L 160 - 2017-18 - Bilag 5: Supplerende høringssvar, fra børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
L 160 Bilag 5
Offentligt

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.socialministeriet.dk

Sagsnr.

2018 - 2452

Doknr.

568221

Dato

25-04-2018

Vedlagt sendes høringssvar fra Børnerådet samt et høringssvar fra forældrebestyrel-

sen i daginstitutionen Grønnebakken i Gentofte Kommune til Folketingets Social-,

Indenrigs- og Børneudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven

og lov om folkeskolen (Styrket kvalitet i dagtilbud, øget fleksibilitet og frit valg for for-

ældre) (L 160).

De to høringssvar blev fremsendt til ministeriet efter udløb af høringsfristen den 22.

oktober 2017.

Jeg skal beklage, at de to høringssvar ikke blev fremsendt til udvalget sammen med

de øvrige høringssvar til lovforslaget.

Med venlig hilsen

Mai Mercado

Bilag

Bilag 1: Børnerådets høringssvar dateret den 14. november 2017

Bilag 2: Høringssvar fra forældrebestyrelsen i Grønnebakken, modtaget den 24. okto-

ber 2017.

L 160 - 2017-18 - Bilag 5: Supplerende høringssvar, fra børne- og socialministeren

Bilag 1: Høringssvar fra Børnerådet

14. nov. 2017

j.nr. 3.1.6 / sgh

Børnerådets kommentarer til Forslag til Lov om ændring af dagtil-

budsloven

Børnerådet ønsker at kvittere for de tanker om

legens grundlæggende

betydning for børns sociale og læringsmæssige udvikling,

som er

lagt til grund for det nye lovudkast.

Det er af stor betydning, at der nu

–

gennem de nye læreplaner og Fæl-

les mål - skabes en tydelig

udviklingsmæssig sammenhæng

i børne-

nes sociale og læringsmæssige udvikling. Ved at opbygge et ”fælles

sprog” og et fælles mindset skabes forhåbentligt også bedre overgange

mellem dagtilbud og skole og mellem de enkelte dagtilbud.

I lovteksten henvises til

et bredt læringsbegreb,

som forsøges præci-

seret ved at nævne den kropslige, motoriske, sociale, emotionelle og

kognitive læring.

Børnerådet kunne godt ønske, at det

–

især for de 0-2 årige

–

blev

præciseret, hvor vigtig ro, omsorg og glæde er for børnenes muligheder

for at udvikle trygge og tillidsfulde relationer.

Børnerådet ser det som en god idé, at der udarbejdes forskellige

lære-

planer,

så 0-2 års børnegruppen har én læreplan og 3 år og frem har

en anden. På denne måde kan man både inddrage omsorgs- og tilknyt-

ningsdelen hos de små og tage højde for, hvad de forskellige alders-

grupper kan/skal inddrages i.

Børnerådet er glad for, at det eksplicit skrives, at der skal etableres et

godt pædagogisk læringsmiljø gennem hele dagen. Dagtilbuddene har i

vid udstrækning arbejdet struktureret med læreplanstemaerne, men alle

overgange mellem dagens rutiner har der ikke været særligt fokus på.

Derfor ses ofte, at legeplads tid er ”gør hvad du har lyst til”, overgange

fra fx spisning til at tage tøj på er uorganiseret og kaotisk, at der sidst

på dagen ikke er en plan, men bare ventetid på afhentning, at afleve-

ringssituationer om morgenen håndteres meget forskelligt etc. Ved at

indtænke de dagligdags rutiner vil meget tid formentlig kunne gøres

mere trygt og udviklende.

L 160 - 2017-18 - Bilag 5: Supplerende høringssvar, fra børne- og socialministeren

Børnerådet finder det meget vigtigt, at det eksplicit skrives, at man i den

pædagogiske læreplan skal beskrive, hvordan man også tager hånd om

de udsatte børn.

Børnerådet er godt tilfreds med, at der er fundet midler til

efter- og vi-

dereuddannelse.

En styrkelse af pædagoguddannelsens fokus på det

samme brede læringsbegreb, på tidlig indsats og forståelse for særligt

udsatte børns udviklingsmuligheder, kan dog næppe opfyldes indenfor

de afsatte midler.

Børnerådet bifalder

- Forældres ret til at blive stående på

venteliste

til den institution, de

primært har ønsket.

- Muligheden for tilskud til

pasning på skæve tidspunkter.

Man skal dog

være opmærksom på, hvordan det pædagogiske tilsyn skal føres, når

man samtidig er fritaget for udarbejdelse af pædagogisk læreplan.

- Forældres mulighed for at vælge en

deltidsplads,

i forbindelse med

barselsorlov.

- At kravene til de private pasningsordninger underlægges samme krav

og forventninger til arbejdet med læreplaner, som i de kommunale og

selvejende dagtilbud.

I lovforslaget lægges op til, at de

SFO/fritidstilbud,

der modtager

kommende skolebegyndere omkring 1. maj, enten skal arbejde videre

med læreplanstemaer fra dagtilbuddet eller Fælles mål for børnehave-

klassen (i perioden fra 1. maj til 1. august). Tanken bag dette, er positiv,

fordi man herved pointerer, at børnene ikke skal befinde sig i 3 måne-

ders ”overgangstomrum”.

Men, der er alligevel en del udfordringer for-

bundet med forslaget: Børnene kommer

–

i hvert fald i de store byer

–

ofte fra flere forskellige børnehaver, hvorved der kan være arbejdet helt

forskelligt med læreplanstemaerne. Det vil således kræve et større de-

tektivarbejde for SFO-medarbejderne, at finde ud af, hvad der har været

arbejdet med, og hvad de så kan/skal arbejde med.

Ved at bede dem følge børnehaveklassekompetenceområderne vil det

kræve at SFO og børnehaveklasselærere er enige om, hvad det er

SFO’en skal arbejde med, så man sikrer koordination.

Et alternativ forslag kunne være, at man beder

SFO’erne arbejde mål-

rettet med det sociale curriculum, dvs. tage udgangspunkt i, at børnene

øver sig i at være ”en klasse”, lærer hinanden at kende, hvad det vil

sige at være en del af en gruppe, vente på tur, udsætte behov etc.

–

dét, man kunne kalde at blive ”skoleparat”. Man har –

i de 2-3 måneder

inden skolestart - en unik mulighed for, at arbejde med netop dette vig-

tige fokus, som så mange børn snubler over i skolestarten.

Børn, der skal starte i privatskoler eller som er tilflyttere, vil blive i bør-

nehaverne til 1. august, og de får dermed ikke samme muligheder.

I lovforslaget står, at Børne- og Socialministeren gennem bekendtgørelse kan

fastsætte 2 mål pr. læreplanstema.

L 160 - 2017-18 - Bilag 5: Supplerende høringssvar, fra børne- og socialministeren

Børnerådet finder, at dét er et unødvendigt tiltag. Gennem lovgivningen

om læreplanstemaerne (kompetenceområderne) og udarbejdelsen af

vejledninger til Masterplanen sender man et klart signal om, hvad der

bør være i fokus. Herudfra bør det være kommunerne, der udmønter

retning/indsatsområder, og de lokale ledere (som kender børnene og

forældrene), der mere præcist opstiller de mål, der skal arbejdes efter.

Det er dejligt at se, at der ikke lægges op til yderligere dokumentation,

end det man allerede har i dag.

Afslutningsvis tilslutter Børnerådet sig vigtigheden af mere forældre-

inddragelse og forældresamarbejde. At forældre både oplever et øget

fokus på samarbejdet omkring deres eget barn, og at de oplever deres

barn som en del af et fællesskab igennem de mange timer i dagtilbud-

det, er af største vigtighed.

Med venlig hilsen

Per Larsen

Formand f. Børnerådet

Lone Beyer

Næstformand

Annette Due Madsen

medlem af Børnerådet

Lisbeth Sjørup

Sekretariatschef

L 160 - 2017-18 - Bilag 5: Supplerende høringssvar, fra børne- og socialministeren

Bilag 2: Høringssvar fra forældrebestyrelsen i daginstitutionen

Grønnebakken.

Forældrebestyrelsen i Grønnebakkens bemærkninger til U

dkast

lovforslag om ændring af dagtilbudsloven (Styrket kvalitet

i dagtilbud, øget fleksibilitet og frit valg for forældre m.v.)

i høring.

Styrket kvalitet i dagtilbud (punkt 3.1)

Indledningsvis har forældrebestyrelsen i Grønnebakken særligt

bemærket, at det direkte fremgår af bemærkningerne til lov-

forslaget, at der ikke skal indføres yderligere dokumentations-

krav, registrering og procedurer mv. for dagtilbuddene oppefra,

dette kan forældrebestyrelsen kun støtte.

Forældrebestyrelsen skal dog samtidig bemærke, at en styrkelse

af dagtilbuddenes evalueringskultur i et eller andet omfang må

betyde en større administrativ byrde for både personalet og le-

delsen i det enkelte dagtilbud i hvert fald i opstartsfasen

–

også

selvom der er lagt op til en høj grad af frihed i forhold til doku-

mentation og evalueringsform. Dette må givetvis antages at tage

fysisk ”voksentid” væk fra børnene. Forældrebestyrelsen ønsker

derfor at gøre opmærksom, at der på dette punkt må ligge en

økonomiske merudgift, som aftaleparterne bør være særlig op-

mærksom på. Forældrebestyrelsen er dog meget positiv overfor

aftaleparternes fokus på styrkelse af det pædagogiske arbejde

herunder særligt muligheden for lokal udfoldelse.

Forældrebestyrelsen er også positiv overfor en større fokus (her-

under systematik) ved overgangen mellem dagtilbud til skole og

fritidstilbud. Der er i forvejen et rigtig fint samarbejde mellem

Grønnebakken og skolerne i Gentofte Kommune, men en mere

systematisk tilbagemelding fra skolerne efter skolestart til Grøn-

nebakken vil understøtte institutionens arbejde i endnu højere

grad. Det skal i den forbindelse også bemærkes, at Grønnebak-

ken allerede benytter sig af lokalsamfundet i form af bibliotek til

Play and Learn, og dette kun kan anbefales til andre dagtilbud.

Forældrebestyrelsen kan også kun tilslutte sig, at der i formåls-

bestemmelsen bliver indskrevet ”legen” som et grundlæggende

princip i det pædagogiske arbejde.

Endvidere er forældrebestyrelsen meget positive overfor en udvi-

delsen af forældrebestyrelsens kompetenceområde, således at

forældrebestyrelsen i højere grad også er involveret i børns læ-

ring på tværs af dagstilbud og hjem. Det skal i den forbindelse

nævnes, at forældrebestyrelsen allerede i dag har et godt og

L 160 - 2017-18 - Bilag 5: Supplerende høringssvar, fra børne- og socialministeren

konstruktivt samarbejde med Grønnebakkens ledelse og persona-

le.

Øget fleksibilitet for forældre på barsels- eller forældreor-

lov (pkt. 3.2.2.)

I forhold til muligheden for deltidsplads i et dagtilbud i forbindel-

se med barsel og forældreorlov er forældrebestyrelsen bekymret

for, at dette vil skabe en uforholdsmæssig stor administrativ byr-

de for ledelsen i det pågældende dagtilbud, blandt andet, fordi

det vil kræve en øget fleksibilitet i personalegruppen. Personalets

arbejdstid er afhængig af børnesammensætningen, og det vil så-

ledes potentielt kræve en ændring af deres arbejdstider og der-

med også en usikkerhed for dem.

Denne fleksibilitet hos personalet vil potentielt medvirke til dårli-

gere arbejdsforhold for personalet. Forældrebestyrelsen ser i for-

vejen en personalegruppe, der i hverdagen udviser høj fleksibili-

tet for at få dagligdagen til at hænge sammen.

Det vil ligeledes være en budgetmæssig udfordring forbundet

med opgaven, da en barsel og derved deltidsplads ikke kan var-

sel med eksempelvis et års varsel. En løsningsmodel kunne være,

at man under barsel og forældreorlov kunne søge om tilskud til

en fuldtidsplads, således at institutionernes økonomiske ramme

ikke bliver ændret i forbindelse med deltidspladser grundet bars-

ler.

Forældrebestyrelsen er i nogen grad bekymret for, at det pæda-

gogiske arbejde, da det vil være forskelligt hvordan den enkelte

familie ønsker at udnytte de 30 timer, og derved kan det være

svært for personalet at planlægge dagens aktiviteter, eksempel-

vis heldags ture m.m. Udfordringen for det pædagogiske arbejde

afhænger i høj grad af, hvilke rettigheder der tildeles den enkelte

familie på barsel i forbindelse med deltidspladsen. Skal det enkel-

te ”deltidsbarn” have ret til at deltage i alle aktiviteter, således at

alle aktiviteter skal tilbydes på dage, hvor

”deltidsbarnet” er til-

stede?

Forældrebestyrelsen ønsker generelt at bemærke, at det er for-

ældrebestyrelsens opfattelse, at familier med en forælder på bar-

sel allerede i dag ændrer deres brug af daginstitutionstilbud ved

at give søskendebørnene kortere dage eller flere fridage. Dette

sker både systematisk og mere spontant. Personalet er således

vant til at håndtere det ændret behov, men forskellen er, at dag-

institutionen i dag kan planlægge ugens aktiviteter uafhængig af

forældrenes ”spontanitet.” Der er

således en vis frihed for dagin-

stitutionen, som dog inddrager antallet af børn de enkelte dag i

deres aktivitetsplanlægning.

Generelt har forældrebestyrelsen ikke oplevet et udtalt behov for

en deltidsordning i forbindelse med barsel, og den fleksibilitet

L 160 - 2017-18 - Bilag 5: Supplerende høringssvar, fra børne- og socialministeren

som aftaleparterne ønsker at opnå eksisterer allerede i dag

–

på

nær den økonomiske del i form af reduceret forældrebetaling.

Sidstnævnte mener forældrebestyrelsen kan afhjælpes på en an-

den vis. Forældrebestyrelsens ser i højere grad fleksibiliteten i

dag, da forældre på barsel reelt kan vælge at benytte dagtilbud-

det i nogle uger på fuldtid og nogle uger på deltid, uden først at

skulle søge kommunen om tilladelse.

Overordnet set mener forældrebestyrelsen, at deltidsordningen

på grund af barsel eller forældreorlov er forbundet med ufor-

holdsmæssige store administrative udfordringer, som ikke står

mål med det, aftaleparterne ønsker at opnå.

Kombinationstilbud (punkt 3.2.5)

Forældrebestyrelsen er generelt positiv overfor forslaget om

kombinationstilbud.

I forhold til forholdene for dagtilbuddet som følge af ordningen

ser forældrebestyrelsen ikke samme administrative udfordringer

som ved en midlertidig deltidsplads grundet barsel. Forældrebe-

styrelsen lægger særligt vægt på, at personalet ikke vil have

samme usikkerhed for sin arbejdstid som ved en midlertidig del-

tidsplads.

I forhold til den fleksible pasning har forældrebestyrelsen særligt

bemærket, at den ikke skal været omfattet af kravet om læring,

hvilket forældrebestyrelsen er enig i.

Forældrebestyrelsen er dog bekymret for den manglende øvre

grænse for hvor stor en del af kombinationstilbuddet, der kan

udgør den fleksible pasning. Forældrebestyrelsen mener, at der

heri kan være en udfordring for det enkelte barns læring (da der

ikke er noget krav om læring i den fleksible pasning) og mulighed

for at indgå i børnefællesskabet i dagtilbuddet. Dette vil potenti-

elt sætte større krav til det pædagogiske arbejde med det på-

gældende barn.