Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af lovforslag nr. L 171:

Forslag til lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love. (Indefrysning af stigninger i grundskylden for 2018-2020, forsigtighedsprincip ved fastsættelse af beskatningsgrundlag for grundskyld, dækningsafgift af erhvervsejendomme og ejendomsværdiskat m.v.).

Af skatteministeren (Karsten Lauritzen).

(Fremsættelse 28.02.2018).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er ordføreren for Socialdemokratiet, hr. Jesper Petersen. Værsgo.

Tak for det. Lovforslaget udmønter dele af forliget »Tryghed om boligbeskatningen«, som regeringen indgik sammen med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre i maj sidste år. Vi synes, det er meget positivt, at der kunne indgås en bred aftale om først et nyt ejendomsvurderingssystem og siden fremtidens boligbeskatning. Med aftalen opnås generelt en forudsigelighed og tryghed for boligejerne i forhold til deres boligskat. I en årrække har der jo været fejlagtige ejendomsvurderinger, og de borgere, der har betalt for meget i grundskyld, får deres penge betalt tilbage. Det er typisk uden for de største byer, det vil være tilfældet. Samtidig opnår vi i fremtiden en situation, hvor der bliver mere retvisende vurderinger med en løbende tilpasning af skatten til udviklingen, men for de enkelte boligejere bliver der en vished for, at værdistigninger ikke skal tvinge dem fra deres bolig. Heldigvis endte aftalen langt fra regeringens udgangspunkt, og f.eks. er der stadig en progression i boligbeskatningen, ligesom vi har en topskat i personskatten. Så vi var på mange måder tilfredse med den aftale, der blev lavet.

Den er omfattende, og den kræver flere lovforslag for at blive gennemført. Nogle er under udarbejdelse, og lovforslaget her gennemfører altså så nogle dele af elementerne i den samlede boligbeskatningsaftale. Der aftalte vi bl.a., at der skal indføres en generel indefrysningsordning for stigninger i grundskylden i perioden fra 2018 til 2020. De indefrosne beløb skal først betales, når man sælger boligen, og når man altså typisk vil opleve en gevinst oven på en værdistigning. Det betyder altså, at man kender sin grundskyld i tiden frem. Den model, der er lavet for de første par år, inden man går over til en mere permanent indefrysningsordning, er en kommunal model, som baserer sig på lån, og hvor vi godt lige vil afprøve en gang til, om ikke det er muligt at give den samme valgfrihed til at betale sin eventuelt stigende skat med det samme, i stedet for at det hele bliver indefrosset.

Jeg tror egentlig, der er mange, der, hvis de kan komme til det, godt vil have oplevelsen af at kunne svare enhver sit løbende og ikke have sådan en pukkel hængende, som man så godt nok kan vælge at betale – det er jeg med på – når man overgår til det nye, statslige system fra 2020 og frem, men hvor man altså i mellemtiden så at sige optager lån. Og det er der vel nogle der egentlig helst vil være fri for, hvis de kan blive det. Så vi synes, at vi en gang til skal afprøve, om det er den her lånemodel uden en valgfrihed, der skal gennemføres, men vi støtter selvfølgelig fortsat, at der altså først er en kommunal indefrysningsordning fra 2018 til 2020, og siden hen kommer så den statslige og mere permanente indefrysningsmodel med den valgfrihed, der også skal følge med der.

Ifølge de nuværende regler kan personer ikke låne penge til at betale boligskatter og samtidig få boligstøtte. Det ændrer lovforslaget på, så folk, der modtager en social pension i dag, og som efter gældende regler får et kommunalt lån til at betale ejendomsskat med, fremover også godt kan være omfattet af den generelle indefrysningsforordning.

Med forslaget indføres også det aftalte forsigtighedsprincip, så ejendomsskattens beskatningsgrundlag fastsættes til 80 pct. af den vurdering, der bliver fundet frem til. Selv om det nye system kan tage højde for mange ting og får et meget bedre datagrundlag at operere på, vil der aldrig være en præcis, objektivt værdi for en bolig. Og som et forsigtighedsprincip for at undgå overbeskatning af borgerne og også for at give en sikkerhed, der gør, at man ikke føler et behov for at klage og afprøve vurderingen i så mange tilfælde, så gives der altså den her 20-pct.s rabat på vurderingen, før man skal svare skat.

I forhold til selve implementeringen kommer lovforslaget også ind på den forsinkelse af grunddataprogrammet, som er opstået, og som vi har behandlet ad et par omgange i Finansudvalget. Implementeringen af grunddataprogrammets deletape 1 udsættes således i 12 måneder. Socialdemokratiet har haft ministeren i samråd om den sag og har fået den besked i Finansudvalget, at det ikke vil forsinke den samlede udrulning af det nye ejendomsvurderingssystem. Man gør opmærksom på, at der er usikkerheder, men giver den besked i Finansudvalget, at der ikke vil ske en forsinkelse på baggrund af ændringen af planen for grunddataprogrammets udrulning.

Nu vedtager vi angiveligt også her i Folketinget inden så længe, at sådan en etapevis indfasning er i orden at lave. Jeg synes, det ville være fint, om ministeren i forbindelse med lovbehandlingen her vil bekræfte den besked eller melding, der er givet i Finansudvalget, om, at den oprindelige tidsplan kommer til at holde.

Jeg har forsøgt at komme igennem nogle af de væsentligste elementer i lovforslaget, og som det er fremgået, synes Socialdemokratiet, at det er en god aftale, der er lavet om fremtidens boligbeskatning, og vi ser også frem til at kunne stemme for lovforslaget her.

Der er en enkelt med en kort bemærkning. Hr. Rune Lund, Enhedslisten. Værsgo.

Det er en mere generel kommentar, et mere generelt spørgsmål i forhold til boligskatteaftalen. Det skyldes det, hr. Jesper Petersen sagde, om, at den endelige aftale var mindre vidtgående end det, regeringen lagde op til. Men der er i hvert fald ét punkt, hvor det, som boligaftalen er endt med, også er mindre vidtgående end det, som Socialdemokratiet selv lagde frem. Det var jo, da Socialdemokratiet i 2016 fremlagde Socialdemokratiets oplæg til forhandlingerne om regeringens 2025-plan, »Stol på Danmark« hed den. Der foreslog Socialdemokratiet, at der skal afsættes 30 mia. kr. frem til 2025 til at give skatterabatter til boligejerne, og det blev jo kun til 20 mia. kr. i den endelige boligaftale. Hvad er ordførerens kommentar til det, i forhold til at det skulle være mindre vidtgående, men også i forhold til at det jo er penge, som bliver taget fra råderummet – råderummet, som jo egentlig skulle have været brugt til at forbedre vores fælles velfærd?

Ordføreren.

De penge, som hr. Rune Lund, Enhedslistens ordfører, taler om her, er jo et muligt provenu for staten, der ville være opstået, hvis man havde standset det hidtidige boligskattestop brat ved udgangen af 2020. Jeg vil egentlig mene, at det er en ret teoretisk betragtning, at det nogen sinde ville få flertal i Folketinget, fordi det jo ville betyde nogle ret voldsomme ændringer for boligejerne, som der bredt i Folketinget ikke var flertal for. Nu er der fundet frem til en løsning, som var mindre omkostningsfuld end det, der ellers var alternativet, som indebærer en tryghed for boligejerne, en vished om, hvad de skal betale, men som altså har et mindre træk på råderummet, end hvis man havde fortsat med det hidtidige boligskattestop. Og vi synes, det er så udmærket, at vi har kunnet lave den aftale bredt i Folketinget.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Det er jo rigtigt, at der er et politisk flertal i Folketinget, der har valgt at fortsætte boligskatterabatterne, efter at de egentlig burde have været udløbet, og dermed tage de penge fra råderummet, som kunne have været brugt til velfærd. Men det, som jeg specifikt spurgte til, var jo, at når der i den endelige boligaftale frem til 2025 skal bruges 20 mia. kr. og Socialdemokratiet sådan set oprindelig havde foreslået 30 mia. kr., er det da i hvert fald også mindre vidtgående på den front. Det var i virkeligheden det, jeg spurgte ind til. Det vil jeg bare høre om ordføreren kan bekræfte og høre, hvad ordførerens kommentar til det er.

Ordføreren.

Det er en enkelt konstatering at lave – den, som hr. Rune Lund laver. Havde man fortsat med det hidtidige boligskattestop, som er det, der ligger til grund det tal, der bliver fremført, så havde det haft en højere pris end det, vi har fundet frem til. Jeg synes, det er en god aftale, der er lavet, og det gør mig ingenting, at den også er billigere i forhold til trækket på råderummet, end hvad der ellers var optionen.

Jeg synes som sagt, at vi har fundet frem til en god, bred boligaftale her, og ville ikke synes, det var klogt at gøre, som Enhedslisten tilsyneladende foreslår, altså med ét hug at lave meget grundlæggende om på boligbeskatningen og altså også gøre sådan, at man muligvis fik nogle flere penge i statskassen, men altså også ville ramme mange helt almindelige boligejere på deres husholdningsøkonomi og i mange tilfælde også deres mulighed for at bo i den bolig, de har.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger lige nu. Så den næste taler er ordføreren for Dansk Folkeparti, fru Pia Adelsteen. Værsgo.

Tak for det. Nu synes jeg egentlig, at den socialdemokratiske ordfører, hr. Jesper Petersen, gjorde det så glimrende med at forklare, hvad forslaget går ud på, men vi kan da godt sådan give et lille resumé. Det, det drejer sig om, er, at man laver nogle midlertidige indefrysninger af stigninger i grundskylden, og det gør man her fra 2018 til 2020. Og så laver man et forsigtighedsprincip i forbindelse med den nye beskatning, altså ejendomsværdiskat osv., hvor man egentlig siger, at beskatningsgrundlaget kun er 80 pct. af den værdi, der bliver sat, og det er simpelt hen, for at det skal komme boligejerne til gode.

I Dansk Folkeparti er vi selvfølgelig en del af aftalen. Vi synes faktisk, det er rigtig positivt, for det er altså ret væsentligt, at folk, når de går ud og køber et hus, også nogenlunde ved, hvilke udgifter de har. Derfor kan sådan noget fiktivt noget, som boligejere ofte betragter en værdisættelse af deres ejendom som, i hvert fald være til hinder for, at unge mennesker går ud og gældsætter sig, når de ikke kender deres udgifter. Det er en risiko, man tager. Det er selvfølgelig også nogle gange en gevinst, men det afhænger lidt af, hvor i landet man bor.

I Dansk Folkeparti synes vi faktisk, at det er rigtig, rigtig godt. Jeg tror ikke, at jeg har så meget andet at sige om det, end at vi naturligvis støtter forslaget.

Tak. Der er lige en enkelt med en kort bemærkning, og det er hr. Rune Lund, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg vil godt spørge ind til forsigtighedsprincippet. For er fru Pia Adelsteen ikke enig i, at når der opereres med et forsigtighedsprincip, hvor der kun skal tages udgangspunkt i 80 pct. af det, som er værdien, så tjener man, hvis man har en stor villa til måske 15-20 mio. kr., væsentlig mere på det, end hvis man har et almindeligt parcelhus til måske 1 mio. kr. eller 1,5 mio. kr. et sted uden for de større byer i Danmark? Og er det særlig socialt, er det en særlig fornuftig fordelingspolitik at føre?

Ordføreren.

Jeg vil bare sige, at jeg slet ikke forstår Enhedslistens holdning til sådan nogle spørgsmål. Det er lidt ligesom at sige, at hvis vi alle sammen får sat skatteprocenten ned med 20 pct., så er det de rige, der vinder mest. Det er det selvfølgelig i kroner og øre, men det er også dem, der betaler mest. Det er jo sådan i hele vores skattesystem, netop at hvis man tjener mest, betaler man også mest. Men det er klart, at når vi så sætter en procentsats ned, så er det også dem, der betaler mest, der sparer mest. Altså, sådan er det jo. Og om det så er så socialt uretfærdigt, det synes jeg faktisk ikke.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Så hvis man har en villa til 15 mio. kr. og får en skatterabat på det og det giver meget mere i kroner og øre, end hvis man har et almindeligt parcelhus til 1 mio. kr. eller til 1,5 mio. kr., hvor man får væsentlig mindre, er det ikke socialt skævt – sådan må jeg forstå det.

Så har jeg et andet spørgsmål om det her med i det hele taget at operere med et forsigtighedsprincip, når vi samtidig prøver at udvikle et grunddataprogram. Hvordan har ordføreren det egentlig med det? Jeg har det egentlig på den måde, at vi skal have nogle data, som er de rigtige, og som er et solidt fundament at stå på, og så beskatter vi ud fra det. Men det at lave nogle regler, hvor man som udgangspunkt siger, at de grunddata, vi arbejder med, er forkerte, og så lægger man sådan en buffer, en skatterabat, ind som princip, er det ikke en mærkelig og i øvrigt også asocial måde at styre statens finanser på?

Ordføreren.

Til det første spørgsmål vil jeg skynde mig at sige, at nej, jeg synes ikke, at det er socialt skævt, at folk, der har en villa, de har betalt 15 mio. kr. for og måske sidder med en ejendomsskat på 100.000 kr. om året, nu får en rabat, der siger måske 2.000 kr. mindre om året, hvor dem, der kun betaler 10.000 kr. eller 7.000 kr. om året, så får en rabat, der hedder 200 kr. om året. Det synes jeg ikke er socialt skævt. Det er den forskel, der er i vores samfund, men det har ikke noget at gøre med at være socialt ulige på nogen måde eller noget som helst. Jeg synes ikke, at det er skævt. Det er den ene ting.

Den anden ting er i forhold til det her med, at grunddata er forkerte. Det er vel egentlig på den måde, vi opererer på mange områder i politik. Der er ingenting, der er den fuldstændige sandhed. Der er ingenting, der gør noget perfekt. Og når man så har nogle grundting, som man skal lave en eller anden værdisættelse ud af, så synes jeg da netop, at det her med forsigtighedsprincippet kommer borgerne til gode, fordi man siger, at jamen det kan godt være, at vi har vurderet forkert, for man kan ikke lave en præcis vurdering alle steder i landet. Så hvis vi vurderer en lille smule forkert, skal det komme borgeren til gode, og så er det borgeren, der får skatterabat, det er ikke staten, der får nogle ekstra penge.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger til denne, og vi fortsætter i ordførerrækken. Det er fru Louise Schack Elholm, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Med dette lovforslag udmønter vi en del af forliget om tryghed om boligbeskatningen, som vi indgik den 2. maj 2017 med regeringspartierne, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre. Det var et bredt forlig, hvilket jeg synes er rigtig godt, for når vi taler om folks boligbeskatning, er det vigtigt, at der er en tryghed også mange år fremover, og det opnår vi med en bred aftale.

Det gamle ejendomsvurderingssystem var jo ikke retvisende. Allerede i august 2013 sagde Rigsrevisionen, at det her ejendomsvurderingssystem fungerer ikke. Det fik den daværende socialdemokratisk ledede regering ikke rettet op på, og derfor har det været en opgave for os, lige så snart vi kom til magten, at få rettet op på det.

Men vi må jo erkende, at når vi får rettet op på ejendomsvurderingerne, så risikerer vi, at folk bliver beskattet ud af deres boliger, fordi vurderingerne stiger massivt nogle steder. Derfor kom vi med et forslag om at nedsætte ejendomsbeskatningsprocenten, altså både den ene og den anden, nemlig ejendomsværdiskatten og grundskylden. Det var simpelt hen, fordi vi ikke har et ønske om at beskatte folk ud af deres boliger. Der skal være et retvisende grundlag. Et af de steder, hvor man især ville opleve, at det ville blive rigtig svært at blive boende, ville være i hovedstadsområdet. Så for at undgå, at folk blev beskattet ud af deres boliger, har vi altså været nødt til at nedsætte satsen.

Det her lovforslag omhandler først og fremmest det, der handler om indefrysning af stigninger i grundskylden frem til 2020. Det skyldes, at grundskylden ikke er omfattet af skattestoppet i kroner og øre, men i satsen. Så når værdien af grunden stiger, stiger beskatningen i kroner og øre også. Det har været ret voldsomt i hovedstadsområdet nogle steder og også andre steder, hvor der har været voldsomme stigninger i værdien, og derfor har vi nu med det her lovforslag lagt op til en indefrysning, hvor kommunerne skal give et rentefrit lån til boligejerne, så de ikke bliver beskattet ud af deres boliger.

Derudover indfører vi jo det forsigtighedsprincip, som allerede er blevet nævnt flere gange. Det er et forsigtighedsprincip, der gør, at man kun bliver beskattet ud fra 80 pct. af ejendomsvurderingen. Det skyldes, at selv om vi har lavet et ejendomsvurderingssystem, som vi mener er langt bedre end det, der tidligere har været, vil vi aldrig kunne nå en træfsikkerhed på hundrede procent. Vores vurdering er, at der ligger en usikkerhed på måske omkring 20 pct. Vi vil hellere lade tvivlen komme borgerne til gode og sige, at så får alle en rabat, kan man sige, på, hvad de bliver beskattet af, med 20 pct., så vi er sikre på, at de ikke bliver beskattet for højt. Vi synes, det er ganske væsentligt, at man sikrer, at det her kommer borgerne til gode. Derudover kan vi med lovforslaget delvist implementere grunddataprogrammets ejendomsdel. Vi synes, det er meget vigtigt, at vi får givet den her tryghed til danskerne, for et hus er jo også en ejendom, ikke bare en investering, det er et hjem, det er noget, man bor i. Og derfor er det vigtigt, at man kan regne med at kunne blive boende. Så for os er det meget vigtigt, at vi får lavet noget tryghed for danskerne. På den baggrund støtter Venstre lovforslaget.

Tak til ordføreren. Jeg ser ikke nogen til korte bemærkninger. Den næste taler er ordfører for Enhedslisten, hr. Rune Lund. Værsgo.

Tak for det. En skatterabat på 20 mia. kr. frem til 2025 er det, som regeringen sammen med Socialdemokratiet, De Radikale og Dansk Folkeparti har valgt at give til boligejerne. Det er ellers penge, som kunne have været brugt på flere pædagoger i børnehaverne, flere sygeplejersker på hospitalerne og flere sosu-assistenter i hjemmeplejen.

Pengene er snuppet fra det såkaldte råderum. Det er penge, som bl.a. er tilvejebragt ved at lave en lang række forringelser for folk på dagpenge, førtidspension og kontanthjælp. De reformpartier, som står bag forringelserne, undskyldte deres såkaldte reformer med, at det var, fordi der skulle være råd til velfærd. Nu ved vi, at mange af de penge i stedet skulle gå til boligejerne. Det er virkelig et løftebrud, så det batter noget.

Folk med millionærvillaer er dem, der scorer allermest på aftalen. F.eks. betyder forsigtighedsprincippet på 20 pct., at villaejeren i Nordsjælland med en villa til 15 mio. kr. kan trække 3 mio. kr. fra, mens en husejer i Næstved med et hus på 1 mio. kr. kan trække 200.000 kr. fra. Jeg må indrømme, at jeg ikke rigtig fatter, hvordan Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti kan gå med i sådan en aftale.

Det hele er ikke skidt i forhold til den overordnede boligaftale. Indefrysningsmodellen er god. Den støtter vi også fra Enhedslistens side. Den betyder, at folk ikke bliver beskattet ud af deres boliger med løbende boligskatter. Det flugter godt med de tanker, som vi fra Enhedslistens side har haft i mange år, i forhold til at boligskatter på ejendomsværdiskatten bør være en exitbeskatning, hvor man betaler skat af det, man har tjent på sin bolig, når den bliver solgt. Vi mener dog, at det bør være muligt at udskyde denne beskatning, hvis man køber en ny bolig, ellers vil det låse boligmarkedet fast. Det er meget vigtigt for os.

I stedet for den indgåede boligaftale mener vi fra Enhedslistens side, at vi skulle have lavet en aftale, hvor skattestoppet på ejendomsværdiskatten og stigningsbegrænsningen på grundskylden blev udfaset over et antal år. Vi kan jo se, hvor meget skattestoppet på ejendomsværdiskatten og stigningsbegrænsningen på grundskylden faktisk koster vores samfund og fælleskassen hvert eneste år. I et svar på et spørgsmål, som jeg har stillet til skatteministeren, har vi fået tal, som viser, at stigningsbegrænsningen i forhold til grundskylden betød mindreindtægter for statskassen på 4,4 mia. kr. i 2015, og at mindreindtægten som følge af skattestoppet på ejendomsværdiskatten var 6,8 mia. kr. i 2015. Vi snakker altså om årlige mindreindtægter på 11 mia. kr. som følge af skattestoppet. Det er penge, som kunne komme fælleskassen til gode, hvis man lavede en nænsom udfasning af skattestoppet. En sådan afskaffelse, en sådan udfasning kombineret med en indefrysningsmodel ville både give sikkerhed for boligejerne og ville give et mere retfærdigt boligskattesystem. For med en sådan en ordning ville vi sikre, at folk ikke ville blive beskattet ud af deres hjem med løbende skatter, og samtidig ville der ske en mere retfærdig beskatning af den samfundsskabte værdistigning i ejendomme.

I forhold til det konkrete lovforslag, L 171, er vi jo sådan set for så vidt positive over for en kommunal indefrysningsordning. Hvad angår forsigtighedsprincippet, har vi store problemer med det, både i forhold til den fordelingsmæssige profil, og også i forhold til at der er noget grundlæggende mærkeligt i at sige, at man arbejder med at samle nogle ordentlige data, som man lægger til grund for de regler, der ligger, men så alligevel siger, at man ikke vil bruge penge nok eller sætte nok kræfter ind på at få præcise nok data, så nu laver man sådan en lille buffer, hvormed man giver en skatterabat. Det er grundlæggende en dybt useriøs måde at indrette et boligskattesystem på. Man kan jo spørge sig selv, hvor mange ekstra penge det ville koste at samle nogle mere solide data, som kunne danne grundlag for boligbeskatningen, fremfor år efter år at give en milliardrabat til boligejerne i form af et forsigtighedsprincip. Det er rabatter, som i kroner og øre primært kommer dem, der har de største huse, til gode.

De to sidste ting i lovforslaget, som handler om etapevis implementering af grunddataprogrammet og den individuelle boligstøtte, er to forslag, vi har det fint med. Men samlet set vil vi ikke kunne støtte det her forslag.

Tak. Der er en enkelt kort bemærkning, og den er fra fru Pia Adelsteen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg kunne jo ikke lade være med at overveje, hvad det var, Enhedslisten havde af tanker i forbindelse med det her med, at i stedet for at gøre, som man gør nu, siger de: Jamen når man sælger sit hus, så skal man betale skat af den fortjeneste, man har af boligen. For det må man jo have gjort sig nogle tanker om.

Så derfor har jeg sådan lidt pragmatiske og praktiske spørgsmål til den idé. Betyder det så, at når man køber et hus, må man f.eks. sige, at det har jeg i 10 år, og så må man trække den udgift fra, man havde med købsprisen? Betyder det, at de udgifter, man har til vedligehold af huset igennem den årrække, man har det, må trækkes fra? Hvordan får man det her til at hænge sammen?

Ordføreren.

Det er rigtigt, at i forhold til ejendomsværdiskatten forestiller vi os, at man går over til, i det omfang, det er muligt uden provenutab, at lave en exitbeskatning. I den forbindelse ser vi helt bestemt også, at man kigger på, hvad for nogle forbedringer der er lavet på huset, og at man på den måde også kan trække det fra. Det vil være det logiske, når man laver sådan en ordning. Det, der er vigtigt at sige her, er, at med den model, som jeg skitserer her, sikrer vi en retfærdig beskatning af de samfundsskabte værdier, samtidig med at vi giver den sikkerhed til boligejerne, at de kan blive boende i det hus, de har købt. Det vil være en mere retfærdig model end en model, hvor man fortsætter med at bruge masser af fællesskabets penge til skatterabatter til boligejerne, når de penge i stedet for kunne have været brugt til velfærd.

Jeg synes også, at Dansk Folkeparti mangler at svare på, hvordan det er rimeligt, at penge, der egentlig skulle have været brugt til velfærd, bliver brugt på skatterabatter. Det kan ikke være noget, som kommer almindelige mennesker til gode, at velfærden på den måde ikke får de penge, som velfærden har så hårdt brug for.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Men nu har ordføreren haft mulighed for at stille mig spørgsmål, så nu gør vi det omvendt. Og jeg skal bare høre noget. For mig er det bare så tydeligt, at man overhovedet ikke synes, at markedets frie kræfter har nogen som helst effekt. Altså, grunden til, at det koster en formue at bo i København, er jo, at der er tonsvis af mennesker, der åbenbart gerne vil bo i København, hvorimod husene er meget, meget billige i Tønder, fordi der ikke er ret mange, der vil bo der. Det kan man jo så prøve at udligne på en eller anden måde eller gøre et eller andet ved. Men jeg forstår simpelt hen ikke, at man ikke anerkender, at der er nogle markedskræfter, og at det er det, der faktisk gør, at priserne ændrer sig. Eller vil Enhedslisten have, at alt skal koste det samme, lige meget hvor det er i landet?

Så har jeg et spørgsmål om den der såkaldte samfundsskabte værdistigning: Hvad i alverden betyder det? Altså, når mit hus stiger i værdi, er det normalt, fordi jeg har gjort noget ved det.

Ordføreren.

Fru Pia Adelsteens hus stiger jo også i værdi, fordi markedet omkring boliger udvikler sig på en bestemt måde, som jo hænger sammen med, hvordan samfundet som sådan udvikler sig, og også hvordan samfundsøkonomien udvikler sig. Derfor er det ikke hele værdistigningen i fru Pia Adelsteens hus, som skyldes de ting, som fru Pia Adelsteen måtte have gjort ved sit hus.

I forhold til lige præcis boligskatterne handler det om, at hvis vi ser på sådan noget som grundskylden og den manglende, hvad skal man sige, opkrævning af grundskyld, der har været, på grund af stigningsbegrænsningen på grundskyld, kan man jo se – og det er jo også det, svarene fra Skatteministeriet siger – at den lavere beskatning er blevet direkte kapitaliseret i højere huspriser. Det vil sige, at det, at beskatningen er for lav, sådan set har ført til, at huspriserne er steget tilsvarende. Og det er jo en af de ting, der sker; hvis man har en for lav beskatning, jamen så resulterer det jo faktisk i nogle højere huspriser.

Bare sådan til det rent formelle: Når der bliver stillet spørgsmål fra salen, er det jo sådan set en kort bemærkning, så det er jo ikke spørgsmål på den måde; det er jo en debat, vi har her i Folketingssalen.

Det er ganske korrekt, men det hedder korte bemærkninger, og nogle gange kalder vi det korte spørgsmål. Det kommer ud på et i den her procedure. Men der er faktisk en mere til enten en kort bemærkning eller et spørgsmål, og det er fru Louise Schack Elholm, Venstre. Værsgo.

Tak. Jeg vil også lige benytte lejligheden til at tage ordet. Nu blev jeg så inspireret af debatten her. Jeg hørte ordføreren sige, at det, man gerne vil, er at lave ejendomsværdiskatten om, så man får fat i de samfundsskabte værdier. Men den måde, man har opbygget skattesystemet på, betyder, at det er grundskylden, der så at sige beskatter de samfundsskabte værdier, og ejendomsværdiskatten beskatter den vækst, der er, fordi du ændrer noget i huset, altså får det gjort bedre, eller fordi det forfalder eller andet. Og det er jo tanken med at have de to skatter op mod hinanden. Derfor vil jeg gerne høre ordførerens holdning: I stedet for som nu at bruge grundskylden til at beskatte de samfundsskabte værdier har man så tænkt sig at gøre det på den måde, at man gør det gennem ejendomsværdiskatten? Og hvordan skal det så hænge sammen?

Ordføreren.

Jorden i vores land, Danmark, er jo sådan set vores alle sammens jord, for vi er borgere i Danmark. Vi opfatter grundskylden som den leje eller den afgift, man betaler for at have ejendomsretten til et bestemt stykke jord. Der betaler man så et beløb til fællesskabet. Derfor synes vi, at grundskylden er en retfærdig skat, og økonomisk set er det også en meget fornuftig skat. Den giver mening, for hvis grundskylden f.eks. bliver sænket, så vil det omgående blive kapitaliseret i højere grundpriser. I forhold til boligprisernes stigning handler det om udbud og efterspørgsel, altså hvad du kan sælge din bolig til, og det er jo ikke kun noget, som er afgjort af, om du har renoveret dit badeværelse. Det har noget at gøre med markedet omkring boligen og boligmarkedet som sådan. Der må man jo sige, at uanset hvor meget fru Louise Schack Elholm har renoveret sit badeværelse derhjemme, så vil prisen på det hus, der skal sælges, ikke alene være afgjort af det. Det er vores tilgang til det spørgsmål.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Men det, som der lægges op til her, er, at man fastholder beskatningen af en værdiskabt stigning i samfundet. På den anden side er der ejendomsværdien af dit hus, hvor der ikke er en samfundsmæssig del, for den ligger i grundskylden. Det er den måde, man får en retfærdig beskatning på, nemlig ved at man beskatter begge dele. Grunden til, at man også beskatter boligen, er jo, at der skal være en lighed i investeringsafkastbeskatningen, hvad enten man beskatter kapital eller du investerer i din bolig. Det er den lighed, man forsøger på at skabe. Det, som I lægger op til, er, at det skal være mindre attraktivt at investere i sin bolig end at investere i aktier. Hvad siger ordføreren til det?

Ordføreren.

Jeg vil sige, at vi er meget, meget opmærksomme på den kobling, og vi vil også holde meget øje med regeringen, i forhold til om beskatningen på arbejdsfrie indkomster nu skal sættes ned. For procenterne i forhold til den boligskat, der skal betales, når boligaftalen for alvor træder i kraft, vil være lavere, end de er i dag. Så den del kan jeg i hvert fald bekræfte. Men den model, som vi foreslår, vil betyde, at alle boligejere vil have mulighed for at blive boende, og vi vil gerne indføre et indefrysningsprincip. Vi ønsker at lave en exitbeskatning gerne på hele ejendomsværdiskatten, hvis det er muligt, men ellers gerne på dele af den, kombineret med en udfasning af skattestoppet, som i 2015 kostede 11 mia. kr. Så det er ikke gjort med, at vi ikke vil bruge de 20 mia. kr. ekstra så at sige. Bare frem til 2020 og allerede i dag kan vi jo se, at der bliver brugt rigtig mange milliarder af kroner på det område, og det er penge, som kunne blive brugt mere fornuftigt.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger lige nu. Den næste ordfører i talerrækken er hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Som andre ordførere har været inde på, indfører vi med det her forslag dele af boligbeskatningsaftalen, nemlig forsigtighedsprincippet og den midlertidige indefrysning. Indefrysningen betyder, at man skal betale samme grundskyld, som man gør nu, frem til det nye boligbeskatningssystem træder i kraft. En eventuel stigning i grundskylden vil blive indefrosset som et rentefrit lån. Den her type tvangsopsparing er der nogle der har brokket sig lidt over, og det kan jeg sådan set også godt forstå, men det har, efter hvad jeg er oplyst, ikke været muligt at lave et system, frem mod aftalen træder i kraft, som har gjort det muligt for folk at kunne betale en eventuel stigning nu og her.

Forsigtighedsprincippet er en anerkendelse af, at det er umuligt at værdiansætte en ejendom med meget stor præcision. En salgspris vil altid være præget af stor usikkerhed, og der er ikke én objektiv pris for en ejendom. De omstændigheder, ejendommen bliver solgt under, betyder meget for den endelige pris. Er der f.eks. et par, der ligger i skilsmisse, og som vil hurtigt af med deres bolig, så vil man typisk se lavere priser end på et fuldstændig identisk hus, som folk kan vente med at sælge, til de får den rigtige pris. Derfor er forsigtighedsprincippet et bærende element i det kommende boligbeskatningssystem, så man kun betaler skat af 80 pct. af sin vurdering. Man lader altså usikkerheden komme borgeren til gode. Omvendt betyder det, at man kun kan få nedsat sin skattebetaling, hvis der påviseligt er lavet så store fejl i en vurdering, at den skal sænkes med mere end 20 pct. Det vil mindske klagebyrden betydeligt. Vi støtter det her forslag.

Tak til ordføreren. Jeg ser ikke nogen til korte bemærkninger, så vi fortsætter i ordførerrækken. Den næste er ordføreren for Alternativet, hr. René Gade. Værsgo.

Tak for det. Det er dejligt efter en lille pause på et par måneder at være tilbage som skatteordfører. Min tale her bliver relativt kort, men jeg håber, at jeg kan bidrage med lidt mere her senere på dagen ved behandlingen af de andre lovforslag.

Vi er stadig væk imod og bakker ikke op om det her. Der er, som hr. Rune Lund også sagde før, flere gode elementer, men vi kan ikke være med til en fordeling, hvor man giver mere til boligejerne. Der er så flere elementer, hvor man må sige, at det er så kompliceret et regnestykke, at det simpelt hen er for banalt og for sort-hvidt at sige, at boligejerne får mere ud af det her, og at det er noget skidt, for det er jo ikke entydigt noget skidt, at boligejerne får mere. Vi skal tværtimod passe rigtig godt på, at der ikke er nogen, der kommer til at skulle gå fra hus og hjem.

Men overordnet set er det, ligesom da vi sagde nej tak til at være med i aftalen, sådan, at vi også her bliver nødt til at sige nej tak. Vi vil gerne i en anden retning, og vi vil generelt gerne have, at vi beskatter ejendom hårdere, end vi gør i dag. Det er ikke nødvendigvis populært, men det ønsker vi fortsat, og derfor kan vi overordnet set ikke være med til det her.

Tak til ordføreren. Jeg ser ikke nogen til korte bemærkninger, så den næste taler er hr. Andreas Steenberg, Radikale Venstre. Værsgo.

Radikale Venstre har været modstander af skattestoppet på boliger, siden det blev indført i 2002. Vi synes, at de penge, man har brugt på det boligskattestop, kunne være brugt meget bedre. Vi synes, at det har været med til at skabe social ulighed. Det har også været med til at skabe geografisk ulighed mellem de store byer og landdistrikterne. Vi synes, at vores fællesskab og vores samfund samlet set har fået for lidt ud af de penge, man har brugt på at have sådan et skattestop. Vi havde fået meget mere ud af dem, hvis man havde brugt pengene på at fremme det, at folk går på arbejde, det, at folk tager en uddannelse, og det, at folk starter en virksomhed og bliver iværksættere. Det havde vi fået meget mere ud af som fællesskab. Vi havde fået mange flere arbejdspladser og meget mere udvikling. I stedet for har vi, som vi ser det, brugt mange penge på et boligskattestop, som vi ikke rigtig har fået noget ud af som fællesskab.

Derfor er vi glade for den aftale, vi har indgået med en række andre partier, som ophæver boligskattestoppet. Det er godt nok først om rigtig mange år, og vi havde da gerne ønsket, at man havde stoppet boligskattestoppet noget før. Men vi er glade for, at det sker på et tidspunkt, for med det, der var udsigt til, var man faktisk i gang med at afvikle skatterne på boligen. Det synes vi ikke der var nogen grund til.

Lovforslaget her tager hånd om to dele af vores aftale. Den ene er, at man kan få lov at indefryse den stigning, der kommer i grundskylden. Det synes vi er fornuftigt. Så betaler man den så senere, når man sælger boligen. Vi synes også, det er fornuftigt, at man lægger det her forsigtighedsprincip ind. Man siger, at når en bolig er vurderet til et beløb, tager man 20 pct. af, før man beskatter den. Som hr. Joachim B. Olsen var meget fint inde på, er det, fordi vi politisk anerkender, at der er en usikkerhed om de ejendomsvurderinger. Derfor er det en god idé i forhold til borgernes retssikkerhed, at man tager lidt af prisen, så man er sikker på, at det ikke bliver helt uretfærdigt, når der forventeligt vil være nogle fejlvurderinger.

Med de ord kan vi støtte lovforslaget.

Der er lige en enkelt kort bemærkning fra fru Pia Adelsteen. Værsgo.

Det er bare af ren nysgerrighed: Når nu ordføreren siger, at Radikale Venstre har været imod boligskattestoppet siden 2002, er der så en årsag til, at man ikke ændrede det, da man sad i regering fra 2011 til 2015?

Ordføreren.

Ja, det er, fordi der var et større parti, som vi var i regering med, der ikke var enige i det synspunkt. Og der er også indgået forskellige forlig på kryds og tværs, som bandt det spørgsmål.

Spørgeren til den anden korte bemærkning.

Tak for det, og det kan jeg jo så kun være glad for.

Ordføreren.

Det skal fru Pia Adelsteen være i sin gode ret til at være glad for. Jeg synes, vores samfund kunne have fået mere ud af bruge de penge anderledes siden 2002.

Tak til ordføreren. Nej, der er lige en enkelt mere til en kort bemærkning. Hr. Rune Lund, værsgo.

Men i forhold til skattestoppet var udgangspunktet jo, at det skulle udløbe i 2020, og den her boligaftale indebærer så, at der bare til 2025 samlet set skal hældes 20 mia. kr. i den her aftale, og de kunne være gået til nogle af de rigtig mange ting, som ordføreren for De Radikale nævnte.

Hvordan har De Radikale det med, at 20 mia. kr., som jo er kommet fra diverse såkaldte reformer, lige pludselig skal fortsætte et skattestop, som De Radikale egentlig er imod? For De Radikale har jo argumenteret meget for nødvendigheden af de her reformer, fordi der skulle være råd til velfærd. Men nu bliver der brugt milliarder af kroner, som kommer fra forringelser for den modtager af dagpenge, som f.eks. havde en bedre sikring tidligere, og de penge bliver nu brugt til nogle boligejere. Det var vel ikke det, der var meningen med det – skulle man tro.

Ordføreren.

Nej, det er jeg enig i. Man skal bare huske, at i den valgkamp, der blev ført i 2015, sagde i hvert fald Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Venstre, at boligskattestoppet skulle videreføres i uendelighed. Nu er de partier vendt rundt og vil have boligskattestoppet afskaffet, godt nok væsentlig senere end jeg tror både Enhedslisten og Radikale Venstre synes er en god idé. Og det er derfor, vi er med i aftalen, for man ender det sted, vi gerne vil.

Så er jeg enig med hr. Rune Lund i, at det godt kunne være gået noget hurtigere, så det beløb, hr. Rune Lund nævner, kunne have været væsentlig mindre end de 20 mia. kr.

Da spørgeren ikke ønsker ordet til sin anden korte bemærkning, så tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Lisbeth Bech Poulsen, SF. Værsgo.

Siden 2002, altså i 16 år, har der været skattestop for ejendomsværdibeskatningen, og det har udhulet velfærden med 9 mia. kr., og det har i den grad forstørret uligheden i Danmark både økonomisk og geografisk.

Hr. Anders Fogh Rasmussens skattestop var jo en omvendt Robin Hood ikke kun i forhold til folks indkomster, men også geografisk. Vi har i en række svar fra Skatteministeriet gennem tiden prøvet at se på, hvad skattestoppet har betydet på boligområdet, og der er helt klart en diskrepans imellem land og by, da mange af ejerne af de huse og lejligheder, som har været mindst værd, har betalt forholdsmæssigt mest, og det skal så ikke glemmes, at lejerne i den periode jo ikke har fået noget ud af det; så det forstørrede uligheden mellem lejere og ejere, mellem land og by, mellem København og området nord for København og det meste af resten af landet. Det har simpelt hen været den dårligste idé, og det er ærgerligt, at det skulle tage så lang tid at få gjort op med det.

Vi er enige i det principielle i, at opgøret med skattestoppet er en god idé, men i lighed med hr. Rune Lund fra Enhedslisten synes vi, at det er en meget dyr fornøjelse så at sige. Ud over at det har kostet 10 mia. kr. på velfærden, at vi har haft det her skattestop, ser vi nu også, at den model, der bliver lavet, koster 20 mia. kr. – 20 mia. kr., der er taget fra råderummet. Råderummet er de penge, vi så at sige har til overs, og som vi kan bruge på at følge med i forhold til de velfærdskrav, der helt legitimt kommer fra befolkningen, følge med i forhold til den demografiske udvikling. Det er altså penge, der ellers kunne være gået til pædagoger, sosu'er og sygeplejersker.

Der er anden ting, som jeg måske synes er lidt relevant netop i dag og i de her tider, hvor vi diskuterer regeringens såkaldte ghettoudspil. Vi ser, at det bliver foreslået at lave en række forandringer inden for den almene boligsektor, og at regningen bliver sendt fuldstændig en til en til lejerne for noget, man siger er et samfundsproblem i den her store diskussion, vi har, om, hvor folk bor osv.; samtidig er der opbygget ret store formuer i mursten over de sidste 16 år.

Det viser sig jo, at den største faktor for, hvor godt du klarer dig økonomisk igennem et liv, er, om du kommer ind på boligmarkedet eller ej. Det er det, vi kalder samfundsskabte værdier. For jo, du kan godt forbedre dit hus, men det er så lille en andel af de historiske stigninger, der sker, på boligmarkedet inklusive perioder, hvor vi har forfærdelige kriser som den, vi havde med boligboblen, under finanskrisen. Og det, at din livsindkomst skal være determineret af, om du kommer ind på boligmarkedet eller ej, og altså ikke af, hvad du uddanner dig til, eller hvad du arbejder med, eller hvor meget du knokler, er jo bare en grundlæggende uretfærdighed.

Det er også derfor, at vismændene – altså dem, der sidder i Det Økonomiske Råd – igen og igen har sagt: Få nu gjort op med det her skattestop. De forholder sig ikke så meget til, om det er uretfærdigt eller ej, men det er tudetosset samfundsøkonomisk. Altså, det ville være meget bedre, selv om jeg personligt er uenig, f.eks. at give det i skattelettelser. Det er den dårligste forretning samfundsøkonomisk overhovedet at have haft det her skattestop. Vismændene foreslår og har foreslået det i flere omgange, når de har behandlet det her emne, at den samlede beskatning i hvert fald skulle være på 1,2 pct. i gennemsnit, og i den aftale, som regeringen lavede med en række partier, jamen der sænkede man faktisk ejendomsværdiskatten til 0,55 pct. – godt nok med en progressiv beskatning ved ejendomsværdier på over 7,5 mio. kr. – men altså gennemsnitligt langt under det, som vismændene sagde der var det samfundsøkonomisk fornuftige.

Vi synes, at indefrysning er en fin idé. Vi har også ønsket det i det udspil, som vi kom med, inden regeringen kom med sit udspil til forhandling. Vi kom med et udspil i efteråret 2016 og igen i januar 2017, hvori vi netop sagde: Lad os nu få normaliseret beskatningen af vores boligområde, men sikre, at ingen skal gå fra hus og hjem; det sagde man. For der er helt klart nogle af dem, der sidder i – hvad skal man sige – helt almindelige parcelhuse, som ville have oplevet en stigning, som de ikke ville have haft råd til. Lad os indefryse den beskatning og så realisere den ved et salg, altså ud af den gevinst, man får, når man sælger sin bolig. Der hører jeg at vi er fuldstændig på linje med Enhedslisten. Vi siger netop, at den dag, man sælger sin bolig, har man jo de rede penge til så at betale den regning, så man ikke skal sidde med den løbende betaling.

Forsigtighedsprincippet med de 20 pct. giver altså nogle voldsomme gevinster til dem, der sidder i de allerdyreste boliger, og som tit også sidder der, fordi de har realiseret nogle gevinster ved tidligere boligsalg. Det synes vi er for meget, samtidig med at vi anerkender, at man aldrig kan lave en fuldstændig perfekt vurdering.

Så alt i alt – selv om der er nogle positive og negative ting ved det her forslag – er vi imod hele pakken og kan heller ikke stemme for det her specifikke lovforslag.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen til korte bemærkninger, så næste taler er ordføreren for Det Konservative Folkeparti, hr. Anders Johansson. Værsgo.

Mange tak for det. Lovforslaget, som vi behandler her, har, som flere ordførere har været inde på, til formål at udmønte den her aftale om ejendomsskatter og ejendomsvurderinger, som blev aftalt i en bred kreds her i maj sidste år. Da Det Konservative Folkeparti er en del af aftalen, bakker vi naturligvis lovforslaget op, men det skal heller ikke være nogen hemmelighed, at vi også gerne havde set, at vi havde været endnu mere ambitiøse på det her område og var gået endnu længere. Faktisk havde vi allerhelst set, at man havde afskaffet de løbende boligskatter og i stedet ladet boligskatten afløse af en beskatning, når man har pengene i hånden, f.eks. i forbindelse med at man sælger sit hus. Men så stor en reform var det ikke muligt at komme igennem med, så derfor var vores ambition i de her forhandlinger at sikre den højest mulige grad af tryghed for de danske boligejere, sådan at man ikke risikerer at blive sendt fra hus og hjem af stigende boligskatter, som vi ellers har hørt så mange historier om.

Jeg vil gerne fremhæve to ting, som vi synes er med til at skabe øget tryghed, og som er indeholdt i lovforslaget her. Det første er det, som flere ordførere også har nævnt om forsigtighedsprincippet i ejendomsvurderingerne. Med det nye ejendomsvurderingssystem anslås det, at man har en fejlmargin på plus/minus 20 pct. i forhold til den faktiske værdi af boligen, og der synes vi sådan set, at det er meget fornuftigt at indføre det her forsigtighedsprincip, sådan at risikoen ikke ligger hos boligejeren, men derimod hos SKAT. Så sikrer vi på den måde også, at færrest muligt kommer til at betale for meget i boligskat.

Det andet element, jeg vil fremhæve, er jo så det her med midlertidigt at få indefrosset stigningen i grundskylden frem til 2020 i forhold til 2017. Det betyder så, at man i hvert fald ikke bliver overrasket over en stigende grundskyld, som vi jo har kæmpet meget imod i Det Konservative Folkeparti. Det betyder, at man ved, hvad man har at gøre med, så man ikke pludselig bliver overrasket og ikke længere har råd til at bo i sin bolig. Med princippet om indefrysning synes vi også, vi bevæger os et lille skridt ind i det system, som jeg indledte med at sige sådan set er det ideelle, nemlig det her, hvor man først betaler sin skat, når man har pengene i hånden.

Men med aftalen får vi sikret øget tryghed for boligejerne. Man kender sin skat fra den dag, man flytter ind i boligen. De her eksempler, vi har hørt, om nogle, som måske har betalt deres bolig ud og så er gået på pension og så lige pludselig ikke har råd til at betale de løbende boligskatter, er de situationer, vi for alt i verden skal undgå, og det gør vi i hvert fald med det her system, for så kender man sin skat, fra man køber huset og fremad.

Så med de bemærkninger vil jeg bare afslutte med at takke for samarbejdet om den aftale, vi har lavet, og sige, at vi selvfølgelig bakker lovforslaget op.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så den næste taler er skatteministeren. Værsgo.

Tak. Tak for den overvejende positive modtagelse af lovforslaget, der udgør et vigtigt skridt på vejen mod øget tryghed omkring boligbeskatningen og for alle folk, der ejer en bolig i Danmark, og det er heldigvis rigtig, rigtig mange danskere.

Det er en stor beslutning at købe en bolig. For de fleste danskere er det den største økonomiske beslutning, de kommer til at træffe igennem livet, og derfor er det også kun rimeligt, at der er tryghed omkring boligskatten for den enkelte, så man ved, hvad man skal betale, og hvornår man skal betale det, og at der er rimelighed i det, der skal betales.

De første dele af boligskatteforliget, som indgår i det her lovforslag, vil boligejerne opleve ganske snart. Det er den midlertidige indefrysningsordning, som sikrer, at stigninger i grundskylden for hele 2018, altså det år, vi befinder os i, vil blive indefrosset i forbindelse med opkrævning af grundskyld for andet halvår af 2018. Det betyder så, at de boligejere, der er vågnet op efter nytårsaften og har set, at kommunen via e-Boks har opkrævet den første opkrævning for grundskyld, og hvor de ser, at der ikke er indefrosset noget, og at der faktisk er en stigning, i forbindelse med anden opkrævning vil se, at der neutraliserer vi den samlede stigning, der skulle have været i 2018. Den bliver i stedet for indefrosset, så det, man samlet set skal betale for 2018, er det samme, som man skulle betale i kroner og øre for 2017. Men det har først været muligt at gøre det her med lovgivning fra andet halvår 2018.

Med forsigtighedsprincippet skal vi sikre, at usikkerheden forbundet med værdiansættelse af fast ejendom kommer ejerne til gode, og der er vi altså lidt længere fremme i tiden. Det vil gælde fra det tidspunkt, hvor de nye ejendomsvurderinger danner grundlag for beskatning. Hvorfor giver vi sådan en rabat? Det kunne jeg høre at der var nogle af ordførerne der var forargede over, særlig på den yderste del af venstrefløjen. Det er, fordi vi i regeringen synes, det er rimeligt. En vurdering vil altid være en vurdering – der vil være et skøn. Hvis vi beskatter en lønindkomst, kan vi sige, at du skal betale 40 pct. eller 50 pct. af din løn i skat – rigtig mange danskere betaler mere end det – og der kan man så se, hvad du får udbetalt i løn, og hvad du så skal betale i skat. Det er en simpel udregning. I forhold til at beskatte noget, der skal vurderes, er der jo usikkerhed i vurderingen, og det skal vi være åbne og ærlige omkring, og der har de partier, der støtter op omkring boligbeskatningsaftalen, valgt – og det synes jeg er meget fornuftigt – at sige, at den usikkerhed skal komme den enkelte boligejer til gavn i form af et 20-procentsnedslag.

Så kan man selvfølgelig problematisere det, som Enhedslistens hr. Rune Lund gør, og sige, at det er urimeligt, når man laver et procentvist nedslag, altså at hvis du har en stor bolig, får du i kroner og øre en større lettelse, end hvis du har en lille bolig. Men altså, det er jo den måde, vores skattesystem er bygget op på – når vi sænker en skat i procent; jo mere du tjener, jo større lettelse får du. Og det er efter min opfattelse også ganske rimeligt. Der er jeg nok ikke helt enig med hr. Rune Lund – i den her sag i hvert fald – men det ville også være overraskende.

Både den midlertidige indefrysningsordning og forsigtighedsprincippet er to helt centrale brikker i forhold til at sikre tryghed om boligbeskatningen, og jeg er derfor også tilfreds med den brede opbakning, der er her i salen til lovforslaget, og med de partier, som står bag det lange forløb, vi havde, om en ny boligbeskatningsaftale. Vi skylder de mange danskere, der ejer en bolig, at der er tryghed om, hvad de skal betale i skat, og rimelighed i, hvad de skal betale i skat.

Det næste skridt er så de lovforslag, der udmønter de dele af boligforliget, der skal have virkning fra 2021. Altså, her er det den midlertidige indefrysningsordning og skatterabatten, som er lagt ind i vurderingssystemet. Så er der en række initiativer, som først træder i kraft i 2021, og det er som sagt rabatordningen, den permanente indefrysningsordning – det her var den midlertidige – og den moderniserede stigningsbegrænsningsregel og sidst, men ikke mindst, SKATs overtagelse af opkrævning af grundskyld. Hvor det i dag er kommunerne, der opkræver grundskyld, bliver det SKAT og skattevæsenet fremadrettet. Det er jo i forvejen skattevæsenet, der opkræver ejendomsværdiskatten, så det giver god mening at rykke det væk fra fakturaen, man modtager i sin e-Boks, og ind på selvangivelsen. Herudover skal der fastsættes nye og i mange tilfælde væsentlig lavere satser for ejendomsværdiskat og for grundskyld.

De forslag vil blive fremsat i den kommende folketingssamling og senere folketingssamlinger. Jeg ser frem til, at regeringen kan præsentere de her kommende lovforslag her i Folketingssalen, så vi kommer helt i hus med et nyt boligbeskatningssystem. Jeg håber, at boligejerne er glade for, at vi har fået lavet et bredt forlig, sådan at det, uanset hvad der skulle ske ved næste folketingsvalg – hvor jeg naturligvis håber på regeringens genvalg, men også hvis det skulle forholde sig anderledes – så er svært at se, at der skulle rykkes ved den her boligbeskatningsaftale, al den stund at den er meget bred. Og der vil jeg kvittere for det gode samarbejde, der har været i et forhandlingsforløb, som har været langt, men hvor resultatet dog er endt med at være godt.

Jeg ser også frem til udvalgsbehandlingen, men inden jeg lige slutter af, vil jeg forholde mig til et par af de kritikpunkter, som bliver rejst her i dag.

Det ene er et af kritikpunkterne, der er rejst af hr. Rune Lund fra Enhedslisten, og jeg har adresseret nogle af dem. Det, jeg godt vil dvæle en lillebitte smule ved, er hr. Rune Lunds italesættelse af tyveriet. Her er der nogle partier, der tager nogle penge, som man kunne have brugt til alt muligt andet, og letter beskatningen af boliger. Og det er jo rigtigt nok, at vi bruger nogle penge på at sænke boligbeskatningen. På sigt, altså om mange, mange år, har vi jo sikret, at vi har et boligbeskatningssystem, som modsat det, vi har i dag, er langtidssikret. Så hvis man tager det lange sigte på, får vi nu noget, der er mere rimeligt og mere retfærdigt, og som it-mæssigt kan understøttes, så vi sikrer en indtægtskilde for staten, muligvis på et lidt lavere niveau, end den ellers ville have været, men vi sikrer en indtægtskilde for staten. Det synes jeg man skal anerkende, for de penge bruger vi jo. Der kommer trods alt et meget stort milliardbeløb ind på boligbeskatning, over 40 mia. kr. om året. Og når boligmassen vokser i værdi i de kommende år, når boligejerne bliver rigere, kan de selvfølgelig beholde en del af de penge, som de har fået ud af deres investering, men en del bliver også betalt ind til fællesskabet og kan blive brugt til at finansiere en række andre ting.

Derfor synes jeg, man burde være glad for det forslag, der ligger her. Og så er det jo rimeligt nok at have det synspunkt, at man vil skrue op for boligbeskatningen. Det ønsker jeg ikke, det ønsker regeringen ikke. Det er der heldigvis et flertal i Folketinget der ikke ønsker. Men det er jo fair at have det politiske synspunkt.

Hr. Rune Lund bruger også noget tid på at sige, at det her råderum kunne være brugt til alle mulige andre ting. Og det er som sagt rigtigt, at det kunne det. Men det er jo et råderum, som Enhedslisten på ingen måde har været med til at tilvejebringe. Hvis det stod til Enhedslisten, havde vi ikke gennemført de her reformer i bl.a. den tidligere Venstreregering, som sikrer, at vi nu har et råderum, vi kan bruge – både på at sænke skatten, boligbeskatningen, og skatten på arbejde, og vi kan øge vores velfærd, vi kan give flere penge til sundhed og til ældre. Det råderum havde ikke været her, hvis Enhedslisten havde haft magt, som de har agt i Folketingssalen. Så havde vi ikke fået lavet de reformer, der har gjort samfundskagen større og gjort Danmark rigere og gør, at vi nu har mulighed for både at give penge til velfærd og sænke skatten, i det her tilfælde boligbeskatningen. Og derfor synes jeg, at kritikken klinger lidt hult.

Jeg synes heller ikke, det er rimeligt – selv om jeg vil anerkende, at vi har haft et godt samarbejde med Det Radikale Venstre i den her forhandling – med det, som hr. Andreas Steenberg siger, om, at nu har vi ikke noget boligskattestop længere. Det er rigtigt, at boligskattestoppet, som vi kendte det fra 2001, ikke er her længere, men det er erstattet af et nyt, moderniseret boligskattestop, et moderne boligskattestop. Med det gamle boligskattestop holdt vi jo kun ejendomsværdiskatten i ro, og der så vi, at grundskylden voksede, men nu har vi skabt et system, hvor der er styr på stigningerne i begge beskatningsniveauer, samtidig med at vi får sikret, at der ikke er en skatteskrue, som bare kan stikke af. Så vi har efter min opfattelse fået et bedre boligskattestop end det, vi havde. Så at boligskattestoppet er væk, er jeg ikke enig i, og det vil jeg gerne benytte lejligheden til at sige, men det er rigtigt, at nogle af de ubalancer, som det gamle boligskattestop skabte, får vi rettet op på. Men den sikkerhed og den politiske intention, der lå bag Foghs vision om begrænsning af stigningerne i boligskatten tilbage i 2001, er efter min og regeringens opfattelse overført på en fornuftig måde til det nye system.

Med de ord har jeg muligvis provokeret nogle af skatteordførerne, og de vil givetvis stille nogle spørgsmål til mig, og dem vil jeg se frem til at besvare, ligesom jeg vil se frem til den videre behandling.

Tak til ministeren. Der er ganske rigtigt indtegnet to til korte bemærkninger. Og den første er hr. Jesper Petersen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Skatteministeren var så høflig at give en kvittering til de partier, der har været med til at lave aftalen. Jeg vil også sige, at der flyver så mange politiske sager forbi, som man skal forholde sig til i løbet af sådan en valgperiode, og her er der nok en af de aftaler, som sætter et ret stort aftryk, og som vil have en meget langtrækkende betydning i årene, der kommer. Jeg synes, at vi egentlig står os godt alle sammen ved at have indgået den her aftale med de gavnlige konsekvenser, den har.

Jeg synes i øvrigt, der var en så udmærket argumentation fra skatteministeren i forhold til nogle af kritikpunkterne fra hr. Rune Lund. Den glæde, skatteministeren ender med at udtrykke over aftalen, synes jeg også er så fin, at jeg tror, de færreste ser ret meget Anders Fogh Rasmussen i den. Og Dansk Folkeparti og vi er måske dem, der allermest entydigt har været glade for aftalen – også i behandlingen her.

Men det, jeg spurgte lidt ind til, var, om der mon er en mulighed for at kunne justere på det her med den kommunale indefrysning i forhold til muligheden for at kunne betale som borger, hvis man faktisk gerne vil det, sådan at der ikke er en automatik i, at man nødvendigvis skal vente i de her år med at komme frem til en beslutning om, hvorvidt man vil betale eller indefryse det for de her første år fra 2018 til 2020. Er det helt umuligt, eller kan der tages en ny runde med at undersøge, om det ikke kan lade sig gøre? Det tror jeg egentlig der er en del der gerne ville, hvis de kunne.

Ministeren.

Jamen det er jo en del af kritikken, der har været af lovforslaget, at man tvinger alle til at indefryse det. Og hvad nu, hvis man gerne vil betale det, man skylder? Det er et godt, fornuftigt og sundt princip, og det ville jeg gerne give mulighed for, hvis det var muligt at understøtte og administrere efter.

Skatteministeriet og SKAT har dårlige erfaringer med, at man vedtager kompliceret lovgivning uden at kunne understøtte den it-mæssigt eller administrativt, og det er udfordringen i den her sag. Derfor har vi valgt at sige: Alternativet var, at der ikke var nogen indefrysningsordning for nogen, og at vi i 2021 fik en indefrysningsordning, hvor man kan vælge til eller fra. Ellers skal vi simpelt hen vælge at sige, at alle bliver omfattet af indefrysningsordningen. Og det er jo så det, vi har besluttet. Til gengæld betaler man så ingenting i rente i den her periode. Og i 2021 vil man have mulighed for at betale det, man skylder, hvis man måtte ønske det.

Jeg vil da gerne undersøge yderligere, om det it-mæssigt kan lade sig gøre at understøtte det nu, men jeg tror, svaret vil være det samme, nemlig at det desværre ikke er muligt.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Jeg vil bare takke for den tilkendegivelse. Lad os da prøve ad. Hvis det er muligt undervejs at opgøre, hvad den enkelte skylder – og det vil jo fremgå af det system, der er – jamen så må der da også være mulighed for at etablere en betalingsløsning. Men vi må se under udvalgsbehandlingen, hvad mulighederne er.

Jeg tror som sagt, at der også er mange blandt Venstres vælgere, der egentlig godt kan lide at leve efter det princip, at når man kan se, man har en skatteregning, så betaler man den. Jeg synes da, vi skal undersøge en ekstra gang, om ikke det er muligt.

Ministeren.

Ja, men jeg tror altså, at svaret vil være, at det vil være meget omkostningskrævende at gøre, og at omkostningerne ikke vil stå mål med, hvor mange borgere der vil benytte sig af det. Men jeg vil naturligvis gerne undersøge det igen.

Det er jo en del af den lovbehandling, vi har gang i her, at vi laver en politisk aftale i et lukket rum. Der ligger nogle forudsætninger til grund, der er nogle notater, og så har Folketinget – inklusive de partier, der en del af aftalen – mulighed for at efterprøve det ved at stille spørgsmål og andet. Og det er man velkommen til; det er en del af det parlamentariske arbejde.

Hvis det så viser sig at være muligt, vil vi skulle mødes og aftale, at vi vil gøre det, som hr. Jesper Petersen efterspørger, men lad os tage et skridt ad gangen. Men tilsagnet om at kigge på det en ekstra gang giver vi selvfølgelig gerne.

Den næste med en kort bemærkning er hr. Rune Lund, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg synes, at skatteministeren siger to ting. Skatteministeren siger på den ene side til hr. Andreas Steenberg, at det er forkert, at skattestoppet bliver ophævet, men siger til mig og til Enhedslisten, at vi da skal være glade for, at man fremadrettet har nogle ejendomsvurderinger, og at der så sker en løbende beskatning af det ud fra de satser, der er gældende. Det er jo ligesom at sige to ting på samme tid.

Vi synes faktisk, det er en rigtig god idé, at man laver et system fremadrettet, hvor man siger, at man har nogle vurderinger af, hvad en bolig er værd, og at man så beskatter den ud fra de gældende satser. Vi bryder os ikke om forsigtighedsprincippet. Vi synes, man skal samle nogle data, altså så må man bruge nogle flere midler og afsætte nogle flere ressourcer til at konsolidere nogle data, som er tættere på virkeligheden end dem, man åbenbart har en ambition om at samle nu.

Men grundlæggende er det jo rigtig tænkt. Problemet er så, at der bliver hældt ekstra penge i. De 20 mia. kr., som vi taler om frem til 2025, er penge, som kunne være brugt til noget andet. Og når man f.eks. tilbage fra velfærdsaftalen i 2006 kan se, at der står, at pengene skal reserveres til at sikre finansieringen af velfærdssamfundet i fremtiden, så er det da, undskyld mig, løftebrud i tiende potens, at de penge i stedet for bliver brugt til at give skatterabatter til boligejerne. Det må skatteministeren da også kunne indrømme.

Ministeren.

Der er jo typisk et politisk-økonomisk råderum. Det råderum er så større eller mindre, afhængigt af hvilke beslutninger man træffer, og det er også påvirket af vores samhandel med andre lande og en række ting, vi ikke er herre over, f.eks. olieprisens udvikling, indtægterne fra Nordsøen, renterne i forhold til hvad vi får ind i PAL-skat. Det ændrer dog ikke ved, at den regering, vi har nu, og mit parti, Venstre, stod i spidsen for en lang række reformer, der øgede råderummet. Det er jo et råderum, der skal bruges til at fremtidssikre Danmark. Og man kan fremtidssikre Danmark ved bare at lade den offentlige sektor vokse og vokse og vokse, men man kan altså også fremtidssikre Danmark og vores velfærdssamfund ved at sikre gode vilkår for, at der er arbejdspladser at få i det private, at vi er konkurrencedygtige – at man som boligejer har gode vilkår, og der er flere millioner danskere, der ejer en bolig, og der er mange fra rig til fattig, der ejer en bolig. Jeg ønsker som liberal at understøtte, at man ejer en bolig. Det er et politisk ønske fra mig: Folk skal eje deres egen bolig. At bruge penge på at gøre det billigere at eje sin egen bolig og give tryghed omkring boligskatterne, må jeg sige jeg synes er en del af at fremtidssikre vores velfærdssamfund og vores fællesskab.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Men man siger i velfærdsaftalen, at pengene skal reserveres til at sikre finansieringen af velfærdssamfundet i fremtiden. Vi har set forringelserne på førtidspension, vi har set forringelserne på sygedagpenge, vi har set forringelserne på fleksjob, vi har set forringelserne på kontanthjælp, som har kastet tusindvis af mennesker ud i fattigdom. Hver gang har argumentet været, at der skal være råd til fremtidens velfærd. Så er det da et gigantisk løftebrud lige pludselig at snuppe 20 mia. kr. fra det råderum og bruge det til skatterabatter til boligejerne på et boligskattestop, som ville være udløbet i 2020. Kan vi ikke få den erkendelse fra skatteministeren, altså at der er blevet sagt et, men at der nu med den her boligskatteaftale bliver gjort noget andet?

Ministeren.

Det er jo fuldstændig rigtigt, at hvis vi ikke havde indgået den her aftale, havde vi set stigende boligskatter, altså hvis ikke man havde forlænget den brede aftale, der var om et boligskattestop, som Anders Fogh Rasmussen indførte i 2001. Det er fuldstændig rigtigt. Det har vi ikke ønsket. Vi ønsker ikke, at boligskatterne skal stige. Jeg ønsker et beskatningssystem, hvor man, hvis værdierne stiger meget, skal betale mere i skat. Det er kun rimeligt, at hvis man får mere i løn, skal man også betale mere skat af lønindkomst. Men omvendt ønsker jeg ikke et boligskattesystem, hvor folk må gå fra hus og hjem, fordi de ikke ved, hvad de skal betale, eller fordi de ikke kan betale, al den stund at den værdi, der er i boligen, jo først frigives, når man sælger boligen og har pengene i hånden. Men skatten skal tages løbende, og derfor er der her et særligt hensyn at tage til landets boligejere.

Tak til ministeren. Der er ikke flere indtegnet til korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.