Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
L 165 Bilag 1
Offentligt
1861574_0001.png
Høringsnotat vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov om
elforsyning, lov om afgift af elektricitet, lov om naturgasforsyning, lov om
varmeforsyning, lov om Energinet.dk og lov om fremme af vedvarende energi
(Styrkelse af rammerne for overvågning af elforsyningssikkerhed og for
fastsættelse af elforsyningssikkerhedsniveauet, ophævelse af bestemmelser
som følge af EU-netregler, flytning af ansvar for måling af elektricitet hos
elforbrugere direkte tilsluttet transmissionsnettet, samkøring af oplysninger
om realiserede energibesparelser, markedsmæssige vilkår i aftaler om
energibesparelser og hjemmel til at foretage kabellægning på udvalgte
strækninger i naturområder og bymæssig bebyggelse m.v.)
Dato
26. januar 2018
Kontor i departementet
Energikontor II
J nr. 
 2017-2623
Kontor i styrelse
Forsyning
J nr.
2017-4909
/ akhe/eko/szp
Udkast til forslag til lov om ændring af lov om elforsyning m.v. har været udsendt i
ekstern høring fra den 17. november til den 15. december 2017.
Det var hensigten, at lovforslaget ved fremsættelsen tillige ville indeholde hjemmel
til at foretage kabellægning af transmissionsnettet på udvalgte strækninger i
naturområder og bymæssig bebyggelse, og at denne del ville blive udsendt i
særskilt høring. Denne del af lovforslaget udskydes dog til Folketingssamlingen
2018/19. Lovforslagets titel vil blive tilpasset ved fremsættelsen.
Energistyrelsen har endvidere afholdt et dialogmøde den 4. december 2017 og
afholdt bilaterale møder med Dansk Energi, Ørsted/Radius og Energinet.
Energistyrelsen har modtaget i alt 22 høringssvar, hvoraf følgende høringsparter
har fremsendt bemærkninger: Dansk Energi, Ørsted (Radius), Dansk Industri (DI),
Dansk Byggeri, Landbrug & Fødevarer (L&F), Foreningen af Rådgivende
Ingeniører (FRI), Dansk Erhverv, HOFOR, Københavns Kommune
(Økonomiforvaltningen), Danske Energiforbrugere (DENFO), Vedvarende Energi,
Vindmølleforeningen/Danmarks Vindmølleforening/Foreningen slutbrugere af
Energi, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Energitilsynet og Datatilsynet.
Følgende høringsparter har meddelt, at man ikke har bemærkninger til høringen:
CO-Industri, Aalborg Universitet, Dansk Arbejdsgiverforening, Arbejdstilsynet og
Danske Revisorer.
I det følgende gennemgås de væsentligste høringssvar. Kommentarer hertil er
anført i kursiv.
Udover de kommentarer, som er sammenfattet i dette høringsnotat, indeholder
høringssvarene en række mere tekniske og redaktionelle kommentarer til
lovforslaget. Disse kommentarer vil blive indarbejdet i lovforslaget, hvor det er
vurderet hensigtsmæssigt. Endelig er der foretaget en række mindre ændringer i
lovforslaget, herunder redaktionelle og lovtekniske ændringer.
Det skal bemærkes, at høringssvarene kun er gengivet i hovedtræk. Ønskes
detaljerede oplysninger om svarenes indhold, henvises til de fremsendte
høringssvar.
Side 1/40
 L 165 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1861574_0002.png
1. Elforsyningssikkerhed
Dansk Energi anfører, at lovforslaget sætter en tydelig retning for, at driften af
elsystemet fremover skal ske ud fra markedsbaserede principper, mens
tvangskørsler alene kan forekomme i kritiske nødstilfælde. Dansk Energi støtter
den udvikling, idet det er grundstenen i et liberaliseret elmarked, og fordi
udviklingen ligger i tråd med EU-lovgivningen. Dansk Energi ser positivt på, at
myndighedernes ansvar for forsyningssikkerhed tydeliggøres, samt at der etableres
et fastsat niveau af elforsyningssikkerhed.
HOFOR og Københavns Kommune finder det positivt, at lovforslaget giver
mulighed for, at der fremadrettet sættes mere fokus på elforsyningssikkerheden, og
at Energinet gennem langsigtede udmeldinger om behov skal skabe mulighed for
konkurrence (transparente udbud) mellem elproducenterne. Det er dog vigtigt for
HOFOR, at Energinets krav og ønsker til driften af kraftvarmeværker hverken
belaster fjernevarmeforbrugerne eller hæmmer HOFORs mulighed for at overholde
indtægtsrammer og udmøntede effektiviseringskrav pålagt af
Energitilsynet/Forsyningstilsynet.
Københavns Kommune er bekendt med, at elforsyningssikkerheden i København i
de kommende år er udfordret. Københavns Kommune finder det derfor positivt, at
lovforslaget giver mulighed for, at der fremadrettet sættes mere fokus på
elforsyningssikkerheden, og at Energinet gennem langsigtede udmeldinger om
behov skaber mulighed for konkurrence (udbud) mellem elproducenterne.
Danske Energiforbrugere (DENFO) mener, at hensynet til forbrugerne spiller en alt
for lille rolle i dansk energilovgivning, og at de private forbrugere betaler en
uforholdsmæssig stor del af udgifterne til drift af el, gas og fjernvarme.
Ministeriets bemærkninger
Lovforslagets primære formål er at sikre et fortsat højt niveau for elforsynings-
sikkerhed gennem styrket grundlag for politiske og administrative beslutninger på
området og øget fokus på at fremme markedsbaserede tiltag og et mere effektivt
tilsyn med opretholdelsen af elforsyningssikkerheden. Formålet med loven er
således at sikre en langsigtet omkostningseffektiv opretholdelse af
elforsyningssikkerheden til gevinst for elforbrugerne, herunder også de private
forbrugere. Lovforslaget etablerer rammerne for disse tiltag, som skal udmøntes i
nærmere fastsatte regler herom.
1.1. Definition af elforsyningssikkerhed
Dansk Energi, DI og Foreningen af rådgivende Ingeniører (FRI), bemærker, at det
er positivt, at der i loven indføres en definition af elforsyningssikkerhed.
Side 2/40
 L 165 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1861574_0003.png
Dansk Energi støtter den foreslåede definition af elforsyningssikkerhed. Dansk
Energi og Radius er bekendt med, at definitionen på elforsyningssikkerhed har
været drøftet både i El-reguleringsudvalget og Konsensusanalysen (rapporten
”Elforsyningssikkerhed i Danmark”).
FRI finder ikke, at definitionen i § 5, nr. 6, er klar nok. Der er brug for en nærmere
beskrivelse af, hvordan elforsyningssikkerheden måles for at forstå betydningen af
definitionen. FRI anbefaler, at ordlyden i § 5, nr. 6 ikke betegnes som en definition,
men et overordnet mål for elforsyningssikkerhed. Klarheden og mindre rum for
fortolkning kommer alene ved en nærmere definition af, hvorledes elforsynings-
sikkerheden måles. FRI anbefaler ligeledes, at dette klart bør fremgå i lovgivningen
- evt. med en henvisning i definitionen i § 5, nr. 6 til § 27a stk. 4, hvor ministeren
gives bemyndigelse til at fastsætte regler for, hvorledes elforsynings-sikkerheden
opgøres. FRI går ud fra, at principperne for opgørelse af elforsynings-sikkerheden
fastlægges i en bekendtgørelse, som sendes i høring.
Radius bemærker, at elforsyningssikkerhed i høringsudkastet defineres som:
”Sandsynligheden for, at der er elektricitet til rådighed for forbrugerne, når den
efterspørges”. Radius finder imidlertid ikke, at definitionen kan stå alene, når
ministeren skal fastsætte niveauet for elforsyningssikkerhed. Det skyldes, at
høringsudkastets version alene fokuserer på efterspørgslen efter elektricitet.
Radius forstår lovforslaget således, at elforsyningssikkerheden betragtes ud fra et
helhedssyn, der omfatter hele kæden fra produktion og effekttilstrækkelighed over
el-transporten på samtlige spændingsniveauer.
Radius savner, at der introduceres en hierarkisk definition af begreberne for
elforsyningssikkerheden. I Energistyrelsens rapport fra juli 2015
”Elforsyningssikkerhed i Danmark” opstilles fire begreber, der tilsammen definerer
den samlede elforsyningssikkerhed: Effekttilstrækkelighed; evnen til at dække den
samlede efterspørgsel, Nettilstrækkelighed; evnen til at levere strømmen til
forbrugerne; Evnen til at klare udfald af systemelementer og evnen til at klare
pludselige forstyrrelser.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet er enig i, at begrebet elforsyningssikkerhed består af delelementerne
systemtilstrækkelighed, der opdeles i effekttilstrækkelighed og nettilstrækkelighed,
samt systemsikkerhed, der opdeles i dels evnen til at klare udfald af
systemelementer og dels evnen til at klare pludselige forstyrrelser. Begreberne er,
som Radius nævner, beskrevet i Energistyrelsens rapport fra juli 2015
”Elforsyningssikkerhed i Danmark”, der blev udarbejdet i samarbejde med
interessenterne i branchen, som der er bred enighed om. Den præcise definition af
elforsyningssikkerhed, som der foreslås indsat i elforsyningsloven, er defineret i
rapporten.
Side 3/40
 L 165 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1861574_0004.png
Beskrivelsen af elementerne i begrebet elforsyningssikkerhed vil blive uddybet i
bemærkningerne til lovforslaget i overensstemmelse hermed.
Det bemærkes i forhold til, hvorledes elforsyningssikkerheden konkret skal
opgøres, herunder principperne herfor, at metoden vil blive nærmere fastsat på
bekendtgørelsesniveau og med udgangspunkt i anbefalingerne fra rapport
”Elforsyningssikkerhed i Danmark”, hvilket også fremgår af bemærkningerne til
lovforslaget.
1.2. Klar rollefordeling mellem myndigheder og aktører
Dansk Energi og Radius bifalder, at loven tydeliggør, at det er ministeren, der har
det overordnede ansvar for elforsyningssikkerheden.
Dansk Energi støtter en klar opdeling i myndighedernes roller og ansvar, samt at
ministeren fører sektortilsyn med Energinets varetagelse af deres opgaver. Dansk
Energi forventer ikke, at denne ændring får betydning for snitfladen mellem
Energinet og elnetselskaberne, hvilket bør præciseres.
Dansk Energi finder, at lovtekstens præcisering af, at Energinets ansvar er at
opretholde det fastsatte niveau for elforsyningssikkerhed, som bestemt af
ministeren, skaber større klarhed om ansvaret for elforsyningssikkerheden.
Dansk Energi bemærker, at Energinets ansvar alene kan være overordnet, da
ansvaret for nettilstrækkelighed i distributionsnettet og evnen til at klare pludselige
forstyrrelser i distributionsnettet fortsat må ligge hos elnetselskaberne med
Energitilsynet som tilsynsførende myndighed. Dansk Energi og Radius bemærker,
at fordelingen af roller og ansvar mellem Energinet og Energitilsynet bør
præciseres.
Radius bemærker endvidere, at særligt Energitilsynets rolle bør præciseres. Radius
forestiller sig, at Energitilsynet fortsat skal måle netvirksomhedernes leverings-
kvalitet på basis af Dansk Energis afbrudsstatistik. Mens sanktioneringen af
netvirksomhedernes leveringskvalitet sker i forhold til det af ministeren fastsatte
krav.
Ministeriets bemærkninger:
Formålet med lovforslaget er at præcisere ansvarsfordelingen mellem Energinet
som systemansvarlig virksomhed på den ene side, og energi-, forsynings- og
klimaministeren, herunder Energistyrelsen, på den anden side. Der er med
lovforslaget ikke tilsigtet en ændring på netvirksomhedernes opgaver i forbindelse
med sikring af elforsyningssikkerheden på distributionsniveau eller i snitfladen
mellem Energinet og netvirksomhederne. Der vil heller ikke med lovforslaget ske
ændring i Energistyrelsens tilsynsopgaver i forhold til netvirksomhederne.
Side 4/40
 L 165 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1861574_0005.png
Da flere interessenter har rejst spørgsmål hertil, vil dette blive uddybet i
bemærkningerne til lovforslaget.
1.3. Overlap mellem lovforslaget og Energitilsynets benchmark
af elnetselskabernes kvalitet i leveringen (leveringskvalitet)
Dansk Energi ser med lovforslaget et ikke-uvæsentligt overlap med Energitilsynets
historiske og fremtidige benchmark af elnetselskabernes kvalitet i leveringen.
Energitilsynet har således til dato haft til opgave at overvåge og give incitament til,
at elforsyningssikkerhed i elnetselskabernes distributionsnet opretholdes, baseret
på et af Energitilsynet fastlagt niveau (tærskelværdi) for tilfredsstillende kvalitet i
leveringen. Energitilsynet har primært haft fokus på indsamling af nøgletal
(afbrudshyppigheder og -varigheder) for forbrugere på slutkundeniveau.
Energitilsynet har dog også haft indsamlet nøgletal (afbrudshyppigheder og -
varigheder) for decentrale elproducenter tilsluttet på distributionsniveau (<100 kV),
uden at disse nøgletal dog har indgået i Energitilsynets benchmark af kvalitet i
leveringen.
Dansk Energi finder det vigtigt, at lovforslaget og Energitilsynets benchmark af
kvalitet i leveringen sammentænkes – dels for at opnå synergier, dels for at undgå
dobbeltregulering og at elnetselskaber pålægges ekstra administrative opgaver og
forpligtelser, og at elforbrugere ikke pålægges unødige ekstraomkostninger.
DI finder, at der i forhold til det kommende af ministeren fastsatte niveau for
elforsyningssikkerhed, synes at være et ikke uvæsentligt overlap mellem dette
niveau fastsat af ministeren på overordnet plan og den overvågning af
leveringskvalitet på distributionsniveau, som er en opgave der nu og i fremtiden
varetages af Energitilsynet, der fastsætter et tærskelniveau for tilfredsstillende
leveringskvalitet, hvorefter elnetvirksomhederne pålægges en midlertidig sanktion,
hvis de ikke lever op til det fastsatte tærskelniveau.
DI foreslår, at elnetselskaberne alene måles op imod det politisk fastsatte niveau
for elforsyningssikkerhed fremfor at de også måles op mod et af Energitilsynet
fastsat tærskelniveau.
Ministeriets bemærkninger:
Som ovenfor anført under pkt. 1.2. sker der ikke med lovforslaget en ændring i
Energistilsynets opgaver i forhold til overvågning af elforsyningssikkerheden på
distributionsniveau og heller ikke på reglerne for leveringskvalitet og benchmarking.
Energitilsynets opgaver vil derfor være som hidtil. Hensigten med lovforslaget er
alene at præcisere og styrke grundlaget for Energinets overvågning af
Side 5/40
 L 165 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1861574_0006.png
elforsyningssikkerheden og ministerens rolle i forbindelse hermed. Energistilsynets
opgaver med leveringskvalitet og benchmark vil således være uændret.
1.4. Redegørelse om elforsyningssikkerhed
Dansk Energi, Radius og FRI støtter den del af lovforslaget, der omhandler at gøre
det lovpligtigt for Energinet at udarbejde en offentlig redegørelse om
elforsyningssikkerheden.
Dansk Vindmølleforening, FSE og Vindmølleindustrien bemærker, at en årlig
rapportering af tilstanden for forsyningssikkerheden fra Energinet vil højne
transparensen om el-systemets tilstand.
Dansk Energi bemærker, at det fremgår af lovbemærkningerne, at ministerens
beslutning om niveau af elforsyningssikkerhed sker under hensyntagen til
omkostningerne forbundet hermed. Dansk Energi mener, at det er naturligt, at man
vurderer omkostningerne, men at man ligeledes vurderer gevinsterne herved,
herunder også i langsigtet perspektiv.
Dansk Energi mener, at anbefalinger om tiltag i forbindelse med elforsynings-
sikkerhed bør ske ud fra klare kriterier med en høj grad af transparens, der sikrer
en balanceret vurdering af alle mulige tiltag, og foreslår, at en uvildig instans
foretager et kvalitetstjek af Energinets anbefalinger. Derved sikres, at
beregningerne er objektive, og ministerens beslutning hviler på et objektivt
grundlag.
Radius bemærker, at for så vidt angår afrapportering af ’ikke leveret energi’, er det
Radius’ forslag, at der ud fra Dansk Energis afbrudsstatistik eller andre allerede
tilgængelige statistikker implementeres en metode til at estimere ikke-leveret energi
på overordnet niveau for hele Danmark, fremfor at der skal implementeres IT-
løsninger i samtlige netvirksomheder, der kan sikre en selskabsspecifik opgørelse
af dette.
FRI bakker op om, at der igangsættes en analyse af, hvordan en rapportering kan
inkludere fleksibelt elforbrug, variabel energiproduktion fra VE-kilder, udfald på
større kraftværker osv. FRI anbefaler, at rapporteringen gøres offentligt tilgængelig
og suppleres med en kort og let forståelig opsummering, som sammen med
hovedrapporten drøftes i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet er enig i, at der i forbindelse med fastsættelse af niveau for
elforsyningssikkerhed skal ses på både omkostninger og gevinster herved. Dette
fremgår også af bemærkningerne til lovforslaget.
Side 6/40
 L 165 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1861574_0007.png
Med lovforslaget bemyndiges ministeren til at fastsætte nærmere regler på
bekendtgørelsesniveau for udfærdigelsen af redegørelsen, hvilket vil omfatte
nærmere regler for indhold og opgørelsesmetoder, samt til processen for
redegørelsen. De nærmere regler om opgørelsesmetoder vil blive udarbejdet med
udgangspunkt i anbefalingerne fra rapporten ”Elforsyningssikkerhed i Danmark” fra
2015, udarbejdet i samarbejde mellem Energistyrelsen og branchen. Rapporten
indeholder anbefalinger til opgørelsesmetoder og hvilke elementer, der bør indgå i
afrapporteringen vedrørende elforsyningssikkerheden, herunder elementer som
prisfleksibelt forbrug og afbrudsstatistik.
Branchen vil blive inddraget i forbindelse med udfærdigelsen af de nærmere regler
om indholdet i redegørelsen, herunder hvilke elementer, der sikrer en hensigts-
mæssigt opgørelse.
Det er hensigten, at Energistyrelsen foretager en selvstændig vurdering af
redegørelsen og Energinets anbefalinger om niveauet, og at Energistyrelsens
vurdering sendes til ministeren sammen med redegørelsen.
Fsva transparens, så er det hensigten, at de nærmere regler for proces om
redegørelsen skal fastsættes på bekendtgørelsesniveau, hvor mulighederne for
størst mulig transparens og inddragelse af aktører og interessenter vil blive
indtænkt.
1.5. Fastsættelse af niveau for elforsyningssikkerhed
Dansk Energi, Radius, DI og FRI støtter op om, at niveauet for
elforsyningssikkerhed fremadrettet fastlægges på politisk niveau af ministeren.
Dansk Vindmølleforening, FSE og Vindmølleindustrien bemærker, at lovforslaget i
henhold til Elreguleringsudvalgets anbefalinger, indeholder et forslag om, at
ministeren fremadrettet skal fastlægge niveauet for forsyningssikkerhed.
Fastlæggelsen af niveauet for forsyningssikkerhed vil fremadrettet blive et politisk
spørgsmål. Dansk Vindmølleforening, FSE og Vindmølleindustrien opfordrer til, at
det nuværende høje niveau for elforsyningssikkerhed opretholdes.
Dansk Energi anbefaler, at branchen – både elproducenter og elnetselskaber –
inddrages i arbejdet med at udarbejde målsætninger for elforsyningssikkerheden
og vurdering af de kriterier, der lægges til grund. For at sikre størst mulig
ansvarlighed bør loven sikre, at det fastsatte mål for elforsyningssikkerhed deles op
i delmål for elforsyningssikkerhed om effekttilstrækkelighed, transmissionsniveau
og distributionsniveau. Dansk Energi mener desuden, at systemsikkerhed,
herunder evnen til at klare driftsforstyrrelser og evnen til at klare pludselige udfald,
er en delmængde af elforsyningssikkerhed. Opdeling i individuelle delmål er
nødvendig for at placere et tydeligt ansvar hos de enkelte organisationer, der ’ejer’
Side 7/40
 L 165 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1861574_0008.png
opgaven på henholdsvis transmissions- og distributionsniveau, og som kan påvirke
den. Ved at følge udviklingen i de enkelte delelementer er det også muligt at
identificere, hvor der er god performance, og hvor der bør ske forbedringer. Med
opdelte målsætninger undgås også, at dårlig performance ét sted blot bliver til et
’fælles’ problem. God performance for DSO’erne på distributionsniveau bør ikke
kunne ’ædes op’ af dårligere leveringskvalitet fra TSO’en på transmissionsniveau.
Radius bemærker, at hvis ministeren justerer kravet til netvirksomhedernes
elforsyningssikkerhed, så skal dette afspejles i netvirksomhedernes økonomiske
rammer. Radius finder således, at det bør være det samfundsøkonomisk optimale
niveau for elforsyningssikkerheden, der bør være det styrende kriterium for, hvilket
niveau for elforsyningssikkerheden, som ministeren fastsætter. Ved det samfunds-
økonomisk optimale niveau forstås ligevægten mellem branchens udbud af
elektricitet og forbrugerens efterspørgsmål efter elektricitet.
Radius foreslår, at såfremt det ikke er muligt at gennemføre en sådan analyse, kan
der anvendes en mere pragmatisk tilgang, hvor der fastsættes et niveau ud fra en
kombination af historiske erfaringer og fremadrettede forventninger, som blandt
andet bygger på viden om den gradvise aldring af elnettet, samt den forøgede
belastning som følge af den støt stigende elektrificering af samfundet.
DI bemærker, at elforsyningsniveauet fastsættes med inddragelse af de
omkostninger, der vil være forbundet med opretholdelse heraf. DI finder det vigtigt,
at omkostningerne til opretholdelse af forskellige elforsyningssikkerhedsniveauer
tages i betragtning, når niveaet fastsættes, idet der ellers er risiko for, at
omkostningerne ved et fastsat niveau ikke står mål med gevinsterne herved, hvilket
hverken er samfundsmæssigt eller selskabsmæssigt optimalt.
FRI bemærker, at niveauet for elforsyningssikkerheden er afgørende for, at et
moderne samfund kan skabe trivsel for borgerne og sikre virksomheder vækst og
konkurrencedygtighed. Disse fordele skal dog opvejes i forhold til omkostningerne
ved at sikre en høj elforsyningssikkerhed.
Landrug og Fødevarer (L&F) opfordrer til, at omkostningseffektivitet vægtes højt
ved fastsættelse af forsyningssikkerhedsniveauet, så der ikke foretages urimeligt
dyre investeringer i forsyningssikkerhedsinstrumenter, der kun har en lille marginal
effekt.
DI, L&F og FRI bemærker, at proceduren i forbindelse med fastsættelse og
offentliggørelse af elforsyningssikkerhedsniveauet er uklar.
DI opfordrer til transparens i denne proces.
L&F støtter en styrkelse af rammerne for overvågning af elforsyningssikkerheden
og for fastsættelse af elforsyningssikkerheden. I den forbindelse bør det sikres, at
Side 8/40
 L 165 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1861574_0009.png
niveauet for elforsyningssikkerheden fastsættes gennem en politisk proces, hvor
relevante aktører på området har mulighed for at indgå i arbejdet. L&F opfordrer til,
at fortsætte aktørmøder vedrørende elforsyningssikkerhedsredegørelsen, der i dag
finder sted i regi af Energinet.
FRI anbefaler, at bemyndigelsen til ministeren er betinget af en proces, hvor
niveauet fastsættes på grundlag af bred politisk enighed. Elforsynings-
sikkerhedsniveauet har stor betydning for samfundet og omkostninger, herunder
investeringer, som ikke skal udsættes for en ”stop – go politik”.
Vedvarende Energi bemærker, at der, når ministeren overtager ansvaret for
elforsyningssikkerheden, bør etableres en åben proces for fastlæggelse af niveau
for elforsyningssikkerheden. Processen bør inddrage Folketinget og bør omfatte en
åben konsultation (en offentlighedsfase), hvor alle aktører har mulighed for at
bidrage. Konsultationen bør baseres på oplæg fra Energinet og ministeriet.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet er enig i, at fastsættelse af niveauet for elforsyningssikkerhed skal
fastlægges ud fra en vurdering af omkostningerne til dette og at realiseringen af
dette sker på den mest omkostningseffektive måde. Formålet med lovforslaget er
således gennem bl.a. fastsættelse af krav om redegørelse med nærmere fastsat
indhold, at sikre transparens om omkostninger og gevinster med et givent niveau af
elforsyningssikkerhed. I den forbindelse indgår også vurdering af gevinsterne.
Det bemærkes, at de nærmere retningslinjer for redegørelsen og indhold samt
proces, vil blive fastsat på bekendtgørelsesniveau, netop for at opnå mest mulig
fleksibilitet. Ministeriet er i den forbindelse indstillet på, at der opstilles delmål for
elforsyningssikkerhed mhp. så præcis redegørelse/afrapportering, samt at der
sikres hensigtsmæssig inddragelse af interessenter i processen i forbindelse med
redegørelsen.
1.6. Statistik
Dansk Energi oplyser, at de og elnetselskaberne gennem den frivillige
branchestatistik, ELFAS, Elselskabernes Fejl- og Afbrudsstatistik, har ført en fejl-
og afbrudsstatistik i snart 50 år. Energinet har været en del af ELFAS-statistikken
siden statistikkens start i 1968.
Dansk Energi anbefaler, at opgaven med årligt at udarbejde fejl- og
afbrudsstatistikker videreføres i regi af Dansk Energi. Ansvaret for, at opgaven
løses på betryggende vis, kan fortsat placeres hos Energinet.
Side 9/40
 L 165 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1861574_0010.png
Dansk Energi finder det vigtigt, at Energistyrelsen nøje overvejer, hvilke data og
typer af statistikker som er nødvendige, for at Energinet på betryggende vis kan
overvåge elforsyningssikkerheden i Danmark.
I Dansk Energis optik er der stor forskel på hhv. en
fejlstatistik
og en
afbrudsstatistik.
Trods at Dansk Energi gennem årene har ført en
kombineret
fejl-
og afbrudsstatistik – hvilket der er en naturlig forklaring på – er der store forskelle
på de to typer af statistik.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet er enig i, at det bør tydeliggøres, at ansvaret for, at der udarbejdes
en pålidelig fejl- og afbrudsstatistik, skal ligge hos Energinet, mens det ikke
nødvendigvis betyder, at udførelsen af opgaven flyttes til Energinet, da statistikken
allerede udarbejdes i regi af ELFAS. Energinet vil dog fortsat få beføjelse til at
indhente data fra netvirksomhederne til brug for statistikken, hvilket kan blive
aktuelt, hvis statistikken ikke allerede foreligger via ELFAS og Energinet vurderer,
at der er behov herfor.
Bemærkninger og lovteksten vil blive justeret i lyset heraf.
1.7. Energinets mulighed for at indhente oplysninger hos
brugerne af nettet
Dansk Energi opfordrer til, at lovteksten bør præciseres således, at Energinet i
varetagelsen af sine forpligtelser alene kan indhente de oplysninger hos brugerne
af nettet, der er nødvendige og direkte relateret til el-produktion.
Dansk Energi finder, at den foreslåede lovtekst giver en for bred hjemmel til, at
Energinet kan indhente oplysninger hos brugerne, også uden for TSO’ens direkte
ansvarsområde. Eksempelvis bør kraftværkernes varmeproduktionsbehov eller
varmestand i deres akkumulator-tanke ikke kunne kræves udleveret. Dansk Energi
foreslår følgende formulering af § 27 a, stk. 3: Energinet kan til varetagelse af sine
forpligtelser efter stk. 1 indhente oplysninger hos brugerne af nettet,
såfremt en
direkte relevans for elsystemets drift kan påvises.
Dansk Energi forstår endvidere, at Energinet skal begrunde deres informationskrav.
Dansk Energi er i tvivl om hvilken instans, der har kompetence til at vurdere, om et
informationsønske fra Energinet er rimeligt begrundet eller ej.
Dansk Energi bemærker, at Energistyrelsen vurderer, at lovforslagets element om
opgørelse af elforsyningssikkerhed
ikke
medfører ekstra omkostninger for
elproducenter såvel som el-netselskaber. Dansk Energi stiller sig tvivlende over for
dette. Tvivlen baseres på, at det stadig er meget uklart hvilke nøgletal, hvilken
Side 10/40
 L 165 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1861574_0011.png
detaljeringsgrad og hvilke baggrundsdata, der er nødvendige for, at Energinet kan
opgøre og overvåge elforsyningssikkerheden. Det kan således vise sig nødvendigt
med revision af begreber og retningslinjer, tilpasning af it-systemer mv. Dette bør
fremgå af det sammenfattende skema over konsekvenser.
Ministeriets bemærkninger:
Bestemmelsen i forslaget er en delvis videreførelse af den gældende § 27 a, stk. 2,
hvorefter Energinet til varetagelse af sine forpligtelser med at opretholde
elforsyningssikkerheden kan indhente nødvendige oplysninger hos brugerne af
nettet.
Energinets beføjelser til at indhente oplysninger i forbindelse med Energinets
varetagelse af systemdrift reguleres fremadrettet af en række detaljerede
bestemmelser i Kommissionens forordning om fastsættelse af retningslinjer for drift
af elektricitetssystemer (SOGL). Ministeriet anerkender, at SOGL´s bestemmelser
om data, muligvis kan medføre yderligere omkostninger hos netvirksomhederne,
men de bestemmelser er ikke en del af lovforslaget, men følger direkte af
forordningen, hvorfor omkostninger hertil ikke skal indgå i konsekvensskemaet. Der
er i øvrigt tale om udveksling af nødvendige data efter SOGL, hvortil bl.a.
proportionalitetsprincippet skal anvendes.
Bestemmelsen i lovforslaget vil således finde anvendelse i det omfang,
oplysningerne er nødvendige til brug for varetagelse af Energinets opgaver med
opretholdelse og overvågning af elforsyningssikkerhed og udarbejdelse af
redegørelsen. Det vil samtidig være en betingelse, at data ikke allerede indhentes
med hjemmel i SOGL. Forslaget til bestemmelsen i elforsyningsloven er således
væsentlig indskrænket i forhold til den gældende bestemmelse. Ministeriet er ikke
enig i, at bestemmelsen bør formuleres således, at det alene kan være oplysninger
af relevans for drift af elsystemet, da oplysningerne skal kunne indhentes til brug
for redegørelsen, hvor der kan indgå forhold, der er lidt bredere.
Forventningen er således, at det vil være begrænset data, der vil kunne indhentes
med hjemmel i den nye bestemmelse, og der tænkes f. eks. på oplysninger om
netvirksomhedernes investeringsplaner, som kan være nødvendige til brug for
redegørelsen.
Det forudsættes, at oplysningerne er nødvendige og at indhentelse skal begrundes
af Energinet. For så vist angår tilsynet med denne del af lovforslaget, vil det være
en del af sektortilsynet i medfør af elforsyningslovens § 51.
1.8. Markedsgørelse, herunder regulerede priser
1.8.1. Markedsgørelse
Side 11/40
 L 165 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1861574_0012.png
Dansk Energi og DI finder det positivt, at Energinet forpligtes til at anvende
markedsbaserede løsninger til at fremskaffe alle de nødvendige ydelser og
reserver til at sikre elforsyningssikkerheden.
Dansk Energi anfører, at kravet om, at der etableres et markedsbaseret indkøb, er
afgørende for at skabe et elmarked, der understøtter innovation i nye teknologier,
sikrer investeringer i nødvendigt omfang i de rette ydelser samt skaber transparens
om behovet for de enkelte ydelser.
Det er vigtigt at bestemmelsen, der allerede findes i elforsyningsloven, opnår den
ønskede effekt, nemlig at sikre at Energinet etablerer markedspladser for samtlige
ydelser, som elsystemet kræver, og samtidig gør det klart, at tvang og
tvangslignende tiltag (afhjælpende foranstaltninger) er en absolut undtagelse.
Det bør præciseres, at SOGL beskriver, at Energinet kun kan instruere
producenterne i tilfælde, hvor systemtilstanden ikke er ”normal” eller i ”alarm”.
Øvrige ydelser skal derimod leveres i overensstemmelse med de indkøbsaftaler,
som Energinet har indgået via deres markeder, og som de har pligt til at designe til
indkøb af de ydelser, de har behov for.
Dansk Energi bemærker, at kravet om at bruge markedsbaserede metoder bør
gælde for alle myndigheder, som gør krav i elsektoren, og at alle ydelser omfattes
af kravet til markedsgørelse, og skal vederlægges af Energinet. Det bør endvidere
præciseres, hvorledes markedsudsættelselsen skal foregå, herunder særligt med
fokus på hastigheden af markedsudsættelsen og hvorledes betalingen for ydelser
som f. eks. reaktiv effekt og spændingsregulering bør foretages frem til, at
Energinet har fået designet et effektivt marked. Der kan overvejes, at principper for
monopollignende situationer indsættes i loven.
Radius anbefaler, at der fastættes regler om, hvordan det konkret sikres, at
Energinet opfylder kravet om anvendelse af markedsbaserede metoder, samt
hvilke tiltag Energinet skal iværksætte for at sikre, at markedsgørelser sker,
herunder at det sker rettidigt. Det bør tillige sikres, at Energinet oplyser om alle
deres behov og designer markeder, hvor de efterfølgende indkøber de ydelser,
som de har behov, til at sikre forsyningssikkerheden, at Energinets synkron-
kompensatorer prissættes til minimum cost+ og bydes i markedet på ikke
diskriminerende vis, og at udarbejdelse af de nye metoder sker med fuld
gennemsigtig og med høring af interesseparterne.
Dansk Erhverv bemærker, at det i forhold til Energinets foranstaltninger mod
potentielle mangelsituationer er vigtigt, at foranstaltningerne doseres og bringes i
anvendelse ud fra et energiforbrugerhensyn om at sikre stabilitet. Elproduktion og
markedet for el er i forvejen stærkt reguleret, idet en stor del af produktionen jo
eksempelvis er statsstøttet. Dansk Erhverv ser under den givne markedssituation
Side 12/40
 L 165 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1861574_0013.png
derfor ikke noget konkurrencemæssigt problem i, at Energinet foretager passende
interventioner i elmarkedet.
1.8.2. Reguleret prissætning:
Dansk Energi bemærker, at det i lovforslaget fremgår, at aktørernes ydelser i
monopolsituationer bør afregnes til en reguleret pris. I bemærkningerne står der
yderligere, at den regulerede pris skal emulere den markedspris, som man ville
have fået, hvis der var flere leverandører.
Dansk Energi er enig i, at det er nødvendigt at skabe et prissignal, der understøtter
investeringer/business cases i disse situationer også.
Dansk Energi mener, at den regulerede pris bør udformes på en sådan måde, at
den fremmer et sundt investeringsklima for nye leverandører, og dermed fremmer
konkurrencen, hvilket kræver, at der skabes en tillid til prisdannelsen i markedet.
Den regulerede prissætning bør derfor ske efter principper, der sikrer indregning af
de fulde omkostninger, forretningskrav, renter, risiko, afskrivningsperioder, som
gælder for en kommerciel leverandør, således at prissignalet sikrer de fornødne
investeringer. Den reguleres pris bør naturligt fastsættes, så den er i samklang med
det historiske prisniveau fra de tilfælde, hvor en markedsbaseret pris er registreret.
Dansk Energi mener, at den regulerede pris bør udformes på en sådan måde, at
man ikke straffer den virksomhed, som netop byder ind i markedet og er klar til at
deltage i konkurrencen. Derfor bør den regulerede pris som minimum være lig med
den cost+ kompensation, som aktøren kunne have fået, hvis denne var blevet
tvangskørt.
Radius anbefaler, at det bør fremgå, at formålet med den regulerede pris også er,
at sikre et tilstrækkeligt prissignal til at nye aktører søger ind på markedet. Dvs. at
den regulerede pris bør være højere end markedsprisen, således at der skabes
økonomisk incitament for Energinet til at etablere effektive markeder. Radius
anbefaler, at det bør præciseres, at den regulerede pris som minimum skal sikre
dækning af omkostninger, jf. cost+, idet kraftværksejerne ellers kan tvinges til at
acceptere en pris, som er lavere end deres faktiske omkostninger.
Dansk Vindmølleforening, FSE og Vindmølleindustrien bemærker, at udkastet
indeholder et forslag om, at Energinet i højere grad skal anvende markeds-
baserede værktøjer til sikring af forsyningssikkerheden. Dette skulle angiveligt sikre
de rigtige investeringssignaler i forhold til de nødvendige ydelser. Det foreslås, at
man i situationer uden konkurrence fra centralt hold skal fastsætte en pris, der
svarer til den pris, der ville optræde i en situation med konkurrence. Det er efter
Dansk Vindmølleforening, FSE og Vindmølleindustriens opfattelse i strid med EU’s
statsstøtteregler.
Side 13/40
 L 165 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1861574_0014.png
Sekretariatet for Energitilsynet hører gerne, om Energistyrelsen måtte se et behov
for at præcisere spørgsmålet om tilsynsforpligtelse og -kompetence i relation til de
”markedsbaserede metoder”, som Energinet skal anvende efter den foreslåede §
27, stk. 4, i elforsyningsloven. Det kunne således være relevant, hvis det i
bestemmelsen eller bemærkningerne dertil blev præciseret, hvorvidt disse metoder
vil skulle godkendes af Energitilsynet i medfør af elforsyningslovens § 73 a, idet det
bemærkes, at det ikke fremgår at udkastets afsnit 4 om økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige, at der forventes yderligere opgaver
for Energitilsynet i den sammenhæng.
1.8.3. Håndtering af Energinets konkurrenceudsatte leverancer:
Dansk Energi mener, at lovforslaget bør regulere, hvordan Energinet som offentlig
myndighed må deltage i konkurrence med private virksomheder, da Energinet ikke
bør fungere som leverandør af ydelser, som kunne være leveret af private aktører,
da det anses som offentligt opgavetyveri.
Dansk Energi bemærker, at såfremt Energinet alligevel leverer konkurrenceudsatte
ydelser, bør Energinets leverancer/anlæg prissættes konkurrenceneutralt – dvs.
som var de ejet af en kommerciel aktør og med indregning af alle variable
omkostninger, faste omkostninger, afskrivninger, forrentningskrav, koncernbidrag.
Dette princip er anbefalet af OECD og Konkurrencerådet.
Dansk Energi mener, at det bør indskrives i loven, at offentlig produktion ikke har
en konkurrencemæssig fordel i forhold til kommercielle aktører.
Dansk Energi oplever i dag, at Energinets indkøbspraksis for systembærende
egenskaber er præget af diskriminerede adfærd. Det skyldes, at Energinet giver
egne anlæg forrang i konkurrencen og først gør indkøb i det kommercielle marked,
hvis man ikke kan dække det fulde behov selv, hvilket Dansk Energi anser som
stridende mod elmarkedsdirektivets art. 40.
Dansk Energi mener, at anlæg ejet af Energinet bør placeres i et datterselskab, for
at sikre konkurrenceneutralitet i Energinets prissætning.
Ministeriets bemærkninger:
Lovforslaget har til hensigt at fremme anvendelse af markedsbaserede metoder til
anskaffelse af ydelser og sikre en understøttelse af retvisende pris- og
investeringssignaler til fremtidigt at sikre en omkostningseffektiv realisering af
elforsyningssikkerheden.
Lovforslaget har således til hensigt at sætte rammerne for, at Energinets behov for
ydelser bliver udmeldt på transparent vis, samt at anskaffelsen af ydelser bliver
Side 14/40
 L 165 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1861574_0015.png
foretaget gennem anvendelse af markedsbaserede metoder, der understøtter
retvisende pris- og investeringssignaler til fremtidig sikring af en ikke
diskriminerende, teknologineutral og omkostningseffektiv realisering af
elforsyningssikkerheden.
Herved forventer ministeriet samtidig at kunne eliminere eller kraftigt reducere
baggrunden for statslig indgriben gennem udnyttelse af afhjælpende tiltag, hvilket
særligt vil have effekt i de i SOGL definerede tilstande af normal eller alarm, hvor
reglerne foreskriver, at Energinet i samarbejde med aktørerne vurderer
indvirkningen af afhjælpende tiltag, hvilket forventes udtrykt gennem indkøb på
markedsbaserede vilkår.
Der forventes fastsat regler på bekendtgørelsesniveau om, at ydelser til sikring af
niveauet for elforsyningssikkerhed i videst mulig omfang skal efterspørges i
transparente og ikke-diskriminerende udbud. Der forventes endvidere fastsat regler
om, at hvis Energinet konstaterer, at der er manglende konkurrence, kan der i
stedet for markedsprisen fastsættes en reguleret pris. Den regulerede pris bør i
størst muligt omfang modsvare den betaling, der ville have været opstået ved
konkurrence. Den regulerede pris bør så vidt muligt fastsættes på baggrund af
historiske markedspriser for den efterspurgte ydelse. Betalingen kan dog ikke være
lavere end de påviselige omkostninger ved at levere ydelsen, dvs. cost+.
Der vil i forbindelse med udarbejdelse af betalingsbestemmelser til situationer med
manglende mulighed for markedsbaseret indkøb af ydelser fra Energinets side,
blive taget højde for gældende EU statsstøtteregler. Det bemærkes, at indkøb
gennem markedsbaserede metoder også er et krav i henhold til EU-reglerne,
herunder reguleret i SOGL.
For så vidt angår Dansk Energis bemærkninger om håndtering af Energinets
konkurrenceudsatte leverancer, så skal Energinet i videst muligt omfang
markedsgøre de ydelser, der fremskaffes for at sikre elforsyningssikkerheden,
hvilket også gælder, hvor ydelserne er i konkurrence med Energinets egne anlæg.
Det kan bekræftes, at de markedsbaserede metoder, som Energinet skal anvende
efter den foreslåede § 27, stk. 4, i elforsyningsloven, vil skulle godkendes af
Energitilsynet i medfør af elforsyningslovens § 73 a. Kravet om anvendelse af
markedsbaserede metoder fremgår allerede af lov om elforsyning § 28, stk. 1, nr.
16, og af Kommissionens forordning om fastsættelse af retningslinjer for drift af
elektricitetstransmissionssystemer (SOGL). Det forventes endvidere, at
Energitilsynet vil skulle godkende Energinets metode for regulerede priser, som
skal udarbejdes i overensstemmelse med Energistyrelsens fastsatte regler herom.
Dette vil blive uddybet i bemærkningerne til lovforslaget.
Side 15/40
 L 165 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1861574_0016.png
1.9. Betalingsbestemmelser
Dansk Energi ser positivt på lovforslaget, der sikrer aktørerne betaling for de
ydelser, som de leverer til Energinet, og er enig i, at de hidtidige betalings-
bestemmelser erstattes af en cost + betaling.
Dansk Energi mener, at tvang og tvangslignende tiltag principielt ikke bør
forekomme i et liberaliseret elmarked, og at Energinets indgreb bør begrænses til
situationer, hvor der opstår et uforudsigeligt og usandsynligt behov, eksempelvis
ved et pludseligt havari.
Dansk Energi tolker lovforslaget således, at Energinet forpligtes qua § 27, stk. 4, til
at sikre sig adgang til de forskelligartede ydelser – og i tilstrækkeligt omfang – som
er nødvendige for at drive elsystemet sikkert gennem en given fremtidig tidsramme.
Det forventes dermed, at omfanget af tvangsindgreb over for markedsdeltagerne vil
være absolut begrænset til helt ekstraordinære, uforudsete situationer.
Dansk Energi bemærker, at det vil være fornuftigt at få en definition af, hvad der
ligger i begreberne ’kort sigt’ og ’pludseligt’ for at undgå eventuel fremtidig uklarhed
om tolkningen af begreberne.
Dansk Energi støtter lovforslaget om at give ministeren bemyndigelse til at
fastsætte rammerne for den kompensation, som ydes til elproducenter, når
Energinet gør tvang og tvangslignende indgreb i aktørernes frie valg.
Dansk Energi støtter, at brugen af tvangsbeordringer omfattes af en
rapporteringspligt for Energinet således, at ministeren, der har ansvaret for
forsyningssikkerheden, kan sikre sig, at tvang alene sker undtagelsesvis og i
situationer, som ikke kunne være forudset.
Dansk Energi er enig i, at betalingen for ydelserne fastsættes efter princippet om
cost+. Det er afgørende, at de renteniveauer og afskrivningsperioder, som
anvendes i cost+ metoden, modsvarer almindeligt brugte data i kommercielle
virksomheder.
Der bør videre indføjes i lovgivningen – eller i lovbemærkningerne – at der også
ydes kompensation for tabt dækningsbidrag i situationer, hvor et elproduktions-
anlæg pålægges at ændre sin revisionsperiode, samt hvor værkerne tvangskøres
af hensyn til forsyningssikkerheden.
Radius anbefaler, at det præciseres, at der skal sikres fuld kompensation for
ydelser, der leveres baseret på afhjælpende tiltag, og at muligheden for, at dette i
visse situationer også kan omfatte omkostninger samt tabt dækningsbidrag på
Side 16/40
 L 165 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1861574_0017.png
både el- og varmeproduktion, tilføjes, således at beregningen afspejler den faktiske
påvirkning af producenternes økonomi.
Radius bemærker, at det bør fremgå, at formålet med cost+ prisen – inden for
rammerne af statsstøtteregler – også er, at sikre et tilstrækkeligt prissignal til at nye
aktører søger ind på markedet. Prissætningen bør ikke skabe økonomisk
incitament for Energinet til direkte eller indirekte at fravælge indkøb via et effektivt
marked eller anvendelse af markedsudbud resulterende i regulerede priser. Ideelt
set burde cost+ være dyrest, reguleret pris være næstdyrest og markedspris billigt,
idet dette ville sikre den rigtige incitamentsstruktur for Energinet.
Radius anbefaler, at det præciseres, at der skal ydes betaling for alle ydelser,
herunder at leverancer vedrørende reaktiv effekt og spændingsregulering også
medfører betaling, og at enhver disposition foretaget af TSO’en medfører betaling
til markedspris, reguleret pris, eller cost+ pris.
Radius anbefaler videre, at det præciseres, at Energinet ikke kan anvende
afhjælpende tiltag, når systemtilstanden kategoriseres som normal eller alarm-
tilstand, idet alle ydelser i denne situation forudsættes markedsudsat enten med
direkte afsæt i SOGL. art 23 eller som en konsekvens af art. 4 og ELF § 27, stk. 4.
HOFOR og Københavns Kommune anbefaler, at det fremgår af loven, at der ved
tvangskørsler kompenseres for alle ekstra selskabsspecifikke omkostninger, som
direkte og indirekte er forbundet hermed. Der tænkes i denne sammenhæng f. eks.
på negative konsekvenser på varmesiden af slitage og forringet restlevetid
forbundet med tvangsdrift og ekstraomkostninger forbundet med varmekøb.
HOFOR mener, at betalingsmodellen bør baseres på en cost+ model, hvor alle
selskabsspecifikke omkostninger, herunder på varmesiden – samt forrentning af
investeret kapital bør opgøres og indregnes i modellen.
Københavns Kommune understreger, at det er vigtigt, at fjernvarmeforbrugerne
hverken direkte eller indirekte belastes af Energinets krav og ønsker til driften af
kraftvarmeværker.
Det er Københavns Kommunes opfattelse, at det bør fremgå af lovgrundlaget, at
Energinet i deres dispositioner vedrørende elforsyningssikkerheden og
effekttilgængeligheden også bør tage behørigt hensyn til varmeforsynings-
sikkerheden. Det bør være et fast kriterium. Endelig bør det fremgå klart, at det vil
være en undtagelse, at der kræves drift af anlæggene.
Dansk Erhverv er opmærksom på, at der med Energinets anskaffelse af ydelser,
herunder systembærende egenskaber, er en risiko for stigning i tarifferne, som
lovforslaget medfører og ønsker, at denne effekt minimeres.
Side 17/40
 L 165 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1861574_0018.png
Dansk Vindmølleforening, FSE og Vindmølleindustrien bemærker, at
betalingsbestemmelserne for fremskaffelse af de enkelte ydelser ikke er reguleret i
forordningen. Når disse udstedes på nationalt plan i bekendtgørelser, bør
bestemmelserne derfor følge de europæiske statsstøtteregler. Disse udelukker
anvendelsen af beregnende markedspriser i situationer uden konkurrence, som
foreslået i udkastet til loven. Ifølge de europæiske statsstøtteregler skal ydelserne
værdisættes som cost+-afregning.
Dansk Vindmølleforening, FSE og Vindmølleindustrien bemærker, at statslig
aktivering af kraftværker af hensyn til levering af forskellige ydelser til elnettet
medfører et overudbud af el i disse i situationer, som oftest optræder om
sommeren, hvor hovedparten af elproduktionen i Danmark sker på vindmøller og
solceller. Anvendelsen af disse tiltag har derfor negative konsekvenser for de
øvrige elproduktioner i form af lavere elpriser, som derudover forøger statens
tilskudsudgifter til vedvarende energi. Statslig indgriben i elmarkedet underminerer
tilliden til den fri prisdannelse i det indre marked for el og øger investorrisikoen i
dette marked – specielt i situationer, hvor der ikke er nogen forsyningssikkerheds-
mæssig begrundelse for reguleringen.
Dansk Vindmølleforening, FSE og Vindmølleindustrien mener, at dansk lovgivning,
som på bekendtgørelsesniveau opfordrer til flere statslige indgreb i elmarkedet, end
der anvendes i dag, og som ikke er teknisk nødvendige, er i strid med EU’s
konkurrenceregler og indgrebene bør i givet fald anmeldes til EU-kommissionen.
Dansk Vindmølleforening, FSE og Vindmølleindustrien bemærker, at staten
igennem de senere år har udbygget elnettet med en række betydelige
investeringer, som har medført, at elnettet kan levere de nødvendige ydelser til
sikring af forsyningssikkerheden. I de kommende år vil behovet for systembærende
egenskaber falde yderligere bl.a. statens investeringer i etablering af COBRA-
forbindelsen til Holland og den mulige Viking Link-forbindelse til Storbritannien.
Elnettet er derfor i dag i en situation, hvor de eksisterende komponenter i nettet kan
levere de nødvendige ydelser. Fremadrettet vil etableringen af allerede vedtagne,
nye komponenter i elnettet fuldt ud dække Danmarks behov. Behovet for
investeringer til sikring af de nødvendige egenskaber er derfor ikke-eksisterende.
Lovforslagets initiativ er således ikke proportionelt i forhold til den negative
indvirkning på det indre marked for energi og bør derfor ikke gennemføres.
For at sikre, at de betydelige statslige investeringer i disse komponenter i elnettet
ikke vil medføre tab for de danske elforbrugere, bør den kommende elforsyningslov
understøtte en samfundsøkonomisk efficient fremskaffelse af de nødvendige
ydelser, og dermed i højest mulig grad anvende de enheder, der allerede er
tilgængelige i elnettet. Samtidigt bør reguleringen i langt højere grad end dette er
Side 18/40
 L 165 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1861574_0019.png
udtrykt i udkastet, sigte mod at minimere den statslige indgriben i det indre marked
for el.
Ministeriets bemærkninger:
Som nævnt ovenfor under pkt. 1.8 har lovforslaget til hensigt at fremme anvendelse
af markedsbaserede metoder til anskaffelse af ydelser, samt at sikre en
understøttelse af retvisende pris- og investeringssignaler til fremtidigt at sikre en
omkostningseffektiv realisering af elforsyningssikkerheden. Det er ikke hensigten,
at dette skal ske gennem cost+ eller en reguleret pris, da hensigten er at eliminere
eller reducere baggrunden for Energinets udnyttelse af afhjælpende tiltag gennem
markedsbaserede indkøb og transparent udmelding af behov for ydelser til at sikre
elforsyningssikkerheden. Endvidere er det hensigten, at ydelserne defineres i
mindst mulige enheder, hvilket vil understøtte, at forvridninger på andre markeder
reduceres.
Det er Ministeriets opfattelse, at lovændringerne vil reducere omfanget af
afhjælpende tiltag, dvs. tvangsmæssige indgreb. Hvis der skal anvendes disse
tvangsmæssige tiltag, der fremadrettet reguleres af SOGL, skal der være et behov
herfor.
Ministeren bemyndiges ved lovforslaget til at fastsætte de nærmere regler for
betalingen i de tilfælde, hvor Energinet anvender afhjælpende tiltag efter SOGL.
Bestemmelsen erstatter de gældende bestemmelser i lov om elforsyning om
Energinets håndtag til at sikre elforsyningssikkerheden, der ophæves som følge af
forordningen. Ved udmøntning af bestemmelsen vil principperne for betaling blive
fastsat, herunder at betalingen skal ske ud fra princippet om cost+, hvilket også
fremgår af bemærkningerne til lovforslaget. Det forventes at der i cost+ kan indgå
påviselige omkostninger til varmeproduktion. Det bemærkes videre, at betalings-
bestemmelserne forudsættes udarbejdet i overensstemmelse med EU´s
statsstøtteregler.
2. Konsekvensændring som følge af netregler
2.1. Partsbegrebet og klageadgang
Dansk Energi og Ørsted anbefaler, at det præciseres, at partsbegrebet efter
Kommissionens forordning nr. 2017/1485 af 2. august 2017 om fastsættelse af
retningslinjer for drift af elektricitetstransmissionssystemer (herefter benævnt
SOGL), ikke bliver begrænset af partsbegreb efter dansk forvaltningsret. Hertil
fremhæves parters adgang til at klage efter SOGL art. 6, stk. 10, og parters adgang
til at blive hørt efter SOGL art. 11. Ørsted anbefaler endvidere, at det bør sikres, at
elforsyningslovens § 89 kombineret med partsbegrebet iht. dansk forvaltningsret
ikke begrænser klageadgangen, som følger af SOGL art. 6, stk. 10. Derudover
Side 19/40
 L 165 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1861574_0020.png
anbefaler Ørsted, at det bør sikres, at aktører der berøres af Energinets metoder,
forskrifter m.v. helt generelt har klageadgang og høringsadgang i forhold til disse.
Ministeriets bemærkninger:
Lovforslagets del om netregler vedrører ophævelse og justering af bestemmelser i
lov om elforsyning, som følge af EU-netregler. Lovforslaget omhandler ikke høring
eller klageadgang, hvorfor dette ikke er relevant at bemærke i lovforslaget.
Bestemmelser om klageadgang over afgørelser truffet efter netregler er indsat i lov
om elforsyning ved lov nr.1667 af 26. december 2017, som trådte i kraft 1. januar
2018.
2.2. Afhjælpende foranstaltninger
Dansk Energi anbefaler, at det gøres klart, at tvang og tvangslignende tiltag
(afhjælpende foranstaltninger) er en absolut undtagelse. I den forbindelse bør det
præciseres, at SOGL art. 23, stk. 4 beskriver, at Energinet kun kan instruere
producenterne i tilfælde, hvor systemtilstanden ikke er ”normal” eller i ”alarm”. Når
systemtilstanden derimod er ”normal” eller i ”alarm”, skal afhjælpende tiltag jf. art.
23, stk. 3 ske i samarbejde (dvs. frivilligt) med producenter, hvilket må tolkes
således, at ydelser skal leveres i overensstemmelse med de indkøbsaftaler, som
Energinet har indgået via deres markeder, og som de har pligt til at designe til
indkøb af de ydelser, de har behov for.
Ørsted anbefaler, at det præciseres, at Energinet ikke kan anvende afhjælpende
tiltag, når systemtilstanden kategoriseres som ”normal” eller ”alarm tilstand”, idet
alle ydelser i denne situation forudsættes markedsudsat enten med direkte afsæt i
SOGL art. 23 eller som en konsekvens af artikel 4 og elforsyningslovens § 27, stk.
4.
Ministeriets bemærkninger:
Når systemtilstanden klassificeres som værende i ’normal tilstand’ eller ’alarm
tilstand’, skal afhjælpende tiltag efter SOGL art. 23, stk. 3, ske i samarbejde med
producenterne. Når systemtilstanden derimod klassificeres som værende i
’nødtilstand’ eller ’blackout-tilstand’, vil der stadig efter SOGL art. 23, stk. 4, være
en pligt til at samarbejde om afhjælpende tiltag, men alene hvor det er muligt
omstændighederne taget i betragtning.
Indkøb på markedsbaserede vilkår vil således være det altovervejende
udgangspunkt, som dog i særligt kritiske tilfælde kan fraviges, hvor det ikke vil
være muligt.
Ministeriet vil præcisere ovenstående yderligere i bemærkninger til lovforslaget.
2.3. Håndtering af overgangsperiode
Side 20/40
 L 165 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1861574_0021.png
Ørsted anbefaler, at det beskrives, hvordan overgangsperioden håndteres,
herunder særligt, hvordan ydelser, som før 14. september 2017 skulle leveres
gratis, jf. Energinets forskrifter, men som nu skal markedsudsættes, jf SOGL, skal
afregnes indtil det tidspunkt, hvor Energinet i overensstemmelse med SOGL’en har
designet et ikke-diskriminerende marked for indkøb af disse ydelser samt hvordan
betalinger for anvendelse af afhjælpende tiltag skal afregnes.
Ministeriets bemærkninger:
Betaling i tilknytning til SOGL, herunder i forbindelse med afhjælpende tiltag, skal
indtil lovforslaget træder i kraft, afregnes med afsæt i bestemmelser i SOGL. Efter
SOGL art. 9 følger bl.a., at udgifter, der vurderes at være rimelige, lønsomme og
forholdsmæssige, dækkes ved hjælp af nettariffer eller andre passende
mekanismer. Derudover skal principper i SOGL art. 4 iagttages, hvorefter det bl.a.
følger, at der ved forordningens anvendelse skal ske anvendelse af princippet om
optimering mellem den højeste samlede effektivitet og de laveste samlede
omkostninger for alle involverede parter.
Ministeriet finder ikke anledning til at beskrive forholdet yderligere i lovforslaget, da
det følger af forordningens bestemmelser. Ved lovforslagets ikrafttræden vil de
foreslåede betalingsbestemmelser finde anvendelse.
Energitilsynet bemærker, at udkastet til lovforslaget, indebærer en ophævelse af
den nugældende lov om elforsyning § 27 b. Ophævelsen foreslås med henvisning
til, at bestemmelsens indhold reguleres af SOGL art. 92-103.
Det er Energitilsynets vurdering, at anvendelsen af art. 92-103 i SO GL,
forudsætter identifikation af anlæg, der er relevante for koordinering af afbrydelser.
En sådan identifikation forudsætter godkendelse af metoden fastsat i SOGL art.
84, stk. 1. Metoden er endnu ikke forelagt til godkendelse.
Det er herefter Energitilsynets opfattelse, at det ikke på nuværende tidspunkt er
muligt at identificere relevante anlæg for koordinering af afbrydelser.
Det er på denne baggrund ikke muligt på nuværende tidspunkt at vurdere, om
bestemmelsen i elforsyningslovens § 27 b i dens helhed vil blive erstattet af
bestemmelserne i SOGL.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet bekræfter, at forslagetom ophævelse af § 27 b, , i lov om elforsyning,
ikke skal træde i kraft på tidspunktet for lovforslagets ikrafttræden. Nævnte
bestemmelse i lov om elforsyning ophæves på det tidspunkt, hvor tilsvarende
bestemmelser i SOGL finder anvendelse, efter at relevante anlæg er blevet
identificeret og efter at metode til identifikation af disse anlæg er blevet godkendt.
Side 21/40
 L 165 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1861574_0022.png
Ved lovforslagets § 6, fastsætter energi-, forsynings- og klimaministeren tidspunktet
for ikrafttræden af bestemmelsen om ophævelse af § 27 b. Herefter vil det være
muligt at ophæve § 27 b i lov om elforsyning på det tidspunkt, hvor de tilsvarende
bestemmelser i SOGL finder anvendelse.
3. Ansvar for transmissionskunder
Dansk Energi og Radius bemærker, at det er positivt, at der med lovforslaget sker
en klarlægning af ansvar og opgavefordeling i forhold til måling og øvrig håndtering
af elforbrugere, der er tilsluttet transmissionsnettet. De støtter en præcisering af
ansvarsfordelingen, hvor måleransvaret utvetydigt placeres hos netselskaberne,
som i forvejen har måling af forbrug og elproduktion som en væsentlig
kerneopgave. Hensigten med lovforslaget er at gøre ansvarsfordelingen helt klar
fremadrettet, og det bliver den også i forhold til måling af elforbrugerne, hvilket er
positivt.
Dansk Energi og Radius peger på, at lovforslaget undlader at tage stilling til måling
af elproduktion, som også er en væsentlig måleopgave for netselskaberne i dag.
Måling af forbrug og måling af produktion kan ikke adskilles, da det fx for
egenproducenter ofte er flettet uløseligt sammen. Der vil i nogle tilfælde være tale
om tovejs-målere, hvor samme måler har flere tælleværker og både måler
elproduktion, der sendes ud på elnettet, og elforbrug, der trækkes fra elnettet. I
andre tilfælde vil der være tale om flere adskilte forbrugs- og produktionsmålere,
som er placeret på et produktionsanlægs areal.
Dansk Energi og Radius finder, at det vil give uforholdsmæssigt store udfordringer
ved håndtering af måleopgaven, hvis ikke ansvaret for afregningsmåling af
forbrugsmålepunkter og produktionsmålepunkter følger hinanden, så
netselskaberne fremadrettet bliver ansvarlige for begge dele. Også i dag er disse
målinger bundet til hinanden, så de netselskaber, der har varetaget måling af
elforbruget for producenter tilsluttet transmissionsnettet, også har målt
producenternes elproduktion. Denne måling drejer sig både om måling af el, der
leveres fra elproducenten til det kollektive elnet, samt måling af den elproduktion,
som produktionsanlægget samlet producerer, og som evt. delvist forbruges på
produktionsanlægget. Målingerne indbefatter også beregnede målinger til
afregningsformål. Dansk Energi og Radius opfordrer til, at lovforslaget ændres, så
det eksplicit kommer til at fremgå, at netselskaberne også har ansvar for at måle
elproduktionen og dermed elproducenters levering af el til transmissionsnettet,
herunder beregnede målinger.
Det skal her bemærkes, at Dansk Energi forstår lovforslaget sådan, at lovforslaget
ikke vedrører de realtidsmålinger, som reguleres af Kommissionens forordning om
fastsættelse af retningslinjer for drift af elektricitetstransmissionssystemer.
Side 22/40
 L 165 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1861574_0023.png
Radius tilføjer i deres høringssvar nogle supplerende bemærkninger. Radius
foreslår således, at det skal slås fast, at der ikke alene er tale om, at måleansvaret
ligger hos netvirksomhederne, men også alle de øvrige bevillingsmæssige opgaver,
der skal varetages i forbindelse dermed, og som er nævnt i bemærkningerne i
høringsudkastet på side 26.
Radius bemærker desuden, at de bevillingsmæssige opgaver – og herunder
målingerne – vedrørende kunderne på transmissionsnettet i det østdanske område
historisk er blevet varetaget af netvirksomhederne. Dette gælder også i forhold til
perioden inden elreformen og inden oprettelsen af Energinet, og der er dermed
ikke tale om, at varetagelsen af opgaverne har været baseret på aftaler med
Energinet.
Landbrug & Fødevarer noterer, at ansvaret for måling af elektricitet hos
elforbrugere direkte forbundet til transmissionsnettet overføres fra Energinet til
netvirksomhederne. L&F mener i den forbindelse, at det er afgørende, at der sikres
klare regler for de virksomheder, der både har forbrug og egenproduktion, samt at
elforbrugerne tilsluttet transmissionsnettet sikres samme serviceniveau som
tidligere.
DENFO mener, at der inden for ansvaret for måling af el hos elforbrugere direkte
tilsluttet transmissionsnettet drages omsorg for, at elnetvirksomhederne er udskilt,
og at reglerne for udskillelse mellem de forskellige grene af elselskaberne er
overholdt iht. Direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009.
Dansk Fjernvarme bemærker, at det generelt ikke er et godt princip at skille måling
og afregning af omkostninger ad. Opkrævning af tariffer via tredje part medfører
mulighed for beregning af betalinger, som ikke svarer til de reelle omkostninger.
Dansk Fjernvarme er betænkelig ved forslaget, som ikke ser ud til at understøtte
omkostningsægte tarifering. Det er Dansk Fjernvarmes erfaring, at omkostninger
der knytter sig til, at måling er faste omkostninger, som er afhængige af den
kapacitet, der leveres, hvorfor betalingen bør opkræves som et fast beløb i år/kr.
Opkræves betalingen i kr./kWh, vil de transmissionstilsluttede forbrugere komme til
at betale en pris, der langt overstiger de omkostninger, de giver anledning til, idet
store kunder af denne karakter normalt har en høj udnyttelse af forbindelserne.
Dansk Fjernvarme mener, at distributionsselskaberne kun bør kunne opkræve
betaling i kr./år for måleropgaven, idet måleromkostningerne relaterer sig til faste
årlige omkostninger, og at energispareopgaven bør dækkes på samme vis som hos
distributionsselskaberne. Dansk Fjernvarme påpeger, at adskillelse af
distributionskunder fra direkte kunder giver mulighed for at etablere
diskriminerende vilkår og betalingssystemer, som ikke er i overensstemmelse med
de ydelser, der leveres.
Side 23/40
 L 165 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1861574_0024.png
Dansk Fjernvarme henviser til, at lovforslaget fremhæver, at måling ikke er en
kerneopgave for Energinet. Hertil bemærker Dansk Fjernvarme, at Energinet har
næsten 100 kunder i form af distributionsselskaber med endnu flere forbindelser
samt driver og måler udvekslingen på forbindelser til udlandet samt afregner tilskud
og PSO-betalinger. Dansk Fjernvarme mener derfor, at det er en udokumenteret
påstand, at Energinet ikke måler og afregner energi og dette ikke er en
kerneopgave.
At netvirksomhederne allerede afregner 15 ud af 25 transmissionskunder gør ikke
metoden mere rigtigt, såfremt der pågår diskriminering i forhold til de ydelser, som
leveres, og såfremt der ikke opkræves en omkostningsægte tarifering.
Dansk Fjernvarme er bekymrede for, at den reelle grund til, at målingen ønskes
flyttet til distributionsselskabet, handler om reguleringen, idet muligheden for at lade
energimængderne indgå i omkostningsrammen og forrentningsrammen hos
distributionsselskaberne giver mulighed for en omsætning og indtjening, som langt
overgår de omkostninger, der er ved at administrere målere.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at formålet med lovforslaget alene er at overflytte ansvaret
for måling af elektricitet hos elforbrugere direkte tilsluttet transmissionsnettet fra
Energinet til netvirksomhederne. I tilfælde af flere netvirksomheder i samme
område vil det være bevillingsselskabet på højeste spændingsniveau, der har
ansvaret, hvilket vil blive præciseret i bemærkningerne. Fremadrettet vil
netvirksomhederne således skulle fortsætte med at varetage de opgaver, som de
efter lov om elforsyning er forpligtede til at udføre i kraft af de netbevillinger, som
netvirksomhederne allerede har fået udstedt. Netvirksomhederne skal derudover
udføre de opgaver, som følger af, at de med lovforslaget får ansvaret for at
foretage måling af elektricitet hos elforbrugere direkte tilsluttet transmissionsnettet.
For at slå dette fast ændres lovforslagets § 1, stk. 6, til følgende affatning: En
netvirksomhed skal: ”måle den elektricitet, der transporteres igennem
virksomhedens net, og den elektricitet, der leveres til elforbrugere eller aftages fra
elproducenter inden for netvirksomhedens netområde”. Lovforslaget vedrører ikke
andre af Energinets opgaver, herunder bl.a. de realtidsmålinger, som Energinet
skal foretage i henhold til EU-kommissionens forordning om fastsættelse af
retningslinjer for drift af elektricitetstransmissionssystemer.
For at undgå tvivl om rollefordelingen mellem Energinet og netvirksomhederne vil
Ministeriet tilføje i bemærkningerne til lovforslaget, at aktiviteter som etablering og
aflæsning af målere, indberetning af stamdata, måleværdier og priser til
datahubben m.v. er en integreret del af måleransvaret og følger den virksomhed,
som har måleransvaret.
Side 24/40
 L 165 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1861574_0025.png
Det ønskes præciseret i lovforslaget, at måling af elproduktion ligeledes skal være
en del af det ansvar, som lovforslaget overfører fra Energinet til
netvirksomhederne. Ministeriet er indstillet på, at dette gøres helt klart, da alle de
10 elforbrugere, som er direkte tilsluttet transmissionsnettet i det vestlige Danmark,
og som Energinet måler elektricitet hos, netop er produktionskunder med
egetforbrug (de såkaldte egenproducenter). Endvidere er ministeriet indstillet på i
bemærkningerne til lovforslaget at præcisere, at der med overflytning af ansvaret
også påhviler netvirksomhederne at måle produktionskundernes elproduktionen og
egetforbrug og lave beregnede målinger, som skal ligge til grund for afregning over
for de pågældende elforbrugere.
Ministeriet er indstillet på at tilføje, at opgaven af historiske årsager er blevet
håndteret af netvirksomheder i det østdanske område, men at der også er indgået
skriftlige aftaler herom mellem Energinet og netvirksomhederne.
Landbrug & Fødevarer finder det afgørende, at elforbrugere tilsluttet
transmissionsnettet med lovforslaget sikres samme rettigheder som nu. I den
forbindelse henviser ministeriet til Energinets markedsforskrift D1,
”Afregningsmåling og afregningsgrundlag”, som fastlægger de nærmere krav til net-
og transmissionsvirksomheders afregningsmålinger. Energistyrelsen vil kontakte
Energinet med henblik på en drøftelse af, om der skal foretages justeringer af
forskriften som følge af lovforslaget.
Ministeriet bemærker, at der med lovforslaget ikke tages stilling til, hvorledes
netvirksomheden tariferer forbrugere tilsluttet på transmissionsnettet over for
netvirksomhedens kunder. Den konkrete tarifering vil bero på en
metodegodkendelse af Energitilsynet efter ansøgning fra netvirksomheden, hvorfor
ministeriet ikke tager stilling til, om tariferingen vedr. måleransvaret skal være
proportionalt med forbruget eller et fast beløb per år.
Ministeriet kan afvise, at begrundelsen for flytningen af ansvaret skyldes et ønske
om, at distributionsvirksomheden skal have større omsætning og indtjening, end
omkostningerne ved at administrere målerne bør give anledning til. Ministeriet
bemærker, at netvirksomhedernes omkostningsramme og forrentningsramme ikke
påvirkes ved udviklingen i leveret elektricitet efter gældende regler. Beløbet til
dækning til nettabsomkostninger justeres inden for en reguleringsperiode med
udviklingen i leveret elektricitet, men rekalibreres ved overgangen til en ny
reguleringsperiode på baggrund af de faktiske omkostninger.
Ministeriet bemærker, at det ikke er en ændring af reglerne, at netvirksomheden
har mulighed for at lade en tredjepart udføre den praktiske varetagelse af
måleropgaven.
Side 25/40
 L 165 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1861574_0026.png
Ministeriet er enig i, at det er upræcist formuleret i lovforslaget, når det et enkelt
sted er angivet, at måleropgaven ikke er en kerneopgave for Energinet; sætningen
vil blive udtaget.
4. Energispareindsatsen
4.1 Transmissionskunder – energispareforpligtelse
Dansk Energi peger på, at det af lovbemærkningerne fremgår, at forslaget har
betydning for størrelsen af netselskabernes forpligtelse og opkrævning af tariffer til
dækning heraf. Dansk Energi foreslår, at det tydeliggøres, at måling af forbrug og
opkrævning for energispareforpligtelsen hænger sammen, så når netselskaberne
varetager måleransvaret for et aftagepunkt, vil dette aftagepunkt også skulle være
med til at dække omkostningerne til netselskabernes energispareforpligtelse.
Dansk Fjernvarme anerkender, at forbrugere på transmissionsnettene tilsvarende
forbrugere i distributionsnettene skal bidrage til energispareforpligtelsen. Dette
bidrag kan dog ifølge Dansk Fjernvarme opkræves direkte hos
transmissionskunden med et transparent bidrag via målerafregningen. Det kræver
efter Dansk Fjernvarmes opfattelse ikke nødvendigvis flytning af
faktureringsansvaret. Når distributionsselskaber fakturerer system- og
transmissionstariffer for Energinet, kan Energinet ifølge Dansk Fjernvarme også
fakturere energibesparelser for distributionsselskaberne.
DI noterer sig, at der vil være økonomiske konsekvenser for de virksomheder, der
påvirkes af flytningen af måleransvaret for virksomheder tilsluttet
transmissionsnettet fra Energinet til elnetvirksomhederne. Baggrunden er, at de
pågældende virksomheder hermed i modsætning til tidligere vil skulle betale til
energispareindsatsen, og at transmissionskundernes energiforbrug formentligt
også vil skulle indregnes i beregningsgrundlaget for energisparemålet. I givet fald
vil resultatet blive et højere energisparemål. DI bemærker, at omfanget af de
økonomiske konsekvenser for de pågældende virksomheder ikke fremgår af
lovforslaget.
DI anerkender, at der skal gælde ensartede og klare regler i forhold til
måleransvaret for virksomheder tilsluttet transmissionsnettet og finder det heller
ikke som sådan urimeligt, at disse virksomheder også bidrager til
energispareindsatsen. Men da omfanget af de øgede omkostninger er uklare, føler
DI sig nødsaget til at tage forbehold herfor.
DI bemærker, at de er fortaler for, at energispareindsatsen og dens efterfølger
finansieres på Finansloven. Resultatet af en sådan flytning vil være, at finansiering
af indsatsen indgår i den politiske prioritering på linje med udbygning af vedvarende
energi og andet. Samtidig forventes flytningen ifølge DI at give
Side 26/40
 L 165 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1861574_0027.png
samfundsøkonomiske gevinster, som det også var tilfældet ved flytningen af PSO-
tariffen fra energiregningen og til Finansloven.
Ministeriets bemærkninger:
Hvad angår de økonomiske konsekvenser for opkrævning af energisparebidrag
bemærker ministeriet, at disse er beskrevet i lovforslagets afsnit 5.1.2. Som det
fremgår af dette afsnit, er ministeriets vurdering af størrelsen af datacentres bidrag
til energispareordningen behæftet med betydelig usikkerhed, men et samlet øget
bidrag til energispareordningen fra alle slutkunder vurderes på baggrund af
Energinets analyseforudsætninger for 2017 om datacentres elforbrug i 2018 og
selskabernes kendte priser for energispareforpligtrelsen at være et etcifret
millionbeløb. Ministeriet har ikke ændret i lovforslaget bemærkninger herom som
følge af høringskommentarerne.
Ministeriet bemærker videre, at efter den gældende lov om elforsynings § 22, stk.
1, nr. 5, påhviler det alene netvirksomhederne at sikre realisering af
dokumenterbare energisbesparelser. Transmissionsvirksomheder, det vil sige
Energinet, har ingen energispareforpligtelse og derfor ikke omkostninger hertil, der
kan opkræves over Energinets tariffer.
Energispareaftalens energisparemål, som fremgår af Energispareaftalens pkt. 4.2,
udgør 3,18 % af det endeligt korrigerede energiforbrug. Dette energisparemål
ændres ikke som følge af lovforslaget.
Endelig har Ministeriet noteret sig, at DI er fortaler for, at energispareindsatsen
finansieres via Finansloven.
4.2 Samkøring af oplysninger
Datatilsynet bemærker, at det ikke står Datatilsynet klart, om formålet med
lovforslaget er at kontrollere, at en realiseret energibesparelse kun er tilskrevet et
energiselskab en gang, eller at kontrollere om en person, enkeltmandsvirksomhed
eller juridisk person har fået udbetalt mere end ét tilskud for den samme
realiserede energibesparelse.
Datatilsynet bemærker videre, at der efter forslaget ikke umiddelbart er nogen
begrænsning i, hvem der kan videregive oplysninger og til hvem, der kan
videregives oplysninger. Datatilsynet finder ikke, at samkøring hos alle
energiselskaber er i overensstemmelse med princippet om dataminimering i
databeskyttelsesforordningens art. 5, stk. 1, litra c, og anbefaler at Energistyrelsen
nærmere overvejer, hvordan samkøringen skal foregå. Datatilsynet peger desuden
i forlængelse heraf på, at antallet af personer, der er beskæftiget med samkøring i
kontroløjemed, begrænses mest muligt.
Side 27/40
 L 165 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1861574_0028.png
Endvidere står det ikke Datatilsynet klart, hvem der hentydes til, når der nævnes en
databehandler i lovforslagets afsnit 3.4.2. Det står i øvrigt ikke Datatilsynet klart,
hvorfor det af høringsudgaven af lovforslaget fremgår, at energiselskaberne i
forbindelse med samkøringen skal overveje den såkaldte ikke-uforenelighedstest i
forbindelse med viderebehandling af oplysninger til et andet formål, end det
oplysningerne er indsamlet til, når det af lovforslagets bemærkninger tillige fremgår,
at dette ikke er nødvendigt, når viderebehandlingen er påkrævet efter national
lovgivning.
Dansk Energi finder det fornuftigt, at der indsættes en bestemmelse i
elforsyningsloven om, at netvirksomhederne pålægges en pligt til at sikre
samkøring af oplysninger om realiserede energibesparelser. Af lovforslaget fremgår
det imidlertid, at videregivelse og samkøring af personoplysninger i kontroløjemed
for private virksomheder kræver udtrykkelig lovhjemmel efter gældende ret. Efter
Dansk Energis opfattelse gælder kravet om udtrykkelig lovhjemmel imidlertid alene
for offentlige myndigheder frem til 25. maj 2018, hvor databeskyttelsesforordningen
finder anvendelse. Der er derfor efter Dansk Energis opfattelse behov for en
afklaring af, hvorvidt en samkøring uden udtrykkelig lovhjemmel vil være lovlig frem
til 25. maj 2018. Dansk Energi vil desuden gerne bede om en bekræftelse af, at det
ikke anses som brud på energispareaftalen, når netvirksomhederne ikke når at
afslutte deres samkøring for 2018 senest den 1. juli 2018 samt en accept af, at
denne samkøring og kontrol afsluttes senere på året.
Dansk Energi påpeger desuden, at det ikke fremgår af lovforslaget, med hvilken
lovhjemmel oliebranchen skal foretage en samkøring.
Dansk Fjernvarme foreslår, at det er Energistyrelsen selv, der gennemfører
samkøringen og ikke samarbejdsorganerne. Dansk Fjernvarme påpeger i den
sammenhæng, at det er uheldigt, at det er energiselskaberne selv, der foretager
samkøringen og ikke Energistyrelsen.
Dansk Fjernvarme påpeger desuden, at samkøringen vil pålægge
varmedistributionsvirksomhederne en stor administrativ opgave. Derfor mener
Dansk Fjernvarme, at samkøringen først bør pålægges
varmedistributionsvirksomhederne året efter, at de lovmæssige og praktiske
omstændigheder er på plads, så selskaberne har tid til at indstille sig på opgaven,
hvilket vil sige, at der først laves samkøring på 2018-energibesparelserne og ikke
på 2017-energibesparelserne.
Dansk Byggeri bemærker, at der med lovforslaget foreslås, at energiselskaberne
får en pligt til at sikre samkøring af data for energispareprojekter, således at det
sikres, at den samme energibesparelse ikke tæller med to gange og udløser to
tilskud. Dansk Byggeri støtter op om bestemmelsen, men den bør af hensyn til
Side 28/40
 L 165 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1861574_0029.png
administrative omkostninger revurderes, hvis det viser sig, at problematikken med
to tilskud til ét projekt er begrænset.
Landbrug & Fødevarer og Dansk Gartneri støtter ligeledes en øget kontrol af
energiselskabernes energispareindsats, og i den forbindelse at der samkøres
oplysninger, så der kan ske en forbedring i forhold til sager om snyd.
Landbrug & Fødevarer og Dansk Gartneri noterer, at det fremgår af lovforslaget, at
det må forventes, at energiselskaberne vil have en ekstraomkostning til samkøring
af energispareindsatsen, og at energiselskaberne vil kunne opkræve
omkostningerne hos forbrugerne. Parterne kritiserer i den forbindelse, at der kan
opkræves yderligere omkostninger til en allerede dyr ordning for at rette
selskabernes egne fejl. Da udgifterne ikke er yderigere kvantificeret, opfordrer både
Landbrug & Fødevarer og Dansk Gartneri til, at der i forbindelse med indførelsen
skabes absolut gennemsigtighed over omfanget og hvilke erhvervskunder, der
risikerer at blive ramt af højere udgifter.
Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) er enig i, at der er behov for et effektivt
tilsyn med energispareordningen. Omfanget, og fokus på et effektivt tilsyn, skal dog
være omkostningseffektivt i forhold til de til enhver tid værende udfordringer, som
ønskes imødegået med tilsynet. Dette bør efter FRI’s opfattelse afspejles i
ministerens kommende regler.
Dansk Erhverv støtter forslaget om samkøring af oplysninger om realiserede
energibesparelser, da det er Dansk Erhvervs vurdering, at det vil bidrage til en
forbedring af kvaliteten af ordningen.
Danske Energiforbrugere (DENFO) mener, at samkøring af oplysninger om
realiserede energibesparelser skal ske før at tilskuddene udbetales og således, at
energisparetilskud ikke udbetales flere gange for samme energibesparelse. Til det
formål bør der efter DENFO’s opfattelse oprettes en central database.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet har foretaget flere tilretninger af lovforslaget på baggrund af
Datatilsynets høringssvar. Ministeriet har for det første vurderet, at der ikke er tale
om en videregivelse af oplysninger mellem energiselskaberne og den såkaldte
databehandler, men i stedet en overladelse af oplysningerne. Ministeriet har som
følge heraf slettet kravet om videregivelse fra lovteksten og konsekvensrettet
lovforslagets bemærkninger. En overladelse af oplysninger fra energiselskaberne til
en databehandler kræver ikke særlig lovhjemmel, men har i stedet hjemmel i selve
kravet om samkøringen.
Ministeriet har desuden præciseret i lovforslagets bemærkninger, at formålet med
samkøringen er at kontrollere, om en given energibesparelse er forsøgt tilskrevet to
energiselskaber. En konsekvens af denne kontrol er, at det energiselskab, som
Side 29/40
 L 165 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1861574_0030.png
alligevel ikke har ret til en given energibesparelse, vil kunne bede den, der har fået
et tilskud fra energiselskabet udbetalt, om at betale dette tilbage.
Ministeriet har desuden præciseret i lovteksten, at energiselskaberne, for at sikre
overholdelse af princippet om dataminimering, alene skal gennemføre én samlet
samkøring hvert år. Der kan således ikke efter forslaget gennemføres én
samkøring i hvert energiselskab. Endelig har ministeriet præciseret lovforslagets
bemærkninger ift. beskrivelse af databehandleren og retsgrundlaget for, at
energiselskaberne kan viderebehandle oplysninger om realiserede
energibesparelser til et andet formål, end det formål de er indsamlet til.
Ministeriet er enig med Landbrug & Fødevarer, Dansk Gartneri og FRI i, at
energiselskabernes samkøring af oplysninger om realiserede energibesparelser
bør ske så omkostningseffektivt som muligt. Af hensyn til princippet om
dataminimering bør det desuden være så få oplysninger som muligt, der samkøres.
I forbindelse med udmøntning af reglerne vil ministeriet drøfte med
energiselskabernes brancheorganisationer, hvordan samkøringen kan udmøntes,
så den pålægger energiselskaberne og dermed deres kunder så få omkostninger
som muligt.
Det er aftalt i energispareaftalen af 16. december 2016 mellem energi-, forsynings-
og klimaministeren og energiselskaberne, at det er energiselskaberne selv, der
foretager samkøringen af realiserede energibesparelser for at kontrollere for
dobbelttællinger. Derfor er ministeriet ikke enig med Dansk Fjernvarme i, at
Energistyrelsen burde foretage samkøringen. Af samme årsag kan der ikke uden at
ændre energispareaftalen fra 2016 etableres en ordning med en central database
for energibesparelser, der kontrollerer for dobbelttælling, inden en
energibesparelse indberettes til Energistyrelsen, som foreslået af DENFO.
Ministeriet er ikke enig med Dansk Energi i, at samkøring af personoplysninger i
kontroløjemed efter gældende ret alene kræver lovhjemmel, såfremt samkøringen
foregår hos offentlige myndigheder. Ministeriet vil dog drøfte den nærmere
indretning af samkøringen frem til lovændringen forventes at træde i kraft 1. juli
2018 med Dansk Energi og de øvrige parter i energispareaftalen med henblik på en
hensigtsmæssig indretning, således at indretningen ikke anses for et brud på
energispareaftalen. Dansk Energi bør inddrage Datatilsynet som rette myndighed,
såfremt de ønsker, at deres medlemsvirksomheder samkører oplysninger, før
lovforslaget og de regler, der udstedes i medfør heraf, træder i kraft.
Endelig er Ministeriet enig med Dansk Fjernvarme i, at lovforslagets krav om
samkøring af oplysninger om realiserede energibesparelser alene finder
anvendelse for oplysninger, energiselskaberne indhenter efter lovforslagets
ikrafttræden.
Side 30/40
 L 165 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1861574_0031.png
4.3. Markedsmæssighed
4.3.1 Generelle bemærkninger
Sekretariatet for Energitilsynet (SET) finder det særligt relevant, at lovforslaget
lægger op til, at energi-, forsynings- og klimaministeren får bemyndigelse til at
fastsætte regler om vurdering af aftalers markedsmæssighed og om fastsættelse af
den markedsmæssige pris, herunder regler om metoder til fastsættelse af den
markedsmæssige pris, for de aftaler, som de forpligtede virksomheder indgår for at
opfylde forpligtelsen til at realisere dokumenterbare energibesparelser.
SET finder det ligeledes særligt relevant, at ministeren kan fastsætte regler om
revisionspligt og dokumentationspligtens indhold og rækkevidde samt om
sagsbehandling i SET.
DI finder, at kontrol og herunder kontrol af dobbelttælling og markedsmæssighed er
et vigtigt skridt mod at bekæmpe omgåelser af reglerne i energispareindsatsen.
Det er dog centralt, at kravene i kvalitetssikringen forbliver på et passende niveau,
hvor omkostningerne til sikringen står mål med den øgede sikkerhed, som opnås. I
denne sammenhæng skal det eksempelvis overvejes grundigt, hvordan en
eventuel revisionspligt indrettes, og herunder hvordan ”væsentlige aftaler”
defineres. Det er vigtigt for DI, at energispareindsatsens omkostninger er
omkostningseffektive sådan, at energiforbrugernes energiregninger, som på
nuværende tidspunkt er finansieringskilden, ikke belastes mere end allerhøjest
nødvendigt. Dette gælder også ift. omkostningerne til kontrol og samkøring af data.
4.3.2 Specifikke bemærkninger til lov om elforsyning
Dansk Energi og Radius vil gerne kvittere for, at der med forslag til ændring af lov
om elforsyning § 46 stk. 3, lægges op til at øge gennemsigtighed og
forudsigelighed i myndighedernes vurdering af markedsmæssige priser på området
for energibesparelser ved, at ministeren får hjemmel til at fastsætte regler for
metoder.
For Dansk Energi og Radius er det afgørende, at der ikke ændres på det
grundlæggende princip i elforsyningslovens § 46 om markedsmæssighed og
herunder, at ændringerne af bestemmelsen ikke indebærer indskrænkninger i
netvirksomhedernes muligheder for at anvende de metoder for
markedsmæssighed, der følger af skatteretten og af OECD’s retningslinjer, jf. også
de lovbemærkninger, der i dag er knyttet til bestemmelsen i § 46.
Konkret mener Dansk Energi og Radius, at det kan give anledning til tvivl, når der i
§ 46, stk. 1, lægges op til, at der tilføjes ”jf. dog stk. 3”. Tilføjelsen kan give den
utilsigtede opfattelse, at udgangspunktet om markedsmæssighed modificeres af
stk. 3, hvilket ikke bør være tilfældet. Derfor foreslås denne delsætning slettet.
Side 31/40
 L 165 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1861574_0032.png
En øget administrativ byrde som følge af et øget tilsyn vil øge behovet for en
effektiv, gennemskuelig og forudberegnelig sagsbehandling. Dansk Energi og
Radius ser tilføjelsen af stk. 3 som et fornuftigt skridt på vejen. Metoden til
fastsættelse af markedsmæssige priser bør, som der også henvises til i punkt 3.5.1
i de almindelige bemærkninger, fx basere sig på OECD’s TP-Guidelines og praksis
på det skatteretlige område og desuden være i tråd med Dansk Energis Branche-
instruks for markedsmæssighed: ”Instruks vedrørende behandling af
koncerninterne transaktioner i elnetkoncerner”.
Desuden bør det ifølge Dansk Energi og Radius tydeliggøres, at både
fastsættelsen af den markedsmæssige pris (hvis markedsmæssighed ikke vurderes
godtgjort) og selve
vurderingen
af, om en pris er markedsmæssig, bør ske på
grundlag af allerede gældende regler for fastsættelse af en markedsmæssig pris på
området for TransferPricing, da alt andet vil medføre konfliktende regler og unødig
kompleksitet for de selskaber, som i forvejen er underlagt de skatteretlige regler for
eftervisning af prissætning. I forhold til selve fastsættelsen af en pris (hvis
markedsmæssighed ikke vurderes godtgjort) synes det efter Dansk Energis og
Radius’ opfattelse fornuftigt og gennemsigtigt, at der vælges en fast metode, men
denne skal naturligvis ligge inden for OECD’s allerede gældende retningslinjer.
Radius tilføjer i den forbindelse, at de regler, som ministeren efter den foreslåede
bestemmelse vil kunne fastsætte, således ikke må træde i stedet for eller
indskrænke mulighederne for anvendelse af de metoder for markedsmæssighed,
der følger af de skatteretlige regler og OECD’s principper.
Dertil kommer som nævnt, at Radius finder, at det er væsentligt, at de regler, der
fastsættes efter det foreslåede stk. 3 tilsvarende bygger på de skatteretlige
principper.
Dansk Energi og Radius er uforstående over for, hvorfor
bemyndigelsesbestemmelsens første led alene vedrører aftaler indgået på
energispareområdet. Da § 46 gælder alle aftaler, som netselskaber indgår med
andre virksomheder, synes det uhensigtsmæssigt, at det alene på området for
energibesparelser bliver muligt for ministeren at fastsætte regler, der skal sikre
gennemsigtighed og forudberegnelig for virksomhederne.
I lovforslaget foreslås det, at ministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om
revisionspligt og om dokumentationspligtens indhold og rækkevidde samt om
sagsbehandling. En direkte revisionspligt for markedsmæssighed vil være et nyt
krav til energiselskaberne. Dansk Energi er ikke enig i, at et sådan tiltag ikke
forventes at have en økonomisk konsekvens, jf. pkt. 5.1.4 i de almindelige
bemærkninger, blot fordi de øgede administrative omkostninger for netselskaberne
i et hvile-i-sig-selv-underlagt system på energispareområdet vil blive opkrævet hos
forbrugeren.
Side 32/40
 L 165 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1861574_0033.png
Endeligt kvitterer Dansk Energi for hensigten om at fastsætte
dokumentationspligtens indhold og rækkevidde, da dette vil bidrage til klare
rammer fremadrettet for energiselskabernes energispareindsats. Tilsvarende
klarhed, gennemsigtighed og forudberegnelighed kan ifølge Dansk Energi med
fordel indføres generelt på området for tilsyn med markedsmæssighed.
4.3.3 Specifikke bemærkninger til lov om varmeforsyning
Dansk Fjernvarme bemærker, at det er problematisk, hvis
Energitilsynet bagudrettet kan fastsætte den pris, som en
varmedistributionsvirksomhed kan indregne i sine priser, jf. kapitel 4 i lov om
varmeforsyning, for aftaler om køb af energibesparelser, som allerede er indgået
og afviklet mellem varmedistributionsvirksomheden og andre virksomheder. Hvis
en varmedistributionsvirksomhed ikke kan indregne en allerede afholdt omkostning
ifm. realisering af energibesparelser i sine priser, har virksomheden i følge Dansk
Fjernvarme ingen mulighed for at få dækket omkostningen, da den er underlagt
varmeforsyningslovens hvile-i-sig-selv principper.
Der argumenteres ifølge Dansk Fjernvarme i bemærkningerne til lovforslaget under
afsnit 5.1.4. med, at hjemmel til afholdelse af omkostningen findes i lov om
elforsyning og lov om naturgasforsyning, og at det er Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriets opfattelse, at tilsvarende indirekte gælder efter
varmeforsyningsloven. Hertil bemærker Dansk Fjernvarme, at lov om elforsyning
og lov om naturgasforsyning ikke pålægger el- og gasvirksomhederne de samme
hvile-i-sig-selv principper, og derfor kan der ikke laves en direkte sammenligning.
Dansk Fjernvarme finder det bemærkelsesværdigt, at der indføres denne form for
bemyndigelseslovgivning uden konkret indhold, eftersom energiselskabernes
energispareindsats som udgangspunkt beror på en frivillig aftale mellem energi-,
forsynings- og klimaministeren og net- og distributionsselskaberne. Såfremt der
skal fastsættes regler, jf. ovenstående bemyndigelse om vurdering af
markedsbestemte vilkår og fastsættelse af markedsbestemte priser mv. for
varmedistributionsvirksomhederne, håber Dansk Fjernvarme, at ministeren vil gøre
dette i dialog og samarbejde med Dansk Fjernvarme og
varmedistributionsvirksomhederne.
Det skal bemærkes, at Dansk Fjernvarme hilser den øgede økonomiske kontrol
velkommen, men Dansk Fjernvarme påpeger, at en forebyggende indsats, fx i form
af en letforståelig og entydig omkostningsvejledning og klart definerede
indberetningsskemaer til omkostninger, efter Dansk Fjernvarmes vurdering vil
kunne reducere en del af de fejl, der har medført afvigende indberetninger for
fjernvarmebranchen.
SET oplyser, at som de nugældende bestemmelser om markedsmæssighed i
varmeforsyningsloven er formuleret, er det alene varmedistributionsvirksomheder,
der er underlagt et krav om markedsmæssighed i deres aftaler.
Side 33/40
 L 165 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1861574_0034.png
Varmedistributionsvirksomheder er efter definitionen i loven kendetegnet ved at
levere til forbrugere. Det er de samme virksomheder, der er omfattet af
energispareordningen, mens varmeforsyningslovens prisbestemmelser i kapitel 4
omfatter mange flere virksomheder, herunder de kollektive varmeforsyningsanlæg,
som alene producerer eller transmitterer varme.
For de øvrige virksomheder omfattet af prisbestemmelserne gælder det, at
markedsmæssighed af aftaler er et element i vurderingen af, hvorvidt omkostninger
omfattet af varmeforsyningslovens § 20, stk. 1, er nødvendige.
Formentlig vil markedsmæssighed også kunne indgå i bedømmelsen af
omkostninger omfattet af lovens § 20, stk. 2, selvom denne bestemmelse ikke
indeholder et tilsvarende krav om nødvendighed. Umiddelbart er der ingen praksis
om spørgsmålet, men det generelle krav om rimelighed af priserne i
indgrebsbeføjelsen i § 21, stk. 4, kan potentielt anses for at rumme et krav om
markedsmæssighed i lyset af prisbestemmelsernes formål om at beskytte mod for
høje varmepriser, som Energiklagenævnet i flere afgørelser har anført.
For at forenkle denne komplicerede reguleringsstruktur foreslår SET som en del af
lovforslaget at ændre placeringen og opbygningen af reglerne om
markedsmæssighed på varmeforsyningsområdet, så reglerne samles, og sådan at
de i forvejen gældende krav om markedsmæssighed også fremgår direkte af
lovteksten. Dette vil ifølge SET også bidrage til at skabe klarhed og forudsigelighed
for virksomhederne. Samtidig kan det overvejes, om dokumentationskravet i § 28 b,
stk. 5, skal udstrækkes til andre virksomheder.
En samlet bestemmelse med kravet om markedsmæssighed, som kodificerer, at
det også gælder ud over varmedistributionsvirksomhederne, foreslås af SET indsat
i kapitel 4 med prisbestemmelserne, da det netop vedrører adgangen til at indregne
de afholdte omkostninger.
Varmeforsyningslovens § 21, stk. 4, er i dag SET’s eneste mulighed for at gøre
indgreb i den anmeldte og opkrævede varmepris til dækning af virksomhedens
samlede omkostninger, hvis SET som led i sit tilsyn finder, der er medtaget
omkostninger, som ikke kan indregnes i varmeprisen, fordi de enten ikke er oplistet
som omkostningsarter, eller fordi de ikke anses for nødvendige eller rimelige.
Det er derfor SET’s opfattelse, at det vil give en bedre klarhed og forudsigelighed
for virksomhederne at tydeliggøre, hvordan manglende overholdelse af
markedsmæssighed kan føre til indgreb i priserne efter § 21, stk. 4.
En sådan sammenhæng kan ifølge SET f.eks. skabes ved, at kravet om
markedsmæssighed indsættes i § 20, som i forvejen er nævnt i § 21, stk. 4, eller
ved i § 21, stk. 4, udtrykkeligt at nævne § 28 b, stk. 4/§ 23 b, stk. 7, eller en ny § 20
e.
Side 34/40
 L 165 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1861574_0035.png
Hvis det ikke vælges at forenkle opbygningen af markedsmæssighedsreguleringen,
som foreslået i en tidligere kommentar, knytter der sig ifølge SET uklarhed til
følgende:
Gælder § 28 b, stk. 4 og 5 alene i forhold til varmedistributionsvirksomheders
aftaler om energibesparelser eller gælder § 28 b, stk. 4 og 5, for alle
varmedistributionsvirksomheders aftaler, uanset formål med aftalen?
Lovændringen kan ifølge SET eventuelt tydeliggøre både bestemmelsernes
anvendelsesområde og forholdet til indregningsberettigede omkostningerne i
prisanmeldelser og priseftervisninger.
I forhold til lovforslagets § 4, nr. 2, bør det efter SET’s opfattelse være helt tydeligt,
om ministeren alene kan fastsætte regler om dokumentationskrav uden retsfølge/
konsekvens, sådan som loven også umiddelbart fremstår i dag, eller også vil kunne
introducere en selvstændig retsfølge af, at virksomheden ikke efterlever de
gældende/nye krav om dokumentationspligt.
Det fremgår af lovforslaget, at ministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler
om, at revisor har pligt til hvert år at undergive dokumentationen for
markedsmæssighed af de omfattede aftaler revision. Endvidere kan ministeren
fastsætte regler om, hvilke tiltag revisor skal foretage for at kunne vurdere
markedsmæssigheden (f.eks. ved funktionsanalyse m.v.), og revisor skal afgive
erklæring om, at dokumentationen opfylder de fastsatte krav.
Lovforslaget omtaler ikke, om denne revision kan eller bør udføres i forbindelse
med virksomhedernes priseftervisning efter varmeforsyningslovens § 21 og
anmeldelsesbekendtgørelse udstedt af Energitilsynet. På varmeområdet omfatter
priseftervisningen alle de omkostninger, der indgår i grundlaget for den samlede
varmepris, og priseftervisningen skal ledsages af en erklæring fra revisor.
Ud fra et hensyn til at mindske virksomhedernes byrder og for at skabe
sammenhængen til den varmepris, SET i givet fald kan gøre indgreb i, mener SET,
at det vil være nærliggende at sammentænke disse regelsæt på varmeområdet,
når den nærmere udmøntning skal fastlægges.
For en god ordens skyld understreger SET, at det ikke er den privatretlige aftalte
pris mellem varmedistributionsvirksomheden og dennes aftalepart, som reguleres
af bestemmelsen, men adgangen til at indregne omkostningen ved sådanne aftaler
i varmeprisen. De nuværende formuleringer af de to sidste afsnit i de specielle
bemærkninger til § 4, nr. 1, kan ifølge SET læses som om, det er den privatretlige
aftale, der reguleres, hvilket ville være en nyskabelse bl.a. i forhold til det
eksisterende anvendelsesområde for varmeforsyningslovens kapitel 4.
Side 35/40
 L 165 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1861574_0036.png
Ministeriets bemærkninger:
I forhold til Dansk Energis bemærkning om, hvordan de ”væsentlige aftaler”, der
henvises til i lovforslagets bemærkninger, defineres, bemærker ministeriet, at
begrebet ”væsentlige aftaler” i følge lovforslagets bemærkninger blev introduceret
med de nugældende bestemmelsers indførelsen i lovgivningen. Begrebet
væsentlige aftaler henviser derfor til de tidligere lovforslag, og kan som følge heraf
ikke uddybes i nærværende lovforslag.
Det fremgår af DI’s høringssvar, at energiselskabers omkostninger i forbindelse
med de foreslåede regler om markedsmæssighed bør være omkostningseffektive,
da omkostningerne betales af forbrugerne. Ministeriet har i relation til bl.a. DI’s
bemærkning om, hvem der skal dække evt. øgede omkostninger som følge af de
foreslåede regler om markedsmæssighed, ændret lovforslagets afsnit 5.1.4,
således at det nu fremgår, at omkostninger hertil vil være en direkte omkostning for
energiselskaberne selv og ikke deres kunder. Omkostninger, som ligger ud over,
hvad Energitilsynet vurderer er markedsmæssigt, kan selskaberne ikke opkræve
over tarifferne, som følge af hvile i sig selv princippet. Disse omkostninger vil derfor
skulle bæres af selskaberne selv og vil derfor ikke i første omgang belaste
selskabernes kunder. Lovforslagets afsnit 5.1.4. ændres som følge heraf. Det
ændrer dog ikke ved, at der for indeværende ikke kan laves en erhvervsøkonomisk
konsekvensvurdering, idet populationen til beregning heraf er for lille.
Dansk Energi og Radius anfører, at det er helt afgørende, at der ikke ændres på
det grundliggende princip i elforsyningslovens § 46 om markedsmæssighed, og at
lovforslaget ikke indebærer indskrænkninger i netvirksomhedernes muligheder for
at anvende de metoder for markedsmæssighed, der følger af skatteretten og
OECD’s retningslinjer. Der bør i følge disse tillige henvises til OECD’s transfer
pricing guidelines og praksis på det skatteretlige område i lovforslagets
bemærkninger. Ministeriet bemærker, at det i forbindelse med tilsynet efter de
gældende bestemmelser forudsættes, at tilsynet med aftalernes
markedsmæssighed sker inden for rammerne af OECD’s Guidelines for Transfer
Pricing og SKAT’s vejledning »Transfer Pricing – Dokumentationspligten«.
Energitilsynet skal som nævnt ovenfor primært beskæftige sig med væsentlige
aftaler, og det angives endvidere i bemærkningerne til de gældende bestemmelser,
at da regelgrundlagene vedrørende aftalers markedsmæssighed er ensartede på
skatteområdet og energiområdet, vil det i konkrete tilfælde kunne være
hensigtsmæssigt med en dialog med skatteforvaltningen i forbindelse med
Energitilsynets sagsbehandling. En fremtidig ordning bør fortsat administreres
inden for disse rammer.
Dansk Energi og Radius foreslår, at bemyndigelsen til at fastsætte regler om
markedsmæssighed ikke kun gælder på energispareområdet. Ministeriet er enig i,
at det er relevant at overveje, om det er nødvendigt at udvide de foreslåede reglers
anvendelsesområde til at også at gælde uden for energispareområdet. En sådan
udvidelse kræver dog en grundig analyse, hvilket ligger uden for dette lovforslags
Side 36/40
 L 165 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1861574_0037.png
rammer. Ministeriet vil dog vurdere dette forslag i forbindelse med en fremtidig
revision af el-, naturgas- og varmeforsyningslovene.
En direkte revisionspligt for markedsmæssighed vil i følge Dansk Energi være et
nyt krav til energiselskaberne, der kan pålægge dem øgede byrder. Ministeriet
bemærker hertil, at ministeriet er opmærksomt på, at en revisionspligt vil kunne
indebære administrative omkostninger for virksomhederne. En udmøntning af
bestemmelsen forventes således at afveje en balance mellem behovet for
revisionsmæssig kontrol i virksomhederne og de eventuelle øgede omkostninger
forbundet med myndigheders tilsyn med mangelfuld dokumentation, ligesom
virksomhedernes muligheder for at få dækket sine berettigede omkostninger 1:1
under energispareordningen vil indgå i denne vurdering. Energistyrelsens
regelforberedende arbejde med en hensigtsmæssig udmøntning forventes at ske
under inddragelse af bl.a. brancheorganisationer.
Dansk Fjernvarme bemærker, at det er problematisk, hvis Energitilsynet
bagudrettet fastsætter en pris for aftaler om køb af energibesparelser som er
allerede er indgået ved de nye reglers ikrafttræden. Ministeriet bemærker hertil, at
de nye regler alene vil gælde for omkostninger, som er aftalt efter de nye reglers
ikrafttræden.
Dansk Fjernvarme bemærker desuden, at Dansk Fjernvarme ikke er enig med
Energistyrelsen, når det af lovforslagets afsnit 5.1.4 fremgår, at der på
varmeforsyningsområdet indirekte gælder lignende regler som på el- og
naturgasområdet for Energitilsynets fastsættelse af en skønsmæssig pris, hvis en
aftale ikke findes at være indgået på markedsmæssige vilkår. Ministeriet er enig
med Dansk Fjernvarme heri, hvilket er årsagen til, at lovforsalget indeholder forslag
om at indføre en ny regel i lovforslagets § 3, nr. 1, hvorefter Energitilsynet kan
fastsætte denne pris. Bemærkningen i afsnit 5.1.4 er derfor udgået af lovforslaget.
I forhold til Dansk Fjernvarmes kommentar om, at det er bemærkelsesværdigt, at
der her indføres en form for bemyndigelseslovgivning uden konkret indhold, og at
Dansk Fjernvarme håber, at ministeren vil indføre de nye regler i dialog med Dansk
Fjernvarme, kan ministeriet bekræfte, at reglerne vil blive fast i dialog med
branchen.
SET foreslår, at de foreslåede regler om markedsmæssighed for
varmedistributionsvirksomheder udvides til også at gælde andre typer
virksomheder under varmeforsyningsloven. SET foreslår i relation hertil, at reglerne
om markedsmæssighed i varmeforsyningsloven i loven flyttes fra lovens afsnit om
energispareordningen til afsnittet om varmeselskabernes økonomi. Ministeriet er
enig med SET i, at begge forslag er relevante. Forslagene kræver dog en nærmere
analyse og drøftelse med branchen, der ikke er mulighed for i forbindelse med
nærværende lovforslag. Ministeriet vil dog drøfte forslagene med branchen ifm. en
kommende revision af varmeforsyningsloven.
Side 37/40
 L 165 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1861574_0038.png
Efter SET’s opfattelse er det nødvendigt i lovforslaget at præcisere
sammenhængen mellem de foreslåede regler om markedsmæssighed på
varmeområdet, og reglerne om, hvornår SET kan gøre indgreb i
varmedistributionsvirksomheders tariffer efter varmeforsyningslovens § 21, stk. 4.
Ministeriet er enig med SET i, at denne præcisering er nødvendig og har som følge
heraf indsat en henvisning til den nye § 28 b, stk. 4, i varmeforsyningslovens § 21,
stk. 4, således at det fastslås, at omkostninger hos
varmedistributionsvirksomheder, som SET har vurderet ikke er markedsmæssige,
kan medføre pålæg fra SET om ændring af varmedistributionsvirksomhedens
tariffer.
SET har desuden bemærket, at det er uklart, om de foreslåede bestemmelser i
varmeforsyningslovens § 28 b, stk. 4 og 5, alene gælder
varmedistributionsvirksomhedernes aftaler om energibesparelser eller gælder
generelt for alle varmedistributionsvirksomhedernes aftaler uanset formålet med
aftalen. Efter ministeriets opfattelse fremgår det af lovforslaget, at forslaget alene
gælder energispareområdet.
Det bør ifølge SET herudover være tydeligt, om ministeren på varmeforsynings-
lovens område alene kan fastsætte regler om dokumentationskrav uden retsfølge
ved overtrædelsen af disse, eller om der skal introduceres en særlig retsfølge. Efter
ministeriets opfattelse vil retsfølgen af, at en varmedistributionsvirksomhed ikke kan
dokumentere, at en aftale er indgået på markedsmæssige vilkår, være, at SET i
stedet kan fastsætte en markedsmæssig pris. Der er dog ikke lagt op til en
yderligere retsfølge for overtrædelsen i form af f.eks. bøde.
Videre bemærker SET, at lovforslaget ikke omtaler, om den revision, der kan
pålægges særligt i forbindelse med dokumentation for, at aftaler er indgået på
markedsmæssige vilkår, skal udføres i forbindelse med
varmedistributionsvirksomhedernes priseftervisning efter lovens § 21 og
anmeldelsesbekendtgørelse udstedt af SET. Ministeriet har som følge af
bemærkningen præciseret i lovforslagets bemærkninger, at dette forudsættes i de
regler, der kan udstedes i medfør af lovforslaget.
Sluttelig har ministeriet fulgt SET’s opfordring til at præcisere bemærkningerne til
lovforslaget således, at det tydeliggøres, at det ikke er den privatretlige aftalte pris
mellem varmedistributionsvirksomheden og dennes aftalepart, som reguleres af
bestemmelsen, men adgangen til at indregne omkostningen ved sådanne aftaler i
varmeprisen.
5. Ansvar for opkrævning af elafgift
Dansk Energi anfører, at placeringen af ansvaret for opkrævning af elafgift ikke bør
være adskilt fra placeringen af måleransvaret, således at ansvarsfordelingen i
forhold til løbende håndtering af kunden/forbrugeren er klar og ensartet. Dansk
Side 38/40
 L 165 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1861574_0039.png
Energi foreslår derfor, at lovforslaget tilrettes, så elafgiftsopkrævningen - ligesom
måleransvaret vedrørende transmissionsnettet - flyttes fra
transmissionsvirksomheden til netvirksomhederne.
Dansk Energi nævner i den forbindelse, at når netvirksomhederne i dag varetager
måleransvar i relation til kunder/forbrugere, som er tilsluttet transmissionsnettet, så
er det netvirksomhederne, som opkræver elafgifter relateret til den pågældende
kunde/forbruger og indbetaler til SKAT.
Ørsted foreslår, at det skal være netvirksomhederne, der bliver pligtige at svare
afgifter efter elafgiftsloven for de kunder/forbrugere, hvor netvirksomhederne står
for målinger. Ørsted nævner, at det svarer til den måde, som elafgifterne er blevet
håndteret i det østdanske område, hvor elafgifter er blevet svaret af
netvirksomhederne.
Skatteministeriets bemærkninger
Ansvaret for opkrævning af elafgift bør ikke flyttes fra transmissionsvirksomheden
(Energinet) til netvirksomhederne, selvom måleransvaret flyttes fra
transmissionsvirksomheden til netvirksomhederne. Det skyldes, at en fortsat
placering af ansvaret for opkrævning af elafgift hos transmissionsvirksomheden vil
give størst sikkerhed for korrekt opkrævning af elafgift. Det er således hensynet til
opkrævningen af elafgift, som bør prioriteres.
Baggrunden for dette er, at transmissionsvirksomheden ved opgørelse af
salgsværdien af transmission af elektricitet gennem transmissionsnettet anvender
målinger af den mængde elektricitet, som er leveret fysisk til de nettilknyttede
elforbrugere, og at det er de samme elmålinger, som virksomheden benytter som
grundlag for opkrævning af elafgift.
Transmissionsvirksomheden har således en væsentlig økonomisk interesse i at
sikre, at de pågældende elmålinger er retvisende, da den benytter elmålingerne til
dens fastsættelse af salgsværdien for dens transmissionsydelser. Det er som
nævnt de samme elmålinger, som virksomheden benytter som grundlag for
opkrævning af elafgift. Dermed har virksomheden en tungtvejende egeninteresse i,
at grundlaget for elafgiften er korrekt. Det giver størst sikkerhed for korrekt
opkrævning af elafgift. Det er i øvrigt også dette princip, som generelt ligger til
grund for udformningen af energiafgifterne, herunder elafgiften.
Dansk Energi og Ørsted nævner, at der i dag er situationer, hvor
netvirksomhederne varetager måleransvar for kunder/forbrugere, som er tilsluttet
transmissionsnettet, og hvor det er netvirksomhederne, som opkræver elafgifter
relateret til den pågældende kunde/forbruger og indbetaler til SKAT.
Side 39/40
 L 165 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1861574_0040.png
Hertil bemærkes, at i det omfang disse situationer faktisk måtte forekomme, er
fremgangsmåden ikke i overensstemmelse med ordlyden af elafgiftsloven. Ifølge
den gældende elafgiftslov påhviler det transmissionsvirksomheden at betale
elafgift, når den leverer elektricitet fra transmissionsnettet til forbrug her i landet, og
transmissionsvirksomheden skal samtidig selv måle forbruget af elektricitet hos de
forbrugere, som er tilsluttet transmissionsvirksomhedens net.
Side 40/40