Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
L 165
Offentligt
1883808_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
20. april 2018
J nr. 2017 - 2623
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 22. marts 2018 stillet mig føl-
gende spørgsmål 7 til L165, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Mikkel Dencker (DF).
Spørgsmål 7
Vil ministeren forholde sig til Danmarks Vindmølleforenings indlæg i Altinget den
15. marts 2018: ”Vindmølleforening: Ny elforsyningslov kan underminere mar-
kedsmodellen”, hvor foreningen skriver: ”Kort fortalt indeholder regeringens forslag
til ny elforsyningslov en beføjelse til ministeren om at afholde et udbud for levering
af systemydelser. Det virker helt besynderligt i betragtning af, at der ikke er brug for
ydelserne”?
Svar
Det er efter min opfattelse ikke korrekt, når det antages, at der ikke er brug for sy-
stemydelser til sikring af forsyningssikkerhed. Energinet oplyser til mig at, så længe
relevante netkomponenter er i drift, vil elsystemet ikke have behov for centrale
kraftværker i drift pga. systembærende egenskaber eller lokale netforhold. Der er
dog ofte mangelsituationer i elsystemet, og i disse situationer, oplyser Energinet, at
de har behov for centrale kraftværker i drift for at sikre forsyningssikkerheden.
Det er Energinet, der har ansvaret for at definere behovet for ydelser til oprethol-
delse af forsyningssikkerheden, herunder systemydelser / systembærende egen-
skaber, uanset driftssituationen.
I det omfang Energinet vurderer, at der er et behov for fx systemydelser / system-
bærende egenskaber, mener jeg, at behovet skal opfyldes ved, at Energinet indkø-
ber ydelser ved markedsbaserede metoder. Det er i overensstemmelse med lov-
givning på området (EU netregler) og sikrer, at ydelserne på sigt leveres på den
mest omkostningseffektive måde.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/1
www.efkm.dk