Sammenslutningen af Rudolf Steiner Dagtilbud i Danmark
Johannevej 20, 2920 Charlottenlund
Tlf.: 3963 2137
14. maj 2018
Til Folketingets Social-, indenrigs- og børneudvalg
Som led i udformningen af
lovforslag L 160 om ændring af dagtilbudsloven og lov om folkeskolen
(Styrket kvalitet i dagtilbud, øget fleksibilitet og frit valg for forældre m.v.)
har Børne- og Socialmi-
nisteriet d. 25. april 2018 sendt udkast til
bekendtgørelse om pædagogiske læringsmål og indholds-
beskrivelser af seks læreplaner i høring.
Det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 7, at ministeren får bemyndigelse til at fremsætte nærmere reg-
ler om pædagogiske læringsmål for, hvad det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet skal under-
støtte i forhold til børns læring samt indholdet i de enkelte læreplanstemaer.
Der er i lovforslaget 6 læreplanstemaer og til hvert tema formulerer ministeren 2 mål. Formålet med
disse 12 pædagogiske mål er at beskrive sammenhængen mellem læringsmiljøet og børnenes læring.
Denne sammenhæng er uddybet i 6 bilag, som hver fylder lidt mere end et A4-ark.
Alle bilag går i et vist omfang i detaljer med hverdagen i dagtilbuddene og flere steder er der anvis-
ninger, som kan betragtes som direkte påbud om anvendelse af pædagogiske metoder. Dette ser vi
som Rudolf Steiner-dagtilbud som stærkt kritisabelt, idet der ikke tages hensyn til mangfoldighed og
fleksibilitet i valg af pædagogiske metoder.
I loven gives der mulighed for at forældre kan opnå økonomisk støtte til at skabe nye pasningsord-
ninger; på den måde er der tale om frit valg for forældre, men hvis indholdet i dagtilbud styres cen-
tralt, virker det voldsomt begrænsende på fleksibilitet og frit valg i det pædagogiske indhold.
Flere tusinde forældre i Danmark vælger at sende deres børn i Rudolf Steiner dagtilbud og skoler. I
skolerne er der metodefrihed og Rudolf Steiner skoler introducerer ikke børnene til digitale medier
mm i de små klasser. Med de nye regler trækkes et statsligt diktat om fx anvendelse af digitale medi-
er ned over hovedet på forældre og pædagoger. Rudolf Steiner pædagogikken anerkendes i Danmark
og internationalt, og vi kan ikke forestille os, hensigten med de nye regler er at ødelægge muligheden
for at drive Rudolf Steiner dagtilbud i Danmark.
Vi vil derfor henlede opmærksomheden på behovet for, at de opstillede mål renses for metodeanvis-
ninger.
Med venlig hilsen
Zilla Mørch Pedersen
Ledelsesmedlem og sekretær
1