Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
L 162 Bilag 4
Offentligt
1896879_0001.png
Til lovforslag nr.
L 162
Folketinget 2017-18
Betænkning afgivet af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget den 17. maj 2018
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område
(Sagsbehandlingsfrister for hjemviste sager, pligt til tydelig offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister på kommunens
hjemmeside og pligt til at behandle danmarkskortet over omgørelsesprocenter på et møde i kommunalbestyrelsen)
[af børne- og socialministeren (Mai Mercado)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 28. februar 2018 og var til
1. behandling den 20. marts 2018. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Social-, Indenrigs- og
Børneudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og børne- og socialministeren sendte den 15.
december 2017 dette udkast til udvalget, jf. SOU alm. del –
bilag 101. Den 28. februar 2018 sendte børne- og socialmi-
nisteren de indkomne høringssvar og et notat herom til ud-
valget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 1 spørgsmål til børne- og socialmini-
steren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Dette
spørgsmål og børne- og socialministerens svar herpå er op-
trykt som bilag 2 til betænkningen.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Udvalget
indstiller lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter lovfor-
slaget, som er en delvis udmøntning af den aftale, der er ind-
gået i satspuljekredsen, og som DF har fået sat nogle rigtig
gode fingeraftryk på.
DF har gentagne gange rejst debatten om de udfordrin-
ger, der er med netop sagsbehandlingen på handicapområ-
det. Nogle af disse udfordringer er også afspejlet i dette lov-
forslag, bl.a. at der er store forskelle kommunerne imellem i
forhold til offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister. DF øn-
sker en styrkelse af kvaliteten i sagsbehandlingen på handi-
capområdet og ønsker, at borgerne skal have mulighed for at
se de kommunale sagsbehandlingsfrister på forskellige sags-
områder på kommunernes hjemmesider. Derfor er det godt,
at kommunerne bliver forpligtet til dette nu, og at det er lyk-
kedes at få det med i aftalen.
Partierne i satspuljekredsen har været enige om at afsætte
midler til en handlingsplan på handicapområdet netop for at
styrke kvaliteten i sagsbehandlingen og imødekomme nogle
af de udfordringer, der er, herunder også udfordringerne
med danmarkskortet. Kommunalbestyrelsen bliver nu for-
pligtet til at behandle danmarkskortet over kommunernes
omgørelsesprocenter i klagesager i Ankestyrelsen på et
kommunalbestyrelsesmøde, og der skal også ske en offent-
liggørelse af fristerne. Danmarkskortet, som blev offentlig-
gjort første gang den 27. juni 2017, viste, at Ankestyrelsen i
2016 afgjorde 8.140 klagesager på det sociale område, og i
gennemsnit blev 37 pct. af sagerne omgjort, enten fordi
kommunalbestyrelsens afgørelse efter serviceloven var i
strid med lovgivningen og derfor blev ændret, eller også for-
di Ankestyrelsen på grund af manglende oplysninger ikke
kunne vurdere sagen og derfor måtte hjemvise den til kom-
munen til en fornyet behandling.
Det overordnede formål med handlingsplanen på handi-
capområdet er en styrkelse af kvaliteten i sagsbehandlingen,
og dermed skal lovforslaget også styrke borgernes retssik-
kerhed ved behandling af sager på forskellige sociale områ-
der. Handlingsplanen skal også være med til at nedbringe de
store forskelle, der er mellem kommunerne, når det gælder
antallet af omgjorte sager. Målet med handlingsplanen er, at
borgerne med kommunernes afgørelser skal opleve at få den
hjælp, de har ret til efter lovgivningen, uden at det skal være
nødvendigt at klage til Ankestyrelsen.
AX021575
L 162 - 2017-18 - Bilag 4: Betænkning afgivet af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget den 17. maj 2018
1896879_0002.png
2
DF har også tidligere med vedtagelsen af lov nr. 660 af 8.
juni 2017 været med til at sikre en bedre sagsbehandling på
handicapområdet. Det skete bl.a. med indførelsen af § 3 a i
serviceloven, hvor formålet har været at sikre, at borgernes
ydelser ikke bortfalder med meget kort varsel. Bestemmel-
sen vedrører en række handicapydelser af mere omfattende
karakter på både børne- og voksenområdet, f.eks. særlige
dagtilbud og klubtilbud, tabt arbejdsfortjeneste, kontant til-
skud til ansættelse af hjælpere, kontaktperson til døvblinde
og bilstøtte. Disse forbedringer i sagsbehandlingen er noget,
som DF har kæmpet meget længe for.
DF håber, at de tiltag, der med dette lovforslag gennem-
føres, vil medvirke til, at borgerne oplever en mere borger-
nær service, og at kommunerne vil prioritere den borgernæ-
re velfærd højt.
DF har i udvalgsbehandlingen stillet spørgsmål til børne-
og socialministeren om, hvordan ministeren vil følge op på,
om alle kommunerne lever op til loven, herunder også hvor-
dan det for borgerne sikres, at sagsbehandlingsfristerne ty-
deligt kommer på kommunernes hjemmesider (svar på
spørgsmål 1, som er optrykt som bilag 2 til betænkningen).
Radikale Venstres medlemmer af udvalget støtter stærkt,
at børne- og socialministeren følger op på de politiske dis-
kussioner, der har fundet sted i bl.a. Social-, Indenrigs- og
Børneudvalget og i Folketinget vedrørende kommunernes
sagsbehandling af sager om bl.a. hjælp til borgere – børn
som voksne – med handicap. Det sker i lovforslaget. De op-
stramninger, der nu sker over for kommunerne, når de skal
forholde sig til danmarkskortets angivelse af sagsbehand-
lingstider og kvaliteten af sagsbehandlingen i deres kommu-
ne på et åbent byrådsmøde, vil tvinge fokus over på de vil-
kår, borgere med handicap lever med nogle steder i Dan-
mark. RV mener, at det er vigtigt at bruge mulighederne for
at sammenligne kommunerne, for det må føre til, at nogle
folkevalgte tager stilling til deres kommunes præstationer.
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens af-
givelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og
havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger
eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
Karin Nødgaard (DF)
nfmd.
Susanne Eilersen (DF) Karina Adsbøl (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)
Pernille Bendixen (DF) Morten Marinus (DF) Martin Geertsen (V) Carl Holst (V) Jane Heitmann (V) Hans Andersen (V)
Thomas Danielsen (V) Anni Matthiesen (V) Henrik Dahl (LA) Laura Lindahl (LA) Orla Østerby (KF) Karen J. Klint (S)
Magnus Heunicke (S) Orla Hav (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Troels Ravn (S)
fmd.
Julie Skovsby (S)
Yildiz Akdogan (S) Jakob Sølvhøj (EL) Pernille Skipper (EL) Torsten Gejl (ALT) Marianne Jelved (RV)
Marlene Borst Hansen (RV) Trine Torp (SF) Kirsten Normann Andersen (SF)
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Dansk Folkeparti (DF)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Enhedslisten (EL)
Liberal Alliance (LA)
Alternativet (ALT)
Radikale Venstre (RV)
46
37
34
14
13
10
 8
Socialistisk Folkeparti (SF)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Nunatta Qitornai (NQ)
Tjóðveldi (T)
Javnaðarflokkurin (JF)
7
6
1
1
1
1
L 162 - 2017-18 - Bilag 4: Betænkning afgivet af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget den 17. maj 2018
1896879_0003.png
3
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 162
Bilagsnr.
1
2
3
Titel
Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
1. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 162
Spm.nr.
1
Titel
Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at borgerne fremover tydeligt
kan se sagsbehandlingsfristerne på kommunernes hjemmeside, til bør-
ne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
L 162 - 2017-18 - Bilag 4: Betænkning afgivet af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget den 17. maj 2018
1896879_0004.png
4
Bilag 2
Et af udvalgets spørgsmål og børne- og socialministerens svar herpå
Spørgsmål 1 og svaret herpå er optrykt efter ønske fra DF.
Spørgsmål nr. 1:
Vil ministeren redegøre for, hvordan hun vil sikre, at borgerne fremover tydeligt kan se sagsbehand-
lingsfristerne på kommunernes hjemmeside, og hvilke initiativer ministeren vil tage, såfremt dette ikke
sker i de enkelte kommuner?
Svar:
Lovforslaget har til formål at forpligte kommunalbestyrelserne til at offentliggøre kommunale sagsbe-
handlingsfrister for sager efter serviceloven på kommunernes hjemmeside. Dette sker netop for at sikre, at
borgerne kan finde oplysningerne der.
Jeg vil – når lovforslaget er vedtaget – sørge for, at der bliver sendt en orienteringsskrivelse ud til alle
kommunalbestyrelser om de nye regler.
Jeg går naturligvis ud fra, at kommunerne overholder gældende lovgivning og således også lovgivnin-
gen på dette område.
Jeg kan oplyse, at Ankestyrelsen som led i tilsynet med kommunerne vil kunne behandle spørgsmål om,
hvorvidt en kommune har tilsidesat retssikkerhedslovens krav om, at kommunen skal fastsætte og tydeligt
offentliggøre sagsbehandlingsfrister på de enkelte sociale sagsområder på hjemmesiden.