Til lovforslag nr.
L 171
Folketinget 2017-18
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 5. april 2018
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter,
ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love
(Indefrysning af stigninger i grundskylden for 2018-2020, forsigtighedsprincip ved fastsættelse af beskatningsgrundlag for
grundskyld, dækningsafgift af erhvervsejendomme og ejendomsværdiskat m.v.)
[af skatteministeren (Karsten Lauritzen)]
1. Ændringsforslag
Skatteministeren har stillet 9 ændringsforslag til lovfor-
slaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 28. februar 2018 og var til
1. behandling den 13. marts 2018. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og skatteministeren sendte den 15. december
2017 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del – bilag 82.
Den 28. februar 2018 sendte skatteministeren de indkomne
høringssvar og et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 2 spørgsmål til skatteministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget (S, DF, V, LA, RV og KF) indstiller
lovforslaget til
vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Et
mindretal
i udvalget (EL og ALT) indstiller lovforsla-
get til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stem-
me hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.
Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker, at En-
hedslisten ser positivt på, at der med lovforslaget etableres
en indefrysningsordning. Efter Enhedslistens opfattelse bør
man på sigt overgå til en exitbeskatning med mulighed for
løbende indefrysning af boligskatterne, så man både undgår
at blive beskattet ud af sin bolig og samtidig også sikrer, at
de store boliggevinster, der sker ved salg af boligen, beskat-
tes. Enhedslisten kan dog ikke støtte det samlede lovforslag,
fordi Enhedslisten er imod det foreslåede forsigtighedsprin-
cip, der giver en potentielt stor skattelettelse, uagtet om
ejendomsvurderingen er præcis eller ej, ved simpelt hen at
give et nedslag på 20 pct. i det grundlag, der betales ejen-
domsskat ud fra. Det kan Enhedslisten ikke støtte. Derudo-
ver er lovforslaget en del af den samlede boligskatteaftale,
som Enhedslisten er imod, da Enhedslisten ikke mener, at
aftalen som helhed er fordelingsmæssigt afbalanceret.
Et
andet mindretal
i udvalget (SF) indstiller lovforslaget
til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme
imod de stillede ændringsforslag.
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret
med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til
at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be-
tænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
skatteministeren,
tiltrådt af et
flertal
(S, DF, V, LA, RV
og KF):
Til § 1
1)
I det under
nr. 4
foreslåede
kapitel 2
udgår i
§ 9 b, stk.
1, 1. pkt.,
»og registreres sådanne ændringer ved vurderin-
gen pr. 1. september 2018 eller senere,«.
AX021291