L 164 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
L 164 Bilag 1
Offentligt

Høringsnotat vedrørende forslag til Lov om Forsyningstilsynet.

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet sendte den 24. november 2017 forslag til

Lov om Forsyningstilsynet i høring med frist for afgivelse af høringssvar den 22.

december 2017.

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har modtaget i alt 19 høringssvar.

Der er modtaget 17 høringssvar med bemærkninger fra følgende høringsparter:

Datatilsynet, Energitilsynet, Intelligent Energi, Dansk Energi, Brancheforeningerne

(Dansk Fjernvarme, Dansk Affaldsforening og DANVA),

Foreningen af Rådgivende

Ingeniører (FRI), Dansk Erhverv, Dansk Industri, Forbrugerrådet Tænk, Danske

Energiforbrugere (DENFO), Foreningen for Slutbrugere af Energi (FSE), Landbrug

& Fødevarer, Kommunernes Landsforening (KL) og Ørsted.

Der er modtaget høringssvar uden bemærkninger fra følgende høringsparter:

Aalborg Universitet, CO-industri og Danske Revisorer (FSR)

Høringssvarene har især berørt følgende punkter:



Forvaltningsområde



Formålsbestemmelsen



Uafhængighed



Kontaktudvalg/dialog



Tilsynets opgaver



Indhentelse af data



Sanktionsmuligheder



Finansiering



Øvrige betragtninger

I det følgende gengives indholdet af de modtagne høringssvar i hovedtræk ift.

ovenstående punkter. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets kommentarer hertil

er anført i kursiv. Der henvises herudover til de enkelte høringssvar for nærmere

oplysninger om svarenes indhold.

Der er efter høringen foretaget en række redaktionelle ændringer i lovforslaget, og

de specielle bemærkninger til visse bestemmelser er blevet præciseret. Samtidig er

der i lovforslaget foretaget en enkelt større indholdsmæssig ændring, idet det fore-

slås, at ministeren bemyndiges til at kunne nedsætte et kontaktudvalg, som tilsynet

vil kunne rådføre sig med. Der tages i øvrigt forbehold for lovtekniske bemærknin-

ger.

Generelt er der en bred opbakning fra høringsparterne til at styrke tilsynet med

forsyningssektoren og til at etablere et nyt Forsyningstilsyn. Dansk Energi, Ørsted,

Intelligent Energi, Foreningen for Slutbrugere af Energi, Foreningen af Rådgivende

Ingeniører (FRI), Kommunernes Landsforening, Forbrugerrådet Tænk, Dansk Indu-

stri og Dansk Erhverv hilser således det nye Forsyningstilsyn velkommen.

Kontor

Forsyningskontor I

Dato

24. januar 2018

J nr.

2017 - 2152

Side 1/12

L 164 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Forvaltningsområde

Intelligent Energi, Dansk Industri, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) og

Landbrug & Fødevarer opfordrer til en sammenlægning af tilsynsmyndighederne for

andre forsyningsarter. Landbrug & Fødevarer opfordrer specifikt til at inkludere

tilsynet på vandområdet. Intelligent Energi opfordrer endvidere til, at man i første

omgang etablerer et tættere samarbejde med henblik på at etablere en fælles til-

synsmyndighed på tværs af alle forsyningsarter.

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets bemærkninger:

Det er politisk besluttet, at de omfattede sektorer er de samme, som er omfattet af

Energitilsynets nuværende forvaltningsområde. Det fremgår dog af lovforslaget, at

Forsyningstilsynet skal samarbejde med øvrige myndigheder. Dette dækker også

samarbejde med tilsynsmyndigheder for øvrige sektorer, hvor det vurderes hen-

sigtsmæssigt.

Formålsbestemmelse

Dansk Industri påpeger, at formålsparagraffen for Forsyningstilsynet indeholder et

mere udpræget forbrugerhensyn, end det er tilfældet for det nuværende Energitil-

syn og bemærker i den forbindelse, at de formoder, at Forsyningstilsynet også skal

balancere i forhold til disse hensyn i deres tilsyn med de respektive sektorer. Land-

brug & Fødevarer og Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) støtter op om, at

tilsynet skal have et øget forbrugerfokus og bemærker, at det er nødvendigt, at

effektiviseringer af sektoren kommer forbrugerne til gode. Landbrug & Fødevarer

påpeger, at det er nødvendigt, at den langsigtede forsyningssikkerhed sikres.

Dansk Energi, Intelligent Energi, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) og

Ørsted ønsker en ændret formålsbestemmelse, så Forsyningstilsynets formål ikke

blot er at sikre lave forbrugerpriser på kort og lang sigt, men også at sikre høj kvali-

tet indenfor forsyningssektorerne, udvikling, innovation og understøttelse af marked

og nødvendige investeringer drevet af den grønne omstilling til langsigtet gavn for

forbrugerne og samfundet. Foreningen af Rådgivende Ingeniører opfordrer til, at

man overvejer, hvorvidt miljø, sundhed og sikkerhed bør fremhæves i formålsbe-

stemmelsen.

Dansk Energi, Intelligent Energi, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) og

Ørsted peger på, at det bør fremgå tydeligt af formålsparagraffen, at Forsyningstil-

synet i sit virke skal indgå i dialog med interessenter, forbrugere og regulerede

virksomheder. Ørsted og Dansk Energi påpeger vigtigheden af stabile rammebetin-

gelser for virksomhederne og opfordrer til en formålsbestemmelse, som afspejler

dette.

Ørsted opfordrer til, at formuleringen af § 1 ændres, så det står helt klart, at den

ikke tilsigter at tilsidesætte formålsbestemmelserne i sektorlovene, og så det præ-

ciseres, at forbrugerhensyn ikke skal vægtes højere end de øvrige hensyn. DENFO

ønsker at vide, hvilken af forsyningstilsynets opgaver, der har den højeste prioritet,

samt om EU's regulering af forbrugerbeskyttelse mv. også omfatter Forsyningstil-

Side 2/12

L 164 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

synets tilsynsområde. DENFO ønsker endvidere en uddybning af, hvorledes For-

syningstilsynet både skal sikre forbrugernes interesser og give virksomhederne

stabile rammebetingelser.

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets bemærkninger:

Formålsbestemmelsens ordlyd er generelt fastholdt i lovforslaget, da den er udtryk

for den politiske aftale om Forsyningstilsynet. Aftalepartierne bag lovforslaget er

enige om, at det kommende Forsyningstilsyn skal fokusere på de i formålsbestem-

melsen nævnte områder. Der er sket lovtekniske tilpasninger af ordlyden, men

indholdet er fastholdt.

Det er samtidig præciseret, at Forsyningstilsynet skal sikre "lavest mulige forbru-

gerpriser". Det afspejler, at forbrugerpriserne også påvirkes af en række forhold,

der er udenfor tilsynets kontrol.

Desuden er bemærkningerne uddybet, så det nu fremgår, at de forskellige hensyn

er sidestillede, og ingen af hensynene kan forfordeles på bekostning af de øvrige.

Hvordan Forsyningstilsynet afvejer de enkelte hensyn i deres opgaveløsning beror

på en konkret vurdering, som skal foretages af Forsyningstilsynet på et objektivt og

sagligt grundlag.

Det fremgår allerede af formålsbestemmelsen, at Forsyningstilsynet skal arbejde

for stabile rammebetingelser for selskaberne. Formålsbestemmelsen afspejler lige-

ledes, at Forsyningstilsynet skal arbejde for en sikker og stabil forsyning og en om-

kostningseffektiv grøn omstilling. Sidstnævnte indebærer, at Forsyningstilsynet skal

arbejde for, at selskaberne vælger omkostningseffektive grønne løsninger indenfor

de til enhver tid gældende rammebetingelser. Energi-, Forsynings- og Klimamini-

steriet vurderer det mest hensigtsmæssigt, at rammebetingelserne og den generel-

le prioritering af miljøet og den grønne omstilling varetages indenfor det politiske

system og ikke i et uafhængigt tilsyn.

Det er præciseret i bemærkningerne, at formålsbestemmelsen alene finder anven-

delse på Forsyningstilsynets opgaver efter den foreslåede Lov om Forsyningstilsy-

net. Det vil sige tilsynets opgaver med overvågning og analyser, herunder vurde-

ring af reguleringen, orientering af ministeren, aflæggelse af rapport og inddragelse

af og samarbejde med interessenter mv. Der vil derfor ikke kunne opstå risiko for,

at tilsynet i sin opgavevaretagelse efter sektorlovgivningen skal varetage og vælge

mellem to indbyrdes modstridende formålsbestemmelser.

At Forsyningstilsynet skal indgå i dialog med branchen, forbrugerne og øvrige

myndigheder fremgår af en konkret bestemmelse i loven. Derudover er der indsat

en bestemmelse om, at ministeren kan nedsætte et fast kontaktudvalg af interes-

senter på området, som Forsyningstilsynet vil skulle gå i dialog med.

EU-regulering om forbrugerbeskyttelse er ikke omfattet af de retsakter, som tillæg-

ger Forsyningstilsynet opgaver og beføjelser. Som det fremgår af lovforslagets § 2,

stk. 3, afgør tilsynet ikke civilretlige sager. Det gælder også forbrugersager. Sådan-

ne sager er henlagt til Ankenævnet på Energiområdet. I bemærkningerne til § 2,

Side 3/12

L 164 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

stk. 3, gøres der rede for snitfladerne mellem Forsyningstilsynet og Ankenævnet på

Energiområdet.

Energitilsynet bemærker i henhold til forslagets § 1, at det fremgår af bestemmel-

sens ordlyd, at stk. 1 er afgrænsende og ikke overordnet i forhold til stk. 2. Energi-

tilsynet foreslår, at forholdet mellem stk. 1 og 2 i § 1 uddybes nærmere i bemærk-

ningerne til bestemmelsen. Alternativt, hvis formålet i stk. 1 skal forstås som et

overordnet formål, bør den indledende sætningsdel i stk. 2 udgå.

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets bemærkninger:

Der er foretaget lovtekniske tilpasninger, som tager højde for uklarheden vedr. for-

holdet mellem stk. 1 og stk. 2. Stk. 1 er således ikke overordnet stk. 2.

Uafhængighed.

Energitilsynet, Landbrug & Fødevarer og Brancheforeningerne

(Dansk Fjernvarme,

Dansk Affaldsforening og DANVA)

støtter de visioner, som kommer til udtryk ved

den politiske aftale. Dansk Industri udtrykker håb om, at en enstrenget organisation

kan give større smidighed i administrationen og reducere sagsbehandlingstiden.

Brancheforeningerne

(Dansk Fjernvarme, Dansk Affaldsforening og DANVA)

me-

ner, at lovforslaget undervurderer betydningen af den kvalitetssikring, der følger af

den eksisterende organisering. Brancheforeningerne finder, at en afskaffelse af det

sagkyndige udvalg, som i dag udgør Energitilsynet, medfører en risiko for, at kvali-

teten af Forsyningstilsynets afgørelser vil falde fremover, og Brancheforeningerne

anbefaler derfor, at der fortsat bør være en organisering med en bestyrelse. For-

eningen af Rådgivende Ingeniører anbefaler, at Forsyningstilsynet organiseres som

Finanstilsynet og Nationalbanken.

Energitilsynet påpeger i henhold til omorganiseringen, at de i lovforslaget foreslåe-

de yderligere opgaver også kunne løses effektivt under et tostrenget system. Ener-

gitilsynet bemærker, at der i et enstrenget system med en uafhængig direktør, der

udøver sit erhverv som hovedbeskæftigelse, er en større risiko for, at uafhængig-

heden kommer under pres end i et tostrenget system med et tilsyn af sagkyndige

medlemmer, der udøver hvervet som bibeskæftigelse.

Energitilsynet, Brancheforeningerne

(Dansk Fjernvarme, Dansk Affaldsforening og

DANVA)

og Frederiksberg Forsyning mener, at et enstrenget system nødvendiggør

et styrket fokus på direktørens uafhængighed både i forhold til politiske interesser

og økonomiske interesser i branchen. Dansk Energi anfører, at den valgte struktur

stiller endnu større krav til formålsparagraffen og sektorlovgivningens omfang og

præcision. Dansk Industri bemærker, at der med en enstrenget organisation er et

behov for stor gennemsigtighed i sagsbehandling.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Energitilsynet og Brancheforeningerne

(Dansk Fjernvarme, Dansk Affaldsforening og DANVA)

bemærker, at den tætte

dialog mellem ministeren og direktøren og opgaverne forbundet hermed kan true

Forsyningstilsynets uafhængighed.

Side 4/12

L 164 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Energitilsynet anfører, at det vil være betænkeligt, hvis Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet indgår en resultatkontrakt med den uafhængige direktør. Energitil-

synet bemærker, at direktørens position ville kunne styrkes ved fx at fastsætte an-

sættelsesperioden til to gange syv år i stedet for fem. Frederiksberg Forsyning og

Brancheforeningerne

(Dansk Fjernvarme, Dansk Affaldsforening og DANVA)

påpe-

ger, at der er risiko for, at der opstår indirekte instruktionsbeføjelse, når direktørens

løn og mulighed for forlængelse af ansættelsen bliver genstand for ministerens

vurdering. Frederiksberg Forsyning opfordrer til, at der findes en anden løsning, så

Forsyningstilsynets uafhængighed af ministerens politiske interesser i højere grad

sikres.

Ørsted bemærker, at det kan overvejes at omtale i lovbemærkningerne, at samar-

bejdet med andre myndigheder og organisationer ikke er i strid med kravet om

uafhængighed.

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets bemærkninger:

Partierne bag stemmeaftalen om det nye Forsyningstilsyn har besluttet, at tilsynet

skal organiseres i et enstrenget system.

Det er Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets vurdering, at en enstrenget orga-

nisation kan understøtte mere effektive beslutningsprocesser i Forsyningstilsynet,

herunder understøtte varetagelsen af de øgede internationale opgaver, som tilsynet

løser i EU-regi. Det ligger indenfor el- og gasdirektivernes krav til uafhængighed, at

tilsynet organiseres i et enstrenget system.

Inden for rammerne af den politiske aftale og forpligtelserne til uafhængighed i EU’s

el- og gasdirektiver er det fastsat, at Forsyningstilsynet – både direktøren og per-

sonalet – skal være fuldt uafhængigt. Bemærkningerne er præciseret, således at

det nu fremgår, at tilsynet ikke blot skal være organisatorisk uafhængigt, men også

praktisk uafhængigt. Det fremgår nu tydeligt af ordlyden i bestemmelsen om sam-

arbejde, at samarbejdet skal ske under hensyntagen til Forsyningstilsynets uaf-

hængighed.

Forsyningstilsynets afgørelser vil – på samme måde som det er tilfældet for Energi-

tilsynets afgørelser i dag – kunne påklages til Energiklagenævnet efter regler her-

om, hvilket skal give sikkerhed for en høj kvalitet i afgørelserne.

Den femårige udpegningsperiode af direktøren fastholdes. Perioden svarer til den

nuværende udpegningsperiode for medlemmerne af Energitilsynet.

Resultatkontrakten med direktøren vil skulle udarbejdes i overensstemmelse med

de uafhængighedskrav, der gælder for Forsyningstilsynet. Dvs., at der alene kan

fastsættes mål for den overordnede drift af Forsyningstilsynet og ikke til den ind-

holdsmæssige administration af de opgaver, som Forsyningstilsynet løser iht. EU’s

el- og gasdirektiver eller til de afgørelser, der træffes i Forsyningstilsynet i øvrigt.

Side 5/12

L 164 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Det følger af EU’s el- og gasdirektiver, at samarbejde med andre myndigheder og

organisationer ikke er i strid med kravene om uafhængighed.

Det bemærkes, at aftaleparterne er enige om, at der senest i 2021 skal foretages

en evaluering af den nye organisering.

Energitilsynet bemærker, at lovudkastets rammer for det nye Forsyningstilsyn ud-

fordrer snarere end styrker det nye tilsyns budgetmæssige autonomi som regulator,

da ressourcerne til regulatoropgaven kan blive presset af de opgaver, som ministe-

ren kan anmode om. Energitilsynet mener, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis

der i forslaget fastsættes klare og afgrænsede rammer for de bidrag, Forsyningstil-

synet kan levere efter den enkelte bestemmelse.

Energitilsynet vurderer, at det er mere i overensstemmelse med direktivernes krav,

hvis der fastsættes særskilt budget for regulatoropgaverne, som ikke kan påvirkes

af de nye opgaver. Energitilsynet finder, at myndigheder, hverken direkte eller indi-

rekte bør kunne stille krav, der kan underminere regulators budgetmæssige auto-

nomi. Energitilsynet vurderer, at Forsyningstilsynets uafhængighed ville kunne styr-

kes, hvis ansvaret for at opgaverne varetages under hensyntagen til kravet om

uafhængighed ikke udelukkende blev lagt hos direktøren, men også påhvilede re-

kvirenterne.

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets bemærkninger:

Efter el- og gasdirektiverne skal det sikres, at den nationale reguleringsmyndighed

har tilstrækkelige finansielle ressourcer til at opfylde sine forpligtelser efter direkti-

verne. Det indebærer bl.a., at andre myndigheder ikke kan stille krav, som under-

minerer tilsynets uafhængighed, herunder den budgetmæssige autonomi.

Det er i bemærkningerne uddybet, at de nye opgaver efter lovforslaget, herunder

den foreslåede opgave med at bistå ministeren i regeludviklingen m.v., skal finan-

sieres efter forslagets § 11. De øvrige opgaver, som tilsynet skal løse efter sektor-

lovgivningen, skal fortsat finansieres efter gebyrhjemlerne i disse love. Derved sik-

res det, at ministerens anmodninger efter den foreslåede bestemmelse ikke udfor-

drer Forsyningstilsynets budgetmæssige autonomi for opgaver efter sektorlovgiv-

ningen. Forsyningstilsynet vil alene kunne imødekomme sådanne anmodninger og

udføre de øvrige opgaver efter Lov om Forsyningstilsynet i det omfang, der er fi-

nansiering hertil i medfør af opkrævning efter lovforslagets § 11. Det vil således

ikke være muligt at overføre midler fra finansieringen af tilsynets opgaver efter sek-

torlovgivningen til opgaverne efter Lov om Forsyningstilsynet eller omvendt.

Det betyder, at hvis ministeren f.eks. anmoder om oplysninger, kan tilsynet afslå

med henvisning til manglende ressourcer, uanset at der fortsat er midler, som

stammer fra finansieringen efter sektorlovgivningen.

Kontaktudvalg/dialog

Dansk Energi, Dansk Erhverv, Forbrugerrådet Tænk, Intelligent Energi, Kommu-

nernes Landsforening, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Branchefor-

eningerne

(Dansk Fjernvarme, Dansk Affaldsforening og DANVA)

og Landbrug &

Side 6/12

L 164 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Fødevarer støtter og opfordrer til et inddragende Forsyningstilsyn, som skal bygge

på en styrket dialog med branchen.

Dansk Energi, Dansk Erhverv, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af Rådgivende

Ingeniører (FRI) og Landbrug & Fødevarer opfordrer til, at der i loven stilles krav

om, at Forsyningstilsynet skal være i regelmæssig og systematisk dialog med de

væsentligste interessenter, herunder ved at etablere et interessentud-

valg/kontaktudvalg, hvor nogle af erhvervslivets organisationer, forbrugerrepræsen-

tanter og forsyningssektorens organisationer har sæde. Dansk Energi og Dansk

Industri bemærker endvidere, at der med en enstrenget organisation er et behov

for, at direktøren har mulighed for at rådføre sig med et udvalg bestående af cen-

trale interessenter.

Brancheforeningerne

(Dansk Fjernvarme, Dansk Affaldsforening og DANVA)

me-

ner ikke, at formuleringen i lovforslagets bestemmelse om dialog og samarbejde

svarer til den politiske aftales formulering. Brancheforeningerne anfører, at Forsy-

ningstilsynet bør udarbejde en klar strategi for inddragelse, så der sker en løbende,

reel inddragelse af branchen i relevante sager. Dansk Energi og Ørsted bemærker,

at Forsyningstilsynet generelt bør søge samarbejde og dialog med de regulerede

selskaber og foreslår, at bestemmelsen om samarbejde formuleres således, at

Forsyningstilsynet også skal søge dialog med de regulerede selskaber.

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets bemærkninger:

Det fremgår af en konkret bestemmelse i lovforslaget, at Forsyningstilsynet skal

samarbejde med andre myndigheder og interessenter på området. Ordlyden er

præciseret således, at det fremgår at Forsyningstilsynet skal søge samarbejde med

andre myndigheder, forsyningsvirksomheder og andre relevante organisationer.

Bestemmelsen er flyttet fra elforsyningslovens § 78, stk. 4, 2. pkt., til denne nye

hovedlov om Forsyningstilsynet, dog med en tilpasning af bestemmelsen til den

ændrede organisering med et enstrenget tilsyn.

Der er desuden mulighed for, at ministeren kan stille krav om udarbejdelse af en

arbejdsplan, som overordnet redegør for Forsyningstilsynets planlagte aktiviteter og

at branchen, forbrugerorganisationer og øvrige interessenter skal høres forud for

færdiggørelse af planen. Det skal sikre gode rammer for dialog om Forsyningstilsy-

nets arbejde.

Høringsparternes forslag om et rådgivende kontaktudvalg bestående af interessen-

ter på forsyningsområdet er desuden medtaget i lovforslaget. Det fremgår således

nu, at ministeren kan nedsætte et sådan rådgivende kontaktudvalg.

Det foreslås, at ministeren kan fastsætte regler om kontaktudvalget, herunder om

medlemmer i udvalget. Det forventes, at ministeren nedsætter et kontaktudvalg og

fastsætter nærmere regler herom, herunder om bl.a. udpegningsret. Ved en even-

tuel udmøntning af bemyndigelsen vil erfaringer fra lignende rådgivende udvalg

blive inddraget. Det fremgår af bemærkningerne, at udvalget alene kan tillægges

høringsret. Tilsynet vil aldrig kunne blive forpligtet til at følge anbefalinger fra et

sådan udvalg, da det vil være i strid med tilsynets uafhængighed.

Side 7/12

L 164 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Tilsynets opgaver

Dansk Energi, Energitilsynet, Foreningen for Slutbrugere af Energi (FSE), Land-

brug & Fødevarer og Ørsted finder det positivt, at tilsynet får en større og mere

fleksibel rolle og støtter de nye beføjelser, der er tiltænkt Forsyningstilsynet, herun-

der beføjelsen til sammenligninger, monitorering og analyse på tværs af forsy-

ningssektorerne. Ørsted finder det vigtigt, at tilsynet selv har stor indflydelse på,

hvornår og hvor ofte nærmere bestemte forhold analyseres.

Energitilsynet, Dansk industri, Dansk Erhverv, Foreningen for Slutbrugere af Energi

(FSE) og Landbrug & Fødevarer finder det positivt, at det kommende Forsyningstil-

syn er tiltænkt en mere aktiv rolle i det regeludviklende arbejde. FSE støtter også,

at det nye Forsyningstilsyn får et udvidet ansvar

for orientering af ministeren.

Ener-

gitilsynet bemærker, at lovforslaget i højere grad burde afspejle den klare og enty-

dige opgavefordeling mellem myndighederne, som regeringen har fastsat som

princip for et effektivt og transparent tilsyn i Forsyningsstrategien.

Dansk Energi opfordrer til et skarpt snit i Forsyningstilsynets opgaveportefølje ved

at udskille opgaver, som Energitilsynet varetager i dag, der kan løses af markedet.

Dansk Energi opfordrer endvidere til, at der defineres en klar arbejdsdeling overfor

Energinet, hvor Energinet bør være teknisk udførende, og Forsyningstilsynet bør

stå for de væsentlige offentliggørelser vedrørende markedets funktionalitet. Ørsted

bemærker, at der bør fjernes uklarheder i den kommende analyse og fastlæggelse

af Tilsynets opgaver og beføjelser i ændrede sektorlove.

DENFO ønsker en uddybning af, hvad der menes med, at Forsyningstilsynet skal

monitorere og analysere forhold inden for de forsyningssektorer, som dette fører

tilsyn med i den øvrige lovgivning i § 5, samt hvad der menes med, at Forsynings-

tilsynet har adgang til oplysninger i det omfang sådanne oplysningspligter fremgår

af den øvrige lovgivning i § 6.

Dansk Energi påpeger, at det i bemærkningerne til § 5 bør tilføjes, at analyser mv.

kun bør gennemføres, hvor der er et specifikt behov for regulering eller markeds-

monitorering, og det dermed skaber værdi. Dansk Energi bemærker, at hvis der

med bestemmelserne i lovforslaget sigtes mod forsøg på at sammenligne og moni-

torere sektorer på benchmarkmæssig vis på tværs af hinanden, vil man møde me-

todiske udfordringer, som pålægger Forsyningstilsynet en potentielt meget omfat-

tende opgave. Dansk Energi opfordrer på den baggrund til præciseringer i lovbe-

mærkningerne til § 5.

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets bemærkninger:

Formålet med Forsyningstilsynets udvidede ansvar og opgaver med at analysere

og monitorere sektoren og indgå i dialog og samarbejde med ministeriet, er blandt

andet at muliggøre en kontinuerlig vurdering og effektiv udvikling af sektorlovgiv-

ningen, hvor tilsynsmyndighedens kompetencer og viden i højere grad inddrages i

regeludviklingen. Det er som udgangspunkt Forsyningstilsynet, der vurderer hvilke

forhold i sektoren, der skal analyseres, men ministeren kan fastsætte regler om

Side 8/12

L 164 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

faste monitoreringsopgaver og anmode Forsyningstilsynet om at løse nærmere

definerede opgaver i relation til analyse, ministerbetjening og regeludvikling.

Det er i bemærkningerne uddybet, hvad der menes med, at Forsyningstilsynet skal

analysere og foretage overvågning inden for forsyningssektorerne.

Det fremgår af den politiske aftale, at Forsyningstilsynet på sigt skal have et større

ansvar for at udforme og implementere de tekniske regler på området indenfor en

ramme, der fastsættes ved lov, for at understøtte at forsyningssektoren udvikler sig

i overensstemmelse med de politiske målsætninger. Der tages ikke med Lov om

Forsyningstilsynet stilling til, hvilke opgaver i relation til den økonomiske regulering

af forsyningssektorerne, Forsyningstilsynet fremadrettet skal varetage – herunder

hvordan opgavesnittet til øvrige myndigheder, organisationer og selskaber skal

være -, idet dette skal analyseres nærmere og som udgangspunkt fastlægges i de

enkelte sektorlove.

Indhentelse af data

Dansk Energi bemærker, at hjemlen til at indhente oplysninger er meget bred og

ukonkret, hvilket kan have omkostningstunge konsekvenser for de pågældende

selskaber. Dansk Energi opfordrer til, at bestemmelsen omformuleres således, at

proportionaliteten i databehov vurderes for den specifikke sektor.

Energitilsynet bemærker, at den almindelige dataindhentning vil kunne ske uden

yderligere proportionalitetskrav hertil, og at det alene bør overvejes i forhold til på-

bud om tilvejebringelse af oplysninger rettet mod koncernforbundene virksomheder.

Energitilsynet bemærker, at såfremt monitorerings- og analyseopgaver i forslagets

§ 5, stk. 4, er regelmæssige og tilbagevendende, vil det være hensigtsmæssigt,

hvis Forsyningstilsynet bemyndiges til at fastsætte regler om indhentelse af oplys-

ninger, således at virksomhederne ikke skal anmodes herom særskilt hvert eneste

år, hvis det er de samme oplysninger, der er brug for. Energitilsynet påpeger, at §

5, stk. 3, og § 9, stk. 3, ikke har samme ordlyd, men efter lovbemærkningerne ses

der ikke at være tilsigtet en indholdsmæssig forskel. Energitilsynet bemærker, at

man efter § 6 kan indhente oplysninger, der er nødvendige for tilsynets varetagelse

af opgaver efter § 5. Energitilsynet bemærker, at det forudsættes, at opgaverne

efter § 9, som kan vedrøre bidrag med oplysninger og forslag til ministeriets løben-

de opgaver med at administrere og udvikle reguleringen, ikke er omfattet af be-

stemmelsen om indhentning af oplysninger hos virksomhederne.

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets bemærkninger:

Forsyningstilsynet kan jf. lovforslagets § 8, stk. 3 fastsætte regler om indhentelse af

oplysninger til brug for overvågning og analyser. Det er præciseret, at Forsynings-

tilsynet kun har mulighed for at indhente de oplysninger, der er nødvendige for at

varetage opgaven med analyser og overvågning, herunder at beføjelsen skal ud-

øves under hensyntagen til selskabernes administrative byrder, og at bestemmel-

sen kun må anvendes, hvis mindre indgribende foranstaltninger ikke er tilstrækkeli-

ge.

Side 9/12

L 164 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Det er desuden præciseret, at Forsyningstilsynet kun kan anvende beføjelsen i

forhold til koncernforbundne virksomheder, hvis der har fundet en eller flere trans-

aktioner sted mellem en virksomhed omfattet af loven og den koncernforbundne

virksomhed. Hvis der ikke har været transaktioner mellem en af loven omfattet virk-

somhed og den koncernforbundne virksomhed, vil Forsyningstilsynet ikke med

hjemmel i § 8 kunne indhente oplysninger hos den koncernforbundne virksomhed.

Det er yderligere præciseret, at såfremt det formelle kriterium - at der har været en

transaktion mellem virksomhederne - er opfyldt, kan Forsyningstilsynet kun få ad-

gang med det formål at kontrollere den pågældende transaktion.

Herudover er det uddybet, at oplysninger, som Forsyningstilsynet allerede er i be-

siddelse af, eller som Forsyningstilsynet indhenter i medfør af sektorlovgivningen

ikke kan indhentes med hjemmel i bestemmelsen. Det er yderligere defineret, hvad

der skal forstås ved ” tilvejebringelse af oplysninger”, herunder at Forsyningstilsynet

ikke kan anmode virksomhederne om at udarbejde hele rapporter om de emner,

som Forsyningstilsynet skal overvåge og analysere.

Sanktionsmuligheder/klageadgang

Energitilsynet og DENFO opfordrer til en mulighed for administrativ rekurs i form af

klageadgang til Energiklagenævnet, når et påbud om indhentning af oplysninger

kan udløse strafansvar, hvis påbuddet ikke efterkommes.

Dansk Energi finder det bydende nødvendigt, at der findes en stærk og kompetent

rekursinstans i form af Energiklagenævnet, som kan behandle klager over direktø-

rens beslutninger. Dansk Energi bemærker, at det bør præciseres i lovbemærknin-

gerne, hvis tanken her blot er at fastsætte de formelle krav omkring at påklage en

afgørelse. Dansk Energi påpeger sin bekymring, hvis tanken derimod er at kunne

afskære forsyningsvirksomheder fra at kunne påklage afgørelser om indhentning af

oplysninger. Dansk Energi mener, at det er vigtigt, at kunne påklage en sådan af-

gørelse.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) ønsker udover klageadgangen, en

klageadgang over tilsynets håndtering af opgaver, som påvirker aktører indenfor

forsyningsområdet. FRI bemærker endvidere, at lovforslaget mangler en bestem-

melse om gennemsigtighed for offentligheden i tilsynets håndtering af tilsynets

opgaver og økonomi.

DENFO bemærker i henhold til § 2, at der mangler en præcisering af, at samtlige

forbrugere og forbrugerorganisationer, der arbejder inden for Forsyningstilsynets

tilsynsområder, er klageberettigede og part i egne klager, som anbefalet i forbru-

gerbeskyttelsesdirektivet. DENFO påpeger, at der mangler oplysninger om, hvor

lang tid Forsyningstilsynet har til at meddele en klager, at klagen er modtaget, og

hvor lang tid sagsbehandlingstiden vil være.

Energitilsynet bemærker, at det vil være hensigtsmæssigt, at tilsynet – ligesom det

er tilfældet i sektorlovene – får mulighed for at pålægge virksomhederne admini-

strative bøder.

Side 10/12

L 164 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets bemærkninger:

Adgangen til at klage over afgørelser, der træffes af Forsyningstilsynet i medfør af

loven, er nu lovbestemt. Ministeren kan bestemme hvornår klageadgangen træder i

kraft.

Forbrugere har dog ikke klageadgang til Forsyningstilsynet. Tilsynet varetager ikke

opgaver vedr. civilretlige klager. Det gælder også forbrugersager. Sådanne sager

er henlagt til Ankenævnet for Energiområdet. I bemærkningerne til § 2, stk. 3, gø-

res der rede for snitfladerne mellem Forsyningstilsynet og Ankenævnet for Energi-

området.

Dog kan der være tale om, at Forsyningstilsynet skal behandle andre former for

klager. Det fremgår således af eldirektivets artikel 37, stk. 11, og gasdirektivets

artikel 41, stk. 11, at enhver part, der ønsker at klage over en transmissions- eller

distributionssystemoperatør samt, på gasområdet, en lager- eller LNG-

systemoperatør i forbindelse med den pågældende operatørs forpligtelser i henhold

til direktiverne, kan indbringe en klage for den nationale regulerende myndighed

med henblik på, at der træffes afgørelse inden for en nærmere angivet frist. Det

gælder også slutbrugere, som har adgang til at klage over net- og transmissions-

virksomheders urimelige eller ulovlige vilkår.

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet vurderer det ikke på nuværende tidspunkt

nødvendigt, at Forsyningstilsynet tillægges kompetence til at udstede administrati-

ve bøder.

Finansiering

Brancheforeningerne

(Dansk Fjernvarme, Dansk Affaldsforening og DANVA)

anfø-

rer, at forøgelsen af tilsynets opgaver med sikkerhed vil medføre øgede omkost-

ninger for Forsyningstilsynet og opfordrer til, at disse omkostninger bør estimeres i

forbindelse med lovforslaget.

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets bemærkninger:

Der forventes ikke udgifter til selve etableringen af Forsyningstilsynet, da der reelt

er tale om en omlægning af Energitilsynet, og ressourcer til organiseringen forud-

sættes afholdt inden for tilsynets eksisterende rammer. Når omfanget af de nye

opgaver er fastlagt, vil udgifterne hertil blive fastlagt.

Øvrige betragtninger

Dansk Energi og Brancheforeningerne

(Dansk Fjernvarme, Dansk Affaldsforening

og DANVA)

ønsker et større fokus på tiltag, der kan sikre fastholdelse af medarbej-

dere og kompetencer hos regulator, især i lyset af tilsynets nye opgaver og organi-

sering. Brancheforeningerne opfordrer til, at dette lovforslag følges op med konkre-

te initiativer til at skabe effektive organisatoriske rammer for personalerekruttering

og medarbejderkompetenceudvikling.

Dansk Energi og Ørsted finder det vigtigt, at tilsynet har de fornødne ressourcer og

kompetencer. Ørsted foreslår, at det i lovbemærkninger tilføjes, hvilke kompetencer

Side 11/12

L 164 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

og sagkundskab, tilsynet skal repræsentere. Dansk Energi opfordrer til, at der i

forlængelse af denne lov udarbejdes en plan for, hvordan dette sikres. Herudover

opfordrer Dansk Energi til, at der udarbejdes en plan, der skal sikre, at ressourcer-

ne anvendes på en fokuseret måde. Dansk Energi bemærker endvidere, at lov-

forslaget ikke berører, hvorvidt Forsyningstilsynet eller dets direktør kan eller skal

betjenes af et sekretariat, samt at der ikke tages stilling til et sådant sekretariats

eventuelle normeringer.

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets bemærkninger:

Forsyningstilsynet er fremover tegnet af direktøren. Det vil således være direktø-

ren, som er ansvarlig for alle afgørelser og opgaver, som varetages af Forsynings-

tilsynet. Direktøren bliver derfor også ansvarlig for det personale, som skal bistå

direktøren i arbejdet. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet vurderer, at en gene-

rel styrkelse af tilsynet og øgede opgaver og beføjelser vil skabe grundlag for en

bredere rekruttering af kompetencer.

Afgørelser truffet af Forsyningstilsynet vil også fremadrettet kunne påklages til

Energiklagenævnet, der er sammensat af sagkyndige medlemmer indenfor rele-

vante områder, på samme måde som det er tilfældet for Energitilsynet i dag.

Datatilsynet forudsætter, at den til enhver tid gældende lovgivning om behandling

af personoplysninger iagttages i forbindelse med eventuelle behandlinger af per-

sonoplysninger.

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets bemærkninger:

Persondataloven og regler udstedt i medfør heraf vil blive iagttaget i forbindelse

med de behandlinger af personoplysninger, der vil ske som følge af lovforslagets

bestemmelser.

Energitilsynet bemærker, at det af side 14 fremgår, at Energitilsynets opgaver om-

fatter bl.a. forsyningssikkerhed. Energitilsynet anfører, at de i dag ikke har nævne-

værdige opgaver i forhold hertil.

Energitilsynet bemærker, at det fremgår af udkastets side 24, at Energitilsynet efter

de gældende regler varetager opgaver efter lov om kommuners afståelse af vand-

forsyninger og spildevandsforsyning. Energitilsynet anfører, at dette ikke er korrekt.

Energitilsynet bemærker, at der i udkast til lovbemærkningerne (s.30) nævnes to

rapporter som ”årsrapporter”. Energitilsynet lægger til grund, at der herved henvi-

ses til

”National Report”

og ”Resultater og Udfordringer”.

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets bemærkninger:

Bemærkningerne er blevet præciseret i lyset af Energitilsynets kommentarer.

Side 12/12