Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
L 162 Bilag 3
Offentligt
1887296_0001.png
Til lovforslag nr.
L 162
Folketinget 2017-18
Betænkning afgivet af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget den 0. maj 2018
1. udkast
til
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område
(Sagsbehandlingsfrister for hjemviste sager, pligt til tydelig offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister på kommunens
hjemmeside og pligt til at behandle danmarkskortet over omgørelsesprocenter på et møde i kommunalbestyrelsen)
[af børne- og socialministeren (Mai Mercado)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 28. februar 2018 og var til
1. behandling den 20. marts 2018. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Social-, Indenrigs- og
Børneudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og børne- og socialministeren sendte den 15.
december 2017 dette udkast til udvalget, jf. SOU alm. del –
bilag 101. Den 28. februar 2018 sendte børne- og socialmi‐
nisteren de indkomne høringssvar og et notat herom til ud‐
valget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 1 spørgsmål til børne- og socialmini‐
steren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Dette
spørgsmål og børne- og socialministerens svar herpå er op‐
trykt som bilag 2 til betænkningen.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
[Udvalget indstiller lovforslaget til
vedtagelse uændret.
]
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter lovfor‐
slaget, som er en delvis udmøntning af den aftale, der er ind‐
gået i satspuljekredsen, og som DF har fået sat nogle rigtig
gode fingeraftryk på.
DF har gentagne gange rejst de udfordringer, der er med
netop sagsbehandlingen på handicapområdet. Nogle af disse
udfordringer er også afspejlet i dette lovforslag, bl.a. at der
er store forskelle kommunerne imellem i forhold til offent‐
liggørelse af sagsbehandlingsfrister. DF ønsker en styrkelse
af kvaliteten i sagsbehandlingen på handicapområdet og øn‐
sker, at borgerne skal have mulighed for at se de kommuna‐
le sagsbehandlingsfrister på forskellige sagsområder på
kommunernes hjemmesider. Derfor er det godt, at kommu‐
nerne bliver forpligtet til dette nu, og at det er lykkedes at få
det med i aftalen.
Partierne i satspuljekredsen har været enige om at afsætte
midler til en handlingsplan på handicapområdet netop for at
styrke kvaliteten i sagsbehandlingen og imødekomme nogle
af de udfordringer, der er, herunder også udfordringerne
med danmarkskortet. Kommunalbestyrelsen bliver nu for‐
pligtet til at behandle danmarkskortet over kommunernes
omgørelsesprocenter i klagesager i Ankestyrelsen på et
kommunalbestyrelsesmøde, og der skal også ske en offent‐
liggørelse af fristerne. Danmarkskortet, som blev offentlig‐
gjort første gang den 27. juni 2017, viste, at Ankestyrelsen i
2016 afgjorde 8.140 klagesager på det sociale område, og i
gennemsnit blev 37 pct. af sagerne omgjort, enten fordi
kommunalbestyrelsens afgørelse efter serviceloven var i
strid med lovgivningen og derfor blev ændret, eller også for‐
di Ankestyrelsen på grund af manglende oplysninger ikke
kunne vurdere sagen og derfor måtte hjemvise den til kom‐
munen til en fornyet behandling.
Det overordnede formål med handlingsplanen på handi‐
capområdet er en styrkelse af kvaliteten i sagsbehandlingen,
DokumentId
Journalnummer
L 162 - 2017-18 - Bilag 3: 1. udkast til betænkning
1887296_0002.png
2
og dermed skal lovforslaget også styrke borgernes retssik‐
kerhed ved behandling af sager på forskellige sociale områ‐
der. Handlingsplanen skal også være med til at nedbringe de
store forskelle, der er mellem kommunerne, når det gælder
antallet af omgjorte sager. Målet med handlingsplanen er, at
borgerne med kommunernes afgørelser skal opleve at få den
hjælp, de har ret til efter lovgivningen, uden at det skal være
nødvendigt at klage til Ankestyrelsen.
DF har også tidligere med vedtagelsen af lov nr. 660 af 8.
juni 2017 været med til at sikre en bedre sagsbehandling på
handicapområdet. Det skete bl.a. med indførelsen af § 3 a i
serviceloven, hvor formålet har været at sikre, at borgernes
ydelser ikke bortfalder med meget kort varsel. Bestemmel‐
sen vedrører en række handicapydelser af mere omfattende
karakter på både børne- og voksenområdet, f.eks. særlige
dagtilbud og klubtilbud, tabt arbejdsfortjeneste, kontant til‐
skud til ansættelse af hjælpere, kontaktperson til døvblinde
og bilstøtte. Disse forbedringer i sagsbehandlingen er noget,
som DF har kæmpet for meget længe for.
DF håber, at de tiltag, der med dette lovforslag gennem‐
føres, vil medvirke til, at borgerne oplever en mere borger‐
nær service, og at kommunerne vil prioritere den borgernæ‐
re velfærd højt.
DF har i udvalgsbehandlingen stillet spørgsmål til børne-
og socialministeren om, hvordan ministeren vil følge op på,
om alle kommunerne lever op til loven, herunder også hvor‐
dan borgerne sikres, at sagsbehandlingsfristerne tydeligt
kommer på kommunernes hjemmeside (Svar på spørgsmål
1).
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret
med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til
at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be‐
tænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
Karin Nødgaard (DF)
nfmd.
Susanne Eilersen (DF) Karina Adsbøl (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)
Pernille Bendixen (DF) Morten Marinus (DF) Mads Fuglede (V) Carl Holst (V) Jane Heitmann (V) Hans Andersen (V)
Thomas Danielsen (V) Anni Matthiesen (V) Henrik Dahl (LA) Laura Lindahl (LA) Orla Østerby (KF) Karen J. Klint (S)
Magnus Heunicke (S) Orla Hav (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Troels Ravn (S)
fmd.
Julie Skovsby (S)
Yildiz Akdogan (S) Finn Sørensen (EL) Pernille Skipper (EL) Torsten Gejl (ALT) Marianne Jelved (RV)
Marlene Borst Hansen (RV) Trine Torp (SF) Kirsten Normann Andersen (SF)
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Dansk Folkeparti (DF)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Enhedslisten (EL)
Liberal Alliance (LA)
Alternativet (ALT)
Radikale Venstre (RV)
46
37
34
14
13
10
 8
Socialistisk Folkeparti (SF)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Tjóðveldi (T)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
7
6
1
1
1
1
L 162 - 2017-18 - Bilag 3: 1. udkast til betænkning
1887296_0003.png
3
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 162
Bilagsnr. Titel
1
Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
2
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 162
Spm.nr.
1
Titel
Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at borgerne fremover tydeligt
kan se sagsbehandlingsfristerne på kommunernes hjemmeside, til bør‐
ne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
L 162 - 2017-18 - Bilag 3: 1. udkast til betænkning
1887296_0004.png
4
Bilag 2
1 af udvalgets spørgsmål og børne- og socialministerens svar herpå
Spørgsmål 1 og svaret herpå er optrykt efter ønske fra DF.
Spørgsmål nr. 1:
Vil ministeren redegøre for, hvordan hun vil sikre, at borgerne fremover tydeligt kan se sagsbehand‐
lingsfristerne på kommunernes hjemmeside, og hvilke initiativer ministeren vil tage, såfremt dette ikke
sker i de enkelte kommuner?
Svar:
Lovforslaget har til formål at forpligte kommunalbestyrelserne til at offentliggøre kommunale sagsbe‐
handlingsfrister for sager efter serviceloven på kommunernes hjemmeside. Dette sker netop for at sikre, at
borgerne kan finde oplysningerne der.
Jeg vil – når lovforslaget er vedtaget – sørge for, at der bliver sendt en orienteringsskrivelse ud til alle
kommunalbestyrelser om de nye regler.
Jeg går naturligvis ud fra, at kommunerne overholder gældende lovgivning og således også lovgivnin‐
gen på dette område.
Jeg kan oplyse, at Ankestyrelsen som led i tilsynet med kommunerne vil kunne behandle spørgsmål om,
hvorvidt en kommune har tilsidesat retssikkerhedslovens krav om, at kommunen skal fastsætte og tydeligt
offentliggøre sagsbehandlingsfrister på de enkelte sociale sagsområder på hjemmesiden.