Skatteudvalget 2017-18
L 171 Bilag 8
Offentligt
1877037_0001.png
9. april 2018
J.nr. 2017-2517
Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 171 - Forslag til lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskat-
ter, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Indefrysning af stigninger i
grundskylden for 2018-2020, forsigtighedsprincip ved fastsættelse af beskatningsgrundlag
for grundskyld, dækningsafgift af erhvervsejendomme og ejendomsværdiskat m.v.).
Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille uden for betænkningen til 2. be-
handlingen af ovennævnte forslag.
Karsten Lauritzen
/ Camilla Christensen
L 171 - 2017-18 - Bilag 8: Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren
1877037_0002.png
Ændringsforslag
til
Forslag til lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter,
ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Indefrysning af stig-
ninger i grundskylden for 2018-2020, forsigtighedsprincip ved fastsættelse
af beskatningsgrundlag for grundskyld, dækningsafgift af erhvervsejen-
domme og ejendomsværdiskat m.v.) (L 171)
Til § 10
10)
Nr. 3
affattes således:
”3.
§ 17, stk. 1, nr. 3,
affattes således:
”3) pålignede ejendomsskatter, herunder ejendomsværdiskat, idet ejendoms-
værdiskatten medregnes med den endeligt opgjorte ejendomsværdiskat for året
forud for det år, boligstøtten vedrører, og idet ejendomsskat i øvrigt medregnes
med det beløb, der er pålignet for det år, boligstøtten vedrører, dog således at
beløb vedrørende lån til betaling af stigninger i grundskylden for skatteårene
2018-2020 efter kapitel 2 i lov om lån til betaling af grundskyld m.v. ikke med-
regnes,”.”
[Nyaffattelse som følge af behov for lovteknisk korrektion]
Side 2 af 3
L 171 - 2017-18 - Bilag 8: Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren
1877037_0003.png
Bemærkninger
Til nr. 10
Der er tale om en teknisk korrektion på grund af en fejl i tegnsætningen. Efter §
17 i lov om individuel boligstøtte medregnes en række beløb ved opgørelse af
boligudgiften for ejere. Boligudgiften indgår i beregningen af boligstøtten. Ef-
ter § 17, stk. 1, nr. 3, medregnes pålignede ejendomsskatter, herunder ejen-
domsværdiskat. Ejendomsværdiskatten medregnes med den endeligt opgjorte
ejendomsværdiskat for året forud for det år, boligstøtten vedrører. Ejendoms-
skat i øvrigt medregnes med det beløb, der er pålignet for det år, boligstøtten
vedrører. Med lovforslaget er det foreslået i § 10, nr. 3, at beløb vedrørende lån
til betaling af stigninger i grundskylden for skatteårene 2018-2020 efter kapitel
2 i lov om lån til betaling af grundskyld m.v. dog ikke medregnes.
Det foreslås, at § 17, stk. 1, nr. 3, affattes på ny sammen med ændringen fore-
slået i § 10, nr. 3, i lovforslaget af regeltekniske grunde, således at bestemmel-
sen affattes uden brug af punktummer. Det foreslås, at der ved opgørelse af bo-
ligudgiften for ejere medregnes beløb for pålignede ejendomsskatter, herunder
ejendomsværdiskat, idet ejendomsværdiskatten medregnes med den endeligt
opgjorte ejendomsværdiskat for året forud for det år, boligstøtten vedrører, og
idet ejendomsskat i øvrigt medregnes med det beløb, der er pålignet for det år,
boligstøtten vedrører, dog således at beløb vedrørende lån til betaling af stig-
ninger i grundskylden for skatteårene 2018-2020 efter kapitel 2 i lov om lån til
betaling af grundskyld m.v. ikke medregnes.
Side 3 af 3