L 17 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
L 17 Bilag 1
Offentligt

4. oktober 2017

J.nr. 2017 - 1578

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-

rende forslag til lov om ændring af kulbrinteskatteloven, lov om ansættelse og opkræv-

ning mv. af skat ved kulbrinteindvinding, lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse af-

gifter og fusionsskatteloven.

Karsten Lauritzen

/Lise Bo Nielsen

L 17 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Dansk Energi

Afskaffelse af forskudsmoms-

ordningen

Dansk Energi anfører, at Danmark

har en stærk international position

på markeder for energiteknologi

med en årlig eksport på over 70

mia. kr. og i den forbindelse er ek-

sportmomsordningen vigtig, da

den sidestiller de økonomiske vil-

kår for eksport med de økonomi-

ske vilkår ved indenlandsk salg. På

den baggrund finder Dansk Energi

en afskaffelse af ordningen og sub-

sidiært den manglende overgangs-

ordning ved en eventuel afskaf-

felse for problematisk.

Dansk Energi mener, at en afskaf-

felse af ordningen vil svække dan-

ske eksportvirksomheders likvidi-

tet og dermed deres konkurrence-

evne.

Dansk Energi anfører, at ordnin-

gen hviler på et ønske om at side-

stille indenlandsk og udenlandsk

salg.

Herudover anfører Dansk Energi,

at ordningen samtidig har en real-

økonomisk effekt i form af et vig-

tigt likviditetsbidrag til eksport-

virksomhederne. Dette gælder spe-

cielt for små og nystartede virk-

somheder, hvor likviditet ofte er

en begrænsende faktor.

Dansk Energi anfører, at ordnin-

gen understøtter virksomheder i

krisetider, hvor likviditeten er be-

grænset, eller i tider med højere

renter og udgør således en ikke

uvæsentlig del af den robusthed,

Der henvises til kommentaren til

Dansk Industri.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Industri.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Industri.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Industri.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Industri.

Side 2 af 28

L 17 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

som danske virksomheder har til at

imødegå kommende kriser.

En afskaffelse af ordningen vil

stille danske virksomheder dårligt

relativt til udenlandske konkurren-

ter.

Som anført i kommentaren til

Dansk Erhverv er forskudsmoms-

ordningen en dansk særordning,

der ikke findes i de fælles EU-reg-

ler.

Forskudsmomsordningen er, som

nævnt, oprindeligt indført for at

støtte eksporterhvervet uden sam-

tidig at fremme indenlandsk salg.

En begrænsning af ordningen til

kun at omfatte virksomheder med

negativt momstilsvar som følge af

eksport, må anses for at være se-

lektiv erhvervsstøtte, jf. også kom-

mentaren til Dansk Industri.

Dansk Energi er af den opfattelse,

at forskudsmomsordningen bør

bevares, men eventuelt begrænses

til eksportvirksomheder. En sådan

begrænsning vil imødekomme be-

kymringen for svindel mv. i for-

bindelse med indenlandsk salg.

Det er Dansk Energis opfattelse,

at en sådan begrænsning ikke vil

indebære statsstøtte eftersom ord-

ningen er en teknisk ligestilling

mellem indenlandsk og udenlandsk

salg.

Dansk Energi anfører, at det i

hvert fald må være muligt at be-

grænse ordningen til virksomhe-

der, der i de sidste 12 mdr. har haft

negativt tilsvar

–

og dermed undgå

risiko for svindel med ordningen

på baggrund af budgetter for for-

ventede forhold.

Forskudsmomsordningen, som in-

debærer, at staten yder rentefri lån

til virksomheder med negativt

momstilsvar, vurderes ikke hen-

sigtsmæssig, jf. kommentaren til

Dansk Industri. En begrænsning af

ordningen, som foreslået af Dansk

Energi, fjerner ikke risikoen for

tab fx grundet konkurser. En støt-

teordning med denne udformning

ville desuden skabe en uhensigts-

mæssig konkurrenceforvridning,

der vil hæmme nye virksomheders

muligheder i forhold til etablerede

virksomheder.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Industri.

Dansk Energi anfører endeligt, at

mange af medlemmerne anvender

ordningen og over årene er deres

lån vokset til et væsentligt nomi-

nelt beløb. En hurtig afskaffelse af

Side 3 af 28

L 17 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ordningen vil pålægge virksomhe-

derne at skulle tilvejebringe nye fi-

nansieringskilder med kort varsel.

Dette vil være problematisk især

for mindre virksomheder og en

højere rente vil påtvinge dem en

konkurrencemæssig ulempe.

Hvis virksomhederne ikke kan til-

bagebetale lånet rettidigt, antages

det, at lånet vil blive opført som

gæld til staten. Dette kan betyde, at

virksomheder skal anføre dette

ved ansøgning om licens til at

handle med el og gas i europæiske

lande. Det kan i værste fald betyde,

at licensen ikke kan opnås, og en

eksportmulighed vil være tabt.

Insisteres der på, at ordningen skal

afskaffes, vil der som minimum

skulle ske en løbende aftrapning af

ordningen over en årrække, fx 5-7

år.

Ændringerne vedr. beskatning

af kulbrintevirksomhed

Dansk Energi har ikke bemærk-

ninger til denne del af lovforslaget.

Som anført i kommentarerne til

Dansk Erhverv og Dansk Industri

vil SKAT kort efter fremsættelsen

af lovforslaget udsende informa-

tion om forslaget. Virksomhederne

må på denne baggrund vurdere

om, og i givet fald hvornår, alter-

nativ finansiering skal opnås.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Industri.

Dansk Erhverv (DE)

Afskaffelse af forskudsmoms-

ordningen

DE finder det forkert at afskaffe

forskudsmomsordningen, som

særligt små og mellemstore ek-

sportvirksomheder har haft stor

glæde af.

Det bemærkes, at udlånene i for-

skudsmomsordningen fortrinsvis

er koncentreret om få store virk-

somheder. Der henvises endvidere

til kommentaren til Dansk Indu-

stri.

Forskudsmomsordningen indebæ-

rer, at staten uden nogen kredit-

vurdering udsteder rentefrie lån til

visse virksomheder. Der vurderes,

For en lang række mindre virk-

somheder vil afskaffelsen medføre

store ekstraudgifter, som kan be-

Side 4 af 28

L 17 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

tyde, at de indskrænker forretnin-

gen, opgiver at eksportere eller

helt må lukke.

jf. kommentaren til Dansk Indu-

stri, ikke at være grundlag for at

bevare en sådan ordning. Såfremt

visse virksomheder ikke er i stand

til at skaffe finansiering andet sted

i den nuværende situation med

lave renter og opadgående økono-

misk vækst, er der en betydelig

sandsynlighed for, at det er virk-

somheder med en stor risiko for

konkurs, hvor staten dermed også

har betydelig risiko for tab på de

rentefrie udlån.

DE mener, at der bør indføres en

overgangsordning, således at kre-

ditten kan tilbagebetales over en

længere årrække for at afhjælpe de

potentielt meget skadelige konse-

kvenser for en række virksomhe-

der.

Ved ikrafttrædelse af forslaget den

1. januar 2018 vil den foreslåede

betalingsfrist svare til den gæl-

dende frist for, hvornår virksom-

heder skal tilbagebetale lånet, så-

fremt de ikke længere opfylder be-

tingelserne for at deltage i ordnin-

gen. Det må antages, at virksom-

hederne er bekendt med forslaget,

der er led i en politisk aftale og har

været i høring hos relevante er-

hvervsorganisationer. For en yder-

ligere sikring af, at alle virksomhe-

der, der i dag anvender ordningen,

er opmærksomme på forslaget om

at afskaffe den, vil SKAT (kort ef-

ter lovforslagets fremsættelse) ori-

entere alle de berørte virksomhe-

der i ordningen om forslaget.

En overgangsordning, hvor virk-

somheder, der har anvendt ordnin-

gen før den afskaffes, får en lang

betalingsfrist, indebærer, at nogle

virksomheder i en længere periode

har glæde af et rentefrit statslån,

mens andre ikke har den samme

Side 5 af 28

L 17 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

lånemulighed. En sådan forskels-

behandling af virksomheder anses

ikke for hensigtsmæssig.

Som anført i kommentaren til

Dansk Energi, er ordningen selek-

tiv erhvervsstøtte, som hverken

findes hensigtsmæssig, eller som

der er belæg for at bevare.

I lyset af, at der med afskaffelsen

af ordningen lægges op til en varig

overfinansiering af det samlede

lovforslag, bør dette kunne opnås

inden for rammerne af forslaget.

DE mener, at da der ikke er di-

rekte forbindelse mellem en lang

række af de virksomheder, der

rammes, og de virksomheder, der

får glæde af lempelsen af beskat-

ningen af kulbrintevirksomheder,

burde man have fundet det for-

holdsvis beskedne varige provenu

på anden vis eksempelvis via råde-

rummet.

DE påpeger desuden, at lovforsla-

gets indbyggede overfinansiering,

må betragtes som en ekstraskat på

erhvervslivet, der dermed belastes

med flere skatter end i dag. Da

Danmark er landet med OECD´s

højeste skattetryk, virker det for-

kert at øge skattebyrden yderligere.

Ændringerne vedr. beskatning

af kulbrintevirksomhed

DE har ikke bemærkninger til

denne del af lovforslaget.

Forskudsmomsordningen er ikke

en del af de fælles EU-regler på

momsområdet, men en særlig

dansk ordning, der blev indført i

1980 for at fremme/støtte ekspor-

ten. Forskudsmomsordningen vur-

deres i sig selv at være uhensigts-

mæssig, jf. kommentaren til Dansk

Industri, og begrundelsen for at af-

skaffe ordningen bør derfor an-

skues uafhængigt af, at det politisk

er besluttet, at provenuet for af-

skaffelsen indgår som finansiering

af Nordsø-aftalen.

Som anført i kommentaren til

Dansk Energi, er ordningen selek-

tiv erhvervsstøtte, som hverken

findes hensigtsmæssig, eller som

der er belæg for at bevare.

Dansk Industri (DI)

Afskaffelse af forskudsmoms-

ordningen

Side 6 af 28

L 17 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

DI er stærkt bekymrede for afskaf-

felsen af forskudsmomsen, idet

der hermed sendes et negativt sig-

nal om at svække eksportvirksom-

hedernes likviditet

–

og det fra en

regering, som ønsker at fremme

job- og vækstdagsordenen.

Forskudsmomsordningen sikrer en

lighed mellem eksport og inden-

landsk salg. Ordningen gavner især

eksportvirksomhederne, der træk-

ker ordrer og job til landet, idet

virksomhedernes økonomi og li-

kviditet ikke belastes af det moms-

udlæg, som eksportvirksomheder

har for staten.

Regeringen lægger som udgangs-

punkt vægt på at sikre, at hele det

danske erhvervsliv har gode vilkår.

Regeringen har taget og vil også

fremover tage initiativer til sikring

heraf.

Momssystemet er som udgangs-

punkt neutralt for handel mellem

virksomheder. I det danske moms-

system er kredittiden for virksom-

hedernes indbetaling af moms læn-

gere end statens udbetaling af

moms. For de store månedsafreg-

nende virksomheder gælder, at be-

talingsfristen for virksomhederne

er 25 dage efter periodens udløb,

mens SKAT udbetaler moms efter

senest 21 dage (normalt hurtigere).

For kvartals- og halvårsafregnende

virksomheder er forskellen betyde-

lig større. Overordnet set indebæ-

rer kredittiderne i momssystemet

altså en likviditetsgevinst for virk-

somheder, og der vurderes derfor

ikke at være belæg for at hævde, at

denne likviditetsgevinst ikke også

kommer eksportvirksomhederne

til gavn. Forskudsmoms bør derfor

anskues som selektiv erhvervs-

støtte til virksomheder med lø-

bende negative momstilsvar, der

uhensigtsmæssigt favorisere disse

virksomheder på bekostning af an-

dre virksomheder, hvorfor der ska-

bes et forvridningstab.

Herudover bemærkes, at mulighe-

den for delregistreringer, og her-

under særligt brugen af eksportre-

gistreringer fortsat, giver virksom-

hederne en særlig likviditetsfordel.

Side 7 af 28

L 17 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Delregistreringen giver en virk-

somhed mulighed for at skille ek-

sportafdelingen ud i en særskilt ek-

sportregistrering, således at virk-

somheden har to momsregistrerin-

ger

–

hovedvirksomhedsregistre-

ringen og eksportregistreringen.

Eksportregistrering

”køber” ek-

sportvaren fra hovedvirksomhe-

den. Prisen, der blandt andet inde-

holder hovedvirksomhedens mer-

værdi, tillægges moms. Eksport-

virksomheden fradrager momsen

af dette indkøb, mens hovedvirk-

somheden indbetaler momsen som

salgsmoms. De almindelige kredit-

tider, jf. ovenfor, betyder, at ek-

sportvirksomheden får fradraget

(den negative moms) udbetalt før

hovedvirksomheden skal indbetale

salgsmomsen.

DI anfører, at forskudsmomsen

generelt set indgår som en del af

eksportvirksomhedernes eksiste-

rende kreditfaciliteter, og dermed

en del af det kapitalgrundlag, der

kan anvendes til investeringer. Det

er ikke en selvfølge, at alle kan ud-

skifte momsforskuddet med andre

låneformer på kort eller mellem-

langt sigt, hvilket kan have væsent-

lig betydning for erhvervslivet.

Selv i en periode med økonomisk

fremgang og lave renter er den re-

aløkonomiske virkning af ordnin-

gen mærkbar og fortsat af stor be-

tydning. Den stigende brug af ord-

ningen vidner netop om behovet

for den.

DI mener ikke, at de erhvervsøko-

nomiske konsekvenser, således

som beskrevet i lovforslaget, er

Forskudsmomsen er et rentefrit

lån fra staten til visse typer af virk-

somheder. Lånet udbetales uden

en kreditvurdering, som det ville

være tilfældet i en almindelig privat

udlånsvirksomhed. En sådan ud-

lånsordning fra staten er som ud-

gangspunkt ikke god samfunds-

økonomi. Dertil kommer, at staten

ikke bør drive ”udlånsvirksom-

hed” i konkurrence med private.

Det bemærkes desuden, at de se-

neste års stigende samlede udlån i

ordningen fortrinsvis kommer fra

en kraftig stigning i udlån til en-

kelte store virksomheder.

Opgørelsen af de erhvervsøkono-

miske konsekvenser skal ikke af-

Side 8 af 28

L 17 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

retvisende. DI mener ikke, at virk-

somhederne kan refinansiere sig til

en rente svarende til en 10-årig

statsobligation. Tages der eksem-

pelvis udgangspunkt i bankernes

nyudlån til erhvervslivet (som of-

fentliggjort i Nationalbankens sta-

tistik) er de alternative finansie-

ringsrenter højere.

spejle den gennemsnitlige alterna-

tive finansieringsomkostning for

virksomheder i ordningen ved en

afskaffelse. Skønnet dækker der-

imod over den alternative finansie-

ring for det samlede udlånte beløb

i ordningen. Det bemærkes hertil,

at en relativ stor andel af de sam-

lede udlånsbeløb i forskudsmoms-

ordningen i dag er koncentreret

omkring få store virksomheder,

der formentlig kan låne til en bety-

delig lavere rente end en gennem-

snitlig virksomhed. For visse virk-

somheder vil omkostningen ved

afskaffelse af forskudsmomsord-

ningen formentlig i højere grad af-

spejle en placeringsrente, hvis der

fx er overskydende likviditet i virk-

somheden. Det samlede skøn over

de erhvervsøkonomiske omkost-

ninger er dog behæftet med bety-

delig usikkerhed.

Det bemærkes desuden, at der ved

alternativ finansiering i en privat

udlånsvirksomhed bl.a. indgår en

risikopræmie ved fastsættelsen af

renten. Det betyder, at alternative

finansieringsrenter som udgangs-

punkt er højest for virksomheder

med stor risiko. Værdien af udlå-

nene i forskudsmomsordningen er

derfor relativ størst for disse virk-

somheder. Dette skaber en for-

vridning af markedet hen mod for

mange virksomheder med relativ

stor risiko.

DI opfordrer til, at forskuds-

momsordningen bevares i sin nu-

værende form, og at der politisk

findes en alternativ finansiering.

Forslaget om afskaffelse af for-

skudsmomsordningen er et selv-

stændigt forslag med en selvstæn-

dig begrundelse, jf. kommentaren

til Dansk Erhverv.

Side 9 af 28

L 17 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Alternativt anbefaler DI, at ord-

ningen opretholdes, men med en

forrentning i den periode, hvor

Nordsøaftalen kræver finansiering

–

dvs. i perioden 2018-2025. Ren-

tesatsen kan svare til statsrenten

eller den 10-årige obligationsrente,

som anvendes i relation til bereg-

ningerne af erhvervsmæssige kon-

sekvenser, hvilket vil sige 1,1 pct.

Hvis en bevarelse af ordningen

ikke er politisk muligt, mener DI,

at der bør findes en overgangsord-

ning, således at udfasningen sker

over en længere tidshorisont. Især

mange små og mellemstore virk-

somheder har forhandlinger med

bankerne om fornyelse af kredit-

terne i forbindelse med aflæggelse

af årsregnskaber i løbet af foråret.

Med den foreslåede virkning den

15. januar 2018 stilles virksomhe-

derne i en sværere situation end

nødvendigt.

DI har noteret sig de udfordringer

med en videreførelse af ordningen,

som anføres i lovforslagets be-

mærkninger. Samtidig noteres det,

at statsstøttereglerne omtales som

en årsag til øget anvendelse af ord-

ningen, men ikke som hindring for

dens fortsatte eksistens. DI mener,

at udfordringerne ved ordningen

kan overvindes, og indgår gerne i

dialog herom, herunder at der

etableres en robust kontrolindsats.

Ændringerne vedr. beskatning

af kulbrintevirksomhed

DI bemærker, at DI er bekendt

med, at der fra virksomheder i

Der henvises til kommentaren til

Dansk Erhverv.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Erhverv.

Det vurderes hensigtsmæssigt at

afskaffe ordningen. Der henvises

til kommentarerne ovenfor samt til

Dansk Erhverv.

Side 10 af 28

L 17 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

branchen vil blive afgivet kom-

mentarer, der påpeger forskelle

imellem opgørelsen og ansættelsen

efter kulbrinteskattelovens kapitel

3 A og efter det foreslåede kapitel

3 B. Dette gælder eksempelvis in-

terne udgifter, såsom visse lønud-

gifter, der efter de almindelige reg-

ler kan medregnes til anskaffelses-

summen. DI finder, at forskellene

bør minimeres, og at eksempelvis

de nævnte interne udgifter også

bør kunne medregnes efter kapitel

3 B.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Olie Gas Dan-

mark.

De Samvirkende Køb-

mænd (DSK)

Afskaffelse af forskudsmoms-

ordningen

DSK, som repræsenterer ca. 1.450

dagligvarebutikker og deres føde-

varegrossister, finder forslaget om

at afskaffe forskudsmomsordnin-

gen for kritisabelt. DSK anfører, at

afskaffelse af ordningen rammer

de virksomheder, der eksporterer

dagligvarer til Grønland.

Forslaget berører ikke almindelige

dagligvarebutikker, men alene rene

eksportvirksomheder eller virk-

somheder, der har opdelt deres

virksomhed i en momsregistrering

med nationalt salg og en eksport-

registrering, og som i tillæg hertil

har valgt at anvende forskuds-

momsordningen.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Industri.

Forslaget vil bevirke, at de mange

eksportvirksomheder, der har

brugt ordningen skal i banken og

have udvidet deres kreditramme.

DSK finder det kritisabelt, at et

stort antal eksportvirksomheder

rammes, alene fordi nogle få af

landets største virksomheder skal

have forbedret deres rammevilkår.

DSK henviser i øvrigt til bemærk-

ningerne fra Dansk Erhverv.

Ændringerne vedr. beskatning

af kulbrintevirksomhed

Afskaffelsen af forskudsmomsord-

ningen er et selvstændigt lov-

forslag med selvstændig begrun-

delse, jf. kommentarerne til Dansk

Erhverv og Dansk Industri.

Side 11 af 28

L 17 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

DSK har ikke bemærkninger til

denne del af lovforslaget.

Danske Rederier

Afskaffelse af forskudsmoms-

ordningen

Danske Rederier har ikke anført

bemærkninger til dette forslag.

Ændringerne vedr. beskatning

af kulbrintevirksomhed

Danske Rederier ser gerne, at rege-

ringen i tråd med olie- og gasstra-

tegien for Nordsøen af 4. juli tager

flere skridt i retning mod at for-

bedre rammevilkårene for kulbrin-

teindustrien. Derfor ser Danske

Rederier gerne, at de foreslåede

lovændringer gøres permanente og

fremover suppleres med tiltag, der

sikrer flere incitamenter til at reali-

sere Nordsøens fulde potentiale,

herunder udvikling og udnyttelse

af nye fund og fund, der er van-

skelige at indvinde.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Olie Gas Dan-

mark.

Danske Revisorer

(FSR)

Afskaffelse af forskudsmoms-

ordningen

FSR finder det betænkeligt, at der

med forslaget kun gives virksom-

heder med lån i ordningen 14 dage

fra den foreslåede ikrafttræden af

afskaffelsen af ordningen, til lå-

nene skal tilbagebetales. Det kan

ikke med rimelig forventes, at virk-

somhederne fremskaffer kapital in-

den lovforslagets vedtagelse, da

ressourceforbruget hertil kan være

omfattende.

FSR foreslår derfor, at fristen for

tilbagebetaling forlænges, således

Der henvises til kommentaren til

Dansk Erhverv.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Erhverv.

Side 12 af 28

L 17 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

at virksomhederne får en passende

frist efter forslagets vedtagelse til

at indrette sig på konsekvenserne

og dermed undgå at betale den

meget høje rente efter opkræv-

ningslovens § 7.

FSR mener desuden, at det bør

overvejes, om ikke der skal indfø-

res en mulighed for, at virksomhe-

der, der har vanskeligt ved at ho-

norere tilbagebetalingen, kan tilba-

gebetale i rater under visse forud-

sætninger. Desuden bør det over-

vejes, om man reelt ønsker for-

rentning på p.t. 0,8 pct. pr. måned

i disse tilfælde.

FSR er bekymret for, at den hur-

tige tilbagebetaling og høje rente,

som følge af en hurtig afskaffelse,

reelt kan få som konsekvens, at

virksomheder må lukke eller skrue

væsentligt ned for deres aktivitet.

FSR bemærker, at der ved de er-

hvervsøkonomiske konsekvenser

er anvendt en rentesats på 10-årige

statsobligationer. Denne rentesats

mener FSR ikke giver et reelt bil-

lede af omkostningerne for er-

hvervslivet. Nationalbanken of-

fentliggør løbende rentesatsen på

bankers nyudlån til erhvervslivet.

Såfremt denne statistik lægges til

grund, vil rentesatsen for en lang

række lån ikke være 1,1 pct., som

forudsat i lovforslaget, men poten-

tielt

–

i gennemsnit

–

over 3 gange

større. Derudover er forskuds-

momslånet uden sikkerhed, hvor-

for FSR antager, at det reelle ren-

teniveau kan være højere end gen-

nemsnittet af alle lån.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Erhverv.

Der henvises til kommentarerne til

Dansk Erhverv og Dansk Industri.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Industri.

Side 13 af 28

L 17 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Ændringerne vedr. beskatning

af kulbrintevirksomhed

FSR bemærker, at det er formålet

med tillægsskatten, at fordelen ved

anvendelse af skattelempelserne i

investeringsvinduet helt eller del-

vist tilbagebetales i tilfælde af høje

oliepriser. Lovforslaget medfører

imidlertid, at virksomhederne vil

kunne pålægges tillægsskat, selv

om de ikke har haft nogen fordel

ved anvendelse af ordningen, fx

hvis de har haft fremførselsberetti-

gede underskud, der indebærer, at

de ikke har kunnet udnytte de

fremrykkede og forhøjede afskriv-

ninger og kulbrintefradrag. Det

bør sikres, at kun virksomheder,

der haft en fordel af ordningen,

pålægges tillægsskat.

Det bør præciseres, hvad der ind-

går i EBIT i relation til forslagets §

20 G, og det bør navnlig sikres, at

sikringsinstrumenter indgår som et

element i virksomhedernes ear-

ning.

Virksomhedernes interne udgifter,

fx lønudgifter, bør indgå i grundla-

get for afskrivninger og kulbrinte-

fradrag i overensstemmelse med

de gældende regler i kulbrinteskat-

telovens kapitel 2 og 3 A.

FSR rejser spørgsmål om, hvorvidt

det vil være muligt

–

og i givet fald

hvordan

–

at gennemføre forudbe-

talinger i 2025, hvis en plan for ar-

bejdets udførelse først godkendes

efter undergrundsloven i 2026.

Lovforslagets regler om betaling af

tillægsskat er i overensstemmelse

med den politiske aftale, som for-

slaget implementerer. Det er kor-

rekt, at en kulbrinteindvindings-

virksomhed teoretisk vil kunne

blive pålagt at betale tillægsskat

ved anvendelse af det foreslåede

regelsæt, selv om virksomheden

ikke har opnået nogen økonomisk

fordel ved anvendelsen af regelsæt-

tet. Det er derfor valgfrit, om virk-

somhederne vil anvende reglerne

om skattelempelser i et investe-

ringsvindue i det foreslåede kapitel

3 B. Der henvises i øvrigt til kom-

mentarerne til høringssvaret fra

Olie Gas Danmark.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Olie Gas Dan-

mark.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Olie Gas Dan-

mark.

Det fremstår uklart, hvad FSR sig-

ter til, men det bemærkes, at det

beror på parternes aftale, om der

skal gennemføres betalinger for et

driftsmiddel, selv om en plan for

arbejdet endnu ikke er godkendt

efter undergrundsloven.

Side 14 af 28

L 17 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Erhvervsstyrelsens Team

Effektiv Regulering

(TER)

TER vurderer, at lovforslaget

medfører administrative konse-

kvenser under 4 mio. kr. årligt for

erhvervslivet. De bliver derfor ikke

kvantificeret yderligere.

Landbrug og Fødevarer

Afskaffelse af forskudsmoms-

ordningen

Landbrug og Fødevarer finder det

urimeligt, at partierne bag Nord-

søaftalen vælger at afskaffe for-

skudsmomsordningen som led i fi-

nansieringen af skattelempelserne

til Nordsøproducenterne.

Landbrug og Fødevarer anfører, at

afskaffelsen af ordningen vil

ramme eksportvirksomhederne,

der bidrager med eksportindtægter

og arbejdspladser og sikrer over-

skud på betalingsbalancen. Samti-

dig vil afskaffelsen forvride kon-

kurrencen mellem eksporterende

virksomheder og virksomheder

orienteret mod hjemmemarkedet,

da eksport medfører en likviditets-

belastning, fordi virksomhederne

må vente med at få negativ moms

retur, og det netop er dette, der

(delvist) er blevet afbødet af for-

skudsmomsordningen.

Selv om det er korrekt, at for-

skudsmomsen blev indført på et

tidspunkt med væsentlig højere

rente end i dag, ændrer det ikke på,

at virksomhedernes mulighed for

at opnå attraktiv finansiering er

lige så relevant i dag som dengang.

Afskaffelsen af forskudsmomsord-

ningen er et selvstændigt lov-

forslag med selvstændig begrun-

delse, jf. kommentarerne til Dansk

Erhverv og Dansk Industri.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Industri, hvor det forklares,

hvorfor forskudsmoms bør an-

skues som selektiv erhvervsstøtte

til virksomheder med løbende ne-

gative momstilsvar. Der sker en

uhensigtsmæssig favorisering af

disse virksomheder på bekostning

af andre virksomheder, hvorfor

der skabes et forvridningstab.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Industri.

Side 15 af 28

L 17 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Særlig de seneste år har været præ-

get af strammere kreditgivning på

lånemarkedet, og her har forskuds-

momsordningen spillet en vigtig

og meget positiv rolle for en lang

række danske virksomheder.

Landbrug og Fødevarer mener, at

der er risiko for, at Skatteministe-

riet undervurderer de økonomiske

konsekvenser for erhvervslivet,

idet det forekommer meget opti-

mistisk at forvente, at virksomhe-

derne vil kunne opnå finansiering

til renten på 10-årige statsobligati-

oner

–

denne befinder sig i øjeblik-

ket på omkring 0,3 pct. Finansie-

ringsomkostningerne må forventes

at ligge på et væsentligt højere ni-

veau, bl.a. fordi det er marginal fi-

nansiering, dvs. i tillæg til den eksi-

sterende finansiering af virksom-

heden. Nogle virksomheder vil på

grund af i forvejen relativ høj net-

torentebærende gæld set i forhold

til driftsresultatet (”EBITDA”),

have svært ved at opnå attraktive

finansieringsmuligheder. Det er

uklart, om Skatteministeriet har

indregnet de svækkede lånemulig-

heder i vurderingen af de økono-

miske konsekvenser for erhvervsli-

vet.

Landbrug og Fødevarer er af den

opfattelse, at de misbrugsrisici, der

beskrives i forslaget, bør håndteres

på anden vis.

Såfremt det fastholdes at afskaffe

ordningen, anbefaler Landbrug og

Forslaget har virkning fra 2018 og

den anvendte rente på de 10-årige

statsobligationer bygger derfor på

en forventning om den fremtidige

rente. Allerede fra 2018 er renten

forudsat højere end 0,3 pct., og det

er endvidere vurderet, at renten

stiger til et strukturelt niveau frem

mod 2025. Herudover henvises til

kommentaren til Dansk Industri

vedrørende de erhvervsøkonomi-

ske konsekvenser af forslaget.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Industri.

Der henvises til kommentarerne til

Dansk Erhverv og Dansk Industri.

Side 16 af 28

L 17 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Fødevarer, at der gives virksomhe-

derne en længere tidshorisont til at

tilbagebetale lånene.

Olie Gas Danmark

(OGD)

Ændringerne vedr. beskatning

af kulbrintevirksomhed

Overordnede bemærkninger

OGD havde gerne set, at de fore-

slåede ændringer af rammevilkå-

rene var blevet gjort permanente

og udbygget med flere incita-

mentsfremmende tiltag. OGD me-

ner, at en finansiering af yderligere

incitamenter bør være mulig, og at

yderligere incitamenter kan være

selvfinansierende som følge af

yderligere aktivitet og udvikling af

projekter, der ellers ikke ville blive

gennemført.

Skatteministeriet har noteret sig

OGD’s synspunkter om, at æn-

dringerne bør gøres permanente.

Forslaget implementerer imidlertid

en politisk aftale, der ikke ændrer

de skattemæssige rammevilkår for

kulbrintevirksomhederne. Den po-

litiske aftale er baseret på en aner-

kendelse af, at de aktuelt lave olie-

priser kan begrunde midlertidige

incitamenter til investeringer i kul-

brinteindvinding, men det ligger

uden for rammerne for lovforsla-

get at indføre generelle, varige æn-

dringer af de rammevilkår, som

kulbrinteskatteloven opstiller.

Derudover anfører OGD som en

overordnet bemærkning, at de for-

bedrede regler om tredjepartsad-

gang, jf. det særskilte lovforslag

herom, vil skabe en øget sandsyn-

lighed for, at tredjeparter vil fort-

sætte et anlægs drift, selv efter at

de oprindelige ejere er ophørt med

at benytte anlægget og måske helt

er ophørt med at have kulbrinte-

virksomhed. Hvis de oprindelige

ejere ønsker at overdrage anlægget

til f.eks. rettighedshavere, som har

tredjepartsfaciliteter, vil overdra-

gelsen inkludere fremtidige fjernel-

sesomkostninger, som kan over-

stige værdien af anlægget. Det bør

derfor præciseres eller sikres, at de

Skatteministeriet har også på dette

punkt noteret

sig OGD’s overord-

nede synspunkter, men en generel

ændring af de eksisterende regler

som ønsket af OGD ligger uden

for lovforslagets rammer.

Side 17 af 28

L 17 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

oprindelige ejere også i en sådan

situation vil have fradrag for deres

fjernelsesomkostninger, jf. kulbrin-

teskattelovens § 10 A, og vil kunne

få skatteværdien af eventuelle uud-

nyttede underskud udbetalt efter §

20 E, stk. 3, ved endeligt virksom-

hedsophør.

Specifikke bemærkninger

Retstillingen, hvis de nye regler i kulbrin-

teskattelovens kapitel 3 B ikke vælges

–

forslagets § 20 F

OGD finder ikke, at det fremgår

tilstrækkeligt tydeligt, om retstil-

standen ændres for virksomheder,

der vælger at forblive under de ek-

sisterende regler, og OGD opfor-

drer derfor til, at dette præciseres.

Det er valgfrit, om virksomhe-

derne vil anvende reglerne i det fo-

reslåede kapitel 3 B. Virksomhe-

der, der vælger ikke at anvende be-

stemmelserne i det foreslåede kapi-

tel, vil som hidtil skulle beskattes

efter bestemmelserne i lovens ka-

pitel 1, 2, 3 A, 4 og 5. Selv om en

virksomhed vælger ikke at anvende

bestemmelserne i det foreslåede

kapitel 3 B, vil retsstillingen blive

ændret for disse virksomheders

vedkommende på de punkter,

hvor forslaget indeholder ændrin-

ger, som gælder, uanset om kapitel

3 B er valgt eller ej. F.eks. gælder

forslaget om at indføre hjemmel til

beskatning af genvundne afskriv-

ninger alle virksomheder, der er

omfattet af lovens kapitel 2. Disse

konsekvenser af lovforslaget er

søgt yderligere præciseret i be-

mærkningerne til lovforslaget som

fremsat.

Side 18 af 28

L 17 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Vilkårene for, at kulbrinteproducenter

kan anvende skattelempelserne i investe-

ringsvinduet

OGD bemærker, at anvendelses-

området for skattelempelserne i in-

vesteringsvinduet ifølge forslaget

følger anvendelsesområdet for af-

skrivningslovens § 5 C, stk. 1, nr.

3, og at det af bemærkningerne

fremgår, at det skal afgøres efter

skattelovgivningens almindelige

regler, om en betaling skal medreg-

nes til anskaffelsessummen for et

driftsmiddel. Det er efter forslaget

et krav, at anskaffelsen sker i hen-

hold til en plan, der skal godken-

des efter undergrundslovens § 10,

stk. 2 og 3, om planer for indvin-

ding og om væsentlige ændringer

og tilføjelser til sådanne planer. Da

alle omkostninger forbundet med

sådanne planer med stor sandsyn-

lighed er udgifter til nyanskaffelse

eller forbedring, bør alle udgifter

omfattet af de godkendte planer af

hensyn til forudsigelighed omfattes

af de foreslåede regler i kapitel 3 B.

Samtidig ønskes det bekræftet, at

omkostninger til vedligehold, repa-

ration og dekommissionering i

overensstemmelse med gældende

regler kan fratrækkes fuldt ud i det

år, hvori de afholdes.

Den politiske aftale, som lovforsla-

get skal implementere, indebærer

en forhøjelse af satserne for af-

skrivning og kulbrintefradrag for

investeringer i produktionsplat-

forme mv. omfattet af afskriv-

ningslovens § 5 C, stk. 1, nr. 3,

samt en fremrykning fra ibrugtag-

ningstidspunktet til betalingstids-

punktet i relation til, hvornår der

kan påbegyndes afskrivninger og

foretages kulbrintefradrag. Det er

ikke hensigten med lovforslaget at

udvide området for, hvilke udgifter

der kan medregnes til anskaffelses-

summen for de pågældende drifts-

midler, og som dermed også kan

danne grundlag for kulbrintefra-

drag. Det er også efter de nugæl-

dende regler virksomhederne, der i

forbindelse med indkomstopgørel-

sen skal tage stilling til, om kon-

krete udgifter kan medregnes til

anskaffelsessummen for et drifts-

middel omfattet af kulbrinteskatte-

lovens § 8 og dermed kan udløse

kulbrintefradrag. Lovforslaget æn-

drer ikke på gældende regler om,

hvornår fradragsberettigede udgif-

ter, der ikke kan medregnes til an-

skaffelsessummen for driftsmidler

omfattet af afskrivningslovens § 5

C, stk. 1, nr. 3, kan fradrages.

OGD henviser til, at det følger af

en politisk aftale fra 2004

–

genbe-

kræftet ved aftale af 18. september

2015

–

at opstrømsrørledningerne

Den praksis, som OGD henviser

til, vedrører adgangen til at fore-

tage ordinære afskrivninger efter

Side 19 af 28

L 17 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

i Nordsøen skal forblive under

statslig kontrol. Selv om kulbrinte-

virksomhederne ikke ejer og ikke

vil kunne eje opstrømsrørlednin-

ger, vil planer vedrørende indvin-

dingsanlæg mv. og væsentlige æn-

dringer i sådanne planer, der skal

godkendes efter undergrundslo-

vens § 10, stk. 2 og 3, efter om-

stændighederne medtage forbed-

ringer af disse ledninger, og virk-

somhederne kan være nødsaget til

at afholde de udgifter, der er for-

bundet hermed. Efter praksis vil

sådanne udgifter kunne afskrives

efter statsskattelovens § 6, litra a,

og OGD opfordrer til, at det tyde-

liggøres, at omkostninger forbun-

det med statsejede aktiver, hvorpå

ordinære afskrivninger efter gæl-

dende ret synes at være tilladt, an-

ses for omkostninger vedrørende

forbedringer i afskrivningslovens

forstand, således at disse omfattes

af anvendelsesområdet for det fo-

reslåede regelsæt.

De foreslåede regler om forhøjede og frem-

rykkede afskrivninger for visse investe-

ringer

–

forslagets § 20 G

Selv om visse interne udgifter,

f.eks. lønudgifter i forbindelse med

projektering af anlæg efter de nu-

gældende regler kan medregnes til

anskaffelsessummen for driftsmid-

ler omfattet af afskrivningslovens

§ 5 C, stk. 1, nr. 3, kan sådanne in-

terne udgifter efter bemærknin-

gerne til lovforslaget ikke anses for

”betalinger”, som omfattes af de

foreslåede skattelempelser i inve-

steringsvinduet. OGD anser denne

forskel i forhold til de almindelige

afskrivningsregler for ulogisk og

statsskattelovens § 6, litra a. Af-

skrivningslovens regler vedrører

udelukkende afskrivning på akti-

ver, som den skattepligtige selv

ejer. De foreslåede skattelempelser

i et investeringsvindue omfatter

kun afskrivninger efter afskriv-

ningsloven og altså ikke ordinære

afskrivninger efter statsskattelo-

vens § 6, litra a, som de kulbrinte-

skattepligtige virksomheder even-

tuelt vil kunne foretage ved afhol-

delse af udgifter til forbedringer af

statsejede aktiver.

Bemærkningerne til lovforslaget er

ændret, således at det nu fremgår,

at interne udgifter kan omfattes af

de foreslåede skattelempelser i et

investeringsvindue i det omfang,

de kan medregnes til anskaffelses-

summen for driftsmidler omfattet

af afskrivningslovens § 5 C, stk. 1,

nr. 3.

Side 20 af 28

L 17 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ubegrundet og opfordrer til at

dette ændres.

OGD anfører, at det må lægges til

grund, at afskrivningslovens § 5 A

finder tilsvarende anvendelse ved

skrotning (salg til 0 kr.) af et drifts-

middel eller et igangværende ar-

bejde i relation til de nu foreslåede

regler. OGD opfordrer til, at det

præciseres.

Dette er nu præciseret. Der er såle-

des i lovforslaget indsat en udtryk-

kelig bestemmelse (§ 20 G, stk. 4),

hvori det præciseres, at afskriv-

ningslovens § 5 A finder tilsva-

rende anvendelse, når et driftsmid-

del eller et igangværende arbejde

sælges med tab. I bemærkningerne

er det fremhævet, at skrotning af

et igangværende arbejde ikke vil

udløse et fradragsberettiget tab ef-

ter afskrivningslovens § 5 A, da en

skrotning i et sådant tilfælde vil

være udtryk for, at driftsmidlet al-

drig tages i brug, og der vil derfor

heller ikke efter det foreslåede re-

gelsæt kunne afskrives på investe-

ringen.

Genoptagelse når betingelserne for anven-

delsen af skattelempelserne ikke er op-

fyldt

–

forslagets § 20 I

OGD opfordrer til, at det præcise-

res, at konsekvensen af, at betin-

gelserne for anvendelsen af skatte-

lempelserne i kapitel 3 B ikke er

opfyldt, er, at fordelene ved anven-

delsen af reglerne rulles tilbage, og

at reglerne i kapitel 3 A fuldt ud

kan anvendes på anskaffelsessum-

merne for driftsmidler, som om

kapitel 3 B aldrig var blevet til-

valgt.

OGD opfordrer til, at det præcise-

res, at genoptagelsesadgangen

alene vedrører ansættelsen af den

skattepligtige kulbrinteindkomst,

som direkte påvirkes af, at betin-

gelserne for anvendelse af skatte-

lempelserne ikke er opfyldt, og at

OGD’s forståelse kan bekræftes,

og bemærkningerne er søgt yderli-

gere tydeliggjort i denne hen-

seende.

OGD’s forståelse kan bekræftes,

og bemærkningerne er søgt yderli-

gere tydeliggjort i denne hen-

seende.

Side 21 af 28

L 17 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

der ikke er hjemmel til at genop-

tage indkomstår, som allerede er

forældede, hvad angår skattepligtig

indkomst, som ikke vedrører de i

forslagets kapitel 3 B omhandlede

afskrivninger mv.

OGD opfordrer til, at det tydelig-

gøres, at genoptagelse efter forsla-

gets § 20 I indebærer, at den redu-

cerede driftsmiddelsaldo efter af-

skrivningslovens § 5 C, stk. 1, der

anvendes ved opgørelsen af kul-

brinteindkomsten efter kapitel 3 A,

jf. forslaget til § 20 G, stk. 2, korri-

geres.

En genoptagelse efter forslagets §

20 I vil ikke, som OGD tilsynela-

dende forudsætter, nødvendigvis

medføre, at der skal ske en korrek-

tion af den driftsmiddelsaldo efter

afskrivningslovens § 5 C, stk. 1,

der anvendes ved opgørelsen af

kulbrinteindkomsten efter kapitel

3 A. Hvis genoptagelsen fx skyl-

des, at betingelserne for at påbe-

gynde afskrivninger på et drifts-

middel ikke er opfyldt senest i

2026, vil anskaffelsessummen for

driftsmidlet ikke være tilført drifts-

middelsaldoen efter afskrivningslo-

vens § 5 C, stk. 1, og der vil derfor

ikke være behov for nogen genop-

tagelse heraf. Det følger i øvrigt af

bestemmelsen, at der skal ske en

genoptagelse i relation til drifts-

middelsaldoen efter afskrivningslo-

vens § 5 C, stk. 1, såfremt denne

driftsmiddelsaldo direkte påvirkes

af, at betingelserne for anvendelse

af skattelempelserne i investerings-

vinduet ikke er opfyldt.

Tillægsskatten efter forslagets § 20 J

Efter forslaget afhænger forpligtel-

sen til at betale tillægsskat kun af

olieprisniveauet i en vis periode,

og virksomheder, der har valgt

ordningen, vil derfor kunne risi-

kere at skulle betale tillægsskat,

selv om de har negativ kulbrinte-

skattepligtig indkomst og derfor

Reglerne om tillægsskatten er i

overensstemmelse med den politi-

ske aftale, som lovforslaget imple-

menterer. Investeringsvinduet skal

således ses i lyset af de nuværende

lave oliepriser, hvorfor det må an-

ses for naturligt, at lempelsen ikke

gives, såfremt olieprisen måtte ud-

Side 22 af 28

L 17 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ikke har opnået den fulde økono-

miske fordel ved at anvende ord-

ningen. Og virksomhederne vil

også risikere at skulle betale til-

lægsskat, selv om de driftsmidler,

som ordningen i forslagets kapitel

3 B er anvendt på, endnu ikke er

taget i brug og derfor endnu ikke

har genereret indtægter. OGD op-

fordrer til, at dette ændres, således

at forpligtelsen til at betale tillægs-

skat udskydes, indtil den skatte-

pligtige opnår en positiv skatteplig-

tig indkomst, og indtil driftsmidler

er taget i brug.

vikle sig mere positivt end forud-

sat. Det bemærkes desuden, at det

følger af den politiske aftale, at der

kan indtræde en forpligtelse til at

betale tillægsskat, selv om en virk-

somhed ikke har haft positiv kul-

brinteindkomst og derfor ikke har

opnået den fulde økonomiske for-

del ved at anvende ordningen.

Virksomhedernes tillægsskatte-

konti, der udgør den maksimale til-

lægsskat, som hver enkelt virksom-

hed kan afkræves, er baseret på en

forudsætning om, at virksomhe-

derne kan udnytte ordningen, dvs.

at de har positiv kulbrinteind-

komst. Det er derfor gjort valgfrit,

om virksomhederne vil anvende

den særlige ordning eller ej. Hvad

angår tidspunktet for ibrugtagning

af de investeringer, som gennem-

føres med de skattemæssige lem-

pelser, bemærkes det, at der tidligst

vil kunne opkræves tillægsskat for

indkomståret 2022. Skattelempel-

serne vil også kunne anvendes til

at nedbringe den skattepligtige kul-

brinteindkomst fra allerede fore-

tagne investeringer, og det vurde-

res derfor ikke, at forpligtelsen til

at betale tillægsskat bør udskydes

yderligere.

Lovforslaget er ændret, således at

lovforslaget fuldt ud imødekom-

mer

OGD’s synspunkter og be-

grundelsen herfor.

OGD påpeger, at lovforslaget in-

debærer, at tillægsskat skal betales

på grundlag af den skattepligtige

indkomst efter fradrag af finan-

sielle indtægter og udgifter. Fradra-

get for finansielle indtægter og ud-

gifter synes at omfatte valutakurs-

gevinster og

–tab

på varekreditorer

og varedebitorer samt terminskon-

trakter, der udelukkende skal sikre

Side 23 af 28

L 17 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

virksomhederne i relation til drifts-

indtægter og -udgifter (hedging).

Denne form for finansielle gevin-

ster og tab har imidlertid direkte

betydning for

–

og afspejler derfor

–

den reelle omsætning, som virk-

somhederne oppebærer. Udeladel-

sen af finansielle indtægter og ud-

gifter har til formål at forhindre, at

virksomhedernes konkrete finan-

sieringsforhold påvirker forpligtel-

sen til at betale tillægsskat, men de

nævnte gevinster og tab vedrører

driften og ikke finansieringen af

virksomhederne. OGD påpeger, at

selv om der ikke findes et skatte-

retligt EBIT-begreb, anerkendes

det dog også i den såkaldte EBIT-

regel i selskabsskattelovens § 11 C,

at gevinster og tab af den omhand-

lede type vedrører driften og ikke

finansieringen af virksomhederne.

OGD opfordrer derfor til, at de

omhandlede gevinster og tab ikke

anses for finansielle indtægter og

udgifter, som der skal bortses fra

ved opgørelsen af det grundlag,

som tillægsskatten skal betales af.

OGD er af den opfattelse, at § 20

J, stk. 5, hvorefter kulbrinteskatte-

pligtige virksomheder efter an-

modning skal udlevere oplysninger

om bl.a. virksomhedernes priser til

Danmarks Statistik, må anses for

vidtgående og for at vedrøre sær-

deles følsomme oplysninger. Det

er ifølge OGD reelt kun, hvis

Brent Dated ikke længere er den

relevante referencepris, at sådanne

oplysninger vil være relevante, og

den foreslåede oplysningspligt bør

derfor begrænses, så den kun skal

Hvis Danmarks Statistik skal have

mulighed for løbende at vurdere,

om Brent Dated er en relevant re-

ferencepris, vil Danmarks Statistik

have behov for at kunne indhente

oplysninger fra de kulbrintebrinte-

skattepligtige virksomheder, også

før Brent Dated referenceprisen

evt. ophører, og før det i givet fald

kan fastslås, at den ikke længere er

den relevante referencepris. Dette

er baggrunden for den foreslåede

regel. Der findes derfor ikke

grundlag for at ændre lovforslaget

Side 24 af 28

L 17 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

gælde, hvis Brent Dated reference-

prisen ophører eller ikke længere

kan anses for den relevante refe-

rencepris.

på dette punkt. Det er dog i be-

mærkningerne til det fremsatte

lovforslag fremhævet, at Dan-

marks Statistik kun bør anvende

denne hjemmel til indhentelse af

oplysninger, der anses for nødven-

dige, og at der derfor heller ikke

bør indhentes virksomhedsføl-

somme oplysninger om konkrete

handler, hvis aggregerede og/eller

anonymiserede oplysninger må an-

ses for tilstrækkelige, for at Dan-

marks Statistisk kan vurdere, om

Brent Dated (fortsat) bør anven-

des som den relevante reference-

pris. I tilknytning hertil bemærkes

desuden, at Danmarks Statistisk

generelt har adgang til at indhente

virksomhedsfølsomme oplysninger

om bl.a. priser og omsætning, og

Danmarks Statistik har en generel

databeskyttelsespolitik, som sikrer,

at denne form for oplysninger be-

handles under fuld respekt af deres

følsomme karakter.

Opgørelsen af tillægsskattekontoen - for-

slagets § 20 K

OGD bemærker, at tillægsskatte-

kontoen forrentes med 4,5 pct. per

år, men det bør præciseres, at dette

reelt blot er udtryk for en indekse-

ring af det maksimale beløb, der

vil kunne opkræves i tillægsskat fra

den pågældende virksomhed, og at

der derfor ikke er tale om en rente,

som nødvendigvis skal betales.

Det bør samtidig præciseres, at der

derfor heller ikke er tale om, at

rentetilskrivningerne er fradragsbe-

rettigede.

OGD’s forståelse af reglerne er

korrekt, og bemærkningerne til det

fremsatte lovforslag er præciseret

med henblik på at tydeliggøre, at

den omhandlede forrentning ikke

er udtryk for fradragsberettigede

rentebeløb, som udgør en del af en

gæld, som virksomhederne nød-

vendigvis skal betale.

Side 25 af 28

L 17 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Solidarisk hæftelse for overdrageren i re-

lation til betaling af tillægsskat ved over-

dragelse af rettigheder til indvinding

Ifølge lovforslaget hæfter overdra-

geren af rettigheder til indvinding

solidarisk for erhververens betaling

af tillægsskat for så vidt angår den

overdragne tillægsskattekonto, dvs.

den del af tillægsskattekontoen,

der kan henføres til betalinger på

overdragne driftsmidler eller

igangværende arbejder. Hæftelsen

vedrører også senere overdragel-

ser, som den oprindelige overdra-

ger slet ikke har indflydelse på.

Desuden er hæftelsen begrænset,

således at den maksimalt kan ud-

gøre det beløb, som erhververens

–

eller en senere erhververs

–

til-

lægsskattekonto er nedbragt til.

OGD anser en sådan solidarisk

hæftelse for ubegrundet, da staten

skal godkende en overdragelse, jf.

undergrundslovens § 29, og idet

staten i den forbindelse skal vur-

dere, om erhververen har den for-

nødne finansielle kapacitet. Den

står ifølge OGD heller ikke mål

med den risiko, som staten er ud-

sat for. Hæftelsesbegrænsningen

kan i øvrigt ikke anses for praktisa-

bel, da den oprindelige overdrager

ikke vil have kendskab til erhver-

verens og senere erhververes po-

tentielle saldi på deres tillægsskat-

tekonti i fremtiden. Dette vil

kunne begrænse omsætteligheden

af indvindingsvirksomhed. OGD

opfordrer derfor til, at kravet om

solidarisk hæftelse opgives, eller at

det dog begrænses, således at hæf-

telsen kun vil kunne gøres gæl-

dende, såfremt staten har udtømt

Det vurderes, at en solidarisk hæf-

telse som den foreslåede er nød-

vendig for at sikre statens krav på

eventuel betaling af tillægsskat,

hvis indvindingsvirksomhed over-

drages. Det er ikke muligt ved

udøvelse af godkendelsesbeføjel-

sen efter undergrundsloven at vur-

dere, om erhververen af rettighe-

derne på et senere tidspunkt vil

kunne honorere en eventuel for-

pligtelse til betaling af tillægsskat.

Det dog er i bemærkningerne til

lovforslaget tydeliggjort, at et krav

mod overdrageren først kan rejses,

når erhververen af indvindings-

virksomheden ikke rettidigt har

betalt tillægsskat. Hvad angår over-

dragerens hæftelse for tillægsskat-

tekontoen, hvis den overdragne

konto senere nedbringes, evt. efter

en videreoverdragelse af aktivite-

terne, bemærkes det, at parterne i

en overdragelsesaftale vil kunne af-

tale, i hvilket omfang overdrageren

har krav på oplysninger (evt. ved

direkte henvendelse til SKAT) om

udviklingen i relation til erhverve-

rens/senere erhververes tillægs-

skattekonti. Der vurderes derfor

ikke at være grundlag for at ændre

på de foreslåede regler på dette

punkt.

Side 26 af 28

L 17 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

sine muligheder for at gøre kravet

gældende mod erhververen.

Genvundne afskrivninger og overdragelse

af tillægsskattekonto

OGD bemærker, at det er en kon-

sekvens af forslagets bestemmelse

om beskatning af genvundne af-

skrivninger, at der sker beskatning

af både genvundne afskrivninger

og en potentiel avance. Derudover

følger det af forslagets § 20 K, stk.

2, at beskatning af genvundne af-

skrivninger medfører en nedskriv-

ning af tillægsskattesaldoen. Såle-

des som forslaget er udformet, vil

der imidlertid kunne være forskel

på, om genvundne afskrivninger

konstateres i forbindelse med en

afståelse af et enkeltaktiv eller i

forbindelse med overdragelse af

rettigheder til indvinding. I sidst-

nævnte tilfælde fører forslaget til,

at erhververen overtager en større

tillægsskattekonto end den tillægs-

skattekonto, som overdrageren

fritgøres fra. OGD opfordrer der-

for til, at forslaget ændres, således

at den overtagne tillægsskattekonto

reduceres, eller således at beskat-

ningen maksimeres til de fratrukne

afskrivninger. Endvidere bør det

efter OGD’s opfattelse præciseres,

at den samlede tilbagebetalingsfor-

pligtelse ikke påvirkes af, om der

sker overdragelse af indvindings-

virksomhed.

Tvangsbøder ved manglende opfyldelse af

oplysningspligter

OGD anser det for unødvendigt

og uproportionalt, at kulbrintevirk-

somhederne i medfør af forslagets

Det er korrekt, at lovforslaget,

som blev sendt i høring, ved be-

skatning af genvundne afskrivnin-

ger i forbindelse med overdragelse

af indvindingsvirksomhed potenti-

elt kunne føre til en situation, hvor

erhververen ville overtage en til-

lægsskattekonto, som var større

end den tillægsskattekonto, som

overdrageren blev frigjort fra.

Dette var utilsigtet, og lovforsla-

gets § 20 L., stk. 1, 2. pkt., er på

den baggrund justeret i overens-

stemmelse med

OGD’s synspunk-

ter.

De omhandlede oplysninger skal

alle afgives inden for fristen for

indsendelse af rettidig selvangi-

Side 27 af 28

L 17 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

§ 2, nr.6 (ændringer af kulbrinte-

opkrævningslovens § 9) vil kunne

pålægges tvangsbøder ved mang-

lende opfyldelse af de meget om-

fattende oplysningspligter, som ef-

ter forslaget skal påhvile virksom-

heder, der vælger at anvende de

foreslåede regler i kapitel 3 B.

OGD fremhæver i den forbin-

delse, at oplysningspligterne ikke

vedrører selve skattebetalingen.

Det er heller ikke klart, hvilket frist

der vil blive meddelt med henblik

på at opfylde oplysningspligterne,

ligesom størrelsen af de mulige

tvangsbøder ikke er anført. OGD

opfordrer derfor til, at behovet for

bestemmelsen om tvangsbøder

genovervejes, og at størrelsen af

bøderne under alle omstændighe-

der præciseres

–

subsidiært hvilke

hensyn de skal fastsættes efter

–

at det også præciseres, at bøder

alene kan pålægges efter udløbet af

en rimelig frist.

velse. Det er helt i overensstem-

melse med sædvanlig lovgivnings-

praksis, at der kan pålægges

tvangsbøder, hvis disse oplysnings-

pligter ikke efterleves inden for

den fastsatte frist. Efter praksis

sendes der

–

også selv om fristen

for afgivelse af oplysningerne alle-

rede er overskredet

–

en rykker,

før der pålægges tvangsbøder med

henblik på at sikre, at oplysnin-

gerne indleveres. Det er uddybet i

bemærkningerne til lovforslaget, at

fristen anført i denne rykker skal

være fastsat således, at virksomhe-

derne har en reel mulighed for at

indsende oplysningerne inden

tvangsbøder pålægges. Det er også

i bemærkningerne uddybet, hvilke

hensyn der skal varetages ved fast-

sættelsen af størrelsen af de daglige

tvangsbøder.

Side 28 af 28