Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
9. april 2018
J nr.
2017-2488
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 3. april stillet mig følgende
spørgsmål til L 166, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 1
Kan ministeren oplyse, hvorvidt undtagelsen af solcelleanlæg i egen forbrugsinstal-
lation potentielt vil mindske udbygningen af solcelleanlæg, såfremt lovforslaget
bliver vedtaget?
Svar
I energiforligskredsen (V, LA, K,DF,S,SF, RV og EL) har vi i september 2017 be-
sluttet at konvertere solcellepuljen for 2017 til et udbud for solcelleanlæg under 1
MW. Baggrunden herfor var en forventning om, at solcellepuljen ville give en min-
dre udbygning end et solcelleudbud. Det blev derfor besluttet at konvertere de mid-
ler, det ville koste at afholde solcellepuljen til et soludbud. Herved sikres en større
solcelleudbygning for de samme penge.
Solceller, der etableres med tilslutning til en forbrugsinstallation, har et egetforbrug
og er dermed indirekte støttet af afgiftsfritagelse. Hvis anlæg med et egetforbrug
kunne deltage i udbuddet, ville det skævvride konkurrencen, fordi de samlet set
ville få en større støtte. Dermed ville det bevirke, at den forventede solcelleudbyg-
ning som følge af udbuddet ville blive dyrere og samlet set mindre, fordi der med de
samme konverterede midler ville skulle finansieres en udgift for staten i form at et
mindreprovenu. Da solcellepuljen blev konverteret, var det på samme vis både den
forventede udgift til støtte og det forventede mindreprovenu, som blev konverteret
til et udbud.
Ved at begrænse udbuddet til anlæg, som producerer direkte til nettet, sikrer vi, at
det er de mest omkostningseffektive solcelleanlæg, som får støtte. Derved får vi
mest mulig grøn energi for pengene.
Et enigt Folketing vedtog i november 2017 L 39 A, som ophævede solcellepuljen
for 2017. Vedtagelsen af L 166 vil tilvejebringe den nødvendige bemyndigelse for at
kunne afholde et udbud for solceller.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
www.efkm.dk
Side 1/2