L 171 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
L 171 Bilag 1
Offentligt

28. februar 2018

J.nr. 2017 - 2517

Til Folketinget – Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-

rende forslag til lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter, ejendoms-

vurderingsloven og forskellige andre love (Indefrysning af stigninger i grundskylden for

2018-2020, forsigtighedsprincip ved fastsættelse af beskatningsgrundlag for grundskyld,

dækningsafgift og ejendomsværdiskat m.v.)

Karsten Lauritzen

/ Camilla Christensen

L 171 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatrådet

Advokatrådet anfører, at det bør

overvejes at inkludere samlevende

personer i forslagets § 9 b, stk. 1

(som defineret eksempelvis i boaf-

giftslovens § 1, stk. 2., litra d).

Der findes ikke på samme måde

som for ægtefæller en registrering

af samlevende. At to personer bor

samme sted er f.eks. ikke ensbety-

dende med, at der er tale om et

samlevende par. Det er derfor

ikke enkelt at finde en løsning, der

kan sikre tilstrækkelige oplysnin-

ger i forbindelse med en ordning,

hvorefter lån ikke skulle forfalde

ved overdragelse af ejendomme

mellem samlevende.

På den baggrund er den midlerti-

dige indefrysningsordning i forsla-

get udformet på en sådan måde, at

indefrosne beløb vedrørende stig-

ninger i grundskylden kun kan vi-

dereføres, hvis ejendommen over-

tages af en ægtefælle, jf. også forli-

get

Tryghed om boligbeskatningen,

hvorefter indefrosne beløb skal

kunne videreføres, hvis ejendom-

men overtages af en ægtefælle,

hvilket svarer til reglerne i ejen-

domsværdiskatteloven om videre-

førelse af nedslag i ejendomsvær-

diskatten ved ejerskifte, der også

kun gælder for ejerskifte mellem

ægtefæller.

Det bemærkes i øvrigt, at bestem-

melsen i boafgiftslovens § 1, stk.

2, litra d, omfatter alle personer,

der har haft fælles bopæl med af-

døde i 2 år før dødsfaldet, og per-

soner, der tidligere har haft fælles

bopæl med afdøde i en sammen-

hængende periode på mindst 2 år,

når den fælles bopæl er ophørt

alene pga. institutionsanbringelse,

eller en person, der på tidspunktet

for dødsfaldet levede sammen på

Side 2 af 37

L 171 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

fælles bopæl med afdøde og ven-

ter, har eller har haft et barn sam-

men med afdøde. Afgrænsningen

omfatter således ikke kun ugifte

samlevende, og ses desuden heller

ikke at kunne understøttes system-

mæssigt.

Advokatrådet mener, at det bør

overvejes at lade sætningen ”for-

faldne lånebeløb hæfter på den på-

gældende ejendom i dens helhed

og har gyldighed mod enhver uden

tinglysning” udgå af forslagets § 9

b, stk. 3.

Advokatrådet mener ikke, at der er

redegjort for, hvorfor kommunens

personlige lån til boligejeren yder-

ligere skal sikres ved en lovbe-

stemt hæftelse på den faste ejen-

dom. Advokatrådet er af den op-

fattelse, at ejendomshandler bu-

reaukratiseres med bestemmelsen,

og at køber af en fast ejendom gø-

res uforvarende til tvangskautio-

nist for sælgers personlige gæld til

det offentlige.

Efter forslaget skal der – i mod-

sætning til, hvad der efter bolig-

forliget vil skulle gælde efter den

permanente indefrysningsordning

– ikke stilles sikkerhed ved tinglys-

ning af pant i ejendommen. Udlæg

vil således skulle ske efter den

sidst sikrede krone. Desuden vil

der kunne være låntagere, der ikke

har aktiver eller lønindkomst, der

kan foretages udlæg eller ske løn-

indeholdelse i. Det kan f.eks. være

tilfælde, hvor ejeren bor i udlandet

og hverken har lønindkomst eller

aktiver i Danmark, og hvor det

heller ikke vil være muligt at fore-

tage udlæg i aktiver i udlandet, idet

der ikke foreligger det tilstrække-

lige grundlag herfor.

For at sikre bedre mulighed for at

inddrive forfaldne lån foreslås det

derfor, at forfaldne lånebeløb og

påløbne renter skal hæfte på ejen-

dommen og have gyldighed mod

enhver uden tinglysning. Dette

svarer i øvrigt til de gældende reg-

ler for grundskyld, idet grundskyld

dog yderligere hæfter på ejendom-

men med en fortrinsret, hvilket

ikke er tilfældet for lån ydet i med-

før af den foreslåede midlertidige

indefrysningsordning.

Side 3 af 37

L 171 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

I forbindelse med et ejerskifte vil

køber skulle tage højde for, at sæl-

gers lån og påløbne renter vil

hæfte på ejendommen, ligesom

køber i dag skal tage højde for

grundskyld, som sælger ikke har

betalt.

Forslaget er ændret, således at

tinglysning af et betinget skøde i

forbindelse med en ejendomshan-

del vil medføre, at lån forfalder til

betaling. Tinglyses et betinget

skøde, vil køber således i skødet

kunne betinge den endelige afslut-

ning af ejendomshandlen af, at

sælger betaler det lån, sælger er

ydet til betaling af stigninger i

grundskylden for den pågældende

ejendom, ligesom sælger i perio-

den mellem tinglysning af betinget

skøde og en eventuel endelig af-

slutning af ejendomshandlen vil

have mulighed for at betale dette

lån, da det er forfaldet ved tinglys-

ningen af det betingede skøde.

Advokatrådet savner en angivelse

af SKATs nuværende praksis for,

hvornår en udstykning medfører

en væsentlig værdiforringelse, og

om det foreslåede beløbsmæssige

grænse på mere en 20 pct. udtryk-

ker en væsentlig skærpelse af prak-

sis. Endvidere mener Advokatrå-

det, at det er uklart, om SKATs er-

klæring herom fremover skal være

baseret på samme kriterier, som

ejendomsvurderingsloven er base-

ret på.

Bemærkningerne er udbygget i

forhold til gældende ret vedrø-

rende udstedelse af værdiforrin-

gelseserklæringer.

Det er endvidere præciseret, at der

alene er tilsigtet den ændring af

kriterierne for udstedelse af værdi-

forringelseserklæringer, at det skal

normeres, at værdiforringelser, der

skønnes at udgøre 20 pct. eller

derunder, ikke vil kunne anses

som væsentlige. Det er således i

bemærkningerne præciseret, at det

Side 4 af 37

L 171 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

uændret vil bero på et skøn ud fra

en samlet vurdering af alle rele-

vante oplysninger, om forudsæt-

ningen er opfyldt.

Det kan ikke udelukkes, at en vær-

diforringelse, der ikke skønnes at

overstige 20 pct., efter gældende

ret og praksis ville kunne anses

som væsentlig, f.eks. under hen-

visning til værdiforringelsens

skønnede nominelle væsentlighed,

og at ændringen således i visse til-

fælde kan føre til en skærpelse.

Det kan dog heller ikke udelukkes,

at den foreslåede ændring vil

kunne føre til, at der i visse situati-

oner vil blive udstedt værdiforrin-

gelseserklæringer, der ikke ville

blive udstedt efter gældende ret og

praksis, hvormed ændringen kan

føre til en lempelse.

Den foreslåede ændring vil skabe

den nødvendige sammenhæng til

spændet omkring ejendomsvurde-

ringerne og normeringen af væ-

sentlighedskriteriet, der er indført

med det nye regelsæt om ejen-

domsvurderinger. Forslaget vil

endvidere føre til en højere grad af

forudsigelighed for ejendoms-

ejerne og samtidig tilvejebringe et

mere klart lovgrundlag end efter

gældende regler.

På denne baggrund er forslaget

fastholdt med de nævnte præcise-

ringer.

Bygningsstyrelsen

Ingen bemærkninger.

Side 5 af 37

L 171 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Danske Advokater

Danske Advokater anbefaler, at

det overvejes at lade de indefrosne

beløb fremgå af ejendomsdatarap-

porten, så der ikke under den mid-

lertidige indefrysningsordning er

usikkerhed om, hvorvidt der er in-

defrosne beløb, og hvor store

disse beløb er.

Der henvises til kommentarerne

til høringssvaret fra Advokatrådet.

Det bemærkes desuden, at oplys-

ninger om indholdet af ejendoms-

skattebilletten og forfalden gæld til

kommunen på ejendomsdatarap-

porten i dag er forbeholdt ejeren af

ejendommen og personer, ejeren

har givet fuldmagt.

Dansk Ejendomsmæg-

lerforening

Dansk Ejendomsmæglerforening

foreslår, at ordningen ikke gøres

obligatorisk, men at den skal til-

vælges aktivt, hvis man ønsker at

indefryse grundskyldsstigninger.

Dansk Ejendomsmæglerforening

er opmærksom på forliget om

Tryghed i Boligbeskatningen

og bifal-

der selvsagt det arbejde, der er ble-

vet lagt både på politisk og mini-

sterielt niveau for at bringe orden,

gennemsigtighed og tryghed på

boligbeskatningsområdet.

Foreningen henleder dog opmærk-

somheden på de administrative

uhensigtsmæssigheder for borgere

samt offentlige og private aktører,

som en tvungen ordning medfø-

rer, og foreningen anbefaler, at der

på ny overvejes mulighed for en

tilvalgsordning fsva. indefrysnings-

ordning 2018-2020, således at pro-

portionerne bibeholdes i udmønt-

ningen af de politiske visioner.

Ifølge forliget

Tryghed om boligbe-

skatningen,

skal fravalg af den mid-

lertidige indefrysningsordning

som udgangspunkt først kunne

ske på ”bagkant” i 2021. Det

fremgår desuden, at det skal un-

dersøges, om der kan gives adgang

til at fravælge indefrysning i perio-

den, og om beløbet kan forfalde

til betaling ved ejerskifte i perio-

den.

Indefrysning af stigninger i grund-

skylden vil ifølge forslaget ske au-

tomatisk for alle boligejere, der så-

ledes ikke skal tilvælge ordningen.

Samtidig vil der ikke ske forret-

ning af de indefrosne beløb i

2018-2020.

Af hensyn til at sikre en enkel og

administrerbar ordning i perioden

2018-2020 vil der ikke være mulig-

hed for fravalg.

Det skal ses i lyset af, at der kun

er tale om indefrysning af stignin-

ger i grundskylden, og der derfor

som regel vil være tale om inde-

frysning af relativt små beløb, der

Side 6 af 37

L 171 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

desuden som nævnt ikke forren-

tes.

Det vil desuden i 2021 blive mu-

ligt at fravælge, at beløb indefros-

set i medfør af den midlertidige

ordning videreføres i den perma-

nente ordning. Hvis ejeren fravæl-

ger videreførelse i den permanente

ordning, vil indefrosne beløb for-

falde til betaling. De nærmere reg-

ler herfor vil indgå i det kom-

mende lovforslag om den perma-

nente indefrysningsordning m.v.

Dansk Ejendomsmæglerforening

anfører, at det ikke er hensigts-

mæssigt, at forfaldne lånebeløb og

påløbne renter fortsat hæfter på

den pågældende ejendom efter et

ejerskifte, hvis sælger ikke kan ind-

fri det. Set fra foreningens side er

det en uheldig sammenblanding

mellem købers og sælgers øko-

nomi, som ikke giver tryghed for

kommende boligejere.

Foreningen er af den opfattelse, at

den foreslåede ordning medfører,

at sælgers oplysningsforpligt i for-

bindelse med en handel af en ejen-

dom bliver uforholdsmæssigt be-

sværlig, og at køberen, hvis denne

ikke har detaljerede oplysninger

om sælgers økonomi, ikke har mu-

lighed for at afdække risikoens

størrelse.

Der henvises til kommentarerne

til høringssvaret fra Advokatrådet.

Dansk Ejendomsmæglerforening

anfører, at ved salg af ejendom,

omfattet af ejendomsavancebe-

Der henvises til kommentarerne

til høringssvaret fra Advokatrådet.

Side 7 af 37

L 171 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

skatningslovens § 8, er det gæl-

dende, at der kan udstedes værdi-

forringelseserklæring, såfremt

ejendommen ikke kunne omfattes

af arealbetingelsen eller betingel-

sen om udstykningsmulighed.

Værdiforringelseserklæring udste-

des efter konkret vurdering af rest-

ejendommens værditab. Dansk

Ejendomsmæglerforening anfører

videre, at dem bekendt sker der

ikke en decideret prissætning af

værdiforringelsen ved en udarbej-

delse af værdiforringelseserklæring.

Der foretages altså en kvalitativ

vurdering af en potentiel værdifor-

ringelse, som ikke uden syn og

skøn af en ejendomsmægler lader

sig kvantificere.

Dansk Ejendomsmæglerforening

anfører desuden, at hvis der indfø-

res en procentuel fastlæggelse af

en væsentlig værdiforringelse, risi-

kerer sælger at miste den sidste

mulighed for, at en kvalitativ rime-

ligheds-/væsentlighedsbetragtning

kan spille ind på afgørelsen om

avancebeskatning ved ejendom-

mens salg. En væsentlig værdifor-

ringelse kan have forskellig karak-

ter og størrelse, afhængigt af den

enkelte ejendom.

Foreningen bemærker herudover,

at en fastlæggelse af værdiforrin-

gelse for at afgøre, hvorvidt det

procentuelle kriterie opfyldes,

nødvendiggør en konkret prissæt-

ning i hver enkelt vurdering af

værdiforringelse. En forudsætning

for, at dette rimeligt lader sig gøre,

må være en vurdering fra en dertil

Side 8 af 37

L 171 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

kvalificeret. Foreslås dette at for-

udsætte en ejendomsmæglervurde-

ring i hver enkelt sag, kan forenin-

gen tilslutte sig dette.

Dansk Ejendomsmæglerforening

anfører, at det kan foreslås, at en

ejer ved deklarationsproceduren

vejledes til at videregive deklarati-

onsmuligheden til en eventuel kø-

ber, da denne vil have den pri-

mære interesse i den fremtidige

vurdering. Herunder at vejlede eje-

ren om konsekvenserne heraf.

Herunder også, at det bliver tek-

nisk muligt for en ejer at lade en

køber, der endnu ikke er registre-

ret ejer af en ejendom, deklarere

overfor vurderingsmyndigheden.

Således kan partsstatus videregi-

ves, og vurderingsmyndigheden

skal ikke nødvendigvis vurdere

partsstatus i den aktuelle sag.

De rettigheder, der tilkommer en

ikke-registreret fremtidig ejer af en

ejendom, afhænger ikke af, om

den aktuelt registrerede ejer af

ejendommen samtidig har parts-

rettidigheder i vurderingssagen.

En ikke-registreret køber af en

ejendom kan derfor efter forslaget

rette henvendelse til vurderings-

myndigheden og dokumentere

sine partsrettigheder, uanset om

den aktuelt registrerede ejer bibe-

holder sine partsrettigheder.

På denne baggrund har bemærk-

ningerne ikke givet anledning til

ændring af forslaget.

Datatilsynet

Datatilsynet forudsætter, at enhver

behandling af personoplysninger i

forbindelse med de i lovforslagene

beskrevne aktiviteter skal ske un-

der behørig iagttagelse af den til

enhver tid gældende lovgivning

om behandling af personoplysnin-

ger. Datatilsynet forudsætter desu-

den, at tilsynet bliver hørt over

eventuelle bekendtgørelser, der

skal udstedes i medfør af loven, i

det omfang disse har betydning

for beskyttelse af privatlivet i for-

bindelse med behandling af per-

sonoplysninger.

Det kan bekræftes, at behandling

af personoplysninger vil ske under

iagttagelse af den til enhver tid

gældende lovgivning om behand-

ling af personoplysninger.

Side 9 af 37

L 171 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Deloitte

Deloitte ønsker bekræftet, at den

mulighed, ejendomsvurderingslo-

vens § 11 giver til ”en anden med

interesse i den pågældende ejen-

dom”, også omfatter en aktionær i

et selskab, hvor selskabet ejer den

omhandlede ejendom, hvis aktio-

næren eller boet efter aktionæren

ved gaveoverdragelse eller ved ar-

veudlæg vil overdrage aktierne til

en person (gavemodtager eller ar-

ving), når gaven eller arven vil ud-

løse gave- eller arveafgift. Herud-

over ønsker Deloitte bekræftet, at

muligheden i ejendomsvurderings-

lovens § 11 kan anvendes ved vær-

diansættelse i forbindelse med

gave- eller boafgift ved overdra-

gelse af aktier uanset, om det om-

handlede selskab selv direkte ejer

den faste ejendom, eller ejer fast

ejendom indirekte via ejerandele i

andre selskaber.

Hvis ovenstående ikke kan be-

kræftes, opfordrer Deloitte til, at

dette medtages i lovændringen.

Lovforslaget er ændret, således at

der også kan indhentes en vurde-

ring efter ejendomsvurderingslo-

vens § 11, hvis værdiansættelsen af

en ejendom har betydning for

værdiansættelsen af aktierne i det

selskab, der direkte eller indirekte

ejer ejendommen. Muligheden vil

gælde, hvor værdiansættelsen af

aktierne er nødvendig for ansæt-

telse af bo- eller gaveafgift efter

boafgiftsloven.

Ændringen indebærer, at der efter

ejendomsvurderingslovens § 11

åbnes mulighed for at indhente en

ejendomsvurdering til brug ved

værdiansættelsen af aktiernes

værdi efter hjælpereglen i cirku-

lære 2000-9 om værdiansættelse af

aktier til brug ved beregning af

bo- og gaveafgift. Ejer selskabet

ejendommen indirekte følger det

af cirkulæret, at den offentlige

vurdering af ejendommen anven-

des ved værdiansættelsen af aktier

eller anparter i associerede selska-

ber og tilknyttede virksomheder. I

disse tilfælde kan der således ind-

hentes en § 11-vurdering af ejen-

dommen.

Der kan alternativt indhentes bin-

dende svar om værdien ved en ga-

veoverdragelse af ejendommen.

Det gælder uanset, om selskabet

ejer ejendommen direkte eller in-

direkte via andre selskaber.

Deloitte anfører, at da TSS Cirku-

lære 2000-9 også anvendes ved

værdiansættelse ved handel mellem

Er værdiansættelsen af aktierne i

det selskab, der ejer ejendommen,

ikke nødvendig for ansættelse af

Side 10 af 37

L 171 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

andre interesseforbundne parter,

end de, som er omfattet af gave-

og boafgiftsreglerne, så bør det

være muligt i sådanne interessefor-

bundne sammenhænge at anmode

om en vurdering – f.eks. ved over-

dragelse af aktier i et koncernfor-

bundet selskab til et andet kon-

cernforbundet selskab, eller ved

overdragelse af fast ejendom mel-

lem to interesseforbundne selska-

ber. Her anvendes værdiansættel-

sesvejledningen i TSS Cirkulære

2000-9 også, herunder bestemmel-

serne om værdiansættelse af fast

ejendom.

bo- og gaveafgift, kan der ikke

indhentes vurdering af ejendom-

men efter § 11 i ejendomsvurde-

ringsloven, men der kan anmodes

om bindende svar om aktiernes

værdi.

Dansk Industri hilser det velkom-

ment, at forsigtighedsprincippet

også gælder erhvervsejendomme-

nes betaling af dækningsafgift.

Dansk Industri ønsker imidlertid at

understrege, at såfremt kommu-

nerne sigter mod et givent pro-

venu, så vil forsigtighedsprincippet

ikke have nogen praktisk betyd-

ning for den gennemsnitlige beta-

ling af dækningsafgiften. Det skyl-

des blandt andet, at forliget om

Tryghed for boligejerne

fastlægger det

maksimale provenu fra dæknings-

afgiften helt uafhængigt af udvik-

lingen i skattegrundlaget.

Dansk Industri vil beklage, at forli-

get

Tryghed om boligbeskatningen

ikke

indeholder en mekanisme, der be-

grænser år-til-år stigningen i dæk-

ningsafgiften. I forliget indgår der

alene mekanismer, der holder hån-

den over den enkelte skatteyders

år-til-år stigning i grundskyld og

Forsigtighedsprincippet skal ifølge

forslaget finde anvendelse for be-

skatningsgrundlaget for ejendoms-

værdiskat, grundskyld og dæk-

ningsafgift af erhvervsejendomme

(erhvervsdækningsafgift). Forsig-

tighedsprincippet foreslås at træde

i kraft i takt med, at de nye vurde-

ringer danner grundlag for beskat-

ningen.

Beskatningsgrundlaget for dæk-

ningsafgiften for erhvervsejen-

domme er forskelsværdien pr. 1.

september i kalenderåret forud for

skatteåret korrigeret for forsigtig-

hedsprincippet. Erhvervsejen-

domme vurderes i ulige år. Det vil

sige, at erhvervsejendomme første

gang skal vurderes efter ejen-

domsvurderingsloven pr. 1. sep-

tember 2019 til brug for fastsæt-

telsen af beskatningsgrundlaget

for skatteåret 2020.

Side 11 af 37

L 171 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ejendomsværdiskat. Uden et loft

over år-til-år-stigningen i dæk-

ningsafgiften kan overgangen til

det nye ejendomsskattesystem få

store negative konsekvenser for

enkelte virksomheder. Det skyldes

ikke mindst, at dækningsafgiften

også skal betales i de år, hvor virk-

somheden giver underskud.

I 2019 vil der ved lovgivning blive

fastsat en ny erhvervsdækningsaf-

giftssats for skatteåret 2020 for

hver enkelt kommune, der i skat-

teåret 2019 opkræver erhvervs-

dækningsafgift. Satserne fastsæt-

tes, så det samlede provenu fra er-

hvervsdækningsafgiften i 2020

svarer til provenuet i 2014 (2017-

niveau) justeret for ændringer i er-

hvervsdækningsafgiftssatserne fra

og med skatteåret 2017. Dermed

bliver de virksomheder, der skal

betale erhvervsdækningsafgift, un-

der ét sikret mod virkningen af de

nye beskatningsgrundlag for dæk-

ningsafgift af erhvervsejendomme.

Fordelingen pr. kommune vil ske

på baggrund af den enkelte kom-

munes andel af det forventede

samlede provenu fra erhvervsdæk-

ningsafgiften i 2020, hvis de nye

beskatningsgrundlag havde slået

fuldt igennem i 2020. De er-

hvervsdækningsafgiftssatser, der

bliver fastsat ved lov, vil herved

udgøre et loft for skatteårene

2020-2025. Kommunalbestyrelsen

vil dog kunne nedsætte satsen i

perioden.

Fastlåsningen af erhvervsdæk-

ningsafgiftssatserne for skatte-

årene 2020-2025 indebærer, at der

sker en afkobling mellem satser og

beskatningsgrundlag i perioden,

idet kommunalbestyrelsen uanset

udviklingen i beskatningsgrundla-

get kun vil kunne sætte promillen

ned i løbet af perioden.

Endelig bemærkes, at den gæl-

dende stigningsbegrænsning i den

Side 12 af 37

L 171 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

kommunale ejendomsskattelov

ikke omfatter erhvervsdækningsaf-

giften. Virksomhederne er dermed

ikke i dag sikret mod, at dæknings-

afgiften af erhvervsejendomme vil

kunne stige med mere end 7 pct.

årligt. Forliget

Tryghed om boligbe-

skatningen

ændrer ikke på dette

forhold.

Dansk Industri noterer sig, at det

af lovforslagets økonomiske be-

mærkninger tabel 1 fremgår, at

Skatteministeriet forventer, at det

samlede provenu fra dækningsaf-

giften i 2020 vil falde som følge af

de mere retvisende vurderinger in-

klusive forsigtighedsprincippet.

Faldet vil alene fremkomme, så-

fremt de gældende dækningsaf-

giftssatser videreføres, og den poli-

tisk aftalte stigning i provenuet fra

dækningsafgiften dermed aflyses.

Skatteministeriet har konsolideret

afsnittet om provenumæssige kon-

sekvenser vedr. erhvervsdæk-

ningsafgiften i forlængelse af DI’s

høringssvar. Det er således i be-

mærkningerne til lovforslaget ty-

deliggjort, at de provenumæssige

konsekvenser vedr. erhvervsdæk-

ningsafgiften fremkommer som

følge af forsigtighedsprincippet.

Endvidere fremgår det, at det med

boligforliget er aftalt, at disse pro-

venumæssige konsekvenser skal

neutraliseres, når der ved efterføl-

gende lov fastsættes nye satser for

erhvervsdækningsafgiften.

Herudover anfører Dansk Industri,

at lovforslaget indeholder forslag

til ændringer af den særlige parts-

høring (en såkaldt deklarationspro-

cedure), som også indgår som en

del af den samlede boligskattere-

form. Ændringerne skal rette op

på, at vurderingsmyndigheden med

de nuværende regler fra juni 2017

først kan igangsætte afgørelsesperi-

oden den 31. december i vurde-

ringsåret, såfremt vurderingsmyn-

digheden ønsker at anvende den

særlige partshøring. Det vil reelt

betyde, at vurderingsmyndigheden

Side 13 af 37

L 171 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ville skulle foretage samtlige afgø-

relser efter den 31. december i vur-

deringsåret. Med nærværende lov-

forslag rettes op på dette. Dermed

sikres, at vurderingsmyndigheden

vil have mulighed for at sprede

vurderingsarbejdet over en længere

periode. Dansk Industri hilser

dette velkomment, idet det må for-

ventes at højne kvaliteten af den

enkelte vurdering, når SKAT ikke

skal foretage samtlige vurderinger

på samme tidspunkt.

Digitaliseringsstyrelsen

Ingen bemærkninger

Ejendomsforeningen

Danmark

Ejendomsforeningen Danmark ser

generelt positivt på en implemente-

ring af Grunddataprogrammet

samt udmøntningen af politiske af-

taler på området.

Ejendomsforeningen Danmark vil

igen gerne understrege, at det er til

stor skade for erhvervslivet, at der

ikke er fundet en passende over-

gangsordning for dækningsafgiften.

Der henvises til kommentaren til

DI’s høringssvar.

Ejendomsforeningen Danmark un-

derstreger, at dækningsafgiften hel-

ler ikke er omfattet af en tilbagebe-

talingsordning af for meget betalte

ejendomsskatter som følge af for

høje vurderinger. Dette må være

en fejl, når der er tilbagebetalings-

ordning for grundskyld og ejen-

domsværdiskat.

Der henvises til høringsskemaet til

forslaget til ejendomsvurderings-

loven (L 211, Folketinget 2016-

17), hvoraf følgende fremgår:

”Kommunerne kan opkræve en

dækningsafgift af forskelsværdien

(forskellen mellem ejendomsværdi

og grundværdi) for ejendomme,

der anvendes til kontor, forret-

ning, hotel, fabrik, værksted og

lignende formål, jf. § 23 A i lov

Side 14 af 37

L 171 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

om kommunal ejendomsskat. An-

vendes kun en del af en ejendom

til dækningsafgiftspligtige formål,

betales der kun dækningsafgift af

denne del. Der betales kun dæk-

ningsafgift af en ejendom, hvis

mere end halvdelen af ejendom-

mens samlede forskelsværdi kan

henføres til formål, hvoraf der

skal betales afgift. Dækningsafgif-

ten kan udgøre op til 10 promille

af forskelsværdien.

Dækningsafgiftspligten beror såle-

des ikke alene på, om kommunen

har valgt at opkræve denne afgift.

Dækningsafgiftspligten beror også

på, hvordan den enkelte ejendom

over tid er blevet anvendt.

Det vil ikke være praktisk muligt

at indrette tilbagebetalingsordnin-

gen sådan, at der automatisk vil

kunne foretages udbetaling af

dækningsafgift. Dertil kommer, at

dækningsafgiften primært opkræ-

ves i bykommuner. Det forventes

ikke, at vurderingerne i disse om-

råder generelt vil være lavere i den

kommende vurderingsordning,

end de var under den hidtidige.

De lavere vurderinger vil primært

forekomme i kommunerne uden

for de større byer, hvor der ikke

opkræves dækningsafgift.

Det vil selvfølgelig fortsat være

muligt at klage over vurderingen,

så der samlet bliver set på både

grundskylden og dækningsafgif-

ten.”

Side 15 af 37

L 171 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Ejendomsforeningen Danmark

henstiller til, at beskatningen af er-

hvervsejendomme prioriteres. Ud-

viklingen af et nyt system tager tid,

og der mangler endnu meget ar-

bejde for erhvervsejendomme,

som endnu ikke er præsenteret for

erhvervsejendomsbranchens par-

ter.

Ejendomsvurderinger af erhvervs-

ejendomme udgør et væsentligt

element i udviklingen af et nyt

ejendomsvurderingssystem over

de kommende år. Det er i den for-

bindelse den klare ambition, at der

udsendes nye og mere gennemsig-

tige ejendomsvurderinger af er-

hvervsejendomme, hvilket også er

et væsentligt element i forliget

Tryghed om boligbeskatningen.

Der er siden efteråret 2014 arbej-

det på at udvikle et nyt ejendoms-

vurderingssystem. Som det tidli-

gere Ekspertudvalg om ejendoms-

vurderinger (Engbergudvalget)

også påpegede, er forudsætningen

for nye og mere gennemsigtige

vurderinger af erhvervsejen-

domme nye og bedre data.

Arbejdet med at tilvejebringe nye

og bedre data er vel undervejs,

blandt andet i et tæt samarbejde

med erhvervet og erhvervsorgani-

sationerne. Tilsvarende er udvik-

lingen af metoder og systemun-

derstøttelse i vel undervejs, om

end de endelige modeller og ar-

bejdsgange forudsætter endelig

modtagelse af data og bidrag fra

eksterne, herunder fra branchen

og fra andre offentlige myndighe-

der.

Branchen vil løbende blive inddra-

get i forbindelse med dataprojek-

ter og udvikling af modelunder-

støttelse.

Side 16 af 37

L 171 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Erhvervsstyrelsen –

Team Effektiv Regule-

ring

Ingen bemærkninger.

Finans Danmark

Det er Finans Danmarks opfat-

telse, at det bør være muligt at fra-

vælge indefrysning (lån) af stignin-

gerne i grundskyld for 2018-2020

på samme måde, som det vil kunne

fravælges i 2021. På det tidspunkt

forfalder skattestigningerne (lånet)

for de tre år på én gang, i stedet for

at de kunne være betalt løbende i

tre mere overkommelige rater. Det

kan frygtes, at mange på det tids-

punkt bliver tvunget til indefrys-

ning, allerede fordi det ellers vil ko-

ste tre års skattestigninger på én

gang, som skatteyderen måske ikke

har mulighed for at betale.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Dansk Ejen-

domsmæglerforening.

Finans Danmark opfatter lov-

forslagets ”Kapitel II lån til beta-

ling af stigninger i grundskyld for

skatteårene 2018-2020” således, at

de ydede lån ikke er en hæftelse

med sikkerhed i ejendommen bort-

set fra i en ejerskiftesituation, jf. §

9 b, stk. 3. Derimod er disse for-

dringer en personlig usikret for-

dring på ejeren af ejendommen i

lighed med anden usikret gæld.

Reglen indebærer dermed, at lånet

på intet tidspunkt kommer i priori-

tetskonflikt med hæftelser, der på-

hviler ejendommen. Finans Dan-

mark kan støtte dette element i

lovudkastet.

Side 17 af 37

L 171 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Finans Danmark har noteret sig, at

hæftelsen for det forfaldne beløb i

forslaget ikke har en egentlig prio-

ritetsplads i ejendommen.

Endvidere fremgår det, at sælger af

ejendommen hæfter personligt for

lånet, mens køber af ejendommen

ikke hæfter for lånet på trods af, at

det påhviler ejendommen. Konse-

kvensen af hæftelsen på ejendom-

men synes dog at være, at hvis sæl-

ger ikke betaler lånet, kan SKAT

begære udlæg i den nu solgte ejen-

dom.

Udlægget vil i givet fald få den

bedst mulige prioritet i ejendom-

men, som er efter de eksisterende

tinglyste hæftelser. Udlægget vil

dermed kunne danne grundlag for

tvangsauktion over ejendommen.

Det vil i praksis indebære, at købe-

ren af ejendommen forpligtes til at

betale sælgers gæld, selvom køber

ikke hæfter for denne.

Endvidere anføres det, at en køber

”vil skulle tage højde for dette ved

køb af ejendommen”. Det forud-

sætter, at køber på købstidspunktet

kender sælgers intention om at be-

tale skatten, hvilket ofte vil være

vanskeligt. Det er efter Finans

Danmarks opfattelse principielt

forkert at lægge SKAT’s kreditri-

siko over på køber af en ejendom,

når køber ingen indflydelse har

haft på sælgers beslutning om at

udskyde skatten. Et sådant tvunget

debitorskifte mellem uafhængige

parter i relation til en skattegæld er

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Advokatrådet

Side 18 af 37

L 171 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

hidtil uset og anses for urimelig i

forhold til køber.

Hvis konsekvenserne er som be-

skrevet, er det afgørende, at stør-

relsen på gælden til enhver tid er

let og præcist tilgængelig for tredje-

mand, herunder finansieringsinsti-

tutter, ejendomsmæglere og lig-

nende, og ikke mindst for købere

af de pågældende ejendomme.

Køber af en ejendom bør ikke risi-

kere at hæfte indirekte for sælgers

udskudte skattestigninger, da det

ikke er rimeligt, at man på den

måde kan komme til at hæfte for

andre personers skat.

For at imødekomme problemstil-

lingen er det Finans Danmarks

holdning, at det kan være sælgers

repræsentant og sælger selv, der er

ansvarlige for at oplyse køber om

eventuelt indefrosne beløb. I mod-

sat fald vil der ikke kunne udarbej-

des en korrekt provenuberegning

til sælger, og køber sikres derved

også mod efterfølgende at blive

mødt med ukendte krav om beta-

ling af indefrosne skattebeløb.

I disse tilfælde bør ejendomsmæg-

ler instruere sælgers bank om, at

beløbet skal indfris i forbindelse

med salget. På den måde vil køber

efterfølgende have et krav mod

sælger, såfremt sælger eller dennes

repræsentant ikke har oplyst køber

om eksistensen og størrelsen af det

indefrosne lånebeløb.

Side 19 af 37

L 171 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Der er behov for, at der redegøres

nærmere for denne problemstilling

i bemærkningerne til lovforslaget.

Finans Danmark mener ikke, at det

er rimeligt, at hvis en grund lovligt

anvendes eller udnyttes til andre

formål end fastsat i planloven m.v.,

skal den faktiske anvendelse/ud-

nyttelse ikke lægges til grund for

skatteberegningen, hvis det medfø-

rer en lavere skat.

Det er et grundprincip for grund-

værdiansættelse, at værdien skal

ansættes ud fra grundens bedst

mulige anvendelse og udnyttelse i

økonomisk henseende. Den bedst

mulige anvendelse og udnyttelse

af en grund fastlægges som ud-

gangspunkt efter plangrundlaget,

da dette driver den forventelige

handelspris. Hvis en grund lovligt

anvendes til andre formål og/eller

udnyttes i videre omfang, og

denne faktiske anvendelse og/eller

udnyttelse fører til, at grundens

forventelige handelsværdi er hø-

jere end den værdiansættelse, der

følger af plangrundlaget, skal

grundværdiansættelsen imidlertid

tilsvarende foretages ud fra denne

faktiske anvendelse og/eller ud-

nyttelse. Den forventelige han-

delsværdi af en grund påvirkes

derimod ikke af, at grunden ikke

anvendes og udnyttes optimalt i

økonomisk henseende. Grund-

værdiansættelsen skal derfor heller

ikke påvirkes heraf.

Bemærkningerne giver derfor ikke

anledning til ændringer af lov-

forslaget.

Kommunernes Landsfor-

ening

KL mener, at der er behov for at

få formaliseret, at de indefrosne

beløb skal være kommunale tilgo-

dehavender, som kommunerne kan

finansiere gennem genbelåning af

For så vidt angår genbelåning og

efterfølgende statslig overtagelse

af lånene, fremgår det af bemærk-

ningerne til lovforslaget, at ”kom-

munerne vil kunne genbelåne lån,

Side 20 af 37

L 171 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

de indefrosne summer hos Kom-

munekredit, at kommunerne skal

opkræve indefrosne beløb hos

ejerne ved salg, at kommunerne i

tilfælde af manglende betaling skal

oversende kravet til inddrivelse hos

SKAT, og at staten køber de sam-

lede kommunale tilgodehavender

på grundlag af et systemtræk hos

KMD, når staten overtager inde-

frysningsordningen og opkrævnin-

gen af grundskyld i 2021.

KL opfordrer derfor til, at den

likviditetsmæssige håndtering af

lovforslagets effekter for kommu-

nerne, både under ordningens vir-

keperiode og når den ophører, her-

under også ansvarsplaceringen

m.v. for inddrivelsesopgaven skri-

ves ind i uddybningen af lovforsla-

get, så de kommunale rammer for

opgaven bliver klare.

der er ydet i medfør af den fore-

slåede indefrysningsordning. Der-

med vil kommunernes likviditets-

mæssige påvirkning svare til mo-

dellen fra den nuværende inde-

frysningsordning for pensionister.

Indefrysningsordningen vil således

ikke påvirke den enkelte kommu-

nes likviditet. Den indefrosne

grundskyld opsamles fra 2021 i

den statslige, permanente inde-

frysningsordning, som vil være et

element i det kommende lov-

forslag til en ny ejendomsskatte-

lov.”

KL forudsætter, at Skatteministe-

riet i samarbejde med Økonomi-

og Indenrigsministeriet sikrer til-

retning af lånebekendtgørelsen og

øvrige relevante regler ifm. kom-

munal genbelåning samt fuld kom-

pensation for de kommunale ren-

teudgifter. KL bemærker hertil, at

renteudgifterne tilsvarende inde-

frysningsbeløbene må forventes at

være skævt fordelt mellem kom-

muner.

Det fremgår af forliget

Tryghed om

boligbeskatningen,

at indefrysnings-

ordningen som udgangspunkt ikke

vil påvirke kommunernes øko-

nomi sammenlignet med de for-

hold, der gælder i dag. Staten vil

således skulle kompensere kom-

munerne for de forligselementer,

der indebærer et mindreprovenu

for kommunerne under ét, herun-

der renteudgifter som følge af nul-

forrentningen.

Af det fremsatte lovforslag frem-

går, at kommunerne vil kunne

genbelåne lån, der er ydet i med-

før af den foreslåede indefrys-

ningsordning, jf. ovenfor. Dermed

Side 21 af 37

L 171 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

vil kommunernes likviditetsmæs-

sige påvirkning svare til modellen i

den nuværende indefrysningsord-

ning for pensionister. Indefrys-

ningsordningen vil således ikke

påvirke den enkelte kommunes li-

kviditet.

I lyset af KL’s høringssvar er det

tilføjet i bemærkningerne til lov-

forslaget, at konsekvenserne af

genbelåningen vil skulle indarbej-

des i lånebekendtgørelsen.

KL bemærker, at staten bør sikre

kommunerne fuld dækning for lån

til indfrielse, der ikke betales. Det

kan eksempelvis ske ved, at staten

køber tilgodehavendet af kommu-

nen, når denne oversender restan-

cen til statslig inddrivelse. På den

måde er borgerens eventuelle beta-

ling herefter alene en sag mellem

borger og SKAT. Dette skal ses i

lyset af, at lånene i den nye inde-

frysningsordning skal ydes automa-

tisk og uden krav om friværdi i

ejendommen, hvorfor sikkerheden

for lånene er ringere end f.eks. i

den eksisterende indefrysningsord-

ning. Samtidig er det naturligt, at

kommunens provenu ikke skal af-

hænge af effektiviteten i den stats-

lige inddrivelse.

Det fremgår af forliget

Tryghed om

boligbeskatningen,

at kommunernes

likviditet ikke påvirkes af den mid-

lertidige indefrysningsordning.

Kommunerne vil således heller

ikke skulle bære risikoen for re-

stancer, der ikke kan inddrives.

Ved overgangen til den perma-

nente indefrysningsordning i

2021, hvor staten samtidig overta-

ger opkrævningen af grundskyld,

vil alle udestående lån og alle for-

faldne, ikke-betalte lån blive gjort

op på grundlag af et systemtræk

hos KMD med henblik på statens

overtagelse heraf til kurs 100. Det

vil sige, at det fulde beløb afregnes

til kommunerne, og staten overta-

ger den fulde risiko for lånene.

KL anfører, at det er afgørende for

kommunerne, at den statslige over-

tagelse af indefrosne beløb ved ud-

gangen af 2020 sker til den fulde

pålydende værdi og uden yderligere

kommunal dokumentation, end

Dokumentationskravet ventes at

være opfyldt med den systemmæs-

sige oprettelse og drift af lånene,

som kommunernes it-leverandør

udvikler.

Side 22 af 37

L 171 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

den løbende systemmæssige opret-

telse og drift m.v. af lånene. Der

bør være klarhed om denne afgø-

rende forudsætning fra ordningens

start, hvorfor det bør skrives ind i

lovforslagets bemærkninger.

Det fremgår af lovforslaget, at der

er kommunale merudgifter til ud-

vikling og drift af it-løsningen for

indefrysningsordningen. KL be-

mærker, at der herudover også vil

være administrative merudgifter i

kommunerne ved ordningen, idet

nogle arbejdsgange vil involvere

manuel sagsbehandling, idet kom-

munerne allerede mærker en bety-

delig interesse fra borgerne, som

har mange spørgsmål til ordningen,

og i lyset af at kommunerne her-

med skal sætte sig ind i ny lovgiv-

ning, som de imidlertid kun skal

administrere i tre år. I forlængelse

heraf bemærker KL, at indefrys-

ningsordningen yderligere kompli-

cerer en allerede meget kompleks

lovgivning for beregning af ejen-

domsskat. Det kan ikke udelukkes,

at dette fremadrettet vil give anled-

ning til nye tilbagebetalingssager på

grund af fejlfortolkning af lovgiv-

ningen, hvorfor KL også har lagt

vægt på, at KMD afklarer ordnin-

gens tekniske udmøntning direkte

med Skatteministeriet. KL forud-

sætter, at kommunerne kompense-

res for de almindelige merudgifter

via DUT og om nødvendigt, at sta-

ten også på den længere bane tager

ansvar for de økonomiske konse-

kvenser af sin lovgivning.

Skatteministeriet og KL er enige

om merudgifterne til udvikling og

drift af it-løsningen for indefrys-

ningsordningen. For så vidt angår

KL’s bemærkning vedr. yderligere

administrative merudgifter, har

Skatteministeriet bedt KL opgøre

de af KL skønnede merudgifter til

bl.a. manuel sagsbehandling i for-

bindelse med implementeringen af

indefrysningsordningen mhp. vi-

dere dialog herom mellem Skatte-

ministeriet og KL.

Side 23 af 37

L 171 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

KL bemærker, at eventuelle forde-

lingsmæssige effekter mellem kom-

munerne som følge af forsigtig-

hedsprincippet bør indgå sammen

med Finansieringsudvalgets hånd-

tering af de nye ejendomsvurderin-

ger, og at administrative konse-

kvenser for kommunerne bør drøf-

tes sammen med it-håndteringen af

nye ejendomsvurderinger og frem-

rykket beskatningsgrundlag.

Det er i forliget

Tryghed om boligbe-

skatningen

aftalt, at der frem til

2025 skal ske fuld neutralisering af

de byrdefordelingsmæssige konse-

kvenser, der opstår som følge af

ændringen i beskatningsgrundlaget

for grundskylden mellem kommu-

nerne. Indførelse af forsigtigheds-

princippet ændrer beskatnings-

grundlaget, og de byrdefordelings-

mæssige konsekvenser heraf skal

således neutraliseres.

Det er med forliget aftalt, at den

konkrete udformning af neutrali-

seringen skal analyseres i regi af

Økonomi- og Indenrigsministeri-

ets Finansieringsudvalg.

De administrative konsekvenser

ventes behandlet, jf. de alminde-

lige DUT-processer.

KL bemærker, at der i kraft af nye

ejendomsvurderinger og indførsel

af forsigtighedsprincip, fremrykket

beskatningsgrundlag og indefrys-

ningsordning er betydelig usikker-

hed om de kommunale grund-

skyldsindtægter i 2019 og 2020,

samlet for kommunerne og i sær-

deleshed for den enkelte kom-

mune. Denne problemstilling er

ikke nævnt i lovforslaget. KL vil

tage initiativ til en snarlig dialog

herom med Finansministeriet,

Skatteministeriet og Økonomi- og

Indenrigsministeriet med det mål,

at budgetordningerne indrettes så-

dan, at kommunerne sikres den

fornødne budgetsikkerhed.

Det fremgår af forliget

Tryghed om

boligbeskatningen,

at der etableres en

overgangsordning, som indebærer,

at kommunerne for budgetårene

2019 og 2020 budgetterer deres

grundskyldsindtægter på baggrund

af det på budgetteringstidspunktet

senest kendte grundlag for hhv.

ejerboliger og erhvervsejen-

domme. I overgangsårene 2019 og

2020 garanterer staten grundlaget

for hver enkelt kommune.

Dermed er kommunerne sikret

den ønskede sikkerhed om grund-

skyldsindtægterne i 2019 og 2020.

Side 24 af 37

L 171 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Konkurrence- og For-

brugerstyrelsen

Ingen bemærkninger.

Landbrug og Fødevarer

Landbrug & Fødevarer kvitterer for,

at der med lovforslaget lægges op til

forskellige justeringer af lovgivnin-

gen, som vil sikre en større grad af

rimelighed for borgere og virksom-

heder. Der henvises til, at en ejen-

dom ikke skal falde ud af over-

gangsordningen, fordi den ene ægte-

fælle dør eller på grund af ændringer

på ejendommen, der skyldes for-

hold, som ejeren ikke har kontrol

over.

Landbrug og Fødevarer anfører, at

lovforslaget lægger op til en juste-

ring af ”parcelhusreglen”, der har

stor betydning for alle danske bolig-

ejere, da den sikrer skattefrihed af

ejendomsavance ved afståelse af

ejendommen. Af ”parcelhusreglen”

følger det, at en bolig kan afstås

skattefrit, selv hvis der kan udstyk-

kes fra ejendommen, hvis udstyk-

ningen vil medføre en ”væsentlig

værdiforringelse”. Med lovforslaget

foreslås dette ændret, så en bolig

kan afstås skattefrit, hvis en udstyk-

ning vil medføre en værdiforringelse

på mere end 20 pct.

Landbrug & Fødevarer har, som det

også blev påpeget under høringen af

ejendomsvurderingsloven fra 2017,

påpeget, at en skønsmargin på 20

pct. for visse større landbrugsejen-

domme vil medføre, at selv ret store

nominelle afvigelser ikke bliver ta-

Som det ligeledes fremgår af kom-

mentarerne til høringssvaret fra

Advokatrådet, er det i lovforslaget

præciseret, at der alene er tilsigtet

den ændring af kriterierne for ud-

stedelse af værdiforringelseserklæ-

ringer, at det skal normeres, at

værdiforringelser, der skønnes at

udgøre 20 pct. eller derunder, ikke

vil kunne anses som væsentlige.

Den foreslåede ændring vil skabe

den nødvendige sammenhæng til

spændet omkring ejendomsvurde-

ringerne og normeringen af væ-

sentlighedskriteriet, der er indført

med det nye regelsæt om ejen-

domsvurderinger. Forslaget vil

endvidere føre til en højere grad af

forudsigelighed for ejendoms-

ejerne og samtidig tilvejebringe et

mere klart lovgrundlag end efter

gældende regler.

Side 25 af 37

L 171 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

get i betragtning. For større ejen-

domme medfører ændringen, at en

udstykning kan reducere værdien

med et anseeligt millionbeløb, uden

at det opfylder betingelsen om vær-

diforringelse på mere end 20 pct.

Her vil ejendomsejeren altså være

nødsaget til at foretage en større ud-

stykning, før selve boligen kan sæl-

ges skattefrit.

Landbrug & Fødevarer foreslår der-

for, at man indfører en nominel mi-

nimumsgrænse for væsentlighed,

som kan gælde sideløbende med

den generelle regel om værdiforrin-

gelse på 20 pct.

Der er ikke i det nævnte regelsæt

om ejendomsvurderinger en no-

minel begrænsning af væsentlig-

hedskriteriet. Der er under hensyn

til den nødvendige sammenhæng

heller ikke belæg for at indføre en

sådan i normeringen af væsentlig-

hedskriteriet i ejendomsavancebe-

skatningsloven.

Det er efter forslaget værdien af

restarealet eller den bestående be-

byggelse, der skal skønnes at blive

forringet med mere end 20 pct.,

for at værdiforringelseserklæring

kan udstedes. Vurderingen af vær-

diforringelsen, der vil opstå ved

udstykning, skal uændret bero på

et skøn ud fra en samlet vurdering

af alle relevante oplysninger.

Miljøstyrelsen

Ingen bemærkninger

SEGES

SEGES anfører, at forslaget om, at

ejendomsavancebeskatningslovens §

8, stk. 1, nr. 3, skal ændres, så ud-

stykningen skal medføre en værdi-

forringelse på mere end 20 pct. for,

at fortjeneste ved afståelse ikke skal

medregnes under henvisning til

ejendomsavancebeskatningslovens §

9, stk. 1, også vil blive gældende for

stuehuse på landbrugs- og skovejen-

domme.

SEGES bemærker, at det ikke frem-

går af bemærkningerne til forslaget,

om det forventes, at der med æn-

dringen til en 20 pct.-regel vil ske en

indskrænkning i skatteydernes mu-

lighed for at opnå skattefrihed ved

Det er præciseret i bemærknin-

gerne til lovforslaget, at forslaget

tillige vil omfatte stuehuse på

landbrugs- og skovejendomme.

Der er, som det er anført i svaret

til Advokatrådet og Landbrug og

Fødevarer, alene tilsigtet den æn-

dring af kriterierne for udstedelse

af værdiforringelseserklæringer, at

det skal normeres, at værdiforrin-

gelser, der skønnes at udgøre 20

pct. eller derunder, ikke vil kunne

anses som væsentlige.

Som det ligeledes fremgår af kom-

mentarerne til høringsvaret fra

Landsbrug og Fødevarer, er det

Side 26 af 37

L 171 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

salg af boligen/stuehuset. Det øn-

skes belyst, hvorvidt dette er tilfæl-

det. Hvis det er tilfældet, vil det ef-

ter SEGES’ opfattelse ikke være i

overensstemmelse med intentio-

nerne bag det indgåede forlig Tryg-

hed om boligbeskatningen.

SEGES anfører, at da værdiforrin-

gelsesreglen efter forslaget skal æn-

dres fra en skønsregel til en mere

teknisk regel, hvor værdiforringel-

sen skal beregnes som 20 pct. af et

beløb, vil det være ønskeligt via tal-

eksempler at få beskrevet, hvordan

beregningen af værdiforringelsen

skal ske.

SEGES anfører endvidere, at der

foreligger nogle domme fra Lands-

retten og fra Højesteret, hvor dom-

stolene har taget stilling til fortolk-

ningen af § 8, stk. 1, nr. 3, og at

SKAT i Juridisk Vejledning anfører,

at fortolkningen i dommene kan

føre til et uhensigtsmæssigt resultat,

da en sammenligning af værdierne

før og efter en udstykning i nogle

tilfælde kan føre til et uhensigts-

mæssigt resultat. Selv om summen

af værdierne før og efter udstyknin-

gen er uændret, bliver der efter Den

Juridiske Vejledning tale om en væ-

sentlig værdiforringelse af restarea-

let og/eller den bestående bebyg-

gelse.

SEGES finder det uheldigt, at der i

den foreslåede regel alene opereres

med en værdiforringelse på over 20

pct., uden at der tages hensyn til, at

der ved høje værdier skal meget til

beløbsmæssigt, for at man kommer

over en værdiforringelse på over 20

efter forslaget værdien af restarea-

let eller den bestående bebyggelse,

der skal skønnes at blive forringet

med mere end 20 pct., for at vær-

diforringelseserklæring kan udste-

des. Vurderingen af værdiforrin-

gelsen, der vil opstå ved udstyk-

ning, skal uændret bero på et skøn

ud fra en samlet vurdering af alle

relevante oplysninger.

Et taleksempel giver derfor ikke et

retvisende billede af det skøn, der

skal udøves, når det skal vurderes,

om der er grundlag for at udstede

værdiforringelseserklæring. Forud-

sættes det imidlertid hypotetisk, at

det kan lægges til grund, at rest-

arealet eller den bestående bebyg-

gelse efter en udstykning vil have

en værdi af 3.000.000 kr., vil der

dermed kun kunne opnås en vær-

diansættelseserklæring, hvis der er

grundlag for at antage, at værdien

af samme uden udstykning over-

steg denne værdi med mere end

20 pct., dvs. var højere end

3.600.000 kr.

Der henvises til kommentarerne

til høringssvaret fra Landbrug og

Fødevarer.

Side 27 af 37

L 171 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

pct. Den foreslåede regel burde der-

for suppleres med en regel, hvoref-

ter værdiforringelser, der overstiger

et bestemt beløb, altid anses for at

udgøre en væsentlig værdiforrin-

gelse, selv om værdiforringelsen

procentuelt er mindre end 20 pct.

SEGES bemærker, at forslagets § 3,

nr. 9, hvorefter grundarealet for an-

dre boliger, som er beliggende på

landbrugs- eller skovejendomme, og

som ikke har karakter af en fritlig-

gende bolig, anses for at udgøre et

areal, svarende til en bebyggelses-

procent på 30 for boligarealet, anses

for at rette op på en uhensigtsmæs-

sighed i de regler, der blev vedtaget

i 2017.

SEGES bemærker også, at forsla-

gets § 3, nr. 21, hvorefter at over-

dragelser til efterlevende ægtefælle

(heller) ikke anses som ejerskifte i

relation til overgangsordningen, til-

svarende retter op på en uhensigts-

mæssighed i gældende regler.

SEGES ønsker dog præciseret, at

det er den person/de personer eller

det aktie-/anpartsselskab mv., der

på vurderingstidspunktet (1. sep-

tember 2018 for ejerboliger og 1.

september 2019 for landbrugs- og

skovejendommen) er registreret

som ejer/ejere af ejerboligen/land-

brugs-og skovejendommen, der ef-

ter reglerne i lovens § 83, stk. 2 og

3, kan vælge overgangsordningen

anvendt. SEGES ønsker endvidere

oplyst, om ejerskabet i relation til

Det er præciseret i bemærknin-

gerne til lovforslaget, at det er de

ejere, der i perioden fra vurderin-

gen modtages, til fristen for at

klage over vurderingen udløber, er

registreret som aktuelle ejere af

ejendommen i Det Fælleskommu-

nale Ejendomsstamregister (ESR)

eller Ejerfortegnelsen, der skal

være enige om valg af overgangs-

ordning.

Side 28 af 37

L 171 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

vurderingslovens § 83, stk. 2 og stk.

3, afgøres ud fra, hvem der på vur-

deringstidspunktet står registreret

som tinglyst ejer af ejendommen

Det er i den forbindelse anført, at

det skal afklares, om det er den nye

ejer, der skal anses som ejer, hvis

der på vurderingstidspunktet er ind-

gået en endelig og bindende aftale

om overdragelse af ejendommen,

uden at dette endnu har medført

tingsretlige ændringer.

SEGES bemærker, for så vidt angår

forslagets § 3, nr. 22, om, at eje-

ren/ejerne skal have mulighed for

at benytte sig af overgangsordnin-

gen i ejendomsvurderingslovens §

83, stk. 2 og 3 i de tilfælde, hvor æn-

dringen af ejendommen ikke sker

på ejerens/ejernes foranledning, og

hvor ejeren/ejerne har været uden

indflydelse på ændringen af ejen-

dommen, at der med den foreslåede

præcisering rettes op på en uhen-

sigtsmæssighed i de regler, der blev

vedtaget i foråret 2017, som tidli-

gere er påpeget.

SEGES ønsker bekræftet, at fradrag

for grundforbedringer og fritagelser

også kan anses at vedrøre den del af

grundværdien, der er produktions-

jord, jf. vurderingslovens § 22.

Det kan bekræftes, at fradrag for

grundforbedringer og fritagelser

også kan gives i den del af grund-

værdien, der er produktionsjord.

Skatteankestyrelsen

Skatteankestyrelsen og Landsskatte-

retten bemærker, at det, som det

fremgår af udkastet til bemærknin-

ger til forslagets § 3, nr. 25 og 26,

hele tiden har været forudsat, at kla-

Lovforslaget er justeret i overens-

stemmelse med det anførte, idet

det i forslagets § 3, nr. 25 og 26,

og § 10, stk. 10, er præciseret, at

påklage tidligst kan ske fra den 1.

januar 2019.

Side 29 af 37

L 171 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ger over de nye og videreførte vur-

deringer skal indgå i den nye klage-

struktur. Dette er af væsentlig be-

tydning. De foreslåede præciserin-

ger forekommer derfor hensigts-

mæssige. Skatteankestyrelsen og

Landsskatteretten bemærker, at lov-

forslagets § 3, nr. 25 og 26, dog

med fordel kan suppleres med di-

rekte angivelse i selve lovteksten af,

at påklage tidligst kan ske fra den 1.

januar 2019. Den samme præcise-

ring bør foretages i forslagets § 10,

stk. 10.

Skatteankestyrelsen og Landsskatte-

retten anfører, at forslagets § 6, nr.

2, hvorefter den tidsmæssige place-

ring af afgørelsesperioden gøres

mere fleksibel, forekommer umid-

delbart hensigtsmæssig. Den fore-

slåede ændring vil også kunne med-

virke til at sprede klageindgangen.

Skatteankestyrelsen og Landsskatte-

retten foreslår, at den foreslåede

ændring for alle tilfældes skyld sup-

pleres med en tidsmæssig grænse

for, hvornår afgørelsesperioden se-

nest skal indtræde.

En frist for, hvornår afgørelsespe-

rioden senest kan indtræde, vil

alene have den konsekvens, at af-

gørelse om ejendomsvurdering,

der træffes efter udløbet af fristen,

ikke kan afgøres efter reglerne i

skatteforvaltningslovens kapitel 7

a. Dette vurderes ikke at være

hensigtsmæssigt, da de nævnte

regler netop er tilrettelagt for, at

alle ejendomsejere og ejendoms-

vurderinger får en ensartet be-

handling af vurderingsmyndighe-

den. Bemærkningerne giver såle-

des ikke anledning til justeringer

af lovforslaget.

Side 30 af 37

L 171 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Skatteankestyrelsen og Landsskatte-

retten bemærker, at forslaget endvi-

dere potentielt vil have ganske store

administrative konsekvenser for kla-

gemyndighederne. Den tidsmæssige

placering af afgørelsesperioder vil

være bestemmende for, hvornår

Vurderingsstyrelsen træffer afgørel-

ser, der kan påklages, og vil dermed

være egnet til at påvirke f.eks. klage-

myndighedernes organisering og til-

rettelæggelse af arbejdet med at be-

handle det forventede store antal

klager. Forslaget vil også kunne på-

virke ressourcetrækkets tidsmæssige

profil, og kan endvidere gøre det

vanskeligt at træffe afgørelse i klage-

sager inden næste ejendomsvurde-

ring. Disse aspekter bør klarlægges

nærmere.

Skatteankestyrelsen og Landsskatte-

retten anfører, at forslagets § 6, nr.

3, forudsættes at have det overord-

nede formål, at oplysninger, som

måtte indgå i en afgørelsesperiode,

og som ikke kan medtages i afgørel-

sen, skal behandles på samme

måde, som hvis oplysningerne var

indgået før afgørelsesperioden.

Dette forekommer rigtigt og hen-

sigtsmæssigt.

Skønnet over antallet af klager og

de afledte klageprocesser er for-

bundet med stor usikkerhed, og

der skal derfor gennemføres en

evaluering af klagegebyrets stør-

relse, dimensioneringen af klage-

strukturen samt klagesagsbehand-

lingen generelt, herunder reglerne

for fremmøde, når antallet af de

første faktiske klager over ejerbo-

liger foreligger.

Såfremt antallet af klager afviger

væsentligt i forhold til det forud-

satte, har aftalepartierne forpligtet

sig til at forhandle om håndterin-

gen heraf.

Skatteankestyrelsen og Landsskatte-

retten anfører, at den foreslåede

model dog ikke i alle tilfælde fore-

kommer helt at realisere dette for-

mål. I situationer omfattet af udka-

stet til § 20 b, stk. 3, 2. pkt., sidste

led, og 3. pkt., ses ejeren ikke at få

adgang til en sådan behandling hos

Den i lovforslaget foreslåede mo-

del har netop til formål at give

ejendomsejerne de bedste mulig-

heder for på den hurtigste og bed-

ste måde at kunne opnå en ende-

lige afgørelse om deres ejendoms-

vurdering. Hensynet til instans-

rækkefølgeprincippet vurderes at

blive tilstrækkeligt tilgodeset ved,

Side 31 af 37

L 171 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

og afgørelse fra Vurderingsstyrel-

sen. Ejeren får kun adgang til en

klagebehandling. Det synes ikke at

være i overensstemmelse med in-

stansrækkefølgeprincippet. Samtidig

bør en sag finde sin rigtige afgørelse

på det tidligst mulige tidspunkt i

sagsforløbet. En klagebehandling er

mere omfattende, tids- og ressour-

cekrævende end en behandling i

første instans. Vurderingsstyrelsen

bør derfor også i situationer omfat-

tet af udkastet til § 20 b, stk. 3, 2.

pkt., sidste led, og 3. pkt., få adgang

til i første omgang at forholde sig til

ejerens oplysninger og betydningen

heraf. Skatteankestyrelsen og

Landsskatteretten opfordrer derfor

til, at genbehandling hos Vurde-

ringsstyrelsen træder i stedet for en

klage i første omgang.

at alle klagesager efter gældende

regler skal indledes med en re-

monstrationslignende behandling i

vurderingsmyndigheden. Bemærk-

ningen giver således ikke anled-

ning til ændring af lovforslaget.

Der er endvidere forskel på genop-

tagelsesadgangen efter den foreslå-

ede § 20 b, stk. 3, og efter skattefor-

valtningslovens § 35 a, stk. 5. Alle-

rede fordi sidstnævnte bestemmelse

kræver enighed mellem klageren og

Vurderingsstyrelsen, hvis Vurde-

ringsstyrelsen skal genoptage sagen.

Det vil derfor være hensigtsmæssigt

at medtage en nærmere beskrivelse

af denne adgang til genoptagelse,

herunder eventuelt eksempler på,

hvornår der skal ske genoptagelse.

Den foreslåede sammenhæng mel-

lem reglerne om genbehandling

og klage er præciseret nærmere i

bemærkningerne til lovforslaget.

Den foreslåede § 20 b, stk. 3, vil i

sin nuværende form alt andet lige

være egnet til at øge antallet klager.

Den vil dermed være egnet til at øge

ressourceforbruget hos klagemyn-

dighederne. Dette kan dog ikke på

Der skal som ovenfor anført gen-

nemføres en evaluering af bl.a. di-

mensioneringen af klagestrukturen

samt klagesagsbehandlingen gene-

relt. Konsekvenserne af eventuelle

Side 32 af 37

L 171 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

det foreliggende grundlag kvantifi-

ceres nærmere.

ændringer i klageandele og forven-

tet ressourceforbrug må klarlæg-

ges ved evalueringen.

Skatteankestyrelsen og Landsskatte-

retten finder det herefter på det fo-

religgende grundlag vanskeligt at

sige noget sikkert om de administra-

tive konsekvenser af de foreslåede

ændringer i øvrigt.

SRF Skattefaglig For-

ening

Ingen bemærkninger.

Styrelsen for Dataforsy-

ning og Effektivisering

Ingen bemærkninger.

Tinglysningsretten

Ingen bemærkninger.

Udbetaling Danmark

Udbetaling Danmark anfører til § 1,

pkt. 4, (forslaget til ny § 9), at det er

en betingelse for at yde boligstøtte

til ejere efter lov om individuel bo-

ligstøtte (ydes som lån), at den på-

gældende ikke inden for samme ka-

lenderår modtager lån til betaling af

ejendomsskatter efter den omhand-

lede lov.

Hvis der inden for samme år er ydet

lån til betaling af ejendomsskatter,

vil der blive givet afslag på en an-

søgning om lån efter boligstøttelo-

ven. Hvis der i en løbende sag med

udbetaling af boligstøttelån til en

ejer optages lån efter den omhand-

lede lov, skal udbetaling af bolig-

støtte ophøre fra det tidspunkt,

hvorfra der optages lån efter den

omhandlede lov.

Lov om individuel boligstøtte hø-

rer under Beskæftigelsesministe-

riet, der bemærker følgende til

forslaget:

Beskæftigelsesministeriet er enig i

den beskrevne problemstilling.

Lovforslaget vil derfor også om-

fatte en ændring af lov om indivi-

duel boligstøtte, således at der ved

lån til betaling af stigninger i

grundskylden for skatteårene

2018-2020 samtidig kan ydes bo-

ligstøtte til beboere i boligen.

Side 33 af 37

L 171 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Da det ifl. bemærkningerne til lov-

forslagets pkt. 2.1.2. er hensigten at

yde lån efter den omhandlede lov

automatisk uden ansøgning og uden

tinglysning til sikkerhed for lånet,

vil det være forbundet med usikker-

hed, når ansøger skal give oplysnin-

ger om de aktuelle forhold. Dette

gælder såvel ved ansøgning som i

forbindelse med en løbende udbeta-

ling af boligstøtte.

Uanset om den nye regel om auto-

matisk lån til betaling af ejendoms-

skatter/stigning i grundskyld skal

have samme virkning som de lån,

der optages efter allerede gældende

regler eller ej, bør dette præciseres i

lov om individuel boligstøtte.

Da de nye regler er båret af automa-

tisk bevilling af lån uden tinglys-

ning, vil Udbetaling Danmark ikke

have mulighed for at undersøge el-

ler kontrollere nye ansøgninger om

boligstøtte eller løbende boligstøtte-

sager. Da de berettigede boligejere

tillige som følge af automatikken

ikke frit kan fravælge lån efter de

nye regler og i stedet vælge lån efter

boligstøttereglerne, finder Udbeta-

ling Danmark det mest hensigts-

mæssigt, at de nye regler ikke får

konsekvenser for retten til lån efter

lov om individuel boligstøtte.

Vurderingsankenævns-

foreningen

Ingen bemærkninger.

Side 34 af 37

L 171 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Ældre Sagen

Ældre Sagen noterer sig med til-

fredshed, at den midlertidige rente-

fri indefrysning af stigninger i ejen-

domsbeskatningen er udformet, så

pensionister, der benytter sig af de

særlige regler for pensionisters inde-

frysning af ejendomsskat, har

samme adgang til den midlertidige

indefrysning som andre boligejere.

Ældre Sagen opfordrer til, at den

permanente indfrysningsordning for

stigninger i ejendomsbeskatningen,

der skal gælde fra 2021, på tilsva-

rende vis vil blive udformet, så pen-

sionister har mulighed for at an-

vende denne ordning parallelt med

de særlige regler for pensionisters

indefrysning af ejendomsskat.

Det er hensigten at udforme den

permanente indefrysningsordning

på en sådan måde, at pensionister

har mulighed for at anvende ord-

ningen parallelt med de særlige

regler for pensionisters indefrys-

nings af ejendomsskat.

Ældre Sagen bemærker, at det ikke

er muligt at vælge at betale den

ejendomsskat, der bliver indefrosset

under den midlertidige ordning, før

i 2021. Ejere, der ikke ønsker lån,

kan opspare et tilsvarende beløb i et

pengeinstitut eller i kontanter uden

at lide tab.

Folkepensionister, der modtager æl-

drecheck, og som har en likvid for-

mue tæt på grænsen for at modtage

ældrecheck, kan imidlertid ikke

spare op, uden at opsparingen ind-

går i den likvide formue og dermed

potentielt kan medføre tab af ældre-

check, da såvel indestående i et pen-

geinstitut som kontanter indgår i

den likvide formue.

Lov om social pension hører un-

der Beskæftigelsesministeriets res-

sort.

Skatteministeriet og Beskæftigel-

sesministeriet undersøger mulig-

heden for at sikre, at formuegræn-

sen for ældrechecken ikke påvir-

kes af forslaget om den midlerti-

dige indefrysningsordning vedr.

grundskyld. Eventuelle forslag til

lovændringer fremsættes enten

som et ændringsforslag til lov-

forslaget eller som et selvstændigt

lovforslag.

Side 35 af 37

L 171 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Ældre Sagen foreslår derfor, at lov

om social pension ændres, så den li-

kvide formue ved beregning af æl-

drecheck kan reduceres med et be-

løb svarende til den ejendomsskat,

der automatisk bliver indefrosset i

årene 2018-20.

Efter Ældre Sagens opfattelse har

forsigtighedsprincippet først og

fremmest den virkning, at det i vid

udstrækning afskærer boligejerne fra

at klage over fremtidige vurderin-

ger, fordi en vurdering fremover

ikke kan ændres, medmindre æn-

dringen udgør mere end 20 pct. af

vurderingen. Det nye vurderingssy-

stem tilsigter at ramme den ”sande

værdi” med en usikkerhed på +/-

20 pct. Det betyder imidlertid, at en

boligejer, hvis ejendom er ansat 20

pct. over den korrekte værdi, kan

komme til at betale 50 pct. mere i

ejendomsskat end anden boligejer,

hvis ejendom er ansat 20 pct. under

den korrekte værdi, uden at ejeren

med den høje vurdering har mulig-

hed for at få ændret sin vurdering.

Forsigtighedsprincippet ændrer ikke

på, at der kan være en forskel på op

til 50 pct. i beskatningen af bolig-

ejere med ejendomme af samme

værdi.

Det fremgår af forliget om boligbe-

skatning, at de fremtidige skattesat-

ser skal fastsættes, så provenuet af

ejendomsbeskatningen bliver det

samme som efter gældende regler.

Derfor betyder ”forsigtighedsprin-

cippet” reelt blot, at grundlaget for

beskatning nedsættes med 20 pct.,

mens skatteprocenten tilsvarende

Forsigtighedsprincippet skal ses i

lyset af, at der altid vil være en vis

usikkerhed forbundet med værdi-

ansættelse af fast ejendom. På

grund af denne usikkerhed er det

derfor valgt at indføre et forsigtig-

hedsprincip, så det grundlag, som

boligejerne skal betale ejendoms-

værdiskat og grundskyld af, sættes

20 pct. lavere end ejendomsvær-

dien og grundværdien.

Blev beskatningsgrundlaget ikke

nedsat til 80 pct. af ejendomsvær-

dien og grundværdien, ville sat-

serne for ejendomsværdiskatten

og grundskylden ved samme pro-

venu skulle være lavere.

Forsigtighedsprincippet indføres i

takt med, at vurderingerne efter

det nye ejendomsvurderingssy-

stem anvendes som beskatnings-

grundlag for e ejendomsværdiskat

og grundskyld.

For ejerboliger anvendes forsigtig-

hedsprincippet for ejendomsvær-

diskat fra og med indkomståret

2018 og for grundskylden fra og

med skatteåret 2019.

For ejerboliger anvendes forsigtig-

hedsprincippet således for 2021,

hvor skatterabatten skal beregnes.

Side 36 af 37

L 171 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

bliver 25 pct. højere, jf. Skatteøko-

nomisk Redegørelse 2017, hvoraf

det fremgår, at ”på langt sigt har

forsigtighedsprincippet ikke betyd-

ning for provenuet fra ejendomsbe-

skatningen, da de nye skattesatser i

2021 fastsættes, så provenuet (før

skatterabat) tager udgangspunkt i

skatteprovenuerne under gældende

regler ekskl. forsigtighedsprincip-

pet.”

Beløbet for skatterabatten vil

imidlertid være uafhængigt af, om

der anvendes et forsigtighedsprin-

cip ved fastsættelsen af beskat-

ningsgrundlaget. Uden forsigtig-

hedsprincippet ville beskatnings-

grundlaget blot være højere og

satserne lavere. Selve skattebelø-

bet ville være det samme som un-

der forsigtighedsprincippet.

Ældre Sagen bemærker, at forsigtig-

hedsprincippet på kort sigt har be-

tydning i forhold til tilbagebetalings-

ordningen for de boligejere, der har

betalt for meget ejendomsskat, og

for skatterabatten ved overgangen

til de nye regler fra 2021.

Det kan bekræftes, at tilbud om

tilbagebetaling vil blive beregnet

på grundlag af de nye vurderinger

reduceret med 20 pct. ud fra et

forsigtighedsprincip. For så vidt

angår skatterabatten henvises til

kommentaren ovenfor.

Side 37 af 37