L 171 - 2017-18 - Bilag 7: Betænkning afgivet 5/4-18

Skatteudvalget 2017-18
L 171 Bilag 7
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 171

Folketinget 2017-18

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 5. april 2018

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter,

ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love

(Indefrysning af stigninger i grundskylden for 2018-2020, forsigtighedsprincip ved fastsættelse af beskatningsgrundlag for

grundskyld, dækningsafgift af erhvervsejendomme og ejendomsværdiskat m.v.)

[af skatteministeren (Karsten Lauritzen)]

1. Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 9 ændringsforslag til lovfor-

slaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 28. februar 2018 og var til

1. behandling den 13. marts 2018. Lovforslaget blev efter 1.

behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og skatteministeren sendte den 15. december

2017 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del – bilag 82.

Den 28. februar 2018 sendte skatteministeren de indkomne

høringssvar og et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 2 spørgsmål til skatteministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

flertal

i udvalget (S, DF, V, LA, RV og KF) indstiller

lovforslaget til

vedtagelse

med de stillede ændringsforslag.

mindretal

i udvalget (EL og ALT) indstiller lovforsla-

get til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stem-

me hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker, at En-

hedslisten ser positivt på, at der med lovforslaget etableres

en indefrysningsordning. Efter Enhedslistens opfattelse bør

man på sigt overgå til en exitbeskatning med mulighed for

løbende indefrysning af boligskatterne, så man både undgår

at blive beskattet ud af sin bolig og samtidig også sikrer, at

de store boliggevinster, der sker ved salg af boligen, beskat-

tes. Enhedslisten kan dog ikke støtte det samlede lovforslag,

fordi Enhedslisten er imod det foreslåede forsigtighedsprin-

cip, der giver en potentielt stor skattelettelse, uagtet om

ejendomsvurderingen er præcis eller ej, ved simpelt hen at

give et nedslag på 20 pct. i det grundlag, der betales ejen-

domsskat ud fra. Det kan Enhedslisten ikke støtte. Derudo-

ver er lovforslaget en del af den samlede boligskatteaftale,

som Enhedslisten er imod, da Enhedslisten ikke mener, at

aftalen som helhed er fordelingsmæssigt afbalanceret.

andet mindretal

i udvalget (SF) indstiller lovforslaget

til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme

imod de stillede ændringsforslag.

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på

tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret

med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til

at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be-

tænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

skatteministeren,

tiltrådt af et

flertal

(S, DF, V, LA, RV

og KF):

Til § 1

I det under

nr. 4

foreslåede

kapitel 2

udgår i

§ 9 b, stk.

1, 1. pkt.,

»og registreres sådanne ændringer ved vurderin-

gen pr. 1. september 2018 eller senere,«.

AX021291

L 171 - 2017-18 - Bilag 7: Betænkning afgivet 5/4-18

[Tildeling af startår ved ændringer af en ejendom, der regi-

streres ved vurderinger foretaget før den 1. september 2018]

I det under

nr. 4

foreslåede

kapitel 2

ændres i

§ 9 c, stk.

1, 1., 2.

4. pkt.,

»på« til: »10 dage efter«.

[Ændring af forfaldstidspunktet for indefrosne beløb]

I det under

nr. 4

foreslåede

kapitel 2

ændres i

§ 9 c, stk.

1, 1. pkt.,

»anmærkningsfrit« til: »endeligt«.

[Justering af tidspunktet for forfald af indefrosne beløb ved

ejerskifte]

I det under

nr. 4

foreslåede

kapitel 2

ændres i

§ 9 c, stk.

1, 4. pkt.,

»den vurdering, hvori ændringen første gang ind-

går« til: »vurderinger for det vurderingsår, hvor ændringen

første gang indgår i vurderingen«.

[Justering af tidspunktet for forfald af indefrosne beløb i til-

fælde, hvor en ejendom ændrer anvendelse, så den ikke læn-

gere er omfattet af den midlertidige indefrysningsordning]

I det under

nr. 4

foreslåede

kapitel 2

ændres i

§ 9 c, stk.

1, 5. pkt.,

»der ydes fortsat lån« til: »den nye ejer indtræder i

lånet«.

[Præcisering af, at den nye ejer indtræder i lån ydet til den

tidligere ejer ved overdragelse af en ejendom mellem ægte-

fæller]

I det under

nr. 4

foreslåede

kapitel 2

ændres i

§ 9 c, stk.

2, 1. pkt.,

»10« til: »20«.

[Forlængelse af perioden mellem forfaldstidspunkt for inde-

frosne beløb og seneste rettidige betalingsdato fra 10 til 20

dage]

I det under

nr. 4

foreslåede

kapitel 2

indsættes i

§ 9 c,

stk. 2,

efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Falder seneste rettidige betalingsdato på en lørdag, søn-

dag eller helligdag, forlænges fristen til den følgende hver-

dag.«

[Udskydelse af seneste rettidige betalingsdato i tilfælde,

hvor denne falder på en lørdag, søndag eller helligdag]

Ny paragraf

Efter § 8 indsættes som ny paragraf:

»§ 01

I lov nr. 61 af 16. januar 2017 om ændring af lov om

vurdering af landets faste ejendomme og lov om kommunal

ejendomsskat (Videreførelse af vurderingerne med 1 år,

fremrykning af beskatningsgrundlaget og udvidelse af den

ekstraordinære revisionsbestemmelse) foretages følgende

ændring:

§ 3, stk. 3,

affattes således:

»Stk. 3.

§ 2 har for ejerboliger virkning fra og med den 1.

januar 2019 og for andre ejendomme fra og med den 1. ja-

nuar 2020.««

[Ændring af virkningstidspunktet for fremrykning af beskat-

ningsgrundlaget for grundskyld og dækningsafgift]

Nye paragraffer

Efter § 10 indsættes som nye paragraffer:

»§ 02

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1208 af

17. november 2017, som ændret ved § 33 i lov nr. 1555 af

19. december 2017, foretages følgende ændringer:

§ 14 c, stk. 4,

ændres »Endelig« til: »Yderligere«.

§ 14 c

indsættes som

stk. 5:

»Stk. 5.

Ved opgørelse af formue efter § 14 b fratrækkes

et beløb svarende til det samlede lån ydet efter kapitel 2 i

lov om lån til betaling af grundskyld m.v. Ved den årlige

opgørelse af formuen hver den 1. januar, jf. § 39 a, i årene

2019-2021 fratrækkes dog et beløb svarende til det samlede

lån den 31. december i det forudgående år. Beløbet fratræk-

kes i perioden fra den 1. juli 2018 til den 31. marts 2021.«

§ 72 d, stk. 2, 2. pkt.,

indsættes efter »senest er indberet-

tet til skattemyndighederne,«: »i perioden fra den 1. juli

2018 til den 31. marts 2021 fratrukket et beløb svarende til

størrelsen af det samlede lån den 31. december i det forud-

gående år ydet efter kapitel 2 i lov om lån til betaling af

grundskyld m.v.«

§ 03

I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og

almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.

1209 af 17. november 2017, som ændret ved § 32 i lov nr.

1555 af 19. december 2017, foretages følgende ændringer:

§ 20, stk. 4,

ændres »Endelig« til: »Yderligere«.

§ 20

indsættes som

stk. 5:

»Stk. 5.

Ved opgørelse af formue efter § 19 fratrækkes et

beløb svarende til det samlede lån ydet efter kapitel 2 i lov

om lån til betaling af grundskyld m.v. Ved den årlige opgø-

relse af formuen hver den 1. januar, jf. § 39, i årene

2019-2021 fratrækkes dog et beløb svarende til det samlede

lån den 31. december i det forudgående år. Beløbet fratræk-

kes i perioden fra den 1. juli 2018 til den 31. marts 2021.«

§ 04

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 269

af 21. marts 2017, som ændret ved § 1 i lov nr. 1000 af 30.

august 2015, § 8 i lov nr. 674 af 8. juni 2017 og § 5 i lov nr.

1669 af 26. december 2017, foretages følgende ændring:

§ 85 a, stk. 7, 1.

2. pkt.,

ændres »lov om lån til beta-

ling af ejendomsskatter« til: »kapitel 1 i lov om lån til beta-

ling af grundskyld m.v.««

L 171 - 2017-18 - Bilag 7: Betænkning afgivet 5/4-18

[Beløb indefrosset i medfør af den midlertidige indefry-

sningsordning fratrækkes ved formueopgørelse for ret til

helbredstillæg og supplerende pensionsydelse samt konse-

kvensændringer som følge heraf og som følge af foreslået

ændring af lovtitel]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås med ændringsforslaget, at i det under lovfor-

slagets § 1, nr. 4, foreslåede § 9 b, stk. 1, 1. pkt., udgår »og

registreres sådanne ændringer ved vurderingen pr. 1. sep-

tember 2018 eller senere«. Hermed vil også ændringer som

nævnt i § 33, stk. 16-18, i lov om vurdering af landets faste

ejendomme, jf. lovbekendtgørelse 1067 af 30. august 2013,

der registreres ved vurderinger, der foretages før den 1. sep-

tember 2018, føre til tildeling af et nyt startår.

Ved startår forstås det år, som stigninger i grundskylden

skal sammenlignes med til brug for opgørelse af lån til beta-

ling af stigninger i grundskylden. Udgangspunktet for den

foreslåede indefrysningsordning er, at startåret fastsættes til

2017, og derfor vil lånebeløbet skulle opgøres som den årli-

ge nominelle stigning i grundskylden i forhold til grundskyl-

den for skatteåret 2017. Opgørelsen af, hvilket beløb der

ydes lån til i årene efter ejerskiftet, vil skulle foretages under

hensyntagen til reglerne om stigningsbegrænsning af grund-

skylden, jf. lov om kommunal ejendomsskat § 1, stk. 2.

Ved lov nr. 61 af 16. januar 2017 er beskatningsgrundla-

get for grundskyld og dækningsafgift fra skatteåret 2019

fremrykket med 1 år, så forskydningen mellem vurderings-

året og beskatningsåret på 2 år reduceres til 1 år.

Grundskylden for 2017 beregnes således på grundlag af

vurderingen pr. 1. oktober 2015, og grundskylden for 2018

beregnes på grundlag af vurderingen pr. 1. oktober 2016,

mens grundskylden for 2019 efter fremrykningen beregnes

på grundlag af vurderingen pr. 1. september 2018.

Da grundskylden for 2017 som udgangspunkt vil være

sammenligningsgrundlag for opgørelsen af stigninger i

grundskylden under den foreslåede indefrysningsordning,

vil det som udgangspunkt være forholdene på ejendommen

ved vurderingen pr. 1. oktober 2015, der sammenlignes

med.

Efter det fremsatte lovforslag vil der kun skulle tildeles et

nyt startår, hvis der er tale om ændringer af ejendomme, der

registreres ved vurderinger, der foretages pr. 1. september

2018 eller senere. En ændring, der registreres ved vurderin-

gen pr. 1. oktober 2016, vil derfor ikke føre til tildeling af et

nyt startår.

Tildeles der ikke et nyt startår i forbindelse med ændrin-

ger registreret ved vurderinger pr. 1. oktober 2016, vil der

imidlertid kunne opstå tilfælde, hvor der ved opgørelsen af

det beløb, der vil skulle ydes lån til, sammenlignes med det

samme ikke ændrede grundlag i hele perioden for den mid-

lertidige indefrysningsordning.

Foretages en ændring af en ejendom, og registreres denne

ændring ved vurderingen pr. 1. oktober 2016, foreslås det

med det fremsatte lovforslag, at der ikke skal tildeles et nyt

startår. Derfor vil grundskylden for 2017 forblive sammen-

ligningsgrundlaget for stigninger i grundskylden.

Da grundskylden i 2017 er beregnet på grundlag af vur-

deringen pr. 1. oktober 2015, hvor ændringen endnu ikke

var foretaget, vil stigninger i grundskylden skulle opgøres

ud fra forholdene på ejendommen, inden ændringen er fore-

taget. Dette vil gøre sig gældende i hele indefrysningsperio-

den fra 2018-2020, medmindre der på et senere tidspunkt i

perioden sker ændringer af ejendommen, som medfører til-

deling af et nyt startår.

Det foreslås derfor med ændringsforslaget at ændre det

foreslåede § 9 b, stk. 1, 1. pkt., således, at der også vil skulle

tildeles et nyt startår ved ændringer, der registreres ved vur-

deringer foretaget før den 1. september 2018. På den måde

vil også ændringer af en ejendom, der registreres ved vurde-

ringer foretaget pr. 1. oktober 2016, føre til, at det beløb,

ejeren af ejendommen herefter ydes lån til, opgøres som

stigningen i grundskylden for skatteåret i forhold til grund-

skylden for det skatteår, hvor ændringen første gang indgår i

grundlaget for beregning af grundskyld.

Det er ikke muligt at udskille den stigning i grundskyl-

den, som følger af en af de omfattede ændringer, fra de stig-

ninger, som følger af f.eks. en forhøjelse af grundskyldspro-

millen, den almindelige prisudvikling eller bortfald af fra-

drag for forbedringer af grundværdien.

På den baggrund er det alene muligt at udforme en ord-

ning, hvorefter der ikke skal kunne ydes lån til betaling af

stigninger, der skyldes ændringer på ejendommen, hvis eje-

ren helt undtages fra indefrysningsordningen i det år, æn-

dringen indgår i grundlaget for beregning af grundskyld, og

tildeles et nyt startår, jf. det under lovforslagets § 1, nr. 4,

foreslåede § 9 b, stk. 1, 2. pkt.

Det vil sige, at ejeren i det år, hvor ændringen får betyd-

ning for grundskylden, ikke vil skulle ydes lån efter den

foreslåede ordning. Ejeren vil således skulle betale den sam-

lede grundskyld i det pågældende år, herunder også stignin-

gen, uanset om denne skyldes en stigning i grundværdien,

en højere grundskyldspromille eller en fysisk ændring af

ejendommen med heraf følgende højere grundværdi eller en

kombination af disse forhold. Det svarer til tilfælde, hvor

ejendommen overtages af en ny ejer, jf. den under lovforsla-

gets § 1, nr. 4, foreslåede § 9 c, hvor den nye ejer i købsåret

heller ikke vil kunne ydes lån til betaling af stigninger i

grundskylden.

Er der foretaget en ændring af ejendommen som nævnt i

§ 33, stk. 16-18, i lov om vurdering af landets faste ejen-

domme, jf. lovbekendtgørelse 1067 af 30. august 2013,

f.eks. i maj 2016 (før vurderingsterminen), er ændringen re-

gistreret ved den vurdering, der er foretaget pr. 1. oktober

2016. Vurderingen pr. 1. oktober 2016 udgør grundlaget for

beregning af grundskyld for skatteåret 2018, som dermed

med ændringsforslaget foreslås at blive nyt startår for bereg-

ning af de beløb, der fremover skal ydes lån til. I et sådant

tilfælde vil der ikke ydes lån for skatteåret 2018, men først

fra skatteåret 2019, hvor der ydes lån til stigningen i grund-

skylden fra 2018 til 2019.

L 171 - 2017-18 - Bilag 7: Betænkning afgivet 5/4-18

Til nr. 2

Det foreslås med ændringsforslaget, at forfaldstidspunk-

tet for lån efter den midlertidige indefrysningsordning ud-

skydes med 10 dage.

Efter lovforslaget foreslås det, at lån, der forfalder ved

ejerskifte, som udgangspunkt skal forfalde på datoen for

tinglysning af anmærkningsfrit skøde. Tinglyses i forbindel-

se med ejerskiftet et betinget skøde, vil lånet imidlertid skul-

le forfalde til betaling på datoen for tinglysning af betinget

skøde.

Efter lovforslaget foreslås det desuden, at lån, der forfal-

der, fordi en ejendom ændrer anvendelse, så den ikke længe-

re er omfattet af den midlertidige indefrysningsordning, skal

forfalde til betaling på datoen for offentliggørelse af den

vurdering, hvori ændringen første gang indgår.

Det foreslås således med lovforslaget, at lån vil skulle

forfalde på datoen for henholdsvis tinglysning af anmærk-

ningsfrit skøde, tinglysning af betinget skøde eller offentlig-

gørelse af den vurdering, hvori ændringen første gang ind-

går. Med ændringsforslag nr. 3 og 4 foreslås dette ændret, så

lån vil skulle forfalde på datoen for henholdsvis tinglysning

af endeligt skøde, tinglysning af betinget skøde eller offent-

liggørelse af vurderinger for det vurderingsår, hvor ændrin-

gen første gang indgår i vurderingen.

Det er imidlertid først muligt at udsende opkrævningen af

forfaldne lån umiddelbart efter disse datoer. Låntager vil

dermed først kunne modtage opkrævningen af et forfaldent

lån, et stykke tid efter at lånet er forfaldet.

Det foreslås derfor med ændringsforslaget, at forfalds-

tidspunktet for lån efter den midlertidige indefrysningsord-

ning udskydes med 10 dage. Dermed vil der være en periode

på 10 dage fra datoen for henholdsvis tinglysning eller of-

fentliggørelse til forfaldsdatoen. I den periode vil kommu-

nerne kunne udsende opkrævningen til låntager, så der er

mulighed for, at låntager kan modtage opkrævningen, før lå-

net forfalder.

Det vil eksempelvis betyde, at tinglyses et betinget skøde

den 20. juli 2018, vil lånet skulle forfalde den 30. juli 2018.

Den sidste rettidige betalingsdato vil efter det fremsatte lov-

forslag herefter være den 9. august 2018. Denne frist fore-

slås med ændringsforslag nr. 6 ændret, således at den sidste

rettidige betalingsdato i eksemplet vil være den 19. august

2018.

Til nr. 3

Det foreslås med ændringsforslaget, at det under lovfor-

slagets § 1, nr. 4, foreslåede § 9 c, stk. 1, 1. pkt., ændres, så

tinglysning af endeligt skøde medfører forfald af lån ved

ejerskifte i stedet for tinglysning af anmærkningsfrit skøde.

Ved et anmærkningsfrit skøde forstås et skøde uden rets-

anmærkninger. Både et betinget skøde og et endeligt skøde

kan være anmærkningsfrit, ligesom både et betinget og et

endeligt skøde kan være tinglyst med retsanmærkninger.

Ved et endeligt skøde forstås et skøde, der er tinglyst ende-

ligt uden betingelser.

Efter forslaget til § 9 c, stk. 1, 1. pkt., skal lån ydet i med-

før af den midlertidige indefrysningsordning forfalde ved

ejerskifte af den ejendom, der er ydet lån til betaling af stig-

ninger i grundskylden for.

For at sikre, at tidspunktet for lånets forfald ved ejerskifte

svarer bedst muligt til det tidspunkt, hvor en ejendomshan-

del afsluttes, foreslås det med ændringsforslaget, at den

foreslåede bestemmelse justeres, så tinglysning af endeligt

skøde medfører lånets forfald.

Med ændringsforslag nr. 2 foreslås det desuden, at for-

faldstidspunktet bliver 10 dage efter henholdsvis tinglysning

af anmærkningsfrit skøde, tinglysning af betinget skøde eller

offentliggørelse af den vurdering, hvori ændringen første

gang indgår, jf. bemærkningerne til nr. 2. Med ændringsfor-

slag nr. 3 og 4 foreslås endvidere, at lån vil skulle forfalde

på datoen for henholdsvis tinglysning af endeligt skøde,

tinglysning af betinget skøde eller offentliggørelse af vurde-

ringer for det vurderingsår, hvor ændringen første gang ind-

går i vurderingen. Det vil betyde, at lån vil forfalde 10 dage

efter tinglysning af et endeligt skøde.

Ændringsforslaget ændrer ikke på, at lån vil skulle forfal-

de ved tinglysning af et betinget skøde, hvis et sådant tingly-

ses, jf. bemærkningerne til det under lovforslagets § 1, nr. 4,

foreslåede § 9 c, stk. 1, 2. pkt. Efter ændringsforslag nr. 2 vil

lån skulle forfalde 10 dage efter f.eks. tinglysning af betin-

get skøde.

Til nr. 4

Det foreslås med ændringsforslaget, at det under lovfor-

slagets § 1, nr. 4, foreslåede § 9 c, stk. 1, 4. pkt., ændres, så

offentliggørelse af vurderinger for det vurderingsår, hvor

ændringen første gang indgår i vurderingen, medfører

forfald af lån i tilfælde, hvor en ejendom ændrer anvendelse,

så den i sin helhed ikke længere er en ejendomstype som

nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10.

Det foreslås med lovforslaget, at lån i tilfælde, hvor en

ejendom ændrer anvendelse, så den i sin helhed ikke længe-

re er en ejendomstype som nævnt i ejendomsværdiskattelo-

vens § 4, nr. 1-10, skal forfalde til betaling på datoen for of-

fentliggørelse af den vurdering, hvori ændringen første gang

indgår.

Det er imidlertid systemteknisk ikke muligt at lade lånet

forfalde til betaling på dette tidspunkt. Når vurderingen ud-

sendes til ejeren af den pågældende ejendom, har KMD,

som skal administrere det it-system, der skal håndtere den

midlertidige indefrysningsordning, således endnu ikke mod-

taget datafilen med de nødvendige oplysninger fra SKAT

om, hvilke ejendomme der skal være omfattet af den midler-

tidige indefrysningsordning, og hvilke der ikke skal. Denne

datafil leveres kort tid før den generelle offentliggørelse af

vurderinger i det relevante år. Ved den generelle offentlig-

gørelse af vurderinger i det relevante år forstås det tids-

punkt, hvor vurderingerne offentliggøres på SKATs hjem-

meside og på Den Offentlige Informationsserver, OIS. Tids-

punktet for den generelle offentliggørelse af vurderinger i

det relevante år ligger efter tidspunktet for udsendelse af

vurderingerne til ejerne.

På den baggrund foreslås det med ændringsforslaget, at

den foreslåede bestemmelse ændres, så offentliggørelse af

vurderinger for det vurderingsår, hvor ændringen første

L 171 - 2017-18 - Bilag 7: Betænkning afgivet 5/4-18

gang indgår i vurderingen, medfører lånets forfald i tilfælde,

hvor en ejendom ændrer anvendelse, så den ikke længere er

omfattet af den foreslåede midlertidige indefrysningsord-

ning.

Det vil eksempelvis betyde, at såfremt der er ydet lån for

en ejendom, som ændrer anvendelse i marts 2019 og heref-

ter ikke længere er en ejendomstype som nævnt i ejendoms-

værdiskattelovens § 4, nr. 1-10, vil lånet skulle forfalde på

tidspunktet for offentliggørelse af vurderinger i 2020. Æn-

dringen vil således registreres ved vurderingen foretaget pr.

1. september 2019, som offentliggøres i 2020. Med æn-

dringsforslag nr. 2 foreslås det desuden, at forfaldstidspunk-

tet bliver 10 dage efter henholdsvis tinglysning af endeligt

skøde, tinglysning af betinget skøde eller offentliggørelse af

den vurdering, hvori ændringen første gang indgår, jf. be-

mærkningerne til nr. 2. Med ændringsforslag nr. 3 og 4 fore-

slås det endvidere, at lån vil skulle forfalde på datoen for

henholdsvis tinglysning af endeligt skøde, tinglysning af be-

tinget skøde eller offentliggørelse af vurderinger for det vur-

deringsår, hvor ændringen første gang indgår i vurderingen.

Det vil i eksemplet ovenfor betyde, at lånet forfalder 10

dage efter datoen for offentliggørelse af vurderinger i 2020.

Til nr. 5

Det foreslås med ændringsforslaget, at det i det under

lovforslagets § 1, nr. 4, foreslåede § 9 c, stk. 1, 5. pkt., præ-

ciseres, at den nye ejer indtræder i lånet ydet til den tidligere

ejer i tilfælde, hvor en ejendom eller en del af en ejendom

overtages af en ægtefælle.

Det fremgår af det under lovforslagets § 1, nr. 4, foreslåe-

de § 9 c, stk. 1, 5. pkt., at »Overtages en ejendom eller en

del af ejendommen af ejerens ægtefælle, forbliver lån uanset

stk. 1, 1.-3. pkt., indestående, og der ydes fortsat lån.«

Med lovforslaget foreslås det således, at lån ydet i med-

før af den midlertidige indefrysningsordning ikke vil skulle

forfalde, hvis en ejendom eller en del af en ejendom over-

drages mellem ægtefæller. Overtager ejerens ægtefælle eje-

rens ejendom eller en del heraf, vil lånet vedrørende den del

af ejendommen, der overtages, således skulle forblive inde-

stående, og der vil fortsat skulle ydes lån.

Ægtefællens overtagelse af en ejendom eller en del af en

ejendom omfatter f.eks. overdragelse ved salg, overdragelse

som gave og skifte i forbindelse med ejerens død.

Det er intentionen med lovforslaget, at såfremt ejeren

overtager en ejendom eller en del heraf, vil ægtefællen, som

herefter er den nye ejer, skulle indtræde i det lån, der er ydet

den tidligere ejer, og der vil fortsat skulle ydes lån vedrøren-

de den overtagne ejendom. Det foreslås, at dette præciseres i

§ 9 c, stk. 1, 5. pkt., så det klart fremgår af lovteksten.

Til nr. 6

Det foreslås med ændringsforslaget at forlænge perioden

mellem forfaldstidspunktet og den sidste rettidige betalings-

dato fra 10 til 20 dage.

Det foreslås i det i lovforslaget foreslåede § 9 c, stk. 2, 1.

pkt., at den sidste rettidige betalingsdato for lån, der forfal-

der til betaling efter den midlertidige indefrysningsordning,

skal være 10 dage efter forfaldsdatoen, jf. det foreslåede § 9

c, stk. 1, 1., 2. eller 4. pkt.

Der kan være tilfælde, hvor det kan være svært for kom-

munerne at nå at sende opkrævningen ud og samtidig give

borgeren en rimelig frist til at betale det forfaldne lånebeløb

inden for 10 dage, eksempelvis på grund af helligdage,

fremsendelse af opkrævning pr. post m.v.

Det foreslås derfor med ændringsforslaget, at perioden

forlænges med 10 dage, så den sidste rettidige betalingsdato

for lån, der forfalder til betaling efter den midlertidige inde-

frysningsordning, er 20 dage efter forfaldsdatoen.

Til nr. 7

Det foreslås med ændringsforslaget, at den seneste retti-

dige betalingsdato, såfremt denne falder på en lørdag, søn-

dag eller helligdag, udskydes til den følgende hverdag.

Det foreslås i det under lovforslagets § 1, nr. 4, foreslåe-

de § 9 c, stk. 2, 1. pkt., at den senest rettidige betalingsdato

for lån, der forfalder til betaling efter den midlertidige inde-

frysningsordning, skal være 10 dage efter forfaldsdatoen, jf.

det foreslåede § 9 c, stk. 1, 1., 2. eller 4. pkt.

Efter lovforslaget kan den seneste rettidige betalingsdato

dermed også falde på en lørdag, søndag eller helligdag. Det

foreslås, at dette ændres, så der ved fastsættelsen af den se-

neste rettidige betalingsdato tages højde for lørdage, sønda-

ge og helligdage, således at den seneste rettidige betalings-

dato altid vil falde på en hverdag.

Til nr. 8

Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konserva-

tive Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Ra-

dikale Venstre indgik den 18. november 2016 forlig om et

nyt ejendomsvurderingssystem.

Ifølge forliget skal beskatningsgrundlaget for grundskyld

og dækningsafgift fremrykkes med 1 år, så forskydningen

mellem vurderingsåret og beskatningsåret på 2 år reduceres

til 1 år. Formålet er bl.a. at sikre større samtidighed mellem

ejendomsvurderingen og opkrævningen af grundskyld og

dækningsafgift.

Fremrykningen skal ifølge forliget ske fra og med skatte-

året 2019 for grundskyld for ejerboliger og fra og med skat-

teåret 2020 for grundskyld og dækningsafgift for andre ejen-

domme (erhvervsejendomme m.v.).

Fremrykningen blev udmøntet med lov nr. 61 af 16. janu-

ar 2017.

Efter ikrafttrædelsesbestemmelsen i den nævnte lovs § 3,

stk. 3, har fremrykningen af beskatningsgrundlaget for

grundskyld og dækningsafgift virkning fra den 1. januar

2019. Det vil sige, at fremrykningen har virkning for både

ejerboliger og erhvervsejendomme m.v. i skatteåret 2019.

Af bemærkningerne til ikrafttrædelsesbestemmelsen

fremgår det ligeledes, at opkrævningen af grundskyld og

dækningsafgift for både ejerboliger og erhvervsejendomme

m.v. i skatteåret 2019 sker på grundlag af ejendomsvurde-

ringen i 2018.

Der er i lov nr. 61 af 16. januar 2017 således ikke taget

hensyn til, at ejerboliger og erhvervsejendomme m.v. vurde-

res forskudt hvert andet år.

L 171 - 2017-18 - Bilag 7: Betænkning afgivet 5/4-18

Intentionen med forliget om et nyt ejendomsvurderings-

system er, at fremrykningen for erhvervsejendomme m.v.,

skal ske fra og med skatteåret 2020 – og ikke fra 2019, som

tilfældet er efter gældende regler.

Det foreslås derfor, at ikrafttrædelsesbestemmelsen æn-

dres, så fremrykningen af beskatningsgrundlaget for grund-

skyld og dækningsafgift, for så vidt angår erhvervsejendom-

me m.v. sker i overensstemmelse med forliget om et nyt

ejendomsvurderingssystem, dvs. fra og med skatteåret 2020.

Det foreslås således med ændringsforslaget, at opkræv-

ningen af grundskyld for ejerboliger i skatteåret 2019 skal

ske på grundlag af ejendomsvurderingen i 2018, og at op-

krævningen af grundskyld og dækningsafgift for erhvervs-

ejendomme m.v. i skatteåret 2020 skal ske på grundlag af

ejendomsvurderingen i 2019.

I forbindelse med tidligere vurderinger af de provenu-

mæssige konsekvenser af forliget om et nyt ejendomsvurde-

ringssystem, herunder ved udformningen af lov nr. 61 af ja-

nuar 2017, er det indregnet, at fremrykningen af beskat-

ningsgrundlaget for erhvervsejendomme m.v. skal ske fra og

med skatteåret 2020. Der fremgår således ikke en provenu-

virkning fra erhvervsejendomme m.v. i 2019.

Den utilsigtede fremrykning af beskatningsgrundlaget for

erhvervsejendomme m.v. til skatteåret 2019, sådan som be-

stemmelsen var formuleret i lov nr. 61 af 16. januar 2017,

ville isoleret set have indebåret et merprovenu efter tilbage-

løb på ca. 30 mio. kr. i 2019.

Ændringsforslaget, der sikrer overensstemmelse med for-

liget om et nyt ejendomsvurderingssystem, indebærer såle-

des formelt set et isoleret mindreprovenu efter tilbageløb fra

erhvervsejendomme på ca. 30 mio. kr. i 2019, da det utilsig-

tede merprovenu ved gældende lov i 2019 annulleres. Æn-

dringsforslaget medfører derimod ikke et mindreprovenu i

forhold til tidligere vurderinger af de provenumæssige kon-

sekvenser af forliget om et nyt ejendomsvurderingssystem.

Til nr. 9

Ad § 02 Ændringer af lov om social pension

Efter de gældende regler i lov om social pension er det en

betingelse for ret til helbredstillæg efter § 14 a og suppleren-

de pensionsydelse (ældrecheck) til folkepensionister efter §

72 d, at pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samle-

vers samlede likvide formue ikke overstiger en fastsat for-

muegrænse. Formuegrænsen udgør 86.000 kr. (2018-ni-

veau). Det fremgår af lovens § 14 b, at ved opgørelsen af li-

kvid formue indgår indestående i pengeinstitutter m.v., kurs-

værdien af obligationer, pantebreve i depot, kursværdien af

deponerede børsnoterede aktier, kursværdien af investe-

ringsforeningsbeviser, kontantbeholdning og andre værdipa-

pirer, herunder værdipapirer i udlandet. Efter lovens § 14 c

ses der ved opgørelse af formuen efter § 14 b bort fra en

række nærmere angivne erstatninger, godtgørelser og afkast

heraf.

Kommunalbestyrelsen lægger ved sin afgørelse om ydel-

se af helbredstillæg og supplerende pensionsydelse Udbeta-

ling Danmarks afgørelse om størrelsen af pensionistens og

en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede likvide for-

mue efter §§ 14 b og 14 c til grund.

Udbetaling Danmark træffer hver den 1. januar afgørelse

om størrelsen af formue efter § 14 b, stk. 2, nr. 1-5, på

grundlag af de oplysninger, der senest er indberettet til skat-

temyndighederne efter skattekontrollovens afsnit II. Er der

indtrådt væsentlige ændringer, som vil have betydning for

udbetalingen af helbredstillægget, træffer Udbetaling Dan-

mark afgørelse om formuen på grundlag af pensionistens og

en eventuel ægtefælles eller samlevers oplysninger om den

aktuelle formue. Udbetaling Danmark træffer hver den 1. ja-

nuar afgørelse om størrelse af formuen efter § 14 b, stk. 2,

nr. 6 og 7, på baggrund af de senest modtagne oplysninger

fra pensionisten og en eventuel ægtefælle eller samlever.

Udbetaling Danmark træffer afgørelse om formuens stør-

relse på ny i løbet af året, hvis pensionisten anmoder herom

og kan dokumentere, at den samlede likvide formue ikke

overstiger formuegrænsen. Udbetaling af helbredstillæg ef-

ter § 14 a kan ske med virkning fra tidspunktet fra anmod-

ningen og ikke med tilbagevirkende kraft, selv om formuen

er reduceret til under formuegrænsen på et tidligere tids-

punkt. Der henvises til § 39 a i lov om social pension.

Den supplerende pensionsydelse kan udbetales til folke-

pensionister, som inden den 1. januar i det pågældende år er

berettiget til pension, og som i øvrigt opfylder betingelserne

herfor, jf. § 72 d. Den supplerende pensionsydelse udbetales

ikke, hvis pensionisten og en eventuel ægtefælles eller sam-

levers samlede likvide formue overstiger formuegrænsen for

tildeling af helbredstillæg. Den likvide formue opgøres pr.

1. januar efter § 14 b, stk. 2 og 3, og § 14 c på grundlag af

de oplysninger, der efter skattekontrollovens afsnit II senest

er indberettet til skattemyndighederne, og på grundlag af

pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers op-

lysninger om likvid formue, jf. § 72 d, stk. 2.

Det foreslås, at der i lovens § 14 c indsættes et stk. 5,

hvorefter der ved opgørelse af formue efter § 14 b fratræk-

kes et beløb svarende til det samlede lån ydet efter kapitel 2

i lov om lån til betaling af grundskyld m.v. Det foreslås end-

videre, at der ved den årlige opgørelse af formuen hver den

1. januar, jf. § 39 a, i årene 2019-2021 dog fratrækkes et be-

løb svarende til det samlede lån den 31. december i det for-

udgående år. Det foreslås endelig, at beløbet fratrækkes i pe-

rioden fra den 1. juli 2018 til den 31. marts 2021.

Med lovforslaget er der bl.a. foreslået en midlertidig in-

defrysningsordning for ejerboliger for skatteårene

2018-2020, hvorefter kommunen automatisk skal yde lån til

fysiske ejere af ejerboliger til betaling af alle nominelle stig-

ninger i grundskylden i forhold til 2017, hvis stigningen for

den enkelte ejer for det pågældende år overstiger 200 kr.

Lån ydet efter den midlertidige indefrysningsordning vil

først skulle forfalde i forbindelse med et eventuelt ejerskifte,

hvor boligejeren typisk realiserer en gevinst. Ved ejerskifte

mellem ægtefæller vil lån dog ikke forfalde til betaling. Ef-

ter den foreslåede ordning forrentes lån ikke, ligesom der ik-

ke vil skulle stilles sikkerhed ved pant i ejendommen.

Af lovforslaget fremgår det, at lån ydet efter den midler-

tidige indefrysningsordning vil skulle videreføres i en

permanent indefrysningsordning fra og med 2021, medmin-

dre ejeren fravælger dette.

L 171 - 2017-18 - Bilag 7: Betænkning afgivet 5/4-18

Regeringen ønsker at sikre, at retten til ældrecheck og

helbredstillæg ikke påvirkes af, at der spares op til betaling

af lån ydet efter den midlertidige indefrysningsordning. På

den baggrund foreslås det, at der ved opgørelse af formue

efter § 14 b fratrækkes et beløb svarende til det samlede lån

ydet efter kapitel 2 i lov om lån til betaling af grundskyld

m.v. Ved den årlige opgørelse af formuen hver den 1. janu-

ar, jf. § 39 a i lov om social pension, fratrækkes dog i årene

2019-2021 et beløb svarende til størrelsen af det samlede lån

den 31. december i det forudgående år. Beløbet fratrækkes i

perioden fra den 1. juli 2018 til den 31. marts 2021.

Med forslaget sikres det, at folkepensionister får mulig-

hed for løbende at spare et beløb op svarende til størrelsen

af det til enhver tid samlede aktuelle lån ydet efter den mid-

lertidige indefrysningsordning, uden at dette får konsekven-

ser for retten til helbredstillæg. Pensionisten vil således have

mulighed for at spare op med henblik på betaling i 2021 af

lån ydet efter den midlertidige indefrysningsordning, uden at

dette påvirker retten til helbredstillæg.

Med henblik på at sikre, at Udbetaling Danmark ved den

årlige opgørelse af formuen hver den 1. januar i årene

2019-2021 har tilgængelige oplysninger om størrelsen af det

samlede aktuelle lån, foreslås det, at der ved den årlige op-

gørelse af formuen hver den 1. januar, jf. § 39 a, i årene

2019-2021 dog fratrækkes et beløb svarende til størrelsen af

det samlede aktuelle lån den 31. december i det forudgående

år. Det betyder, at en eventuel forhøjelse af lånet pr. 1. janu-

ar i opgørelsesåret ikke indgår i fradraget ved opgørelsen af

formuen efter § 14 b.

Med det fremsatte lovforslag foreslås det, at indefrysning

af stigninger i grundskylden for 2018 skal ske fra grund-

skyldsrater vedrørende 2. halvår.

Det foreslås på den baggrund, at et beløb svarende til det

samlede lån ydet efter kapitel 2 i lov om lån til betaling af

grundskyld m.v. fratrækkes fra den 1. juli 2018. Der foreta-

ges først et fradrag, når der er ydet et lån. Der foreslås fast-

sat en dato, den 1. juli 2018, fra hvilket tidspunkt Udbeta-

ling Danmark skal undersøge, om der er ydet et lån, og hvor

Udbetaling Danmark i givet fald skal fradrage et tilsvarende

beløb ved opgørelse af likvid formue, når der ansøges om

helbredstillæg.

Med lovforslaget er der ikke foreslået regler om betingel-

ser for betaling af lån i situationer, hvor boligejeren i 2021

fravælger videreførelse af lånet.

Med henblik på at sikre, at pensionistens opsparing til be-

taling af indefrosne beløb ikke påvirker retten til helbredstil-

læg fra den 1. juli 2018, og for at sikre, at pensionisten får

en periode til at sørge for, at lånet betales, foreslås det, at et

beløb svarende til lån ydet efter den midlertidige indefry-

sningsordning fratrækkes i perioden til og med den 31.

marts 2021. Det betyder, at der ved opgørelsen af likvid for-

mue pr. 1. januar 2021 fortsat skal foretages fradrag for et

beløb svarende til det samlede lån pr. 31. december 2020, og

at fradraget skal foretages, indtil lånet er betalt, dog længst

til og med den 31. marts. Efter dette tidspunkt må det for-

ventes, at lån kan være betalt. Fra den 1. april 2021 vil der

ikke længere kunne foretages fradrag.

Efter den gældende bestemmelse i § 72 d skal der til fol-

kepensionister, som inden den 1. januar i det pågældende år

er berettiget til pension, og som i øvrigt opfylder betingel-

serne i § 72 d, udbetales en årlig supplerende pensionsydel-

se. Ydelsen udgør 17.200 kr. (2018-niveau). Den suppleren-

de pensionsydelse udbetales ikke, hvis pensionistens og en

eventuel ægtefælles eller samlevers samlede likvide formue

overstiger formuegrænsen for tildeling af helbredstillæg.

Formuegrænsen er 86.000 kr. (2018-niveau). Den likvide

formue opgøres pr. 1. januar efter reglerne for opgørelse af

likvid formue for helbredstillæg.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne vedrørende æn-

dringsforslaget til § 14 c i lov om social pension.

Det foreslås, at det fremgår af § 72 d, stk. 2, at der i pe-

rioden fra den 1. juli 2018 til den 31. marts 2021 ved opgø-

relsen af den likvide formue pr. 1. januar fratrækkes et beløb

svarende til størrelsen af det samlede lån pr. 31. december i

det forudgående år ydet efter kapitel 2 i lov om lån til beta-

ling af grundskyld m.v.

Med lovforslaget er der bl.a. foreslået en midlertidig in-

defrysningsordning for ejerboliger for skatteårene

2018-2020, hvorefter kommunen automatisk skal yde lån til

fysiske ejere af ejerboliger til betaling af alle nominelle stig-

ninger i grundskylden i forhold til 2017, hvis stigningen for

den enkelte ejer for det pågældende år overstiger 200 kr.

Lån ydet efter den midlertidige indefrysningsordning vil

først skulle forfalde i forbindelse med et eventuelt ejerskifte,

hvor boligejeren typisk realiserer en gevinst. Ved ejerskifte

mellem ægtefæller vil lån dog ikke forfalde til betaling. Ef-

ter den foreslåede ordning forrentes lån ikke, ligesom der ik-

ke vil skulle stilles sikkerhed ved pant i ejendommen.

Regeringen ønsker at sikre, at retten til ældrecheck og

helbredstillæg ikke påvirkes af, at der spares op til betaling

af lån ydet efter den midlertidige indefrysningsordning. På

den baggrund foreslås det, at der ved opgørelse af formue

efter § 14 b fratrækkes et beløb svarende til det samlede lån

ydet efter kapitel 2 i lov om lån til betaling af grundskyld

m.v.

Med henblik på at sikre, at Udbetaling Danmark ved den

årlige opgørelse af formuen hver den 1. januar i årene

2019-2021 har tilgængelige oplysninger om størrelsen af det

samlede aktuelle lån, foreslås det, at der ved den årlige op-

gørelse af formuen hver den 1. januar, jf. § 39 a, i årene

2019-2021 dog fratrækkes et beløb svarende til størrelsen af

det samlede aktuelle lån den 31. december i det forudgående

år. Det betyder, at en eventuel forhøjelse af lånet pr. 1. janu-

ar i opgørelsesåret ikke indgår i fradraget ved opgørelsen af

formuen efter § 14 b.

Pensionisten vil således have mulighed for ekstra opspa-

ring, uden at dette påvirker retten til ældrecheck og hel-

bredstillæg, og således have mulighed for at betale lånet til-

bage efter udløbet i 2020 af den midlertidige indefrysnings-

ordning vedrørende grundskyld.

Med lovforslaget er der ikke foreslået regler om betingel-

ser for betaling af lån i situationer, hvor boligejeren i 2021

fravælger videreførelse af lånet.

Beløbet fratrækkes i perioden fra den 1. juli 2018 til den

31. marts 2021. Retten til ældrecheck, som udbetales i janu-

L 171 - 2017-18 - Bilag 7: Betænkning afgivet 5/4-18

ar/februar 2021, vil således heller ikke blive påvirket af

eventuel opsparing til indfrielse af lånet – hvorved pensioni-

sten har tid til at tage stilling til at fravælge låneordningen

og indfri lånet. Vælger pensionisten ikke at fravælge låne-

ordningen, vil det indefrosne lån ikke medføre fradrag ved

opgørelsen af likvid formue efter den 31. marts 2021.

Ad § 03 Ændring af lov om højeste, mellemste, forhøjet

almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Efter de gældende regler i lov om højeste, mellemste, for-

højet almindelig og almindelig førtidspension m.v. (gammel

ordning før 2003) er det en betingelse for ret til helbredstil-

læg efter § 18, at pensionistens og en eventuel ægtefælles el-

ler samlevers samlede likvide formue ikke overstiger en

fastsat formuegrænse. Formuegrænsen udgør 86.000 kr.

(2018-niveau). Det fremgår af lovens § 19, at ved opgørel-

sen af likvid formue indgår indestående i pengeinstitutter

m.v., kursværdien af obligationer, pantebreve i depot, kurs-

værdien af deponerede børsnoterede aktier, kursværdien af

investeringsforeningsbeviser, kontantbeholdning og andre

værdipapirer, herunder værdipapirer i udlandet. Efter lovens

§ 20 ses ved opgørelse af formuen efter § 19 bort fra en ræk-

ke nærmere angivne erstatninger, godtgørelser og afkast her-

af.

Kommunalbestyrelsen lægger ved sin afgørelse om ydel-

se af helbredstillæg Udbetaling Danmarks afgørelse om

størrelsen af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller

samlevers samlede likvide formue efter §§ 19 og 20 til

grund.

Udbetaling Danmark træffer hver den 1. januar afgørelse

om størrelsen af formue efter § 19, stk. 2, nr. 1-5, på grund-

lag af de oplysninger, der senest er indberettet til skattemyn-

dighederne efter skattekontrollovens afsnit II. Er der indtrådt

væsentlige ændringer, som vil have betydning for udbetalin-

gen af helbredstillægget, træffer Udbetaling Danmark afgø-

relse om formuen på grundlag af pensionistens og en even-

tuel ægtefælles eller samlevers oplysninger om den aktuelle

formue. Udbetaling Danmark træffer hver den 1. januar af-

gørelse om størrelse af formuen efter § 19, stk. 2, nr. 6 og 7,

på grund af de senest modtagne oplysninger fra pensionisten

og en eventuel ægtefælle eller samlever.

Udbetaling Danmark træffer afgørelse om formuens stør-

relse på ny i løbet af året, hvis pensionisten anmoder herom

og kan dokumentere, at den samlede likvide formue ikke

overstiger formuegrænsen. Udbetaling af helbredstillæg ef-

ter § 18 a kan ske med virkning fra tidspunktet fra anmod-

ningen og ikke med tilbagevirkende kraft, selv om formuen

er reduceret til under formuegrænsen på et tidligere tids-

punkt. Der henvises til § 39 i lov om højeste, mellemste, for-

højet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Det foreslås, at der i lovens § 20 indsættes et stk. 5, hvor-

efter der ved opgørelse af formue efter § 19 fratrækkes et

beløb svarende til det samlede lån ydet efter kapitel 2 i lov

om lån til betaling af grundskyld m.v. Det foreslås endvide-

re, at der ved den årlige opgørelse af formuen hver den 1. ja-

nuar, jf. § 39, i årene 2019-2021 dog fratrækkes et beløb

svarende til det samlede lån den 31. december i det forudgå-

ende år. Det foreslås endelig, at beløbet fratrækkes i perio-

den fra den 1. juli 2018 til den 31. marts 2021.

Med lovforslaget er der bl.a. foreslået en midlertidig in-

defrysningsordning for ejerboliger for skatteårene

2018-2020, hvorefter kommunen automatisk skal yde lån til

fysiske ejere af ejerboliger til betaling af alle nominelle stig-

ninger i grundskylden i forhold til 2017, hvis stigningen for

den enkelte ejer for det pågældende år overstiger 200 kr.

Lån ydet efter den midlertidige indefrysningsordning vil

først skulle forfalde i forbindelse med et eventuelt ejerskifte,

hvor boligejeren typisk realiserer en gevinst. Ved ejerskifte

mellem ægtefæller vil lån dog ikke forfalde til betaling. Ef-

ter den foreslåede ordning forrentes lån ikke, ligesom der ik-

ke vil skulle stilles sikkerhed ved pant i ejendommen. Af

lovforslaget fremgår det, at lån ydet efter den midlertidige

indefrysningsordning vil skulle videreføres i en permanent

indefrysningsordning fra og med 2021, medmindre ejeren

fravælger dette.

Regeringen ønsker at sikre, at retten til helbredstillæg ik-

ke påvirkes af, at der spares op til betaling af lån ydet efter

den midlertidige indefrysningsordning. På den baggrund

foreslås det, at der ved opgørelse af formue efter § 19 fra-

trækkes et beløb svarende til det samlede lån ydet efter kapi-

tel 2 i lov om lån til betaling af grundskyld m.v. Det foreslås

endvidere, at der ved den årlige opgørelse af formuen hver

den 1. januar, jf. § 39 i lov om højeste, mellemste, forhøjet

almindelig og almindelig førtidspension m.v., dog fratræk-

kes et beløb i årene 2019-2021 svarende til størrelsen af det

samlede lån den 31. december i det forudgående år. Det

foreslås endelig, at beløbet fratrækkes i perioden fra den 1.

juli 2018 til den 31. marts 2021.

Med forslaget sikres det, at førtidspensionister efter gam-

mel ordning får mulighed for løbende at spare et beløb op

svarende til størrelsen af det til enhver tid samlede lån ydet

efter den midlertidige indefrysningsordning, uden at dette

får konsekvenser for retten til helbredstillæg. Pensionisten

vil således have mulighed for at spare op med henblik på be-

taling i 2021 af lån ydet efter den midlertidige indefry-

sningsordning, uden at dette påvirker retten til helbredstil-

læg.

Med henblik på at sikre, at Udbetaling Danmark ved den

årlige opgørelse af formuen hver den 1. januar i årene

2019-2021 har tilgængelige oplysninger om størrelsen af det

samlede aktuelle lån, foreslås det, at der ved den årlige op-

gørelse af formuen hver den 1. januar, jf. § 39, i årene

2019-2021 dog fratrækkes et beløb svarende til størrelsen af

det samlede aktuelle lån den 31. december i det forudgående

år. Det betyder, at en eventuel forhøjelse af lånet pr. 1. janu-

ar i opgørelsesåret ikke indgår i fradraget ved opgørelsen af

formuen efter § 19.

Med det fremsatte lovforslag foreslås det, at indefrysning

af stigninger i grundskylden for 2018 skal ske fra grund-

skyldsrater vedrørende 2. halvår.

Det foreslås på den baggrund, at et beløb svarende til det

samlede lån ydet efter kapitel 2 i lov om lån til betaling af

grundskyld m.v. fratrækkes ved opgørelse af pensionistens

likvide formue i perioden fra den 1. juli 2018, fra hvilket

tidspunkt Udbetaling Danmark skal undersøge, om der er

ydet et lån, og hvor Udbetaling Danmark i givet fald skal

L 171 - 2017-18 - Bilag 7: Betænkning afgivet 5/4-18

fradrage et tilsvarende beløb ved opgørelse af likvid formue,

når der ansøges om helbredstillæg.

Med lovforslaget er der ikke foreslået regler om betingel-

ser for betaling af lån i situationer, hvor boligejeren i 2021

fravælger videreførelse af lånet.

Med henblik på at sikre, at pensionistens opsparing til be-

taling af indefrosne beløb ikke påvirker retten til helbredstil-

læg fra 1. juli 2018, og for at sikre, at pensionisten får en pe-

riode til at sørge for, at lånet betales, foreslås det, at et beløb

svarende til lån ydet efter den midlertidige indefrysnings-

ordning fratrækkes i perioden til og med den 31. marts 2021.

Det betyder, at der ved opgørelsen af likvid formue pr. 1. ja-

nuar 2021 fortsat skal foretages fradrag for et beløb svaren-

de til det samlede lån pr. 31. december 2020, og at fradraget

skal foretages, indtil lånet et betalt, dog længst til og med

den 31. marts 2021. Efter dette tidspunkt må det forventes,

at lån kan være betalt. Fra den 1. april 2021 vil der ikke læn-

gere kunne foretages fradrag.

Ad § 04 Ændring af lov om aktiv socialpolitik

Efter den gældende regel i § 85 a i lov om aktiv socialpo-

litik kan der ydes efterlevelseshjælp til personer, hvis ægte-

fælle eller samlever afgår ved døden. Efterlevelseshjælp er

betinget af, at den efterlevende levede sammen med ægte-

fællen/samleveren på fælles bopæl her i landet de seneste 3

år forud for dødsfaldet. Efterlevelseshjælp udbetales som et

engangsbeløb til den efterlevende, hvis den beregnede års-

indtægt ikke overstiger 377.553 kr. (2018-niveau). Hjælpen

kan højst udgøre 14.677 kr. (2018-niveau) og nedsættes ved

en beregnet årsindtægt over 241.636 kr. (2018-niveau).

Hjælpen bortfalder ved en beregnet årsindtægt, der oversti-

ger 377.553 kr. (2018-niveau).

Det fremgår af § 85 a, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik,

at i opgørelsen af den beregnede årsindtægt indgår endvide-

re 30 pct. af den efterlevendes formue og formuerettigheder

ud over 151.019 kr. (2018-niveau). Den beregnede årsind-

tægt indeholder således en indtægtsdel og et formuetillæg.

Formuen opgøres netto. Hvilke elementer der indgår i be-

regningen af formuetillægget, fremgår nærmere af bekendt-

gørelse nr. 553 af 28. april 2015 om efterlevelseshjælp.

Personer, der er omfattet af reglerne i lov om lån til beta-

ling af ejendomsskatter, kan ansøge om efterlevelseshjælp

som lån. I § 85 a, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik er det

fastsat, at til personer, der er omfattet af reglerne i lov om

lån til betaling af ejendomsskatter, kan forskellen mellem

den beregnede hjælp (efter § 85 a, stk. 4, i lov om aktiv so-

cialpolitik) og en beregning af hjælpen, hvor der foretages

fradrag af den formue og de formuerettigheder, der består af

fast ejendom, der tjener som bolig for den efterlevende, efter

anmodning ydes som lån. Lånet ydes efter reglerne i lov om

lån til betaling af ejendomsskatter.

Som konsekvens af den foreslåede ændring af titlen på

lov om lån til betaling af ejendomsskatter, jf. det fremsatte

lovforslags § 1, nr. 1, og som konsekvens af, at de regler,

der efter gældende ret henvises til i lov om aktiv socialpoli-

tik, efter det fremsatte lovforslags § 1, nr. 2, fremover vil

være indeholdt i kapitel 1 i lov om lån til betaling af grund-

skyld m.v., foreslås det at ændre de to henvisninger til »lov

om lån til betaling af ejendomsskatter« i § 85 a, stk. 7, i lov

om aktiv socialpolitik til »kapitel 1 i lov om lån til betaling

af grundskyld m.v.«

De foreslåede ændringer indebærer, at den gældende rets-

tilstand fastholdes.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Udbetalingsreglerne for den supplerende pensionsydelse

(ældrechecken) og helbredstillæg giver personer i målgrup-

pen en tilskyndelse til at holde deres likvide formue på et

lavt niveau, da de ellers ikke får supplerende pensionsydelse

og helbredstillæg.

Den midlertidige indefrysningsordning er automatisk i

2018-2020 og kan først fravælges (på bagkant) i 2021. Hvis

personer i målgruppen for den supplerende pensionsydelse

(ældrechecken) og helbredstillæg opbygger likvid opsparing

for at spare op til betaling af den opbyggede gæld i indefry-

sningsordningen (og dermed holde en samlet set uændret

nettoopsparing), kan det med gældende regler medføre en

lavere udbetaling af supplerende pensionsydelse (ældre-

checken) og helbredstillæg.

Samspillet mellem den midlertidige, automatiske indefry-

sningsordning og de gældende udbetalingsreglerne for den

supplerende pensionsydelse (ældrechecken) og helbredstil-

læg giver således ydelsesmodtagerne en tilskyndelse til at

nedbringe deres nettoopsparing, da de ellers risikerer ikke at

få udbetalt supplerende pensionsydelse (ældrecheck) og hel-

bredstillæg.

Med ændringsforslaget neutraliseres denne tilskyndelse

for målgruppen til at nedbringe nettoopsparingen.

Ændringsforslaget indebærer, at der ved opgørelsen af

formuen fratrækkes et beløb svarende til størrelsen af det

samlede aktuelle lån til betaling af stigninger i grundskylden

for skatteårene 2018-2020. Ændringsforslaget skønnes på

baggrund af foreliggende oplysninger om folkepensionister

og ejendomsoplysninger – isoleret set – at medføre, at op til

ca. 400 ekstra pensionister i 2019, 1.400 ekstra pensionister

i 2020 og 2.800 ekstra pensionister i 2021 vil komme under

den likvide formuegrænse for den supplerende pensions-

ydelse (ældrecheck) og helbredstillæg. Heraf vurderes 140

pensionister i 2019, 440 pensionister i 2020 og 890 pensio-

nister i 2021 at have en positiv personlig tillægsprocent og

dermed være berettiget til den supplerende pensionsydelse

og/eller helbredstillæg.

Skønnet er behæftet med nogen usikkerhed og forudsæt-

ter, at grundskyldsbetalingen stiger med den maksimale re-

guleringsprocent på 7 pct. om året i 2018-2020. For de fle-

stes vedkommende vil der formentlig være tale om stignin-

ger i grundskylden på mindre end 7 pct. Det er således vur-

deringen, at skønnet lægger en øvre grænse for, hvor mange

flere pensionister der vil være berettiget til den supplerende

pensionsydelse (ældrechecken) og helbredstillæg.

På det grundlag skønnes ændringsforslaget isoleret set at

medføre ydelsesmæssige offentlige merudgifter før skat og

tilbageløb til den supplerende pensionsydelse og helbredstil-

læg på op til 2 mio. kr. i 2019, op til 6 mio. kr. i 2020 og op

til 13 mio. kr. i 2021, svarende til op til 1 mio. kr. i 2019, op

til 3 mio. kr. i 2020 og op til 7 mio. kr. i 2021 efter skat og

tilbageløb.

L 171 - 2017-18 - Bilag 7: Betænkning afgivet 5/4-18

Disse isolerede økonomiske konsekvenser skal imidlertid

ses i lyset af, at den midlertidige indefrysningsordning kan

medføre begrænsede offentlige mindreudgifter til den sup-

plerende pensionsydelse (ældrechecken) og helbredstillæg.

Således kan de omfattede personer have et ønske om at øge

deres likvide formue (muliggjort af den sparede boligskat

her og nu) svarende til den opbyggede gæld i indefrysnings-

ordningen, så deres nettoopsparing er uændret. Denne po-

tentielle mindreudgift er ikke indregnet i de samlede økono-

miske konsekvenser ved boligforliget.

På den baggrund skønnes lovforslaget om den midlertidi-

ge indefrysningsordning og ændringsforslaget samlet set at

have begrænsede konsekvenser for de offentlige udgifter til

den supplerende pensionsydelse og helbredstillæg.

Det skønnes endvidere med betydelig usikkerhed, at for-

slaget vil medføre administrative merudgifter for Udbetaling

Danmark til implementeringsomkostninger på op til størrel-

sesordenen 6,5 mio. kr. samt øgede driftsomkostninger på

1-2 mio. kr. årligt. De administrative merudgifter vedrører

en opgavevaretagelse, som Udbetaling Danmark har overta-

get fra kommunerne, og reguleres dermed i kommunernes

administrationsbidrag til Udbetaling Danmark.

De samlede økonomiske konsekvenser for kommunerne

af ændringsforslaget skal forhandles med de kommunale

parter.

Dennis Flydtkjær (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Kim Christiansen (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF) Mikkel Dencker (DF)

René Christensen (DF) Louise Schack Elholm (V) Jan E. Jørgensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Jacob Jensen (V)

Torsten Schack Pedersen (V) Mads Fuglede (V) Joachim B. Olsen (LA)

nfmd.

May-Britt Kattrup (LA)

Anders Johansson (KF) Per Husted (S) Jens Joel (S) Daniel Toft Jakobsen (S) Jesper Petersen (S) Mattias Tesfaye (S)

Peter Hummelgaard Thomsen (S) Lea Wermelin (S)

fmd.

Rune Lund (EL) Pelle Dragsted (EL) Josephine Fock (ALT)

René Gade (ALT) Andreas Steenberg (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Jacob Mark (SF)

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Dansk Folkeparti (DF)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Enhedslisten (EL)

Liberal Alliance (LA)

Alternativet (ALT)

Radikale Venstre (RV)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Tjóðveldi (T)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

L 171 - 2017-18 - Bilag 7: Betænkning afgivet 5/4-18

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 171

Bilagsnr.

Titel

Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Udkast til tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget

Fastsat tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget

Endelig revideret tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget

Ændringsforslag, fra skatteministeren

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 171

Spm.nr.

Titel

Spm. om at undersøge muligheden for valgfrihed i forhold til den mid-

lertidige kommunale indefrysningsordning i 2018-2020 for stigninger

i grundskylden, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om at bekræfte, at implementeringen af det nye ejendomsvurde-

ringssystem fortsat forventes at holde tidsplanen, til skatteministeren,

og ministerens svar herpå