Vedr.: Høringsudkast til lovforslag om ændring af miljøbeskyttelsesloven (Indfasning af kvælstof til
akvakultur)
4. januar 2018
Tak for høringsudkast, hvortil vi har følgende bemærkninger.
Vi finder, at udkastet overordnet udmønter de politiske intentioner i Landbrugs‐ og Fødevarepakken og
vækstplanen for akvakultur. Vi er derfor generelt tilfredse med høringsudkastet. Vi finder det særlig
positivt, at der vil blive fastsat regler om, at godkendelsesmyndigheden skal lægge ministerens afgørelse
til grund ved udformning af vilkår om maksimal udledning af kvælstof i miljøgodkendelsen og, at der
påtænkes fastsat regler om, at Miljøstyrelsens afgørelse om tilladelse til godkendelsesmyndigheden om
brug af kvælstofpuljerne ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.
Vi har herudover følgende konkrete bemærkninger til høringsudkastet.
3.1.1. Miljøbeskyttelsesloven – regulering af dambrug og havbrug
I afsnittet gives en beskrivelse af de forskellige dambrugstyper jf. bilag 2 til godkendelsesbekendtgørelsen.
Vi savner en beskrivelse af RAS anlæg. De minder dels om FREA anlæg i forhold til indretning og drift og
dels om ”dambrug”, fordi RAS anlæg (efter vores ”definition”) har direkte udledning til vandmiljøet. Det
bemærkes, at RAS anlæg kan være baseret på såvel indtag af ferskvand som saltvand. Derfor anbefaler vi i
forhold til listeindplacering, at RAS anlæg medtages under både listepunkt I 201 (saltvand) og listepunkt I
202 (ferskvand). Det underbygges med, at der er særlige godkendelsesforhold for FREA anlæg, fordi de
ikke har direkte udledning til vandmiljøet.
I forhold til lovforslaget er det mere relevant at inddele dambrug efter deres ”miljø‐ og
ressourceeffektivitet”. Dette forhold gennemgås nærmere i afsnit 3.1.2.
3.1.1.3. Forholdet til anden relevant regulering
Det fremgår heraf, at der ikke kan meddeles godkendelse, hvis et dambrug eller havbrug ”vil skade et
Natura 2000‐område”. Dette er en overimplementering. Det fremgår af habitatdirektivets artikel 6.3, at
der kun kan gives tilladelse, hvis projektet ikke har skadelige virkninger for den omhandlede ”lokalitets
integritet”. Dette er ikke det samme som en nul‐skade, men indebærer tværtimod, at det skal
dokumenteres, at det er uden rimelig tvivl, at en lokalitets integritet ikke skades.