L 172 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
L 172 Bilag 1
Offentligt

28. februar 2018

J.nr. 2017 - 7983

Til Folketinget – Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-

rende forslag til lov om ændring af lov om afgift af vejbenyttelse og lov om registrering af

køretøjer (Ændring af satser og øget differentiering heraf ud fra emissionsnormer og ad-

gang til Køretøjsregisteret for virksomheder, der opkræver betaling for brug af veje,

broer, færger eller tunneler).

Karsten Lauritzen

/ Mette Kildegaard Graversen

L 172 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Bilbranchen

Bilbranchen bemærker, at de i det

hele tilslutter sig høringssvaret fra

DI Transport.

Dansk Bilbrancheråd

Dansk Bilbrancheråd anfører, at

uagtet at der foreligger en ganske

betragtelig stigning for visse køre-

tøjer, er det glædeligt, at der sættes

fokus på den miljømæssige belast-

ning. Dansk Bilbrancheråd havde

samtidig gerne set, at der blev fo-

retaget en tværgående analyse af

hele regelsættet omkring afgift på

tunge køretøjer.

Dansk Bilbrancheråd bemærker, at

det synes selvmodsigende, at de

større køretøjer typisk vil være bil-

ligere end de små i forhold til fx

vægtafgift. I denne sammenhæng

påpeger Dansk Bilbrancheråd også

det besynderlige i, at en tre-akslet

forvogn/trækker, der monteres

med et træk til 3.500 kg, vurderes

på samme måde, som en tilsva-

rende trækker med et træk til 12

ton i forhold til vejafgift alene ba-

seret på, at begge nu overstiger 3

aksler.

En tværgående analyse af hele re-

gelsættet om afgift på tunge køre-

tøjer ligger uden for rammerne for

den folkeretlige aftale, som lov-

forslaget har til formål at gennem-

føre i dansk ret.

Det er ikke på nuværende tids-

punkt muligt at differentiere yder-

ligere i afgiftsbetalingen for hhv.

vægt og aksler. Det anførte noteres

til brug ved videreudvikling af af-

giftssystemet.

Dansk Erhverv

Dansk Erhverv konstaterer, at lov-

forslagets mål er at ratificere og

implementere de ændringer, der er

aftalt mellem Eurovignettelandene

ved protokol af 6. december 2017.

Der er dermed kommet øget fokus

på køretøjernes emissionsnormer

og investeringer i nyere materiel

belønnes.

Side 2 af 7

L 172 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Dansk Erhverv bemærker endvi-

dere, at merprovenuet går til finan-

siering af retssikkerhedspakke II,

hvilket Dansk Erhverv støtter.

Dansk Industri (DI)

DI anfører, at forslaget indebærer

en varig stigning i provenuet fra

vejbenyttelsesafgiften på 55 mio.

kr. årligt. DI påpeger i den forbin-

delse, at forhøjelsen alt andet lige

øger transportomkostningerne for

danske virksomheder, herunder

for eksporten af varer. DI er prin-

cipielt imod øget omkostninger på

mobilitet. DI noterer sig dog lov-

forslagets bemærkninger om, at

det ikke er muligt for Danmark at

fortsætte i Eurovignettesamarbej-

det med den gældende satsstruk-

tur, fordi de andre lande har øn-

sket en afgiftsforhøjelse. Hertil be-

mærker DI, at selvom de er uenige

i afgiftsforhøjelsen, så kan DI ikke

anbefale, at Danmark udtræder af

Eurovignettesamarbejdet, der bl.a.

gør det muligt for danske lastbiler

at køre i Sverige uden at betale

ekstra.

I relation hertil anfører DI, at mer-

provenuet fra vejbenyttelsesafgif-

ten, der følger af aftalen, i det

mindste burde komme vejgods-

transporten til gode i tråd med

hensigterne i Eurovignette-direkti-

vet, som senest ændret ved direk-

tiv 2011/76/EU.

Det følger af den politiske Aftale

om Retssikkerhedspakke II, at det

forventede merprovenu anvendes

til finansiering af initiativer i afta-

len, hvilket bl.a. indebærer genind-

førelse af omkostningsgodtgørelse

til skattepligtige selskaber og

fonde.

DTL – Danske Vogn-

mænd

DTL udtrykker tilfredshed med, at

lovforslaget ikke vil påvirke kon-

kurrenceevnen negativt for danske

Side 3 af 7

L 172 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

vognmænd i forhold til udenland-

ske vognmænd, idet DTL konsta-

terer, at den varige provenu-virk-

ning efter tilbageløb og adfærd år-

ligt udgør 5 mio. kr. for danske

vognmænd og 40 mio. kr.

FDM

FDM har ingen bemærkninger.

FSR

FSR har ingen bemærkninger.

ITD – Brancheorganisa-

tion for den danske vej-

godstransport

ITD anfører, at foreningen af prin-

cipielle årsager ikke er tilhænger af

SKAT på mobilitet, hvilket vejbe-

nyttelsesafgiften bl.a. er et udtryk

for. ITD mener dog, at en even-

tuel afvisning af aftalen fra decem-

ber 2017 om vejbenyttelse potenti-

elt kunne betyde, at Danmark

skulle udtræde af ordningen. En

sådan situation ville ikke på nogen

måde være ønskelig.

I forhold til forslagets enkeltele-

menter peger ITD på, at dagsvig-

netternes kraftige satsstigning, uag-

tet ordlyden i bemærkningerne

herom, de facto vil medvirke til en

forskelsbehandling mellem danske

og udenlandske køretøjer.

Det formodes, at ITD henviser til,

at udenlandske køretøjer ofte be-

nytter sig af dagsvignetter. Hertil

skal det bemærkes, at det vil være

muligt for udenlandske vognmænd

at købe vignetter, som gælder i

længere perioder (på uge-, måneds-

og årsbasis), hvor prisen per dag er

lavere.

Side 4 af 7

L 172 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ITD gør særligt opmærksom på, at

der for visse segmenters vedkom-

mende kan være køretøjer, der

rammes uhensigtsmæssigt, med

stigninger på over 30 pct. Der er

ikke tale om mange køretøjer, men

til gengæld nogle, der på grund af

deres beskaffenhed har en endog

meget lang levetid. F.eks. slamsu-

gere, betonpumpe-biler, visse

krankøretøjer o.a. De pågældende

køretøjer kører alt andet lige ikke

mange kilometer.

ITD anfører dog, at de kan støtte

lovforslaget. ITD’s støtte udsprin-

ger af, at afgiftssatserne for langt

de fleste køretøjer (over 80-90

pct.), nemlig dem med de mindst

belastende miljønormer, bevares

uændret.

Køretøjer som slamsugere, beton-

pumpe-biler og krankøretøjer vil

som udgangspunkt ikke være om-

fattet af reglerne i vejbenyttelsesaf-

giftsloven, da sådanne køretøjer

ikke anvendes til vejgodstransport.

Såfremt nogle af disse køretøjer

anvendes til vejgodstransport og

betaler vejbenyttelsesafgift, er det

for sådanne køretøjer ligeledes den

generelle hensigt at understøtte

udskiftning til køretøjer med bedre

miljøegenskaber.

KL er enig i Skatteministeriets vur-

dering af, at lovforslaget ikke vil

medføre økonomiske konsekven-

ser for kommunerne.

Motorcykel Forhandler

Foreningen

Motorcykel Forhandler Forenin-

gen har ingen bemærkninger.

Motorhistorisk Samråd

Motorhistorisk Samråd opfordrer

til, at man undtager de historiske

køretøjer fra ordningen. Motorhi-

storisk Samråd bemærker, at der

ikke skal skabes et incitament til at

bruge 35 år og ældre lastbiler, for

at komme uden om ordningen.

Motorhistorisk Samråd opfordrer

derfor til, at man undtager de hi-

Veteranlastbiler, som anvendes til

godstransport, er omfattet af vej-

benyttelsesafgiftslovens anvendel-

sesområde. Veteranlastbiler vil i

sådanne tilfælde forsat betale en la-

vere vægtafgift. Veteranlastbiler,

som ikke anvendes til godstrans-

port, betaler ikke vejbenyttelsesaf-

gift.

Side 5 af 7

L 172 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

storiske køretøjer, som er registre-

ret til veterankørsel, fra lovforsla-

get.

Dette vil medfører enkelhed og

gennemskuelighed i lovgivningen

om historiske køretøjer.

SRF Skattefaglig For-

ening

SRF har ingen bemærkninger.

Sund & Bælt Holding

A/S

Sund & Bælt Holding A/S imøde-

kommer Skatteministeriets forslag,

hvorefter virksomheder, der op-

kræver betaling for brug af veje,

broer eller tunneler, vil få mulig-

hed for at indgå aftale med SKAT

om terminaladgang til Køretøjsre-

gisteret.

Sund & Bælt påpeger imidlertid, at

BroBizz A/S tidligere har haft ad-

gang til Køretøjsregisteret, uagtet

at virksomheden var knyttet op på

betaling for brug af veje, broer el-

ler tunneler. Det betød, at BroBizz

A/S også havde adgang til oplys-

ninger i Køretøjsregisteret ved op-

krævning i forbindelse med brug af

færger og lignende. Sund & Bælt

A/S finder det afgørende, at virk-

somheder som BroBizz A/S kan

få adgang til oplysninger i Køre-

tøjsregisteret i forbindelse med op-

krævning for brug af færger. Dette

er i overensstemmelse med tidli-

gere retstilstand.

Det er hensigtsmæssigt, at virk-

somheder, der opkræver betaling

for brug af færger, ved genken-

delse af en køretøjsnummerplade

kan få adgang til oplysninger om

identiteten af et køretøjs ejer eller

bruger, da disse virksomheder som

led i deres erhverv har et begrun-

det behov for at kunne sende op-

krævninger til et køretøjs ejer eller

bruger ved manglende betaling.

Lovforslaget er således tilrettet, så

der indsættes en hjemmel i lov om

registrering af køretøjer til, at

SKAT kan indgå aftaler om termi-

naladgang til Køretøjsregisteret

med virksomheder, der opkræver

betaling for brug af færger.

Parkeringsvirksomheder har alle-

rede i dag adgang til oplysninger

om navn og adresse på et køretøjs

Sund & Bælt A/S finder det her-

udover hensigtsmæssigt, hvis Bro-

Side 6 af 7

L 172 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Bizz A/S får adgang til oplysnin-

ger i Køretøjsregisteret i relation til

selskabets øvrige forretningsområ-

der, som er fastlagt af lovgiver i

lov om Sund & Bælt Holding A/S.

Sammenfattende finder Sund &

Bælt, at virksomheder som Bro-

Bizz A/S har et begrundet behov

for adgang til oplysninger i Køre-

tøjsregisteret i relation til selska-

bernes forretningsområde inden

for transport og infrastruktur, hvil-

ket kan omfatte opkrævning for

passage af elektroniske bompenge-

systemer, herunder færger, samt

opkrævning i relation til fx parke-

ring, køb af benzin samt adgangs-

kontrolsystemer til fx havne og

sikrede parkeringssystemer.

primære ejer eller bruger. Det vil

blive undersøgt nærmere, om de

øvrige virksomhedsaktiviteter kan

begrunde et behov for terminalad-

gang til Køretøjsregisteret.

Erhvervsstyrelsen (TER)

TER bemærker, at lovforslaget

ikke giver anledning til bemærk-

ninger, idet forslaget ikke medfø-

rer administrative konsekvenser

for erhvervslivet.

Side 7 af 7