Skatteudvalget 2017-18
L 171 Bilag 5
Offentligt
1874952_0001.png
3. april 2018
J.nr. 2017-2517
Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 171 - Forslag til lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskat-
ter, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Indefrysning af stigninger i
grundskylden for 2018-2020, forsigtighedsprincip ved fastsættelse af beskatningsgrundlag
for grundskyld, dækningsafgift af erhvervsejendomme og ejendomsværdiskat m.v.).
Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 2. behandlingen af oven-
nævnte lovforslag.
Karsten Lauritzen
/ Camilla Christensen
L 171 - 2017-18 - Bilag 5: Ændringsforslag fra skatteministeren
1874952_0002.png
Ændringsforslag
til
Forslag til lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter, ejen-
domsvurderingsloven og forskellige andre love (Indefrysning af stigninger i
grundskylden for 2018-2020, forsigtighedsprincip ved fastsættelse af beskat-
ningsgrundlag for grundskyld, dækningsafgift af erhvervsejendomme og
ejendomsværdiskat m.v.) (L 171)
Til § 1
1)
I det under
nr. 4
foreslåede
§ 9 b, stk. 1, 1. pkt.,
udgår ”og registreres så-
danne ændringer ved vurderingen pr. 1. september 2018 eller senere,”.
[Tildeling af startår ved ændringer af en ejendom, der registreres ved vurderinger
foretaget før den 1. september 2018]
2)
I de under
nr. 4
foreslåede
§ 9 c, stk. 1, 1., 2.
og
4. pkt.,
ændres ”på” til: ”10
dage efter”.
[Ændring af forfaldstidspunktet for indefrosne beløb]
3)
I det under
nr. 4
foreslåede
§ 9 c, stk. 1, 1. pkt.,
ændres ”anmærkningsfrit”
til: ”endeligt”.
[Justering af tidspunktet for forfald af indefrosne beløb ved ejerskifte]
4)
I det under
nr. 4
foreslåede
§ 9 c, stk. 1, 4. pkt.,
ændres ”den vurdering,
hvori ændringen første gang indgår” til: ”vurderinger for det vurderingsår, hvor
ændringen første gang indgår i vurderingen”.
[Justering af tidspunktet for forfald af indefrosne beløb i tilfælde, hvor en ejendom
ændrer anvendelse, så den ikke længere er omfattet af den midlertidige indefrys-
ningsordning]
5)
I det under
nr. 4
foreslåede
§ 9 c, stk. 1, 5. pkt.,
ændres ”der ydes fortsat
lån” til: ”den nye ejer indtræder i lånet”.
Side 2 af 22
L 171 - 2017-18 - Bilag 5: Ændringsforslag fra skatteministeren
1874952_0003.png
[Præcisering af at den nye ejer indtræder i lån ydet den tidligere ejer ved over-
dragelse af en ejendom mellem ægtefæller]
6)
I det under
nr. 4
foreslåede
§ 9 c, stk. 2, 1. pkt.,
ændres ”10” til: ”20”.
[Forlængelse af perioden mellem forfaldstidspunkt for indefrosne beløb og seneste
rettidige betalingsdato fra 10 til 20 dage]
7)
I det under
nr. 4
foreslåede
§ 9 c, stk. 2,
indsættes efter 1. pkt.:
”Falder seneste rettidige betalingsdato på en lørdag, søndag eller helligdag, forlæn-
ges fristen til den følgende hverdag.”
[Udskydelse af seneste rettidige betalingsdato i tilfælde, hvor denne falder på en
lørdag, søndag eller helligdag]
Ny paragraf
8)
Efter § 8 indsættes som ny paragraf:
Ӥ
01
I lov nr. 61 af 16. januar 2017 om ændring af lov om vurdering af landets fa-
ste ejendomme og lov om kommunal ejendomsskat (Videreførelse af vurderin-
gerne med 1 år, fremrykning af beskatningsgrundlaget og udvidelse af den ekstra-
ordinære revisionsbestemmelse) foretages følgende ændring:
1.
§ 3, stk. 3,
affattes således:
”Stk.
3.
§ 2 har for ejerboliger virkning fra og med den 1. januar 2019 og for andre
ejendomme fra og med den 1. januar 2020.””
[Ændring af ikrafttrædelsestidspunktet for fremrykning af beskatningsgrundlaget
for grundskyld og dækningsafgift]
Nye paragraffer
9)
Efter § 10 indsættes som nye paragraffer:
Ӥ 02
Side 3 af 22
L 171 - 2017-18 - Bilag 5: Ændringsforslag fra skatteministeren
1874952_0004.png
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1208 af 17. november 2017,
som ændret ved § 33 i lov nr. 1555 af 19. december 2017, foretages følgende æn-
dringer:
1.
I
§ 14 c, stk. 4,
ændres ”Endelig” til: ”Yderligere”.
[Konsekvensændring som følge af indsættelse af stk. 5]
2.
I
§ 14 c
indsættes som
stk. 5:
”Stk. 5.
Ved opgørelse af formue efter § 14 b fratrækkes et beløb svarende til det
samlede lån ydet efter kapitel 2 i lov om lån til betaling af grundskyld m.v. Ved
den årlige opgørelse af formuen hver 1. januar, jf. § 39 a, i årene 2019-2021 fra-
trækkes dog et beløb svarende til det samlede lån den 31. december i det forudgå-
ende år. Beløbet fratrækkes i perioden fra den 1. juli 2018 til den 31. marts 2021.”
[Beløb indefrosset i medfør af den midlertidige indefrysningsordning fratrækkes
ved formueopgørelse for ret til helbredstillæg]
3.
I
§ 72 d, stk. 2, 2. pkt.,
indsættes efter ”senest er indberettet til skattemyndighe-
derne,”: ”i perioden fra den 1. juli 2018 til den 31. marts 2021 fratrukket et beløb
svarende til størrelsen af det samlede lån den 31. december i det forudgående år
ydet efter kapitel 2 i lov om lån til betaling af grundskyld m.v.,”.
[Beløb indefrosset i medfør af den midlertidige indefrysningsordning fratrækkes
ved formueopgørelse for ret til supplerende pensionsydelse]
§ 03
I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1209 af 17. november 2017, som ændret ved § 32 i
lov nr. 1555 af 19. december 2017, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 20, stk. 4,
ændres ”Endelig” til: ”Yderligere”.
[Konsekvensændring som følge af indsættelse af stk. 5]
2.
I
§ 20
indsættes som
stk. 5:
”Stk. 5.
Ved opgørelse af formue efter § 19 fratrækkes et beløb svarende til det
samlede lån ydet efter kapitel 2 i lov om lån til betaling af grundskyld m.v. Ved
den årlige opgørelse af formuen hver 1. januar, jf. § 39, i årene 2019-2021 fratræk-
kes dog et beløb svarende til det samlede lån den 31. december i det forudgående
år. Beløbet fratrækkes i perioden fra den 1. juli 2018 til den 31. marts 2021.”
Side 4 af 22
L 171 - 2017-18 - Bilag 5: Ændringsforslag fra skatteministeren
1874952_0005.png
[Beløb indefrosset i medfør af den midlertidige indefrysningsordning fratrækkes
ved formueopgørelse for ret til helbredstillæg]
§ 04
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 269 af 21. marts 2017,
som ændret ved § 1 i lov nr. 1000 af 30. august 2015, § 8 i lov nr. 674 af 8. juni
2017 og § 5 i lov nr. 1669 af 26. december 2017, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 85 a, stk. 7, 1.
og
2. pkt.,
ændres ”lov om lån til betaling af ejendomsskatter”
til: ”kapitel 1 i lov om lån til betaling af grundskyld m.v.””
[Konsekvensændringer som følge af den foreslåede ændring af titlen på lov om lån
til betaling af ejendomsskatter]
Side 5 af 22
L 171 - 2017-18 - Bilag 5: Ændringsforslag fra skatteministeren
1874952_0006.png
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås med ændringsforslaget, at i det under lovforslagets § 1, nr. 4, foreslå-
ede § 9 b, stk. 1, 1. pkt., udgår ”og registreres sådanne ændringer ved vurderingen
pr. 1. september 2018 eller senere”. Hermed vil også ændringer som nævnt i § 33,
stk. 16-18, i lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse
1067 af 30. august 2013, der registreres ved vurderinger, der foretages før den 1.
september 2018, føre til tildeling af et nyt startår.
Ved startår forstås det år, som stigninger i grundskylden skal sammenlignes med
til brug for opgørelse af lån til betaling af stigninger i grundskylden. Udgangs-
punktet for den foreslåede indefrysningsordning er, at startåret fastsættes til 2017,
og derfor vil lånebeløbet skulle opgøres som den årlige nominelle stigning i grund-
skylden i forhold til grundskylden for skatteåret 2017. Opgørelsen af, hvilket beløb
der ydes lån til i årene efter ejerskiftet, vil skulle foretages under hensyntagen til
reglerne om stigningsbegrænsning af grundskylden, jf. lov om kommunal ejen-
domsskat § 1, stk. 2.
Ved lov nr. 61 af 16. januar 2017 er beskatningsgrundlaget for grundskyld og dæk-
ningsafgift fra skatteåret 2019 fremrykket med ét år, så forskydningen mellem vur-
deringsåret og beskatningsåret på 2 år reduceres til 1 år.
Grundskylden for 2017 beregnes således på grundlag af vurderingen pr. 1. oktober
2015, og grundskylden for 2018 beregnes på grundlag af vurderingen pr. 1. okto-
ber 2016, mens grundskylden for 2019 efter fremrykningen beregnes på grundlag
af vurderingen pr. 1. september 2018.
Da grundskylden for 2017 som udgangspunkt vil være sammenligningsgrundlag
for opgørelsen af stigninger i grundskylden under den foreslåede indefrysningsord-
ning, vil det som udgangspunkt være forholdene på ejendommen ved vurderingen
pr. 1. oktober 2015, der sammenlignes med.
Efter det fremsatte lovforslag vil der kun skulle tildeles et nyt startår, hvis der er
tale om ændringer af ejendomme, der registreres ved vurderinger, der foretages pr.
1. september 2018 eller senere. En ændring, der registreres ved vurderingen pr. 1.
oktober 2016, vil derfor ikke føre til tildeling af et nyt startår.
Tildeles der ikke et nyt startår i forbindelse med ændringer registreret ved vurde-
ringer pr. 1. oktober 2016, vil der imidlertid kunne opstå tilfælde, hvor der ved op-
gørelsen af det beløb, der vil skulle ydes lån til, sammenlignes med det samme
ikke-ændrede grundlag i hele perioden for den midlertidige indefrysningsordning.
Foretages en ændring af en ejendom, og registreres denne ændring ved vurderin-
gen pr. 1. oktober 2016, foreslås det med det fremsatte lovforslag, at der ikke skal
Side 6 af 22
L 171 - 2017-18 - Bilag 5: Ændringsforslag fra skatteministeren
1874952_0007.png
tildeles et nyt startår. Derfor vil grundskylden for 2017 forblive sammenlignings-
grundlaget for stigninger i grundskylden.
Da grundskylden i 2017 er beregnet på grundlag af vurderingen pr. 1. oktober
2015, hvor ændringen endnu ikke var foretaget, vil stigninger i grundskylden
skulle opgøres ud fra forholdene på ejendommen, inden ændringen er foretaget.
Dette vil gøre sig gældende i hele indefrysningsperioden fra 2018-2020, medmin-
dre der på et senere tidspunkt i perioden sker ændringer af ejendommen, som med-
fører tildeling af et nyt startår.
Det foreslås derfor med ændringsforslaget at ændre det foreslåede § 9 b, stk. 1, 1.
pkt., således, at der også vil skulle tildeles et nyt startår ved ændringer, der regi-
streres ved vurderinger foretaget før den 1. september 2018. På den måde vil også
ændringer af en ejendom, der registreres ved vurderinger foretaget pr. 1. oktober
2016, føre til, at det beløb, ejeren af ejendommen herefter ydes lån til, opgøres
som stigningen i grundskylden for skatteåret i forhold til grundskylden for det
skatteår, hvor ændringen første gang indgår i grundlaget for beregning af grund-
skyld.
Det er ikke muligt at udskille den stigning i grundskylden, som følger af en af de
omfattede ændringer, fra de stigninger, som følger af f.eks. en forhøjelse af grund-
skyldspromillen, den almindelige prisudvikling eller bortfald af fradrag for forbed-
ringer af grundværdien.
På den baggrund er det alene muligt at udforme en ordning, hvorefter der ikke skal
kunne ydes lån til betaling af stigninger, der skyldes ændringer på ejendommen,
hvis ejeren helt undtages fra indefrysningsordningen i det år, ændringen indgår i
grundlaget for beregning af grundskyld, og tildeles et nyt startår, jf. det under lov-
forslagets § 1, nr. 4, foreslåede § 9 b, stk. 1, 2. pkt.
Det vil sige, at ejeren i det år, hvor ændringen får betydning for grundskylden,
ikke vil skulle ydes lån efter den foreslåede ordning. Ejeren vil således skulle be-
tale den samlede grundskyld i det pågældende år, herunder også stigningen, uanset
om denne skyldes en stigning i grundværdien, en højere grundskyldspromille eller
en fysisk ændring af ejendommen med heraf følgende højere grundværdi eller en
kombination af disse forhold. Det svarer til tilfælde, hvor ejendommen overtages
af en ny ejer, jf. den under lovforslagets § 1, nr. 4, foreslåede § 9 c, hvor den nye
ejer i købsåret heller ikke vil kunne ydes lån til betaling af stigninger i grundskyl-
den.
Er der foretaget en ændring af ejendommen som nævnt i § 33, stk. 16-18, i lov om
vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse 1067 af 30. august
2013, f.eks. i maj 2016 (før vurderingsterminen), er ændringen registreret ved den
vurdering, der er foretaget pr. 1. oktober 2016. Vurderingen pr. 1. oktober 2016
udgør grundlaget for beregning af grundskyld for skatteåret 2018, som dermed
Side 7 af 22
L 171 - 2017-18 - Bilag 5: Ændringsforslag fra skatteministeren
1874952_0008.png
med ændringsforslaget foreslås at blive nyt startår for beregning af de beløb, der
fremover skal ydes lån til. I et sådant tilfælde vil der ikke ydes lån for skatteåret
2018, men først fra skatteåret 2019, hvor der ydes lån til stigningen i grundskylden
fra 2018 til 2019.
Til nr. 2
Det foreslås med ændringsforslaget, at forfaldstidspunktet for lån efter den midler-
tidige indefrysningsordning udskydes med 10 dage.
Efter lovforslaget foreslås det, at lån, der forfalder ved ejerskifte, som udgangs-
punkt skal forfalde på datoen for tinglysning af anmærkningsfrit skøde. Tinglyses i
forbindelse med ejerskiftet et betinget skøde, vil lånet imidlertid skulle forfalde til
betaling på datoen for tinglysning af betinget skøde.
Efter lovforslaget foreslås det desuden, at lån der forfalder, fordi en ejendom æn-
drer anvendelse, så den ikke længere er omfattet af den midlertidige indefrysnings-
ordning, skal forfalde til betaling på datoen for offentliggørelse af den vurdering,
hvori ændringen første gang indgår.
Det foreslås således med lovforslaget, at lån vil skulle forfalde på datoen for hen-
holdsvis tinglysning af anmærkningsfrit skøde, tinglysning af betinget skøde eller
offentliggørelse af den vurdering, hvori ændringen første gang indgår. Med æn-
dringsforslag nr. 3 og 4 foreslås dette ændret, så lån vil skulle forfalde på datoen
for henholdsvis tinglysning af endeligt skøde, tinglysning af betinget skøde eller
offentliggørelse af vurderinger for det vurderingsår, hvor ændringen første gang
indgår i vurderingen.
Det er imidlertid først muligt at udsende opkrævningen af forfaldne lån umiddel-
bart efter disse datoer. Låntager vil dermed først kunne modtage opkrævningen af
et forfaldent lån et stykke tid efter, at lånet er forfaldet.
Det foreslås derfor med ændringsforslaget, at forfaldstidspunktet for lån efter den
midlertidige indefrysningsordning udskydes med 10 dage. Dermed vil der være en
periode på 10 dage fra datoen for henholdsvis tinglysning eller offentliggørelse til
forfaldsdatoen. I den periode vil kommunerne kunne udsende opkrævningen til
låntager, så der er mulighed for, at låntager kan modtage opkrævningen, før lånet
forfalder.
Det vil eksempelvis betyde, at tinglyses et betinget skøde den 20. juli 2018, vil lå-
net skulle forfalde den 30. juli 2018. Den sidste rettidige betalingsdato vil efter det
fremsatte lovforslag herefter være den 9. august 2018. Denne frist foreslås med
ændringsforslag nr. 6 ændret, således at den sidste rettidige betalingsdato i eksem-
plet vil være den 19. august 2018.
Side 8 af 22
L 171 - 2017-18 - Bilag 5: Ændringsforslag fra skatteministeren
1874952_0009.png
Til nr. 3
Det foreslås med ændringsforslaget, at det under lovforslagets § 1, nr. 4, foreslåede
§ 9 c, stk. 1, 1. pkt., ændres, så tinglysning af endeligt skøde medfører forfald af
lån ved ejerskifte, i stedet for tinglysning af anmærkningsfrit skøde.
Ved et anmærkningsfrit skøde forstås et skøde uden retsanmærkninger. Både et be-
tinget skøde og et endeligt skøde kan være anmærkningsfrit, ligesom både et betin-
get og et endeligt skøde kan være tinglyst med retsanmærkninger. Ved et endeligt
skøde forstås et skøde, der er tinglyst endeligt uden betingelser.
Efter forslaget til § 9 c, stk. 1, 1. pkt., skal lån ydet i medfør af den midlertidige in-
defrysningsordning forfalde ved ejerskifte af den ejendom, der er ydet lån til beta-
ling af stigninger i grundskylden for.
For at sikre, at tidspunktet for lånets forfald ved ejerskifte, svarer bedst muligt til
det tidspunkt, hvor en ejendomshandel afsluttes, foreslås det med ændringsforsla-
get, at den foreslåede bestemmelse justeres, så tinglysning af endeligt skøde med-
fører lånets forfald.
Med ændringsforslag nr. 2 foreslås det desuden, at forfaldstidspunktet bliver 10
dage efter henholdsvis tinglysning af anmærkningsfrit skøde, tinglysning af betin-
get skøde eller offentliggørelse af den vurdering, hvori ændringen første gang ind-
går, jf. bemærkningerne til nr. 2. Med ændringsforslag nr. 3 og 4 foreslås endvi-
dere, at lån vil skulle forfalde på datoen for henholdsvis tinglysning af endeligt
skøde, tinglysning af betinget skøde eller offentliggørelse af vurderinger for det
vurderingsår, hvor ændringen første gang indgår i vurderingen. Det vil betyde, at
lån vil forfalde 10 dage efter tinglysning af et endeligt skøde.
Ændringsforslaget ændrer ikke på, at lån vil skulle forfalde ved tinglysning af et
betinget skøde, hvis et sådant tinglyses, jf. bemærkningerne til det under lovforsla-
gets § 1, nr. 4, foreslåede § 9 c, stk. 1, 2. pkt. Efter det foreslåede ændringsforslag
nr. 2 vil lån skulle forfalde 10 dage efter f.eks. tinglysning af betinget skøde.
Til nr. 4
Det foreslås med ændringsforslaget, at det under lovforslagets § 1, nr. 4, foreslåede
§ 9 c, stk. 1, 4. pkt., ændres, så offentliggørelse af vurderinger for det vurderingsår,
hvor ændringen første gang indgår i vurderingen, medfører forfald af lån i tilfælde,
hvor en ejendom ændrer anvendelse, så den i sin helhed ikke længere er en ejen-
domstype som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10.
Side 9 af 22
L 171 - 2017-18 - Bilag 5: Ændringsforslag fra skatteministeren
1874952_0010.png
Det foreslås med lovforslaget, at lån i tilfælde, hvor en ejendom ændrer anven-
delse, så den i sin helhed ikke længere er en ejendomstype som nævnt i ejendoms-
værdiskattelovens § 4, nr. 1-10, skal forfalde til betaling på datoen for offentliggø-
relse af den vurdering, hvori ændringen første gang indgår.
Det er imidlertid systemteknisk ikke muligt at lade lånet forfalde til betaling på
dette tidspunkt. Når vurderingen udsendes til ejeren af den pågældende ejendom,
har KMD, som skal administrere det it-system, der skal håndtere den midlertidige
indefrysningsordning, således endnu ikke modtaget datafilen med de nødvendige
oplysninger fra SKAT om, hvilke ejendomme, der skal være omfattet af den mid-
lertidige indefrysningsordning, og hvilke, der ikke skal. Denne datafil leveres kort
tid før den generelle offentliggørelse af vurderinger i det relevante år. Ved den ge-
nerelle offentliggørelse af vurderinger i det relevante år forstås det tidspunkt, hvor
vurderingerne offentliggøres på SKATs hjemmeside samt på Den Offentlige Infor-
mationsserver, OIS. Tidspunktet for den generelle offentliggørelse af vurderinger i
det relevante år ligger efter tidspunktet for udsendelse af de vurderingerne til
ejerne.
På den baggrund foreslås det med ændringsforslaget, at den foreslåede bestem-
melse ændres, så offentliggørelse af vurderinger for det vurderingsår, hvor ændrin-
gen første gang indgår i vurderingen, medfører lånets forfald i tilfælde, hvor en
ejendom ændrer anvendelse, så den ikke længere er omfattet af den foreslåede
midlertidige indefrysningsordning.
Det vil eksempelvis betyde, at såfremt der er ydet lån for en ejendom, som ændrer
anvendelse i marts 2019 og herefter ikke længere er en ejendomstype som nævnt i
ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10, vil lånet skulle forfalde på tidspunktet
for offentliggørelse af vurderinger i 2020. Ændringen vil således registreres ved
vurderingen foretaget pr. 1. september 2019, som offentliggøres i 2020. Med æn-
dringsforslag nr. 2 foreslås det desuden, at forfaldstidspunktet bliver 10 dage efter
henholdsvis tinglysning af endeligt skøde, tinglysning af betinget skøde eller of-
fentliggørelse af den vurdering, hvori ændringen første gang indgår, jf. bemærk-
ningerne til nr. 2. Med ændringsforslag nr. 3 og 4 foreslås det endvidere, at lån vil
skulle forfalde på datoen for henholdsvis tinglysning af endeligt skøde, tinglysning
af betinget skøde eller offentliggørelse af vurderinger for det vurderingsår, hvor
ændringen første gang indgår i vurderingen. Det vil i eksemplet ovenfor betyde, at
lånet forfalder 10 dage efter datoen for offentliggørelse af vurderinger i 2020.
Til nr. 5
Det foreslås med ændringsforslaget, at det i det under lovforslagets § 1, nr. 4 fore-
slåede § 9 c, stk. 1, 5. pkt., præciseres, at den nye ejer indtræder i lånet ydet til den
Side 10 af 22
L 171 - 2017-18 - Bilag 5: Ændringsforslag fra skatteministeren
1874952_0011.png
tidligere ejer i tilfælde, hvor en ejendom eller en del af en ejendom overtages af en
ægtefælle.
Det fremgår af det under lovforslagets § 1, nr. 4 foreslåede § 9 c, stk. 1, 5. pkt., at
”Overtages en ejendom eller en del af ejendommen af ejerens ægtefælle, forbliver
lån uanset stk. 1, 1.-3. pkt., indestående, og der ydes fortsat lån.”
Med lovforslaget foreslås det således, at lån ydet i medfør af den midlertidige in-
defrysningsordning ikke vil skulle forfalde, hvis en ejendom eller en del af en
ejendom overdrages mellem ægtefæller. Overtager ejerens ægtefælle ejerens ejen-
dom eller en del heraf, vil lånet vedrørende den del af ejendommen, der overtages,
således skulle forblive indestående, og der vil fortsat skulle ydes lån.
Ægtefællens overtagelse af en ejendom eller en del af en ejendom omfatter f.eks.
overdragelse ved salg, overdragelse som gave og skifte i forbindelse med ejerens
død.
Det er intentionen med lovforslaget, at såfremt ejeren overtager en ejendom eller
en del heraf, så vil ægtefællen, som herefter er den nye ejer, skulle indtræde i det
lån, der er ydet den tidligere ejer, og der vil fortsat skulle ydes lån vedrørende den
overtagne ejendom. Det foreslås, at dette præciseres i § 9 c, stk. 1, 5. pkt., så det
klart fremgår af lovteksten.
Til nr. 6
Det foreslås med ændringsforslaget at forlænge perioden mellem forfaldstidspunk-
tet og den sidste rettidige betalingsdato fra 10 til 20 dage.
Det foreslås i det i lovforslaget foreslåede § 9 c, stk. 2, 1. pkt., at den sidste retti-
dige betalingsdato for lån, der forfalder til betaling efter den midlertidige indefrys-
ningsordning, skal være 10 dage efter forfaldsdatoen, jf. det foreslåede § 9 c, stk.
1, 1., 2. eller 4. pkt.
Der kan være tilfælde, hvor det kan være svært for kommunerne at nå at sende op-
krævningen ud og samtidig give borgeren en rimelig frist til at betale det forfaldne
lånebeløb inden for 10 dage, eksempelvis pga. helligdage, fremsendelse af op-
krævning pr. post m.v.
Det foreslås derfor med ændringsforslaget, at perioden forlænges med 10 dage, så
den sidste rettidige betalingsdato for lån, der forfalder til betaling efter den midler-
tidige indefrysningsordning, er 20 dage efter forfaldsdatoen.
Til nr. 7
Side 11 af 22
L 171 - 2017-18 - Bilag 5: Ændringsforslag fra skatteministeren
1874952_0012.png
Det foreslås med ændringsforslaget, at den seneste rettidige betalingsdato, såfremt
denne falder på en lørdag, søndag eller helligdag, udskydes til den følgende hver-
dag.
Det foreslås i det under lovforslagets § 1, nr. 4, foreslåede § 9 c, stk. 2, 1. pkt., at
den senest rettidige betalingsdato for lån, der forfalder til betaling efter den midler-
tidige indefrysningsordning, skal være 10 dage efter forfaldsdatoen, jf. det foreslå-
ede § 9 c, stk. 1, 1., 2. eller 4. pkt.
Efter lovforslaget kan den seneste rettidige betalingsdato dermed også falde på en
lørdag, søndag eller helligdag. Det foreslås, at dette ændres, så der ved fastsættel-
sen af den seneste rettidige betalingsdato tages højde for lørdage, søndage og hel-
ligdage, således at den seneste rettidige betalingsdato altid vil falde på en hverdag.
Til nr. 8
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialde-
mokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre indgik den 18. november 2016
forlig om et nyt ejendomsvurderingssystem.
Ifølge forliget skal beskatningsgrundlaget for grundskyld og dækningsafgift frem-
rykkes med ét år, så forskydningen mellem vurderingsåret og beskatningsåret på 2
år reduceres til 1 år. Formålet er bl.a. at sikre større samtidighed mellem ejen-
domsvurderingen og opkrævningen af grundskyld og dækningsafgift.
Fremrykningen skal ifølge forliget ske fra og med skatteåret 2019 for grundskyld
for ejerboliger, og fra og med skatteåret 2020 for grundskyld og dækningsafgift for
andre ejendomme (erhvervsejendomme m.v.).
Fremrykningen blev udmøntet med lov nr. 61 af 16. januar 2017.
Efter ikrafttrædelsesbestemmelsen i den nævnte lovs § 3, stk. 3, har fremrykningen
af beskatningsgrundlaget for grundskyld og dækningsafgift virkning fra den 1. ja-
nuar 2019. Det vil sige, at fremrykningen har virkning for både ejerboliger og er-
hvervsejendomme m.v. i skatteåret 2019.
Af bemærkningerne til ikrafttrædelsesbestemmelsen fremgår det ligeledes, at op-
krævningen af grundskyld og dækningsafgift for både ejerboliger og erhvervsejen-
domme m.v. i skatteåret 2019 sker på grundlag af ejendomsvurderingen i 2018.
Der er i lov nr. 61 af 16. januar 2017 således ikke taget hensyn til, at ejerboliger og
erhvervsejendomme m.v. vurderes forskudt hvert andet år.
Intentionen med forliget om et nyt ejendomsvurderingssystem er, at fremryknin-
gen for erhvervsejendomme m.v. skal ske fra og med skatteåret 2020 – og ikke fra
2019, som tilfældet er efter gældende regler.
Side 12 af 22
L 171 - 2017-18 - Bilag 5: Ændringsforslag fra skatteministeren
1874952_0013.png
Det foreslås derfor, at ikrafttrædelsesbestemmelsen ændres, så fremrykningen af
beskatningsgrundlaget for grundskyld og dækningsafgift for så vidt angår er-
hvervsejendomme m.v. sker i overensstemmelse med forliget om et nyt ejendoms-
vurderingssystem, det vil sige fra og med skatteåret 2020.
Det foreslås således med ændringsforslaget, at opkrævningen af grundskyld for
ejerboliger i skatteåret 2019 skal ske på grundlag af ejendomsvurderingen i 2018,
og at opkrævningen af grundskyld og dækningsafgift for erhvervsejendomme m.v.
i skatteåret 2020 skal ske på grundlag af ejendomsvurderingen i 2019.
I forbindelse med tidligere vurderinger af de provenumæssige konsekvenser af for-
liget om et nyt ejendomsvurderingssystem, herunder ved udformningen af lov nr.
61 af januar 2017, er det indregnet, at fremrykningen af beskatningsgrundlaget for
erhvervsejendomme m.v. skal ske fra og med skatteåret 2020. Der fremgår således
ikke en provenuvirkning fra erhvervsejendomme m.v. i 2019.
Den utilsigtede fremrykning af beskatningsgrundlaget for erhvervsejendomme
m.v. til skatteåret 2019, sådan som bestemmelsen var formuleret i lov nr. 61 af 16.
januar 2017, ville isoleret set have indebåret et merprovenu efter tilbageløb på ca.
30 mio. kr. i 2019.
Ændringsforslaget, der sikrer overensstemmelse med forliget om et nyt ejendoms-
vurderingssystem, indebærer således formelt set et isoleret mindreprovenu efter til-
bageløb fra erhvervsejendomme på ca. 30 mio. kr. i 2019, da det utilsigtede mer-
provenu ved gældende lov i 2019 annulleres. Ændringsforslaget medfører derimod
ikke et mindreprovenu i forhold til tidligere vurderinger af de provenumæssige
konsekvenser af forliget om et nyt ejendomsvurderingssystem.
Til nr. 9
Ændringer af lov om social pension
Efter de gældende regler i lov om social pension er det en betingelse for ret til hel-
bredstillæg efter § 14 a og supplerende pensionsydelse (ældrecheck) til folkepensi-
onister efter § 72 d, at pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers
samlede likvide formue ikke overstiger en fastsat formuegrænse. Formuegrænsen
udgør 86.000 kr. (2018-niveau). Det fremgår af lovens § 14 b, at ved opgørelsen af
likvid formue indgår indestående i pengeinstitutter m.v., kursværdien af obligatio-
ner, pantebreve i depot, kursværdien af deponerede børsnoterede aktier, kursvær-
dien af investeringsforeningsbeviser, kontantbeholdning og andre værdipapirer,
herunder værdipapirer i udlandet. Efter lovens § 14 c ses der ved opgørelse af for-
muen efter § 14 b bort fra en række nærmere angivne erstatninger, godtgørelser og
afkast heraf.
Side 13 af 22
L 171 - 2017-18 - Bilag 5: Ændringsforslag fra skatteministeren
1874952_0014.png
Kommunalbestyrelsen lægger ved sin afgørelse om ydelse af helbredstillæg og
supplerende pensionsydelse Udbetaling Danmarks afgørelse om størrelsen af pen-
sionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede likvide formue efter
§§ 14 b og 14 c til grund.
Udbetaling Danmark træffer hver 1. januar afgørelse om størrelsen af formue efter
§§ 14 b, stk. 2, nr. 1-5, på grundlag af de oplysninger, der senest er indberettet til
skattemyndighederne efter skattekontrollovens afsnit II. Er der indtrådt væsentlige
ændringer, som vil have betydning for udbetalingen af helbredstillægget, træffer
Udbetaling Danmark afgørelse om formuen på grundlag af pensionistens og en
eventuel ægtefælles eller samlevers oplysninger om den aktuelle formue. Udbeta-
ling Danmark træffer hver 1. januar afgørelse om størrelse af formuen efter § 14 b,
stk. 2, nr. 6 og 7, på baggrund af de senest modtagne oplysninger fra pensionisten
og en eventuel ægtefælle eller samlever.
Udbetaling Danmark træffer afgørelse om formuens størrelse på ny i løbet af året,
hvis pensionisten anmoder herom og kan dokumentere, at den samlede likvide for-
mue ikke overstiger formuegrænsen. Udbetaling af helbredstillæg efter § 14 a kan
ske med virkning fra tidspunktet fra anmodningen og ikke med tilbagevirkende
kraft, selv om formuen er reduceret til under formuegrænsen på et tidligere tids-
punkt. Der henvises til § 39 a i lov om social pension.
Den supplerende pensionsydelse kan udbetales til folkepensionister, som inden
den 1. januar i det pågældende år er berettiget til pension, og som i øvrigt opfylder
betingelserne herfor, jf. § 72 d. Den supplerende pensionsydelse udbetales ikke,
hvis pensionisten og en eventuel ægtefælle eller samlevers samlede likvide formue
overstiger formuegrænsen for tildeling af helbredstillæg. Den likvide formue op-
gøres pr. 1. januar efter § 14 b, stk. 2 og 3, og § 14 c på grundlag af de oplysnin-
ger, der efter skattekontrollovens afsnit II senest er indberettet til skattemyndighe-
derne, og på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers
oplysninger om likvid formue, jf. § 72 d, stk. 2.
Det foreslås, at der i lovens § 14 c, indsættes et stk. 5, hvorefter der ved opgørelse
af formue efter § 14 b fratrækkes et beløb svarende til det samlede lån ydet efter
kapitel 2 i lov om lån til betaling af grundskyld m.v. Det foreslås endvidere, at der
ved den årlige opgørelse af formuen hver 1. januar, jf. § 39 a, i årene 2019-2021
dog fratrækkes et beløb svarende til det samlede lån den 31. december i det forud-
gående år. Det foreslås endelig, at beløbet fratrækkes i perioden fra den 1. juli
2018 til den 31. marts 2021.
Med lovforslaget er der bl.a. foreslået en midlertidig indefrysningsordning for ejer-
boliger for skatteårene 2018-2020, hvorefter kommunen automatisk skal yde lån til
fysiske ejere af ejerboliger til betaling af alle nominelle stigninger i grundskylden i
Side 14 af 22
L 171 - 2017-18 - Bilag 5: Ændringsforslag fra skatteministeren
1874952_0015.png
forhold til 2017, hvis stigningen for den enkelte ejer for det pågældende år oversti-
ger 200 kr. Lån ydet efter den midlertidige indefrysningsordning vil først skulle
forfalde i forbindelse med et eventuelt ejerskifte, hvor boligejeren typisk realiserer
en gevinst. Ved ejerskifte mellem ægtefæller vil lån dog ikke forfalde til betaling.
Efter den foreslåede ordning forrentes lån ikke, ligesom der ikke vil skulle stilles
sikkerhed ved pant i ejendommen.
Af lovforslaget fremgår det, at lån ydet efter den midlertidige indefrysningsord-
ning vil skulle videreføres i en permanent indefrysningsordning fra og med 2021,
medmindre ejeren fravælger dette.
Regeringen ønsker at sikre, at retten til ældrecheck og helbredstillæg ikke påvirkes
af, at der spares op til betaling af lån ydet efter den midlertidige indefrysningsord-
ning. På den baggrund foreslås det, at der ved opgørelse af formue efter § 14 b fra-
trækkes et beløb svarende til det samlede lån ydet efter kapitel 2 i lov om lån til
betaling af grundskyld m.v. Ved den årlige opgørelse af formuen hver 1. januar, jf.
§ 39 a i lov om social pension, fratrækkes dog i årene 2019-2021 et beløb svarende
til størrelsen af det samlede lån den 31. december i det forudgående år. Beløbet
fratrækkes i perioden fra den 1. juli 2018 til den 31. marts 2021.
Med forslaget sikres det, at folkepensionister får mulighed for løbende at spare et
beløb op svarende til størrelsen af det til enhver tid samlede aktuelle lån ydet efter
den midlertidige indefrysningsordning, uden at dette får konsekvenser for retten til
helbredstillæg. Pensionisten vil således have mulighed for at spare op med henblik
på betaling i 2021 af lån ydet efter den midlertidige indefrysningsordning, uden at
dette påvirker retten til helbredstillæg.
Med henblik på at sikre, at Udbetaling Danmark ved den årlige opgørelse af for-
muen hver 1. januar i årene 2019-2021 har tilgængelige oplysninger om størrelsen
af det samlede aktuelle lån, foreslås det, at der ved den årlige opgørelse af formuen
hver 1. januar, jf. § 39 a, i årene 2019-2021 dog fratrækkes et beløb svarende til
størrelsen af det samlede aktuelle lån den 31. december i det forudgående år. Det
betyder, at en eventuel forhøjelse af lånet pr. 1. januar i opgørelsesåret ikke indgår
i fradraget ved opgørelsen af formuen efter § 14 b.
Med det fremsatte lovforslag foreslås det, at indefrysning af stigninger i grund-
skylden for 2018 skal ske fra grundskyldsrater vedrørende 2. halvår.
Det foreslås på den baggrund, at et beløb svarende til det samlede lån ydet efter
kapitel 2 i lov om lån til betaling af grundskyld m.v. fratrækkes fra den 1. juli
2018. Der foretages først et fradrag, når der er ydet et lån. Der foreslås fastsat en
dato, den 1. juli 2018, fra hvilket tidspunkt Udbetaling Danmark skal undersøge,
om der er ydet et lån, og hvor Udbetaling Danmark i givet fald skal fradrage et til-
svarende beløb ved opgørelse af likvid formue, når der ansøges om helbredstillæg.
Side 15 af 22
L 171 - 2017-18 - Bilag 5: Ændringsforslag fra skatteministeren
1874952_0016.png
Med lovforslaget er der ikke foreslået regler om betingelser for betaling af lån i si-
tuationer, hvor boligejeren i 2021 fravælger videreførelse af lånet.
Med henblik på at sikre, at pensionistens opsparing til betaling af indefrosne beløb
ikke påvirker retten til helbredstillæg fra den 1. juli 2018, og for at sikre, at pensio-
nisten får en periode til at sørge for, at lånet betales, foreslås det, at et beløb sva-
rende til lån ydet efter den midlertidige indefrysningsordning fratrækkes i perioden
til og med den 31. marts 2021. Det betyder, at der ved opgørelsen af likvid formue
pr. 1. januar 2021 fortsat skal foretages fradrag for et beløb svarende til det sam-
lede lån pr. 31. december 2020, og at fradraget skal foretages, indtil lånet er betalt,
dog længst til og med 31. marts. Efter dette tidspunkt må det forventes, at lån kan
være betalt. Fra den 1. april 2021 vil der ikke længere kunne foretages fradrag.
Efter den gældende bestemmelse i § 72 d skal der til folkepensionister, som inden
den 1. januar i det pågældende år er berettiget til pension, og som i øvrigt opfylder
betingelserne i § 72 d, udbetales en årlig supplerende pensionsydelse. Ydelsen ud-
gør 17.200 kr. (2018-niveau). Den supplerende pensionsydelse udbetales ikke,
hvis pensionistens og en eventuel ægtefælle eller samlevers samlede likvide for-
mue overstiger formuegrænsen for tildeling af helbredstillæg. Formuegrænsen er
86.000 kr. (2018-niveau). Den likvide formue opgøres pr. 1. januar efter reglerne
for opgørelse af likvid formue for helbredstillæg.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne vedr. ændringsforslaget til § 14 c i lov
om social pension.
Det foreslås, at det fremgår af § 72 d, stk. 2, at der i perioden fra den 1. juli 2018
til den 31. marts 2021 ved opgørelsen af den likvide formue pr. 1. januar fratræk-
kes et beløb svarende til størrelsen af det samlede lån pr. 31. december i det forud-
gående år ydet efter kapitel 2 i lov om lån til betaling af grundskyld m.v.
Med lovforslaget er der bl.a. foreslået en midlertidig indefrysningsordning for ejer-
boliger for skatteårene 2018-2020, hvorefter kommunen automatisk skal yde lån til
fysiske ejere af ejerboliger til betaling af alle nominelle stigninger i grundskylden i
forhold til 2017, hvis stigningen for den enkelte ejer for det pågældende år oversti-
ger 200 kr. Lån ydet efter den midlertidige indefrysningsordning vil først skulle
forfalde i forbindelse med et eventuelt ejerskifte, hvor boligejeren typisk realiserer
en gevinst. Ved ejerskifte mellem ægtefæller vil lån dog ikke forfalde til betaling.
Efter den foreslåede ordning forrentes lån ikke, ligesom der ikke vil skulle stilles
sikkerhed ved pant i ejendommen.
Regeringen ønsker at sikre, at retten til ældrecheck og helbredstillæg ikke påvirkes
af, at der spares op til betaling af lån ydet efter den midlertidige indefrysningsord-
ning. På den baggrund foreslås det, at der ved opgørelse af formue efter § 14 b fra-
trækkes et beløb svarende til det samlede lån ydet efter kapitel 2 i lov om lån til
betaling af grundskyld m.v.
Side 16 af 22
L 171 - 2017-18 - Bilag 5: Ændringsforslag fra skatteministeren
1874952_0017.png
Med henblik på at sikre, at Udbetaling Danmark ved den årlige opgørelse af for-
muen hver 1. januar i årene 2019-2021 har tilgængelige oplysninger om størrelsen
af det samlede aktuelle lån, foreslås det, at der ved den årlige opgørelse af formuen
hver 1. januar, jf. § 39 a, i årene 2019-2021 dog fratrækkes et beløb svarende til
størrelsen af det samlede aktuelle lån den 31. december i det forudgående år. Det
betyder, at en eventuel forhøjelse af lånet pr. 1. januar i opgørelsesåret ikke indgår
i fradraget ved opgørelsen af formuen efter § 14 b.
Pensionisten vil således have mulighed for ekstra opsparing, uden at dette påvirker
retten til ældrecheck og helbredstillæg, og således have mulighed for at betale lå-
net tilbage efter udløbet i 2020 af den midlertidige indefrysningsordning vedrø-
rende grundskyld.
Med lovforslaget er der ikke foreslået regler om betingelser for betaling af lån i si-
tuationer, hvor boligejeren i 2021 fravælger videreførelse af lånet.
Beløbet fratrækkes i perioden fra den 1. juli 2018 til den 31. marts 2021. Retten til
ældrecheck, som udbetales i januar/februar 2021, vil således heller ikke blive på-
virket af eventuel opsparing til indfrielse af lånet – hvorved pensionisten har tid til
at tage stilling til at fravælge låneordningen og indfri lånet. Vælger pensionisten
ikke at fravælge låneordningen, vil det indefrosne lån ikke medføre fradrag ved
opgørelsen af likvid formue efter den 31. marts 2021.
Ændring af lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtids-
pension m.v.
Efter de gældende regler i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og al-
mindelig førtidspension m.v. (gammel ordning før 2003) er det en betingelse for
ret til helbredstillæg efter § 18, at pensionistens og en eventuel ægtefælles eller
samlevers samlede likvide formue ikke overstiger en fastsat formuegrænse. For-
muegrænsen udgør 86.000 kr. (2018-niveau). Det fremgår af lovens § 19, at ved
opgørelsen af likvid formue indgår indestående i pengeinstitutter m.v., kursvær-
dien af obligationer, pantebreve i depot, kursværdien af deponerede børsnoterede
aktier, kursværdien af investeringsforeningsbeviser, kontantbeholdning og andre
værdipapirer, herunder værdipapirer i udlandet. Efter lovens § 20 ses ved opgø-
relse af formuen efter § 19 bort fra en række nærmere angivne erstatninger, godt-
gørelser og afkast heraf.
Kommunalbestyrelsen lægger ved sin afgørelse om ydelse af helbredstillæg Udbe-
taling Danmarks afgørelse om størrelsen af pensionistens og en eventuel ægtefæl-
les eller samlevers samlede likvide formue efter §§ 19 og 20 til grund.
Udbetaling Danmark træffer hver 1. januar afgørelse om størrelsen af formue efter
§ 19, stk. 2, nr. 1-5, på grundlag af de oplysninger, der senest er indberettet til
skattemyndighederne efter skattekontrollovens afsnit II. Er der indtrådt væsentlige
Side 17 af 22
L 171 - 2017-18 - Bilag 5: Ændringsforslag fra skatteministeren
1874952_0018.png
ændringer, som vil have betydning for udbetalingen af helbredstillægget, træffer
Udbetaling Danmark afgørelse om formuen på grundlag af pensionistens og en
eventuel ægtefælles eller samlevers oplysninger om den aktuelle formue. Udbeta-
ling Danmark træffer hver 1. januar afgørelse om størrelse af formuen efter § 19,
stk. 2, nr. 6 og 7, på grund af de senest modtagne oplysninger fra pensionisten og
en eventuel ægtefælle eller samlever.
Udbetaling Danmark træffer afgørelse om formuens størrelse på ny i løbet af året,
hvis pensionisten anmoder herom og kan dokumentere, at den samlede likvide for-
mue ikke overstiger formuegrænsen. Udbetaling af helbredstillæg efter § 18 a kan
ske med virkning fra tidspunktet fra anmodningen og ikke med tilbagevirkende
kraft, selv om formuen er reduceret til under formuegrænsen på et tidligere tids-
punkt. Der henvises til § 39 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og al-
mindel førtidspension m.v.
Det foreslås, at der i lovens § 20 indsættes et stk. 5, hvorefter der ved opgørelse af
formue efter § 19 fratrækkes et beløb svarende til det samlede lån ydet efter kapitel
2 i lov om lån til betaling af grundskyld m.v. Det foreslås endvidere, at der ved
den årlige opgørelse af formuen hver 1. januar, jf. § 39, i årene 2019-2021 dog fra-
trækkes et beløb svarende til det samlede lån den 31. december i det forudgående
år. Det foreslås endelig, at beløbet fratrækkes i perioden fra den 1. juli 2018 til den
31. marts 2021.
Med lovforslaget er der bl.a. foreslået en midlertidig indefrysningsordning for ejer-
boliger for skatteårene 2018-2020, hvorefter kommunen automatisk skal yde lån til
fysiske ejere af ejerboliger til betaling af alle nominelle stigninger i grundskylden i
forhold til 2017, hvis stigningen for den enkelte ejer for det pågældende år oversti-
ger 200 kr. Lån ydet efter den midlertidige indefrysningsordning vil først skulle
forfalde i forbindelse med et eventuelt ejerskifte, hvor boligejeren typisk realiserer
en gevinst. Ved ejerskifte mellem ægtefæller vil lån dog ikke forfalde til betaling.
Efter den foreslåede ordning forrentes lån ikke, ligesom der ikke vil skulle stilles
sikkerhed ved pant i ejendommen. Af lovforslaget fremgår det, at lån ydet efter
den midlertidige indefrysningsordning vil skulle videreføres i en permanent inde-
frysningsordning fra og med 2021, medmindre ejeren fravælger dette.
Regeringen ønsker at sikre, at retten til helbredstillæg ikke påvirkes af, at der spa-
res op til betaling af lån ydet efter den midlertidige indefrysningsordning. På den
baggrund foreslås det, at der ved opgørelse af formue efter § 19 fratrækkes et be-
løb svarende til det samlede lån ydet efter kapitel 2 i lov om lån til betaling af
grundskyld m.v. Det foreslås endvidere, at ved den årlige opgørelse af formuen
hver 1. januar, jf. § 39 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almin-
delig førtidspension m.v., dog fratrækkes et beløb i årene 2019-2021 svarende til
størrelsen af det samlede lån den 31. december i det forudgående år. Det foreslås
endelig, at beløbet fratrækkes i perioden fra den 1. juli 2018 til den 31. marts 2021.
Side 18 af 22
L 171 - 2017-18 - Bilag 5: Ændringsforslag fra skatteministeren
1874952_0019.png
Med forslaget sikres det, at førtidspensionister efter gammel ordning får mulighed
for løbende at spare et beløb op svarende til størrelsen af det til enhver tid samlede
lån ydet efter den midlertidige indefrysningsordning, uden at dette får konsekven-
ser for retten til helbredstillæg. Pensionisten vil således have mulighed for at spare
op med henblik på betaling i 2021 af lån ydet efter den midlertidige indefrysnings-
ordning, uden at dette påvirker retten til helbredstillæg.
Med henblik på at sikre, at Udbetaling Danmark ved den årlige opgørelse af for-
muen hver 1. januar i årene 2019-2021 har tilgængelige oplysninger om størrelsen
af det samlede aktuelle lån, foreslås det, at der ved den årlige opgørelse af formuen
hver 1. januar, jf. § 39, i årene 2019-2021 dog fratrækkes et beløb svarende til
størrelsen af det samlede aktuelle lån den 31. december i det forudgående år. Det
betyder, at en eventuel forhøjelse af lånet pr. 1. januar i opgørelsesåret ikke indgår
i fradraget ved opgørelsen af formuen efter § 19.
Med det fremsatte lovforslag foreslås det, at indefrysning af stigninger i grund-
skylden for 2018 skal ske fra grundskyldsrater vedrørende 2. halvår.
Det foreslås på den baggrund, at et beløb svarende til det samlede lån ydet efter
kapitel 2 i lov om lån til betaling af grundskyld m.v. fratrækkes ved opgørelse af
pensionistens likvide formue i perioden fra den 1. juli 2018, fra hvilket tidspunkt
Udbetaling skal undersøge, om der er ydet et lån, og hvor Udbetaling Danmark i
givet fald skal fradrage et tilsvarende beløb ved opgørelse af likvid formue, når der
ansøges om helbredstillæg.
Med lovforslaget er der ikke foreslået regler om betingelser for betaling af lån i si-
tuationer, hvor boligejeren i 2021 fravælger videreførelse af lånet.
Med henblik på at sikre, at pensionistens opsparing til betaling af indefrosne beløb
ikke påvirker retten til helbredstillæg fra 1. juli 2018, og for at sikre, at pensioni-
sten får en periode til at sørge for, at lånet betales, foreslås det, at et beløb sva-
rende til lån ydet efter den midlertidige indefrysningsordning fratrækkes i perioden
til og med den 31. marts 2021. Det betyder, at der ved opgørelsen af likvid formue
pr. 1. januar 2021 fortsat skal foretages fradrag for et beløb svarende til det sam-
lede lån pr. 31. december 2020, og at fradraget skal foretages, indtil lånet et betalt,
dog længst til og med 31. marts 2021. Efter dette tidspunkt må det forventes, at lån
kan være betalt. Fra den 1. april 2021 vil der ikke længere kunne foretages fradrag.
Ændring af lov om aktiv socialpolitik
Efter den gældende regel i § 85 a i lov om aktiv socialpolitik kan der ydes efterle-
velseshjælp til personer, hvis ægtefælle eller samlever afgår ved døden. Efterlevel-
seshjælp er betinget af, at den efterlevende levede sammen med ægtefællen/samle-
veren på fælles bopæl her i landet de seneste 3 år forud for dødsfaldet. Efterlevel-
seshjælp udbetales som et engangsbeløb til den efterlevende, hvis den beregnede
Side 19 af 22
L 171 - 2017-18 - Bilag 5: Ændringsforslag fra skatteministeren
1874952_0020.png
årsindtægt ikke overstiger 377.553 kr. (2018-niveau). Hjælpen kan højst udgøre
14.677 kr. (2018-niveau) og nedsættes ved en beregnet årsindtægt over 241.636 kr.
(2018-niveau). Hjælpen bortfalder ved en beregnet årsindtægt, der overstiger
377.553 kr. (2018-niveau).
Det fremgår af § 85 a, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, at i opgørelsen af den be-
regnede årsindtægt indgår endvidere 30 pct. af den efterlevendes formue og for-
muerettigheder ud over 151.019 kr. (2018-niveau). Den beregnede årsindtægt in-
deholder således en indtægtsdel og et formuetillæg. Formuen opgøres netto.
Hvilke elementer, der indgår i beregningen af formuetillægget, fremgår nærmere
af bekendtgørelse nr. 553 af 28. april 2015 om efterlevelseshjælp.
Personer, der er omfattet af reglerne i lov om lån til betaling af ejendomsskatter,
kan ansøge om efterlevelseshjælp som lån. I § 85 a, stk. 7, i lov om aktiv socialpo-
litik er det fastsat, at til personer, der er omfattet af reglerne i lov om lån til beta-
ling af ejendomsskatter, kan forskellen mellem den beregnede hjælp (efter § 85 a,
stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik) og en beregning af hjælpen, hvor der foretages
fradrag af den formue og de formuerettigheder, der består af fast ejendom, der tje-
ner som bolig for den efterlevende, efter anmodning ydes som lån. Lånet ydes ef-
ter reglerne i lov om lån til betaling af ejendomsskatter.
Som konsekvens af den foreslåede ændring af titlen på lov om lån til betaling af
ejendomsskatter, jf. det fremsatte lovforslags § 1, nr. 1, og som konsekvens af, at
de regler, der efter gældende ret henvises til i lov om aktiv socialpolitik, efter det
fremsatte lovforslags § 1, nr. 2, fremover vil være indeholdt i kapitel 1 i lov om lån
til betaling af grundskyld m.v., foreslås det at ændre de to henvisninger til ”lov om
lån til betaling af ejendomsskatter” i § 85 a, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik til
”kapitel 1 i lov om lån til betaling af grundskyld m.v.”
De foreslåede ændringer indebærer, at den gældende retstilstand fastholdes.
Økonomiske og administrative konsekvenser
Udbetalingsreglerne for den supplerende pensionsydelse (ældrechecken) og hel-
bredstillæg giver personer i målgruppen en tilskyndelse til at holde deres likvide
formue på et lavt niveau, da de ellers ikke får supplerende pensionsydelse og hel-
bredstillæg.
Den midlertidige indefrysningsordning er automatisk i 2018-2020 og kan først fra-
vælges (på bagkant) i 2021. Hvis personer i målgruppen for den supplerende pen-
sionsydelse (ældrechecken) og helbredstillæg opbygger likvid opsparing for at
spare op til betaling af den opbyggede gæld i indefrysningsordningen (og dermed
holde en samlet set uændret nettoopsparing), kan det med gældende regler medføre
en lavere udbetaling af supplerende pensionsydelse (ældrechecken) og helbredstil-
læg.
Side 20 af 22
L 171 - 2017-18 - Bilag 5: Ændringsforslag fra skatteministeren
1874952_0021.png
Samspillet mellem den midlertidige, automatiske indefrysningsordning og de gæl-
dende udbetalingsreglerne for den supplerende pensionsydelse (ældrechecken) og
helbredstillæg giver således ydelsesmodtagerne en tilskyndelse til at nedbringe de-
res nettoopsparing, da de ellers risikerer ikke at få udbetalt supplerende pensions-
ydelse (ældrecheck) og helbredstillæg.
Med ændringsforslaget neutraliseres denne tilskyndelse for målgruppen til at ned-
bringe nettoopsparingen.
Ændringsforslaget indebærer, at der ved opgørelsen af formuen fratrækkes et be-
løb svarende til størrelsen af det samlede aktuelle lån til betaling af stigninger i
grundskylden for skatteårene 2018-2020. Ændringsforslaget skønnes på baggrund
af foreliggende oplysninger om folkepensionister og ejendomsoplysninger – isole-
ret set – at medføre, at op til ca. 400 ekstra pensionister i 2019, 1.400 ekstra pensi-
onister i 2020 og 2.800 ekstra pensionister i 2021 vil komme under den likvide
formuegrænse for den supplerende pensionsydelse (ældrechecken) og helbredstil-
læg. Heraf vurderes 140 pensionister i 2019, 440 pensionister i 2020 og 890 pensi-
onister i 2021 at have en positiv personlig tillægsprocent og dermed være beretti-
get til den supplerende pensionsydelse og/eller helbredstillæg.
Skønnet er behæftet med nogen usikkerhed og forudsætter, at grundskyldsbetalin-
gen stiger med den maksimale reguleringsprocent på 7 pct. om året i 2018-2020.
For de flestes vedkommende vil der formentlig være tale om stigninger i grund-
skylden på mindre end 7 pct. Det er således vurderingen, at skønnet lægger en øvre
grænse for, hvor mange flere pensionister, der vil være berettiget til den supple-
rende pensionsydelse (ældrecheck) og helbredstillæg.
På det grundlag skønnes ændringsforslaget isoleret set at medføre ydelsesmæssige
offentlige merudgifter før skat og tilbageløb til den supplerende pensionsydelse og
helbredstillæg på op til 2 mio. kr. i 2019, op til 6 mio. kr. i 2020 og op til 13 mio.
kr. i 2021, svarende til op til 1 mio. kr. i 2019, op til 3 mio. kr. i 2020 og op til 7
mio. kr. i 2021 efter skat og tilbageløb.
Disse isolerede økonomiske konsekvenser skal imidlertid ses i lyset af, at den mid-
lertidige indefrysningsordning kan medføre begrænsede offentlige mindreudgifter
til den supplerende pensionsydelse (ældrechecken) og helbredstillæg. Således kan
de omfattede personer have et ønske om at øge deres likvide formue (muliggjort af
den sparede boligskat her og nu) svarende til den opbyggede gæld i indefrysnings-
ordningen, så deres nettoopsparing er uændret. Denne potentielle mindreudgift er
ikke indregnet i de samlede økonomiske konsekvenser ved boligforliget.
På den baggrund skønnes lovforslaget om den midlertidige indefrysningsordning
og ændringsforslaget samlet set at have begrænsede konsekvenser for de offentlige
udgifter til den supplerende pensionsydelse og helbredstillæg.
Side 21 af 22
L 171 - 2017-18 - Bilag 5: Ændringsforslag fra skatteministeren
1874952_0022.png
Det skønnes endvidere med betydelig usikkerhed, at forslaget vil medføre admini-
strative merudgifter for Udbetaling Danmark til implementeringsomkostninger på
op til størrelsesordenen 6,5 mio. kr. samt øgede driftsomkostninger på 1-2 mio. kr.
årligt. De administrative merudgifter vedrører en opgavevaretagelse, som Udbeta-
ling Danmark har overtaget fra kommunerne, og reguleres dermed i kommunernes
administrationsbidrag til Udbetaling Danmark.
De samlede økonomiske konsekvenser for kommunerne af ændringsforslaget skal
forhandles med de kommunale parter.
Side 22 af 22