Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
L 165
Offentligt
1883813_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
20. april 2018
J nr:
2017 - 2623
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 3. april 2018 stillet mig følgende
spørgsmål 10 til L 165, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Christian Poll (ALT).
Spørgsmål 10
Energinet skriver i rapporten ”Behov for systembærende egenskaber i Danmark
ved netfejl - Opsummering af Energinets analysearbejde (september 2017)”: ”Ana-
lysen har givet Energinet sikkerhed for, at der ikke er behov for levering af system-
bærende egenskaber ud over nettets eget bidrag i normaldriftssituationer af hensyn
til fejl i el nettet. Af hensyn til systembærende egenskaber på grund af fejl i elnettet
vil det fremover således kun være nødvendigt at sikre, at centrale kraftværker er i
drift, når nettet er svækket ved utilgængelighed af bestemte linjer eller andre cen-
trale komponenter.” Ser ministeren et behov for at pålægge Energinet at gennem-
føre et udbud af disse egenskaber, som er tilgængelige i elnettet? Er ministeren
enig, at indkøbet af systembærende egenskaber kan være konkurrenceforvridende
for elmarkedet?
Svar
Det er korrekt, at en aktivering af kraftværker uden, at spotmarkedsprisen giver
incitament til det, kan have indflydelse på prisen på spotmarkedet. Det gælder bå-
de, når kraftværkerne er i drift af hensyn til varmebehovet, og når de er i drift af
hensyn til Energinets behov for systembærende egenskaber. At disse anlæg ind-
tjener penge fra flere parallelle kilder er således blot en naturlig konsekvens af, at
de leverer en række af de ydelser, som energisystemet efterspørger og medfører.
Disse anlæg kan derfor i nogle timer have en konkurrencefordel overfor eksempel-
vis vindmøller, der kun har budt ind på et af markederne.
Det er Energinet, der har ansvaret for at definere behovet for ydelser til oprethol-
delse af forsyningssikkerheden, herunder systembærende egenskaber, uanset
driftssituationen. I det omfang Energinet vurderer, at der er et behov for f.eks. sy-
stembærende egenskaber, mener jeg, at behovet skal opfyldes ved, at Energinet
indkøber ydelser ved markedsbaserede teknologineutrale metoder. Det er i over-
ensstemmelse med lovgivning på området og sikrer, at ydelserne på sigt leveres på
den mest omkostningseffektive måde.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.efkm.dk
Side 1/1