Enhedslisten støtter det her lovforslag, som gør det muligt, at vi får mere solcelleenergi for de samme penge.
Der er måske udsigt til, at vi får 35 MW via det her udbud.
Det skal så også ses i lyset af, at vi nok har knap 1.000 MW i Danmark i øjeblikket, og vi har kun ca.
2 pct.
el fra solceller.
Vi skal gerne op på at have 15-20 pct.
i vores samlede energimiks, så det er altså vigtigt, at vi her i Folketinget vedtager noget, sådan at solcelleselskaberne kan have noget at lave hele tiden, at de kan være med i en eller anden udvikling i Danmark, hvor vi får opprioriteret solcellerne og det potentiale, de har.
Der er en række høringssvar til lovforslaget.
Det er bl.a.
Dansk Solcelleforening, der gør opmærksom på, at den her lov godt kunne blive udmøntet på en måde med et udbud, sådan at vi ville komme til at se en række anlæg på 1 MW, som står lige ved siden af hinanden, at det sådan set er én aktør, som vinder hele udbuddet, og at det kun er én aktør, der får stillet det hele op.
Jeg synes ikke, det er hensigtsmæssigt.
Men der er i lovforslaget lagt vægt på, at man vil have færrest mulige regler, og det synes jeg ikke altid er hensigtsmæssigt.
Jeg tror, at vi her ender med, at det bliver ganske få anlæg, der bliver stillet op, og så må man sige, at et anlæg på 35 MW jo heller ikke er ret stort.
Vi har jo større anlæg stående i Danmark.
Så der er en vis sandsynlighed for, at det her kun er ét anlæg.
Vi er nødt til at komme frem til at finde måder på, hvordan vi kan få stillet flere solceller op på landjorden, vi er nødt til at komme frem til, at der bliver flere bygningsintegrerede solceller.
Vi kan så se i et af høringssvarene, at ministeren gør opmærksom på, at de bygningsintegrerede solceller kan blive fremmet via EUDP-midler.
Det er jo korrekt, men vi har sådan set et kæmpe potentiale i Danmark med de bygningsintegrerede solceller, fordi vi har nogle aktører, som udvikler dem, og vi har i Danmark en stærk tradition for, at arkitekter tegner fremtidens byggeri, og vi har også nogle producenter, som producerer vinduer og deslige, som kan være med i det her.
Vi står måske over for, at det lige er ved at bryde igennem.
Der er det så vigtigt, at vi også får sikret den del af udviklingen, så vi ikke ender i, at det kun er det billigst mulige her og nu, hvor man sætter meget store solcelleanlæg op på land.
Vi støtter det her forslag, men vi kan også se, at det ikke løser det hele.
Jeg synes også, det er ærgerligt, at vi ikke er kommet frem til at få effektueret, at solceller i høj grad kommer op i boligforeninger.
Det var jo en opgave, som lå hos ministeren, hvor der var blevet lavet en aftale om, hvordan man skulle gennemføre det, men hvor det så ikke nåede at blive gennemført.
Det er altså vigtigt, at den vedvarende energi er en folkelig sag, og det er den jo, hvis vi i højere grad får udnyttet vores tagflader.
Der er indimellem nogle, som spørger:
Er det nu det rigtige at bruge landbrugsjord til at sætte solceller op på?
Det er jo én måde at bruge jorden på, og det er en mere effektiv måde end en hvilken som helst afgrøde.
Men det er jo ikke ensbetydende med, at vi skal have flest muligt solceller op på jorden.
Jeg synes, der ligger en opgave i også at få fremmet, at vi får solceller på tagene, at vi får de bygningsintegrerede solceller, og der ligger en kæmpe opgave i at få sikret det i det næste energiforlig.
Så når nu ministeren er i gang med at forberede et eller andet, som jo kommer her i foråret, eller er det inden sommer, eller er det efter påske, så synes jeg, det er væsentligt, at ministeren prioriterer, at der sker en fortsat solcelleudbygning i Danmark, så der kan være en stabilitet omkring udviklingen, så de selskaber, der er aktive, har noget at lave hvert år, så man ikke skal have det her stop and go.
Det er jo lidt ulempen ved sådan et udbud her, hvor der nok et eller andet sted på den sandede landbrugsjord kommer et enkelt anlæg som følge af det her lovforslag.