Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 168:

Forslag til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse. (Nye muligheder for friluftsreklamer i det åbne land).

Af miljø- og fødevareministeren (Esben Lunde Larsen).

(Fremsættelse 28.02.2018).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Simon Kollerup, Socialdemokratiet.

Vi behandler her et lovforslag, som ændrer på naturbeskyttelsesloven med det formål at give nye muligheder for friluftsreklamer i det åbne land. I forbindelse med at vi moderniserede planloven, besluttede aftalepartierne at igangsætte et tværministerielt serviceeftersyn – intet mindre – af reglerne for skiltning i det åbne land. På baggrund af anbefalingerne fra det serviceeftersyn har vi i aftalekredsen drøftet, hvordan vi bedst kan understøtte mulighederne for udvikling i landdistrikterne. Lovforslaget, som vi behandler nu, er en udmøntning af det arbejde.

Som aftaleparti bag planlovsaftalen bakker Socialdemokratiet op om lovforslaget. Formålet med de nye regler er i begrænset omfang at gøre det lettere for lokale erhverv og turistmål at tiltrække besøgende. Dermed er det vores forhåbning, at forslaget vil understøtte mulighederne for udvikling i landdistrikterne. Det har samtidig været helt afgørende for os, at lovforslaget ikke ændrer på naturbeskyttelseslovens formål. Lovforslaget giver flere muligheder for at opsætte skilte, men loven fremhæver også, at det skal ske under hensynet til det omkringliggende landskab. Naturhensynet vejer altså fortsat tungt i loven, og det er centralt for os i Socialdemokratiet.

Vi mener, at lovforslaget har en god balance mellem på den ene side at sikre hensynet til naturen og landskabet og på den anden side at understøtte mulighederne for vækst og udvikling i landdistrikterne. Som aftalepart ser vi selvfølgelig frem til, at vi får indflydelse på udarbejdelsen af den bekendtgørelse, som skal fastlægge kravene til placering og udformning af skiltene i det åbne land. Det er vigtigt for os, at vi så vidt muligt begrænser den landskabelige påvirkning, for som jeg sagde før, er hensynet til naturen og landskabet vigtigt for os. Med de ord støtter Socialdemokratiet lovforslaget.

Der er et par enkelte korte bemærkninger. Først er det fru Ida Auken.

Tak for det, og tak for en god tale. Jeg tror også, at Socialdemokratiet har gjort rigtig meget, og hvad de kunne, for at passe på naturen. Jeg vil bare spørge ordføreren om noget. For vi er jo enige om, at de små skilte ved små fødevareproducenter og sådan noget skal kunne være der, men hvor store må sådan nogle skilte være? Altså, fra hvor lang afstand synes ordføreren man må kunne se sådan nogle skilte? Skal vi f.eks. også give plads til sådan nogle store billboards ude i det åbne land?

Ordføreren.

Man skal selvfølgelig altid passe på at sikre den rigtige balance. Jeg tror, at man, hvis man har kørt på sådan nogle østeuropæiske motorveje, i hvert fald har set eksempler på, hvordan tingene ikke skal gøres. Vi skal finde en balance, hvor det ikke sander til, heller ikke i forhold til mulighederne for en lille kro eller en lille festival i byen for at kunne skilte for den begivenhed, der er der, men, som jeg siger, samtidig passe på naturhensynet. Kvadratmeterne og centimeterne på skiltene vil jeg ikke stå her og kloge mig på som aftalepart, hvor jeg også kan bekræfte over for ordføreren, at vi i Socialdemokratiet har gjort rigtig meget for at sikre at have styr på rækkevidden i det her. Så forventer vi selvfølgelig også, at vi er med til at se på de nærmere detaljer i bekendtgørelsen, når den skal laves.

Fru Ida Auken.

Tak for det. For hvis det i udvalgsarbejdet kommer frem, at det viser sig at kunne være ret store skilte, der faktisk ligner polske billboards, som man nu giver tilladelse til – hvor man så bare kan sige, at det bliver en eller anden lidt, hvad skal man sige, sjusset afgørelse, om det her skader naturen eller ej – kan der jo være ret store uenigheder om, om det er smukt eller ej. Hvis det viser sig, at det er ret store skilte, der kan ses fra meget lang afstand, vil Socialdemokratiet så være med på, at man måske filer lidt ved balancen i det her forslag? Så tror jeg måske også at flere partier vil kunne være med og støtte det.

Ordføreren.

Jeg synes altid, det er godt med et grundigt udvalgsarbejde, og det skal vi selvfølgelig lave. Jeg må også bare sige, at vi har deltaget i et forarbejde, også som aftalepart bag aftalen, som gør, at vi føler os trygge ved det lovforslag, der er fremsat. Det er klart, at vi også følger det udvalgsarbejde, der kommer til at ske, og så ser vi, som jeg siger – jeg tror, det nu er for tredje gang – også frem til at være en del af udmøntningen i bekendtgørelsen. Så vi vil selvfølgelig nøje følge med i, hvad for nogle svar der kommer.

Så er det fru Maria Reumert Gjerding.

Jeg vil egentlig gerne lidt i forlængelse af det, fru Ida Auken sagde, bede ordføreren præcisere, hvad der skal forstås ved et mindre skilt. Altså, når man har været en del af forarbejdet til det her lovforslag, må man vel også have gjort sig nogle tanker om, hvad det er, vi giver tilladelse til her. For det er jo det, der er fuldstændig afgørende, altså at vi har styr på, hvor store de her skilte skal være. Så ifølge den formulering, der står i lovforslaget, hvad er så ordførerens definition på et mindre skilt?

Ordføreren.

Jeg må jo sige, at jeg synes, at lovforslaget ret tydeligt definerer, hvad mulighederne her er. Det drejer sig bl.a. om at give tilladelse til, at lokale virksomheder – det kunne, som jeg sagde, være en kro eller en butik i nogle mindre byer – kan få lov at opsætte et skilt inden for 30 m fra bygrænsen, som fortæller, hvor virksomheden ligger henne i byen, og det kunne være lejlighedsskilte om, at man har et åben gård-arrangement eller en musikfestival. Jeg mener – og det mener vi altid i Socialdemokratiet, når vi taler om den her balance mellem at kunne fremme udviklingshensynet i landdistrikterne over for de landskabelige hensyn og naturhensyn – at rækkevidden er vigtig at have på plads. Det mener vi den er med lovforslaget, men det er klart, at kommer der nu et eller andet frem med, at det er sådan nogle blinkende lamper på en meget, meget stor plakat, altså flere meter gange flere meter, der skal stå permanent uden for Sønder Bøvling, så kan det da godt være, at vi vil kigge på det igen. Men jeg mener faktisk, at den balance, der er fundet i selve lovforslaget, både i ordene og bemærkningerne og også i de forarbejder, vi har deltaget i, betrygger os i at kunne stemme for lovforslaget og betrygger os i at kunne deltage i det bekendtgørelsesarbejde, der skal være efterfølgende.

Fru Maria Reumert Gjerding.

Men sådan som jeg forstår lovforslaget, åbner man også op for, at der skal være skilte der, hvor der er spredt bebyggelse eller bare en form for bebyggelse i det åbne land, så vi kommer jo et stykke uden for byerne her. Skal jeg forstå det sådan, at hvis vi er ude i et skilt, der er et par meter gange et par meter, så vil Socialdemokratiet ikke være med? For jeg synes netop, at størrelsen på de her skilte er ekstremt væsentlig, og hvor langt uden for byerne kan vi egentlig nu se skilte? For det handler jo netop ikke kun om, at man kan fortælle, at her kan du komme ind og købe lokalt producerede råvarer hos en lokal landmand, eller at man har et loppemarked. Det handler jo også om reklamer, altså reklamer for alle mulige aktiviteter, der er i området.

Tak. Så er det ordføreren. Værsgo.

Tak for det. Jeg tror egentlig ikke, det giver ret meget mening, det gør det i hvert fald ikke for mig, at stå og mejsle fast – jeg kan godt høre, at det er forsøget, og fred være med det – og sige, at så må det kun være 1,87 m på den ene led og 3,5 m på den anden eller 35 cm, eller hvad det er. Det giver jo sig selv. Når man f.eks. gerne vil sælge en erhvervsgrund og vil vise, at her er der en erhvervsgrund til salg, så skal det selvfølgelig også kunne ses, at der er en erhvervsgrund til salg, ikke? Altså, det, det handler om, er proportionerne i det her forslag, og jeg mener ikke, at der i den måde, lovforslaget er lavet på, er noget, der får mine alarmklokker til at ringe. Når bekendtgørelsen kommer, glæder vi os til at se på den.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre til fru Pia Adelsteen, Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Som det blev nævnt, er det her en udmøntning af aftalen om »Vækst og udvikling i hele Danmark«, og det har faktisk været et ønske fra Dansk Folkeparti, at man kunne få lov til at sætte flere skilte op ude på landet. Det er jo selvfølgelig ikke et spørgsmål om, at man skal plastre det hele til, men et spørgsmål om, at man altså også skal have en udvikling i landdistrikterne, hvor man kan reklamere for sine varer og for arrangementer, der er der, og derfor støtter vi selvfølgelig varmt op om det.

Vi er glade for, at man nu kan få lov til – i modsætning til tidligere – at lave lejlighedsskilte, hvor man siger, at her er der salg af juletræer, her er der salg af frugt og grønt, der kan være et åben gård-arrangement, der kan være musikfestivaler, at der laves stegt flæsk og persillesovs på en kro ude på landet, eller hvad det måtte være. Jeg synes, det er rigtig, rigtig godt at man også kan få mulighed for ude i landdistrikterne at gøre reklame for sine produkter og sine ydelser. Så vi støtter varmt op om forslaget.

Tak til fru Pia Adelsteen. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det hr. Erling Bonnesen, Venstre.

Tak for det. Vi førstebehandler i dag lovforslag nr. L 168, som giver bedre muligheder for skiltning i det åbne land. Endvidere foreslås det at forenkle og modernisere lovteksten samt at udvide miljø- og fødevareministerens bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler for skiltning i det åbne land. Formålet med lovforslaget er at forbedre mulighederne for, at borgere, virksomheder og offentlige myndigheder kan opsætte skilte, der reklamerer for lokale attraktioner, virksomheder og arrangementer. Dermed bliver det lettere at finde vej til lokale erhverv og turistmål og lettere for lokale erhverv og turistmål at tiltrække besøgende, hvilket understøtter udvikling og vækst i landdistrikterne.

Skiltning i det åbne land er i dag som bekendt forbudt, dog med visse undtagelser, og i Venstre mener vi, at den nuværende lovgivning er for stram. Vi ønsker en mere liberal tilgang, uden at vi generelt så at sige åbner for det vilde vesten, for sådan skal det selvfølgelig ikke være med skiltning. Men vi skal finde balancen og den sunde fornuft i det. Danske landeveje skal ikke være skilteskove, som vi har set det i en række andre lande.

Således giver det god mening at give mulighed for at reklamere for lokale arrangementer, byfester, danske jordbær, loppemarkeder osv., uden at man, kan vi sige, kommer i konflikt med loven, bare fordi man gerne vil være med til at sætte lokale aktiviteter i gang. Med lovforslaget håber vi at endnu flere lokale og turister vil benytte sig af de mange tilbud og virksomheder, som eksisterer i de små lokalsamfund, og at endnu flere turister og danskere vil få øje på glæden ved de forskellige aktiviteter og tilbud lokalt, når de kommer rundt. Vi mener, at lovforslaget understøtter vækst og udvikling i landdistrikterne, så vi får et Danmark i endnu bedre balance, og derfor støtter Venstre selvfølgelig også lovforslaget. Tak.

Der er en kort bemærkning fra fru Maria Reumert Gjerding.

Tak for det. Er ordføreren ikke enig med mig i, at en af de helt store værdier i det danske landskab netop er, at det er åbent, at det er frit for reklameskilte? Det kan vi netop takke naturbeskyttelsesloven for, fordi den har så restriktive regler netop for opsætning af reklamer i det åbne land. Bekymrer det ikke ordføreren, hvis det her lovforslag nu åbner op for netop reklamer i det danske landskab, at man, når man kører ude i det danske landskab, hvor man netop kan se så smukke landskabselementer, som er meget unikke for vores land, skal til at glo på burgerreklamer og reklamer for autoværksteder og alt muligt andet?

Ordføreren.

Selvfølgelig skal vi passe på vores natur og miljø og gode landdistrikter. Det tror jeg ikke der er nogen som helst af dem, der bakker op om det her lovforslag, der er det mindste i tvivl om. Samtidig giver det også god mening, at man kan reklamere – som jeg også har markeret i min ordførertale, og som også de ordførere, der kom før mig, har gjort – og på fornuftig vis gøre opmærksom på de aktiviteter, der er, og det ødelægger set med mine øjne ikke den flotte fremtoning, som landdistrikterne har. Det er selvfølgelig en afbalancering og et spørgsmål om sund fornuft, og det er da udmærket, hvis ordføreren har nogle spørgsmål og nogle bekymringer. Så lad os få det afklaret i forbindelse med den kommende udvalgsbehandling.

Fru Maria Reumert Gjerding.

Så ordføreren mener ikke, at skilte i det åbne land, der reklamerer for alt muligt, kan skæmme landskabet? Det forstår jeg simpelt hen ikke. Jeg er fuldstændig enig i, at små skilte – f.eks. hvor der er en landmand, der gerne vil sælge lokalt producerede råvarer – eller lejlighedsskilte for loppemarkeder eller sportsarrangementer, der kan understøtte de lokale aktiviteter, er fint nok. Men reklameskilte i det åbne land – hvordan kan det være ordførerens holdning, at det ikke kan opfattes som skæmmende af mennesker, der besøger Danmark, eller mennesker, der selv bor her?

Ordføreren.

Jeg er helt med på, at i Enhedslistens optik er alting dramatisk. Men jeg prøver også at markere: Lad os nu få den sunde fornuft ind i det her. Det, som jeg tror de fleste andre ordførere, der har været før mig, og også jeg signalerer med det her, er, at det jo sådan er passende skilte, så når man kommer kørende forbi i sin bil, kan man lige se, at på lørdag er der loppemarked, eller der kan være forskellige andre aktiviteter. Der er jo heller ikke nogen lokale foreninger eller andre, der ønsker at skæmme de områder, de selv bor i og er med til at prøve at skabe aktiviteter i. Så jeg er helt rolig ved, at man nok skal finde den sunde balance i det her. Og jeg har også markeret i min ordførertale, at det her ikke giver en kæmpe skilteskov.

Så er det fru Trine Torp.

Tak for det. Så vil jeg bare gerne høre, om ordføreren vil begrænse det til loppemarkeder, den lille gårdbutik og den lille lokale hyggelige virksomhed, eller om ordføreren også vil give mulighed for, at McDonald's kan stille et stort skilt op, fordi der er en McDonald's, når man når 20 km længere frem, eller andre? Vil ordføreren være med til at begrænse det til, at det kun handler om lokale aktiviteter og lokale butikker?

Ordføreren.

Vi støtter lovforslaget, fuldstændig som det ligger. De bekymringer, nogen ordførere kan have i forbindelse med behandlingen af det her, er de velkomne til at få afklaret i udvalgsbehandlingen. Vi har ingen problemer med lovforslaget, som det ligger.

Fru Trine Torp.

Så ordføreren vil gerne have et stort McDonald's-skilt ude i det åbne land?

Ordføreren.

Jeg har markeret, at vi støtter lovforslaget, som det ligger her, og det er jo at finde den der sunde naturlige tilgang til det. Jeg skal ikke stå her og gøre mig til dommer over tilladelse til de enkelte skilte, da vi ikke har administrationen her. Men vi støtter lovforslaget og dermed rammerne, og hvis der mangler nogle afklaringer i den forbindelse i forhold til et McDonald's-skilt, så lad os da få det afklaret i forbindelse med udvalgsbehandlingen.

Fru Ida Auken.

Det er ikke så let at få et helt klart svar ud af ordføreren, men det er da godt at høre, at der også hos Venstres ordfører er en bekymring, med hensyn til hvor stort sådan et skilt må være. Hvis et mindre skilt viser sig at kunne være et skilt på 10 gange 10 m, er det så noget, som ordføreren synes vi godt kan have i vores land? Synes ordføreren, at sådan et stort skilt kan der godt være i det åbne land, eller er vi så gået ud over, hvad der betegnes som et mindre skilt? Det er bare lige for at høre, hvor den øvre grænse går.

Ordføreren.

Som jeg også allerede har svaret og markeret, synes jeg, det er fint, at de bekymringer, som jeg kan forstå at også den radikale ordfører har, får vi afklaret i udvalgsbehandlingen. Venstre står generelt bag det lovforslag, som ligger, og vi skal ikke stå her i Folketingssalen og udøve administration.

Fru Ida Auken.

Jeg ved godt, at det ikke er det letteste i verden at få et klart svar ud af hr. Erling Bonnesen. Nu har jeg to gange inden for de sidste 2 uger i min radio hørt journalister, der måtte opgive at få et klart svar ud af hr. Erling Bonnesen, så det forventer jeg måske heller ikke at jeg kan få. Men bare svar ja eller nej: Vil et skilt på 10 gange 10 m være for stort for hr. Erling Bonnesen?

Ordføreren.

Jamen som jeg klart har markeret – og det er da et meget klart svar – står vi fuldstændig bag det lovforslag, som ligger her. Så kan jeg forstå, at den radikale ordfører har nogle bekymringer, og det har vi en udvalgsbehandling til at afklare. Det er da udmærket.

Tak til ordføreren. Så går vi videre til fru Maria Reumert Gjerding, Enhedslisten.

I Enhedslisten synes vi, at der er både gode og dårlige ting i det her lovforslag. Vi synes, det er rigtig positivt, at lovforslaget giver mulighed for opsætning af skilte om f.eks. salg af frugt og grønt, blomster, juletræer, pyntegrønt osv. Vi synes, det er rigtig godt, at man, hvis man bor på landet eller kører en tur på landet, så kan køre ind til den lokale landmand og f.eks. købe noget lokalt produceret mad. Vi synes også, at det er godt, hvis lovforslaget gør det muligt at få flere folk med til f.eks. loppemarkeder eller sportsarrangementer. Så mindre skilte, der kan støtte op om det lokale liv og de lokale landmænd eller hobbyproducenter, går vi ind for.

Til gengæld synes vi, det er enormt foruroligende, at lovforslaget gør det muligt at skilte længere uden for bygrænsen. Vi kan takke naturbeskyttelseslovens strikse forbud mod reklamer i det åbne land for det åbne danske landskab med smukke landskabselementer uden skæmmende reklameskilte. Vi er derfor bekymrede for, hvad dette lovforslag åbner op for af muligheder for reklamer. Vi er bekymrede for, at vi ender med store burgerskilte, der reklamerer for restauranter eller burgerkæder, skilte, der reklamerer for automekanikere, osv. Vi er meget stærkt imod store virksomhedsreklamer, som kan ses på lang afstand, i det danske landskab.

Lovforslaget udnytter, at man kan opsætte et skilt, hvis der er den mindste form for bebyggelse, og det er vi imod, for vi mener ikke, at reklamer skal stå og skæmme vores smukke landskaber. I den foreslåede forringelse af miljøbeskyttelsesloven, som vi behandler her, fremføres det, at det kun gælder mindre skilte, men for os er det ikke helt klart, hvad definitionen af mindre skilte er, da der lige nu ikke er en reel angivelse af, hvad der menes med mindre skilte. Det er klart, at det er sådan nogle ting, vi vil spørge ind til i udvalgsarbejdet for at få større klarhed over, hvad der præcis menes. Vi er også bekymrede for den radius fra adressen, hvor et givent arrangement kan afholdes, hvor det fremover skal være tilladt at opsætte skilte og dermed reklamer for arrangementet, og også det vil vi kigge nærmere på i udvalgsarbejdet.

Helt grundlæggende mener vi, at det er utrolig vigtigt at fastholde et dansk landskab fri for skæmmende reklameskilte. De små forbedringer for lokale producenter og det lokale liv mener vi ikke kan opveje, at lovforslaget i vores optik går alt for langt i forhold til at tillade mange flere skilte ved bygrænserne og i det åbne land. Hvis vi i udvalgsarbejdet kan gøre det præcist, at det handler om netop at støtte en lokal landmand eller støtte nogle lokale arrangementer, så vil vi meget gerne være med. Men sådan som vi læser lovforslaget nu, synes vi, det går for vidt, og derfor er vi lige nu imod.

Der er en kort bemærkning fra hr. Simon Kollerup.

Tak for det, og tak for en, synes jeg, vældig afbalanceret ordførertale, men jo også en ordførertale, der problematiserer nogle dele af lovforslaget, som jeg har svært ved at se på samme måde som ordføreren. Derfor bare to spørgsmål:

Først vil jeg bede ordføreren om at give sin definition på, hvad en acceptabel størrelse på et mindre skilt er. Altså, hvad er højde gange bredde på et acceptabelt skilt? Det er det ene spørgsmål.

Det andet er, om jeg ikke bare må bede ordføreren om at bekræfte over for mig, at der i forslaget til loven her står, at virksomhedsreklamer, som opsættes i umiddelbar tilknytning til virksomheden, må opsættes, når de ikke virker dominerende i landskabet. Altså, mener ordføreren ikke, at der netop er taget hensyn til, som jeg også lagde til grund i min ordførertale, de formål, som naturbeskyttelsesloven hviler på, netop de landskabelige hensyn? Tak.

Ordføreren.

Vi ser allerede i dag, når man f.eks. kører igennem en mindre by, at der er opsat skilte, hvor der står: Kør ind her, hvis du vil købe kartofler og jordbær. Det synes jeg er fint, og der må jeg sige, at det faktisk var en overraskelse for mig, at det tilsyneladende ikke er lovligt, og at man gør det lovligt med det her lovforslag, synes jeg er fremragende.

Nu er det ikke mig, der kaster mig ud i at tale om mindre skilte i det åbne land, og jeg er interesseret i at vide, hvad dem, der står bag det her lovforslag, og som støtter lovforslaget, mener med det. Jeg synes overhovedet ikke, at det er klart, hvad vi er ude i, når det ikke må være dominerende i landskabet, men at det skal stadig væk kunne ses på en vis afstand. Hvad er det, vi er ude i her? For når man forlader en landsby og netop kører ud i landskabet, har jeg ikke lyst til at kigge på skilte, hvor jeg får at vide, at om 20 km er der en McDonald's restaurant, eller at der i næste landsby er en automekaniker. Det har jeg ikke lyst til at se.

Hr. Simon Kollerup.

Nej, det forstår jeg sådan set også godt. Jeg kan simpelt hen heller ikke se, hvordan det her lovforslag giver mulighed for, at der 20 km ude, forstår jeg, i det åbne land, måske i kanten af en skov, skulle stå et stort skilt om en McDonald's eller hvad? I sig selv tror jeg, det er svært at forestille sig den business case, hvor det overhovedet kan svare sig at få etableret det skilt.

Men for at det nu ikke skal blive en øvelse i at blæse og have mel i munden, vil jeg bare igen bede om et forsøg på at få et klart svar fra ordføreren: Hvad er højde gange længde-begrænsningen, som ordføreren ønsker sig? For ordføreren siger jo, at man ønsker sig helt klart nogle skilte, der virker med den hensigt over for virksomhederne, men at de må ikke skæmme. Så hvad er størrelsen? Det blev jeg jo spurgt om, så ordføreren har vel et svar?

Så er det ordføreren. Værsgo.

Skal jeg have et svar på, hvad et mindre skilt er, som er defineret i et lovforslag, som ordføreren står bag sammen med regeringen, om, hvad der skal være tilladt i det åbne land, hvilket jeg er modstander af? Allerede i dag ser man jo reklamer om lokalt producerede fødevarer, når man kører gennem Danmark. Det synes jeg er i orden. Vi kan godt tage sammen ud at måle de skilte op og finde ud af, hvor store de er.

Jeg er ikke interesseret i at åbne endnu mere op i forhold til det, vi ser i dag. Det er det, der er min pointe, og det er derfor, at jeg lige nu er imod lovforslaget.

Så er det fru Pia Adelsteen.

Tak for det. Altså, jeg er slet ikke i tvivl om, at ordføreren overhovedet ikke er interesseret i at åbne op for noget som helst ude på landet, for lige så snart vi kommer ud i naturen, er det kun naturen, der har lov til at være der. Men vi er altså også nogle, der bor der, og vi er nogle, der har erhverv derude, og nogle, som faktisk godt vil have flere kunder for at kunne tjene nogle flere penge for at betale noget mere i skat og bidrage til vores system. Jeg forstår slet, slet ikke Enhedslisten i den her sag, det må jeg bare indrømme. Man er så fokuseret på, at al handel og vandel skal foregå i byerne, og intet må ske ude på landet. Det lyder sådan for mig.

Nu vil jeg så bare spørge og måske følge lidt op på hr. Simon Kollerups spørgsmål: Hvor lille et skilt må man så stille op? For ordføreren må jo have en idé om, hvad Enhedslisten vil gå med til. Det må ordføreren have, ellers er der i hvert fald ingen grund til at spørge hr. Simon Kollerup, hvor stort et skilt det skal være. Så man må have en idé om, hvad man må gå med til. Det er den ene ting.

Den anden ting er, at hvis man sælger jordbær, er det så ikke i orden at have et skur, hvor jordbærrene står, så de er pæne og præsentable, og så folk kan tage dem ved vejkanten?

Værsgo.

Med al respekt, vil jeg sige til fru Pia Adelsteen: sikke noget sludder og vrøvl. Jeg har i både min ordførertale og i efterfølgende svar på spørgsmål nævnt landmænd gang efter gang – og at jeg og Enhedslisten mener, at skilte, der fortæller, at man kan køre ind, er fremragende. Det sagde jeg endda i min ordførertale i allerførste afsnit. Som jeg også hørte ordføreren sige fra talerstolen: frugt og grøntsager, juletræer, pyntegrønt, fint – i relation til der, hvor man kan købe det; ved vejen, hvor man kører for enden af indkørslen ind til det sted, hvor man kan køre ind og købe det. Ja tak til loppemarkeder, til sportsarrangementer, de ting, vi ser i landskabet i dag. Og størrelsen på de skilte, vi ser i landskabet i dag, som kan blive lovliggjort med det her lovforslag, synes jeg er fremragende.

Problemet er jo, at man ikke stopper der. Der tror jeg at fru Pia Adelsteen tager gruelig fejl, hvis fru Pia Adelsteen tror, at det, at vi sætter store skilte op ved vores indfaldsveje, ved vores landeveje, så vil gøre det mere attraktivt at komme derud. Jeg tror, det vil ødelægge landskabet, og det er der, vi er uenige.

Fru Pia Adelsteen.

Jeg kan forstå på det hele, at Enhedslisten så synes, det er fint for landmænd; det er fint, hvis det er et loppemarked; det er fint, hvis det er en festival, for jeg er sikker på, at Enhedslistens folk tager på festival. Det er helt fint. Men hvis det er et hotel, der gerne vil reklamere for stegt flæsk og persillesovs, så er det ikke længere fint. Det er ikke længere fint, hvis det er en kro, der ligger ude på landet. Det er sådan, jeg opfatter det, fru Maria Reumert Gjerding siger.

Ordføreren.

Jeg vil gerne skære det fuldstændig ud i pap: Skilte i det åbne land, der kan skæmme landskaberne, som også flere høringsberettigede parter er inde på vedrørende det her lovforslag, er vi imod.

Så er det fru Mette Abildgaard.

Tak for det. Nu har ordføreren flere gange nævnt burgerreklamer og har konkret nævnt, at en McDonald's-reklame skulle være på 20 km's afstand. Jeg kunne godt tænke mig at høre: Hvad er det for et element i det lovforslag, vi behandler i dag, som helt konkret giver mulighed for det?

Ordføreren.

Det er det element, at det i områder, hvor der er en meget spredt bebyggelse, det vil sige, hvor der er en bebyggelse, er muligt at sætte skilte op. Og hvis ordføreren kan garantere mig, at det ikke er muligt med det her lovforslag, at den måde, vi har læst det på og andre høringsparter har læst det på, er fuldstændig forkert, vil jeg meget gerne høre det, for så vil jeg blive utrolig glad, og så tror jeg, at vi kan få et rigtig, rigtig konstruktivt udvalgsarbejde. Så jeg vil da gerne høre fra ordføreren, om det er fuldstændig utænkeligt – det, som jeg og andre har læst ud af det her lovforslag – at der kan komme store reklameskilte i det åbne land.

Fru Mette Abildgaard.

Jeg tror ikke, at vi kommer til at se, at der kommer burgerreklamer på 20 km's afstand med det lovforslag, som vi behandler i dag. Men jeg kunne godt tænke mig at høre ordføreren om det, som flere andre har spurgt til. Ordføreren siger, at hun gerne vil have de her skilte, der reklamerer for jordbær og kartofler, men hvor store må de så være? Ordføreren peger på, at det må vi ud i landet og måle op, men man kunne jo godt forestille sig, at ordføreren havde gjort sig den ulejlighed at have en holdning til det. Hvor store må de skilte så være?

Ordføreren.

Jeg mener, at det, vi ser ude i landskabet allerede i dag, skal være tilladt, og det er jeg rigtig glad for bliver tilladt med det her lovforslag. Jeg er altså bekymret for det der med, at »jeg tror ikke, det vil være muligt at gøre dit og dat«. Nej, det kan godt være, at ordføreren ikke tror det, det kan også være, at alle mulige andre ikke tror det, men her beskæftiger vi os med lovgivning, der kan åbne op for nogle ting, og der er »tror« bare ikke godt nok.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og vi går videre til hr. Carsten Bach, Liberal Alliance.

Tak for det. Ja, det er jo helt fantastisk, når vi her i Folketingssalen – og nu ved jeg også, at Udvalgssekretariatet lytter med – når vi i Folketingssalen faktisk kan idéudvikle det en lillebitte smule og oplever, hvordan vi skal tage på studietur i udvalget, og jeg kan fornemme, at vi faktisk har en studietur på banen, for vi skal ud og måle skilte op. Den vil jeg sige jeg meget gerne vil deltage i, og så vil jeg faktisk foreslå, at vi også inviterer vores kollega hr. Kristian Pihl Lorentzen med, for jeg har lagt mærke til, at han har gjort en dyd ud af at vaske skilte langs de danske landeveje rundtomkring, så han må have en speciel kompetence, som vi kan gøre brug af her.

Men ellers vil jeg til det herværende lovforslag bare sige, at jeg som liberal har lidt svært ved at se, hvorfor man som borger eller virksomhed ude i de små landsbyer – jeg bor i øvrigt selv i en landsby – ikke indtil nu har måttet reklamere langs vejen for sit bed and breakfast, sin restaurant, sin café, sit salg af kartofler, salg af jordbær langs med vejen, eller hvad det nu kan være. Det er som sagt som liberal i virkeligheden meget vanskeligt at sætte sig ind i den her diskussion. Det er klart, at det er meget vanskeligt at tiltrække besøgende til en café, til bed and breakfast, tiltrække turister i det hele taget, hvis ikke man må sætte et skilt op ved landevejen eller ved en lokal virksomhed på landet eller i en lille landsby.

Derfor mener jeg, at det her vil være med til at styrke turismeerhvervet ude i landdistrikterne. Det vil være til gavn og glæde både for borgerne, men i særdeles ved også for de besøgende og de turister, der bevæger sig rundt ude på landet og i landdistrikterne med bl.a. de mange små landsbyer, vi heldigvis har i Danmark. Derfor støtter Liberal Alliance selvfølgelig lovforslaget.

Tak til hr. Carsten Bach. Vi går videre til hr. Christian Poll, Alternativet.

Det her virker jo lidt som noget rod – kan jeg høre af debatten. Spørgsmålet er, om det her lovforslag overhovedet er færdigt, for det, som det hele drejer sig om, hvis man vil tage den her debat, er jo at finde ud af, lige præcis hvor grænsen går. Og det er altså ret komplekst, for der er jo både grænser i fysiske størrelser, som der har været debat om frem og tilbage, men der er også grænser, med hensyn til hvilke type arrangementer der må holdes. Hvem må ikke, hvornår er der tale om, at det er kommercielt, hvor kommercielt skal det være, og hvis man tjener penge på et loppemarked, er det så kommerciel virksomhed, osv. osv.?

For os er det faktisk vigtigt, at vi bliver ved, som vi plejer. For mig er det helt specielt at bo i Danmark, hvad det her område angår, fordi vi har haft så restriktive regler. Jeg ved, at når jeg kører rundt ude i det åbne land i Danmark, jamen så er jeg fri for den her slags ting, i det store og hele, og jeg tror sådan set, at det fortsat giver mening. Altså, jeg mangler lidt i det her forslag sådan en dokumentation for, at det rent faktisk vil øge indtjeningsmulighederne derude, at vi får flere skilte. Når jeg kører en tur i Sverige, ser jeg langt flere skilte, og jeg kan da mærke på mig selv, at jeg ligesom slukker for min hjerne i forhold til de der skilte nu, hvor jeg er blevet vant til at komme i Sverige. Men det ærgrer mig, når jeg kigger ud over landskabet, at der er så mange skilte. Jeg vil gerne bibeholde det, der er.

Unge mennesker, har jeg læst et eller andet sted, bliver i gennemsnit udsat for 8.000 salgsindtryk hver dag, og det er fra alle mulige kanaler. Her vil vi få endnu flere salgsindtryk, og der er en kæmpe konkurrence om at få opmærksomheden fra dem, der kan købe noget. Så jeg vil sige, at det her vil være en glidebane.

Man kan have den her debat, som vi har haft, om, at der jo i lovforslaget står, at når det ikke virker dominerende i landskabet, vil det være i orden. Ja, men hvad med summen af en hel masse skilte? Kan vi ikke med det her forslag ende med, at hver gang vi kører ind i en by, er der byskiltet, og så er der bare 50 skilte omkring byskiltet, der fortæller en hel masse kommercielle budskaber? Og der vil jeg nødig hen.

Så det er bare nogle vigtige ting, også fordi vi er i en periode nu, hvor internettet er noget, alle bruger, især også til det her formål, og jeg tror, det får mindre og mindre betydning med skilte i det åbne land, og at flere og flere vil søge de her informationer over nettet i stedet for. Så Alternativet er imod forslaget.

Der er en kort bemærkning fra fru Pia Adelsteen.

Nu sluttede ordføreren af med at sige, at man var imod forslaget, men det var bare, fordi jeg faktisk tidligere fik det sådan, at hvis nu det kunne dokumenteres, at reklamer rent faktisk havde en effekt – hvilket jo i min optik er dokumenteret adskillige gange; ellers var der nok ikke nogen, der gad bruge penge på det, heller ikke i byerne – så ville Alternativet støtte det, for så kunne det give en øget indtjening ude på landet. Men det kan jeg så forstå er skrottet.

Så jeg tror faktisk ikke, jeg har nogen spørgsmål, men jeg vil bare sige: Ja, lovforslaget er færdigt.

Ordføreren.

Tak. Det, jeg efterlyste, var, om man kan dokumentere, at hvis vi åbner op og skaber en større skilteskov ude i det åbne land, så vil det generelt give en øget omsætning for de virksomheder, der kan bruge skilte på den måde. Det kan man jo ikke sådan måle fra dag til dag, det må man lave nogle modelleringer af. Det er ikke et spørgsmål om, om én annonce virker eller ej. Det er simpelt hen et spørgsmål om, om der er foretaget en vurdering af, at hvis vi går ud ad den her vej, vil virksomheder rent faktisk omsætte mere og tjene mere. Og det tror jeg ikke der er, så derfor er vi fortsat imod det her.

Så er det hr. Carsten Bach.

Tak. Tak for ordførertalen. Jeg kan forstå på hr. Christian Poll, at han slukker for sin hjerne, når hr. Christian Poll er i Sverige, og det skal jeg selvfølgelig nok lade være med at kommentere yderligere. I stedet for vil jeg så kommentere Alternativet og hr. Christian Polls store begejstring for lokalt producerede og økologiske fødevarer ude fra de små lokalsamfund rundtomkring i Danmark. Strider den begejstring ikke en lillebitte smule imod aversionen imod øget skiltning i det åbne land i Danmark?

Ordføreren.

Nej, det tror jeg faktisk virker omvendt, for små lokale producenter vil godt have råd til at lave noget markedsføring på nettet, som kan gøres ret billigt, men de vil nok næppe have råd til at købe et kæmpestort skilt og få det stillet op og få lejet et areal hos en landmand til at have det stående osv. – med alt, hvad der skal til. Så jeg tror sådan set, at det ikke vil understøtte de små, hvis man åbner op for skilte. Så vil det i højere grad understøtte dem, der er lidt større.

Hr. Carsten Bach.

Jo, tak, men er vi ikke enige om, at der ud over de her lejlighedsvise skilte om loppemarkeder og alt muligt andet, som det lyder som om vi alle sammen er enige om, er tale om mindre og ikke dominerende skilte op til 30 m fra en landsby og derudover – som mig bekendt vist allerede er tilladt – små skilte i forbindelse med lokale virksomheder ude i det åbne land? Så jeg er ikke helt sikker på, at jeg er enig, og jeg er ikke helt sikker på, jeg forstår hr. Christian Polls slutning.

Ordføreren.

Det er derfor, jeg starter med at sige: Gad vide, om det her lovforslag egentlig er færdigt? For de her grænser er jo ikke fastlagt, og de er ikke veldefinerede. Det vil sige, at vi ikke ved, hvor store de skilte er, der bliver tale om, og vi mangler diskussionen om, at når et skilt ikke må være dominerende, gælder det vel for alle skilte. Så når vi pludselig har 50 ikkedominerende skilte stående ved siden af hinanden, er de jo dominerende. Og det er ligesom ikke tænkt ind i forslaget, som det ligger her.

Tak til hr. Christian Poll. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken til fru Ida Auken, Radikale Venstre.

Det danske landskab er noget fuldstændig særligt. Når man kører en tur igennem vores land og ser de her åbne landskaber, hvor by og land ikke er flydt fuldstændig sammen, og hvor vi har en natur, som man kan se og lade øjet skue hen over uden at blive forstyrret af reklamer og andre ting, så har vi en helt særlig værdi, som vi skal passe på.

Så kan man godt have et frihedssyn, der siger: Vi skal have frihed til, at man bare kan sætte de skilte op, man vil. Det er en enorm frihed for den enkelte. Eller man kan have et andet frihedsbegreb, der handler om, at der er en meget stor frihed ved at have et landskab, hvor der også er det her åbne land, hvor tingene ikke flyder sammen, og hvor der ikke er skiltning rundtomkring. Det er to forskellige frihedssyn. Radikale Venstre har det sidste, nemlig at vi synes, at der er meget stor frihed i, at vi har det her landskab, som vi har. Og det vil vi gerne passe på.

Når det så er sagt, lyder det, som om der i det her rum er en enighed om, at man rundtomkring skal kunne sætte små skilte op for gårdproduktion, for lokale fødevarer, for loppemarkeder, for ting, der er midlertidige. Det gik jeg så måske også og troede man kunne, for jeg har da i hvert fald set rigtig mange af dem, og jeg ved ikke, om der bliver begået lovbrud overalt på Bornholm og i det øvrige danske land, men jeg kan forstå, at alle de her små skilte rundtomkring ikke har været lovlige.

Hvis det var det, der alene lå i det her lovforslag, og vi var helt sikre på det, så kunne vi støtte det. Men der er nogle ting i det, som vi meget gerne vil spørge mere ind til. Vi vil gerne prøve at få en diskussion også om de spørgsmål, der kan ligge her i lovforslaget, om, hvad et mindre skilt er. Vi vil gerne spørge lidt mere ind til den del, som man nu fjerner med lovforslaget, der handler om, at skiltet ikke må være synligt på lang afstand. Jeg forstår på ministeren, at det især drejer sig om skilte på bygninger, men det vil vi i hvert fald gerne have en stor sikkerhed for. I virkeligheden kan man sige, at et skilt i forbindelse med en bygning, der kan ses på lang afstand, også kan være utrolig skæmmende.

Så hvis vi kan få hegnet et par af de her ting ind og ligesom blive enige om, at intentionen med det her er, at de der små skilte, man kører forbi, og hvor man kan se, at der derinde ligger en gårdbutik – hvis man måske endda har svært ved at finde den – og at der derinde er et lille galleri, hvor man, hvis man har tid, kan kigge på det udstillede, jamen så er vi i for det. Men lige nu mener vi faktisk ikke, at det er hegnet ordentlig ind, og derfor må vi sige, at vi for at beskytte alles frihed til stadig væk at kunne køre rundt i vores landskab og ikke få smidt barnet ud med badevandet og sikre den ting, der virkelig kan rette trække turister til Danmark, nemlig vores landskaber, så tillader vi os at have en lidt forsigtig tilgang til det her og vil spørge mere ind til det i udvalgsarbejdet, før vi tager endelig stilling.

Tak til fru Ida Auken. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og vi går videre til fru Trine Torp, SF.

Noget af det, jeg holder allermest af ved Danmark, er det åbne land, altså det landskab, hvor man kan lade blikket fare uden at blive forstyrret af skiltning osv. Når jeg f.eks. rejser rundt i Europa, bemærker jeg jo ofte, hvor forstyrrende det er, at landskaber og indfaldsveje til byer er plastret til med reklamer, lysskilte og andet. Det ved jeg godt ikke er det scenarie, som nogen drømmer om i den her sal, men man kan bare ikke være sikker på, hvor grænsen går – og det synes jeg er et problem. Jeg ønsker ikke et Danmark, hvor man ikke længere har en uforstyrret adgang til at se de landskaber, man kommer forbi.

Jeg er selv flyttet fra by til land, og jeg tror også godt, man kan diskutere, hvad det er, man sætter pris på ved at bo derude på landet. Jeg tror, at der er mange mennesker, der også bosætter sig på landet og faktisk nyder at bo på landet og være fri for en hel masse reklamer og skiltning i deres nærmiljø.

Men forslaget her skal jo så udvide muligheden for at sætte skilte op i det åbne land. Jeg er sådan set enig med de organisationer, som skriver, at det vil være i strid med hensynet til beskyttelsen af landskabsinteresser, som jo både har en naturmæssig værdi, men også en kulturarvsværdi – både for os, der bor der, og også for de turister, som besøger os.

Jeg kan godt være positiv over for den del, der handler om lejlighedsvis skiltning, for det giver jo god mening, at folk jo ikke på anden vis nødvendigvis har mulighed for at opdage noget, der ikke normalt ligger på et sted, men som er der i en periode. For jeg er også usikker på, hvad man rent faktisk må i dag i forhold til den lille gårdbutik – altså hvor tæt på vejen må man stille et skilt om det landbrug, som også har en lille gårdbutik? Hvis det er den type af justeringer, der skal til, er jeg åben for at diskutere det, men ikke hvis det er andre typer af reklamer, som har noget at gøre med at vise, at her er en ejendom, hvor der er en kro – heller ikke på lang afstand.

For det er jo det der med, at hvis man forestiller sig, at man gerne vil have et skilt, hvor der står, at der halvanden kilometer herfra for øvrigt ligger en gårdbutik, altså hvis alle på den måde laver vejvisningsskilte i landskabet, så får vi jo et utrolig forvirrende landskab, og ikke noget, der nødvendigvis informerer dem, der kunne tænke sig at besøge de steder.

Så alt i alt er vi ret skeptiske over for det her forslag, men vil selvfølgelig også stille nogle uddybende spørgsmål i udvalgsbehandlingen, så vi kan blive klar over, hvor det er, de her grænser går.

Tak til fru Trine Torp. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Mette Abildgaard, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Der har jo været en meget fin og grundig gennemgang af, hvad det lovforslag, som vi behandler i dag, egentlig handler om, så det vil jeg ikke slavisk gennemgå. For Det Konservative Folkeparti har det faktisk igennem ret mange år været en ret vigtig kamp og en ret vigtig diskussion, hvad vi tillader i det åbne land i forhold til skilte.

Vi vil godt tillade os at være smagsdommere i forhold til, hvad vi mener der klæder det åbne land, og vi mener, man skal være meget påpasselig med, hvad man tillader, netop for at beskytte det værdifulde i det åbne land.

Men jeg må også bare sige, at der for mig og for partiet har været en for restriktiv praksis, i forhold til hvad der kan lade sig gøre. Der foregår så mange fine ting ude lokalt, arrangementer, virksomhed og begivenheder, som på alle mulige måder fortjener at blive reklameret for.

Vi har jo her på Christiansborg meget fokus på, hvad vi gør, for at der bliver ved med at være liv og leben i alle dele af Danmark, og vi bruger nogle forskellige virkemidler herinde, bl.a. udflytning af statslige arbejdspladser. Vi har en udligningsordning; der er alle mulige forskellige initiativer. Men noget af det, der jo gør en forskel, er, at der sker noget ude lokalt. Og at der sker noget ude lokalt bliver altså fremmet af, at man også kan få lov til at reklamere for det, der sker lokalt.

Vi synes, man har fundet en meget, meget fin balance med det lovforslag, som ligger her, som jo er en udmøntning af det grundige arbejde, der har været i gang, og af den planlovsaftale, som Det Konservative Folkeparti også er en del af.

Der står jo klart, at de her skilte ikke må virke dominerende i landskabet, så det der billede, der er blevet tegnet af sådan nogle store billboards, hvor der står neonlys og blinker og reklamer for burgersteder, kan simpelt hen ikke rummes inden for den lovgivning, vi laver her. Det er simpelt hen ikke rigtigt, at det kan lade sig gøre inden for den lovgivning, der lægges op til her. Så det synes jeg er et lidt unødvendigt billede at tegne. Men Det Konservative Folkeparti bakker op om lovforslaget her. ( Støj fra Slotspladsen ).

Det gik tydeligt igennem, selv om vi har en lille konkurrent herude på Slotspladsen.

Tak til fru Mette Abildgaard. Så er det miljø- og fødevareministeren.

Tak for det, formand, og tak for de faldne bemærkninger. Jeg glæder mig også utrolig meget over, at vi nu får mulighed for at skilte mere, både i tilknytning til landsbyer og lignende, men også i forhold til lejlighedsarrangementer, gårdbutikker og den slags. Det her bliver jo ikke en skilteskov, som der er nogen der forsøger at gøre det til. Det bliver heller ikke store McDonald's-reklamer, som bliver oplyst, som også den konservative ordfører sagde.

Så studsede jeg også lidt over, at det var skilte, som hr. Christian Poll fik ondt i hovedet af, når han bevægede sig rundt ovre i Sverige. Jeg synes, der var andre ting, man kunne få noget mere ondt i hovedet af end ligefrem skilte, men det skal vi selvfølgelig tage over en kop kaffe, hr. Christian Poll og jeg, og så kan vi altid diskutere svenske erfaringer der.

Jeg glæder mig over, at vi skaber mere frihed og samtidig tager et sagligt hensyn til det åbne land. Og dermed er der ikke flere bemærkninger herfra.

Men der er en kort bemærkning fra netop hr. Christian Poll

Tak for det. Altså, det, jeg gerne lige vil vende med ministeren, er det her med glidebaneeffekten. For jeg forestiller mig lidt, at når vi kigger nogle år frem, er der, hvis det her forslag kommer igennem, en række virksomheder, som har haft små skilte ude, som jo ikke har virket dominerende i landskabet, men som har opdaget, at de skilte står sammen med 30-40 andre små skilte, som hver især ikke virker dominerende i landskabet, og at de dermed ikke rigtig har fået nogen effekt, fordi folk, når de kommer kørende, jo ikke kan nå at se, hvad der står på alle de her 30 skilte. Mon ikke vi så vil se et næste forslag, der siger, at nu kan vi godt lave skiltene lidt større, sådan at dem, der har råd til at lave større skilte, i hvert fald kan blive mere synlige, indtil der så er 30 større skilte og det igen bliver svært at se alle de her budskaber?

Det er det, jeg mener med glidebane, og det vil jeg godt have ministerens kommentar til.

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg har faktisk lidt svært ved at forestille mig, at små landsbyer skulle have så mange aktiviteter i sig, at det berettigede til 30-40 forskellige skilte til indkørslen til landsbyen. Og det er ikke vores hensigt, at der skal laves alle mulige andre større skilte, så jeg mener, det er en bekymring, der ikke er berettiget.

Hr. Christian Poll.

Når jeg kommer kørende med 80 km/t. på en landevej og skal køre ind i en by og der så kan stå skilte 30 m før byskiltet, vil jeg gætte på, at jeg kan nå at læse ét skilt, måske to. Men lad os bare sige, at der er ti skilte, og dem kan jeg heller ikke nå at læse. Så er det ikke realistisk nok at have den bekymring?

Ministeren.

Jeg er faktisk overrasket over, at hr. Christian Poll overhovedet ankommer til en by i bil. Jeg troede, Alternativet var til cykler og den slags, og hvis hr. Christian Poll cykler, kan han i hvert fald nå at se alle skilte, inden han når ind til byen. Så nej, det er ikke en bekymring, jeg deler.

Så er det hr. Simon Kollerup.

Tak for det. Nu har hr. Christian Poll nævnt den her glidebane et par gange, og man kunne få lyst til at spørge, om det er sådan en forlystelse, der er skiltningsberettiget. Men det vil jeg undlade i den her sammenhæng. Det eneste, jeg bare skal bede ministeren om, er, om ikke ministeren vil understrege det, der står som punkt 1 under § 21, stk. 2, og måske sætte lidt ekstra ord på det for os: »virksomhedsreklamer, som opsættes i umiddelbar tilknytning til virksomheden, når de ikke virker dominerende i landskabet«.

Er ministeren ikke sød at sætte lidt flere ord på for vores kolleger om, at den her landskabshensyntagen stadig vil indgå i den her afvejning? Det er bare det.

Ministeren.

Tak for det. Jeg kan meget klart afvise, at der skulle være tale om, at man kan sætte et eller andet monsterskilt op langt før en virksomhed, men jeg vil meget gerne bekræfte, at det her er i tæt tilknytning til virksomheden, enten op ad eksisterende mur eller i relation til virksomheden.

Så er det fru Ida Auken.

Vil ministeren være åben over for, at vi får boret ud, hvor meget det her med, at skilte skal kunne ses på lang afstand, vil have af betydning. Man kan sige, at det godt kan være, at det er på en bygning, men hvis den faktisk kan ses mange, mange kilometer væk, kan det jo godt være noget, der faktisk går imod et andet hensyn, nemlig at det ikke må skæmme landskabet. Så vil ministeren være med til, at vi går lidt dybere ned i den del og måske ændrer lidt på det, hvis det viser sig, at det faktisk er noget, der går imod det andet hensyn, nemlig at det ikke må skæmme landskabet?

Ministeren.

Vi vil naturligvis gerne svare på den slags i udvalgsbehandlingen, så medlemmerne får en klarhed over, hvad mulighederne er i dag, og hvad mulighederne er fremadrettet. Jeg tror personligt, at det er en bekymring, man ikke nødvendigvis skal have, og derfor gør vi selvfølgelig gerne det aktivt.

Fru Ida Auken.

Tak for det, og jeg er glad for, at ministeren vil svare på de spørgsmål, der bliver stillet.

Men jeg vil måske også høre, om man vil være velvilligt indstillet over for, at man får rettet op på det, hvis det viser sig, at det, at man så har ret til at sætte dem på en bygning, og at de gerne må ses over lange afstande, faktisk kan gå imod de her landskabelige hensyn. Vil man være velvilligt indstillet, hvis det er sådan det ender? Hvis det andet kan vises, har vi jo ikke nogen bekymring.

Ministeren.

Nu har fru Ida Auken jo altid mange hvis'er, og det er det samme med den bekymring, som fru Maria Reumert Gjerding altid har. Det er ikke en bekymring, jeg deler, men jeg vil gerne sige, at skulle det mod al sandsynlighed vise sig, at der var grund til bekymring, så kan vi drøfte det. Men der ligger jo nogle ret klare rammer i den her aftale, og jeg tror ikke, at man bør være bekymret.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.