Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af lovforslag nr. L 172:

Forslag til lov om ændring af lov om afgift af vejbenyttelse og lov om registrering af køretøjer. (Ændring af satser og øget differentiering heraf ud fra emissionsnormer og adgang til Køretøjsregisteret for virksomheder, der opkræver betaling for brug af veje, broer, færger eller tunneler).

Af skatteministeren (Karsten Lauritzen).

(Fremsættelse 28.02.2018).

Forhandlingen er åbnet.

Den første ordfører er hr. Jesper Petersen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Socialdemokratiet vil jo gerne rent politisk bidrage til, at vi får en grønnere bilpark. Det gælder, både når det er personbiler, og når det er klimabelastning fra lastbiltransport. På det område er vi jo en del af den såkaldte Eurovignette, hvor vi har en fælles vejbenyttelsesafgift for lastbiler på 12 t eller derover for godstransport i Danmark, Sverige, Holland og Luxembourg. Det er et fælles samarbejde, som er gavnligt for branchen, og som erhvervslivet er glad for.

Med det her lovforslag sker der altså nogle ændringer i satserne på de her afgifter. Pointen med det er at bidrage til en øget tilskyndelse til at køre med lastbiler, der forurener mindre. De nuværende satser blev fastsat i 2001, og nu vil satserne stige ca. 20 pct. i realpriser for de såkaldte dagsvignetter og for de ældste og mest forurenende køretøjer i forhold til 2001-niveauet. Langt de fleste danske køretøjer er heldigvis så miljøvenlige, at de som minimum overholder den såkaldte Euro III-norm, så det er faktisk ikke så meget danske køretøjer, der vil blive berørt. Det vil altså være udenlandske køretøjer, der bidrager til, at der er en øget indtægt fra det her område, som indgår i finansieringen af en anden aftale, som vi har lavet, som også gør, at vi får en grønnere bilpark.

Endelig er der også et element i lovforslaget om Køretøjsregisteret. Man vil give mulighed for, at virksomheder, der opkræver betaling for brug af veje, broer, færger og tunneler, kan få adgang til Køretøjsregisteret, så de via nummerpladeoplysninger kan sende en opkrævning til en køretøjsejer. Det er jo et system og en teknik, som bliver brugt forskellige andre steder i andre lande med udmærket succes. Og vi synes, det er udmærket, at vi også får den mulighed i Danmark for at lave nogle smarte betalingsløsninger, så man f.eks. ikke skal standse op for at betale for benyttelsen af en bro.

Socialdemokratiet kan altså stemme for lovforslaget, når vi når så langt.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste taler er ordføreren for Dansk Folkeparti, fru Pia Adelsteen. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil meget kort sige, at Dansk Folkeparti også støtter det her forslag. Det er jo, som der blev nævnt, en ændring af vejafgifterne for lastbiler, altså over 12 t, den såkaldte Eurovignette. Satserne bliver differentieret på den måde, sådan at dem, der forurener mest, også betaler mest, og at dem, der forurener mindst, betaler mindst. Det er jo egentlig rimelig logisk. Så bliver der som nævnt den her udvidelse af adgangen til Køretøjsregisteret, så de, der administrerer tunneler og broer osv., kan fremsende en regning direkte til køretøjets ejer. Det giver jo mulighed for nogle af de her nye, moderne betalingsløsninger, hvor trafikanterne ikke skal standse.

Jeg har dog et spørgsmål lige i den forbindelse. For når udenlandske lastbiler kommer kørende og skal have scannet sådan en nummerplade, er en ting, at de får scannet nummerpladen, og en anden ting, at der bliver sendt en regning, men hvad hvis de ikke betaler? Hvordan vil man sikre sig, at man så rent faktisk får penge ind? For ellers ville jeg som udenlandsk lastbilejer sørge for at køre alle de steder og så lade være med at betale. Så det er sådan lidt væsentligt. Men det regner jeg med at ministeren kan besvare.

Men ellers støtter Dansk Folkeparti forslaget.

Tak til ordføreren. Der er heller ikke nogen korte bemærkninger her. Så den næste ordfører er fra Venstre, og det er fru Louise Schack Elholm. Værsgo.

Tak for det. Der er jo egentlig blevet redegjort rigtig fint for det. Det er eurovignette-ordningen i forhold til lastbiler, der er tale om her, som vi nu ratificerer en aftale om fra EU. Det betyder, at det vil stige en smule, sådan at incitamentet til at køre i en mere miljørigtig lastbil bliver bedre, og de penge, der kommer ind, bliver brugt til at finansiere nogle af vores andre aftaler. Jeg vil egentlig ikke tilføje så meget mere, for det meste er sådan set blevet sagt. Så jeg vil bare sige, at Venstre støtter lovforslaget.

Tak for det. Det her går jo fint hurtigt, så den næste ordfører er hr. Rune Lund fra Enhedslisten.

Mens hr. Rune Lund går herop, vil jeg sige, at jeg rent praktisk ikke ser et behov for, at der bliver en aftenpause. Jeg tror, vi kører igennem, og hvis man skal et lille ærinde, finder vi også ud af det.

Værsgo til ordføreren.

Det her lovforslag gennemfører den aftale, som Danmark har indgået i december 2017 med de andre lande i eurovignette-samarbejdet: Holland, Luxembourg og Sverige. Aftalen forlænger så dette samarbejde frem til 2029, men ændrer afgiftssatserne og differentierer dem i forhold til de velkendte emissionsnormer Euro I-VI. Det betyder, at man nu indfører et princip om, at de mest svinende køretøjer og de køretøjer, der slider mest på vejnettet – og det er de tungeste – i fremtiden skal betale mere end de køretøjer, som sviner mindst og slider mindst. Det er jo et godt princip, som giver vognmændene et incitament til at investere i de mest miljøvenlige lastbiler, og man kan sige, at det også var på tide, for satserne blev sidst reguleret i 2001, hvor Euro III-normen lige var introduceret.

I betragtning af at den nye aftale mellem eurovignette-landene løber frem til 2029, undrer vi os fra Enhedslistens side lidt over – for sådan læser vi lovforslaget – at man ikke i den introducerer en dynamisk ordning, som tager højde for kommende skrappere krav, som det må formodes der vil komme til lastbilers udslip. Frem til 2029 vil vi jo nok se nye normer blive udviklet, og der er også en markant udvikling af ellastbiler i gang, og det bør jo begunstiges endnu mere i vignette-systemet end diesel- og gasdrevne lastbiler. Det tager aftalen mellem vignette-landene tilsyneladende ikke højde for. Det nærmeste man kommer det, er vel, at Euro V-køretøjer stiger i pris pr. 1. januar 2020 og dermed bliver en smule dyrere end Euro VI-køretøjer.

Derudover bruges begrebet og renere i forbindelse med Euro VI-køretøjerne, hvilket vil sige, at man betaler samme pris for dette køretøj som for køretøjer, der til sin tid opfylder skrappere krav til emissioner og nye Euronormer. Men til den tid kan et Euro VI-køretøj vel meget vel anses for at være et meget svinende køretøj, ligesom et Euro III-køretøj gør det i dag.

Med hensyn til lovforslagets anden del om at give virksomheder, der kræver betaling for brug af veje, broer, færger eller tunneler, adgang til Køretøjsregisteret kunne vi fra Enhedslistens side godt tænke os at vide, hvilke oplysninger der dermed bliver givet adgang til. Det er jo en stor debat, man har for tiden om samkøring af oplysninger og andet, og vi kunne egentlig godt tænke os at vide, hvilke oplysninger der er tale om, altså om det er andre oplysninger end lige identiteten på ejeren, brugeren af køretøjet, som følger med. Vi er som bekendt meget optaget af, at der ikke flyder alle mulige personlige oplysninger rundt om folk alle mulige forskellige steder, hvor de ikke skulle flyde rundt.

På trods af de kritiske bemærkninger vil vi sige, at vi selvfølgelig er positive over for lovforslaget, fordi det trods alt indfører princippet om, at den mest svinende forurener skal betale mest for at bruge det danske vejnet, og vi håber da også – og det kan måske allerede ske nu her – at ministeren kan berolige os i forhold til vores bekymring om, at der ikke videregives uvedkommende personoplysninger til private firmaer ved opkrævning af manglende betaling ved veje, broer, færger og tunneler.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste taler er ordføreren for Liberal Alliance, hr. Joachim B. Olsen. Værsgo.

Tak for det. Lovforslaget her implementerer en mellemstatslig aftale om vejafgift for lastbiler over 12 t, den såkaldte Eurovignette. Man har kigget på satserne og på muligheden for adgangen til Køretøjsregisteret. Der er tale om nogle relativt beskedne ændringer, og dem kan vi godt støtte.

Tak for det. Den næste taler er ordføreren for Alternativet, og det er hr. René Gade. Værsgo.

Tak for det. Vi er også positive over for lovforslaget. Som det blev nævnt af en af mine ordførerkollegaer lige før, er der jo et dataelement, som er uklart i mange lovforslag for tiden. Jeg tror egentlig ikke, det er regeringsfarven, der gør, at der er de uklarheder; jeg tror simpelt hen bare, det er, fordi vi er på vej ind i en ny tid, hvor data skal bruges på mange måder, men hvor vi også skal være meget, meget opmærksomme, når vi bruger data.

Så netop i forhold til hvordan vi samkører registrene, og hvordan vi kommer til at samkøre de oplysninger, vi eventuelt kan få ud af at give tilladelse til at man må bruge, altså nummerpladeoplysninger og diverse personoplysninger – hr. Rune Lund spurgte ind til, hvad det var for nogle – skal vi bare være meget, meget opmærksomme på, at det simpelt hen fra starten af er så gennemsigtigt som overhovedet muligt, også med de faldgruber, der kan være.

For der vil være faldgruber, når man udnytter de muligheder, der er i at indsamle de her data. Der tror jeg at den måde, vi vinder borgernes tillid og også de enkelte partiers tillid – i hvert fald vores i Alternativet – er at få slagsiderne frem i sådan en indsamlingsproces her med det samme, og så må vi jo vurdere cost-benefit: Er det her værd at gøre? Det vil det være i mange tilfælde, men problemet, også i forhold til at stole på digitaliseringen og alle de muligheder, der ligger i det, er, at man ikke kommer frem med slagsiderne til at starte med.

Så lad os kigge positivt på det her og sige ja tak, men samtidig virkelig fra starten af komme frem med de slagsider, der kan være i forhold til at samkøre registrene: Hvad er det egentlig for en overvågning, vi kommer til at lave helt bevidst for at gavne en god sag? Men hvad er det så samtidig, den her overvågning kommer til at kunne gøre i forhold til den personlige frihed for de mennesker, der kører rundt i de biler og lastbiler, som man kommer til at registrere? Det er ikke noget, vi har for vane i dansk politik p.t. at være for skarpe på til at starte med, når vi kommer med nye digitale løsninger. Der tror jeg vi kunne vende udviklingen til at blive meget mere positiv, når vi laver digitalisering, hvis vi kommer med slagsiderne først, så vi kan nyde alt det positive. Så vi er positive i Alternativet over for det her forslag.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går over til hr. Andreas Steenberg fra Radikale Venstre. Velkommen.

I Radikale Venstre kan vi også støtte lovforslaget. Langt det meste af indholdet er en opdatering af den nuværende lov, så den stemmer overens med den aftale, Danmark har indgået med andre lande om den her vejbenyttelsesafgift for lastbiler. Den ændring, regeringen foretager, som betyder grønnere lastbiler, er vi meget store tilhængere af. Vi synes, at det er rigtig klogt, at man går ind og differentierer afgiften, så den rammer de lastbiler, der forurener mest. Det synes vi er en god idé, og det er med til at fremme en mere klimavenlig og miljøvenlig vognpark for lastbiler, så det kan vi støtte, og vi kan støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Hjertelig velkommen til fru Lisbeth Bech Poulsen fra Socialistisk Folkeparti.

Jeg skal gøre det meget kort. SF støtter også, og så vil jeg også gerne tilslutte mig de bemærkninger, der kom fra hr. René Gade fra Alternativet.

Det er både nemt at være formand og minister i denne sal i dag. Jeg vil gerne sige tak til ordføreren og velkommen til hr. Anders Johansson fra Konservative Folkeparti.

Tak for det. Vi kan også støtte lovforslaget. Jeg skal ikke stå og gentage det, som de tidligere ordførere har sagt, men jeg vil bare lige fremhæve et element, som vi synes er særlig positivt, og det er det her om den øgede differentiering af afgiften i forhold til lastbilernes emission. Vi ved jo netop, at det er den her ikkekvotebelagte sektor, som har de største udfordringer med hensyn til at reducere CO 2 -udledningen både i forhold til EU's og regeringens målsætning, så derfor synes vi, at det er rigtig vigtigt at få skabt nogle stærke incitamenter til at få aktørerne til at udskifte til mere klimavenlige lastbiler.

Så støtter vi selvfølgelig også det her omkring Køretøjsregisteret. Vi synes jo, at det er rigtig godt, hvis man kan fremme nogle smarte løsninger, smarte betalingsløsninger, så vi kan få skabt en mere effektiv betalingsløsning, som også vil gavne vores erhvervsliv. Så vi støtter selvfølgelig lovforslaget.

Tak til hr. Anders Johansson. Der er ingen korte bemærkninger, og så er vi nået til en sikkert ganske tilfreds skatteminister.

Tak for det, formand, og tak for tilslutningen til lovforslaget. Det er jo en udmøntning af det, der så smukt hedder en mellemstatslig aftale, altså en aftale mellem stater, om ændring af vejafgifter for lastbiler, og det er den såkaldte Eurovignette. Jeg er glad for, at der er opnået enighed med de andre lande, der er med i aftalen, om at opdatere afgiftssystemet med tidssvarende satser og sikre en mere grøn profil. Nu var jeg jo meget uenig med hr. Rune Lund under det tidligere punkt, men her kan jeg så være helt enig med ham i, at det er på tide og fornuftigt at gøre, så der er ikke nogen politisk uenighed i det spørgsmål i hvert fald.

Efter regeringens opfattelse sikrer den nye aftale en rigtig balance mellem på den ene side erhvervenes økonomiske vilkår og på den anden side miljøhensyn. Samtidig finder vi det både rimeligt og også naturligt, at både danske og udenlandske vognmænd i kraft af Eurovignetten betaler for brugen af de danske veje, altså at man betaler for det slid, man foretager på vejene.

Med lovforslaget gennemføres der en udvidelse af adgangen til oplysninger i Køretøjsregisteret for virksomheder, der står for drift af veje, broer, færger eller tunneller. Formålet er at give de her virksomheder mulighed for at sende en regning for brug af infrastrukturen direkte til bilens ejer. Det kan være relevant ved manglende betaling, men det kan også bane vejen for mere smidige betalingsløsninger i fremtiden til gavn for både virksomheder og kunder. Man kan f.eks. forestille sig, at det bliver muligt for trafikanter at køre over en bro, det kunne være Storebæltsbroen, uden at måtte standse for at betale eller for at få en eller anden brobizz til at sige en lyd, men altså at man bare kan køre igennem, og så bliver ens nummerplade skannet. Det vil gøre det lettere for operatøren, i det her tilfælde Storebælt, og det vil også gøre det lettere for bilisten, at man betaler automatisk på den måde. Så det kan give en besparelse for alle parter og dermed en samfundsøkonomisk fornuftig besparelse. Det er i øvrigt et godt eksempel på, hvordan alle de data, skattevæsnet har – hvis man gør det klogt og fornuftigt – kan skabe merværdi i samfundet og understøtte forskellige mål; i det her tilfælde ønsket om at komme så hurtigt fra a til b som overhovedet muligt og sikre en rigtig afregning af f.eks. broafgifter.

Som ordførerne også har været inde på, skal det naturligvis ske under hensyntagen til persondatalovens regler omkring deling af data. Og der er vi jo med EU's nye databeskyttelsesforordning på en række punkter bedre stillet, end vi tidligere har været. Den sætter et – mange ville nok sige kompliceret – sæt spilleregler, men også ud fra et forbrugerbeskyttelses- og databeskyttelsessynspunkt er det fornuftige regler om, hvornår man må dele hvilke data.

Nu har der ikke været så meget debat omkring forslaget, men jeg vil gerne takke for de kommentarer og de drøftelser, der har været i Folketingssalen i dag.

I forhold til spørgsmålet fra Dansk Folkeparti om, hvad der egentlig sker, hvis man ikke betaler, altså Eurovignetten, så er der jo nogle selskaber, der opkræver den her afgift, og som sender en del af dem videre til os. Og der er det selskaberne, der har til opgave at få pengene ind, hvis man ikke betaler, og det kan de, antager jeg, f.eks. ved brug af private inkassofirmaer og andre. Men vi blander os sådan set ikke i, om der bliver betalt eller ej. Selvfølgelig skal man betale, men i forhold til hvordan man kommer efter dem, der ikke betaler, er det dem, der administrerer systemet, ikke bare i Danmark, men i de lande, hvor det ligesom er. Og så vidt jeg i hvert fald er orienteret, fungerer det fornuftigt, og det vil jeg tro det også vil gøre efter de her ændringer i lovforslaget. For man ændre ikke på modellen, men kun på satserne.

Så det skal være mine bemærkninger om lovforslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Jesper Petersen.

Det er i forhold til det her datasikkerhedsspørgsmål. Jeg synes egentlig, det er rigtigt, at det bliver rejst. Det er noget, vi er nødt til at være opmærksomme på som lovgivere, også i takt med at vi bruger mere og mere data og også gør det på skatteområdet. Men lige præcis her synes jeg, at ja, så er de teknologiske spring jo heller ikke større. Når du i dag kommer med brobizzen og kører over Storebæltsbroen, er der jo også en registrering af, at det præcis er din bil, og et sted står dit nummerpladenummer i forbindelse med, at du oprettede dig som brobizzhaver, der kørte over Storebæltsbroen på præcis det tidspunkt.

Nu bliver det så en anden form for registrering af, at det køretøj er kørt igennem betalingsanlægget ved Storebæltsbroen. Det er klart, at der er nogle mekanismer, der skal gøre, at der er en tryghed for folk med hensyn til, hvad der sker med deres data. Tager man f.eks. også billeder af dem, de sidder sammen med inde i bilen? Det kan man trods alt ikke med brobizzen. Det må ministeren gerne betrygge os om i forbindelse med udvalgsbehandlingen. Ellers synes jeg bare, at det var udmærket med den nuancering, at der jo allerede i dag foregår en registrering, når man kører forbi et betalingsanlæg. Nu bliver det simpelt hen bare nemmere.

Ministeren.

Ja, det er jeg helt enig med hr. Jesper Petersen i. Jeg har selv gennem mine 10 år i Folketinget været skeptisk over for registerdeling. Det skal man selvfølgelig også være, men jeg er nået frem til – og det er så min politiske holdning i dag efter 10 år i Folketinget – at man mere skal gå op i, hvilken sikkerhed der gælder for, hvordan man samkører registre, hvilke retsgarantier der gælder for de data, man samkører, end at have en principiel modstand mod at samkøre ting. For der kan skabes en enorm værdi for samfundet og for den enkelte, der kan skabes vækst og arbejdspladser ved at tage de data, som bl.a. offentlige myndigheder har, og bruge dem i et samspil med de private. Det mener jeg i høj grad er muligt at gøre, uden at man går på kompromis med retssikkerhedsmæssige garantier, hvis man tænker sig om. Og det vil det i hvert fald være planen at gøre i forhold til den her deling af data fra Køretøjsregisteret.

Jeg tror bestemt, det er muligt at gøre det, som hr. Jesper Petersen siger. Det er fuldstændig rigtigt, der er jo deling af masser af data i dag. Det her er så bare en videreudvikling af det.

Tak for det, og tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingerne sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ikke nogen af jer gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.