildeling af medarbejderaktier til aktieindkomstbeskatning, fra 10 pct. af årslønnen til 20 pct. af årslønnen, under forudsætning af at mindst 80 pct. af virksomhedens ansatte får tilbudt aktielønsordningen. Med de foreslåede regler, der ligger i lovforslaget, vil et selskab således kunne tilbyde medarbejderne aktier, køberetter til aktier, tegningsretter til aktier, uden indkomstbeskatning af den ansatte, til en værdi svarende til mellem 10 og 20 pct. af årslønnen, under betingelse af at de her minimum 80 pct. af selskabets ansatte bliver tilbudt den pågældende aktielønsordning. Det vil så også være sådan, at selskabet endvidere fortsat efter gældende regler vil kunne tilbyde udvalgte medarbejdere aktier svarende til maksimalt 10 pct. af årslønnen. Det vil altså sige, at forslaget udvider selskabers mulighed for at benytte medarbejderaktier til at aflønne deres medarbejdere.

Det koster 25 mio. kr. om året efter tilbageløb, og den udgift kommer jo, ved at løn bliver konverteret til medarbejderaktier, som ikke bliver indkomstbeskattet. I stedet vil man blive aktieavancebeskattet, når man afstår sine aktier. Beskatning af aktieindkomst er jo lavere end personlig indkomst. Den er 27 pct. eller 42 pct. sammenlignet med f.eks. en topskat på 56 pct. Det vil jo så være sådan, at højtlønnede, hvis det går godt med aktierne, vil få sig en klækkelig skattenedsættelse.

Vi ved, at det typisk er de højestlønnede, der får tilbudt aktier. Det forsøger lovforslaget at løse, ved at man, såfremt man aflønner med mere end 10 pct., så skal tilbyde muligheden til minimum 80 pct. af de ansatte. Det er jo sympatisk nok, men der er nok stadig væk 20 pct. på gulvet, som vil blive forbigået i det her, og derudover vil dem, der tjener mest i et firma, også kunne erhverve sig flest medarbejderaktier med den skattefordel, der er knyttet hertil. 20 pct. af 800.000 kr. er jo f.eks. mere end 20 pct. af 400.000 kr. Så det er igen et forslag, som giver de højestlønnede nogle fordele, også skattemæssigt, og det kan vi selvfølgelig ikke støtte.

Så er der tale om en udvidelse af DIS-ordningen til søfolk, som arbejder på en række specialskibe. Vi har det sådan fra Enhedslistens side, at vi jo ikke som sådan er imod DIS-loven, men vi er imod lovens § 10, stk. 2 og 3, som forhindrer danske faglige organisationer i at repræsentere og forhandle for søfolkene om bord på de DIS-flagede skibe. Og der er i DIS-lovens § 3, stk. 2, lavet en undtagelse – det er den såkaldte færge-DIS – som betyder, at færger mellem Danmark og Sverige, Tyskland, Norge og England ganske vist er omfattet af DIS, men med adgang til for de danske faglige organisationer at forhandle overenskomster for alle de søfarende om bord på færgerne.

Sådan som vi forstår det, er det tilsyneladende lykkedes de faglige organisationer – og det vil vi gerne rose dem for – at have fået sikret, at § 10, stk. 2 og 3, i DIS-loven ikke skal være gældende for denne DIS-udvidelse, som der er tale om her i forhold til specialskibene, altså at det vil være muligt at forhandle overenskomster. Hr. Jesper Petersen var også inde på spørgsmålet. Jeg tænker, at det er et lovforslag, som kommer fra erhvervsministeren, men vi kan da måske spørge skatteministeren i dag, om det er på vej, for de to ting hænger jo meget sammen i vores optik, og vi kan ikke se, at der er fremsat et lovforslag fra erhvervsministerens side, der sikrer dette. Det kan naturligvis være noget, vi har overset, men det er noget, som vi i hvert fald vil forfølge. Så er der det tredje, som bliver foreslået i lovforslaget, nemlig at afskaffe registreringsafgiften for skibe i danske skibsregistre. Det er måske ikke de store penge, der er tale om, men vi er ikke tilhængere af det. Hvorfor skal vi medvirke til en billigere adgang til et skibsregister, vi sådan set i grunden ikke er den stor fan af, og hvorfor skal rederierne slippe billigere endnu en gang?

I de to sidste elementer handler det ene om opkrævning af renter og dag til dag-renten og den forhøjelse, der sker. Det kan vi sådan set godt støtte i det omfang, det tilskynder til, at indkomstskatten bliver afregnet tidligst muligt. Til gengæld har vi et par spørgsmål i forhold til det femte og sidste element, nemlig begrænsningen af sømandsfradraget til søfolk, som arbejder om bord på skibe med hjemsted i Danmark eller i andre EU- og EØS-medlemsstater. Sådan som vi forstår det – det var også det, hr. Jesper Petersen rejste – så skulle det være EU-regler, der står i vejen for det her fradrag, og som nu vil kræve, at det skal sættes ned. Men hvad er den præcise argumentation for det? For danske søfarende har jo haft sømandsfradrag, også under andre flag, længere end Danmark har været medlem af EU. Vi synes også, der er noget problematisk i det her, i og med at beløbet for langfarten netop blev sat op i 2011 til 105.000 kr. som en del af forliget omkring udvidelsen af adgangen til at anvende ikkedanske skibsførere i danske skibe, den såkaldte 40-procentsregel. Vi har jo også nogle meget kritiske høringssvar her, så skatteministeren må godt lige gå lidt dybere ind i, at der ligger nogle politiske aftaler omkring det her. Der er måske noget uafklarethed omkring EU-lovgivningen, og hvorfor vil man så på nuværende tidspunkt lægge sig fast her? Der er i hvert fald nogle ting, som vi gerne lige vil have undersøgt og spørge ind til i forbindelse med udvalgsarbejdet.

Tak til hr. Rune Lund. Der er ingen korte bemærkninger. Vi går videre til det ærede medlem hr. Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance.

Tak til den ærede formand. Forslaget her gennemfører en række elementer fra erhvervs- og iværksætteraftalen på skatteområdet. Det drejer sig om endnu bedre muligheder for tildeling af medarbejderaktier, en udvidelse af DIS-ordningen, en afskaffelse af registreringsafgiften for skibe i danske skibsregistre, og så forhøjer forslaget renten for ikke at have forskudsregistreret korrekt.

Vi synes særlig, det er positivt, at der gives gode vilkår for at tildele medarbejderaktier. Det kan være rigtig vigtigt for især iværksættervirksomheder, at man har den her mulighed. Hvis man ikke har en stor likviditet og har brug for højt specialiseret arbejdskraft, kan det være en rigtig god løsning at kunne tildele en del af lønnen som en andel i virksomhedens indtjeningspotentiale. Vi synes samtidig, at der er rigtig positive perspektiver i, at man er medejer af den virksomhed, som man arbejder i.

Samlet set kan vi støtte forslaget.

Tak til hr. Joachim B. Olsen. Og velkommen til hr. René Gade fra Alternativet.

Forhandlingerne af den her erhvervs- og iværksætteraftale fra efteråret var vi egentlig rigtig glade for også at blive inviteret til og bidrage til. Vi var ikke med så længe; det var jo vores egen skyld, kan man sige, for vi havde nogle ønsker til pakkens indhold, som ikke kunne honoreres umiddelbart. Men som Socialdemokratiet, tror jeg det var, sagde før, kunne man godt have ønsket, at man havde lavet en bredere aftale her og havde klippet en hæl nogle flere steder, sådan at der kunne have været mere bred opbakning til den her pakke, for den har været længe ventet. Derfor skal der også lyde ros til regeringen for at være kommet med en pakke på området, som vi så kan være uenige i.

Jeg var mere stålsat i forhold til at sige, at Alternativet var imod, før vi lige fik gået tingene godt igennem her de sidste par dage i forhold til det her konkrete lovforslag. Jeg tror stadig væk, vi ender med at være imod, i og med at der er en del af den statsstøtte – som det nærmest er – til skibene og rederierne, som vi ikke helt kan stå inde for. Den skulle nok i højere grad have været tilpasset en bæredygtig profil, så de støtteordninger, man lavede, ikke i så høj grad varetog den sorte energis interesser. Men da jeg gik mine svar tilbage fra forhandlingerne i efteråret igennem, kunne jeg også se, at det var et af de steder, hvor vi havde sagt: Okay, det kunne vi måske godt bide i os, hvis det andet så fornuftigt nok ud.

Medarbejderaktieordningen synes jeg man har landet et ret fornuftigt sted; vi ville hellere have haft, at alle medarbejdere fik mulighed for det, men 80 pct. er alligevel en fornuftig grænse. Der tror vi så meget på iværksætteriet. Jeg ved godt, at det også er større erhvervsvirksomheder, der får mulighed for at benytte sig af det her, og fred være med det, det er også fornuftigt for dem. Det kan jeg også se i flere af høringssvarene at der er bred enighed om. Der vil vi godt bakke op om en sådan ordning i forhold til medarbejderaktierne, selv om der bliver skabt en øget ulighed ud fra det, kunne jeg forestille mig. Men vi tror så meget på iværksætteriet som drivkraft og medejerskabet i virksomhederne, at det vil vi godt stå på mål for alligevel. Vi skal så lige hjem at kigge på, om DIS-aftalen rent faktisk er lige så næsten rosenrød i de tilpasninger, der er blevet lavet, som det lyder til at den er.

Jeg kunne virkelig godt tænke mig at kunne bakke op, om end ikke andet så i forhold til enkeltelementet om medarbejderaktierne. Så vi vil gå langt for at se, om vi kan tilnærme os. Men vores modstand mod hele erhvervs- og iværksætteraftalen var netop, at den simpelt hen var enormt skæv, altså en helt skæv omfordeling, i forhold til hvad vi gerne ville i samfundet, på trods af at vi ville gå langt for at støtte iværksætteriet og medejerskabet for mange mennesker i Danmark i de virksomheder, de arbejder i. Men vi synes, at man har nærmet sig noget fornuftigt på flere områder, og der er et par af elementerne i det her lovforslag, som ikke har været sådan kæpheste for os.

Det er nok for meget at håbe på at få et ændringsforslag igennem, der også skulle støtte den bæredygtige omstilling over for de her rederier. Men vi kan da prøve, og så må vi se, om vi nærmer os et ja. Umiddelbart er vi skeptiske over for lovforslaget i sin helhed.

Hr. Jesper Petersen.

Jeg fornemmer på hr. René Gade, at der er sådan en åben og lidt søgende tilgang til lovforslaget. Jeg synes, at man skal genoverveje det, når det kommer til spørgsmålet om DIS-ordningen, for det her med at sige, at det er sorte arbejdspladser, mener jeg faktisk ikke er rigtigt. Det er jo ikke mindst, fordi der er en vækst inden for den grønne offshoresektor, altså vindmøller på havet osv., og Danmark har været drivende i den udvikling. Hvis vi også vil have arbejdspladserne, der følger med, så skal vi gøre nogle ting med vores beskatning af de søfolk, og det er jo egentlig det, der foreslås her. Det afgørende er, at der bliver ordentlige faglige rettigheder for dem, når man udvider DIS-ordningen. Så hvis man kan få det, og det tilsagn håber jeg skatteministeren og erhvervsministeren kan give, så vil jeg egentlig anbefale det, fordi vi så netop kan få gavn af den grønne udvikling, også i forhold til arbejdspladser, hvis Alternativet vil være med på den. Jeg er lidt mere skeptisk over for det med medarbejderaktierne, i forhold til at der så åbner sig nogle skattefritagelsesmuligheder, som jeg synes vi har grund til at følge med i. Men ved DIS-ordningen mener jeg faktisk der er nogle grønne arbejdspladser at høste.

Ordføreren.

Præcis – og der er jeg simpelt hen ikke nok nede i materien til at vide, om det helt præcis er, som hr. Jesper Petersen siger. Men ja, det ville da være fint at kunne gå med, når vi nu ikke har så store problemer med medarbejderaktieordningen. Det er jo ellers noget, vi normalt ville kigge skævt til, fordi der i det er en ulighedskabelse og en forfordeling, fordi en række medarbejdere normalt er mere privilegerede i virksomhederne end andre.

Så ja, lad os da håbe det. Jeg har ikke fået mandat fra gruppen til at gå videre på den her front endnu. Jeg tror, jeg har udlagt det lidt mere skeptisk indtil nu, men det kan da være, at vi bliver klogere.

Tak til hr. René Gade, og velkommen til hr. Andreas Steenberg fra Radikale Venstre.

Set med radikale øjne er det her nogle skattetiltag, som vil være med til at skabe udvikling og job i modsætning til det lovforslag, vi diskuterede før det her. Derfor er vi glade for at være med i den politiske aftale, som ligger bag lovforslaget, og jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke regeringen og Dansk Folkeparti for samarbejdet om de her initiativer.

Vi synes, det er en god idé at gøre det mere attraktivt at have medarbejderaktier, for det kan være med til at fremme iværksætteri, og det kan også være med til at fremme, at medarbejdere er med til at eje virksomheden og dermed også får del af det overskud, der kan opstå, når en lille virksomhed forhåbentlig vokser sig større. For en lille iværksættervirksomhed kan det være en del af lønpakken, så man kan tiltrække dygtige mennesker til virksomheden. Det kan være, at man til at starte med ikke kan give så høj en løn, men så kan man give et medejerskab af virksomheden, og så kan den pågældende medarbejder få del i det overskud, der kan komme hen over årene, hvis virksomheden vokser. Det synes vi er en god mulighed for at få skabt nye virksomheder og også få skabt udvikling i nogle af de nye virksomheder, der er.

Vi er også store tilhængere af, at vi får flere skibe ind i det, der hedder DIS-ordningen, altså en attraktiv skatteordning for skibe. Det er jo bl.a. skibe, der arbejder inden for vindmøllebranchen og med havvind, og derfor er jeg ikke enig i, at det er sorte arbejdspladser. En stor del af den følgeindustri, der er kommet, fordi vi har været forrest med havvind i Danmark, er derimod grønne arbejdspladser. Så vil det selvfølgelig være en god idé, at også de skibe kommer under dansk flag og man kan få danskere på skibene og disse forhåbentlig også kan blive vedligeholdt i danske havne, så der kan blive skabt arbejdspladser dér. Det kan måske også være med til, at nogle virksomheder kunne finde på at byde på havvindmølleparker i andre lande, og så kunne det være, at aktiviteten foregik ud fra eksempelvis Esbjerg Havn eller et andet sted, som har været dygtige til det. Så vi synes, det er et godt, grønt jobtiltag at tage de skibe med ind i DIS-ordningen, og det er vi også rigtig glade for.

Samlet set kan vi støtte lovforslaget.

Der er en kort kommentar fra hr. Henning Hyllested.

Det er bare en kommentar til hele den der diskussion om grønne og sorte arbejdspladser, altså noget af det sidste, som hr. Andreas Steenberg også tager op her. Det er jo rigtigt nok, at nogle af de specialskibe, som man vil udvide DIS-ordningen med, arbejder i vindmølleindustrien. Men de fleste af dem arbejder altså i olie- og gasindustrien og med olie- og gasudvinding. Så det må man jo alt andet lige trods alt kalde sorte arbejdspladser.

Så har vi både grønne, sorte, hvide arbejdspladser. Gad vide, om der også er røde arbejdspladser?

Det må I snakke om i Enhedslisten, men det er jo heller ikke det, hr. Henning Hyllested siger. Der, hvor vi bare tror i Radikale Venstre at fremtiden ligger, er jo at gøre Nordsøen til et område, hvor vi har endnu mere havvind. Det er i hvert fald vores politik, og der må man jo sige, at olie- og gasforretningen stille og roligt er under afvikling. Jeg tror, at det er i 2040. Jeg kan i hvert fald huske, at hr. Henning Hyllested og jeg har lavet en togfond på et tidspunkt, og der regner man jo med, at olien er udtømt i 2040. Så tror jeg, at det bliver havvind, og det er jo med de briller, at vi gerne vil være med til at lave den her ordning, fordi jeg tror, at der kommer mere af det i fremtiden end olie og gas.

Tak til hr. Andreas Steenberg, og velkommen til Anders Johansson fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Lovforslaget her er jo, som flere har været inde på, en udmøntning af den erhvervs- og iværksætterpakke, som vi indgik aftale om i november sidste år, så det er jo selvfølgelig et rigtig godt lovforslag.

Det, jeg først vil nævne, som vi er rigtig glade for i Det Konservative Folkeparti, er selvfølgelig, at det er lykkedes at få udvidet DIS-ordningen, sådan at danske søfolk fremover bliver mere attraktive, f.eks. i offshore-sektoren i Nordsøen. Det kan være inden for specialskibe, olie/gas eller i offshore-vind eller andre specialskibe. Det er simpelt hen rigtig, rigtig vigtigt, at vi har gode vilkår for vores søfolk, for deres kompetencer er vigtige, hvis vi skal bevare Danmarks position i den maritime branche.

Det Blå Danmark beskæftiger samlet set omkring 100.000 og eksporterer for over 200 mia. kr. årligt. Mange af de kompetencer, der er brug for i rederierne, hos reparatørerne på værfterne og hos underleverandørerne udvikles på havet, og derfor er det også fødekæden til hele branchen. Hvis man ikke foretager den her udvidelse af DIS-ordningen, vil risikoen være, at danske søfolk gradvis vil blive udkonkurreret af udenlandsk arbejdskraft. Derved vil den landbaserede del af branchen også kunne se frem til, at vigtige kompetencer forsvinder til udlandet. Så derfor er udvidelsen af DIS-ordningen rigtig, rigtig vigtig.

Et andet element i lovforslaget vedrører også vores maritime branche, og det er afskaffelsen af registreringsafgiften for handelsskibe, når man registrerer dem i det danske skibsregister. Det er vigtigt, at Danmark forbliver en attraktiv flagstat for både danske og udenlandske rederier; ikke kun fordi dannebrog er det smukkeste flag at hænge ud agter på et skib, men også fordi det medvirker til at koncentrere kompetencerne inden for det maritime område omkring Danmark. I dag er Danmark den 13. største søfartsnation målt på registreret tonnage i skibsregistret. Vi er den 6. største søfartsnation i verden på opereret tonnage.

Men jeg synes også, at vores ambitioner skal række til mere end det, så med den lempelse, som vi har aftalt at gennemføre her med registreringsafgiften, så har det allerede betydet, at flere rederier faktisk har valgt at indflage skibe i det danske skibsregister. F.eks. har Mærsk valgt at indregistrere nogle specialskibe, og Lauritzen har også siden offentliggørelsen af erhvervs- og iværksætterpakken kvitteret med at meddele, at de påtænker at indflage skibe under dansk flag. Så det er jo supergodt og et tegn på, at den her pakke virker.

Man kan sige, at jo større volumen, der kommer i det danske skibsregister, jo flere muligheder får vores søfolk også for at komme ud på forskellige skibe og dermed også udvikle nogle forskellige kompetencer inden for branchen, som vi kan gøre gavn af til at udvikle vores erhverv på længere sigt.

Begge de her elementer er også noget, som det maritime vækstteam har peget på i de anbefalinger, som de har afrapporteret i foråret sidste år. Og det er jo egentlig godt, kan man sige, at et flertal nu har lyttet til de anbefalinger og forhåbentlig vedtager det her lovforslag.

Så er der den del omkring medarbejderaktier, som også har været nævnt af flere, og det er selvfølgelig også noget, vi synes er positivt. Man kan forestille sig i forbindelse med en startup, at der kan være behov for, hvis likviditeten måske er stram, at aflønne nogle medarbejdere, som har nogle særlige kompetencer, med medarbejderaktier, sådan at man kan tiltrække noget kvalificeret arbejdskraft til at starte op med. Det er tit de udfordringer, som startup-virksomheder står med, nemlig at det kan være svært at tiltrække kvalificeret arbejdskraft eller nogle med særlige kompetencer. Og der kan den her aflønningsmetode jo være rigtig fin for en startup-virksomhed med begrænset likviditet.

Med de bemærkninger vil jeg bare sige, at vi selvfølgelig støtter lovforslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Henning Hyllested.

Det er mere i forhold til, at hr. Anders Johansson bruger den der argumentation med, at danske søfolk bliver mere attraktive og det jo kun er supergodt, hvis det her så fører til, at det så rent faktisk er danske søfolk, der bliver beskæftiget på de der specialskibe. Men det var jo den samme argumentation, man brugte i sin tid, da man skabte DIS-registeret tilbage i 1988. Det var jo nøjagtig den samme argumentation, at den her nettolønsordning osv. ville sikre danske arbejdspladser. Men det er jo gået stik modsat. Der er jo på det, vi kalder langfart, praktisk talt ikke nogen danske søfolk tilbage. Der er slet ikke nogen på dækket, der er nogle maskinmestre, og der er såmænd også nogle navigatører, om end opgivelsen af nationalitetskravet i sin tid også betød, at der heller ikke er så mange skibsførere osv. beskæftiget på de DIS-skibe. De er også blevet udfaset i et vist omfang.

Ordføreren.

Der er jo kommet færre danske søfolk. Det er jeg sådan set enig med spørgeren i. Jeg tror, at løsningen på den udfordring er, at vi skal have gang i fødekæden, at vi skal have uddannet flere danske søfolk, for det er jo ikke sådan, at danske søfolk går ledige. Nogle er gået i land, og andre er til søs stadig væk på de arbejdspladser, der er, men det er jo ikke sådan, at der er en stor ledighed blandt danske søfolk. Derfor vil jeg bare sige, at når vi oplever, at der er kommet færre danske søfolk ude på skibene, er det, fordi der igennem alt for lang tid er blevet uddannet for få. Så jeg tror sådan set, at løsningen på at få styrket de danske kompetencer inden for det maritime område, også ude blandt søfolk, er at få uddannet nogle flere og få gjort det danske skibsregister bredere, få en større portefølje af skibe ind i det danske skibsregister, sådan at man også kan udvikle flere kompetencer inden for det maritime område, både i specialskibe og i almindelig langfart f.eks., men jeg tror bare, at det er vigtigt, at vi får uddannet nogle flere. Det tror jeg er løsningen.

Spørgeren.

Det kan jeg bestemt ikke være uenig i. Det synes jeg er godt. Der er lidt det problem, at det jo er rederierne, der selv sidder på de der uddannelsespladser og selv bestemmer over dem. Vi kan dårlig nok få tallene på, hvordan og hvorledes det ser ud, fra dem. Men okay, jeg er helt enig i, at der skal uddannes nogle flere søfolk. Men der skal jo også være job til dem, og det er her, det kniber. Og der er det, at jeg siger, at der gør DIS jo ingen forskel. Der er ikke nye job i DIS i sig selv. Tværtimod har udviklingen siden 1988 vist, at det er der ikke. Så kan man sige, at de f.eks. kan tage beskæftigelse på skibe under fremmed flag. Her er man så et andet sted i lovforslaget i færd med at beskære det sømandsfradrag, som de kan få ved at være beskæftiget på et skib under fremmed flag, selvfølgelig medmindre det er under EU/EØS-flag.

Ordføreren.

Jeg er simpelt hen ikke enig med hr. Henning Hyllested i, at det her ikke skaber danske jobs. Det her betyder jo netop, at danskerne ude i den virkelige verden, ude på skibene, alt andet lige bliver mere attraktive som arbejdskraft, hvis de kan gå ud og konkurrere på nettoløn i stedet for bruttoløn. Så alt andet lige vil det her skabe danske jobs. Jeg er godt klar over, at det ikke er sådan, at der brutto bliver flere jobs, men danskerne får bedre adgang til de jobs, i og med at de kommer på en nettoløn. De bliver billigere i forhold til de udenlandske kollegaer, de har.

I forhold til det her med begrænsning af sømandsfradraget deler jeg sådan set den frustration, som flere har nævnt her i dag fra talerstolen. Som jeg forstår det, er det et krav fra EU – jeg tror, at skatteministeren vil redegøre nærmere for detaljerne i det. Men det er simpelt hen et krav, som gør, at man risikerer, at rederierne skal tilbagebetale det som ulovlig statsstøtte, hvis den her ordning fortsætter. Sådan har jeg forstået det, men jeg er sikker på, at skatteministeren kan redegøre nærmere for det.

Tak. Der er heller ikke flere bemærkninger, så det får vi en afklaring af om et øjeblik, når skatteministeren kommer på talerstolen. Værsgo.

Tak, formand. Nogle gange er forventningens glæde jo den største, men jeg vil dog prøve at leve op til det, der er efterspurgt, nemlig at redegøre for det og de andre spørgsmål, som er stillet under behandlingen.

Men jeg vil godt starte med at takke for modtagelsen af lovforslaget, som jo heldigvis er mere positiv end modtagelsen af det tidligere. Vi gennemfører jo, som en række ordførere også var inde på, en række af elementerne fra erhvervs- og iværksætterpakken fra efteråret, som regeringen lavede med Dansk Folkeparti og De Radikale. Og det er jo kun glædeligt, at flere vil stemme for – hvis ikke hele lovforslaget, så dele af det.

Aftalen skal forbedre – det er i hvert fald det politiske mål – erhvervsvilkårene i Danmark ud fra en betragtning om, at det er erhvervslivet, der skaber store dele af den værdi, der har været grundlaget for vores velstand og for vores velfærd. Regeringen har et ønske om at gøre samfundet rigere, gøre samfundskagen større, og det gør vi ved at sikre gode vilkår, vækst, og arbejdspladsskabelse i det private erhvervsliv. Og derfor er det helt centralt, at Danmark har et stærkt erhvervsliv – ikke bare i dag, men også i de kommende år.

Et eksempel på nogle af de ting, vi laver om, er udvidelsen af virksomhedernes mulighed for at tildele medarbejderaktier. Det giver – som en række ordførere også har været inde på – en mulighed for at motivere, aflønne og dele ejerskabet af en virksomhed med medarbejderne, forhåbentlig til gavn for såvel virksomheden som de ansatte. Og særlig i start-ups eller i mindre og mellemstore virksomheder kan det være en helt central del af lønpakken og muligheden for at tiltrække den arbejdskraft, der skal til for at udvikle virksomheden og vækste virksomheden. Og derfor har det været efterspurgt, at vi har gode, fornuftige og rimelige vilkår for medarbejderaktier i Danmark. Det får vi bl.a. med det forslag, som ligger her, og de udvidelser, der ligger i det. Vi vil forbedre vilkårene for medarbejderaktier yderligere i den kommende folketingssamling, hvor vi vil målrette yderligere lempelser af muligheden for tildeling af medarbejderaktier til nye små virksomheder, som det ligger i aftalen.

Et andet eksempel er udvidelse af DIS-ordningen, hvor vi i Danmark, som også De Konservatives ordfører var inde på, ønsker ikke bare at fastholde, men også at udbygge vores position som maritim nation på det globale marked. Og der er det nødvendigt – det er et vilkår – at det skal være attraktivt for søfolk at arbejde om bord på danskflagede skibe. I stedet for at sikre, at danskejede skibe sejler under et flag, der ikke er Dannebrog, skal vi være konkurrencedygtige, så ikke bare danskejede skibe, men også udenlandsk ejede skibe ønsker at sejle under dansk flag.

Derfor udvider vi nettolønsordningen for søfolk – det, der kaldes DIS-ordningen – så ordningen fremover også kan anvendes af søfolk, der arbejder ombord på en række specialskibe. Det er ændringer, der kan matche lignende ordninger, som udbydes i nogle af vores nabolande, og som styrker den danske offshoresektors konkurrenceevne på det globale marked. Hvis vi ikke lavede de her udvidelser, ville vi ikke kunne være konkurrencedygtige i forhold til den globale konkurrence, der er på det maritime område. Samtidig afskaffer vi registreringsafgiften for alle skibe i det danske skibsregister. Afskaffelsen bidrager til, at flere skibe forhåbentlig vil blive indflaget til at sejle under dansk flag.

Samlet set bidrager initiativerne i lovforslaget til at understøtte et stærkt erhvervsliv, og det er, som jeg sagde indledningsvis, en vigtig prioritet for regeringen.

Så er der spørgsmålene, som der er stillet, hvor jeg kan sige, at regeringen – og i øvrigt de partier, der står bag aftalen – lægger vægt på, at en udvidelse af DIS-ordningen sker på baggrund af en overenskomstaftale mellem arbejdsmarkedets parter. Regeringen har derfor i regi af Erhvervsministeriet og erhvervsministeren opfordret arbejdsmarkedets parter i det, der hedder DIS-kontaktudvalget, til at finde en løsning, som sikrer danske arbejdsvilkår på de skibe, der bliver omfattet af en udvidelse af DIS-ordningen.

Regeringen har modtaget et forslag til en lovbaseret løsning, som parterne i DIS-kontaktudvalget bakker op om, og regeringen vil derfor se nærmere på forslaget, og vi vil drøfte det med aftalepartierne. Og det er min, og erhvervsministeren forventning, at et lovforslag til sikring af arbejdsvilkårene vil blive fremsat i Folketingets åbningsuge i efteråret, efter at det selvfølgelig har været i høring. Så det skulle gerne besvare det spørgsmål. Der er enighed blandt arbejdsmarkedets parter i DIS-udvalget, og regeringen vil ophøje forslaget til et lovforslag, som fremsættes i Folketingssalen i næste samling.

Så er der spørgsmålet om de her stramninger, som bl.a. Dansk Folkepartis ordfører var inde på, altså stramninger for nogle søfolk. Og det er sådan – og det var De Konservatives ordfører også inde på – at DIS-ordningen er statsstøtte. Der findes i hvert fald to slags statsstøtte, nemlig lovlig statsstøtte og ulovlig statsstøtte. Hvis man bliver dømt for ulovlig statsstøtte, skal man tilbagebetale den støtte, der har været, og det vil ikke bare ramme den danske stat, men også nogle af de her rederier, som har modtaget ulovlig statsstøtte. Derfor skal vi sørge for at holde os inden for, hvad der er lovligt, og derfor er vi jo i dialog med Kommissionen.

Reglerne i forhold til statsstøtte på søfartsområdet er mere lempelige end normal statsstøtte, fordi EU anerkender, at vi med hensyn til søfart og det maritime er globalt konkurrenceudsat. Så der er mulighed for nogle ting, hvor der er lidt mere fleksibilitet. Men Kommissionen har sagt meget klart nej til nogle af de ting, vi har ønsket, og derfor er der jo samlet set nogle udvidelser i lovforslaget, der ligger her, med specialskibe, men altså også nogle stramninger, hvor Kommissionen klart har sagt til os: Det her kan vi ikke tillade. Og hvis vi fortsætter med det, risikerer vi, at der vil blive indledt en sag mod Danmark. Så de stramninger, der er heri, er ikke udsprunget af et politisk ønske om at stramme, men af en henstilling fra Kommissionen.

Samlet set synes jeg, det er et fornuftigt forslag, hvor der er balance, og man kan også læse i høringssvarene, at det er den maritime sektor enig med regeringen og aftalepartierne i. Og derfor håber jeg, at der med den afklaring af de her ting kan være bred opbakning til lovforslaget. Men jeg skal selvfølgelig gerne svare på spørgsmål her såvel som i den lovbehandling, som følger.

Hr. Jesper Petersen.

Jeg vil lige spørge ind til det tilsagn, ministeren giver. Jeg fornemmer, at det er godt forberedt – det er jo en oplæsning – men jeg vil bare være sikker på, at vi når at komme igennem med, at der faktisk bliver faglige rettigheder og muligheder for, at fagforeninger og arbejdsgivere har egentlige forhandlinger og drøftelser om, hvad det er for nogle vilkår, der skal gælde for de medarbejdere, der så vil blive ansat under en udvidet DIS-ordning. Det er vigtigt for os. Jeg synes egentlig, det er rosværdigt, at vi på den måde kan have en kontakt med branchen og sige: I må forliges og blive enige om, hvordan vi kan gøre det her, og så vil vi godt politisk arbejde med. Det har de leveret på, og jeg synes, det er konstruktivt med det brev, vi sender.

Skatteministeren sagde, tror jeg, at man ville se positivt på det. Man plejer at have sådan nogle formuleringer, der ligesom kan lede i retning af, at vi kan være sikre på, at det faktisk kommer til at ske. Og det vil jeg bare lige bede skatteministeren om at bekræfte, altså at det er med stor sikkerhed, at vi kan regne med, at der kommer den tilføjelse.

Ministeren.

Jeg kunne ikke forestille mig andet, men altså, vi skal selvfølgelig drøfte det med aftalepartierne. Som jeg forstår det, foregår det i regi af erhvervsministeren, men det er min klare forventning, at det indgår som led i lovforslag i næste samling, gerne i åbningsugen. Som jeg forstår det, vil det ikke være lovforslag på mit område, altså skatteministerens område, men på, tror jeg, erhvervsministerens område. Jeg har ikke personligt set brevet og forslaget, men hvis der er enighed i DIS Kontaktudvalget, er det jo naturligt at gøre det til lov.

Jeg skal også lige benytte lejligheden til at svare på det, jeg ikke kunne svare helt klart på før, om, hvorfor vi strammer op på det. Det er dels for at sikre, at det fortsat er lovligt at give forhøjet sømandsfradrag til danske sømænd på EU/EØS-indregistrerede skibe, dels for at undgå, at danske rederier med danske søfolk på skibe indregistreret i tredjelande risikerer at skulle tilbagebetale ulovligt modtaget statsstøtte – tilbage fra januar 2017 – og så laver man altså den her opstramning, som Dansk Folkepartis ordfører var skeptisk over for, men som er, hvis ikke man vil risikere, at rederierne såvel som staten kommer i klemme, nødvendig at gennemføre.

Hr. Henning Hyllested.

Jeg vil godt fortsætte lidt i det spor, som hr. Jesper Petersen har lagt ud. Det, som arbejdsmarkedets parter på det her område – det er Danske Rederier og Rederiforeningen af 2010 og Metal Søfart – har fundet frem til, er et meget, meget konkret forslag, som udbygger det, der hedder § 3 i DIS-loven. Det er sådan en undtagelsesbestemmelse fra det, der hedder § 10 i DIS-loven, som jo gør, at danske faglige organisationer ikke kan repræsentere søfolk om bord på skibe under DIS-flag. Så det er et meget konkret forslag, der er fremsat, og det er derfor, at man kunne undre sig over, at lovforslaget skal vente helt til den nye samling, når det er så konkret, som det er.

Jeg bemærkede jo også, at ministeren sagde, at det ville man selvfølgelig se på og drøfte. Der må jeg bare have opklaret, om det er, fordi det er det, ministeren kan sige, når det ligesom ikke er på hans område, hans ressort, for ikke at sige for meget i sådan en situation. Vi er meget opmærksomme på det her, fordi man kan sige, at hele udvidelsen af DIS-ordningen med de her nye specialskibe jo netop hviler på, at der er en aftale arbejdsmarkedets parter imellem, men altså også mellem parterne og regeringen.

Jeg synes, at det er rigtig, rigtig vigtigt at få slået fast, at det er der ikke tvivl om. Efter det her kan man jo begynde at spekulere, om vi bare får udvidelsen af DIS-ordningen med nettoløn, og så får vi ikke lige det andet med i en ordentlig version, om jeg så må sige.

Ministeren.

Af hensyn til at sikre en hurtig afvikling af lovforslaget skal jeg svare kort på spørgsmålet, og det korte svar er: Ja, og når jeg tager et forbehold, er det, fordi det ikke hører med til mit ressort som skatteminister. Hvis hr. Henning Hyllested vil have et mere uddybende svar, kan han stille et skriftligt spørgsmål, og så er jeg sikker på, at vi kan indhente bidrag fra erhvervsministeren, der også er optaget af, at det her lykkes. Derfor kan jeg ikke forestille mig andet, end at det vil ske.

Spørgeren.

Jamen det vil jeg gøre, for det er klart, som jeg også sagde før, at hele opbakningen til DIS-udvidelsen, som jo er så vigtig for branchen, som den giver udtryk for, jo står og falder med, om man får den her undtagelsesbestemmelse – så det er nok så vigtigt.

Jeg vil lige føje til omkring det der med sømandsfradraget, at der jo i høringssvarene ligger en kritik af, at man jo faktisk mener, at regeringen løber fra en politisk aftale tilbage fra 2011 – det var også noget af det, vores ordfører, hr Rune Lund, var inde på – hvor man jo til en vis grad opgav, 40 pct., nationalitetskravet for skibsførere mod, at man så fik det her forhøjede fradrag. Jeg hører ikke, at der ligger noget om, at man jo så må tilbageføre og altså indføre nationalitetskravet hundrede procent igen – eller tage det tilbage, således at vi opretholder nationalitetskravet.

Så det vil jeg gerne høre ministerens vurdering af, altså om der ikke faktisk ligger en politisk aftale fra dengang, som gør, at man jo bliver nødt til at forhandle med de faglige organisationer igen om det her med henblik på at tilbageføre tingene fra dengang.

Ministeren

Jeg kender ikke præcist aftaleteksten fra dengang, men jeg er blevet oplyst, at det fremgik af lovforslaget, at det forhøjede sømandsfradrag indbefattede statsstøtte og det forudsatte notifikation og godkendelse i Europa-Kommissionen. Der har man så kæmpet, forhåbentlig så blod, sved og tårer har stået omkring de embedsmænd, der må have taget kampen nede i Kommissionen, men det er altså ikke endt med, at Kommissionen kunne godkende det, og derfor falder forudsætningen for det lovforslag jo væk, og derfor bliver det så heller ikke til noget.

Jeg synes, det er – for at sige det på jysk – træls, men det er altså et vilkår som medlem af EU, og EU er jo grundlæggende en god ting.

Hr. René Gade.

Det er et opklarende spørgsmål. Jeg brugte i min ordførertale et så voldsomt begreb som den sorte energi. Det blev der så reageret på, og jeg kunne forstå, at der egentlig også er mange behagelige – hvad skal man sige – effekter for offshoreindustrien inden for vindindustrien ved det her lovforslag. Der vil jeg bare sige: Ja, det er der sikkert, men jeg har bare behov for at forstå ministeren og hensigten med hele udspillet. Det er vel ikke tænkt som en hjælp til bæredygtighed. Det er vel en hjælp til vækstfremme, hvilket også er helt okay. Men med hensyn til udvindingen af det ene og det andet i Nordsøen og generelt vores arbejde i rederi og skibsindustri i Nordsøen og generelt i de danske farvande ser jeg ikke en grøn vinkel i det her forslag. Det er helt okay, men jeg kunne ligesom forstå, at der er om ikke en overvægt så i hvert fald en stor andel af det, der her bliver understøttet vel med egentlig statsstøtte, der er grønt. Der vil jeg bare høre ministeren: Det har vel ikke været hensigten, at det skulle være et specielt grønt lovforslag?

Ministeren.

Jeg noterede mig godt den der snak om farverne på jobbene. Jeg går op i, at vi får sikret en vækst under hensyntagen til miljø, natur og klima. Det er jo altid en vægtning. Jeg synes egentlig godt, at man kan sige, at det her er et grønt forslag, når det handler om den maritime del. Det handler om, at hvis vi sammenligner klimaaftrykket fra den danske flåde fra et stort dansk rederi som Mærsk, så har de nogle skibe, som selvfølgelig sejler på fossilt brændsel, men er langt mere energieffektive end en lang række andre rederiers skibe. Jo større tilskyndelse vi giver til, at man fragter en container med et skib, der er førende teknologisk, når det gælder udnyttelsen af det brændstof, der bruges, og brændstofeffektivitet, jo mere grønt er det. Og der er ikke nogen tvivl om, at vi har en flåde, der er i front i forhold til brændstofeffektivitet. Det kan godt være, at der også er enkelte lande og enkelte rederier rundtom, men her er vi førende, og det er så den maritime sektor, vi giver bedre vilkår. Det synes jeg egentlig at man i en global sammenhæng godt kan argumentere for er grønt. Men det har ikke været hovedsigtet med lovforslaget. Det indrømmer jeg.

Spørgeren.

Det motiverer egentlig kun endnu mere til, at jeg er positiv over for lovforslaget. Det var bare andelen af offshoreenergien, som der var en del af, og der kunne jeg ikke lige se at vinden spillede så stor en rolle. Men relativt tror jeg da, at det er helt korrekt, at den danske flåde er bedre end så mange andres, også når det gælder bæredygtighed. Så vi går, som jeg også sagde fra talerstolen, hjem og ser, om vi kan finde flere plusser end minusser.

Ministeren.

Det håber jeg vil lykkes for Alternativet, for jo flere stemmer der kan være for lovforslaget, jo gladere vil jeg være som skatteminister, og jo mere tryghed er der for dansk erhvervsliv for, at det, vi har vedtaget, ikke bare bliver til noget, men bliver til noget i lang tid.

Hr. Rune Lund.

Jeg vil egentlig godt følge op på det spørgsmål, som hr. Henning Hyllested stillede, og som jeg ikke synes at skatteministeren svarede på. Det drejer sig om, at når beløbet for langfartsfradraget blev sat op til 105.000 kr. i 2011 som en del af en aftale, hvori der også var en udvidelse af adgangen til anvende ikkedanske skibsførere, så er spørgsmålet, at når det fradrag så ikke er der mere, men det var en del af en aftale, hvori man indførte en regel om, at det efter 2011 kun behøvede at være 40 pct. at skibsførerne, der var danske, hvor det før 2011 var 100 pct., og når en del af aftalen så bortfalder tilsyneladende på grund af nogle EU-regler, selv om der fortsat er noget uklarhed om det, så vidt jeg forstår, så rejser spørgsmålet sig: Vil skatteministeren indkalde til nogle forhandlinger og drøftelser, sådan at vi kan se på kravet om danske skibsførere? For man kunne jo lave en tilbageførelse af reglen, sådan at den bliver, som den var før 2011, hvor der var et krav om, at det skulle være danske skibsførere. Det var jo en del af en samlet pakke, og nu falder noget af den bort, og så er det mest naturlige jo at indkalde til forhandlinger omkring det.

Ministeren.

Jeg må simpelt hen være ærlig og sige til hr. Rune Lund, at jeg ikke sådan i detaljer er inde i det hjørne af diskussionen. Det er ikke det, der har fyldt så meget under forhandlingerne. Det kan hr. Rune Lund jo ikke vide, al den stund regeringen har forhandlet særlig med Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, som vi har indgået aftalen med, men jeg synes da, at det er et relevant spørgsmål. Jeg synes ikke helt, det har en sådan karakter, at der skal indkaldes til forhandlinger, men jeg vil da opfordre hr. Rune Lund til at stille det som et skriftligt spørgsmål, så skal jeg love at svare hurtigt, og hvis det viser sig, at det, hr. Rune Lund ønsker, er lovligt, altså uden at komme i konflikt med statsstøttereglerne, så vil jeg også godt se positivt på det, og så kan der så være grobund for et møde eller forhandling. Men det er for tidligt at konkludere.

Spørgeren.

Det er også, fordi jeg tæller til 90 her. Jeg kan høre, at Socialdemokratiet er utilfredse, jeg kan høre, at Dansk Folkeparti er utilfredse, og hvis vi tæller Enhedslisten med, er vi over de 90 mandater. Hvis skattefradraget ikke skal være, som det er, på grund af nogle tilsyneladende EU-regler, hvilket fortsat er uafklaret, sådan som det må forstås i forlængelse af debatten i dag, jamen så er vi jo tilbage til, at i og med det indgik som en del af en samlet pakke, må andre dele af den aftale jo også være til debat, herunder spørgsmålet om ikkedanske skibsførere. Det er jo i virkeligheden det, der er logikken. Så jeg synes da, skatteministeren skal gå tilbage til regeringen og sige, at der er et flertal i Folketinget, som har rejst spørgsmålet her ved debatten i dag, og der er utilfredshed med, hvordan sagen har udviklet sig, og der ligger en aftale fra før i tiden, hvor tingene hænger sammen.

Ministeren.

Jamen det er selvfølgelig én mulighed. Mit take på det, når vi har lavet sådan en aftale, er først og fremmest at drøfte det med de partier, som vi har aftalt det med, og det er for regeringens vedkommende Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre. Så hvis Dansk Folkeparti deler det ønske, som Enhedslisten har, og retter henvendelse til erhvervsministeren og mig, vil vi naturligvis drøfte spørgsmålet. Indtil det skulle ske, vil jeg opfordre hr. Rune Lund til at stille spørgsmålet, så vi kan få afklaret, hvad der er inden for EU's regler, og andet.

Så er der også bare det, at selv hvis det nu kunne lade sig gøre – og det er jo problemet, når man vedtager noget, der først efterfølgende skal have Kommissionens tilladelse – hvad så med dem, der er blevet ansat, som ikke er danskere? Skal de så bare fyres? Hvad med deres opsigelsesvarsel? Hvad nu, hvis der ikke findes danske skibsførere til at overtage deres job? Så der er også en række praktiske ting, man lige skal overveje.

Men lad os først få opklaret, hvad der er muligt, og så kan man tage den politiske diskussion derfra. Den stiller jeg gerne op til. Der er jo både en anden og tredje behandling af lovforslaget.

Tak til ministeren. Der er noget, der tyder på, at vi skal tage en anden runde, og det gør vi gerne. Hr. Rune Lund har ønsket ordet. Værsgo.

Jeg vil bare tage ordet for at sige, at jeg ved min ordførertale glemte at hilse fra SF og sige, at SF ikke kan støtte lovforslaget. Men det er hermed gjort.

Tak for det. Så kom vi hele vejen rundt. Jeg forventer ikke, at ministeren har kommentarer hertil.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingerne sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ikke nogen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er så let at overskue, at det er vedtaget.