L 166 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
L 166 Bilag 1
Offentligt

Høringsnotat

Dato

22. januar 2018

Kontor i departementet

Energikontor I

J nr.

2017-2488

Kontor i styrelse

Center for Energiressourcer

J nr.

2017-5999

Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om fremme af ved-

varende energi (Afholdelse af et udbud af pristillæg for elektricitet produceret

på solcelleanlæg)

/ TKL

Et udkast til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi har været

sendt i høring i perioden den 17. november 2017 til den 15. december 2017.

Energistyrelsen har inden for høringsfristen modtaget 11 høringssvar på baggrund

af den eksterne høring.

Aalborg Universitet har ikke bemærkninger til høringen, CO-industri agter ikke at

afgive høringssvar i det akutelle emne, og FSR – danske revisorer har ingen be-

mærkninger af regnskabsmæssig eller revisionsmæssig karakter.

Forbrugerrådet Tænk har oplyst, at de af ressourcemæssige årsager ikke har mu-

lighed for at forholde sig til det fremsendte udkast til lovforslag og således ikke kan

tages til indtægt for at støtte forslaget eller for at gøre det modsatte.

BL - Danmarks Almene Boliger, Dansk Byggeri, Dansk Solcelleforening, Dansk

Industri, DENFO - Danske Energiforbrugere, TEKNIQ og Vedvarende Energi har

afgivet bemærkninger til lovforslaget.

Nedenfor redegøres for de væsentligste punkter i de indkommende høringssvar.

Der henvises i øvrigt til de fremsendte høringssvar.

Bemærkninger til høringssvarene er angivet med kursiv nederst i høringsnotatet.

Resume af høringssvar

BL - Danmarks Almene Boliger (herefter BL) har udtrykt forståelse for, at formålet

med at anvende udbudsmodellen er at sikre mere grøn energi for pengene. BL har

dog anført, at da lovforslaget vil blive begrænset til anlæg, hvor hele anlæggets

elproduktion sælges til nettet, vil det i praksis betyde, at bygningsmonterede solcel-

leanlæg i den almene sektor ikke vil komme i betragtning til støtte. I praksis vil støt-

ten således alene være anvendelig for markbaserede solcelleanlæg og ikke for

Side 1/4

L 166 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

bygningsmonterede solcelleanlæg, som primært producerer el til egetforbrug og

således har karakter af energibesparende foranstaltning. Således vil modellen have

en tendens til at støtte de nuværende mest økonomisk fordelagtige teknologier. BL

har anført, at VE-støtteordninger ud fra et erhvervspolitisk hensyn også bør fokuse-

re på at udvikle fremtidens teknologier, som bl.a. kan have store eksportpotentialer.

Det er BL’s opfattelse, at bygningsintegrerede solcelleløsninger har et stort er-

hvervspolitisk potentiale, og at udbuddet af pristillæg til solcelleanlæg derfor bør

gives til innovative bygningsmonterede solcelleanlæg. Enten som bygningsintegre-

rede solcelleanlæg og/eller solcelleanlæg, som indeholder batteriløsninger til opbe-

varing af strømmen, således at støtten fra udbuddet gives til de samme typer an-

læg, som solcellepuljen for 2017 var målrettet til.

Dansk Byggeri har anført, at det er vigtigt, at branchen inddrages rettidigt, når

rammerne for udbuddet skal fastsættes, således at også mindre tagbaserede an-

læg og bygningsintegrerede anlæg sikres en plads i udbuddet. Dansk Byggeri har

ligeledes anført, at udbuddet bør sikre, at en andel af midlerne går til fremme af

bygningsintegrerede solcelleløsninger, som er et nichemarked, hvor Danmark har

særlige kompetencer. Danmark vil i modsat fald risikere at gå glip af et stort ek-

sportpotentiale, hvis der ikke er et hjemmemarked til at understøtte de bygningsin-

tegrerede løsninger, ligesom udviklingen af fremtidens teknologier kan rykke bille-

det af, hvad der er omkostningseffektivt. Dansk Byggeri er tvivlende overfor, om

udbud er det rette støttesystem for mindre vedvarende energiløsninger, da der er

en risiko for, at private bygningsejere, som ønsker at tage del i den grønne omstil-

ling, tabes på gulvet. Dansk Byggeri har anført, at et manglende hjemmemarked for

fx bygningsintegrerede solceller vil kunne sætte den innovative produktion i Dan-

mark over styr, hvilket vil være uhensigtsmæssigt både for den grønne omstilling,

væksten og beskæftigelsen. Endelig har Dansk Byggeri anført, at den turbulente

politikudvikling på solcelleområdet de sidste mange år understreger behovet for, at

der snart laves en langsigtet strategi på området, og at der indledes en drøftelse

med relevante interessenter, herunder Dansk Byggeri, når der er opnået erfaringer

med udbuddet.

Dansk Solcelleforening anerkender lovforslagets ambition om at sikre mest mulig

grøn omstilling for pengene og har påpeget, at de er glade for, at de resterende

midler fra solcellepuljen for 2017 bliver overført til udbuddet i 2018. Dansk Solcelle-

forening understreger dog, at det er yderst kritisabelt, at udbuddet begrænses til

anlæg, der tilsluttes elforsyningsnettet, og hvor hele anlæggets elproduktion sæl-

ges på elmarkedet. Det vil betyde, at de borgere, der overvejer at blive solcelleeje-

re med den hensigt at levere el til egetforbrug, udelukkes fra udbuddet. De danske

borgere, boligforeninger, virksomheder, kommuner og institutioner udelukkes i høj

grad fra at blive en del af den grønne omstilling, hvilket er et afgørende skridt i ud-

viklingen af danske produkter inden for solceller med egetforbrugsanlæg. Det vil

medføre, at Danmark kan gå glip af eksportmuligheder og involvering af den alme-

ne borger i den grønne omstilling. Dansk Solcelleforening anbefaler, at udbuddet

udformes, så solcelleejere, der leverer el til egetforbrug, også kan ansøge om støt-

Side 2/4

L 166 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

te i udbuddet. Samtidig påpeger de, at lovforslaget i høj grad lægger op til, at mid-

lerne i puljen udbydes således, at der placeres 30 1 MW solcelleanlæg i forlængel-

se af hinanden på landbrugsjord i Danmark, og anbefaler derfor, at lovforslaget

ændres med henblik på at sikre, at udbuddet ikke bliver placeret som 30 1 MW

solcelleanlæg i forlængelse af hinanden. Endelig anbefaler Dansk Solcelleforening,

at der parallelt med det kommende udbud sikres, at EUDP prioriterer udviklings- og

demonstrationsprojekter med fokus på bygningsintegrerede solcelleanlæg.

Dansk Industri har anført, at de bakker op om en markedsbaseret og omkostnings-

effektiv grøn omstilling. Dansk Industri opfordrer til, at pristillægget udformes som

et variabelt pristillæg baseret på en ”contract-for-difference”- model (CFD-model) i

stedet for en model med et fast pristillæg oven i elmarkedsprisen, som lovforslaget

lægger op til på nuværende tidspunkt. DI har anført, at en CFD-model vil resultere i

lavere bud fra investorerne, mere VE for pengene, lavere omkostninger for staten,

samt at solceller vil kunne klare sig uden støtte på et tidligere tidspunkt sammenlig-

net med en situation, hvor støtten tildeles som et fast pristillæg.

DENFO, Danske Energiforbrugere (herefter DENFO) har anført, at lovforslaget bør

ændres, så støtteordningen alene bliver rettet mod de anlæg, der ville have kunnet

få støtte fra solcellepuljen for 2017. Således vil støtten alene skulle tildeles private

solcelleejere og solcelleejere, som har opsat solcelleanlæg pga. energirammen

efter Bygningsreglementet 2020, og støtten dermed ikke begrænses til anlæg, hvor

hele anlæggets elproduktion sælges på elmarkedet.

TEKNIQ anerkender, at lovforslaget sigter på at sikre billigste pris, men TEKNIQ

har anført, at når udbudsmodellen alene bliver rettet mod produktionsanlæg, som

tilsluttes direkte til elnettet, vil det betyde, at Danmark kan gå glip af betydelige

eksportmuligheder, der ligger inden for bygningsintegrerede solcelleanlæg. TEK-

NIQ anbefaler derfor, at lovforslaget ændres således, at det i højere grad fremmer

tagplacerede og bygningsintegrerede solcelleanlæg. Endelig anbefaler TEKNIQ, at

der parallelt med det kommende udbud sikres, at EUDP prioriterer udviklings- og

demonstrationsprojekter med fokus på bygningsintegrerede solcelleanlæg.

VedvarendeEnergi har anført, at det vil styrke udbygningen med vedvarende energi

mere at øge puljerne til vedvarende energi end at gennemføre flere udbud. Hvis

udbudsmodellen fastholdes, opfordrer VedvarendeEnergi til, at udbuddet ændres

på en række punkter. Bl.a. anfører foreningen, at udbuddet bør udformes, så det

omfatter anlæg i egen installation, således at pristillægget for disse anlæg kun ud-

betales for den del af elproduktionen, der ikke bruges i egen installation.

Bemærkninger

For regeringen har det været afgørende, at udbuddet af støtte til solcelleanlæg i

2018 sikrer mest mulig grøn strøm for pengene. Støtten tildeles derfor til de projek-

ter, der afgiver de laveste tilbud, uden at nogen projekter favoriseres på baggrund

af ejerskab, placering af anlæg eller lignende. Det er således hensigten, at de mest

Side 3/4

L 166 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

effektive projekter vinder og ikke dem med de mest fordelagtige vilkår. Støtten tilde-

les ligeledes som et fast pristillæg oveni elprisen, så usikkerheden om udsving i

elprisen bæres af projektudviklerne og ikke statskassen og dermed skatteborgerne.

Støtten tildeles alene til projekter med anlæg, der leverer hele elproduktionen til det

kollektive elforsyningsnet, for at undgå, at konkurrencen skævvrides i forhold til

anlæg, som leverer til anlægsejerens egetforbrug, hvorved projektet kan opnå af-

giftsfordele i forholdt til egetforbruget. Hvis de bygningsintegrerede solcelleanlæg

etableres for at producere direkte til nettet, vil disse anlægsprojekter kunne deltage

i udbuddet på lige fod med andre solcelleprojekter.

Med lovforslaget skabes alene hjemmel til, at energi-, forsynings- og klimaministe-

ren kan afholde et udbud om pristillæg til solcelleanlæg. De refererede høringssvar

vedrørende indholdet i udbudsbetingelser og kontrakter vil indgå i Energistyrelsens

arbejde med udarbejdelse heraf.

Regeringens mål om mest mulig grøn omstilling for pengene betyder, at der bør

være færrest mulige kriterier. Solcelleudbuddet skal overholde statsstøttereglerne.

Hvorvidt der er behov for kriterier om afstande vil blive afklaret i det videre arbejde

med udbudsbetingelser.

Støtte til udvikling og demonstration af nye teknologier kan få støtte via de statslige

fonde som fx EUDP. På denne måde er det muligt for bygningsintegrerede solcel-

lesystemer at søge om støtte til udvikling og demonstration af projekter gennem

EUDP, som vil vurdere og udvælge de mest lovende og omkostningseffektive pro-

jekter, der kan være med til at understøtte den grønne omstilling i fremtiden.

Side 4/4