L 160 - 2017-18 - Bilag 7: 2. udkast til betænkning

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
L 160 Bilag 7
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 160

Folketinget 2017-18

Betænkning afgivet af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget den 0. maj 2018

2. udkast

(ændringsforslag fra børne- og socialministeren)

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven og lov om folkeskolen

(Styrket kvalitet i dagtilbud, øget fleksibilitet og frit valg for forældre m.v.)

[af børne- og socialministeren (Mai Mercado)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 16 ændringsforslag til lovforslaget, herunder

om deling af lovforslaget. Børne- og socialministeren har

stillet ændringsforslag nr. 8-16, og Enhedslistens medlem‐

mer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1-7.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 28. februar 2018 og var til

1. behandling den 20. marts 2018. Lovforslaget blev efter 1.

behandling henvist til behandling i Social-, Indenrigs- og

Børneudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i [2] møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og børne- og socialministeren sendte den 21.

september 2017 dette udkast til udvalget, jf. folketingetsåret

2016-17 SOU alm. del – bilag 363. Den 28. februar 2018

sendte børne- og socialministeren de indkomne høringssvar

og et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 3 spørgsmål til børne- og socialmini‐

steren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

[Et

flertal

i udvalget (udvalget med undtagelse af EL

og ? ) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de af børne-

og socialministeren stillede ændringsforslag. Flertallet vil

stemme imod de øvrige ændringsforslag. ]

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget er tilfredse

med, at kommunalbestyrelserne efter vedtagelsen af dette

lovforslag ikke længere skal fastsætte mål for dagtilbudde‐

ne, men at der i stedet med de nye pædagogiske læreplaner

kommer et ensartet pædagogisk grundlag for børns læring,

trivsel og udvikling i dagtilbud. DF hilser det velkommen, at

barnets ret til at være et barn bevares, at den frie leg får en

betydning i sig selv, og at vi også får afskaffet »før-skole-

tankegangen«. Ligeledes er det for DF positivt, at der med

lovforslaget kommer krav om læring i SFO og fritidshjem,

så der ikke opstår et tomrum for børnene i overgangen mel‐

lem dagtilbud og skole.

Kravet om, at der skal tales dansk i private pasningsord‐

ninger har været en topprioritet for DF. På samme måde har

det været vigtigt for DF, at der også i de private pasnings‐

ordninger stilles krav om et læringsfokus, og at tilsynet med

de private pasningsordninger nu bringes på niveau med til‐

synet med kommunernes øvrige, alderssvarende tilbud. En‐

delig har det for DF været helt afgørende, at en privat pas‐

ningsordning ikke må kalde sig for en privat dagpleje. DF

ønsker, at det skal være helt tydeligt for en familie, hvilken

type af pasningsordning familien vælger. Dette ønske skulle

være imødekommet i de til lovforslaget stillede ændrings‐

forslag.

DF er også glad for den styrkede forældreindflydelse i

forældrebestyrelserne. Derudover har det for DF også været

vigtigt at ændre, at man som en del af pasningsgarantien,

hvis man ikke fik det tilbud, man ønskede, men accepterede

det givne tilbud, hidtil har mistet sin ret til at stå på ventelis‐

te til det ønskede tilbud. Dette laves nu om, så man kan be‐

vare sin venteplads, selvom man får et andet tilbud. DF vil

følge brugen af kombinationstilbuddet nøje, herunder se på,

DokumentId

Journalnummer

L 160 - 2017-18 - Bilag 7: 2. udkast til betænkning

om ordningen anvendes efter hensigten. Derfor er DF til‐

freds med, at det i lovforslaget er indskrevet, at ordningen

skal evalueres.

For DF har det også været meget vigtigt, at det i dagtil‐

budsaftalen »Stærke dagtilbud – alle børn skal med i fælles‐

skabet« fra juni 2017 er blevet understreget, at alle børn bør

have mulighed for ferie fra dagtilbuddet, og at aftaleparterne

ønsker at understøtte dette. For et barn er en dag i daginsti‐

tution det samme, som en arbejdsdag er en for en voksen, og

det er derfor vigtigt, at man husker, at børn også har behov

for en pause. Herudover har for DF det også været vigtigt, at

en pædagogisk grunduddannelse til dagplejen, førstehjælps‐

kurser til personale i dagtilbud, og at det på kommunernes

hjemmesider skal oplyses, om madordninger i dagtilbud

f.eks. er økologiske eller halal, er kommet med i aftalen.

[Et

mindretal

i udvalget (EL og ? ) vil stemme for æn‐

dringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget og indstiller det

under A nævnte lovforslag til

vedtagelse

med de stillede æn‐

dringsforslag og det under B nævnte lovforslag til

forkastel‐

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for det under

B stillede ændringsforslag. Såfremt ændringsforslag nr. 1

om deling af lovforslaget ikke vedtages, vil mindretallet

stemme imod lovforslagets endelige vedtagelse. ]

Enhedslistens medlemmer af udvalget finder, at forslaget

om en styrket pædagogisk læreplan kan danne et godt

grundlag for at løfte den pædagogiske kvalitet i dagtilbudde‐

ne, men EL kan ikke støtte den del af lovforslaget, der angi‐

veligt har til formål at øge fleksibiliteten på dagtilbudsområ‐

det, idet forslagene om et nyt kombinationstilbud og forø‐

gelse af bygningstilskuddet til privatinstitutioner kan medfø‐

re en øget privatisering af området. Enhedslisten har på den

baggrund foreslået, at lovforslaget deles op i to.

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og

Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens af‐

givelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og

havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger

eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af et

mindretal

(EL), tiltrådt af et <>:

Ændringsforslag om deling af lovforslaget

Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler

og indhold:

»Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven og lov

om folkeskolen (Styrket kvalitet i dagtilbud)« omfattende §

1, nr. 2-9, 11, 13, 15-17, 19, 20, 30, 31, 35, 36, § 2 og § 3,

stk. 1, 5 og 6.

»Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven (Øget

fleksibilitet og frit valg for forældre m.v.)« omfattende § 1,

nr. 1, 10, 12, 14, 18, 21-29, 32-34, 37-41 og § 3, stk. 1-4 og

[Forslag om deling af lovforslaget]

Ændringsforslag til det under A nævnte forslag

Til titlen

Efter »dagtilbudsloven« udgår: »og lov om folkesko‐

len«.

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 4]

Til § 1

I den under

nr. 36

foreslåede

§ 81 a

udgår

stk. 3 og 4.

[Dispensationsadgang fra krav om at fremme børns læring

gennem trygge læringsmiljøer udgår]

Til § 2

Paragraffen udgår.

[Krav om læringsfokus i SFO og fritidshjem, indtil under‐

visningspligten indtræder, udgår]

Til § 3

stk. 1

udgår », jf. dog stk. 2 og 3«.

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 1]

Stk. 6,

der bliver stk. 3, affattes således:

»Stk. 3.

§ 1, nr. 35 og 36, finder ikke anvendelse for afta‐

ler om tilskud til privat pasning, der er indgået før lovens

ikrafttrædelse. For sådanne aftaler finder de hidtil gældende

regler anvendelse.«

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 1]

Ændringsforslag til det under B nævnte forslag

Til § 3

Stk. 6,

der bliver stk. 5, affattes således:

»Stk. 5.

§ 1, nr. 33, 34 og 37-41, finder ikke anvendelse

for aftaler om tilskud til pasning af egne børn samt tilskud

til privat pasning, der ydes i kombination med en plads i

dagtilbud efter dagtilbudslovens § 80, stk. 4, der er indgået

før lovens ikrafttrædelse. For sådanne aftaler finder de hidtil

gældende regler anvendelse.«

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 1]

børne- og socialministeren,

tiltrådt af

[ ]:

Ændringsforslag til det udelte lovforslag

Til § 1

I den under

nr. 3

foreslåede

§ 3 a

indsættes i

stk. 7

efter 1. pkt. som nyt punktum:

L 160 - 2017-18 - Bilag 7: 2. udkast til betænkning

»Kommunalbestyrelsen må alene anvende betegnelserne

»privat pasningsordning« og »fleksibel pasningsordning« i

alle offentlige sammenhænge, hvor der refereres til hen‐

holdsvis privat pasning og fleksibel pasning, hvortil foræl‐

dre modtager tilskud efter § 80.«

[Kommunalbestyrelsens pligt til alene at anvende betegnel‐

sen »privat pasningsordning« og »fleksibel pasningsord‐

ning« om privat pasning og fleksibel pasning]

I det under

nr. 10

foreslåede

§ 14, stk. 2,

ændres i

pkt.

»hvis bestyrelse består af« til: »hvor bestyrelsen har«.

[Sproglig korrektion]

10)

I det under

nr. 10

foreslåede

§ 14, stk. 3,

ændres »der

er et flertal herfor i de enkelte bestyrelser« til: »de enkelte

bestyrelser beslutter det«.

[Sproglig korrektion]

11)

Den under

nr. 31

foreslåede

§ 78 a

affattes således:

»§ 78 a.

Private pasningsordninger må alene anvende be‐

tegnelsen »privat pasningsordning« om ordningen i alle of‐

fentlige sammenhænge.«

[Krav om, at private pasningsordninger alene må anvende

betegnelsen »privat pasningsordning« om ordningen i alle

offentlige sammenhænge]

12)

I den under

nr. 35

foreslåede affattelse af

§ 81

indsæt‐

tes i

stk. 1

efter »§ 81 b, stk. 1«: », og at den private pas‐

ningsordning alene anvender betegnelsen »privat pasnings‐

ordning« om ordningen i alle offentlige sammenhænge, jf. §

78 a«.

[Kommunalbestyrelsens pligt til at føre tilsyn med private

pasningsordningers brug af betegnelsen »privat pasnings‐

ordning« om ordningen i alle offentlige sammenhænge]

13)

I den under

nr. 35

foreslåede affattelse af

§ 81

udgår i

stk. 2

ordene », samt påse, at betegnelsen »privat pasnings‐

ordning« indgår i den private pasningsordnings navn i pas‐

ningsaftalen«, og i stedet indsættes: ». Kommunalbestyrel‐

sen skal endvidere påse, at der ikke indgår andre betegnelser

i pasningsaftalen end »privat pasningsordning« om ordnin‐

gen«.

[Krav om, at kommunalbestyrelsen skal påse, at der ikke

indgår andre betegnelser end »privat pasningsordning «om

ordningen i pasningsaftaler]

14)

I den under

nr. 37

foreslåede

§ 85 a

indsættes efter

stk. 5 som nye stykker:

»Stk. 6.

Fleksible pasningsordninger må alene anvende

betegnelsen »fleksibel pasningsordning« om ordningen i alle

offentlige sammenhænge.

Stk. 7.

Kommunalbestyrelsen skal inden godkendelsen af

pasningsaftalen efter § 81, stk. 1, påse, at der ikke indgår an‐

dre betegnelser i pasningsaftalen end »fleksibel pasnings‐

ordning« om ordningen.

Stk. 8.

Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med det

tilsyn, som følger af § 81, stk. 1, tillige føre tilsyn med, at

den fleksible pasningsordning alene anvender betegnelsen

»fleksibel pasningsordning« om ordningen i alle offentlige

sammenhænge.«

[Fleksible pasningsordninger må alene anvende betegnelsen

»fleksibel pasningsordning« om ordningen i alle offentlige

sammenhænge, kommunen skal føre tilsyn hermed, og alene

betegnelsen »fleksibel pasningsordning« må indgå i pas‐

ningsaftalen]

15)

Efter nr. 41 indsættes som nyt nummer:

»01.

§ 101, stk. 3,

§ 102, stk. 2,

udgår »samt § 80, stk.

4,«.«

[Konsekvensændring]

Til § 3

16)

Stk. 5 affattes

således:

»Stk. 5.

§ 1, nr. 31, finder først anvendelse for private pas‐

ningsordninger, der før lovens ikrafttræden har fået tilladel‐

se efter § 78 i dagtilbudsloven, og for private pasningsord‐

ninger, hvor forældre før lovens ikrafttræden har fået tilskud

efter § 80 i dagtilbudsloven, fra den 1. januar 2019.«

[Overgangsordning, hvorefter private pasningsordninger,

som har fået tilladelse efter § 78, eller hvortil forældre har

fået tilskud efter § 80 før den 1. juli 2018 bliver omfattet af

kravet om alene at anvende betegnelsen »privat pasnings‐

ordning «fra den 1. januar 2019]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås at dele lovforslaget i to forslag.

Det ene forslag (A) vedrører en styrkelse af kvaliteten i

dagtilbud, hvor der blandt andet foreslås en ny lovgivnings‐

mæssig ramme for den pædagogiske læreplan i dagtilbud,

øgede krav til private pasningsordninger og øgede krav til

indhold i skolefritidsordninger og fritidshjem for børn, der

benytter disse tilbud før skolestart.

Det andet forslag (B) har til formål at øge fleksibiliteten

og valgfriheden for forældre, så forældrene får flere mulig‐

heder for at vælge et tilbud, der passer til netop deres fami‐

lie.

Enhedslisten ønsker med ændringsforslaget om en deling

af lovforslaget at få mulighed for at tage særskilt stilling til

henholdsvis elementerne om styrket kvalitet i dagtilbud og

elementerne om øget fleksibilitet og frit valg til forældre.

Enhedslisten finder, at forslagene, som vedrører den styrke‐

de pædagogiske læreplan, kan danne et godt grundlag for at

løfte den pædagogiske kvalitet i dagtilbuddene, og Enhedsli‐

sten kan derfor støtte denne del af lovforslaget. Omvendt in‐

deholder den del af lovforslaget, som handler om øget flek‐

sibilitet og valgfrihed for forældre, bl.a. elementer, der kan

bidrage til en øget privatisering af dagtilbudsområdet, hvor‐

for Enhedslisten ønsker at stemme i mod denne del af lov‐

forslaget.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring som følge af æn‐

dringsforslag nr. 4.

L 160 - 2017-18 - Bilag 7: 2. udkast til betænkning

Til nr. 3

Enhedslisten kan støtte, at der med indføjelsen af § 81 a i

dagtilbudsloven indføres krav til den pædagogiske kvalitet i

private pasningsordninger. Disse krav burde efter Enhedsli‐

stens opfattelse også omfatte den fleksible pasning, der ind‐

går i det nye kombinationstilbud, hvorfor det med ændrings‐

forslaget foreslås, at den foreslåede undtagelse fra kvalitets‐

kravet i § 81 a, stk. 3, udgår af lovforslaget. Tilsvarende me‐

ner Enhedslisten ikke, at det bør være muligt at dispensere

fra kvalitetskravene i midlertidige private pasningsordnin‐

ger, hvorfor det også med ændringsforslaget foreslås, at §

81. a, stk. 4, udgår af lovforslaget.

Til nr. 4

Med den i lovforslaget foreslåede tilføjelse til folkeskole‐

lovens § 40, stk. 4, åbnes der for, at børnehaveklassens kom‐

petenceområder danner grundlaget for arbejdet med børn,

der endnu ikke har nået skolealderen. Enhedslisten er ikke

tilhængere af en udvikling, hvor dele af børnehaveklassens

pensum rykkes ned i fritidshjemmene og SFO’erne, hvorfor

det med ændringsforslaget foreslås, at den foreslåede tilfø‐

jelse udgår af lovforslaget.

Til nr. 5

Ændringsforslaget er en konsekvensændring, som følger

af ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget. Det fore‐

slås, at henvisningen til stk. 2 og 3 i det foreslåede § 3, stk.

1, udgår, idet forslag A foreslås at træde i kraft den 1. juli

2018. Med ændringen foreslås det således, at hele forslag A

træder i kraft den 1. juli 2018.

Til nr. 6

Ændringsforslaget er en konsekvensændring, som følger

af ændringsforslag nr. 1. Det foreslås at nyaffatte stk. 6, idet

det foreslåede stk. 6 er en overgangsbestemmelse, der både

regulerer bestemmelser i det foreslåede forslag A og B, jf.

ændringsforslag nr. 1. Med ændringen vil stk. 6, som bliver

stk. 3, være en overgangsbestemmelse, der regulerer § 1, nr.

35 og 36, der vedrører forslag A.

Til nr. 7

Ændringsforslaget er en konsekvensændring, som følger

af ændringsforslag nr. 1. Det foreslås at nyaffatte stk. 6, idet

det foreslåede stk. 6 er en overgangsbestemmelse, der både

regulerer bestemmelser i det foreslåede forslag A og B, jf.

ændringsforslag nr. 1, hvor det foreslås at dele lovforslaget i

to. Med ændringen bliver stk. 6, som bliver stk. 5, en over‐

gangsbestemmelse, der alene regulerer § 1, nr. 33, 34 og

37-41, der vedrører forslag B.

Til nr. 8

Med den i lovforslagets § 1, nr. 3, foreslåede § 3 a, stk. 7,

1. pkt., foreslås, at kommunalbestyrelsen skal offentliggøre

en oversigt over dagtilbud i kommunen samt satser for til‐

skud til private pasningsordninger og pasning af egne børn.

Det foreslås med § 3 a, stk. 7, 2. pkt., at kommunalbesty‐

relsen et samlet sted på kommunens hjemmeside eller andet

let tilgængeligt sted for borgerne skal offentliggøre de fast‐

satte rammer og eventuelle prioriterede indsatser, oversigten

over dagtilbud i kommunen og satser for tilskud til private

pasningsordninger og pasning af egne børn samt øvrige ret‐

ningslinjer efter loven.

Med ændringsforslaget foreslås med et nyt 2. pkt. at stille

krav om, at kommunalbestyrelsen udelukkende må anvende

betegnelserne »privat pasningsordning« og »fleksibel pas‐

ningsordning« i alle offentlige sammenhænge, hvor der refe‐

reres til henholdsvis privat pasning og fleksibel pasning,

hvortil forældre får et økonomisk tilskud fra kommunen ef‐

ter § 80 til brug for ordningen. Betegnelserne kan optræde i

forskellige grammatiske former.

Med offentlige sammenhænge forstås eksempelvis hjem‐

mesider, fysiske opslag og andre kommunikationskanaler,

som kommunen er ansvarlig for, og hvor forældre og andre

kan søge information om dagtilbud, kombinationstilbud ef‐

ter § 85 a, private pasningsordninger m.v. i kommunen.

Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen skal anven‐

de betegnelsen »privat pasningsordning« om private pas‐

ningsordninger i den oversigt over dagtilbud og satser for

tilskud til private pasningsordninger m.v., som den i medfør

af lovforslagets § 1, nr. 3, og den foreslåede § 3 a, stk. 7,

skal offentliggøre på kommunens hjemmeside eller tilsva‐

rende sted.

Formålet med forslaget er at sikre, at forældre og andre

ved, at der er tale om private pasningsordninger og fleksible

pasningsordninger og ikke eksempelvis privat dagpleje efter

dagtilbudslovens § 21, stk. 3, hvortil der er knyttet andre ret‐

tigheder, rammer og indhold.

Det foreslås, at ændringsforslaget træder i kraft den 1. ju‐

li 2018, jf. lovforslagets § 3, stk. 1.

Til nr. 9

Med det i lovforslagets § 1, nr. 10, foreslåede § 14, stk. 2,

2. pkt., foreslås, at i selvejende daginstitutioner, hvis besty‐

relse består af et flertal af valgte forældre, skal en forælder

fra hver enkelt enhed have adgang til at være repræsenteret i

bestyrelsen.

Det foreslås, at formuleringen i det foreslåede § 14, stk.

2, 2. pkt. ændres, hvorefter ordene »hvis bestyrelse består

af« ændres til »hvor bestyrelsen har«.

Ændringsforslaget er alene en sproglig korrektion.

Til nr. 10

Med det i lovforslagets § 1, nr. 10, foreslåede § 14, stk. 3,

foreslås, at forældrebestyrelser kan etableres på tværs af

kommunale dagtilbud, hvis der er et flertal herfor i de enkel‐

te bestyrelser.

Det foreslås, at formuleringen i det foreslåede § 14, stk.

3, ændres, hvorefter ordene »der er et flertal herfor i de en‐

kelte bestyrelser« ændres til »de enkelte bestyrelser beslutter

det«.

Ændringsforslaget er alene en sproglig korrektion.

Til nr. 11

Med den i lovforslagets § 1, nr. 31, foreslåede § 78 a, stk.

1, 1. pkt., foreslås, at private pasningsordningers navn fast‐

sættes af den enkelte private pasningsordning. Det foreslås

L 160 - 2017-18 - Bilag 7: 2. udkast til betænkning

videre i § 78 a, stk. 1, 2. pkt., at betegnelsen privat pasnings‐

ordning skal indgå i navnet.

Med ændringsforslaget foreslås at nyaffatte den i lovfor‐

slaget foreslåede § 78 a.

Private pasningsordninger etableret efter lovens § 78 kan

drives uden midler, hvor forældrene helt eller delvist finan‐

sierer ordningen. Etablering og drift af private pasningsord‐

ninger mod betaling kræver kommunalbestyrelsens tilladel‐

se, hvis der modtages mere end to børn under 14 år.

Private pasningsordninger etableret efter dagtilbudslo‐

vens § 78 kan ligeledes drives ved hjælp af et offentligt til‐

skud, idet forældre kan ansøge kommunen om et økonomisk

tilskud efter dagtilbudslovens § 80 i stedet for en plads i

dagtilbud, hvor forældrene skal anvende tilskuddet til en pri‐

vat pasningsordning.

Private pasningsordninger adskiller sig fra dagtilbud efter

dagtilbudslovens afsnit II ved, at der ikke er regler om ek‐

sempelvis optagelse, opsigelse, forældreindflydelse og pæ‐

dagogiske læreplaner, ligesom kommunen ikke anviser børn

til private pasningsordninger.

Private pasningsordninger baserer sig inden for lovgiv‐

ningens rammer på en privatretlig aftale mellem forældrene

og den private pasningsordning, hvor det er forældrene og

den private pasningsordning, der aftaler de nærmere vilkår

for pasningen af barnet på baggrund af forældrenes ønsker

og behov. Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med de pri‐

vate pasningsordninger, jf. dagtilbudslovens § 78, stk. 2, og

§ 81, stk. 1.

Der stilles i dag ikke krav til navnet på den enkelte priva‐

te pasningsordning.

Det foreslås med et nyt § 78 a at fastsætte krav om, at

private pasningsordninger alene må anvende betegnelsen

»privat pasningsordning« om ordningen i alle offentlige

sammenhænge.

Forslaget indebærer, at den private pasningsordning alene

må anvende betegnelsen »privat pasningsordning« om ord‐

ningen, når den private pasningsordning reklamerer eller på

anden måde omtaler ordningen i offentlige sammenhænge.

Med offentlige sammenhænge menes alle sammenhænge,

hvor den private pasningsordning skilter eller på anden må‐

de reklamerer for eller omtaler ordningen, herunder et skilt

på hoveddøren, en annonce i lokalpressen, hjemmesider,

brevpapir m.v. Hvis den private pasningsordning således har

et skilt på hoveddøren, skal »privat pasningsordning« frem‐

gå af skiltet. Derudover kan pasningsordningen også lade

f.eks. stednavne eller tillægsord indgå i navnet. Det følger

således af det foreslåede krav, at private pasningsordninger i

offentlige sammenhænge eksempelvis kan hedde »Susannes

private pasningsordning«, »Den økologiske private pas‐

ningsordning« eller lignende, hvor kravet om, at ordningen

alene betegnes »privat pasningsordning« er opfyldt.

Forslaget indebærer, at den private pasningsordning i of‐

fentlige sammenhænge ikke må betegne sin ordning eller sig

selv som eksempelvis »privat dagpleje«.

Forslaget har til formål at sikre, at private pasningsord‐

ninger i deres markedsføring af ordningen ikke giver foræl‐

dre og andre indtryk af, at der er tale om eksempelvis en

dagpleje efter dagtilbudslovens § 21, stk. 2 og 3, hvortil der

er andre rettigheder og stilles andre krav til rammer og ind‐

hold.

Det foreslås, at kravet om alene at anvende betegnelsen

»privat pasningsordning« om ordningen i offentlige sam‐

menhænge træder i kraft den 1. juli 2018, jf. lovforslagets §

3, stk. 1, for nyetablerede private pasningsordninger. Her‐

med forstås, at alle nyetablerede private pasningsordninger,

som efter den 1. juli 2018 får tilladelse af kommunalbesty‐

relsen efter dagtilbudslovens § 78, eller som indgår pas‐

ningsaftaler med forældre efter dagtilbudslovens § 81, vil

være omfattet af det nye krav.

Private pasningsordninger, som har fået tilladelse af

kommunalbestyrelsen før den 1. juli 2018, eller hvor foræl‐

dre før 1. juli 2018 har fået tilskud efter § 80, vil blive om‐

fattet af det foreslåede krav fra den 1. januar 2019, jf. æn‐

dringsforslag nr. 6.

Til nr. 12

Med den i lovforslagets § 1, nr. 35, foreslåede § 81, stk.

1, 1. pkt., foreslås, at kommunalbestyrelsen skal godkende

aftalen om privat pasning mellem forældrene og den private

pasningsordning og føre løbende tilsyn med ordningen, her‐

under om pasningen er tilrettelagt efter § 81 a, stk. 1 og 2,

og § 81 b, stk. 1.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen som en del af det

almindelige tilsyn med den private pasningsordning også

skal føre tilsyn med, at den private pasningsordning alene

anvender betegnelsen »privat pasningsordning« om ordnin‐

gen i offentlige sammenhænge, og at betegnelsen er den

eneste, der anvendes i forhold til at beskrive ordningen.

Kommunen har som en del af den gældende tilsynsforplig‐

telse pligt til at føre tilsyn med, at der blandt andet tales

dansk i den private pasningsordning, og det foreslåede nye

krav indebærer, at kommunen i forbindelse med tilsynet fø‐

rer tilsyn med, at den private pasningsordning efterlever kra‐

vet til markedsføring af ordningen.

Kommunen skal håndhæve kravet på en måde, som lig‐

ger inden for det almindelige tilsyn.

Hvis eksempelvis kommunen på et tilsynsbesøg eller på

anden vis konstaterer, at den private pasningsordning via

skiltning eller på anden måde reklamerer for sin ordning og

anvender andre navne end »privat pasningsordning« som

betegnelse for ordningen, skal kommunen gøre den private

pasningsordning opmærksom på dette med henblik på, at

den private pasningsordning efterlever de krav til betegnelse

af ordningen i offentlige sammenhænge, der er fastsat i lo‐

ven.

Som følge af ændringsforslag nr. 6, hvorefter der fastsæt‐

tes en overgangsordning, bliver private pasningsordninger,

som før den 1. juli 2018 har indgået aftale om pasning med

forældre, omfattet af kravet om alene at betegne ordningen

»privat pasningsordning« i alle offentlige sammenhænge fra

den 1. januar 2019.

Dette medfører, at kommunalbestyrelsen fra den 1. januar

2019 for disse ordninger skal føre tilsyn med, at de efterle‐

ver kravet om alene at anvende betegnelsen »privat pas‐

ningsordning« om ordningen i offentlige sammenhænge.

L 160 - 2017-18 - Bilag 7: 2. udkast til betænkning

Til nr. 13

Med den i lovforslagets § 1, nr. 35, foreslåede § 81, stk.

2, foreslås, at kommunalbestyrelsen inden godkendelse af

pasningsaftalen skal orientere forældrene om forskellen mel‐

lem privat pasning efter kapitel 14 og 15 og dagtilbud efter

§ 19, stk. 2-5 og § 21, stk. 2 og 3 samt påse, at betegnelsen

»privat pasningsordning« indgår i den private pasningsord‐

nings navn i pasningsaftalen.

Det foreslås, at sætningen »samt påse, at betegnelsen

»privat pasningsordning« indgår i den private pasningsord‐

nings navn i pasningsaftalen« udgår.

Det foreslås, at der i stedet indsættes et nyt 2. pkt., som

fastsætter, at kommunalbestyrelsen endvidere skal påse, at

der ikke indgår andre betegnelser i pasningsaftalen end »pri‐

vat pasningsordning« om ordningen.

Forslaget indebærer, at der med virkning fra den 1. juli

2018 ikke må indgå andre betegnelser end »privat pasnings‐

ordning« om ordningen i officielle dokumenter som f.eks.

pasningsaftalen, der indgås mellem forældre og den private

pasningsordning, og at kommunalbestyrelsen skal påse det‐

te.

Efter gældende regler skal kommunen godkende pas‐

ningsaftalen som en forudsætning for, at forældrene kan få

et økonomisk tilskud til privat pasning. Kommunen vil alene

kunne godkende en pasningsaftale, såfremt det foreslåede

krav er opfyldt.

Med forslaget vil private pasningsordninger ikke kunne

betegne dem selv »privat dagplejer«, »privat børnepasser«

eller anvende andre navne eller betegnelser om ordningen i

de pasningsaftaler, der indgås mellem forældre og den pri‐

vate pasningsordning, og som kommunen skal godkende.

Det foreslås, at kravet om, at der alene må anvendes be‐

tegnelsen »privat pasningsordning« om ordningen i pas‐

ningsaftaler træder i kraft den 1. juli 2018. Dette indebærer,

at kravet vil gælde for alle pasningsaftaler, der indgås efter

lovens ikrafttræden.

Til nr. 14

Med den i lovforslagets § 1, nr. 37, foreslåede § 85 a, stk.

1, 1. pkt., foreslås, at kommunalbestyrelsen efter ansøgning

skal tilbyde forældre med et dokumenteret arbejdsbetinget

pasningsbehov, der ligger uden for dagtilbuddenes alminde‐

lige åbningstider, et kombinationstilbud i form af en deltids‐

plads i et dagtilbud og et tilskud til fleksibel pasning.

I den i lovforslagets foreslåede § 85 a, stk. 1, 2. pkt.,

foreslås, at dette dog ikke gælder for forældre med børn, der

er optaget i et sprogstimuleringstilbud i form af et dagtilbud

30 timer om ugen, jf. dagtilbudslovens § 11, stk. 8.

I den i lovforslagets foreslåede § 85 a, stk. 1, 3. pkt.,

foreslås, at reglerne for tilskud til privat pasning efter dagtil‐

budslovens §§ 80-85 tillige finder anvendelse for fleksibel

pasning, dog med undtagelse af § 81, stk. 1, 3. pkt., og § 81

a, stk. 3.

Lovforslagets foreslåede § 85 a, stk. 2-5, vedrører de be‐

tingelser, forældre skal opfylde for at være berettiget til et

kombinationstilbud, rammerne for kombinationstilbuddet,

samt at forældre ikke kan klage over kommunens afgørelser

i relation til kombinationstilbuddet.

Det foreslås at indsætte tre nye stykker i lovforslagets

foreslåede § 85 a, som bliver henholdsvis stykke 6-8.

Det foreslås med et nyt § 85 a, stk. 6, at fleksible pas‐

ningsordninger alene må anvende betegnelsen »fleksibel

pasningsordning« om ordningen i alle offentlige sammen‐

hænge.

Forslaget indebærer, at fleksible pasningsordninger alene

må anvende betegnelsen »fleksibel pasningsordning« om

ordningen, når den fleksible pasningsordning reklamerer el‐

ler på anden måde omtaler sin ordning i offentlige sammen‐

hænge. Med offentlige sammenhænge menes alle sammen‐

hænge, hvor den fleksible pasningsordning skilter eller på

anden måde reklamerer for ordningen eller omtaler deres

profession, herunder et skilt på hoveddøren, en annonce i lo‐

kalposten, hjemmesider, brevpapir mv. Hvis den fleksible

pasningsordning således har et skilt på hoveddøren, hvor

skiltet tilkendegiver, at den fleksible pasningsordning har til

huse her, vil det nye krav indebære, at betegnelsen »fleksi‐

bel pasningsordning« skal fremgå på skiltet.

Med forslaget må fleksible pasningsordninger i offentlige

sammenhænge ikke betegne sin ordning eller sig selv som

eksempelvis »privat dagpleje.«

Forslaget har til formål at sikre, at fleksible pasningsord‐

ninger i deres markedsføring af ordningen ikke giver foræl‐

dre og andre indtryk af, at der er tale om eksempelvis en

dagpleje efter dagtilbudslovens § 21, stk. 2 og 3, hvortil der

stilles andre krav til rammer og indhold.

Som følge af det foreslåede nye krav vil fleksible

Som følge af det foreslåede nye krav vil fleksible pas‐

ningsordninger i offentlige sammenhænge eksempelvis kun‐

ne hedde »Susannes fleksible pasningsordning«, »Den pri‐

vate økologiske fleksible pasningsordning« eller lignende,

hvor kravet om, at ordningen betegnes »fleksibel pasnings‐

ordning« er opfyldt.

Det foreslås med et nyt § 85 a, stk. 7, at kommunalbesty‐

relsen inden godkendelsen af pasningsaftalen efter § 81, stk.

1, skal påse, at der ikke indgår andre betegnelser i pasnings‐

aftalen end »fleksibel pasningsordning« om ordningen.

Forslaget indebærer, at der i officielle dokumenter som

eksempelvis pasningsaftalen, der indgås mellem forældre og

den fleksible pasningsordning alene må indgå betegnelsen

»fleksibel pasningsordning« om ordningen, og at kommu‐

nalbestyrelsen skal påse dette.

Med forslaget vil fleksible pasningsordninger ikke kunne

betegne dem selv som »privat dagplejer«, »privat børnepas‐

ser« eller anvende andre navne eller betegnelser om ordnin‐

gen i de pasningsaftaler, der indgås mellem forældre og den

fleksible pasningsordning, og som kommunen skal godken‐

de som forudsætning for, at forældrene kan få et tilskud til

den fleksible pasningsordning.

Forslaget indebærer, at kommunen inden godkendelse af

en pasningsaftale ml. forældre og en fleksibel pasningsord‐

ning skal påse, at kravet til betegnelsen af ordningen er op‐

fyldt. Kommunen vil alene kunne godkende en pasningsaf‐

tale, såfremt dette er tilfældet.

Det foreslås med et nyt § 85 a, stk. 8, at kommunalbesty‐

relsen i forbindelse med det tilsyn, som den skal føre i med‐

før af § 81, stk. 1, også vil skulle føre tilsyn med, at den

L 160 - 2017-18 - Bilag 7: 2. udkast til betænkning

fleksible pasningsordning alene anvender betegnelsen »flek‐

sibel pasningsordning« om ordningen i alle offentlige sam‐

menhænge.

Forslaget indebærer, at kommunen som en del af dets al‐

mindelige tilsyn med den fleksible pasningsordning skal fø‐

re tilsyn med, at den fleksible pasningsordning alene anven‐

der betegnelsen »fleksibel pasningsordning« om ordningen i

offentlige sammenhænge, og at betegnelsen er den eneste,

der anvendes i forhold til at beskrive ordningen.

Kommunen skal håndhæve kravet på en måde, som lig‐

ger inden for det almindelige tilsyn.

Hvis eksempelvis kommunen på et tilsynsbesøg eller på

anden vis konstaterer, at den fleksible pasningsordning via

skiltning eller på anden måde reklamerer for sin ordning og

anvender andre navne end »fleksibel pasningsordning« som

betegnelse for ordningen, skal kommunen gøre den fleksible

pasningsordning opmærksom på dette med henblik på, at

den fleksible pasningsordning efterlever de krav til beteg‐

nelse af ordningen i offentlige sammenhænge, der følger af

loven.

Det foreslås, at de foreslåede § 85 a, stk. 6-8, træder i

kraft den 1. juli 2018, jf. lovforslagets § 3, stk. 1.

Til nr. 15

Med lovforslagets § 1, nr. 34, er det foreslået at ophæve

dagtilbudslovens § 80, stk. 4, idet det som en del af lovfor‐

slaget foreslås at indføre et nyt kombinationstilbud til foræl‐

dre med et dokumenteret arbejdsbetinget behov for pasning.

Dagtilbudslovens § 101, stk. 3, og § 102, stk. 2, henviser

til dagtilbudslovens § 80, stk. 4. Henvisningerne er ved en

fejl ikke ændret i lovforslaget. Med ændringsforslaget fore‐

slås, at henvisningen til § 80, stk. 4, i dagtilbudslovens §

101, stk. 3, og i § 102, stk. 2, udgår.

Ændringsforslaget er en konsekvensændring.

Økonomiske og administrative konsekvenser for det of‐

fentlige

Forslaget er alene en række sproglige præciseringer og

vurderes ikke at give anledning til regulering af det kommu‐

nale bloktilskud. Forslagets økonomiske konsekvenser skal

forhandles med kommunerne.

Forslaget berører ikke regioner. Der er ingen økonomiske

og administrative konsekvenser for regioner.

Til nr. 16

Med den i lovforslagets foreslåede § 3 foreslås en ikraft‐

trædelsesbestemmelse.

Det foreslås at affatte den i lovforslagets foreslåede § 3,

stk. 5 på ny.

Det foreslås med stk. 5, at lovforslagets § 1, nr. 31, først

finder anvendelse for private pasningsordninger, der før lo‐

vens ikrafttræden har fået tilladelse efter § 78 i dagtil-bud‐

sloven, og for private pasningsordninger, hvor forældre før

lovens ikrafttræden har fået tilskud efter § 80 i dagtilbudslo‐

ven, fra den 1. januar 2019.

Forslaget indebærer, at private pasningsordninger, der

har fået tilladelse af kommunalbestyrelsen efter § 78, eller

har indgået aftaler om pasning med forældre før den 1. juli

2018 først vil blive omfattet af det foreslåede krav om alene

at anvende betegnelsen »privat pasningsordning« om ord‐

ningen i offentlige sammenhænge fra den 1. januar 2019.

Forslaget indebærer videre, at private pasningsordninger,

der før den 1. juli 2018 har indgået pasningsaftaler med for‐

ældre, og som i perioden fra den 1. juli 2018 og frem til den

31. december 2018, indgår nye pasningsaftaler med foræl‐

dre, vil være omfattet af overgangsbestemmelsen og dermed

kravet om alene at anvende betegnelsen »privat pasnings‐

ordning« i alle offentlige sammenhænge fra den 1. januar

2019.

Forslaget medfører, at fra og med den 1. januar 2019 vil

alle private pasningsordninger være omfattet af det foreslåe‐

de krav om, at private pasningsordninger alene må anvende

betegnelsen »privat pasningsordning« om ordningen i alle

offentlige sammenhænge.

Det foreslåede stk. 5 har til formål at sikre, at private pas‐

ningsordninger, som har fået tilladelse efter § 78, eller hvor‐

til forældre har modtaget tilskud efter dagtilbudslovens § 80

før den 1. juli 2018, og som i god tro har indrettet sig efter

de gældende krav, vil få et halvt år til at tilpasse sig de nye

krav.

Det nye foreslåede krav vil således indebære, at private

pasningsordninger, som i offentlige sammenhænge som ek‐

sempelvis via et skilt på hoveddøren, på deres web-site,

brevpapir eller lignende, har betegnet deres ordning »Susan‐

nes private dagpleje« i alle sammenhænge vil skulle ændre

navnet til »Susannes private pasningsordning«.

Økonomiske og administrative konsekvenser for det of‐

fentlige

Forslaget skønnes at medføre merudgifter for kommuner‐

ne på ca. 0,6 mio. kr. i 2018 og på 1,2 mio. kr. i 2019 og

årligt herefter. Forslagets økonomiske konsekvenser skal

forhandles med kommunerne.

Forslaget berører ikke regioner. Der er ingen økonomiske

og administrative konsekvenser for regionerne.

Forslaget berører ikke staten. Der er ingen økonomiske

og administrative konsekvenser for staten.

Karin Nødgaard (DF)

nfmd.

Susanne Eilersen (DF) Karina Adsbøl (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)

Carsten Kudsk (DF) Morten Marinus (DF) Mads Fuglede (V) Carl Holst (V) Jane Heitmann (V) Hans Andersen (V)

Thomas Danielsen (V) Anni Matthiesen (V) Henrik Dahl (LA) Laura Lindahl (LA) Orla Østerby (KF) Karen J. Klint (S)

Magnus Heunicke (S) Orla Hav (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Troels Ravn (S)

fmd.

Julie Skovsby (S)

L 160 - 2017-18 - Bilag 7: 2. udkast til betænkning

Yildiz Akdogan (S) Jakob Sølvhøj (EL) Pernille Skipper (EL) Torsten Gejl (ALT) Marianne Jelved (RV)

Marlene Borst Hansen (RV) Trine Torp (SF) Kirsten Normann Andersen (SF)

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Dansk Folkeparti (DF)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Enhedslisten (EL)

Liberal Alliance (LA)

Alternativet (ALT)

Radikale Venstre (RV)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Nunatta Qitornai (NQ)

Tjóðveldi (T)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

L 160 - 2017-18 - Bilag 7: 2. udkast til betænkning

Bilag

Oversigt over bilag vedrørende L 160

Bilagsnr.

Titel

Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Ændringsforslag, fra børne- og socialministeren

1. udkast til betænkning

Supplerende høringssvar, fra børne- og socialministeren

Ændringsforslag, fra børne- og socialministeren

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 160

Spm.nr.

Titel

Spm. om, hvorledes klagemulighederne er/vil være for private passere

henholdsvis før og efter lovforslagets ikrafttræden, til børne- og so‐

cialministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvor lang den nuværende sagsbehandlingstid er for klager

fra private passere, til børne- og socialministeren, og ministerens svar

herpå

MFU spm., om ministeren vil stille ændringsforslag om deling af lov‐

forslaget, til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå