Skatteudvalget 2017-18
L 171
Offentligt
1874912_0001.png
3. april 2018
J.nr. 2017 - 2517
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 171 - Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendoms-
skatter, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Indefrysning af stigninger i
grundskylden for 2018-2020, forsigtighedsprincip ved fastsættelse af beskatningsgrundlag
for grundskyld, dækningsafgift af erhvervsejendomme og ejendomsværdiskat m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 1 af 14. marts 2018. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Jesper Petersen (S).
Karsten Lauritzen
/ Camilla Christensen
L 171 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om at undersøge muligheden for valgfrihed i forhold til den midlertidige kommunale indefrysningsordning i 2018-2020 for stigninger i grundskylden, til skatteministeren
1874912_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren undersøge muligheden for valgfrihed i forhold til den midlertidige kommu-
nale indefrysningsordning i 2018-2020 for stigninger i grundskylden, således at den en-
kelte boligejer selv kan vælge, om man ønsker stigninger i grundskylden indefrosset eller
betale stigningen løbende, som det er tilfældet med den permanente statslige indefrys-
ningsordning fra 2021?
Svar
Ifølge forliget
Tryghed om boligbeskatningen
skal fravalg af den midlertidige indefrysningsord-
ning som udgangspunkt først kunne ske på ”bagkant” i 2021. Det fremgår desuden, at det
bl.a. skal undersøges, om der kan gives adgang til at fravælge indefrysning i perioden.
Skatteministeriet har under arbejdet med at udforme den konkrete model for den mid-
lertidige indefrysningsordning analyseret mulighederne for, at den enkelte boligejer selv
kan vælge, om der skal ske indefrysning
også inden 2021.
Modellen og systemunderstøttelsen af den midlertidige indefrysningsordning tager ud-
gangspunkt i det system, der allerede eksisterer til håndteringen af den gældende pensio-
nistlåneordning, hvor indefrysning sker efter anmodning fra boligejeren
i modsætning
til den midlertidige indefrysningsordning, hvor indefrysning sker automatisk.
En adgang til at fravælge den midlertidige indefrysningsordning ville således kræve ud-
vikling af et helt nyt borgertilslutningsmodul, der ikke kan indeholdes inden for de ek-
sisterende ejendomsskattesystemer.
Af hensyn til at sikre en enkel, driftssikker og administrerbar ordning i perioden 2018-
2020, der kan være klar til at understøtte indefrysning fra 2. halvår 2018, er den foreslå-
ede midlertidige indefrysningsordning derfor udformet således, at fravalg ikke kan ske i
perioden fra 2018-2020. Til gengæld er det politisk besluttet, at indefrysningen sker,
uden at der påløber renter af nogen art.
Ejeren vil i 2021, når den midlertidige indefrysningsordning afløses af den permanente
indefrysningsordning, kunne fravælge indefrysning og vil også på det tidspunkt have
mulighed for at fravælge, at beløb indefrosset i medfør af den midlertidige ordning vi-
dereføres i en permanente ordning. Hvis ejeren fravælger, at indefrosne beløb skal vi-
dereføres i den permanente ordning, vil de indefrosne beløb forfalde til betaling.
Da boligejerne således vil have mulighed for at fravælge indefrysning
dog først på
”bagkant” –
og da der ikke vil ske forrentning af de indefrosne beløb i perioden 2018-
2020, mener jeg, at der samlet set er tale om en fornuftig løsning.
Side 2 af 2