L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
L 160 Bilag 1
Offentligt

-- AKT 515793 -- BILAG 1 -- [ KL´s høringssvar på ny lovgivning på dagtilbudsområdet september 2017 ] --

Til

Børne- og Socialministeriet

Att. Charlotte Meibom og Thomas Rasmussen

Holmens Kanal 22

1060 København K

KL´s høringssvar på ny lovgivning på dagtilbudsområdet sep-

tember 2017

KL har den 21. september 2017 modtaget udkast til forslag til Lov om

ændring af dagtilbudsloven (Styrket kvalitet i dagtilbud, øget fleksibilitet

og frit valg til forældre mv) med høringsfrist den 22. oktober 2017.

Generelle bemærkninger

KL er overordnet positiv over for det fremsendte forslag. KL deler fuldt ud

ambitionen om at styrke kvaliteten i dagtilbud. Ligeledes er det KL og

kommunernes tilgang til opgaveløsningen, at der skal skabes mest mulig

fleksibilitet for forældre med børn i dagtilbud indenfor de givne rammer.

KL ser det som en unik situation, at alle væsentlige aktører på dagtil-

budsområdet står sammen om en styrket pædagogiske læreplan.

KL vil gerne slå fast, at det er helt afgørende, at dagtilbudslovgivningen

fastholder det kommunalpolitiske råderum til at foretage prioriteringer i

overensstemmelse med lokale behov og hensyn. Ligeledes vil KL påpege

nødvendigheden af en systematisk iagttagelse og vurdering af tegn på

børns udvikling, læring og trivsel for løbende at kunne justere praksis og

udvikle kvaliteten i den lokale praksis. Samtidigt er det helt centralt at

undgå unødvendige dokumentationskrav på dagtilbudsområdet.

KL vil også i dette høringssvar fastslå, at flere af forslagene vil have øko-

nomiske konsekvenser for kommunerne. Høringssvaret bygger på en for-

udsætning om, at kommunerne kompenseres herfor.

Kommunalbestyrelsen har ansvaret for dagtilbud

I § 3a fremgår det, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for dagtilbud.

Dagtilbud er en kommunal kerneydelse. Det er helt centralt, at lovændrin-

gerne understøtter kommunalbestyrelsens ansvar for at lede området og

ikke indskrænker det kommunale råderum. Derfor finder KL det bemær-

kelsesværdigt og bekymrende, at der i lovforslaget lægges op til, at kom-

munalbestyrelsen skal fastsætte

mål og rammer

for fritids- og klubtilbud,

men udelukkende

rammer og eventuelle prioriterede indsatser

for dagtil-

bud. Derfor er det helt centralt, at det også i bemærkningerne til loven

præsiceres, at det fortsat er et kommunal ansvar og opgave at sætte ret-

ning og foretage prioriteringer i overensstemmelse med lokale behov og

hensyn.

Dato: 10. november 2017

Sags ID: SAG-2017-04889

Dok. ID: 2414921

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3316

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 5

L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Krav til en skriftlig pædagogisk læreplan

I § 8 er det nu præciseret, at kravet om en skriftlig pædagogisk læreplan

gælder alle dagtilbud efter § 19, stk. 2-5 og § 21, stk. 2 og 3. KL er enig i

præciseringen af, at private dagtilbud dermed også skal udarbejde en

skriftlig pædagogisk læreplan.

I § 8 stk. 7 fremgår det, at den pædagogiske læreplan udgør rammen for

det pædagogiske arbejde. KL er fuldt ud enig i dette. Det fremgår ligele-

des, at kommunalbestyrelsen skal sikre, at dagtilbuddene ledes alene

med udgangspunkt i den pædagogiske læreplan og i overensstemmelse

med den pædagogiske læreplans børnesyn og brede læringsforståelse.

KL er enig i, at ledelse af dagtilbudsområdet skal bygge på læreplanens

børnesyn og læringsforståelse. Ledelses af dagtilbuddene er kommunal-

bestyrelsens ansvar. Der skal derfor være et kommunalpolitisk råderum

til ledelse af området, herunder at sætte retning for kommunens priorite-

rede indsatser og skabe et fælles afsæt for arbejdet med kvalitet stående

på den pædagogiske læreplan. KL ser det som en naturlig tilgang for im-

plementering af læreplanerne, at dette sker på baggrund af tæt inddra-

gelse og samarbejde, hvor perspektiver fra dagtilbuddenes ledelse og

fagproffessionelle er afsættet.

I udkast til bemærkninger til § 8, stk 7 fremgår det, at kommunalbestyrel-

sen som udgangspunkt ikke må pålægge dagtilbuddene yderligere doku-

mentationskrav, registreringer, koncepter, styringsmål og individuelle mål

eller målinger for børn eller lignende i relation til den pædagogiske op-

gave, der ikke er i overensstemmelse med den pædagogiske læreplan.

KL forventer, at det i bemærkningerne præciseres, at det i overensstem-

melse med den pædagogiske læreplan er et kommunalt ansvar at sætte

retning og sikre alle børns læring og trivsel, og at det derfor fx kan være

hensigtsmæssigt med individuelle mål og opfølgning på arbejdet med

børn med sproglige udfordringer, fælles tilgange på tværs af institutioner

til sprogarbejde, dokumentation el.lign.

KL bemærker, at § 10 i nuværende dagtilbudslov ophæves. Dermed stil-

les der ikke længere krav om, at kommunalbestyrelsen mindst hvert an-

det år skal drøfte evalueringen af de pædagogiske læreplaner. Evaluerin-

gen af den pædagogiske læreplan er, jf. § 9 stk. 2 og 3 udelukkende

overladt til lederen af det enkelte dagtilbud. KL finder dette bekymrende.

Tydelig politisk ledelse er helt afgørende for at indfri ambitionerne om at

hæve kvaliteten på dagtilbudsområdet til gavn for alle børn. De t gælder

ikke mindst i forhold til opgaven med at skabe helhed og sammenhæng

på tværs af dagtilbuddene og med de øvrige indsatser på børne- og un-

geområdet.

I udkast til bemærkningerne til § 9 står der, at det er op til den enkelte le-

der at beslutte, hvordan evalueringen i dagtilbuddet konkret skal foregå

og udføres. Ligeledes fremgår det, at det er op til den enkelte leder at be-

slutte, hvilken pædagogiske dokumentation der ønskes anvendt. KL fin-

der dette yderst problematisk. Der er behov for et lokaltpolitisk råderum

ift. at sætte retning for, styrke og udvikle et tværgående samarbejde om

kvalitet på kommunalt niveau. KL har derfor en klar forventning om, at det

i den endelige udgave af bemærkningerne klart vil fremgå, at der med af-

sæt i den pædagogiske læreplans børnesyn og læringsforståelse og på

Dato: 10. november 2017

Sags ID: SAG-2017-04889

Dok. ID: 2414921

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3316

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 5

L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

baggrund af tæt inddragelse af dagtilbuddenes ledelse og de fagprofessi-

onelle kan fastlægges kommunale principper og retningslinjer for evalue-

ring byggende på dokumentation.

Styrket forældreindflydelse i forældrebestyrelser

I § 14 stk. 3 fremgår det, at der kan etableres forældrebestyrelser på

tværs af kommunale dagtilbud. KL er enig i denne ændring og præcise-

ring.

KL bemærker, at forældrebestyrelsen i kommunale, selvejende og udlici-

terede daginstitutioner skal inddrages i udarbejdelse, evaluering og op-

følgning af den pædagogiske læreplan og i arbejdet med at skabe god

sammenhæng i overgangen fra hjem til dagtilbud, mellem dagtilbud og

fra dagtilbud til skole. KL forudser, at dette vil give betydelige meropga-

ver for de kommunale ledere og medarbejdere i bestyrelsesarbejdet.

Godkendelse af private institutioner

KL bemærker, at kommunalbestyrelsens sagsbehandling i forbindelse

med godkendelse af private institutioner skal ske i umiddelbar forlæn-

gelse af ansøgningen. KL er enig i denne tilgang, men vil gøre gældende

at almindelige sagsbehandlingsgange i den pågældende kommune kan

følges.

KL er enig i tilføjelsen i § 20, stk. 2, hvor det præciseres, at privatinstituti-

oner skal leve op til gældende kriterier senest seks måneder efter offent-

liggørelse. Dette uanset, hvilke kriterier der var gældende i kommunen på

det tidspunkt, hvor den private institution blev oprettet. KL foreslår, at

denne bestemmelse kommer til at gælde alle private instituioner og ikke

afgrænset til at gælde for private institutioner godkendt efter indevæ-

rende lovændring.

Øget fleksibilitet og valgfrihed for forældre med børn i dagtilbud

Jvf. § 27b har kommunalbestyrelsen pligt til at tilbyde forældre, som af-

holder fravær i medfør af barselsloven, en deltidsplads på 30 timer om

ugen. KL er enig i, at øget fleksibilitet til børnefamilier er et væsentligt fo-

kuspunkt – også for kommunerne. Det er i den forbindelse vigtigt for KL

at bemærke, at fleksibiliteten for enkelte familier ikke må gå ud over kva-

liteten i det samlede tilbud. KL vurderer, at forslaget bliver fordyrende og

øger administrationsopgaverne i institutionerne, herunder opfølgning på

børnenes komme/gå tider, sikring af, at forældrene kun benytter tilbuddet

op til 30 timer, vanskeligere planlægningsvilkår, skemaplanlægning mv.

KL er enig i, at det er kommunalbestyrelsen, der skal fastsætte og offent-

liggøre retningslinjer for deltidspladser. Herunder skal k ommunalbestyrel-

sen kunne fastlægge, i hvilket tidsrum deltidspladsen kan anvendes. Det

vil være afgørende, at en deltidsplads til en reduceret pris ikke reelt bela-

ster institutionens kapacitet svarende til en fuldtidsplads.

Af § 27 c samt § 27 c, stk. fremgår, at forældre skal have mulighed for at

tilkendegive ønske om deres barns optagelse i og mulighed for at komme

på venteliste blandt alle daginstitutioner og alle dagplejehjem i opholds-

kommunen og i anden kommune. KL bemærker, at dette begrænser det

Dato: 10. november 2017

Sags ID: SAG-2017-04889

Dok. ID: 2414921

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3316

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 3 af 5

L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

kommunale råderum og kan medføre mindre fleksibilitet, dårligere kapa-

citetsstyring og øget administration. KL påpeger ligeledes, at det ikke

klart fremgår, hvilken betydninger der tillægges begrebet "enheder".

Samme uklarhed gør sig gældende ift § 14.

I § 27, stk. 4 fremgår, at forældre skal have mulighed for at blive stående

på en venteliste efter eget ønske, selvom barnet i medfør af pasningsga-

rantien har fået en plads i et andet dagtilbud. KL er bekymret for, at dette

kan skabe "svingdørsinstitutioner", hvor børn går indtil den ønskede insti-

tution får en ledig plads. En sådan struktur vil være uhensigtsmæssig for

den samlede kvalitet for alle børn. KL vil anbefale, at denne ret begræn-

ses til et skifte på 0-2 års-området og et skifte på 3-5 års-området.

Øgede krav til tilbud i fritidshjem inden skolestart

I § 45a fremgår, at børn, som benytter fritidshjem forud for skoleårets be-

gyndelse, skal arbejde med de kompetenceområder, der arbejdes med i

børnehaveklassen, eller temaerne i den pædagogiske læreplan. KL finder

denne tilføjelse til loven positiv, da det bidrager til at skabe en styrket

sammenhæng mellem dagtilbud og skole.

Krav til private pasningsordninger og kombinationstilbud

Af § 81 fremgår, at kommunalbestyrelsens løbende tilsyn med privat pas-

ningsordninger skal stå mål med tilsynet i et alderssvarende dagtilbud i

kommunen. KL anerkender behovet for at skabe høj kvalitet i de private

pasningsordninger. KL vurderer, at ændringer indeholder en væsentlig

stramning af det kommunale tilsyn med de private pasningsordninger,

som vil medføre en betydelig meropgave for kommunerne.

Med § 81a sættes der eksplicit krav til, at den private pasning tilrettelæg-

ges, så den fremmer børns læring gennem trygge læringsmiljøer. Det

fremgår, at arbejdet med læringsmiljøer i privat pasning indholdsmæssigt

skal stå mål med kravene til læring og læringsmiljøer i dagtilbu d med ud-

gangspunkt i børnegruppens sammensætning og forskellige forudsætnin-

ger. KL finder det meget positivt, at kravene til læring og læringsmiljøerne

i det private pasningsordninger styrkes. Det bidrager til, at alle børns læ-

ring, trivsel og udvikling øges. Det er vigtigt, at kommunerne kan sætte

rammerne for, hvilke krav til dokumentation der stilles til de private pas-

ningsordninger. Det vil være en ny opgave for det kommunale tilsyn at

føre tilsyn med, at de private pasningsordninger står mål med disse krav.

KL vurderer, at dette vil være en betydelig meropgave for kommunerne.

§ 81a, stk. 4-8 indeholder en række krav til sprog og barnets medbestem-

melse, medansvar og forståelse for og oplevelse med demokrati i den pri-

vate pasning. Endvidere fremgår det, at kommunalbestyrelsen kan tilba-

gekalde en godkendelse af en pasningsaftale, hvis det løbende tilsyn

konstaterer, at den private pasning ikke praktiseres i overensstemmelse

med den indgåede pasningsaftale og krav. Det vil være en ny opgave for

det kommunale tilsyn at føre tilsyn med, at de private pasningsordninger

står mål med disse krav. KL vurderer, at dette vil være en betydelig mer-

opgave for kommunerne.

§ 85 a, stk. 1-5 beskriver rammerne for det nye kombinationstilbud. KL er

enig i målet om at øge fleksibiliteten for børnefamilierne. KL finder dog, at

Dato: 10. november 2017

Sags ID: SAG-2017-04889

Dok. ID: 2414921

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3316

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 4 af 5

L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

mulighederne for kombinationstilbud er fuldt ud tilstrækkelige indenfor

den gældende lovgivningen. KL påpeger, at ændringerne i kombinations-

ordningen vil kræve nye arbejdsgange for kommunerne, som skal ind-

hente, vurdere og godkende dokumentation af pasningsbehov, passers

danskkundskab og kendskab til danske værdier mv. Dette vil i særlig

grad belaste kommuner, der har en arbejdsmarkedsstruktur, hvor mange

forældre har skæve arbejdstider. Derudover øges kommunernes tilsyns-

opgave. Ligeledes vil retten til deltidspladser give en øget administrati-

onsopgave til institutioner og forvaltning. KL er bekymret for, at en øget

brug af deltidsplader vil skabe et pres på kapaciteten og en ringere kapa-

citetsudnyttelse, der kan have betydning for den generelle kvalitet. Det er

endvidere centralt, at bemærkningerne til loven giver den enkelte kom-

mune ret til at fastlægge rammen for kombinationstilbud og for forældre-

nes anvendelse af deltidspladser. KL vurderer, at dette vil være en bety-

delig meropgave for kommunerne.

Udarbejdelse af bekendtgørelse og vejledning til dagtilbudsloven

KL har en klar forventning om at blive inddraget i det videre arbejde med

udarbejdelse af bekendtgørelse og vejledning til dagtilbudsloven. Dette

gælder fx ift udvidelsen af forældrebestyrelsernes kompetence, den pæ-

dagogiske læreplan, eksempler på forløb mv.

Med venlig hilsen

Dato: 10. november 2017

Sags ID: SAG-2017-04889

Dok. ID: 2414921

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3316

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 5 af 5

Arne Eggert

Udviklingsdirektør

L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

-- AKT 515793 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar dagtilbudsloven BKF ] --

Til:

Børne og Socialministeriet

Dato:

20.10.2017

Høringssvar vedrørende udkast til forslag til Lov om ændring af dagtilbudslove

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) har den 21. september 2017 modtaget udkast til

forslag til Lov om ændring af dagtilbudsloven (Styrket kvalitet i dagtilbud, øget fleksibilitet

og frit valg til forældre m.v.) med høringsfrist den 22. oktober 2017

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) skal indledningsvis takke for muligheden for at

kunne afgive høringssvar til ændringen af dagtilbudsloven.

Generelle bemærkninger

BKF finder det fremsendte lovforslag positivt. BKF deler Børne- og Socialministeriets

ambition om at styrke kvaliteten i dagtilbud på alle niveauer.

BKF er af den overbevisning, at med afsæt i kerneopgaven, giver lovudkastet en tydelig

ramme, at arbejde ud fra. Herunder et tydeligt afsæt for kommunalbestyrelsens, ledernes og

forældrebestyrelsernes roller og ansvar.

BKF vil gerne anerkende den proces der har været omkring udarbejdelse af Masteren til de

nye styrkede pædagogiske læreplaner. Vi er af den overbevisning, at denne proces bl.a. har

være medvirkende til, at alle væsentlige aktører på dagtilbudsområdet bakker op og

understøtter en ny styrket pædagogisk læreplan, som fremover vil udgøre det pædagogiske

fundament inden for dagtilbudsområdet.

BKF er meget begejstret for, at læringsmiljøbegrebet og legen tydelig fremgår som

fundamental i tilgangen til børns læreprocesser. Men samtidig vækker det undring, at der

også skal arbejdes eksplicit med ’børnemiljøets fysiske, psykiske og æstetiske dimension, når

man har en så tydelig definition af begrebet ’læringsmiljø’ samt en tydelighed omkring

involvering af børns stemme m.v.

BKF mener, det er en styrke, at det ekspliciteres, at der arbejdes med sammenhænge både

horisontalt og vertikalt. I den forbindelse, at der kommunalt fastsættes principper herfor.

Desuden er det en styrke, at det er beskrevet, at der skal arbejdes med temaerne i

børnehaveklassen og læreplanstemaerne i førskole.

Børne- og Socialministeriet lægger op til meget markante ændringer i forhold til den

nuværende lovgivning. Det er derfor væsentligt at pointere, at alle ændringer i forhold til den

Sekretariat: Frederiksberg Rådhus, Smallegade 1, 2000 Frederiksberg. Lok. 3.019

Tlf.: 4175 0660, E-mail:

[email protected] www.bkchefer.dk

L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

pædagogiske opgave ikke kan være fuldt implementeret pr. 1. juli 2018. Der vil blive

igangsat en proces, som vil være i gang i en del år fremover.

BKF har valgt at give tilbagemelding til udkastet i forhold til følgende temaer:



Ændring af formål for dagtilbudsområdet



De styrkede pædagogiske læreplaner



Fælles centrale mål for alle dagtilbud, herunder Kommunalbestyrelsens mulighed for

at kunne sikre et fælles dagtilbudsområde



Udvidet ledelsesansvar for opgaveløsningen



Forældrebestyrelser



Forældreinvolvering



Forhold vedrørende privatinstitutioner



Forhold vedrørende private pasningsordninger



Kombinationstilbud og deltidspladser



Optagelse og ventelisteforhold



Ændring af folkeskolelov og dagtilbudslov for så vidt angår fritidshjem



Pædagogisk tilsyn



De administrative opgaver for kommunen – herunder kommende informationsportal



De økonomiske forhold



Ændring af formål for dagtilbudsområdet

BKF er enig i ændringen og tilføjelsen til lovens § 7 stk. 1 og stk. 2, som ligger helt i tråd

med Master for de styrkede pædagogiske læreplaner. BKF mener, at det er en styrke, at

dannelsesbegrebet indgår i formåls paragraffen.

De styrkede pædagogiske læreplaner

I beskrivelsen af de kommende centrale pædagogiske læreplansmål er der taget

udgangspunkt i Masterens grundlag i forhold til læringsmiljøer, børnesyn, læringsforståelse

og etablering af evalueringskultur. BKF kan tilslutte sig grundlaget.

BKF mener det er en styrke, at lovforslaget lægger sig tæt op af Masteren for den styrkede

læreplan, som fremover udgør fundamentet i dagtilbuddene.

BKF mener ligeledes, det er en styrke, at det ekspliciteres, at der arbejdes med

sammenhænge både horisontalt og vertikalt. I den forbindelse, at der kommunalt fastsættes

principper herfor. Desuden er det en styrke, at det er beskrevet, at der skal arbejdes med

temaerne i børnehaveklassen og læreplanstemaerne i førskole.

Frem til 1. juli 2018 vil kommunerne kunne igangsætte opkvalificering af ledelse og

personale, arbejdet med at ændre den pædagogiske læreplan, ændring af pædagogisk tilsyn

Sekretariat: Frederiksberg Rådhus, Smallegade 1, 2000 Frederiksberg. Lok. 3.019

Tlf.: 4175 0660, E-mail:

[email protected] www.bkchefer.dk

L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

mv. Herefter vil der restere en kommende stor opgave med kulturforandring, ændret

tilrettelæggelse af hele dagen som et pædagogisk læringsmiljø; etablering af en løbende

evalueringskultur, omlægning af det pædagogiske tilsyn osv.

Processen kan med erfaringerne fra ændringerne i folkeskoleloven in mente forventes at tage

mellem tre og fem år, før lovændringerne er fuldt implementerede.

Fælles centrale mål for alle dagtilbud, herunder Kommunalbestyrelsens mulighed for

at kunne sikre et fælles dagtilbudsområde

Det fremgår af det fremsendte materiale, at de 12 centrale mål vil blive fastlagt i en senere

bekendtgørelse. BKF forventer at blive inddraget i udkastet til de 12 mål, inden

bekendtgørelsen udsendes til kommunerne.

Det fremgår, at ”det ikke er hensigten, at staten og kommunerne som udgangspunkt skal

pålægge dagtilbuddene tiltag som supplerende læreplaner, mål eller koncepter, der ikke er i

tråd med eller rækker ud over den pædagogiske læreplan, som dagtilbuddene lokalt

udarbejder etc.”.

Såfremt dette udgangspunkt fastholdes, vil kommunerne som ansvarlig myndighed ikke

længere kunne skabe sammenhæng i den kommunale indsats, ved eksempelvis fælles

sundhedspolitiske mål eller ved mål, der særligt skal kendetegne kommunens samlede

virksomhed.

I en række kommuner er der endvidere vedtaget fælles børn- og unge politik og/ eller fælles

mål for overgangen fra dagtilbud til skole. Disse mål vil med forslaget ikke længere være

gældende, hvilket virker stærkt uhensigtsmæssigt, da disse i dag sikrer sammenhæng mellem

dagtilbud og skole.

Derudover fremstår det pt. lidt uklart, om en kommunalbestyrelse vil have mulighed for at

vedtage, at der skal anvendes samme dokumentationsmateriale i alle daginstitutioner i

kommunen. Det ene sted står der, at der ”ikke skal indføres yderligere dokumentationskrav,

registreringer og procedurer mv., som ikke er meningsfulde og i tråd med den pædagogiske

læreplan. Det andet sted står der, at ”det er op til den enkelte leder at beslutte, hvilken

pædagogisk dokumentation der ønskes anvendt og hvordan”.

BKF er enig i intentionen om at begrænse antallet af koncepter, dokumentationskrav m.v.,

men kan ikke støtte, at den enkelte kommune ikke længere kan vedtage fælles

dokumentations- og kvalitetskrav i forhold til dagtilbudsområdet. En meningsfuld tilsyns- og

kvalitetsudviklingsproces kræver, at kommunen kan vedtage fælles rammer og krav. ”

Som eksempel på et fælles materiale, som mange kommuner anvender til at understøtte

børnenes læring kan nævnes anvendelse af fælles sprogvurderingsmateriale. I mange

kommuner anvendes i dag samme materiale til vurdering af de treårige, de fem årige og i

børnehaveklassen, således at det er muligt at overlevere relevant dokumentation fra mange

Sekretariat: Frederiksberg Rådhus, Smallegade 1, 2000 Frederiksberg. Lok. 3.019

Tlf.: 4175 0660, E-mail:

[email protected] www.bkchefer.dk

L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

daginstitutioner til én skole.

Endvidere anvender mange kommuner fælles dokumentationsmateriale som grundlag for, at

institutionerne kan vurdere egen pædagogisk praksis, samt hvor enkeltbørn skal støttes af

forældre og ansatte for at sikre en fortsat læring, trivsel og udvikling. Resultaterne anvendes

endvidere til refleksion og evaluering af institutionerne i forhold til egen indsats og til at

fastlægge fremtidige fælles kommunale indsatser. Det er afgørende for den samlede

kommunale indsats og udvikling, at dette kan fortsætte.

Udvidet ledelsesansvar for opgaveløsningen

Med ændringen lægges der op til en udvidelse af lederens ansvar for den pædagogiske

kvalitet, herunder den løbende evaluering.

BKF er enig i, at det er et ledelsesansvar at sikre den pædagogiske kvalitet i institutionen i

forhold til etablering af læringsmiljøer hele dagen; løbende dokumentation og refleksion af

den pædagogiske indsats og udvikling af den pædagogiske praksis til gavn for alle børns

læring og trivsel.

For at kunne opfylde de nye ledelseskrav anbefaler BKF, at der i regi af DIL/DOL udbydes

en særligt tonet diplomuddannelse i ledelse målrettet dagtilbudsområdet parallelt med den,

som pt. er under udarbejdelse vedr. skolelederne. BKF vil igen pointere, at det er centralt at

væsentlige dele af denne uddannelse er ensartet på tværs af de forskellige diplomuddannelser

i ledelse for forskellige typer af offentlige ledere. BKF anbefaler endvidere, at udbyderne af

masteruddannelser i ledelse gøres opmærksom på behovet for lederuddannelse for ledere af

store daginstitutioner.

Forældrebestyrelser

I forhold til sammensætning af forældrebestyrelser i område- eller klyngestrukturer har BKF

ingen kommentarer til forslaget.

Det fremgår af lovforslaget, at minimumkompetencen for forældrebestyrelser udvides til

også at omfatte inddragelse i arbejdet med den pædagogiske læreplan ved at deltage aktivt i

drøftelsen af processen, herunder inddragelse af lokale ressourcer i lokalsamfundet samt

daginstitutionens arbejde med at skabe gode og sammenhængende overgange for børn fra

hjem til dagtilbud og mellem dagtilbud og skole.

BKF kan anbefale ændringerne, såfremt det fremstår klart, at det er ledelsens og personalets

ansvar at sikre den konkrete udarbejdelse, evaluering og opfølgning, samt at ledelsens ansvar

for at arbejdet udføres og følges op står uantastet.

BKF ser positivt på forslaget om at kunne etablere fælles forældrebestyrelser for dagpleje og

dagtilbud. BKF anbefaler dog, at kommuner, hvor dagplejen er lagt helt eller delvist ind i en

områdestruktur med vikarordning i daginstitutionerne, selv afgør, om der skal etableres

Sekretariat: Frederiksberg Rådhus, Smallegade 1, 2000 Frederiksberg. Lok. 3.019

Tlf.: 4175 0660, E-mail:

[email protected] www.bkchefer.dk

L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

fælles forældrebestyrelse, således at det ikke er de enkelte forældrebestyrelse, der afgør, om

en sammenlægning kan finde sted.

Forældreinvolvering

BKF er enig i den intention, der lægges ind i forhold til det stærkere forældresamarbejde om

både det enkelte barns læring og trivsel og understøttelsen af børnegruppens fællesskab. BKF

støtter understregningen af det gensidige fælles ansvar for at skabe et godt og udbytterigt

samarbejde til gavn for barnet og børnenes fællesskaber.

Forhold vedrørende privatinstitutioner

BKF støtter forslaget om, at en privat institution senest efter seks måneder skal have tilpasset

deres virksomhed til nye kommunale krav. BKF er dog af den opfattelse, at det bør gælde for

alle private institutioner, og ikke kun for de private institutioner, der fremover godkendes til

etablering. Det nuværende forslag vil give yderligere administrative opgaver for en

kommune, idet der skal skelnes mellem nuværende og fremtidigt godkendte private

institutioner.

I forhold til muligheden for at tildele ekstra bygningstilskud til private institutioner, skal BKF

henlede opmærksomheden på, at der eksisterer private institutioner med lavere

bygningsudgifter end det tildelte bygningstilskud. BKF anbefaler derfor, at det også bliver

muligt for en kommune at kunne sænke bygningstilskuddet til de faktiske udgifter, hvis der

er stor uoverensstemmelse.

Forhold vedrørende private pasningsordninger

BKF er meget tilfredse med, at der med forslaget lægges op til en tilpasning af pædagogiske

krav til en privat pasningsordning eller privat børnepasser.

BKF er endvidere tilfredse med, at det klart skal fremgå, at der er tale om en

pasningsordning.

BKF anbefaler, at de nye krav kommer til at omfatte alle former for eksisterende

pasningsordninger og passere. Der er ingen saglige begrundelser for, at børn i eksisterende

ordninger skal udsættes for dårligere pædagogisk kvalitet end i nye kommende ordninger.

Dertil kommer et betydeligt administrativt arbejde med at adskille de forskellige

godkendelsestidspunkter og dermed lovkrav til de enkelte pasningsordninger og passere.

BKF kan ikke tilslutte sig kravet om, at det, inden tilskud bevilges, er et kommunalt ansvar at

sikre, at alle forældre, der ønsker at bruge private ordninger, bliver gjort bekendt med

forskellen mellem en privat pasning og et kommunalt eller selvejende tilbud og på, hvornår

retten til en plads i et kommunalt eller selvejende tilbud indtræder, hvis man opsiger den

private pasningsordning. Kommunen bør have en forpligtelse til at lægge oplysninger om de

to forhold på den kommunale hjemmeside, men ikke yderligere forpligtelser til individuel

vejledning skriftligt eller mundtligt.

Sekretariat: Frederiksberg Rådhus, Smallegade 1, 2000 Frederiksberg. Lok. 3.019

Tlf.: 4175 0660, E-mail:

[email protected] www.bkchefer.dk

L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

BKF konstaterer endvidere, at der også her er tale om en yderligere administrativ opgave,

som tilføres kommunerne.

Kombinationstilbud, deltidspladser og tilskud til pasning af eget barn

BKF har ingen kommentarer til lovforslagets del om at imødekomme forældre med behov

for udvidet pasningstilbud denne mulighed. BKF gør dog opmærksom på de økonomiske

konsekvenser af to forhold.

Det vil ofte være således, at et ”kombinationsbarn” vil komme senere på dagen, hvor mange

af dagens aktiviteter for børnene er i gang. Der ligger derfor en særskilt opgave i at modtage

et barn og få det draget ind i børnefællesskabet. Der skal afsættes særlige personaleressourcer

til denne opgave.

Derudover vil en kombinationsplads medføre, at kommunen får udgifter til den del af en

fuldtidsplads, som ikke kan besættes af andre børn. Der mistes forældrebetaling, og

institutionen vil som hovedregel miste kommunal finansiering på 75% af den tid, barnet ikke

har en fuldtidsplads. Det ser ikke umiddelbart ud til, at kommunerne kompenseres for denne

udgift til en ”tom” deltidsplads.

I forhold til deltidspladser for børn, hvis far eller mor er hjemme grundet barsel, er det

afgørende, at kommunen kan fastsætte retningslinjer for disse pladser. BKF gør opmærksom

på, at problemstillingen med finansiering af den ”tomme” andel af en fuldtidsplads er

tilsvarende som for kombinationstilbud.

BKF har ingen kommentarer til forslaget om at kunne opdele tilskud til pasning af eget barn.

Optagelse og ventelisteforhold

Der beskrives i lovforslaget en ret til som forældre at kunne opskrive sit barn til alle

dagtilbud, også selvom de ikke umiddelbart har ledige pladser; en ret til at bibeholde en

ventelisteplads, selvom en forælder tager imod en garantiplads og endelig en ret til at blive

stående på en venteliste, selvom man har fået en plads.

For BKF er det afgørende, at loven tager stilling til, at der i dag eksisterer digitale løsninger –

og der vil komme digitale løsninger, hvor forældre selv kan søge og få en ledig plads. Dette

indgår som et led i de forudsætninger, der er for at anvende digitale løsninger for at

effektivisere administrative arbejdsgange.

Såfremt lovforslaget skal forstås som et krav om en individuel manuel pladsanvisning med

konkret vurdering af hver enkelt forældres ret til en plads – herunder fortrinsret – vil en

række kommuner skulle afskaffe deres nuværende fuldt digitale pladsanvisningssystem og

overgå til ”gammeldags” pladsanvisning. Dette vil fordyre den administrative opgave

betydeligt, idet de gamle pladsanvisninger i disse kommuner er sparet helt eller delvist væk.

Derudover vil krav om at have en decideret venteliste – og ikke en generel mulighed for at

kunne søge på alle ledige pladser eller blive adviseret om ledige pladser – betyde, at en række

Sekretariat: Frederiksberg Rådhus, Smallegade 1, 2000 Frederiksberg. Lok. 3.019

Tlf.: 4175 0660, E-mail:

[email protected] www.bkchefer.dk

L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

kommuner skal skifte til andet pladsanvisningssystem.

BKF gør opmærksom på, at en række kommuner, såfremt ovenstående er tilfældet, vil få

betydelige udgifter til afskaffelse af et nuværende digitalt pladsanvisningssystem, udbud på et

nyt system, etablering af en pladsanvisning og nye arbejdsgange i forbindelse hermed. Dette

må i så fald medtages ved DUT forhandlingerne.

BKF opfordrer til, at det indskrives, at en kommune kan høre forældre en gang årligt, om de

fortsat ønsker at stå på venteliste til et dagtilbud. Hvis dette ikke muliggøres, vil ventelisterne

ret hurtigt blive tilsandet og ikke kunne anvendes af forældre til at få viden om, hvilket

nummer deres barn reelt står på en venteliste til et konkret tilbud.

Ændring af folkeskolelov og dagtilbudslov for så vidt angår fritidshjem

BKF kan tilslutte sig forslagets intentioner. BKF anbefaler, at der ikke gives mulighed for at

delegere kompetencen til skoleleder eller skolebestyrelse til at afgøre, hvilke mål der skal

arbejdes efter i SFO’en. Af hensyn til det samarbejde, der skal være mellem dagtilbud og

skolens SFO, er det afgørende, at kommunalbestyrelsen træffer en beslutning, der gælder for

alle SFO’er.

BKF gør opmærksom på, at kommunerne generelt ikke skelner mellem SFO og skole, men

mellem SFO og undervisning. SFO og undervisning udgør tilsammen ”skolen” som begreb.

Pædagogisk tilsyn

Der ligger generelt en betydelig større tilsyns- og godkendelsesopgave end den, der eksisterer

i dag. BKF gør opmærksom på, at dette bør kompenseres økonomisk.

De administrative opgaver for kommunen – herunder kommende informationsportal

Der ligger en betydelig ekstra administrativ arbejdsbyrde i udkastet, herunder kravet om

fastlæggelse og offentliggørelse – og dermed vedligeholdelse - af:



”Kommunens rammer for dagtilbud, herunder prioriterede indsatser på området”

”Kommunens rammer for eksempelvis tværfaglige netværk og

kompetenceudvikling”

”Eventuelle prioriterede indsatser på området”

Medvirken til ”kommunens sammenhængende børnepolitik”

”Fastsættelse af retningslinjer om samarbejdet mellem dagtilbud, fritidstilbud og

skolen”

”Fastsættelse af retningslinjer for samarbejdet mellem dagtilbud og andre relevante

aktører, herunder sundhedsplejen, PPR mv”

”Videregivelse af relevante oplysninger ved børns overgange fra sundhedsplejen til

dagtilbud og fra dagtilbud til SFO/fritidshjem og skole”

Sekretariat: Frederiksberg Rådhus, Smallegade 1, 2000 Frederiksberg. Lok. 3.019

Tlf.: 4175 0660, E-mail:

[email protected] www.bkchefer.dk

L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren



”Samt øvrige retningslinjer efter lovens afsnit II og V”

Forskellig administration og tilsyn af nuværende og kommende private institutioner

Forskellig administration og tilsyn af nuværende, godkendte i perioden fra 1.juli

2017, samt kommende private pasningsordninger efter 1. juli 2018.

Forpligtelse til vejledning til forældre, der vælger privat pasning inden godkendelse

af tilskud

Krav om individuel dispensation fra pædagogiske kvalitetskrav for forældre, der

ønsker privat pasning i en periode på under et år

Ændrede pladsanvisningsregler

Der ud over vil der være en stor administrativ opgave i at lægge information på en

kommende informationsportal. BKF anbefaler, at portalen skal kunne linke til de kommunale

hjemmesider, og at kommunerne får mindst muligt arbejde med at vedligeholde et system,

som den tidligere ”sammenlignelig brugerinformation” viste, at få forældre anvendte.

Økonomiske forhold

BKF gør opmærksom på, at de anslåede udgifter til kommende DUT forhandlinger med KL

på ingen måde vil kunne kompensere for de nye administrative og tilsynsmæssige opgaver,

der vil ligge fremover. En typisk kommune vil efter indkøringsåret blive kompenseret med

mellem 200.000 og 400.000 kroner årligt. Alene den varige udgift til godkendelse, udvidet

pædagogisk tilsyn og vejledning til forældre vil andrage en fuldtids konsulentstilling. Hertil

kommer udgifter til den øvrige ekstra administration og eventuel genetablering af delvis

manuel pladsanvisning.

Med venlig hilsen

Jan Henriksen,

formand for BKF

Merete Villsen

Formand for Dagtilbudsnetværket

Eventuelle henvendelser til:

Formand for bestyrelsen Jan Henriksen ,

[email protected]

Formand for Dagtilbudsnetværket, Merete Villsen,

[email protected]

Sekretariat: Frederiksberg Rådhus, Smallegade 1, 2000 Frederiksberg. Lok. 3.019

Tlf.: 4175 0660, E-mail:

[email protected] www.bkchefer.dk

L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

-- AKT 515793 -- BILAG 3 -- [ 67_20093-1381 ] --

Dato:

Deres ref.:

Vor ref.:

Sagsbehandler:

13-10-2017

67/20093

CHF/-

Analyse

Høring af forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven (styrket kvalitet i dagtilbud, øget

fleksibilitet og frit valg for forældre mv.)

BUPL takker for invitationen til at afgive høringssvar til lovforslaget om ændring af dagtilbudsloven.

BUPL foreslår at Ministeriet i fremtidige tilfælde sætter BUPL’s Lederforening på høringslisten.

Kommentarer fra BUPL’s Lederforening er medtaget i slutningen af BUPL’s høringsvar.

Indledende bemærkninger til lovforslaget

Den styrkede pædagogiske læreplan og det nye fælles pædagogske grundlag indeholder store

ambitioner for udvikling af kvaliteten i dagtilbud. Derfor er det meget positivt, at begge dele så

tydeligt er skrevet frem i lovforslaget ligesom det er positivt med det brede læringsbegreb – som vil

udfordre mange af de koncepter og redskaber, der bruges i kommunerne. BUPL vil derfor også gerne

rose partierne bag den politiske aftale for, at lovforslaget så tydeligt tager afsæt i det store arbejde,

som er lagt i både mastergruppen og arbejdsgrupperne i forhold til at udarbejde forslaget til den

styrkede pædagogiske læreplan og det fælles pædagogiske grundlag. Det er desuden meget positivt

at FN’s Børnekonvention også er nævnt i lovforslaget.

Realisering af dagtilbudsreformen

For at opfylde intentionerne bag dagtilbudsreformen er det vigtigt at sikre en god realiseringsproces

ude i praksis. Det er derfor positivt at der er nedsat et partnerskab med repræsentation af alle

relevante parter, som i fællesskab skal udarbejde pejlemærker for realiseringen. BUPL ser en risiko

for at der både kan ske en under- og en overimplementering af reformen. Underimplementering i

den forstand, at ’vi fortsætter som vi plejer’ ude i kommunerne. og overimplementering i den

forstand, at den styrkede pædagogiske læreplan og det fælles pædagogiske grundlag bliver ekstra

lag, der lægges oveni alt det andet institutionerne gør i dag. Begge dele vil få konsekvenser ift.

mulighederne for at føre reformens intentioner ud i praksis. BUPL anbefaler derfor også, at der som

led i realiseringen af reformen gennemføres et ’mastertjek’ ude i alle kommunerne, hvor

eksisterende dokumentationskrav, redskaber mv. holdes op imod den styrkede pædagogiske

læreplan og det fælles pædagogiske grundlag.

BUPL ser også en risiko for underfinansiering af dagtilbudsreformen. Man bør lære af erfaringerne fra

skolereformen og sikre tilstrækkelige rammer i den kommende økonomiaftale med kommunerne. De

afsatte 580 mio. over fire år rækker ikke langt. Der er behov for et varigt løft af alle daginstitutioner.

BØRNE- & UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND

BLEGDAMSVEJ 124



2100 KØBENHAVN Ø

TELEFON 35 46 50 00



CVR 26350514



E-MAIL: [email protected]



www.bupl.dk

L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Større lokal frihed til det pædagogiske arbejde med pædagogiske læringsmiljøer for alle børn

Generelt er det BUPL’s opfattelse, at lovforslaget i høj grad understøtter en udvikling af det

pædagogiske arbejde, hvor pædagogiske læringsmiljøer med legen og børneperspektivet i centrum

vil gøre en positiv forskel for alle børn i de danske daginstitutioner.

BUPL hæfter sig især ved, at det med al tydelighed slås fast, at den styrkede pædagogiske læreplan er

institutionernes værktøj til udvikling af det pædagogiske arbejde, og at kommunalbestyrelsen ikke

kan pålægge institutionerne yderligere koncepter, målinger, dokumentationskrav mv., som ikke er i

overensstemmelse med læreplanen.

Ligeledes er det positivt, at daginstitutionerne ikke længere kan pålægges kommunale mål i relation

til læreplanen, men at der alene skal arbejdes ud fra de få brede pædagogiske mål, der fastsættes på

nationalt niveau. Begge dele har afgørende betydning for pædagogers og lederes muligheder for, at

sikre et tilstrækkeligt fagligt råderum g lokal tilpasning til den enkelte institutions aktuelle

børnegruppe.

BUPL vil i forlængelse heraf anbefale, at der i lovforslaget indskrives en passus om, at loven evalueres

to år efter dens ikrafttræden mhp. at vurdere, om de politiske intentioner er opfyldt.

En bæredygtig evalueringskultur som grundlag for udviklingen af det pædagogiske arbejde

BUPL hilser også ambitionerne om sikring af en bæredygtig evalueringskultur i de enkle

daginstitutioner, som skal udvikle og kvalificere det pædagogiske læringsmiljø, velkomne. Det

pædagogiske personales professionelle fælles refleksion og evaluering af det pædagogiske

læringsmiljø er afgørende for at sikre, at læringsmiljøet hele tiden understøtter alle børns trivsel,

dannelse, udvikling og læring i henhold til den styrkede pædagogiske læreplan og det fælles

pædagogiske grundlag.

I den forbindelse er det vigtigt at sikre, at det er lederen, der i samarbejde med det pædagogiske

personale har kompetencen til at beslutte, hvilke redskaber og tilgange, der skal anvendes både i den

daglige evaluering af det pædagogiske arbejde, og i den evaluering af den pædagogiske læreplan, der

skal udarbejdes minimum hvert 2. år. Det er ligeledes vigtigt at forvaltningerne understøtter dette

arbejde gennem blandt andet et udviklende pædagogisk tilsyn med fokus på at understøtte, at det

fælles pædagogiske grundlag udfoldes i praksis. Derudover bør der fra nationalt niveau tilskyndes til

at kommunerne indgår lokalaftaler med alle dagtilbud, der sikrer pædagogerne dedikeret tid til at

planlægge og evaluere arbejdet med at sikre udviklende pædagogiske læringsmiljøer.

Se yderligere bemærkninger hertil i de konkrete bemærkninger til § 9 længere nede.

Vigtigt at sikre, at de rigtige kompetencer er til stede

Med lovforslaget stilles større krav til både det pædagogiske personale og lederne, og derfor er det

vigtigt at sikre, at de rigtige kompetencer er til stede i daginstitutionerne. Derfor mener BUPL, at der

bør være lovkrav om, at ledere i daginstitutioner har pædagogfaglig baggrund ligesom der bør stilles

krav om en pædagogandel på minimum 80 % samt en minimumsnormering på 1:3 vuggestuebørn og

L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

1:6 børnehavebørn. Eller at der som minimum indføres en passus i loven om, at kommunerne skal

sætte mål for pædagogandel og normering.

Forbehold for brugen af frivillige

BUPL sondrer mellem samspillet med lokalområdet og brugen af frivillige.

Lovforslaget indeholder krav om, at institutionerne skal indtænke lokalsamfundet i arbejdet med det

pædagogiske læringsmiljø. Det syntes BUPL er en god ide.

Der gives eksempler på, at ældre medborgere, skoleelever eller andre kan fungere som frivillige i

daginstitutionerne. BUPL er generelt betænkelig ved brugen af frivillige i det pædagogiske arbejde.

Arbejdet med pædagogiske læringsmiljøer er fagligt komplekst og forudsætter en solid

professionalisme og kendskab til børns udvikling. Brugen af frivillige bør derfor altid ske på baggrund

af grundige overvejelser om, hvilke bidrag den frivillige kan bibringe det pædagogiske arbejde. Det

har konsekvenser for børns trivsel, hvis frivillige kommer og går uden en vis stabilitet. De frivillige er

ikke ansat, de er ikke omfattet af lederens ledelsesret, der er uafklarede spørgsmål vedr. ansvar og

forsikring osv. Frivillige har desuden brug for kvalitativ indførelse og rådgivning i det pædagogiske

arbejde, hvilket medfører, at der går pædagogisk tid fra børnene. Alt dette skal overvejes og

indtænkes i brugen af frivillige. BUPL anbefaler derfor, at brugen af frivillige ikke indgår i lovforslaget.

Eller at frivillige som minimum skal have en særlig faglighed eller kompetence, som understøtter

arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan.

Se yderligere bemærkninger hertil i de konkrete bemærkninger til § 8, stk. 5 længere nede.

Ulighed i godkendelseskriterier for privatinstitutioner

BUPL mener, at privatinstitutioner principielt bør ligestilles med kommunale institutioner. For så vidt

angår godkendelseskriterier indeholder lovforslaget en lovændring, der fastslår at privatinstitutioner

fremover altid skal opfylde de til enhver tid gældende kommunale godkendelseskriterier. Kravet

kommer dog ikke til at gælde eksisterende privatinstitutioner, hvilket BUPL stiller sig undrende

overfor og foreslår justeret.

Det er fx urimeligt, at en ambitiøs kommune, der har valgt - eller vælger at sætte mål for en bedre

pædagogandel eller normering - og også afsætter midler til dette - ikke kan forvente at den

privatinstitution, der får gavn af det øgede afledte driftstilskud, ikke også skal leve op til

kvalitetskravene.

De økonomiske konsekvenser af lovforslaget

For BUPL ser det ud som om de økonomiske konsekvenser af lovforslaget er beregnet som rene

administrative konsekvenser, fx. merarbejde i pladsanvisningen og flere godkendelser af private

leverandører. Det fremgår ikke, at der skulle være taget højde for øget tidsforbrug i institutionerne

og ved institutionslederne.

L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

De nye regler for forældreindflydelse, kombinationstilbud, mulighed for at søge en bestemt plads

samt deltidstilbud ved barsel, risikerer dog alle at have en afledt betydning for tidsforbruget og

ressourcerne i institutionerne - og for muligheden for at disponere ressourcerne fornuftigt i fht.

opgaven. Derfor bør de økonomiske konsekvenser af lovforslaget også indtænke afledt merforbrug

ude i institutionerne.

Konkrete bemærkninger til relevante paragraffer i lovforslaget

§ 3 a, stk. 2: Kommunens rammer for dagtilbud

Arbejdet med en bæredygtig evalueringskultur er et centralt element i arbejdet med den nye

styrkede pædagogiske læreplan og det fælles pædagogiske grundlag. Lederens ansvar for

evalueringskulturen er tydeliggjort i § 9, stk. 2. BUPL anbefaler derfor, at det også tydeliggøres, at de

kommunale rammer har stor betydning for lederens muligheder for at kunne efterleve det ansvar. Så

det tydeliggøres at kommunen har ansvar for at sikre rammer, der muliggør en styrket

evalueringskultur, herunder tid og kompetencer. Endvidere anbefaler BUPL, at man strammer

formuleringen af § 3 a, stk. 2 således at det tydeliggøres, at kommunalbestyrelsen ikke længere skal

fastsætte mål for det pædagogiske arbejde, så loven også her afspejler de politiske intentioner i

aftalen om Stærke Dagtilbud.

Forslag til konkret formulering, s. 73 i bemærkningerne (markeret med kursiv):

’Kommunens rammer skal understøtte, at dagtilbuddene i praksis kan efterleve lovens formål,

formålsbestemmelsen for dagtilbud, arbejdet med den pædagogiske læreplan

og en bæredygtig

evalueringskultur samt

og den sammenhængende børnepolitik efter lov om social service.

Det

påhviler dermed ikke kommunalbestyrelsen at fastsætte mål for børn og det pædagogiske arbejde.’

§ 3 a, stk. 3: Retningslinjer for samarbejdet mellem dagtilbud og fritidstilbud samt skolen

Kommunalbestyrelsen skal ifølge lovforslaget fastsætte retningslinjer om samarbejdet mellem

dagtilbud og fritidstilbud samt skolen. BUPL anbefaler en tilføjelse om, at retningslinjerne skal være

tilstrækkeligt overordnede til, at der er reel mulighed for at tilrettelægge samarbejdet lokalt under

hensyntagen til lokale forhold. Fx overleverer visse daginstitutioner kun børn til en enkelt skole eller

to, mens andre overleverer børn til mange forskellige skoler. Sådanne forhold har naturligt

indflydelse på, hvordan samarbejdet mellem daginstitutioner og skoler tilrettelægges.

§ 3 a, stk. 5: Politisk drøftelse af udviklingen på dagtilbudsområdet hvert 2. år

Af bemærkningerne fremgår, at den politiske drøftelse kan tage udgangspunkt i forskellige former for

informationer og beskrivelser, fx forældrenes tilfredshed, personalets sygefravær etc. BUPL ser en

risiko for, at kommunerne pålægger daginstitutionerne nye registreringskrav, dokumentation osv.

som led i tilvejebringelsen af grundlaget for den politiske drøftelse.

BUPL vil derfor anbefale, at det indskærpes i bemærkningerne, at grundlaget for den politiske

drøftelse alene må tage udgangspunkt i eksisterende data og den pædagogiske dokumentation,

institutionerne bruger i deres pædagogiske arbejde jf. § 9, stk. 3.

L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

§ 7, stk. 1: Formål for dagtilbud

BUPL finder det meget positivt, at det fælles pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske

læreplan så tydeligt nu er afspejlet i formålsparagraffen. Særligt at legens betydning og

børneperspektivet er cementeret som det helt centrale i det pædagogiske arbejde. Det sætter en

klar og tydelig retning for det fremtidige pædagogiske arbejde, og understøtter den stærke nordiske

pædagogisk tradition, der hviler på at barndommen har en værdi i sig selv, som skal værnes om. Det

er et nødvendigt modtræk til en skolificering af daginstitutioner, hvor børn i en for tidlig alder sættes

’på skolebænken’ for at lære tal og bogstaver. Sådanne indsatser i tidlig læring har beviselig negativ

effekt for den senere læring og skolegang, jf. Dion Sommer.

§ 8, stk. 1: Den pædagogiske læreplan

Det er positivt, at det tydeliggøres at den pædagogiske læreplan skal udarbejdes for hele

børnegruppen og ikke for det enkelte barn. Ligeledes er det positivt, at læreplanen skal udarbejdes

med afsæt i temaerne i den styrkede pædagogiske læreplan, det fælles pædagogiske grundlag og

brede pædagogiske mål. Bemærkningerne til lovforslaget er meget tydelige og uddybende herom,

hvilket er afgørende ift. institutionernes arbejde med at realisere loven i praksis.

§ 8, stk. 5, 1. pkt.: Inddragelse af lokalsamfundet i arbejdet med det pædagogiske læringsmiljø

Jf. de indledende bemærkninger er BUPL generelt betænkelig ved brugen af frivillige i det

pædagogiske arbejde. Brugen af frivillige bør derfor heller ikke baseres på interesser, men derimod

alene på særlig viden eller faglighed hos den frivillige. BUPL anbefaler, at dette præciseres i

bemærkningerne.

Forslag til konkret ændring af formulering i bemærkningerne s. 99 (markeret med kursiv):

’Dagtilbuddene kan endvidere overveje, om et samarbejde med f.eks. ældre medborgere, skolebørn

fra mellem – og udskolingen eller andre frivillige i lokalsamfundet, der ønsker at bidrage med en

særlig viden eller interesse

faglighed

indenfor eksempelvis natur…’

BUPL anbefaler ydermere, at de juridiske forhold i brugen af frivillige tydeliggøres i en vejledning til

kommunerne, fx i forhold til erstatningsansvar ved personskader.

§ 8, stk. 5, 1. pkt.: Pædagogisk læringsmiljø med sammenhæng til børnehaveklassen

Det bør fremgå af bemærkningerne på side 99, at arbejdet med et pædagogisk læringsmiljø med

sammenhæng til børnehaveklassen for de ældste børnehavebørn også skal tage afsæt i den styrkede

pædagogiske læreplan og det fælles pædagogiske grundlag, frem for i børnehaveklassens læreplan.

Årsagen er, at der på skoleområdet er sket et skred, der betyder, at tidligere 9. klasses pensum nu er

8. klasses pensum. Den udvikling undergraver barndommen som værdi i sig selv. Man bør undgå et

lignende skred ift. at børnehaveklassens pensum rykker ned i ’forårs-SFO’erne.

L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

§ 8, stk. 7: Den pædagogiske læreplan udgør rammen for det pædagogiske arbejde

Det er positivt, at det med § 8, stk. 7 understreges, at daginstitutionerne alene skal ledes med

udgangspunkt i den styrkede pædagogiske læreplan og det fælles pædagogiske grundlag. Det er en

afgørende forudsætning for opfyldelsen af intentionerne bag den politiske aftale om dagtilbud, at

institutionerne ikke pålægges yderligere koncepter, dokumentationskrav og redskaber, som fjerner

fokus fra arbejdet med udviklingen af det pædagogiske læringsmiljø iht. den styrkede pædagogiske

læreplan og det fælles pædagogiske grundlag - og ikke mindst tager tid fra børnene. I den forbindelse

foreslår BUPL, at der fra national side iværksættes et ’mastertjek’ i de enkelte kommuner, så

kommunerne får sparring på, om de koncepter og retningslinjer for det pædagogiske arbejde, som de

pt. har, bør ophæves eller justeres. Opgaven kan fx løses af praksiskonsulenterne.

§ 8, stk. 8: Brede pædagogiske mål

Det er positivt, at der ikke laves aldersopdelte mål (det handler jo om læringsmiljøet), men oplagt

med inspirationsmaterialer rettet mod fx de mindste børn.

BUPL undrer sig dog over, at der øverst på side 104 i bemærkningerne står, ’…så det pædagogiske

læringsmiljø og de lokale pædagogiske mål afspejler de mindste børns behov og forudsætninger.’ Jf.

samme paragraf samt de politiske intentioner i ’Stærke Dagtilbud’ er pointen, at de brede

pædagogiske mål fastsat på nationalt niveau

ikke

skal suppleres af lokale mål. Derfor bør denne

passus om lokale pædagogiske mål slettes i bemærkningerne.

§ 9, stk. 2: Etablering af en evalueringskultur

BUPL beklager at der med kravet om evaluering mindst hvert andet år ikke gøres op med den

eksisterende dokumentationskultur, hvor evalueringsrapporter for ofte ’lander i skuffen’ uden at

bibringe praksis reel værdi.

BUPL finder det til gengæld meget positivt, at etablering af en bæredygtig evalueringskultur skrives

ind i loven. I den forbindelse er det vigtigt, at det tydeliggøres at ansvaret for at vælge metoder og

form i arbejdet med evaluering ligger hos lederen, i samarbejde med det pædagogiske personale.

Forvaltningen bør være forpligtet til at understøtte dette, blandt andet via det pædagogiske tilsyn.

Forslag til konkret ændring i § 9, stk. 2 (markeret med kursiv):

’Evalueringen skal tage udgangspunkt i de pædagogiske mål, jf. § 8, stk. 8, herunder en vurdering af

sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet og børnenes trivsel, læring,

udvikling og dannelse.

Valg af evalueringsmetode og form besluttes af lederen i samarbejde med det

pædagogiske personale.

Evalueringen skal offentliggøres.’

Samme tydelighed bør gøre sig gældende i forhold til valget af pædagogisk dokumentation. Det

fremgår af bemærkningerne, at ansvaret herfor ligger hos lederen, men BUPL anbefaler at det også

skrives ind i selve lovteksten, da den pædagogiske dokumentation har stor betydning for

L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

institutionernes arbejde med udvikling af det pædagogiske læringsmiljø og en evalueringskultur, der

understøtter det.

Forslag til konkret ændring i § 9, stk. 3 (markeret med kursiv):

’Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at sikre en løbende pædagogisk dokumentation af

sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og

dannelse.

Det er op til den enkelte leder i samarbejde med det pædagogiske personale at beslutte,

hvilken pædagogisk dokumentation, der ønskes anvendt og hvordan.

Den pædagogiske

dokumentation skal indgå i evalueringen efter stk. 2, 2. pkt.’

§14, stk. 2: Ret til repræsentation i forældrebestyrelser

BUPL er enig i forslaget om, at forældre med børn i daginstitutioner, som består af flere enheder, skal

have adgang til at blive repræsenteret i den fælles forældrebestyrelse. BUPL mener, at samme krav

bør gøre sig gældende for medarbejderrepræsentanter således, at alle enheder er repræsenteret af

minimum én medarbejder i forældrebestyrelsen. Det er vigtigt, at alle enheder i en daginstitution er

repræsenteret i forældrebestyrelsen ved både forældre og medarbejdere for at sikre sammenhæng

og at alle enheder bliver ’hørt’ i det vigtige bestyrelsesarbejde.

§ 15, stk. 1: Forældrebestyrelsens kompetence

Lovforslaget medfører en udvidelse af forældrebestyrelsens minimumskompetence, som sætter nye

krav til forældrebestyrelsernes arbejde. BUPL anbefaler derfor, at det som konsekvens af den

udvidede minimumskompetence lovfastsættes, at lederen af dagtilbuddet har en sekretærfunktion

for bestyrelsen, så bestyrelsens muligheder for at varetage dens udvidede kompetencer understøttes

tilstrækkeligt. BUPL henviser i øvrigt til BUPL’s Lederforenings bemærkninger sidst i høringssvaret.

§ 20, stk. 2: Godkendelse af privatinstitutioner

BUPL finder det positivt, at privatinstitutioner fremover skal leve op til de enhver tid gældende

kriterier for godkendelse, så der sker en ligestilling mellem kommunale og privatinstitutioner. Det er

dog som nævnt i de indledende bemærkninger til høringssvaret problematisk, at kravet alene skal

gælde privatinstitutioner, som godkendes efter lovens ikrafttræden. Samme krav bør gælde alle

privatinstitutioner, uanset hvornår de er oprettet.

§ 23, stk. 2: Pasningsgaranti på alle hverdage med undtagelse af 5. juni og 24. december

Uagtet at det ifølge bemærkningerne har været gældende praksis, at pasningsgarantien ikke gælder

5. juni og 24. december, så har det ikke tidligere været lovbestemt, at de to dage er undtaget fra

pasningsgarantien.

BUPL skal hertil bemærke, at de centrale parter (KL og BUPL (og FOA)) i den centrale

arbejdstidsaftale, der gælder for pædagogisk personale i daginstitutioner, SFO og klubber, har aftalt,

at den 5. juni og den 24. december er at betragte som almindelige arbejdsdage, hvor de dog gives et

L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

ulempetillæg pr. time til de pædagoger, der arbejder disse dage. § 23, stk. 2 er derfor i strid med den

gældende aftale.

Der bør lokalt i de enkelte kommuner være mulighed for at tilpasse behovet for lukkedage. Det vil

være en unødig indblanding i både forældres og pædagogers mulighed for at anvende fx ferie efter

eget ønske.

§ 27 b: Deltidsplads i forbindelse med barsel

BUPL mener, at kommunerne bør have mulighed for frit at tilrettelægge organiseringen af

deltidspladser, så en deltidsplads fx er 2 hele dage og en halv - eller så en deltidsplads ikke

nødvendigvis kun ligger i den mest belastede og attraktive tid midt på dagen. Alternativt vil en

deltidsplads ikke rumme den store mulighed for reel nedsat betaling for forældrene.

Den ordning, der foreslås indebærer både en øget administrativ belastning og en udhuling af

normeringerne, medmindre den samlede økonomi holdes intakt til opgaven. Det vil afledt betyde, at

forældre med en fuldtidsplads betaler mere - uden at de får mere for pengene. Forslaget bør derfor

medfølges af en kompensation, der sikrer at forældre med fuldtidsplads holdes skadesfri.

§ 31, stk. 3: Midler fra puljer udmøntet af staten i fastsættelsen af kommunale tilskud

Ifølge lovforslaget skal midler fra statslige puljer ikke indgå i det kommunale tilskud til

privatinstitutioner.

Et konkret eksempel er, at der som en del af den politiske aftale om stærke dagtilbud bliver satset på

sociale normeringer, som kommunerne får tildelt via en pulje. Puljen skal fordeles til de institutioner,

der har flest udsatte børn. Det er klart, at privatinstitutionernes tilskud til drift ikke pr. automatik skal

forøges, fordi kommunen har fået ekstra midler til nogle af de kommunale institutioner med mange

udsatte børn. Såfremt der er privatinstitutioner blandt den gruppe af institutioner med flest udsatte

børn, så bør de til gengæld tildeles midler på lige fod med kommunale institutioner, der er

kvalificeret til at modtage midler fra puljen.

BUPL vil anbefale, at det for alle fremtidige puljer bliver meget tydeligt om de indgår i det

kommunale tilskud til privatinstitutioner. Kommunale og privatinstitutioner bør være ligestillet i

forbindelse med tildeling af statslige puljemidler i det omfang de løser den samme type opgave.

Derfor anbefaler BUPL, at forslaget justeres således,

at midler fra statslige puljer skal indgå i

tilskuddet til en privatinstitution, såfremt der er tale om et generelt løft og privatinstitutionerne også

forventes at løfte den opgave, som midlerne er målrettet.

Ellers har privatinstitutioner ikke samme

muligheder for at løfte opgaver, som kommunale institutioner.

Sidst, men ikke mindst, så vil BUPL anbefale, at der i loven tages højde for den situation, at sociale

normeringer indføres i og af den enkelte kommune. I dag vil en kommune, der prioriterer ekstra

ressourcer til sociale normeringer ud fra objektive kriterier i de daginstitutioner hvor der er flest

udsatte og sårbare børn, være forpligtet til at lade disse midler indgå i beregningen af tilskuddet til

privatinstitutioner i kommunen. Det er uhensigtsmæssigt, at kommunen ikke blot kan lade

privatinstitutioner være omfattet af det ekstra tilskud til sociale normeringer, såfremt

L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

privatinstitutionerne lever op til de objektive kriterier. Som det er nu skal kommunen levere et ekstra

tilskud til også de privatinstitutioner, som ikke har en særligt belastet børnegruppe.

§ 36, stk. 3: Fleksible rammer for fastsættelse af driftstilskud

Med lovforslaget får kommunerne mulighed for, at vælge at fastsætte driftstilskuddet til

privatinstitutioner enten på baggrund af den gennemsnitlige bruttodriftsudgift til en vuggestue- og

dagplejeplads eller alene til en vuggestueplads.

BUPL er principielt imod, at privatinstitutioner stilles ringere end kommunale institutioner idet

kommunerne kan tildele dem et lavere tilskud end de kommunale ved at beregne tilskuddet på

baggrund af både en vuggestue- og en dagplejeplads. Denne nye fleksible mulighed giver endvidere

nogle uhensigtsmæssige incitatementsstrukturer idet kommunerne kan begynde at spekulere i,

hvilket grundlag de beregner tilskuddet ud fra. Desuden bliver det uigennemskueligt for borgere, der

gerne vil oprette en privatinstitution at vide, hvilket økonomisk grundlag de har at forholde sig til.

BUPL anbefaler derfor en lovændring således, at tilskud til privatinstitutioner med vuggestue alene

skal beregnes på baggrund af kommunens gennemsnitlige udgift til en vuggestueplads. Det vil sikre

ligestilling mellem kommunale og privatinstitutioner.

§§ 78 og 81: Krav til private pasningsordninger

Det er positivt, at forskellen mellem en privat pasningsordning og et privat dagtilbud tydeliggøres.

Ligeledes er det positivt at kravene til tilsynet med private pasningsordninger skærpes og at private

pasningsordninger skal leve op til samme krav om arbejdet med pædagogiske læringsmiljøer som i

dagtilbud.

Det er vigtigt at børn ikke stilles ringere ift. det pædagogiske arbejde med deres trivsel, læring,

dannelse og udvikling blot fordi de er i privat pasningsordning frem for i en daginstitution. BUPL kan

dog være usikker på hvordan det kan sikres, at de private pasningsordninger kan leve op til disse

krav, hvis der ikke samtidig stilles krav til et minimum af uddannelse hos den private passer. Såfremt

der ikke stilles kvalitative pædagogiske uddannelseskrav til private børnepassere, bør der derfor

stilles krav om kommunalt skærpet tilsyn.

BUPL mener ydermere, at de nye krav til private pasningsordninger skal finde anvendelse for alle

nuværende aftaler, der er indgået om private pasningsordninger, således også de ordninger, som er

indgået før de nye bestemmelser i dagtilbudsloven. Det kunne gøres med den samme fleksibilitet,

der gælder for nye godkendelseskriterier for privatinstitutioner, således at private pasningsordninger

senest seks måneder efter offentliggørelsen af lovændringerne af dagtilbudsloven, skal leve op til de

nye lovbestemmelser. Det vil stille ordningerne lige, og give alle forældre og børn i dagtilbud og

pasningstilbud lige rettigheder og muligheder, herunder sikre udviklende pædagogiske

læringsmiljøer.

L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Eksisterende § 79: Etablering af private pasningsordninger i ”institutionsform”

Jf. § 79 i den nuværende dagtilbudslov kan der gives tilladelse til pasning af op til fem børn i private

hjem. Varetages pasningen af flere personer, kan kommunalbestyrelsen give tilladelse til, at der kan

passes op til 10 børn.

Af vejledningen til loven fremgår, at private pasningsordninger også kan drives som institution.

Således kan en privat pasningsordning både være etableret i dagpleje- eller institutionsform. I

vejledningen står endvidere, at hvis den private pasningsordning har institutionslignende form, skal

kommunen vægte de samme hensyn for tilladelse, som gælder for daginstitutioner. Desuden

afhænger antallet af børn, der kan passes, af de fysiske og personalemæssige rammer.

BUPL mangler en præcisering i selve Dagtilbudsloven, der beskriver at

private pasningsordninger med

over 10 børn oprettes som privatinstitutioner eller kommunale institutioner, med den lovgivning og

de kriterier der knytter sig hertil.

Det har vel aldrig været tilsigtet at private pasningsordninger, og

dermed private børnepassere, skulle drive daginstitutioner med færre kvalitetskrav end de krav, der

generelt er beskrevet til daginstitutioner i dagtilbudsloven.

Udgangspunktet for at indføre mulighed for private pasningsordninger og hermed private

børnepassere var at tilgodese forældrenes mulighed for at vælge et tilbud, som kunne tilgodese

forældrenes behov på en anden måde end de eksisterende tilbud, og var dermed ikke tænkt som en

institution.

§ 85: Kombinationstilbud

Det fremgår af bemærkningerne om gældende lovgivning, at kombinationstilbud også er målrettet

familier, der ikke ønsker at gøre brug af kommunens natpasning i et andet tilbud end det barnet

kender i forvejen. BUPL mener, at det bør indskrives, at kommunerne har ret til at anvise en fuld

plads i fx et døgnåbent tilbud i stedet for en kombinationsplads, såfremt barnet ikke på forhånd er

optaget i dagtilbud.

Det er ydermere vigtigt at være opmærksom på, at brugen af kombinationstilbud både indebærer en

øget administrativ belastning og betyder et større ressourcetræk, fordi en deltidsplads ikke

nødvendigvis er meget billigere i praksis end en fuldtidsplads pga. udnyttelsesgraden. Kommuner og

institutioner bør kompenseres herfor.

Principielt mener BUPL, at man fra politisk side i højere grad bør understøtte en udvikling af

daginstitutioner, som har åbningstider, der matcher forældres behov for større fleksibilitet. Frem for,

at løse udfordringerne ved brug af privat pasning, hvortil der ikke stilles krav om arbejde med børns

trivsel, læring og udvikling.

Bemærkninger til lovforslaget fra BUPL's Lederforening

Overordnede bemærkninger

BUPL's Lederforening finder, at lovforslaget samlet set lægger op til en styrkelse af

L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

dagtilbudsområdet, som er meget positiv og Lederforeningen kan tilslutte sig BUPL's bemærkninger

ovenfor.

Med lovforslaget indføres en styrket pædagogisk læreplan og et stærkere fokus på evalueringskultur,

der stilles krav om høj pædagogfaglighed og den samfundsmæssige værdisættelse af arbejdet på 0-6

års området øges. Ligeledes er der et ønske om, at forældrebestyrelserne inddrages tættere i

processerne omkring det enkelte selvstændige dagtilbuds pædagogiske læreplan.

Det er Lederforeningens opfattelse, at lovforslagets ambitioner og initiativer kalder på, at der i

dagtilbudslovgivningen fastlægges et entydigt fagligt og administrativt ledelsesansvar for hver

selvstændig dagtilbud, som efter kommunalbestyrelsens beslutning kan være f.eks. en stor

områdeinstitution eller en traditionel "matrikelinstitution". Det bør være tydeligt for alle, hvem der

er dagtilbuddets øverst ansvarlige leder og der bør gøres op med det nuværende uklare billede af

ledelsesbegrebet. Dette vil i øvrigt ikke forhindre adgangen til at etablere fælles ledelse efter

folkeskolelovens nuværende § 24 a - en adgang som Lederforeningen dog bestemt ikke mener skal

udvides.

Èn overordnet faglig/pædagogisk leder, der matcher dagtilbuddets forældrebestyrelse og som

entydigt har det faglige og administrative ansvar vil danne et bedre grundlag for at indfri

lovforslagets faglige ambitioner. Det vil tillige indebære en større ligestilling af dagtilbudsområdet

med skoleområdet og vil derfor efter Lederforeningens opfattelse udgøre den klareste ramme for

den ønskede tværgående ledelse i kommunerne, hvor professionsfaglige ledere på fælles præmisser

arbejder sammen om udviklingen på det samlede 0-16 års område.

Lederforeningen har to yderligere bemærkninger som efter vores opfattelse vil bidrage til at realisere

formålene med lovforslaget.

Forældrebestyrelsen bør lovmæssigt være sikret en understøttende sekretærfunktion

Det er allerede i dag en væsentlig opgave for ledere af dagtilbud at understøtte forældrebestyrelsens

arbejde fagligt og administrativt. Med det foreliggende lovforslag udvides forældrebestyrelsens

minimumskompetence og der lægges på en række områder op til en øget formel inddragelse af

forældrebestyrelsen. Den nuværende dagtilbudslov beskriver imidlertid ikke lederens

opgaver/ansvar i forhold til sekretærfunktionen for forældrebestyrelsen.

BUPL's Lederforening foreslår, at udvidelsen af forældrebestyrelsens minimumskompetencer - ikke

mindst af hensyn til forældrebestyrelsen og de øvrige forældre - giver anledning til at indskrive

lederens sekretærfunktion for bestyrelsen i loven. Sekretærfunktionens indhold er beskrevet i

vejledningen til Dagtilbudsloven, men en lovfastsættelse vil formelt sikre bestyrelsen en

understøttende sekretærfunktion, give større klarhed og samtidig give en mere fyldestgørende

beskrivelse af lederens opgaver i loven.

Konkret foreslås, at der i dagtilbudslovens § 15 indskrives bestemmelser, hvor det fremgår, at

L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

- dagtilbuddets leder varetager bestyrelsens sekretærfunktioner, rådgiver i pædagogfaglige emner og

deltager i bestyrelsens møder uden stemmeret

- kommunalbestyrelsen kan beslutte, at daglige ledere fra dagtilbuddets afdelinger, deltager i

bestyrelsens møder uden stemmeret.

En sådan lovfastsættelse vil tillige flugte med folkeskolelovens bestemmelser om sekretærfunktion

for skolebestyrelser.

Behov for en tydelig beskrivelse af lederens opgaver og ansvar

Lovforslaget bør så vidt muligt indeholde en tydelig beskrivelse af lederens opgaver og ansvar efter

loven. En større entydighed kan fremmes ved at indskrive ovennævnte sekretærfunktion og ved at

have stringente formuleringer af lederens opgaver i § 9. Efter Lederforeningens opfattelse er det

således uklart, hvorfor man med lovforslaget ændrer den nugældende formulering af første del af §

9, stk.1 fra en aktiv formulering om at lederen er ansvarlig for at udarbejde den pædagogiske

læreplan til en passiv formulering om at lederen er ansvarlig for at læreplanen udarbejdes.

Forslaget afviger fra den gennemgående sproglige formulering om lederens opgaver og ansvar.

Samtidig fremgår det af bemærkningerne, at bestemmelsen er en videreførelse af den gældende

regel. For at undgå sproglig tvivl foreslås det, at den nugældende formulering i §9, stk. 1 om

"Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at udarbejde (... ) den pædagogiske

læreplan..."

opretholdes.

Lederforeningen mener at det jf. almindelige delegationsprincipper, giver sig selv, at lederen af en

daginstitution kan delegere opgaver og ansvar der følger af læreplansarbejdet mm. til underordnede

ledere i et ledelsesteam og til pædagoger ansat i institutionen.

Med venlig hilsen

Elisa Bergmann

Formand BUPL

L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

-- AKT 515793 -- BILAG 4 -- [ FOAs høringssvar til høring over udkast til dagtilbudslov ] --

FOAs høringssvar til høring over forslag til lov om

ændring af dagtilbudsloven

FOA hilser forslaget til ændring af dagtilbudsloven velkomment, og mener, at

loven i sin helhed og især den styrkede læreplan bidrager til at styrke kvaliteten i

dagtilbuddene. Vi er glade for, at formålsparagraffen for dagtilbud § 7 er

udvidet, så det rammesættes at dagtilbud skal sikre trygge pædagogiske

læringsmiljøer, og hvor legen fremhæves som grundlæggende. Vi er ligeledes

begejstrede for, at børneperspektivet er skrevet ind i formålsparagraffen.

Styrket pædagogisk læreplan

I FOA er vi især glade for lovforslagets paragraf § 8 og 9, om den styrkede

pædagogiske læreplan, og de signaler om udvikling af kvalitet, der er i

paragrafferne om læreplanen.

Vi er meget optaget af, at læreplanen skal være et anvendeligt redskab til

udvikling af kvalitet i dagtilbud. En læreplan kan ikke alene skabe forandring,

eller øge chancelighed. For at sikre forandringer, der fører til et reelt

kvalitetsløft, skal læreplanen være et redskab, der igangsætter lokal refleksion

og bidrager til opbygning af en evalueringskultur, der sikrere løbende udvikling af

pædagogisk arbejde i dagtilbud. Det forudsætter en meget ambitiøs og tæt

understøttelse af læreplansimplementering i kommuner og dagtilbud.

Opgaven med at tage en pædagogisk læreplan til sig og skabe forandringer i

hverdagens pædagogiske arbejde er kompleks og meget krævende for

pædagogiske ledere og pædagogisk personale. Det så vi i 2004, og opgaven er

ikke blevet mindre kompleks og krævende i den styrkede læreplan. Det er vores

håb, at der i denne proces kommer massivt fokus på at understøtte

implementering, så det bliver tydeligt og levende for alle, der arbejder i og med

dagtilbud hvad opgaven er. Læreplansarbejdet er mere end noget andet en

forandringsproces baseret på et refleksions-, evaluerings- og udviklingsarbejde,

så dagtilbud hele tiden er i bevægelse mod bedre kvalitet og stærke

læringsmiljøer for den aktuelle børnegruppe.

I FOA er vi optagede af, at læreplansarbejdet kommer i gang i alle kommuner og

alle dagtilbud med det samme. Det forudsætter, at der i

implementeringsprocessen tages højde for at både daginstitutionerne og

dagplejen er vidt forskellige steder i deres udvikling.

Implementeringsunderstøttelsen skal være fleksibel, så der igangsættes

forandringer i det pædagogiske arbejde uanset udgangspunktet.

I forbindelse med krav om kvalitetsløft og rettidig implementering af læreplaner i

alle kommuner og dagtilbud, forslår FOA, at kommunerne i en periode styrker

det pædagogiske tilsyn i daginstitutioner ved at opnormere de pædagogiske

konsulenter, og i dagplejen ved at opnormere dagplejepædagoger. Et styrket

tilsyn i implementeringsperioden vil sikre, at kvalitetsløft og implementering af

L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

læreplanen tilpasses det enkelte dagtilbud og spiller sammen med den

eksisterende kvalitetsudvikling.

Ud over implementeringsstøtte er det afgørende for at sikre et kvalitetsløft, at

der satses massivt på uddannelse. De ikke-pædagogisk uddannede i dagtilbud

skal have adgang til de pædagogiske grunduddannelser og pædagoger og

pædagogiske assistenter skal have adgang til relevant efteruddannelse.

Udveksling af relevant viden om børnene

I FOA sætter vi stor pris på § 3 i lovforslaget, og dennes skærpelse af

kommunernes ansvar i forhold til at sikre sammenhæng i børneliv og samlet

efterlevelse af kommunernes børnepolitik. For os er det vigtigt, at især

koordinering og udveksling af viden mellem dagtilbud og andre aktører, som fx

sundhedsplejen, er i fokus. Vi har ofte hørt, at viden ikke er blevet overdraget fra

en aktør til en anden eller mellem dagtilbud, ud fra et hensyn til at ”starte på en

frisk”. I FOA mener vi at, børn skal have ret til beskyttelse og hjælp, så snart

professionelle omkring barnet har viden om bekymrende tilstande i barnets liv,

uanset hvilken arena den viden er genereret i.

Læringsfokus i SFO og fritidshjem

I forlængelse af de gode intentioner om sammenhængende børneliv og gode

overgange i børns liv, ser FOA positivt på lovforslagets tilføjelser om krav til

læringsindholdet i SFO og fritidshjem. Vi håber, at det vil betyde et styrket

samarbejde mellem aktører og videreførelse af arbejdet med den pædagogiske

læreplan i SFO og fritidshjem. Som nævnt tidligere stiller arbejdet med den

pædagogiske læreplan store krav til personalets kompetencer. FOA ønsker i den

forbindelse, at udtrykke et ønske om at der også i SFO og fritidshjem satses på

uddannelse, således at de ikke-pædagogisk uddannede i SFO og fritidshjem skal

have adgang til de pædagogiske grunduddannelser og pædagoger og

pædagogiske assistenter skal have adgang til relevant efteruddannelse.

Private pasningsordninger - kvalitetskrav

I FOA er vi glade for lovforslagets styrkelse af krav til læringsmiljøet i de private

pasningsordninger. Samtidig er vi fortsat bekymrede over, at der ikke stilles krav

om læreplaner for private pasningsordninger. Det er bekymrende, at 10.000

børn ikke er omfattet af en læreplan og det kvalitetsløft, der ligger i arbejdet

med den pædagogiske læreplan.

Vi er tilfredse med lovudkastets skærpelse af information om, og navngivning af

private pasningsordninger, så de ikke kan forveksles med andre dagtilbud med

højere kvalitetskrav til det pædagogiske arbejde.

Private pasningsordninger - tilsyn

Lovforslagets krav om styrket tilsyn for private pasningsordninger ser vi i FOA

meget positivt på. Der er dog et stort forbehold i forhold til finansiering af det

styrkede tilsyn. Aftalen ”Stærke dagtilbud – alle børn med i fællesskabet”

rummer ikke øget bloktilskud eller anden form for finansiering af det styrkede

tilsyn med de private pasningsordninger. Det er afgørende, at der sendes et klart

signal om, at det styrkede tilsyn med de private pasningsordninger ikke må

L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

medføre, at den generelle standard for tilsyn med dagtilbud/dagpleje falder i

kommunerne.

Økonomien for kommunernes forskellige dagtilbudstyper skal holdes adskilt,

men vi kender til eksempler, hvor der ikke er adskillelse af økonomien i praksis.

FOA mener, at lovens § 83 bør specificere, at alt tilsyn med private

pasningsordninger skal finansieres af driftsmidlerne/driftstilskuddet til de private

pasningsordninger. Dette kunne gøres ved at den gældende dagtilbudslovs § 83

st. 2 ændres, således at udgifter til kommunalt tilsyn trækkes ud af grundlaget

for tilskudsberegning. Det betyder, at beregning af tilskud til privat pasning skal

beregnes på grundlag af den billigste budgetterede nettoudgift pr. plads

eksklusive udgifter til støttepædagog og tilsyn i et dagtilbud til samme

aldersgruppe i kommunen. På denne måde fastholdes ressourcer til tilsyn i

kommunens forvaltning, som har tilsynspligten.

Styrket forældreindflydelse i forældrebestyrelser

I FOA mener vi, som udgangspunkt, at det er prisværdigt at forældre sikres

mulighed for indflydelse og engagement i dagtilbud. Vi er dog bekymrede over

lovforslagets § 15 stk. 1 og 2, samt lovens bemærkninger om øget

forældreindflydelse i afsnit 3.2.1.3. Loven tilsiger, at forældrebestyrelsen skal

fastsætte principper for samarbejdet mellem dagtilbud og hjem.

Vi er bekymrede over at principper for samarbejdet mellem dagtilbud og hjem i

bemærkningerne eksemplificeres med bla dagtilbud/hjem samtaler, håndtering

af forældres afholdelse af ferie med barnet og hente-bringetidspunkter. Disse

snitflader mellem dagtilbud og hjem bør håndteres på baggrund af faglige

refleksioner over hvad der er til barnets bedste. Eksempelvis kan det I perioder

være det bedste for barnet at være i dagtilbud uden ferie, hvis forældrene

gennemlever en livskrise eller på anden måde er ude af stand til at tilbyde barnet

gode rammer under fx en ferie. Ligeledes må spørgsmål om hente-bringe tider

og samtaler mellem hjem og dagtilbud afhænge af en faglig vurdering af hvad

der er bedst for barnets læring, trivsel og udvikling. Vi mener ikke, at det er

spørgsmål der bør lægges ud til drøftelse i en forældrebestyrelse.

Deltidsplads ved barsel

FOA ønsker at rejse en bekymring i forhold til lovforslagets § 27 b om forældres

ret til deltidspasning under barsel. I FOA er vi bekymrede for udmøntningen af

denne bestemmelse, i forhold til henholdsvis barnets ret til samme

dagtilbudsplads før, under og efter deltidspladsen, og betydningen af

deltidspladser for dagplejen.

Hvis bestemmelsen om deltidsplads ved barsel skal leve op til lovens § 7 stk. 1,

formål for dagtilbud, hvor det fremgår at ”Dagtilbud skal fremme børns trivsel,

læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer,

hvor legen er grundlæggende, og hvor der tages udgangspunkt i et

børneperspektiv.” så skal det sikres, at barnets ret til plads i dagtilbud forbliver i

det samme tilbud før, under og efter deltidspladsen.

L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

FOA er bekymrede for konsekvenser af § 27 b for dagplejen, da en dagpleje, der i

en periode fx har et eller to børn på deltidsplads har et andet økonomisk

fundament end ved fuldtidspladser. Det bør sikres, at kommunerne ikke på

grund at lovforslagets § 27 b kan beskære det økonomiske grundlag for

dagplejen, endsige nedlægge eller omlægge dagplejen.

Blivende opskrivning til specifikt dagtilbud

Den nye § 27 c om forældres ret til at tilkendegive ønske om specifikke dagtilbud

og forblive opskrevet til det specifikke dagtilbud på trods af tildeling af andet

dagtilbud, ser FOA positivt på. Det er naturligvis en forudsætning for

anvendeligheden af denne paragraf, at alle kommunens dagtilbud præsenteres

samlet og ligeværdigt, som specificeret i § 3 stk. 7.

Kombinationstilbud

I forbindelse med lovforslagets § 85 a om kombinationstilbud ønsker FOA at

bemærke, at det skal sikres, at muligheden for kombinationstilbud, såfremt den

finder anvendelse, så forældre og børn i dagtilbud ikke oplever forringelse af

dagtilbuddenes økonomi og normeringer.

Mogens Bech Madsen, Sektorformand Pædagogisk sektor

L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

-- AKT 515793 -- BILAG 5 -- [ Stærke dagtilbud høringssvar DLO ] --

Daginstitutionernes Lands-Organisation,

DLO

Høffdingsvej 34, 2500 Valby

Tlf .70275520 - [email protected] - www.dlo.dk

Valby, den 20. oktober 2017

Høring om udkast til forslag til ændring af dagtilbudsloven

DLO takker for det ved mail af 21. september 2017 modtagne udkast til forslag til Lov om

ændring af dagtilbudsloven (Styrket kvalitet i dagtilbud, øget fleksibilitet og frit valg for

forældre m.v.). DLO kvitterer for de mange gode forslag i udkastet og for det arbejde, der

har ført frem til aftalen af 9. juni om Stærke Dagtilbud. DLO støtter langt de fleste af

lovforslagets bestemmelser, men finder den foreslåede mulighed for løbende at ændre

godkendelseskriterier for private dagtilbud problematisk, i det den er egnet til markant at

vanskeliggøre driften af private dagtilbud. Dette uddybes nedenfor.

Frit valg forudsætter forskellige slags dagtilbud at vælge imellem

Generelt finder DLO det væsentligt, at de foreslåede ændringer i dagtilbudsloven i videst

muligt omfang understøtter hensigten i ’Stærke Dagtilbud’ om at skabe større fleksibilitet

for forældrene, så de får mere frit valg. DLO ser en mangfoldig og bred vifte af dagtilbud

som en forudsætning for et reelt frit valg.

Behov for at tydeliggøre at information også angår private dagtilbud

Netop hensynet til at sikre det frie valg og forudsætningsvist et bredt udvalg af dagtilbud

tilsiger, at det i den forslåede § 3a om kommunalbestyrelsens ansvar for at fastsætte og

offentliggøre kommunens rammer for dagtilbuddene tydeliggøres, at sådanne rammer også

skal indebære information om, hvorledes de private dagtilbud indgår i rammen og i det

beskrevne samarbejde med fx fritidstilbud og skoler samt i øvrigt, hvor det måtte være

relevant.

Den styrkede pædagogiske læreplan giver plads til forskellighed

DLO støtter op om den nye lovgivningsmæssige ramme for en styrket pædagogisk læreplan,

som det enkelte dagtilbud skal tage udgangspunkt i, herunder at lederen har ansvar for

etablering af en evalueringskultur, jf. de foreslåede ændringer til §§8-9. DLO finder det

væsentligt, at den lovgivningsmæssige ramme for den pædagogiske læreplan på den ene

side giver klare og sammenhængende styringsredskaber for alle dagtilbud, og at den på den

anden side giver plads til en fleksibel implementering, som passer til det enkelte dagtilbud.

DLO finder det endvidere helt afgørende, at der til stadighed gøres en indsats for at

reducere og kvalificere dokumentationskrav.

Styrket forældreindflydelse og større fleksibilitet

En stærk forældreindflydelse er helt afgørende for sammenhæng mellem hjem og

institution samt for nærdemokrati og det frivillige initiativ. DLO finder det derfor positivt, at

forældrebestyrelserne styrkes i de foreslåede §§14-15.

L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

DLO er endvidere principielt positiv overfor ordninger, der giver øget fleksibilitet for

forældre, som eksempelvis retten til deltidsplads for forældre på barsels- eller forældreorlov

i den foreslåede § 27b. DLO peger dog på, at ordningen kan give ikke ubetydelige budget- og

styringsudfordringer samt behov for særlige tiltag for at sikre, at børn i deltidspladser kan

indgå i dagsrytmen i den enkelte institution. Det foreslås derfor, at der i bemærkningerne

indføjes en plan for evaluering af ordningen efter et eller to år.

DLO kvitterer endvidere for indførelsen af en ret for forældrene til at ønske et bestemt

dagtilbud i den foreslåede § 27c.

Løbende godkendelse vanskeliggør drift af private dagtilbud

En enkelt bestemmelse giver anledning til alvorlig bekymring i forhold til stabil og ordentlig

drift af private dagtilbud. Det gælder forslaget om, at privatinstitutioner, der godkendes

efter lovforslagets vedtagelse, skal opfylde de til enhver tid gældende godkendelseskriterier,

jf. den foreslåede § 20, stk. 2.

For det første har private dagtilbud grundlæggende andre driftsvilkår end kommunale

dagtilbud. Driftsbudgettet for de kommunale og selvejende institutioner er mere

sammensat end driftstilskuddet til private dagtilbud, og ændrede krav vil for de kommunale

og selvejende typisk medføre ændringer i driftsbudgettet. Når der i bemærkningerne

anføres, at forslaget om løbende godkendelse skal ses i lyset af forslaget om det ændrede

beregningsgrundlag for driftstilskud, kan dette derfor ikke med rimelighed være udtryk for

en opfattelse af, at driften af private dagtilbud sker under samme økonomiske

forudsætninger som kommunale eller selvejende institutioner.

For det andet ligger muligheden for at ændre de økonomiske rammer for driften af et privat

dagtilbud alene i en regulering af forældrebetalingen og er derfor i realiteten ganske

begrænset, hvis man skal sikre en tilstrækkelig børnetilgang. Såfremt et dagtilbud er

godkendt efter en række nærmere definerede kriterier og har indrettet sig på disse, kan

efterfølgende ændringer i kriterierne derfor ganske alvorligt vanskeliggøre dagtilbuddets

mulighed for at fortsætte som institution. Det kan fx være tilfældet, hvor krav til normering

og plads pr. barn har været opfyldt ved den oprindelige godkendelse, men hvor ændringer i

disse krav ikke kan opfyldes i den bygning, hvor dagtilbuddet har til huse.

Når der ses på praksis for de kommunale tilsyns mange og detaljerede krav til private

institutioner, er der grund til at tro, at kommunerne ganske aktivt vil anvende den nye

mulighed for løbende at indføre ændrede godkendelseskriterier. Indføres bestemmelsen i

sin nuværende form, vil driften af private dagtilbud af ovenstående grunde gøres usikker og

potentielt skabe ustabilitet for børn, forældre eller personale i mange af landets private

dagtilbud. Derfor synes bestemmelsen i sin nuværende form at stride mod såvel aftalen om

Stærke Dagtilbud som lovforslagets øvrige bestræbelser på at styrke forældrenes frie valg

mellem et mangfoldigt udbud af dagtilbud.

DLO foreslår derfor, at adgangen til at indføre efterfølgende godkendelseskriterier for

dagtilbud kvalificeres, således at der skal kunne påvises særligt tungtvejende grunde, fx helt

afgørende hensyn til børns sikkerhed, før godkendelseskriterierne for allerede godkendte

dagtilbud kan ændres. Alternativt bør bestemmelsen suppleres af en

dispensationsmulighed, hvis et i øvrigt velfungerende dagtilbud har uoverstigelige

vanskeligheder ved at opfylde de nye kriterier, og der kan etableres ændringer, der på

passende vis kompenserer for opfyldelsen af de nye krav. Ændrede godkendelseskriterier

bør under alle omstændigheder varsles med en længere frist end de foreslåede 6 måneder,

L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

eksempelvis 24 måneder, således at det enkelte dagtilbud har reel mulighed for at indrette

sig på ændrede driftsvilkår.

Ændret beregning af driftstilskud bør være ens på tværs af kommunegrænser

DLO ser i øvrigt positivt på den foreslåede mulighed for at fastsætte driftstilskuddet til de

private daginstitutioner, så det svarer til de gennemsnitlige budgetterede nettoudgifter pr.

barn i en alderssvarende daginstitution. DLO så gerne indført i bemærkningerne, at Børne-

og Socialministeriet to år efter lovens vedtagelse vil undersøge, hvor mange kommuner, der

har anvendt denne mulighed. En sådan undersøgelse kan danne grundlag for en fremtidig

drøftelse af, om tilskuddet fremover i alle tilfælde skal fastsættes efter dette niveau.

Styrket tilsyn med private pasningstilbud er positivt

Endelig finder DLO det positivt, at der med lovforslaget indføres et styrket tilsyn og

mulighed for bedre kvalitet i de private pasningstilbud.

Med venlig hilsen

DAGINSTITUTIONERNES LANDS-ORGANISATION, DLO

Tanja Krabbe

Sekretariatschef

L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

-- AKT 515793 -- BILAG 6 -- [ Høringssvar dagtilbudslov 2017 FOLA ] --

Høringssvar dagtilbudslov 2017

Tak for det tilsendte høringsmateriale vedr. udkast til lovforslag om dagtilbudsloven.

Her følger vores kommentarer

Generelle kommentarer

Kvalitet i dagtilbud, leg og det brede læringsbegreb.

Som udgangspunkt er vi rigtig glade for den rolle som legen har fået i lovforslaget. Vi sætter stor pris på at

læringsbegrebet er bredt og at det netop er funderet i legen og udspringer af barnets perspektiv. For os

spiller det en afgørende rolle, at der værnes om legen og børnefællesskaberne og at vores dagplejer,

vuggestuer og børnehaver ikke bliver en lang forberedelse til skolen, men at den tidlige barndom

anerkendes som havende en værdi i sig selv. At fokus er på omsorg, trivsel, dannelse og læring, men at

omsorg og trivsel er en forudsætning for læring.

Generelt stiller lovforslaget skærpede krav til kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Krav som vi anser for

vanskelige at gennemføre i en hverdag præget af få pædagogiske medarbejdere til mange børn. Er der et

oprigtigt politisk ønske om at styrke kvaliteten i vores dagtilbud – at skabe stærke dagtilbud og løfte alle

børn – så kræver det et betydeligt normeringsløft, som kun kan sikres på landsplan via lovgivning på

området.

Forældrebestyrelser

Det er prisværdigt at man ønsker at styrke forældrebestyrelsens kompetence jfr. Den foreslåede ændring i

§ 14 stk. 2. og vores kommentar til den specifikke paragraf.

Hvis man oprigtigt ønsker at styrke forældrebestyrelsernes kompetence, så bør man lade lovgivningen om

skolebestyrelser inspirere og give forældrebestyrelser ved dagtilbud en kompetence til at godkende budget

og regnskab. Dvs. at forældrebestyrelsen ud over at fastsætte principperne for anvendelse af en

budgetramme også skal godkende budget og regnskab. Jfr. bemærkningerne til den oprindelige lov om

forældrebestyrelser, så skal forældrebestyrelsen som minimum fastsætte principper for de børnerelaterede

konti, men da mange daginstitutioner ikke længere tildeles et opdelt budget, men en rammebevilling, som

prioriteres lokalt, fordrer det en lovændring.

At forældrebestyrelsen godkender budgetter og regnskaber medfører naturligt en ret til at få udleveret

budgetter og regnskabsbalancer, som giver mulighed for at følge op på, at forældrebestyrelsens

principbeslutninger udføres i praksis. Samtidig er det en naturlig del af den demokratiske kontrol med, at

prioriteringer i forbruget er i overensstemmelse med de fastlagte principper.

Også lederens rolle i forhold til forældrebestyrelsen vil det være fint at få sat på plads i lovteksten. Jfr.

Bemærkninger til tidligere lovgivning, så fungerer lederen som ’sekretær’ for forældrebestyrelsen. Det bør

fremgå af lovteksten og så bør det som minimum fremgå af bemærkningerne, at sekretærfunktionen

betyder at lederen er ansvarlig for at forældrebestyrelsen klædes på til arbejdet dvs. har pligt til at

orientere om lovgivning og lokal styrelsesvedtægt som er grundlaget for arbejdet, har pligt til at forberede

punkter til dagsordenen, så forældrebestyrelsen tager beslutninger på et oplyst grundlag.

L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Kommentarer til udvalgte konkrete paragraffer.

§8 stk. 5.

Dagtilbud og forældre skal ikke kun samarbejde om børns læring, men om børns ’trivsel, udvikling,

dannelse og læring’, fordi trivsel er en forudsætning for læring. Der er gennemgående i forslaget et bredt

fokus på børns trivsel, udvikling, dannelse og læring, det skal selvfølgelig også gælde for samarbejdet med

forældrene. Det fremgår i øvrigt også at bemærkningerne til §8 stk.5, at samarbejdet ikke kun skal fokusere

på børns læring. Det foreslås derfor at sætningen ’Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan

dagtilbuddet samarbejder med forældre om børns læring’ ændres til:

’Det skal fremgå af den pædagogiske

læreplan, hvordan dagtilbuddet samarbejder med forældre om børns trivsel, udvikling, dannelse og

læring.’

Ifg. §8 stk.5 skal det fremgå af den pædagogiske læreplan hvordan der i de ældste børns sidste år i

dagtilbuddet tilrettelægges et pædagogisk læringsmiljø, der skaber sammenhæng til børnehaveklassen. Det

er fint at der skabes sammenhæng, men det må ikke kunne misforstås i retningen af mere

skoleforberedelse i børnehaven. Det er vigtigt at det pointeres, at børnehaven netop ikke er en førskole,

men et dagtilbud med fokus på trivsel, udvikling, læring og dannelse, hvor legen er grundlæggende og

fundamentet for det pædagogiske læringsmiljø. Jfr. Den foreslåede formålsparagraf:

’Dagtilbud skal

fremme børns trivsel,læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer, hvor

legen er grundlæggende, og hvor der tages udgangspunkt i et børneperspektiv’.

Børnehaveklassen bør

rettelig være det skoleforberedende led. Men vi har ændret børnehaveklassens funktion, så der stilles

lovgivningsmæssige krav om faglige kompetencemål i børnehaveklassen – et krav der har været gældende

siden 2014 – samtidig er børnehaveklassen blevet obligatorisk. Det betyder faktisk at en meget stor del af

barndommen bliver målrettet skolen og skolen læringsforståelse. Vi risikerer at børnehaven bliver en

forberedelse til børnehaveklassen, som bliver en forberedelse til skolen. Det er på ingen måde

hensigtsmæssigt og i direkte modstrid med intentionen i de styrkede pædagogiske læreplaner, som bygger

på legen og et bredt læringsbegreb. Når børnene ifg. Bemærkningerne skal tilbydes et skoleunderstøttende

pædagogisk læringsmiljø ca. ét år før, at de skal overgå til skoleregi, så kommer det skoleforberedende

fokus kommer til at dominere i en meget stor del af børnenes børnehavetid. Det er en farlig udvikling, fordi

vi presser børn og fordi vi risikerer at det netop bliver de mål- og testbare skolefaglige resultater der

kommer til at dominere frem for legen, fællesskabet og de sociale kompetencer. Jfr. Politiken og Danmarks

Lærerforenings undersøgelse blandt børnehaveklasseledere i august 2016, som viste at børnene var blevet

dårligere socialt, men bedre til det faglige

http://politiken.dk/indland/uddannelse/art5639427/Mange-

b%C3%B8rn-i-0.-er-blevet-d%C3%A5rligere-socialt

og jfr. Professor i Psykologi Dion Sommers

forskningsopsamling, som konkluderer at det tidlige læringsfokus resulterer i forringede faglige

kompetencer

https://www.folkeskolen.dk/555858/ny-bog-tidligt-laeringsfokus-forringer-udbyttet-for-

smaa-boern

L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

§8 stk. 7

Vi er meget tilfredse med loven gør op med de mange forskelligartede kommunale krav til dokumentation

og at kommunalbestyrelsen ikke fremover må pålægge dagtilbuddene yderligere dokumentationskrav. Jfr.

Bemærkninger til §8 stk. 7: ’Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen derfor som udgangspunkt ikke

må pålægge dagtilbuddene yderligere dokumentationskrav, registreringer, koncepter, styringsmål og

individuelle mål eller målinger for børn eller lignende i relation til den pædagogiske opgave, der ikke er i

overensstemmelse med den pædagogiske læreplan, og som frem for alt medfører unødigt bureaukrati, som

tager tid fra det pædagogiske personales arbejde med børnene’

§9 stk. 2.

Evaluering og refleksion er vigtig, men der skal være stor opmærksomhed på, at påbuddet om at etablere

en ’evalueringskultur’ ikke bliver en tung administrativ byrde der tager tid fra kerneydelsen dvs. tiden med

børnene. Det er vigtigt at der er sammenhæng mellem ressourceforbrug og udbyttet af evalueringen.

Og endelig, hvis der skal ændres kurs omkring arbejdet med de pædagogiske læreplaner, som følge af

evalueringen, så er det nødvendigt at evaluere hvert år frem for hvert andet. Det forslås derfor at

sætningen ’Lederen er ansvarlig for, at arbejdet med den pædagogiske læreplan evalueres mindst hvert

andet år med henblik på at udvikle arbejdet’ i § 9 stk. 2 udformes således

’Lederen er ansvarlig for, at

arbejdet med den pædagogiske læreplan evalueres mindst hvert år med henblik på at udvikle arbejdet’

§14. stk. 2

Vi sætter pris på styrkelsen af forældredemokratiet og nærdemokratiet, ved at alle enheder har krav på at

blive repræsenteret i forældrebestyrelsen. Vi ser det samtidig som en politisk erkendelse af, at den

nuværende struktur med store områdebestyrelser ikke fungerer optimalt, fordi forældre i høj grad mister

interessen, når arbejdet foregår i en forældrebestyrelse væk fra institutionen/enheden, hvor deres barn

tilbringer dagen. Ønsker man virkelig at styrke forældredemokratiet, så skal der genetableres obligatoriske

forældrebestyrelser eller forældreråd i alle institutioner/enheder og forældrebestyrelserne/

forældrerådene skal udstyres med kompetence svarende til forældrebestyrelsens minimumskompetence

ifg. Dagtilbudsloven

Derfor foreslås det at teksten forfattes som følger:

’Der oprettes en forældrebestyrelse med et flertal af

valgte forældre, jf. dog § 24 a i lov om folkeskolen i en kommunal, selvejende eller udliciteret

daginstitution eller i kommunal dagpleje En kommunal, selvejende eller udliciteret daginstitution

defineres som den enkelte fysiske enhed. Medarbejderne i dagtilbuddet skal være repræsenteret i

forældrebestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at medarbejderrepræsentanter i

forældrebestyrelser i kommunale daginstitutioner og kommunal dagpleje skal have stemmeret’

Dvs. at hvis et dagtilbud består af flere fysiske enheder etableres der en forældrebestyrelse ved hver fysiske

enhed, dog med undtagelse af dagplejen. Forældrebestyrelsen i enheden tillægges minimumskompetence

jfr. Ifg. Dagtilbudsloven.

For dagplejen etableres der én eller flere forældrebestyrelser fx opdelt på distrikter.

L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Når vi ønsker ændringen fra ”at forældrene skal have adgang til at få oprettet en forældrebestyrelse” til at

”der oprettes en forældrebestyrelse”,

skal det ses i et lidt mere langsigtet perspektiv, hvor vi risikerer, at

en værdifuld tradition om demokratisk forældreindflydelse forsvinder, fordi man ”kan” og ikke ”skal”. Med

den gældende formulering kræver en videreførelse på langt sigt, at fremtidens forældre er opmærksomme

på muligheden – og at nogle aktivt gør dem opmærksomme på muligheden. Ved ændringen sikrer vi den

fortsatte demokratiske forældreindflydelse, som er værdifuld for såvel børn og dagtilbud, som for

samfundet generelt. Og vi undgår, at spørgsmålet om hvorvidt der oprettelsen af en forældrebestyrelse,

bliver afhængig af ledelsens indstilling til forældreindflydelse og forældredemokrati.

Vi har gennem en årrække oplevet nye strukturer med større dagtilbud i områdeinstitutioner,

distriktsinstitutioner eller klynger, som så modsvares af områdebestyrelser, distriktsbestyrelser og

klyngebestyrelser. Senest har vi oplevet Bornholms Regionskommune omlægge strukturelt, så alle godt 20

daginstitutioner/fysiske enheder på Bornholm er at betragte som én institution, som derfor pr. definition

kun fordrer én forældrebestyrelse ifg. gældende lovgivning.

Med områdebestyrelserne oplever vi at nærheden og forældreengagementet forsvinder. Når der ikke

længere er tale om et samarbejde og en dialog med den fysiske enhed, hvor ens barn befinder sig, men

med en områdeledelse for en række fysiske enheder, så daler forældrenes interesse for at deltage i

bestyrelsesarbejdet. Med forslaget om, at der skal oprettes forældrebestyrelse ved hver

daginstitution/fysisk enhed, bevares den kommunale ret til selvstændigt, at fastsætte strukturen på

dagtilbudsområdet, mens et minimum af forældreindflydelse/kompetence sikres ude i den fysiske enhed.

Typisk vil der være ledelse (pædagogisk ledelse) ved hver daginstitution/fysisk enhed, og

forældreindflydelsen vil fortsat også med den foreslåede ændring matche ledelsesniveauet. Jfr.

Der kan fortsat være fordele ved at samarbejde på område- eller distriktsniveau, hvor en leder kan

varetage de mere overordnede administrative opgaver samt den overordnede ledelse, stå for vidensdeling

og pædagogisk sparring. Områdebestyrelsens arbejde vil have fokus på indsatsen på tværs af de fysiske

enheder og koordinere tilrettelæggelsen af fx åbningstider, lukkedage og ferielukning.

§14. stk. 3

I §14 stk. 2 styrkes forældredemokratiet – med forslaget i §14 stk. 3 om at forældrebestyrelser kan

etableres på tværs af kommunale dagtilbud, hvis forældrebestyrelsen ønsker det, svækkes

forældredemokratiet. Det er et risikabelt tiltag, at forældrebestyrelser kan beslutte større

sammenlægninger, fordi man kan forestille sig at der på et givent tidspunkt kan være et forældreflertal for

en fælles forældrebestyrelse, men at dette flertal senere kan ændre sig. Hvordan sikres en tilbagerulning,

hvis nye forældre har et andet ønske?

§15.

Vi ser det som en styrkelse af forældrebestyrelsens kompetence, at afsnittet om forældrebestyrelsens

arbejde med de pædagogiske læreplaner placeres i § 15, som omhandler forældrebestyrelsens

minimumskompetence.

Vi foreslår konkret at ordlyden omkring forældrebestyrelsens arbejde med den pædagogiske læreplan

ændres til

’Ledelsen er i samarbejde med forældrebestyrelsen for

kommunale, selvejende og udliciterede

dagtilbud samt dagplejen ansvarlig for at

udarbejde, evaluere og følge op på den pædagogiske læreplan’

Ændringen foreslås for både kommunale, selvejende og udliciterede dagtilbud samt dagplejen. Det er

L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

vigtigt at vi netop sikrer os at forældrebestyrelsen får en aktiv rolle i processen omkring den pædagogiske

læreplan, fordi den pædagogiske læreplan og ’principper for dagtilbuddets arbejde’ (som er en del af

forældrebestyrelsens minimumskompetence) er vanskeligt adskillelige og i særdeleshed bliver vanskeligt

adskillelige i takt med at de pædagogiske læreplaner styrkes og får en større rolle i det pædagogiske

arbejde.

Det nævnes i bemærkningerne på side 112, at samarbejdet mellem dagtilbud og hjem bliver et særskilt

fokusområde for forældrebestyrelsen og at samarbejdet fx kan vedrøre:



Dagtilbud/hjem-samtaler

Håndtering af børns ferieafholdelse

Hente- og bringetidspunkter

Gåhjemmøder om inddragelse af forældre i børns læring

Fokuseret forældreinvolvering gennem specifikke tiltag som fx en frivillig børneplan og

familiedeltagelse i dagtilbuddet

Det er prisværdigt at forældrebestyrelserne tillægges øget kompetence og eksempelvis kan beslutte at

dagtilbud/hjem-samtaler skal prioriteres. Men allerede i 1993 blev forældrebestyrelsens kompetence

omkring samarbejdet med forældrene slået fast i bemærkningerne til loven. Lovgivningen omkring

forældrebestyrelser blev i 1993 blev indføjet i den daværende bistandslov. Lovteksten hed

’Forældrebestyrelsen fastsætter principper for daginstitutionens virksomhed og for anvendelse af en

budgetramme for hver enkelt daginstitution inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte mål og rammer.

Forældrebestyrelsen har indstillingsret til kommunalbestyrelsen i forbindelse med ansættelse af personale i

daginstitutionen’

(Bistandsloven §69a stk. 3).

Bemærkningerne til §69a stk. 3 angav hvilke kompetence forældrebestyrelsen blev tillagt bla. omkring

samarbejdet med forældrene:

’Forældrebestyrelsen skal sikres indflydelse på principperne for daginstitutionens virksomhed f.eks.

De pædagogiske principper

Daginstitutionens aktiviteter, herunder på hvilke typer aktiviteter, der skal prioriteres: Skal

daginstitutionen give børnene flere kunstneriske udtryksmåder, flere motoriske udfordringer, mere

ud i naturen etc.

Samarbejde mellem daginstitutioner og forældrene (f.eks. forældremødernes indhold, antal etc.)

Normer for forplejning, inventar og rengøring m.m…..

(uddrag af bistandslovens §69a stk. 3 og

bemærkningerne)

Allerede her fremgik forældrebestyrelsens kompetence omkring samarbejdet med forældrene. I

sammenligning med den oprindelige lov, synes ovennævnte eksempler at være indskrænkende frem for

udvidende. Når der specifikt i lovforslaget omkring forældrebestyrelsens kompetence nævnes møder om

børns læring risikerer vi at det bliver opfattet som en begrænsning, at det udelukkende er gåhjemmøder

om dette specifikke emne, som forældrebestyrelsen kan tilrettelægge. Men forældrebestyrelsen kan

generelt tilrettelægge forældremøder om et hvilket som helst emne den finder relevant. Det bør fremgå af

lovteksten eller alternativt bemærkningerne.

L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Vi må på det kraftigste advare mod at forældrebestyrelsen eller for den sags skyld andre bemyndiges til at

træde ind i det vi vil betegne som privatsfæren. Hvordan og hvornår familien holder ferie er et anliggende

for den enkelte familie og ikke for forældrebestyrelsen. Opleves der eksempelvis problemer med at nogle

børn ikke holder ferie, så er det en opgave for det pædagogiske personale, at drøfte problematikken med

forældrene.

På samme måde er det ikke en opgave for forældrebestyrelsen at fastsætte hente-og bringe tidspunkter.

Den beslutning er udelukkende forældrenes og hente- og bringetidspunkterne er typisk afhængig af

forældrenes arbejdstider. Også her gælder de, at er der problemer med enkelte børn/forældre, så er det en

opgave for det pædagogiske personale, at gå i dialog med forældrene.

Både forslaget om forældrebestyrelsens beslutning omkring ’Håndtering af børns ferieafholdelse’ og ’Hente

og bringetidspunkter’ vil gøre samarbejdet mellem forældrebestyrelse og forældrene springfarligt og

konfliktfyldt. Områderne hører efter vores bedste overbevisning ikke hjemme i forældrebestyrelsen, men

er suverænt et anliggende for den enkelte familie. Og som sagt, skaber nogle familiers beslutninger

problemer, så er det en pædagogisk opgave at drøfte problematikken med forældrene.

Grundet ferie i ministeriet har vi ikke kunnet få belyst hvad begrebet ’en frivillig børneplan’ dækker over.

Derfor har vi ikke kommenteret på den del.

§21

Det foreslås i lovteksten at nye kommunale retningslinjer som fx krav til normeringer o.a. fremadrettet

kommer til at gælde for alle institutioner også de private institutioner som godkendes i fremtiden. Men at

det ikke vil gælde for allerede godkendte private institutioner. Det kan ikke være hensigtsmæssigt at

allerede godkende private institutioner ikke skal leve op til samme krav som kommunen til enhver tid stiller

til de øvrige daginstitutioner i kommunen – det være sig kommunale, selvejende eller private. Derfor

foreslås det at ændringen gælder for alle institutioner, så børn og forældre også i tidligere godkendte

private institutioner kan være sikre på at følge med udviklingen.

§27c

En klar forbedring fordi forældre med den foreslåede ændring i højere grad får mulighed for at vælge netop

det dagtilbud eller den enhed under dagtilbuddet, som passer dem bedst. Både den udvidede valgmulighed

og at barnet sikres en plads på ventelisten til det foretrukne dagtilbud på trods af tildeling af anden plads

efter pasningsgarantien, styrker balancen mellem familie- og arbejdsliv, fordi forældre eksempelvis i højere

grad kan vælge det dagtilbud, som er tæt på hjemmet og dermed dagligt spare tid, når der skal hentes og

bringes børn.

§81 stk. 2.

I bemærkningerne på side 110 listes en række regler som gælder for dagtilbud efter dagtilbudslovens §7-

44, men som ikke gælder for private pasningsordninger. Her bør tilføjes,

’der ikke stilles krav om

alternativ pasning ved sygdom i private pasningsordninger’

L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

-- AKT 515793 -- BILAG 7 -- [ 171020 LO Høringssvar Dagtilbudsloven ] --

Børne- og Socialministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Sendt pr. e-mail til

[email protected]

Sagsnr. 17-2738

Vores ref. NHO/TSJ/snj

Deres ref. 2017 - 4758

Den 20. oktober 2017

LO’s bemærkninger til forslag til lov om ændring af dagtilbuds-

loven (Styrket kvalitet i dagtilbud, øget fleksibilitet og frit valg

for forældre m.v.)

LO ser positivt på forslaget til ændring af dagtilbudsloven og især ønsket om at styrke

kvaliteten i dagtilbuddene samt forslag til at forbedre pasningsmuligheder for børne-

familier med skæve arbejdstider. Vi mener dog ikke, at lovforslaget i tilpas grad lever

op til de udfordringer, der i dag eksisterer for de børnefamilier med behov for mere

fleksible pasningstilbud samt i tilstrækkelig grad adresserer problemet med et sti-

gende antal lukkedage og omskiftelige tilbud.

For at understøtte en fleksibel arbejdsstyrke, har vi brug for, at dagtilbud er tilpasset

lønmodtagernes og arbejdsmarkedets behov. Både for virksomheder, forældre og for

børnene selv. At sikre trygge rammer, fleksibilitet og høj kvalitet i dagtilbud er såle-

des afgørende for, at begge forældre kan passe fuldtidsjob, og at børnene får den

trygge og stimulerende dagligdag, der er nødvendig for deres trivsel og udvikling.

Med et arbejdsmarked der i stigende grad oplever mere omskiftelige og flydende ar-

bejdstider, er det således vigtigt at sikre ordentlige tilbud til de familier, som arbejder

uden for ”normal” åbningstid og/eller har pendlingsafstande, der nødvendiggør mere

fleksible åbningstider. I dag er det således kun et begrænset antal kommuner, der til-

byder pasning uden for normal åbningstid og i weekender.

LO er ligeledes bekymret over, at mange kommuner gør brug af lukkedage og/eller

begrænser åbningstiden for at spare på udgifter til børneområdet. Generelt set kan be-

sparelser på børneområdet få negative konsekvenser for vækst og beskæftigelse, for

børnenes trivsel og er med til at presse børnefamiliernes hverdag i endnu højere grad,

så fx flere kvinder søger mod deltidsstillinger.

LO opfordrer derfor til, at der generelt sikres mere gennemsigtighed på området i for-

hold til kommunernes brug af lukkedage, udviklingen i åbningstider, pasningstilbud

uden for normal åbningstid og personalenormeringer i institutionerne.

L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Endvidere opfordrer vi til, at udgifter til daginstitutionsområdet i højere grad indreg-

nes og synliggøres i forhold til positive dynamiske effekter af arbejdsudbud- og flek-

sibilitet men også i forhold til de længerevarende samfundsøkonomiske gevinster af

investeringer i børns trivsel og udvikling fra tidlig alder.

En analyse fra IMF, har med Tyskland som eksempel vist effekterne af dagtilbud

gennem en udvidelse af åbningstider og de fysiske rammer samt et løft i driftsmid-

lerne. Resultaterne var entydigt positive i form af højere velstand og øget beskæfti-

gelse, ikke mindst for kvinder med børn (Structural Reform in Germany, IMF Wor-

king Paper, April 2016).

Dertil bidrager gode daginstitutioner til opbygning af social kapital ved at styrke sam-

hørigheden i samfundet. På samme måde viser forskning, at børn, som har gået i dag-

institution, klarer sig bedre gennem uddannelsessystemnet, arbejdsmarkedet og i sam-

fundet som helhed (LO 2015: Danmark 2030).

Endvidere opfordrer LO til, at lovudkastet nøje ligestillingsvurderes. Hvis det bliver

lettere og mere økonomisk attraktivt at passe egne børn hjemme, viser al forskning at

det primært vil være kvinder der påtager sig opgaven, hvilket vil få ligestillingsmæs-

sige negative konsekvenser i form at svagere arbejdsmarkedstilknytning, øget løngab

og svækkede karriere- og indflydelsesmuligheder for kvinder.

LO henviser i øvrigt til høringssvarene fra henholdsvis HK Handel/HK Privat samt

FOA, som LO støtter op om.

Med venlig hilsen

Nanna Højlund

L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

-- AKT 515793 -- BILAG 8 -- [ Dagtilbudsloven (Styrket kvalitet, øget fleksibilitet, frit valg m.v.) Børnesagens Fællesr… --

Dronningensvej 4, 1., 2000 Frederiksberg. Tlf.: 24 62 62 29. CVR. NR.: 23 19 04 19. [email protected]. www.boernesagen.dk

Børne – og socialministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Den 20. oktober 2017

Høring over udkast til forslag til Lov om ændring af dagtilbudsloven (Styrket kvalitet i

dagtilbud, øget fleksibilitet og frit valg for forældre m.v.)

Børnesagens Fællesråd(BF) takker for muligheden af at afgive høringssvar vedr. ovennævnte.

Børnesagens Fællesråd hilser den indgåede dagtilbudsaftale velkommen og udtrykker generel

glæde og tilfredshed ved en styrkelse af kvaliteten i dagtilbud, øget fleksibilitet og frit valg.

Børnesagens Fællesråd er derfor positiv over for de udbyggede afsnit i lovforslaget om læreplaner

og forældres repræsentation i forældrebestyrelser.

Børnesagens Fællesråd tillægger lovforslaget stor betydning ift. mangfoldighed og en vifte af

tilbud, som forældre frit kan vælge imellem.

Børnesagens Fællesråd er derfor uforstående over for forslaget om den ændring i

godkendelsesproceduren for privatinstitutioner, som fremgår af bemærkningerne i 3.2.4.2. (s. 55 -),

punkt nr. 20 (s. 118 -) samt i lovudkastet § 20, stk. 2 (s. 169 -).

Fællesrådet finder, at ordningen med en godkendelse af privatinstitutioner som i den eksisterende

lovgivning fortsat skal være normen.

Hvis kommunen efterfølgende fastlægger ny kriterier for godkendelse, finder BF, at der skal være

ekstraordinære grunde som fx børnenes sikkerhed eller lign. til, at privatinstitutioner skal leve op til

løbende godkendelseskriterier.

BF foreslår ligeledes en dispensationsmulighed ift. løbende godkendelse som fx tilpassede

løsninger efter forhandling.

Endelig forslås det, at der gives længst muligt varsel dvs. en længere periode end seks måneder.

Børnesagens Fællesråd supplerer gerne ovennævnte.

Venlige hilsener

Sekretariatschef

L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

-- AKT 515793 -- BILAG 9 -- [ DCUMs høringssvar dagtilbudsloven ] --

Blommevej 40, 1. sal

DK- 8930 Randers NØ

+45 72 26 54 00

[email protected]

dcum.dk

CVR 26556805

30.september 2017

Dansk Center for Undervisningsmijø, DCUM’s høringsvar til

udkast til forslag til Lov om ændring af dagtilbudsloven (Styrket kvalitet

i dagtilbud, øget fleksibilitet og frit valg for forældre m.v.)

Børne- og Socialministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København

Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM forholder sig generelt positivt overfor alle de tiltag der er med

at til løfte kvaliteten på dagtilbudområdet og sikre at alle børn i dagtilbud trivses, udvikles og lære.

DCUM bifalder at der i lovforslaget arbejdes mere målrettet med de pædagogiske læreplaner, samt at der er

iværksat initiativer til at styrke forældreinddragelse i daginstitutionerne. DCUM finder det desuden positivt,

at der stilles større krav til de private ordningers pædagogiske arbejde.

DCUM bemærker at lovforslaget i sin helhed lægger kraftig vægt på den pædagogiske læreplan, mens

børnemiljø står mere tilbagetrukket. Dette ses blandt andet ved, at børnemiljø er kort nævnt i lovforslagets §

7 stk. 3 og § 8 stk. 6 mens den pædagogiske læreplan udover at være hovedelementet i § 7 og 8 tillige er

fremhævet i §§ 3 a, 9 og 81 a. Samtidig står børnemiljøet også i bemærkningerne tilbagerykket i forhold til

den pædagogiske læreplan, hvor belysningen af børnemiljø kun udgør en mindre del af arbejdet.

Efter DCUMS opfattelse er børnemiljø et fundament for børns læring og spiller en central rolle, når det

handler om at etablere positive og udviklende læringsmiljøer i dagtilbuddet. Børnemiljø anvendes som et

samlet begreb for de fysiske, psykiske og æstetiske miljøer i børns hverdag i dagtilbuddet og fungerer i en

gensidig påvirkning mellem børnene og deres omgivelser. Børnemiljøet er derfor både afgørende og et fælles

anliggende i det daglige pædagogiske arbejde med børns trivsel, udvikling og læring. Derfor bør arbejdet med

at skabe og fastholde gode børnemiljøer fremhæves som et centralt element i den pædagogiske læreplan.

Gode og sunde fysiske, psykiske og æstetiske forhold øger børns muligheder for at trives, udvikles og lære. En

nedtoning eller fravær heraf er derfor uhensigtsmæssig, da et godt børnemiljø er en afgørende præmis for

børns læring. Envidere kan et så kraftigt fokus på den pædagogiske læreplan og børns læring som DCUM

læser der lægges op til, medføre en underkendelse af det betydningsfulde arbejde med børnemiljøer. Ved et

mindre fokus på børnemiljøarbejdet, gøres det vanskeliggere at fastholde arbejdet med børnemiljø som en

integreret del af den pædagogiske læreplan.

DCUM anbefaler derfor, at man både giver større plads i lovforslagets bestemmelser til børnemiljø, men at

man også skriver børnemiljø tydeligere frem i bemærkningerne, for at sikre at både børns læring og

børnemiljø fremgår tydeligt af bemærkningerne og at børnemiljø fremhæves som en forudsætning for børns

læring. Ydermere kan det udfoldes i bemærkningerne hvordan børnemiljø skal indgå som en integreret del af

den pædagogiske læreplan.

L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Til § 15

DCUM finder det positivt at minimumskompetencen for forældrebestyrelser i dagtilbud og dagplejer bliver

udvidet til også at omfatte arbejdet med pædagogiske læreplaner og overgange. DCUM gør i den forbindelse

opmærksom på, værdien og vigtigheden af at der udarbejdes vejledninger og værktøjer til hvordan dette kan

udmøntes i den pædagogiske praksis.

Udvikling af praksisnære værktøjer og vejledninger kan yde en hjælp til at forberede dagtilbudets ledelse og

forældrebestyrelse til arbejdet med den pædagogiske læreplan og være med til at kvalitetssikre de faglige

overvejelser og motivere til relevante drøftelser.

Til § 20

DCUM finder det positivt at der bliver større fokus på pædagogisk læring i de private pasningsordninger,

samt at det bliver gjort mere tydeligt for forældre, hvad forskellen på de private institutioner og private

pasningsordninger er og derved sikre at forældrene vælger rigtigt fra start og børnene undgår unødige skift.

Til § 81 a

I lovforslaget stilles krav om at private pasningsordninger indholdsmæssigt skal leve op til kravene om

pædagogisk læreplan uden formelt set at skulle udarbejde en pædagogisk læreplan. DCUM gør opmærksom

på, at man derved kan risikere at der skabes tvivl om hvad der ligger i en indholdsmæssig efterlevelse og

hvordan dette kontrolleres og udmøntes i praksis. Det bliver desuden vanskeligere at undersøge og tilegne sig

viden om børnemiljø, læringsmiljø og de pædagogiske overvejelser i de private pasningsordninger i forhold

til andre ordninger. Dette kan særligt være en ulempe for forældre som overvejer disse ordninger men også

tilsynsførende myndigheder eller videns og forskningsinstitutioner som har interesse i at kvalitetssikre den

pædagogiske praksis på dagtilbudsområdet.

Det er DCUMs opfattelse, at værdien af den pædagogiske læreplan i høj grad også ligger i den

bevidsthedsskabelse og faglige refleksion der sker ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan.

Derudover er den pædagogiske læreplan med til at skabe og sikre den ønskede retning i pasningstilbuddet og

indeholder ikke omfattende dokumentationskrav og vil derfor ikke være en stor administrativ byrde for

børnepasserne.

Det er derfor DCUMs anbefaling, at såfremt de private børnepassere alligevel indholdsmæssigt skal leve op

til kravet om udarbejdelse af en pædagogisk læreplan, at det således er hensigtsmæssigt også at stille krav om

skriftlig udarbejdelse af en pædagogisk læreplan. DCUM fremhæver at formålet med den pædagogiske

læreplan er at målrette og bevidstgøre den pædagogiske praksis, hvilket kan være særligt hensigtsmæssigt i

de private pasningsordninger, hvor der typisk stilles begrænsede uddannelsesmæssige krav til de ansatte. Det

er DCUM’s opfattelse at krav om skriftlig udformet pædagogisk læreplan kan være med til at sikre det

ønskede kvalitetsløft i private pasningsordninger.

Til § 45 a

DCUM bemærker, at det i § 45 a er valgfrit om børn i SFO inden skolestart skal arbejde med læringsmålene

for børnehaveklassen eller børnemiljø i dagtilbud. Der gøres i kommentarerne opmærksom på, at børn i visse

tilfælde kan overgå til SFO fra 3 år.

DCUM vurderer, at børn i aldersgruppen 3-5 år har stærkt behov for at der arbejdes med det pædagogiske

læringsmiljø og børnemiljø frem for børnehaveklassens læringsmål, da der stadig er stort behov for det

pædagogiske arbejde som udføres gennem den pædagogiske læreplan for børn fra 3 til 5 års alderen. DCUM

fremhæver vigtigheden af at læringsmiljøet i dagtilbuddene er tilrettelagt på alderssvarende niveau.

Læringsmiljøer kan defineres på mange forskellige måder, men henviser hos DCUM til børnenes muligheder

for at opbygge færdigheder og kompetencer gennem såvel hverdagsrutiner som børne- og vokseninitierede

lege og aktiviteter. Færdigheder og kompetencer kan være af personlig, emotionel, social eller kognitiv

karakter, og skal i samspil ruste de enkelte børn til at møde og begå sig meningsfuldt i den omkringliggende

verden nu og her og fremadrettet. Læring i dagtilbudssammenhænge handler i høj grad om leg, fantasi og

fordybelse. Det er afgørende at børn i dagtilbud får mulighed for at være nysgerrige, udforske og erfare

verden gennem leg og deltagelse, der enten spontant opstår og understøttes indenfor et trygt og stimulerende

børnemiljø.

L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Det bemærkes i den forbindelse, at børn i øvrigt tidligst kan optages i børnehaveklassen ved 4 år og 10 mdr,

hvorfor børn under dette alderstrin ikke må kunnet forventes at have tilstrækkelige forudsætninger for at

kunne arbejde med kompetenceområderne for børnehaveklassen eller opnå fuldt udbytte heraf.

DCUM foreslår derfor at der stilles krav om at SFO’er som optager børn under 4 år og 10 mdr. efter den

nævnte ordning i folkeskolelovens § 3 stk. 7 skal arbejde med den pædagogiske læreplan.

L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

-- AKT 515793 -- BILAG 10 -- [ DP høringssvar. Ændring af Dagtilbudslov ] --

København, d. 13. oktober 2017

Til

Børne- og Socialministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Fremsendt som e-post til

[email protected]

med følgende angivelse i emnefeltet:

"Høring. Ændring af Dagtilbudslov.

Danmarks Private Skoler”.

Høringssvar vedrørende ændring af Dagtilbudsloven

I høringsbrev af 21. september 2017 anmoder Børne- og Socialministeriet om eventuelle bemærkninger

vedrørende ovenstående. Foreningen Danmarks Private Skoler

–

grundskoler og gymnasier takker for mu-

ligheden til at give vores synspunkter til kende. Vi har følgende bemærkninger:

Som forening for private skoler med daginstitutioner er vi optaget af, at regler med rimelighed tilgodeser

det frie initiativ, at de ikke skaber hindringer, men sammenlignelige vilkår.

Vi vil derfor henlede opmærksomheden på en generel problemstilling ift. private dagtilbuds økonomi. Det

kommunale tilskud til private tilbud beregnes på baggrund af kommunens budgetterede udgifter pr. barn.

Her er der eksempler på, at det private tilbud modtager et kommunalt fastsat tilskud, som ikke harmonerer

med de faktiske udgifter til tilsvarende børn i kommunale ordninger. Der er tilfælde, hvor kommunen i lø-

bet af budgetåret udbetaler ekstraordinære tilskud til kommunale ordninger, men ikke justerer tilskuddet

til private tilbud.

I forhold til mulighederne for forældreinddragelse er det væsentligt at fastholde det vilkår, at institutionens

øverste organ ved frie grundskoler og privatskoler, er skolens bestyrelse, som iht. Lov om friskoler og pri-

vate grundskoler er ansvarlig for den samlede virksomhed, herunder eventuelle tilknyttede vuggestuer og

børnehaver, som virker som afdelinger ved skolen. Det er altså vigtigt, at bestemmelser om forældreinddra-

gelse i dagtilbudsloven både sikrer det relevante forældresamarbejde og inddragelse i børneinstitutionen,

men også fortsat respekterer Lov om friskoler og private grundskolers placering af det øverste institutions-

ansvar ved skolens bestyrelse.

I forlængelse af høringen vil vi gøre opmærksom på, at mange frie grundskoler optager børn i tidlig SFO-

start, ligesom det er praksis i mange kommunale skoler. Frie grundskoler er dog ikke sikret et tilskud til

disse børn forud for skolestart. Det er frivilligt for kommuner, om de vil yde et sådant tilskud til børn, der

overgår til frie grundskoler. Vi ønsker, at det lovgivningsmæssigt sikres, at børn, der udskrives fra børneha-

ver til tidlig SFO-start, er tilskudsberettigede, uanset om de går ind i en kommunal eller privat SFO.

Vi står naturligvis til rådighed for uddybende svar, såfremt det måtte ønskes.

På foreningens vegne,

Karsten Suhr, formand

[email protected]

Danmarks Private Skoler

Ny Kongensgade 15, 3.

1472 København K

L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

-- AKT 515793 -- BILAG 11 -- [ DP's høringssvar til forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven ] --

Børne- og Socialministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

København, den 13. oktober 2017

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven (styrket kvalitet i dagtilbud, øget

fleksibilitet og frit valg for forældre m.v.)

Dansk Psykolog Forening takker for det tilsendte materiale samt muligheden for at afgive høringssvar.

DP ønsker ikke at kommentere på indholdet i hele høringssvaret, men vil blot knytte en overordnet kom-

mentar til vigtigheden af PPR til forebyggelse af psykisk mistrivsel blandt børn i dagtilbud.

Børn og unges psykiske mistrivsel er ikke blot en nedsættelse af livskvaliteten her og nu, men også et

fremtidigt problem, da utilstrækkeligt behandlede psykiske lidelser ofte følger med ind i voksenlivet. PPR

har fokus på børn og unges trivsel, læring og udvikling. PPR er dermed et essentielt element i målsætnin-

gen i §7, stk. 2 om, at dagtilbud skal kunne understøtte det enkelte barns trivsel, læring, udvikling og dan-

nelse.

DP mener på denne baggrund, at det skal være lovpligtigt for kommuner at sikre forebyggende indsatser

til børn og unge med psykiske udfordringer.

Med venlig hilsen

Dansk Psykolog Forening

L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

-- AKT 515793 -- BILAG 12 -- [ fobu høringssvar i pdf ] --

L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

-- AKT 515793 -- BILAG 13 -- [ Høring over udkast til forslag til Lov om ændring af dagtilbudsloven (Styrk-714986.8.… --

Børne- og Socialministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Høring over udkast til forslag til Lov om ændring af

dagtilbudsloven (Styrket kvalitet i dagtilbud, øget

fleksibilitet og frit valg for forældre m.v.)

Danske Fysioterapeuter har med interesse læst udkast til ændring af

dagtilbudsloven.

Vores høringssvar relaterer sig primært til de pædagogiske læreplaner.

Danske Fysioterapeuter kvitterer for, at der med lovforslaget bl.a. sættes fokus

på et pædagogisk læringsmiljø, der skal understøtte børns bevægelse og

kropslige udvikling. Overordnet er det positivt, at bevægelse indgår som et

selvstændigt tema i de pædagogiske læreplaner. Vi ser dog også steder, hvor

formålet med bevægelse kunne stå tydeligere.

Af formål for dagtilbud § 7 stk. 3 fremgår det, at børn i dagtilbud bl.a. skal have

et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres sundhed.

Der er for Danske Fysioterapeuter ingen tvivl om, at omgivelsernes

muligheder for bevægelse spiller en afgørende rolle for børns sundhed. I det

fremsendte høringsmateriale fremgår det imidlertid ikke, hvordan arbejdet med

børnemiljøet konkret skal understøtte børnenes sundhed. Danske

Fysioterapeuter ser derfor et behov for, at relationen mellem sundhedsfremme

og børnemiljøet uddybes. Hertil savner Danske Fysioterapeuter en

tydeliggørelse af den oplagte sammenhæng mellem læreplanstemaet ”krop,

sanser og bevægelse” og målet om at fremme børnenes sundhed. Vi ser

gerne, at det fremgår direkte, at de to elementer er indbyrdes afhængige.

I bemærkningerne til § 8 beskrives det brede pædagogiske mål for

læreplanstemaet ”krop, sanser og bevægelse”. Her ser vi et behov for, at

betydningen af motorisk udvikling italesættes. Forskning peger på en stærk

sammenhæng mellem motoriske færdigheder og læring og vi ved, at børn

med god motorik ofte klarer sig bedre i kognitive tests. Samtidig kan motoriske

udfordringer stå i vejen for børns deltagelse i lege og andre fysiske aktiviteter.

Det kan i sidste ende påvirke barnets sundhed, trivsel og selvværd. Danske

Fysioterapeuter må derfor opfordre til, at motorisk udvikling skrives ind i de

pædagogiske mål for læreplanstemaet ”krop, sanser og bevægelse”.

Danske Fysioterapeuter står naturligvis til rådighed for uddybning af vores

høringssvar.

Med venlig hilsen

Dato:

22-10-2017

Email:

[email protected]

Tlf. direkte:

3341 4633

L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Tina Lambrecht

Formand

L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

-- AKT 515793 -- BILAG 14 -- [ Høring over udkast til forslag til Lov om ændring af dagtilbudsloven (Styrket kvalitet i … --

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

[email protected] (Charlotte Meibom), [email protected] (Thomas Rasmussen)

[email protected] (Anne Rugholt)

Karina Hjermitslev ([email protected])

Høring over udkast til forslag til Lov om ændring af dagtilbudsloven (Styrket kvalitet i dagtilbud, øget fleksibilitet og frit

valg for forældre m.v.)

Sendt:

17-10-2017 13:55:25

Kære Charlotte og Thomas

LOS – De private sociale tilbud takker for muligheden for at afgive høringssvar til udkast til forslag til Lov om ændring af

dagtilbudsloven (Styrket kvalitet i dagtilbud, øget fleksibilitet og frit valg for forældre m.v.).

LOS har ingen kommentarer til udkastet.

Med venlig hilsen

Karina Hjermitslev

L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

-- AKT 515793 -- BILAG 15 -- [ Høringssvar - 2017-112-0771 ] --

Børne- og Socialministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Sendt til:

[email protected], [email protected]

da-

[email protected]

12-10-2017

Datatilsynet

Borgergade 28, 5.

1300 København K

CVR-nr. 11-88-37-29

Telefon 3319 3200

Fax 3319 3218

E-mail

[email protected]

www.datatilsynet.dk

J.nr. 2017-112-0771

Dok.nr. 446612

Sagsbehandler

Amanda Lærke Vad

Direkte 3319 3221

Vedrørende høring over udkast til forslag til Lov om ændring af dagtil-

budsloven (Styrket kvalitet i dagtilbud, øget fleksibilitet og frit valg for

forældre m.v.)

Ved e-mail af 21. september 2017 har Børne- og Socialministeriet anmodet

om Datatilsynets eventuelle bemærkninger til ovennævnte udkast.

Datatilsynet skal generelt understrege, at behandling af personoplysninger

skal ske under behørig iagttagelse ad persondatalovens

og sikkerhedsbe-

kendtgørelsens

regler.

Datatilsynet kan navnlig pege på nedenstående regler i persondataloven:



Grundbetingelserne i persondatalovens § 5 om god databehandlings-

skik, saglighed, proportionalitet, datakvalitet og sletning

Behandlingsbetingelserne i persondatalovens § 6 om almindelige per-

sonoplysninger, §§ 7 og 8 om følsomme personoplysninger samt § 11

om personnumre

Reglerne om de registrerede personers rettigheder i kapitel 8-10, her-

under den dataansvarliges oplysningspligt ved indsamling og modta-

gelse af oplysninger, samt den registreredes ret til indsigt i oplysnin-

ger, som behandles om den pågældende

Reglerne om datasikkerhed i §§ 41 og 42, herunder kravet om fornød-

ne sikkerhedsforanstaltninger, skriftlige databehandleraftaler og kon-

trol med databehandlerne

Reglerne om anmeldelse til og tilladelse/udtalelse fra Datatilsynet i

kapitel 12 og 13 samt reglerne om tilladelse fra Datatilsynet i bl.a. §

10, stk. 3 og § 27, stk. 4.



Lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med senere ændringer

Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000, som ændret ved bekendtgørelse

nr. 201 af 22. marts 2001, om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger,

som behandles for den offentlige forvaltning

L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Udkastet giver herudover ikke umiddelbart Datatilsynet anledning til konkrete

bemærkninger.

Kopi af dette brev er sendt til orientering til Justitsministeriets databeskyttel-

seskontor.

Med venlig hilsen

Amanda Lærke Vad

L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

-- AKT 515793 -- BILAG 16 -- [ høringssvar dagtilbudslov ok17 underskrevet EVA ] --

Høringssvar

Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven

Til rette vedkommende

Dato

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) takker for udkast til forslag til lov om ændring af dagtil-

budsloven, der er modtaget i høring den 21. september 2017.

Vi noterer os, at der med § 9, stk. 2 er lagt op til, at lederen af det enkelte dagtilbud bliver

ansvarlig for at etablere en evalueringskultur, som skal udvikle og kvalificere det pædagogi-

ske læringsmiljø. Vi bemærker i den forbindelse, at undersøgelser peger på, at samarbejdet

mellem dagtilbud og kommunal forvaltning spiller en central rolle i forhold til at fremme en

stærk evalueringskultur og vidensbasering af praksis i det enkelte dagtilbud. I det fremti-

dige arbejde med lokal evalueringskultur og vidensbasering kan der således med fordel

fastholdes opmærksomhed på potentialet i forvaltningens understøttende rolle, idet forvalt-

ningen også samtidigt er bindeleddet mellem praksis og det lokalpolitiske niveau, der har

det overordnede ansvar for at sikre og udvikle kvalitet i dagtilbud.

Lovudkastet har ikke givet anledning til yderligere bemærkninger. Vi ser frem til at følge og

bidrage til implementeringen af de forskellige nye tiltag, der vil følge af lovændringen.

17.10.2017

Ref.

DAB

Side

1/1

Med venlig hilsen

Signe Bohm

Områdechef

T +45 2949 4895

E [email protected]

DANMARKS

EVALUERINGSINSTITUT

Østbanegade 55, 3.

2100 København Ø

3555 0101

3555 1011

[email protected]

www.eva.dk

L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

-- AKT 515793 -- BILAG 17 -- [ Høringssvar Dagtilbudsloven - Børne- og Socialministeriet HK Privat og HK Handel ] --

L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

-- AKT 515793 -- BILAG 18 -- [ Høringssvar DI ] --

20. oktober 2017

RADA

DI-2017-13055

Børne- og Socialministeriet

Att.: Charlotte Meibom ([email protected])

og Thomas Rasmussen ([email protected])

Høringssvar over høring om dagtilbudsloven

Dansk Industri takker for muligheden for at komme med bemærkninger til høring over

udkast til forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven (styrket kvalitet i dagtilbud, øget

fleksibilitet, frit valg for forældre m.v.).

DI støtter op om aftalen

Stærke dagtilbud – alle børn skal med i fællesskabet.

Børns deltagelse i dagtilbud har stor betydning for børnenes videre vej i skolen. DI støt-

ter derfor et øget fokus på faglighed i dagtilbuddene, som skal sikre børnene et så godt

og ensartet grundlag for skolestart som muligt. DI støtter justeringerne i forhold til den

pædagogiske læreplan.

EVAs undersøgelse fra 2012 om læreplanerne viste, at børnehaveklasselederne pegede

på temaet natur og naturfænomener som det tema, hvor færrest elever havde fået styrket

deres kompetencer efter indførelse af læreplaner. DI mener derfor, at det kræver et sær-

ligt fokus på temaet natur, udeliv og science, når det inspirationsmateriale, som blev be-

skrevet i aftalen, udarbejdes.

I forlængelse heraf vil DI understrege, at det er nødvendigt, at det pædagogiske persona-

le har indsigt i temaerne i læreplanerne. Det er derfor vigtigt, at kommunerne og institu-

tionslederne er opmærksomme på, at personalet har de rette faglige forudsætninger for

at kunne arbejde med de enkelte temaer.

DI ser frem til at følge arbejdet med læreplaner og ledernes arbejde med at etablere eva-

lueringskultur i dagtilbuddene.

Kommunalbestyrelserne pålægges med forslaget at udarbejde retningslinjer om videre-

givelse af informationer fra dagtilbuddene. DI mener, at adgangen til relevante oplys-

ninger er grundlæggende for at skabe sammenhæng i de overgange, som børn møder. DI

vil opfordre til, at disse retningslinjer også sikrer dialog mellem skolerne og dagtilbud-

dene om erfaringer med børnenes skolestart. Sådan information vil være central i dagtil-

budsledernes muligheder for at evaluere indsatsen.

*SAG*

*SAGDI-2017-13055*

L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

DI støtter ændringerne, som skaber øget fleksibilitet for forældre med skæve arbejdsti-

der. DI er særligt optaget af mulighederne for at sikre dagtilbud, som skaber bedre ram-

mer for, at den enkelte kan påtage sig et job. DI mener, at de foreslåede ændringer bi-

drager hertil.

Et styrket og velfungerende frit valg

DI mener generelt, at det frie valg bidrager til at sikre, at flest muligt kan få leveret en

(delvist) skattefinansieret serviceydelse i overensstemmelse med deres ønsker og behov,

og at tilstedeværelsen af private alternativer skaber et mangfoldigt udbud til gavn for

borgerne. DI vil derfor kvittere for, at regeringen og de øvrige partier i aftalen om stærke

dagtilbud fra juni 2017 vil styrke det frie valg på dagtilbudsområdet og i højere grad sikre

en økonomi ligestilling mellem henholdsvis private og kommunale/selvejende instituti-

oner.

DI mener, at et velfungerende frit valg forudsætter, at konkurrencen mellem de forskel-

lige institutioner skal ske på et fair og lige grundlag, og at familierne er bekendt med mu-

ligheden for at vælge et privat alternativ. De skattefinansierede tilskud til pasning i pri-

vate institutioner bør svare til driftstilskuddet i tilsvarende kommunale og selvejende in-

stitutioner, og bygningstilskuddet bør svare til de reelle ejendomsrelaterede udgifter til

selvejende og udliciterede institutioner. I dag skævvrides konkurrencen til de kommuna-

le og selvejende institutioners fordel, da der ydes et lavere driftstilskud til pasning i pri-

vate institutioner på grund af lovgivningen, mens der i nogle kommuner ydes et lavere

bygningstilskud på grund af mangelfuld opgørelse af de reelle ejendomsrelaterede udgif-

ter, jf. de konkrete bemærkninger nedenfor. Det betyder konkret, at familier, der vælger

en privat institution i dag, ikke får samme skattefinansierede tilskud til pasning, som

hvis de havde valgt en kommunal/selvejende institution.

DI mener generelt, at der er behov for at styrke indsatsen for at sikre en korrekt prissæt-

ning på det kommunale område, herunder særligt inden for områder med frit valg, hvor

private og kommunale/selvejende burde have fair og lige vilkår. Regeringen har i sit ud-

spil

Fair og lige konkurrence fra september 2017

foreslået, at der etableres en ny tvær-

gående og uafhængig klagemyndighed, der skal tage lovligheden af offentlige erhvervs-

aktiviteter op og vurdere, om priserne er fastsat korrekt og skaber grundlag for en fair og

lige konkurrence.

DI anbefaler, at den foreslåede klagemyndighed også skal være klageinstans ift. fastsæt-

telsen af tilskud til private alternativer på områder, hvor borgerne har frit valg, herunder

dagpasning. Derudover foreslår DI, at vejledningen af kommunerne i at fastsætte til-

skud, der korrekt afspejler omkostninger, øges, herunder gerne med et konkret redskab,

der sikrer, at alle omkostninger indgår korrekt.

Tilskud til pasning i private institutioner

Med lovforslaget indsættes som stk. 3 i § 31, at midler fra puljer udmøntet af staten ikke

indgår i forbindelse med fastsættelsen af det kommunale (skattefinansierede) driftstil-

skud til pasning i private institutioner. Det fremgår af bemærkningerne, at det alene

gælder puljer udmøntet af staten til specifikke formål og ikke tilskud til generelle formål.

L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

For DI er det afgørende, at der er fair og lige vilkår for kommunale og private institutio-

ner, og at private institutioner ikke afskæres fra at få andel i puljer, der har til formål at

øge kvaliteten af dagtilbud. DI foreslår derfor, at det foreslåede stk. 3 justeres, så det ty-

deligt fremgår, at det alene er puljer til specifikke formål,

som private institutioner på

lige vilkår med kommunale institutioner kan få andel i, der ikke skal indgå i beregnings-

grundlaget for det skattefinansierede tilskud til pasning i private institutioner.

Med lovforslaget får kommunerne mulighed for at yde samme driftstilskud til pasning i

private institutioner som i kommunale og selvejende institutioner. Det fremgår af det fo-

reslåede stk. 3 i § 36, at kommunerne fremover

kan

fastsætte driftstilskuddet til pasning

i private institutioner, så det svarer til de gennemsnitlige budgetterede nettodriftsudgif-

ter eksklusive støttepædagogudgifter pr. barn i en alderssvarende kommunal institution,

når driftstilskuddet beregnet efter stk. 2 er lavere. DI mener ikke, at familiernes tilskud

til pasning skal afhænge af institutionens retlige grundlag og bakker derfor op om, at der

på dette punkt sker en ligestilling. DI ser dog gerne, at ligestillingen bliver en pligt og ik-

ke kun en mulighed for kommunerne. DI forslår derfor konkret, at ”kan” ændres til

”skal” i det foreslåede stk. 3 i § 36.

Lovforslaget vil desuden give kommunerne mulighed for at øge bygningstilskuddet til

private institutioner, så det reelt svarer til de ejendomsrelaterede udgifter i de selvejende

og udliciterede institutioner. DI mener, at kommunerne allerede i dag er forpligtet til at

yde et bygningstilskud, der svarer til kommunens gennemsnitlige ejendomsrelaterede

udgifter i selvejende og udliciterede institutioner. Derfor bør kommuner, der i dag stiller

kommunale bygninger til rådighed for selvejende institutioner uden huslejebetaling efter

de gældende regler, tage højde for dette i fastsættelsen af de gennemsnitlige ejendomsre-

laterede udgifter. I det omfang, det ikke sker i dag, bør Børne- og Socialministeriet sikre,

at kommunerne snarest ændrer praksis og efterbetaler de private institutioner, der ikke

har fået det bygningstilskud, som de ifølge gældende lovgivning er berettiget til. DI ser

grundlæggende ikke et behov for at ændre lovgivning på dette område, men i stedet at

kommunerne yder et bygningstilskud, der reelt svarer til de gennemsnitlige ejendomsre-

laterede omkostninger, som de allerede i dag egentlig er forpligtet til.

Godkendelse af private institutioner

DI kvitterer for, at det med lovforslaget præciseres, at ansøgninger om oprettelse af pri-

vate institutioner skal behandles i umiddelbar forlængelse af ansøgningen. DI mener, at

det er afgørende, at kommuner ikke lokalt indfører administrativ praksis eller lign. for

skabe barrierer for etableringen af private institutioner som alternativ til kommunale/

selvejende institutioner.

Med venlig hilsen

Charlotte Rønhof

Underdirektør

Rasmus Dahl

Chefkonsulent

L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

-- AKT 515793 -- BILAG 19 -- [ Høringssvar fra Gentofte Kommune vedr. ændring af dagtilbudsloven ] --

GENTOFTE KOMMUNE

Børn og Skole, Kultur, Unge og Fritid

Børne- og Socialministeriet

18. oktober 2017

Sagsnr. EMN-2017-04975

Vedr.: Høring af bestyrelsesformænd over Lovforslag vedrørende ændring af

dagtilbudsloven

Børne- og Socialministeriet har den 21. september 2017 lagt høring over udkast til forslag til Lov

om ændring af dagtilbudsloven (Styrket kvalitet i dagtilbud, øget fleksibilitet og frit valg for

forældre m.v.) ud på høringsportalen. Selv om Gentofte Kommune ikke er på høringslisten,

betragter vi ny lovgivning på dette område som så vigtig, at vi hermed fra Dagtilbud fremsender

vores bemærkninger.

Da forslaget har direkte betydning for forældre og børn i Gentofte Kommunes dagtilbud, er

regeringens udspil og siden 9. juni 2017 regeringens aftale med en række forligspartier - ”Stærke

dagtilbud – alle børn skal med i fællesskabet” – drøftet på møder med langt størstedelen af

bestyrelserne for de 50 dagtilbud, vi har. Som opfølgning på denne dialog har vi endvidere valgt

at bede dagtilbuddenes bestyrelser om deres eventuelle bemærkninger til lovforslaget. Vi har

trods den meget korte tidsfrist i den anledning modtaget 3 bemærkninger. Disse bemærkninger

vedlægges, og vi håber, at disse sammen med Dagtilbuds bemærkninger, vil blive inddraget i den

videre behandling af lovforslaget.

Forligsteksten blev også drøftet på Børne- og Skoleudvalgsmødet den 14. august 2017.

På baggrund af ovenstående har Dagtilbud i Gentofte Kommune følgende kommentarer:



Forslaget om forældres ret til deltidsplads under barsel- eller forældreorlov og

kombinationstilbud på samtlige dagtilbud og ikke alene på få udvalgte institutioner vil

blive en stor pædagogisk, faglig og økonomisk udfordring i den kommunale hverdag.

Med lovforslaget skal institutioner og dagpleje kunne udvise stor fleksibilitet i forhold til

indretningen af dagtilbuddets hverdag for at sikre at alle børn – også de børn der for en

kortere eller længere periode har et deltidstilbud – kan deltage i de planlagte pædagogiske

forløb, samtidig med at institutionerne med samme korte varsel vil modtage færre

ressourcer til at løfte opgaven. Især de små institutioner vil være sårbare. En række af

dagtilbuddene i Gentofte Kommune er efter borgernes ønske meget små og helt ned til 20

børn. Så små enheder vil i praksis have meget svært ved styringsmæssigt at håndtere de

ændringer, som forslaget lægger op til.

Dagtilbudschef

Telefon: 39984010

[email protected]

Bernstorffsvej 161, 2920

Charlottenlund

Hovedtlf.nr.: 3998 0000

www.gentofte.dk

Side 1 af 2

L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

GENTOFTE KOMMUNE

Børn og Skole

Derudover vil medarbejderne på den enkelte stue/institution kunne risikere at skulle

bruge tid på at overvåge, om deltidspladsernes tidmæssige begrænsninger bliver

overholdt. Endelig vil der også skulle bruges administrative kræfter på at håndtere disse

deltids- og kombinationsordninger på alle enheder.



Vi ser positivt på det særlige fokus, der generelt er i lovforslaget om samarbejdet med og

inddragelsen af forældrene. Både som det afspejles i kravene til den nye pædagogiske

læreplan og som i den udvidelse af forældrebestyrelsernes kompetencer, som forslaget

lægger op til. Disse tanker ligger helt i tråd med eksisterende tanker og værdier i Gentofte

Dagtilbuds arbejde og ikke mindst i resultatet fra et netop afsluttet arbejde i et

opgaveudvalg (§ 17, stk. 4) for forældresamarbejde i Gentofte for børn på 0- 6 år.

Udvalget har netop afsluttet dets arbejde, og udvalgets forslag forventes vedtaget af

Kommunalbestyrelsen den 30. oktober 2017. I udvalget deltog 10 forældre og fem

politikere.

Lovforslagets nye § 27 c om forældres mulighed for at tilkendegive ønsker om optagelse

på alle konkrete institutionsenheder og hos konkrete dagplejere, kombineret med

mulighed for at komme på venteliste blandt alle enheder, herunder den måde selve

anvisningen beskrives i bemærkningerne, kan bekymre. Der lægges på denne måde op til

at gennemføre en bestemmelse, der reelt vil føre til en ”antidigitalisering” af den

komplekse opgave, som anvisning og visitation til dagtilbuddene er. En opgave der før

den nuværende digitale pladsanvisningsløsning i Gentofte Kommune lagde beslag på

betydelige ressourcer, men som i dag med den nuværende § 27 for langt størsteparten af

anvisningerne sker digitalt.

Også en række andre forslag vurderes at kunne føre til yderligere bureaukrati og

betragtelige fordyrelser af administrationen af dagtilbudsområdet. Dette gælder f.eks. i

forhold til bestemmelsen om, at fremtidige puljemidler ikke må indgå ved fastsættelsen af

kommunens tilskud og forældrenes egenbetaling, forskellig administration af nuværende

og kommende privat institutioner, forpligtelse til vejledning af forældre der vælger privat

pasning m.v.

Endelig er lovforslagets bestemmelse om de nye lærerplaner - ikke mindst

bemærkningernes beskrivelse af det pædagogiske grundlag om at sikre et eksplicit fokus

på børn i udsatte positioner, betydningen af fællesskabet, dannelsesperspektivet,

inddragelse af børnene, samarbejde med lokalmiljø mv. - yderst positiv og helt i tråd med

den dagsorden og det fokus, der allerede er på dagtilbudsområdet i Gentofte Kommune.



Med venlig hilsen

Sanne Nielsen

Dagtilbudschef

Sagsnr. EMN-2017-04975

Side 2 af 2

L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

-- AKT 515793 -- BILAG 20 -- [ Høringssvar fra Rigsrevisionen ] --

Børne- og Socialministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Landgreven 4

1301 København K

Tlf.

33 92 84 00

[email protected]

www.rigsrevisionen.dk

Høring over Lov om ændring af dagtilbudsloven

Rigsrevisionen modtog den 21 september høring over Lov om ændring af

dagtilbudsloven. Vi har gennemgået udkastet for bestemmelser om statslig

økonomistyring, regnskab og revision og har ikke bemærkninger hertil.

20 oktober 2017.

1. kontor

J.nr.: 45332

Eventuelle spørgsmål kan stilles til undertegnede på telefon 33 92 86 64 eller

via e-mail til [email protected] med anførelse af vores journalnr., der står i

brevhovedet.

Med venlig hilsen

Peter K. M. Christensen

Fuldmægtig

1/1

L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

-- AKT 515793 -- BILAG 21 -- [ Høringssvar over udkast til forslag til Lov om ændring af dagtilbudsloven FTF ] --

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

[email protected] (Charlotte Meibom), [email protected] (Thomas Rasmussen)

[email protected] (Kirsten Kvist)

Jette Høy ([email protected])

Høringssvar over udkast til forslag til Lov om ændring af dagtilbudsloven

23-10-2017 09:38:01

FTF er positiv overfor at kvaliteten i dagtilbud bliver styrket og forslag, der øger fleksibiliteten for forældre med børn i

dagtilbud. I øvrigt henvises til BUPL`s selvstændige høringssvar.

Venlig hilsen

Jette Høy

Konsulent

Tlf: +45 33 36 88 45

- Mobil: +45 20 40 88 45 - E-mail:

[email protected]

FTF - Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte

Niels Hemmingsens Gade 12 - 1153 København K.

Tlf: +45 33 36 88 00 - CVR: 62557419 - E-mail: [email protected] - www.ftf.dk

–––

L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

-- AKT 515793 -- BILAG 22 -- [ Høringssvar over udkast til forslag til Lov om ændring af dagtilbudsloven-148592.2.0… --

J.NR.: 2015-0073/148592

Ref.: SS

18. oktober 2017

Børne- og Socialministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Att. Charlotte Meibom og Thomas Rasmussen

Høringssvar over udkast til forslag til Lov om ændring af dagtilbudsloven

Danske Professionshøjskoler takker for indkaldelsen til høring over udkast til forslag til Lov om ændring af

dagtilbudsloven. Vi har følgende bemærkninger:

Den styrkede pædagogiske læreplan og pædagogisk grundlag

Danske Professionshøjskoler bifalder lovudkastets afsæt i masterens anbefalinger til et pædagogisk grundlag

for danske dagtilbud. Det kan danne ramme for at udvikle dagtilbuddenes læringsmiljøer med fokus på

børneperspektiver, børnefællesskaber, leg, dannelse og forældresamarbejde. Det pædagogiske grundlag

binder de seks velvalgte læreplanstemaer sammen, og det ses som yderst positivt, at der lægges op til

sammentænkning af læreplanstemaerne i den pædagogiske hverdag.

Danske Professionshøjskoler finder det endvidere positivt, at den styrkede pædagogiske læreplan indskrives i

lovudkastet. Den repræsenterer et bredt inkluderende læringssyn, hvor der er fokus på såvel kognitive som

emotionelle, kropslige og sociale sider af børnenes læring og udvikling. Ligeledes er der fokus på, at børn

skal betragtes som aktive medskabere af egen læring og udvikling.

Endelig bakker professionshøjskolerne op om det øgede fokus på forældreinvolvering i lovudkastet.

Meningsfuld dokumentation

Af lovforslaget fremgår det, at der skal være mindre, men meningsfuld dokumentation. Det skal læreplanen

understøtte ved, at blikket rettes mod evaluering af læringsmiljøet, og på hvordan læringsmiljøet understøtter

børnegruppens og det enkelte barns læring og udvikling.

Danske Professionshøjskoler anser det som meget positivt, at evalueringsfokus er på, hvordan og om

læringsmiljøet i dagtilbud fremmer alle børns alsidige trivsel, læring og udvikling.

Faglig ledelse

Det er ligeledes positivt, at den faglig ledelse af dagtilbuddene er nævnt som et område, der kræver en særlig

opmærksomhed. Ledelsen i dagtilbuddet er drivkraften for organisering af dagtilbuddets kerneopgaver. Det

kræver styrkelse af de ledelsesmæssige kompetencer at kunne handle og at styre ud fra de visioner og

målsætninger, der ligger i det nye udkast til lov.

Professionshøjskolerne finder, at der er fornuftige overvejelser i lovudkastet om en pædagogisk faglig

ledelse og en evalueringskultur tæt på den pædagogiske praksis og med inddragelse af børnene. Det er en

god ramme for både at styrke dagtilbuddenes udvikling og børnenes læring.

Målopstilling

Danske Professionshøjskoler bemærker, at der i relation til målopstilling og -opfyldelse i tilknytning til den

styrkede læreplan gives et stort lokalt pædagogisk råde- og tolkningsrum. Det stiller høje faglige krav til

pædagogisk ledelse og pædagogisk personale både ift. at skabe sammenhæng mellem læreplanstemaerne,

skabe og beskrive gode læringsmiljøer henover hele dagen og ift. at skabe rammer for systematisk evaluering

SIDE 1 AF 2

L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

J.NR.: 2015-0073/148592

af disse læringsmiljøer i relation til børnenes trivsel og læring. Dette gælder i såvel kommunalt som privat

dagtilbudsregi.

Børn i udsatte positioner

Der er i lovudkastet lagt et særligt fokus på, hvordan dagtilbuddet skal medvirke til at understøtte det

pædagogiske arbejde med børn og familier i udsatte positioner, og gode overgange mellem dagtilbud og

skole. Det stiller krav til udvikling af de professionelles kompetencer og til yderligere udvikling af det

tværprofessionelle samarbejde bl.a. mellem pædagoger og lærere.

I aftalegrundlaget er der et særligt fokus på børn i udsatte positioner og et ønske om, at børn i udsatte

positioner møder tryghed, støtte og de udfordringer, som de har behov for i forhold til læring og udvikling.

Personalet i dagtilbuddene kan være med til at gøre en vigtig forskel for børn i udsatte positioner. Ledelse og

pædagogisk personale skal derfor kunne arbejde på grundlag af nyeste pædagogiske viden og være i stand til

at omsætte dette i den daglige pædagogiske praksis, hvilket understøttes af den nye pædagoguddannelse fra

2014.

Konkrete bemærkninger



Begrebet ’overgange’ fra hjem til dagtilbud og fra dagtilbud til skole bør ændres til ’sammenhænge’. Det

drejer sig netop om samarbejde og sammenhænge. Legens betydning ophører ikke, fordi børn starter i

børnehaveklassen.



s. 3, §8, stk. 1.: Her fremgår det, at den pædagogiske læreplan skal beskrive

’mål for sammenhængen

mellem læringsmiljø og læring’.

Det er uklart, om der her er tale om en anden type mål end de øvrige

beskrevne.

s. 26: ’Pædagogiske læringsmål’ bør ændres til fx ’pædagogiske pejlemærker’ eller konsekvent skrives

som ’pædagogiske mål’. Læringsmål knyttes som oftest til mål for børnenes eller barnets læring, og her

drejer det sig om mål for, hvad miljøerne skal understøtte.

s. 89: ’Barnesyn’ ændres til ’børnesyn’, så begrebet ’børnesyn’ anvendes konsekvent.



Med venlig hilsen

Inge Friis Svendsen

Direktør

Danske Professionshøjskoler

Ny Vestergade 17 st. tv.

1471 København K

[email protected]

uc-dk.dk

+45 3338 2200

SIDE 2 AF 2

L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

-- AKT 515793 -- BILAG 23 -- [ Høringssvar vedr. udkast til forslag til Lov om ændring af d.. - institut for menneskere… --

Børne- og Socialministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Danmark

WILDERS PLADS 8K

1403 KØBENHAVN K

TELEFON 3269 8888

DIREKTE

MOBIL 91325686

[email protected]

MENNESKERET.DK

DOK. NR. 17/02021-2

20. OKTOBER 2017

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM

ÆNDRING AF DAGTILBUDSLOVEN (STYRKET

KVALITET I DAGTILBUD, ØGET FLEKSIBILITET OG

FRIT VALG FOR FORÆLDRE M.V.)

Børne- og Socialministeriet har ved e-mail af 25. september 2017

anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle

bemærkninger til høring over udkast til forslag til Lov om ændring af

dagtilbudsloven (Styrket kvalitet i dagtilbud, øget fleksibilitet og frit valg

for forældre m.v.).

Som led i at styrke kvaliteten i dagtilbud foreslås det blandt andet, at

der fastsættes en ny lovgivningsmæssig ramme for den pædagogiske

læreplan i dagtilbud. Forslaget tager udgangspunkt i et forslag til en

styrket pædagogisk læreplan, som er udviklet i tæt samarbejde med

praktikere, forskere og de centrale interessenter, jf. udkastets afsnit

3.1.3.2.

Instituttet ønsker i den forbindelse at henlede opmærksomheden på, at

en ekspertgruppe nedsat af Undervisningsministeriet i juni 2017 har

udgivet ’Rapport fra Udvalget om ligestilling i dagtilbud og uddannelse’.

Rapporten er baseret på et omfattende udvalgsarbejde med et stort

antal eksperter fra daginstitutionsområdet, folkeskolen,

erhvervsuddannelserne og vejledningsområdet.

Det er efter udvalgets opfattelse en udfordring, at børn i dagtilbud kan

”møde ubevidste kønsstereotype forestillinger, som kan påvirke deres

betingelser for at udfolde og udvikle sig.” Udvalget gennemgår i

rapporten baggrunden for at pege på denne udfordring og giver en

række anbefalinger, ligesom den styrkede pædagogiske læreplan i flere

sammenhænge omtales i rapportens analyse af ligestillingsforholdene

på dagtilbudsområdet.

Tilsvarende peger arbejdsgrupperne nedsat til at arbejde med den

styrkede pædagogiske læreplan på, at det pædagogiske personale i

L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

forhold til temaet ’Krop, sanser og bevægelse’ skal være

opmærksomme på at bryde med traditionelle kønsroller, så både

drenge og piger på en ligeværdig måde kan deltage i alle aktiviteter.

Udvalget om ligestilling i dagtilbud og uddannelse anbefaler blandt

andet, at der skal sikres understøttelse af implementeringen af

lovændringerne vedrørende den styrkede pædagogiske læreplan i

kommuner og dagtilbud, herunder med fokus på arbejdet med køn,

ligestilling og mangfoldighed.

Samtidig opfordrer udvalget til, at der foretages en yderligere

afdækning af den forskning og viden, der eksisterer om køn, ligestilling

og mangfoldighed i dagtilbud, samt at denne viden omsættes til

vejledningsmaterialer, der kan anvendes i dagtilbud og derved styrke

den pædagogiske læreplan.

Der henvises til ministeriets sagsnr. 2017 – 4758.

Med venlig hilsen

Bjarke Oxlund

TEAMLEDER

”En styrket pædagogisk læreplan: Arbejdsgruppernes udkast til

temabeskrivelser, brede, pædagogiske læringsmål og punkter om det

gode læringsmiljø”, s. 17.

2/2

L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

-- AKT 515793 -- BILAG 24 -- [ Høringssvar vedrørende udkast til forslag til Lov om ændring af dagtilbudsloven fra … --

BØRNE- OG SOCIALMINISTERIET

HOLMENS KANAL 22

1060 KØBENHAVN K

ATT. Charlotte Meibom og Thomas Rasmussen

Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven

Danmarks Idrætsforbund (DIF) og DGI takker for muligheden for at et afgive høringssvar til forslag om ændring af

dagtilbudsloven.

Loven en grundlaget for kommunernes drift og udvikling af landets dagtilbud. De år, som børn tilbringer i

daginstitutionerne, er afgørende for deres motoriske udvikling og fortsatte fysiske aktivitet. Derfor vil DIF og DGI

gerne understøtte de dele af dagtilbudsloven, som har fokus på bevægelse og motorisk udvikling.

DIF og DGI er meget tilfredse med den nye betoning af bevægelse som tværgående tema og forslaget om

det åbne

dagtilbud.

Øget fokus på bevægelse, motorik og involvering af det lokale foreningsliv kan have langsigtede effekter på

børnenes glæde ved at bevæge sig, ulighed i sundhed og indlæring. Derfor vil DIF og DGI gerne understøtte

udmøntningen af bevægelseselementerne i dagtilbudsloven, læreplanerne og aftaleteksten.

Nedenfor er udvalgte elementer i udkastet til forslag om ændring af dagtilbudsloven kommenteret.

Lovudkastet

•

§ 7. Dagtilbud skal fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer,

hvor legen er grundlæggende, og hvor der tages udgangspunkt i et børneperspektiv.

Den tydeligere betoning af legen er rigtig godt. Hvad enten legen er vokseninitieret eller opstår mellem børnene,

så har de enkelte dagtilbud en vigtig opgave i at initiere eller skabe rammerne for leg, der fordrer bevægelse og

motorisk udvikling.

•

§ 8. Stk. 3. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det pædagogiske læringsmiljø understøtter børns

brede læring, herunder nysgerrighed, gå-på-mod, selvværd, bevægelse m.v. inden for og på tværs af følgende temaer

Det er meget positivt, at bevægelse ses som et vigtigt element på tværs af de fem andre temaer, som bør

benyttes mere. Bevægelse har en stor egenværdi, men det pædagogiske personale bør også være vidende om

værdien af bevægelse som et virksomt redskab til at understøtte læreplanstemaer som eksempelvis

sociale

kompetencer

sproglig udvikling.

Hvis den praktiske værdi af bevægelse skal lykkes, så bør bevægelse derfor

også ses som et redskab fremfor blot et mål. Formålet med bevægelse er også at styrke motorisk udvikling,

hvilket bør fremgå tydeligere i loven og kommentarerne, hvis kommuner og de enkelte dagtilbud skal gøre en

større indsats for bevægelse. Der er eksempelvis behov for kompetenceløft for at klæde det pædagogiske

personale bedre på til opgaven.

Det er imidlertid positivt, at bevægelsen kobles til læring i kommentarerne. Ved at de enkelte dagtilbud skal

fremhæve, hvordan det pædagogiske læringsmiljø understøtter børns brede læring inden for og på tværs af

temaerne, så skabes et større ejerskab til opgaven (3.1.3.3.).

L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

•

Det foreslås, at titlerne på læreplanstema nr. 2-6

revideres, så det gældende læreplanstema … nr. 4 ’Krop og bevægelse’

skifter navn til ’Krop, sanser og bevægelse’… (s. 94-95)

Tilføjelsen af sanser kan positivt betyde, at de fagligt funderede pædagoger får mere fokus på grundmotorisk

udvikling. Desværre kan det også betyde, at den motoriske udvikling afkobles, og at der i høj grad fokuseres på

for eksempel synssans, høresans, smagssans mm. Læreplanstemaet kan blive for bredt. Fremfor at tilføje

sanser

kan

motorisk udvikling

med fordel tilføjes. Det ville indsnævre og fokusere temaet samt sætte en klar retning for

formålet med temaet.

Det åbne dagtilbud

DIF og DGI ser mange spændende perspektiver i involveringen af det lokale foreningsliv. Flere foreninger,

specialforbund og

DGI’s landsdelsforeninger udvikler aktiviteter for børn i 1-6

års alderen, og dermed udbygges de

lokale tilbud og fællesskaber for børn og deres forældre. Derfor vil DIF og DGI gerne understøtte de nye lokale

samarbejdsrelationer. Det er imidlertid vigtigt at forstå de pædagogiske krav, der stilles til foreninger, der gerne vil

samarbejde med lokale dagtilbud. Kun få foreninger er vant til at lave aktiviteter for så unge børn, og for at sikre

kvalitet i samarbejdet, kræver det engagerede kommunale forvaltninger, der sætter retning for samarbejdet.

Det er desuden vigtigt at gøre brug af de erfaringer, Undervisningsministeriet og andre aktører har gjort sig i

forbindelse med

åben skole,

herunder kommunernes afgørende rolle for at rammesætte det lokale samarbejde.

Derfor vil DIF og DGI opfordre Børne- og Socialministeriet og ordførerne til at gøre en aktiv indsats for at realisere de

bagvedliggende mål.

Vi undrer os over, at

det åbne dagtilbud

kun indgår i aftaleteksten af 17. juni 2017, men at det ikke indgår i selve udkastet

til dagtilbudsloven. Det er ikke tilsvarende på skoleområdet, hvor

åben skole

indgår i folkeskoleloven (§3. stk. 4). Vi vil

derfor foreslå, at det åbne dagtilbud bemærkes i loven.

Venlig hilsen

Lasse Bak Lyck

Public affairs konsulent

[email protected]

Venlig hilsen

Sune Friis Krarup

Idrætspolitisk chef

[email protected]

L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

-- AKT 515793 -- BILAG 25 -- [ Høringssvar_Ændring dagtilbudsloven Dansk Friskoleforening ] --

Børne- og Socialministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

att.: Charlotte Meiborn og Thomas Rasmussen

Til: [email protected] og [email protected]

12.10.2017

Emne: Høringssvar – Udkast til forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven.

Dansk Friskoleforening vil først og fremmest gerne takke for muligheden for at udtale sig om det foreliggen-

de udkast.

Vi støtter op om intentionerne med forslaget, herunder naturligvis særligt hvad angår at skabe bedre vilkår

for private leverandører af dagtilbud. I Dansk friskoleforening går flere skoler og overvejer mulighederne for

dagsinstitutioner – dette enten ved oprettelse af egen institution, eller ved overtagelse af en kommunal insti-

tution der ellers ville lukke – dette for at sikre tilbud til børn i lokalområdet og for at sikre en større sammen-

hæng i overgangen mellem dagtilbud og skole. Vi tror på at intentionerne med tiltagene vil gøre det mere

tilgængeligt og overskueligt at gøre disse overvejelser til en realitet. Dog må vi se os nødsaget til at anbefale

en revurdering af det fremstillede forslag om at private institutioner til enhver tid skal leve op til gældende

godkendelseskrav som nedenfor argumenteret for.

Vi er ligeledes positive overfor ambitionen om at give forældre et friere valg ift. dagtilbud og ønsker i den

kontekst at sætte fokus på, at de mange private tilbud tænkes ind i dette på lige fod med Kommunale institu-

tioner bl.a. hvad angår synlighed og tilgængelighed af viden for forældrene.

Dansk Friskoleforening har bemærkninger til følgende punkter i ”udkast til forslag til lov om ændring af

dagtilbudsloven”

vedr. pkt. 3.2.4.1: ”løbende godkendelse af privatinstitutioner”:

Bemærkninger:

Vi byder den foreslåede løsning om at sikre løbende sagsbehandling i relation til ansøg-

ninger om godkendelse af privatinstitutioner meget velkommen. Det vil, hvor løbende

sagsbehandling på nuværende tidspunkt ikke er tilfældet, smidiggøre og muliggøre en stør-

re grad af planlægning og budgettering ift. at få oprettet privatinstitutioner. Vilkårlighed i

forhold til hvornår en ansøgning bliver behandlet, kan have væsentlige negative konse-

kvenser og medføre usikkerheder for en oprettelsesproces.

Vedr. pkt. 3.2.4.2.: ”Ændrede godkendelseskriterier”

Bemærkning:

- Der henledes opmærksomhed på, at privatinstitutionerne, som udgangspunkt ikke har ind-

flydelse på de kriterier der bliver ændret – derfor må vi advare mod den usikkerhed, som

en sådan drastisk ændring af loven medfører.

- Privatinstitutioner vil skulle kæmpe med den udfordring, at de ikke har en større organisa-

tion som en kommune i ryggen der kan rykke rundt på budgetter og har tilsidesat buffere

til netop den slags ændringer – derfor vil den økonomiske byrde ift. at efterleve evt. stren-

gere krav potentielt være væsentlig mere byrdefuld for den private institution end for den

kommunale.

- Det bør overvejes om der ikke skal kunne gives dispensation til evt. en eksisterende og

velfungerende privatinstitution der ikke kan overholde nye godkendelsesbetingelser, uden

L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

at skulle lide uforholdsmæssigt store omkostninger – eksempelvis, hvis en overholdelse

kun kan opnås hvis man ændrer de fysiske rammer med tilbygninger eller lign. Og der

dermed objektivt må kunne sluttes, at omkostningerne ikke er proportionelle med målet

med kravet.

Kan man, hvis man fastholder kravet om at skulle overholde de til enhver tid gældende

godkendelseskriterier, overveje at udvide tidshorisonten fra 6 mdr. til eksempelvis at kra-

vene skal være overholdt inden for de første 6 mdr. af det næst kommende regnskabsår? –

på den vis kan der budgetteres, ændres evt. forældrebetaling m.v. ift. at leve op til ændrede

krav.

Vedr. pkt. 3.2.4.3.: ”Justering af driftstilskud”

Bemærkninger:

- Der ses meget positivt på denne mulighed for justering af driftstilskuddet hos den enkelte

kommune. Det burde dog overvejes om det ikke skulle gøres til et krav at tilskuddet skal

være det samme som i det sammenlignelige kommunale tilbud, for derigennem at undgå

vilkårlighed i Kommunernes tilgang til dette – dette særligt set i forhold til kravet om at

privatinstitutioner skal følge de til enhver tid gældende godkendelseskriterier for sammen-

lignelige institutioner i kommunen. Man kan derfor sidde med et tilskud pr. barn der er la-

vere end de sammenlignelige kommunale institutioners økonomi pr. barn selvom det er de

samme krav de skal leve op til.

Vi deltager gerne i det videre arbejde og står gerne til rådighed for yderligere.

Med venlig hilsen

på foreningens vegne

Peter Bendix Pedersen

Formand

Søren Stein Brinck

Sekretariatsleder

L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

-- AKT 515793 -- BILAG 26 -- [ HøringssvarDagtilbud - Rådet for etniske minoriteter ] --

Til Børne- og Socialministeriet

HØRINGSSVAR

Dato:

Kontor:

Sagsbeh.:

20. oktober 2017

Sekretariatet

MNS

Høringssvar

over udkast til forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven (Styrket kvalitet i dagtilbud,

øget fleksibilitet og frit valg for forældre m.v.)

I det foreliggende høringssvar fokuserer Rådet for Etniske Minoriteter særligt på de forhold i

lovforslaget, som kan have en særlig betydning og relevans for etniske minoriteter. Dette er kravet

om, at hovedsproget i de private pasningsordninger skal være dansk og at kommunalbestyrelsen

kan tilbagekalde en godkendelse af en pasningsaftale, hvis den konstaterer at den ikke praktiseres

i overensstemmelse med kravet om, at hovedsproget skal være dansk og kravet om, at den private

pasning skal bidrage til, at børn sikres medbestemmelse, medansvar og en forståelse for demokrati

ect. Sidst er det kravet om, at ansøgeren skal have opholdt sig i landet mindst 7 ud af de seneste

8 år.

I forhold til kravet om, at hovedsproget skal være dansk i den private pasning, er vi i tråd med

Børnerådet, kritiske over for den nedvurdering af barnets modersmål og det snævre fokus på

danskindlæring, som dette krav er baseret på. Hvor indlæringen af dansk er vigtig for barnets

skolegang og videre uddannelse og integration, kan man risikere at fokusere så ensidigt på

danskindlæring, at man sætter hindringer for den opdragelse og læring, der foregår i familierne. Det

vigtigste for barnets trivsel, udvikling og læring er, at barnet og de voksne omsorgspersoner kan

kommunikere utvungent og nuanceret og ikke er begrænset af for snævre krav. Dette gælder især,

hvis det er én af barnets forældre, der passer barnet, men også hvis det er en privat passer, der

deler modersmål med barnet. I stedet bør man lægge vægt på, at sprogbruget i de første år

understøtter og ikke modarbejder kommunikationen mellem barn og forældre, således at de

primære omsorgspersoner og opdragere af børn har et stærkt fælles sprog. Vi mener derfor, at et

Sekretariatet for Rådet for Etniske Minoriteter

Strandgade 25C

1401 København K

Telefon: 72 14 28 32

Mail:

[email protected]

Web: www.rem.dk

L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

-2-

sprogkrav om hovedsprog indskrænker de flersproglige ressourcer som opdragelse, læring og

omsorg kan benytte sig af.

I relation til muligheden for at tilbagekalde en godkendelse af en pasningsaftale, hvis man

konstaterer, at den ikke praktiseres i overensstemmelse med kravene, er Rådet stærkt bekymret for

muligheden for diskrimination af etniske minoritetsforældre. Vi forstår, at man må stille betingelser

for at uddele tilskud, men er skeptiske over for, hvordan det på en rimelig vis skal vurderes, om

hovedsproget er dansk og især om børnene læres en forståelse for demokrati. Hvordan skal et

tilsyn udformes for at kunne få øje på dette og hvad er forældrenes klagemuligheder? Rådet er

stærkt kritiske over for, at denne regel giver mulighed for forskelsbehandling, således at en del

forældre med etnisk minoritetsbaggrund på et tyndt grundlag ikke godkendes eller fratages

muligheden for at passe deres børn privat, fordi man ikke har tiltro til den opdragelse, omsorg og

læring, der finder sted i etniske minoritetshjem, og ønsker at netop deres børn skal i vuggestue og

børnehave – medmindre man vælger at gøre vuggestue og børnehave obligatorisk for alle børn i

institutionsalderen.

Sidst er vi kritiske over for reglen om, at ansøgeren skal have opholdt sig i Danmark mindst 7 ud

af de seneste 8 år. Dette stiller mange forældre af både etnisk dansk og etnisk minoritetsbaggrund

ringere, hvis de ønsker at arbejde uden for EU i en årrække og besværliggør således

internationaliseringen af Danmarks arbejdskraft. Men det synes også at være en regel, der i

særdeleshed er rettet mod etniske minoritetsforældre og ansøgere med etnisk minoritetsbaggrund,

da det primært er disse der vil blive ramt af reglen. Når loven allerede omfatter danskkravet og

demokratikravet, kan vi ikke se anden årsag til dette krav end, at man forsøger at begrænse

denne befolkningsgruppe adgang til tilskuddet.

Samlet set er Rådet således stærkt bekymret for den forskelsbehandling og den mulighed for

forskelsbehandling af etniske minoritetsforældre, som ligger i disse krav.

Med venlig hilsen

Yasar Cakmak

Formand for Rådet for Etniske Minoriteter

Sekretariatet for Rådet for Etniske Minoriteter

Strandgade 25C

1401 København K

Telefon: 72 14 28 32

Mail:

[email protected]

Web: www.rem.dk

L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

-- AKT 515793 -- BILAG 27 -- [ Landssamrådet af PPR-chefer ] --

Børne- og Socialministeriet

Høringssvar

Høringssvar vedrørende forslag til Lov om ændring af dagtilbudsloven (Styrket kvalitet i

dagtilbud, øget fleksibilitet og frit valg for forældre m.v.)

Landssamrådet af PPR-Chefer fremsender dette høringssvar, da Landssamrådet er

høringspart jf. udsendte høringsliste.

Landssamrådet af PPR-Chefer har ingen bemærkninger til forslag til Lov om ændring af

dagtilbudsloven.

26. oktober 2017

PPR Chef

Kari Rune Jakobsen

Pædagogisk Psykologisk

Rådgivning

Aalborg Kommune

Skoleforvaltningen

Godthåbsgade 8

9400 Aalborg

Telefon:

9352 0200

Mail:

[email protected]

Med venlig hilsen

Kari Rune Jakobsen

Formand for Landssamrådet af PPR-Chefer

L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

-- AKT 515793 -- BILAG 28 -- [ LFS høringssvar dagtilbudsloven ] --

Høringssvar til forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven.

Landsforeningen for Socialpædagoger (LFS) skal hermed afgive sit høringssvar til Lov om ændring af

dagtilbudsloven.

LFS er meget tilfreds med at legen ses som grundlæggende for børns udvikling, læring og dannelse, og

udgangspunktet er børneperspektivet. Det er i overensstemmelse med aftalen om ”Stærke dagtilbud – alle

børn skal med i fællesskabet”.

Men LFS kunne godt tænke sig at legen blev nævnt som det første og altid før læring. Der er nemlig læring i

al leg, men al læring er ikke en leg. Det kan ikke understreges nok, at legen er børns nærmeste zone for

videre udvikling.

F.eks. i §3, stk. 6, står der;

”pædagogiske læringsmiljøer, der fremmer børns trivsel, læring, udvikling og

dannelse.”

Der vil LFS foreslå at der kommer til at stå; ”pædagogiske læringsmiljøer, der fremmer børns

leg,

trivsel, læring, udvikling og dannelse. Og

leg

bliver tilføjet konsekvent.

Kernebegreber; Tryg base, Tilknytningsadfærd, Udforskningsadfærd.

En forudsætning for at understøtte, udvikle og motivere til at børn får lige chancer er, at medarbejderne

har styr på tre kernebegreber;

Tryg base, Tilknytningsadfærd, Udforskningsadfærd.

Det er udelukkende

børn, der har en tryg base/tilknytning og udviser udforskningsadfærd, der kan deltage i fælles

opmærksomhed. Når institutionerne udvikler en praksis, der tager udgangspunkt i viden om den trygge

base og bevæger sig fra ”undervisningstonen” til ”udvekslingstonen”, så understøttes arbejdet med at

skabe lige chancer for alle børn.

LFS foreslå de tre kernebegreber;

Tryg base, Tilknytningsadfærd, Udforskningsadfærd,

bliver indskrevet i

ændring til dagtilbudsloven.

Børns kulturfællesskab – det brede kulturbegreb

Både børneperspektiv og børnefællesskaber, er nævnt i aftale om ”Stærke dagtilbud – alle børn skal med i

fællesskabet” og ændring til dagtilbudsloven. Men hvad der menes med det, står ikke klart. Der findes to

kulturbegreber i relation til børn.

Det smalle kulturbegreb,

hvor kultur er noget man har. Det er et produktorienteret perspektiv og der tales

børnekultur.

Det er skabt af voksne for børn.

Det brede kulturbegreb,

er noget man er. Det er et procesorienteret perspektiv og der tales om

børns

kultur.

Det skabes børn og børn i mellem.

Det er derfor ikke ligegyldigt, hvilket børnesyn og børneperspektiv der indtages. Børn udvikler en

selvstændig toddlerkultur fra begyndelsen af vuggestuen. Gennem det børnene gør, konstruerer de aktivt

deres relationer, venskaber og fællesskab. Det at legehandlingerne dyrkes over tid og bliver til rutiner viser

at aktiviteterne hviler på udveksling af fælles følelser, forståelse og intentioner, børnene imellem.

L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Toddlerkultur bliver senere til ungdomskultur. Denne kultiveringsproces er vital for alle børns udvikling og

dannelse. For at kunne indtage et reelt børneperspektiv, bliver alle pædagogiske medarbejdere og ledere,

nødt have styr på den nyere forskning, der giver indblik i børns kulturfællesskab. Ændring af

dagtilbudsloven, bør afspejle denne viden og indsigt.

Der er 2 steder i lovforslaget, hvor der kan være usikkerhed om, hvordan lovens tekst skal forstås.

Begge steder handler det om daginstitutioner med flere enheder. Det ene sted er det retten til at en (1)

forælder fra alle enheder skal have adgang til at være repræsenteret i forældrebestyrelsen og det andet

sted handler det om retten til at lade sit barn opskrive på venteliste til den enkelte enhed i en

daginstitution.

Når ovenstående giver problemer er det fordi der i flere kommuner, eksempelvis København er sket en

samling af tidligere selvstændige institutioner til klynger og budgettildeling er på klyngeniveau. Såfremt

loven kan fortolkes således at begrebet daginstitution kan dække over såvel selvstændige budgetbærende

institutioner og klynger, så er vi enige i, at der fra hver enhed, i eksempelvis klyngen, skal være retten til at

en(1) forælder kan være repræsenteret i forældrebestyrelse og at der kan ske opskrivning til hver enhed i

klyngen.

Såfremt loven skal forstås således, at begrebet daginstitution ikke kan være en klynge, så er det rigtig

problematisk for så vil der skulle ske voldsomme omstruktureringer, således at ikke-selvstændige

”daginstitutioner” vil skulle have selvstændigt budget mv. for at kunne efterleve at der på hver enkelt

daginstitution skal være forældrebestyrelse. Og lige så galt vil det være såfremt en ikke-selvstændig

institution i en klynge, beliggende på flere matrikler skal have opskrivning på ”matrikel-niveau”.

Eksempelvis vil det kunne indebære at en institution med en udflytterdel, som bruges på skift af institutions

børn, vil skulle ændre dette, såfremt at forældre skal have ret til at kunne blive opskrevet til den matrikel

hvorpå udflytterdelen er beliggende.

Mere administration – både på kommuneniveau og på institutionsniveau?

Det er svært at forstå, at der fra partier, der alle taler om mindre administration og bureaukrati, sendes

lovforslag i høring som i sig selv vil indebære mere administration og bureaukrati. Såvel deltidspladser og

kombinationstilbud vil medføre øget administrativ byrde både på ”kontroldelen” på kommuneniveau og på

timetælleri og samtaler på institutionsniveau.

Dertil kommer at det er usikkert om det centralt fra (ministerie niveau) vil komme krav til den

dokumentation som pædagogiske ledere skal lave i henhold til §9 stk. 3 – eller om dokumentationen

besluttes lokalt, så ledere og ansatte kan have indflydelse på dokumentationens udformning, så det giver

menig i den daglige praksis.

Øgede udgifter til tilsyn?

L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

LFS er selvfølgelig glade for at kravene til private tilbud øges, men er samtidig bekymrede over at tilsynet

med private tilbud samt tilsyn med den fleksible del af kombinationstilbuddene vil belaste de kommunale

budgetter yderligere. Så spørgsmålet er om det øgede tilsyn fradrages direkte i beregningen at tilskuddet til

private?

Slutteligt er vi bekymrede over at forældre skal kunne lade sig opskrive direkte til det enkelte dagplejehjem.

LFS er klar over at nogle kommuner i forvejen har denne mulighed, men ved en direkte opskrivning fratages

dagplejepædagoger og ledere muligheden for at ”matche” børnene i det enkelte dagplejehjem. I

dagplejehjemmene er børnegruppen lille og derfor vil eksempelvis alderssammensætning blandt de op til 4

børn have stor betydning for børnene.

Med venlig hilsen

Britt Petersen, formand, LFS og Jan Hoby, næstformand, LFS

LFS er Hovedstadens største pædagogiske fagforening med mere end 11.300 medlemmer. LFS er en del af

FOA

L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

-- AKT 515793 -- BILAG 29 -- [ Selveje Danmarks høringssvar vedr udkast til bekendtgørelsesændringer til lov om … --

Børne- og Socialministeriet

Holmens Kanal 22,

1060 København K

Att: [email protected] og [email protected]

19. oktober 2017

København den 18. oktober 2017

Høringssvar vedrørende udkast til lov om ændring af Dagtilbudsloven

Selveje Danmark har den 21. september modtaget i høring over udkast til Lov om ændring af

Dagtilbudsloven.

Generelle bemærkninger

Selveje Danmark vil indledningsvist gerne rette stor ros til initiativet og de politiske hensigter bag

lovforslaget, der både tænker i fleksibilitet ift. børnefamilierne, pædagogisk faglig kvalitet i

læringsmiljøer, styrket forældreindflydelse og bedre vilkår for private leverandører. Samt et

kærkomment opgør med tidens belastende evaluerings- og dokumentationskrav, som med

lovforslaget skal begrænses til mere begavede målbare metoder, således at det pædagogiske

personale kan bruge deres arbejdstid på opgaver, der er relevante for kerneopgaven.

Specifikke bemærkninger

Den pædagogiske læringsplan

Selveje Danmark finder, at en styrket og fælles pædagogisk læringsplan er et hensigtsmæssigt

tiltag, der sikrer, at det ikke er postnummeret, der determinerer rammerne for læring og trivsel i

dagtilbud. Ligeledes finder Selveje Danmark det positivt, at der med lovforslaget sikres en

kontinuerlig dialog i kommunen med henblik på at sikre bedst mulige indsats i forhold til arbejdet

med læringsplanen.

Ligeledes finder Selveje Danmark det positivt, at det i formålsbestemmelsen tydeliggøres, at legen

er helt grundlæggende som en rettesnor for arbejdet med børn i dagtilbud.

Styrket inddragelse af bestyrelserne i den pædagogiske læreplan

Der lægges i forslaget op til, at forældrebestyrelserne i højere grad inddrages i arbejdet med den

pædagogiske læreplan.

L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Selveje Danmark finder dette positivt og finder, at det vil medvirke til at skabe større ejerskab og

synlighed omkring arbejdet. Og bidrage til refleksioner, der kan medvirke til at supplere faglige

input med et meget vigtigt forældreperspektiv.

Kombinationstilbud

Forslaget om kombinationstilbud indeholder et tilbud til forældre med skæve arbejdstider, der vil

kunne få en deltidsplads i en daginstitution (mindst 10 timer pr. uge) samtidigt med, at de kan

modtage et tilskud fra kommunen til at ansætte en fleksibel børnepasser til at passe deres børn om

aftenen, nat og weekend. Muligheden gives kun til forældre, der kan dokumentere behovet.

Selveje Danmark finder, at forslaget på mange måder er et hensigtsmæssigt tiltag, der dog

forudsætter at forældrene også kan finde en egnet børnepasser, som de kan have tillid til. Det

anbefales her, at lade selvejende dagtilbud byde ind på opgaven, således at der i hver kommune

sikres, at man kan tilbyde pasning udenfor normal arbejdstid af det selvsamme personale, der også

kan passe børnene nogle timer om dagen. Den løsning vil give tryghed for børn og forældre og sikre

at børneattester bliver indhentet osv. I fx København (Vartorv og Haraldsgården) og Esbjerg

(Troldehulen) er der pt. institutioner med døgnåbent. Gentofte Børnevenner er i den forbindelse i

gang med at lave en undersøgelse blandt vores medlemmer omkring behovet for døgnåbent.

Styrket mulighed for at ønske og få et bestemt dagtilbud

Det forslås at, forældrenes ønske om en bestemt dagtilbudsplads skal respekteres, således at barnet

kan komme på venteliste i stedet for blive henvist til et dagtilbud med ledig kapacitet. Dette bliver

fastsat i lovændringen

–

uanset optagelse via pladsgaranti.

Dette tiltag vil forbedre forældrenes valgmulighed, for de forældre der kan vente på en plads. For

de andre, bør der være mulighed for at beholde pladsen på ventelisten i ønsketilbuddet

–

selvom

barnet vil blive optaget i et ledigt dagtilbud, således at det kan overflyttes senere, hvis det fortsat

ønskes. Det ville give mere frihed for forældrene.

Men lovforslaget nævner desværre ikke noget om, at man vil styrke en mangfoldig

institutionskultur, ved fx at bevare de små institutioner

–

eller noget om deres særlige berettigelse.

Eller at der skal sikres en vis %-del af selvejende daginstitutioner i kommunerne, således at

kommunerne ikke får et større og større monopol på området, ved både at være driftsherrer,

udbydere og tilsynsførende på egne daginstitutioner.

Ret til at vælge deltidstilbud for forældre på barsel

Selveje Danmark finder, at forslaget er en god idé i forhold til forældrenes valgfrihed. I forhold til

institutionerne, kan det dog blive vanskeligt at styre økonomien med flere deltidspladser og heraf

kommende reduceret tilskud fra kommunen, samt at et 30- timers barn fylde lige så meget i

L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

normeringen, som et 40-timers. Det anbefales her at overveje en kompensation eller opnormering

til institutionerne. Eller i at gøre konkrete institutioner til deltidspladsinstitutioner.

Større indflydelse i forældrebestyrelser

Selveje Danmark finder det positivt, at forældreinddragelsen styrkes i forhold til den pædagogiske

læreplan og børns overgange til skoledelen.

Større gennemsigtighed og indflydelse for børnefamilier

Forældre skal have mere gennemsigtighed i forhold til deres valg af dagtilbud, ved at have en

lettere adgang til at sammenligne information om dagtilbuddene. Informationerne om alle landets

dagtilbud skal være samlet et sted, og være præsenteret på en lettilgængelig og overskuelig måde.

Derudover vil den enkelte kommune kunne vælge at supplere med yderligere data, som

eksempelvis pædagogisk profil, madordning, samarbejde med lokalsamfund m.v.

Selveje Danmark finder, at det bør retsikres, at de kommende portaler yde tilbuddenes

værdigrundlag og egenart retfærdighed. Det bør ikke være op til den enkelte kommune at

bestemme, hvilke data, der skal være tilgængelige. Hvis det frie valg skal styrkes, så vil det være

relevant at sikre information om både kvalitative og kvantitative aspekter ved tilbuddet. Og meget

gerne link til den enkelte institutions hjemmeside m.v.

Kampagne om muligheden for dagtilbud og forældrenes frie valg

Der skal iværksættes en informationskampagne, som skal oplyse forældrene om hvilke

dagtilbudsmuligheder forældrene har- både de nuværende og de kommende, som skal bidrage til et

bedre overblik og dermed en større reel valgfrihed. Fx hvilken forskel der er mellem et dagtilbud og

en privat pasningsordning.

Selveje Danmark hilser naturligvis en sådan kampagne meget velkommen og anbefaler, at den

bidrager til at sikre en fair og transparent synliggørelse af selvejende og private tilbud.

Driftstilskud

Der lægges ud udkastet op til, at driftstilskud til private daginstitutioner skal justeres. Her vil loven

åbne op for en anden beregning af driftstilskuddet end den nuværende, ved at tage udgangspunkt i

de gennemsnitlige udgifter i en alderssvarende institution.

Selveje Danmark hilser forslaget velkommen, da netop driftstilskuddene bør afspejle en fair og lige

konkurrence. Vigtigt her bliver dog også, at der tilstræbes størst mulig gennemsigtighed i forhold

til de kommunale daginstitutioners økonomi.

Bygningstilskud

Ifølge udkaster skal bygningstilskud justeres. Kommunerne får mulighed til at forhøje

bygningstilskuddet.

L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Selveje Danmark finder det positivt, at kommunerne gives mulighed for et forhøjet

bygningstilskud. Men muligheden giver ikke et reelt retsgrundlag for den private leverandør, da

dette må bero på en politisk forhandling og aftale med den enkelte kommunalbestyrelse.

Privatinstitutioner skal løbende godkendes

Den forslåede løbende godkendelse er et meget positivt tiltag, der vil fjerene nogle af barriererne

for etablering af nye private institutioner.

Ændrede godkendelseskriterier for godkendelse af private institutioner

Ifølge forslaget skal godkendelseskriterier for private institutioner ændre, så de fremadrettet skal

følge de til enhver tid gældende godkendelseskriterier for den enkelte kommune.

Selveje Danmark finder dette positivt i forhold til en lighedsbetragtning de enkelte driftsformer

imellem.

Driftsgarantien

Selveje Danmark noterer med glæde, at der arbejdes for en ny model omkring driftsgarantien. Det

anbefales her, at der i den kommende bekendtgørelse ændres forhold omkring driftsgarantien og

vil i denne forbindelse tillade os allerede her at fremføre følgende.

I forbindelse med etablering (eller omlægning fra driftsoverenskomst) af en institution som privat

selvejende stiller kommunen krav om, at der skal stilles en driftsgaranti på tre måneders drift i

tilfælde af konkurs. Kravet synes stillet uden nogen skelen til den faktiske risiko og medfører en

stor ekstra omkostning for den enkelte institution. Det kan anføres, at der i realiteten er tale om, at

kommunerne derved sætter skønnet under regel, hvilket strider mod god forvaltningsskik.

Paraplyerne har hidtil haft mulighed for at stille sikkerhed for driftsgarantien, men nu begynder

kommuner at stille krav om, at der skal være tale om en egentlig bankgaranti. Det krav gør

omkostningerne for institutionen endnu større, og begrundelsen er uklar.

Selveje Danmark foreslår:

1. Krav om driftsgaranti skal være begrundet i den konkrete risiko.

2. Kommuner kan ikke modsætte sig driftsgarantier stillet af paraplyer, med mindre der i det

konkrete tilfælde er vægtige økonomiske grunde, der taler imod.

Venlig hilsen

Gitte Landors

Chefkonsulent

Selveje Danmark

L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

-- AKT 515793 -- BILAG 30 -- [ Spifos høringssvar vedrørende udkast til forslag om ændring af dagtilbudsloven ] --

SPIFO – Selvejende og Private Institutioners Forening

Jernbane Allé 54

2720 Vanløse

Til Børne- og Socialministeriet

[email protected]

Vanløse, den 19. oktober 2017

Spifos bemærkninger til Høring over udkast til forslag til Lov om ændring af dagtilbudsloven

(Styrket kvalitet i dagtilbud, øget fleksibilitet og frit valg for forældre m.v.)

På Statens Høringsportal har vi i Spifo bemærket Børne- og Socialministeriets udkast til forslag til

Lov om ændring af dagtilbudsloven (Styrket kvalitet i dagtilbud, øget fleksibilitet og frit valg for

forældre m.v.), som vi hermed fremsender vore bemærkninger til.

Som udgangspunkt har vi en tiltro til, at selve lovændringerne i forslaget er korrekt udformet og

formuleret. Vi vil derfor primært knytte nogle kommentarer til den politiske aftale, der ligger til

grund, og som er vedhæftet til udkastet til lovforslag.

Vi vil udtrykke stor ros til initiativet, og de politiske hensigter bag lovforslaget, der både tænker i

fleksibilitet ift. børnefamilierne, pædagogisk faglig kvalitet i læringsmiljøer, styrket

forældreindflydelse og bedre vilkår for private leverandører – og rummer et kærkomment opgør

med tidens belastende evaluerings- og dokumentationskrav, som med lovforslaget skal begrænses

til mere begavede målbare metoder, således at det pædagogiske personale kan bruge deres

arbejdstid på opgaver, der er relevante for kerneopgaven.

Vi vil i det følgende gennemgå og kommentere relevante forslag i de 3 hovedafsnit i aftalen bag

lovforslaget:

1. Vedr. afsnittet om øget fleksibilitet

Kombinationstilbud:

Forslaget om kombinationstilbud indeholder et tilbud til forældre med skæve arbejdstider, der vil

kunne få en deltidsplads i en daginstitution (mindst 10 timer pr. uge) samtidig med, at de kan

modtage et tilskud fra kommunen til at ansætte en fleksibel børnepasser til at passe deres børn

om aftenen, om natten og i weekender. Muligheden gives kun til forældre, der kan dokumentere

et behov.

Umiddelbart lyder forslaget som en god ide, men det forudsætter, at forældrene kan finde en

egnet børnepasser, som de kan have tillid til. Alternativt vil vi foreslå, at man lader nogle af de

L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

SPIFO – Selvejende og Private Institutioners Forening

Jernbane Allé 54

2720 Vanløse

selvejende daginstitutioner byde ind på opgaven, således at der i hver kommune sikres, at man

kan tilbyde forældrene pasning udenfor normal arbejdstid af det selvsamme personale, der også

kan passe børnene om dagen. Den løsning vil give tryghed for børn og forældre og sikre at

børneattester bliver indhentet osv. I forvejen findes der blandt de selvejende og private

daginstitutioner en række institutioner der har døgnåbent.

Styrket mulighed for at ønske og få et bestemt dagtilbud:

Forældrenes ønske om en bestemt dagtilbudsplads skal respekteres, således at barnet kan komme

på venteliste i stedet for blive henvist til et dagtilbud med ledigt kapacitet. Dette bliver fastsat i

lovændringen – uanset optagelse via pladsgaranti.

Forslaget vil forbedre valgmulighederne for de forældre, der kan vente på en plads. For de øvrige

bør der være mulighed for at beholde pladsen på ventelisten i ønsketilbuddet – selvom barnet vil

blive optaget i et ledigt dagtilbud, således at det kan overflyttes senere, hvis det fortsat ønskes.

Det ville give mere frihed for forældrene.

Vi savner i aftalen og lovforslaget en

styrkelse af mangfoldigheden i institutionskulturen, f.eks. ved at

bevare de små institutioner og om deres særlige berettigelse. Det kunne eksempelvis udmøntes ved et krav

om, at en vis %-del af daginstitutioner i kommunerne skal være selvejende, således at kommunerne ikke får

et større og større monopol på området, og både er driftsherrer, udbydere og tilsynsførende.

Ret til at vælge deltidstilbud for forældre på barsel:

Umiddelbart en rigtig god ide ift. forældrenes frihed til selv at bestemme. I forhold til

institutionerne, kan det dog blive vanskeligt at styre økonomien med flere deltidspladser og heraf

kommende reduceret tilskud fra kommunen, samt at et 30- timers barn fylder lige så meget i

normeringen, som et 40-timers. Der burde efter vores opfattelse tænkes i en eller anden form for

kompensation eller opnormering til institutionerne

Større gennemsigtighed og indflydelse for børnefamilier

Forældre skal have mere gennemsigtighed ift. deres valg af dagtilbud, ved at have en lettere adgang til at

sammenligne information om dagtilbuddene. Informationerne om alle landets dagtilbud skal være samlet

et sted, og være præsenteret på en lettilgængelig og overskuelig måde. Derudover vil den enkelte

kommune kunne vælge at supplere med yderligere data, som f.eks. pæd. profil, madordning, samarbejde

med lokalsamfund m.v.

Spifo bemærker, at det er vigtigt at essentielle oplysninger om: Daginstitutionens ejerforhold og driftsform

(selvejende, kommunal eller privat) og organiseringen af forældreindflydelsen kommer til at fremgå af

portalen. Ligeledes om institutionen kan tilbyde en særlig pædagogisk profil eller kulturtraditioner.

Desuden bør der linkes til institutionens egen hjemmeside.

L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

SPIFO – Selvejende og Private Institutioners Forening

Jernbane Allé 54

2720 Vanløse

Det vil være nødvendigt, at private og selvejende institutioner selv får adgang til at opdatere alle eller visse

af informationerne på portalen.

Kampagne om muligheden for dagtilbud og forældrenes frie valg:

Den skitserede kampagne kan fint gå hånd i hånd med informationsportalen, men det skal lovsikres, at

kommunen ikke stiller selvejende og private tilbud ringere end kommunens egne, så der undgås en

forskelsbehandling.

Bedre vilkår for private leverandører:

Spifo bemærker, og undres over, at der her alene tænkes på institutioner med privat drift og ikke på

selvejende institutioner med driftsaftale.

Et forslag kunne være, at selvejende institutioner, der bor i kommunale lejemål, får ret til at overgå til

privat drift.

Aftaleparterne bag lovforslaget er enige om følgende:



Fastsættelse af loft over driftsgaranti.

Driftsgarantien er en

klar konkurrenceforvridende barriere, som reelt hindre etableringen af

private institutioner, der ikke har økonomisk overskud til denne udgift oven i de andre

omkostninger, der ellers følger med i etableringen af private institutioner. Hvorfor skal en

privat leverandør betale for kommunens evt. udgifter ved at skulle etablere

institutionspladser, hvis den private institution skulle ophører driften, da kommunen under

alle omstændigheder er forpligtet til at sørge for pladserne?

Den private leverandør sparer i realiteten kommunen for at etablere de pladser, som

institutionen sørger for. Det er forståeligt, at kommunen har brug for et varsel ift. evt.

etabling af flere institutionspladser, men dette kan gøres ved fx at give indblik i

institutionens årsregnskab eller revisorerklæring, fremfor at skulle stille en stor

driftsgaranti på typisk mellem 1-2 millioner kroner, alt efter institutionens størrelse. Fakta

er, at selvom en lille andel af de private institutioner har måtte lukke, så er

driftsgarantierne os bekendt aldrig kommet til udbetaling til kommunen, da institutionerne

har lukket pga. faldende børnetal, og kommunerne har haft overskydende kapacitet til at

kunne absorbere børnene fra den private institution i kommunens egne institutioner.

I Spifo bemærker vi, at selve lovforslaget ikke indeholder noget om ovennævnte. Vi må

forudsætte, at der påtænkes at give ministeren en lovhjemlet beføjelse til at ændre i

bekendtgørelse og vejledning.

L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

SPIFO – Selvejende og Private Institutioners Forening

Jernbane Allé 54

2720 Vanløse

Vi bemærker også, at det heller ikke oplyses på ministeriets portal, hvordan processen

omkring fastsættelse af loft over driftsgarantien vil være.

Det er af vital betydning for de private leverandører, at kravet til driftsgaranti bortfalder,

og vi appellerer til at dette snarest udmøntes i loven, bekendtgørelsen og vejledning.



Driftstilskud skal justeres. Her vil loven åbne op for en anden beregning af driftstilskuddet end den

nuværende, ved at tage udgangspunkt i de gennemsnitlige udgifter i en alderssvarende institution.

Dette er særligt relevant for private institutioner med vuggestuepladser i kommuner, der har en

stor andel af dagplejere i forhold til vuggestuepladser. Forslaget er meget kærkomment, men giver

kun en mulighed for kommunerne til at yde et højere driftstilskud end hidtil. Efter Spifos opfattelse

burde kommunerne forpligtes til at yde samme tilskud som til vuggestuepladser i kommunale og

selvejende institutioner, for at styrke deres retsstilling og undgå retsvilkårlighed i kommunerne.

Bygningstilskud skal justeres. Kommunerne får mulighed til at forhøje bygningstilskuddet. Vi

bemærker at muligheden ikke giver et reelt retsgrundlag for de private leverandører, der

fremadrettet er afhængige af de enkelte kommuners gode vilje til at udbetale et bygningstilskud,

der er mere rimeligt end efter de nuværende regler. Dette for at styrke deres retsstilling og undgå

retsvilkårlighed i kommunerne.



Privatinstitutioner skal løbende godkendes.

Dette er en god idé, da nogle kommuner har en regel om kun at godkende ansøgninger 2 gange om

året, hvilket giver unødig og urimelig ventetid.

Godkendelseskriterier skal ændres. Privatinstitutioner skal fremadrettet følge de til enhver tid

gældende godkendelseskriterier for den enkelte kommune.

Forslaget er meget problematisk, da det ændrer på de nuværende principper, og potentielt kan

fjerne eksistensgrundlaget for en privat daginstitution, når godkendelseskriterier kan ændres med

tilbagevirkende kraft. Det gælder f.eks., hvis kommunen hæver kravet til kvadratmeter pr. barn.

Forslaget bør modificeres og specificeres efter dialog med de private institutioners foreninger og

organisationer.



Styrket forældreindflydelse i forældrebestyrelser:

Forslaget giver kort fortalt forældre i institutioner, der bliver samlet til større fusionerede enheder ret til at

få en repræsentant med i den fælles forældrebestyrelse fra deres enhed.

Herudover skal der indføres endnu en kompetence til forældrebestyrelsen om at fastsætte principper for

”samarbejdet mellem dagtilbud og hjem”. Samt at forældrebestyrelsen skal inddrages i arbejdet med 1)

L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

SPIFO – Selvejende og Private Institutioners Forening

Jernbane Allé 54

2720 Vanløse

Den pædagogiske læreplan, 2) det åbne dagtilbud – samarbejde med lokalsamfund, og 3) overgange fra

hjem til dagtilbud og fra dagtilbud til skole.

Vi bemærker at meget af det ovennævnte allerede fungerer og praktiseres i de selvejende daginstitutioner.

2. Vedr. afsnittet om bedre læring og trivsel for alle børn og et sammenhængende børneliv

Kort fortalt, får man med lovforslaget slået fast at:



Barndommen har værdi i sig selv (som der også står i FNs børnekonvention)

Legen er småbarnets vigtigste læringsstrategi

Det pædagogiske arbejde består i at have gode læringsmiljøer

Det betyder at vi i Danmark endelig har indset, at børn i dagtilbud ikke er førskolebørn, og den

pædagogiske metode ikke er formaliseret indlæring og, at der ikke skal sættes individuelle mål for det

enkelte barn.

Det nye er endvidere, at læreplanernes temaer skal indgå i det brede daglige pædagogiske arbejde og

tænkes sammen på tværs af temaerne, så man skaber mere brede og begavede læringsmiljøer på en anden

måde. Man ønsker at skabe gode, trygge og udviklende læringsmiljøer baseret på børnenes trivsel. En

pædagogisk læreplan er et arbejdsredskab, der skal styrke det daglige pædagogiske arbejde og ikke et

afrapporteringsredskab til kommunen eller staten.

Herudover vil der blive indsamlet viden om implementeringen af den styrkede læreplan i erkendelse af, at

der kan være lang fra forskningen til den daglige praksis ude i institutionerne. – Spifo bifalder dette tiltag.

Det foreslås at ophæve kravet om, at kommunalbestyrelsen skal godkende den pædagogiske læreplan i

institutionerne og at kravet om drøftelser om institutionernes evaluering af den pæd. læreplan ligeledes

ophæves. - Spifo bifalder denne ændring, der vil hindre en masse tungt bureaukrati, da det pædagogiske

tilsyn alligevel forholder sig til udformningen af pædagogikken og læringsmiljøerne i institutionerne.

Målrettet indsatser over for børn i udsatte positioner:

Udgangspunktet er flere pædagoger til daginstitutioner med mange børn i udsatte positioner.

Aftaleparterne er enige om at afsætte 45 mio.kr. i 2018 og 83 mio. kr. i 2019 og frem, til en

ansøgningspulje til ansættelse af flere pædagoger m.v. i de daginstitutioner, som har flest børn i

udsatte institutioner. – Spifo bemærker, at det er vigtigt, at selvejende og private institutioner får

lige adgang til at ansøge og få del i disse puljemidler.

L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

SPIFO – Selvejende og Private Institutioners Forening

Jernbane Allé 54

2720 Vanløse

Krav om læringsfokus i SFO og fritidshjem frem mod start i børnehaveklassen:

Med udgangspunkt i at børnene starter i SFO/Fritidshjem 1. maj, skal der i perioden frem til

skolestart sikres, at der arbejdes med børnenes selvhjulpenhed, tålmodighed og vedholdenhed –

så de bliver mere skoleparate, samt at der fortsat skal arbejdes med de 6 kompetenceområder fra

den pædagogiske læreplan – så der ikke opstår et læringshul. – Spifo bifalder denne ændring.

3. Vedr. afsnittet om høj kvalitet gennem faglighed og tydelig ledelse

Aftaleparterne ønsker at sikre, at den styrkede læreplan bliver implementeret og kommer til at

gøre en forskel for børn og medarbejdere i dagtilbud. Derfor er det aftalt, at der afsættes en pulje

med 165 mio.kr. til kompetenceudvikling af hhv. ledere, dagplejer og faglige fyrtårne i

daginstitutioner. Der vil blive udviklet et koncept til dette formål med udgangspunkt i korte og

længere kurser, hvor kommunerne får lov at tilpasse dele af kursusforløbene efter lokale behov.

Fordeling af puljemidlerne til kommunerne skal være således at:



Ca. 30 % går til dagplejerne (se aftalens s. 14.)

Ca. 70 % til pæd. ledere og fyrtårne m.v. og til dagpleje pædagoger/dagpejeledere

Kommunerne skal ansøge om puljemidlerne – som fordeles på baggrund af antallet af 0-5-

årige i kommunen.

Spifo bemærker, at det er vigtigt at det sikres, at selvejende og private institutioner tilgodeses

med disse midler på lige fod med de kommunale dagtilbud.

Obligatoriske førstehjælpskurser for personalet i daginstitutioner:

Et godt forslag som Spifo hilser velkomment.

Afslutningsvist bemærker vi,

at den politiske aftale/Lovforslaget ikke forholder sig til følgende:



Små institutioners berettigelse og behov for beskyttelse i en sammenlægningstid

Styrkelse af mangfoldighedsperspektivet på dagtilbudsområdet.

Det selvejendes overlevelse eller etableringsret.

L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

SPIFO – Selvejende og Private Institutioners Forening

Jernbane Allé 54

2720 Vanløse



Normeringer - generelt.

At der bør tages mere individuelle hensyn til sårbare børn i oprykningsfasen – fra vuggestue til

børnehave – og fra børnehave til skole - så de endnu ikke modne eller handicappede - ikke skal lide

unødigt overlast og nederlag i et ensrettet og stift oprykningssystem.

Med venlig hilsen

Spifo – Selvejende og Private Institutioners Forening

Annette Foltmann

Bestyrelsesmedlem

Morten Kyst

næstformand

L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

-- AKT 515793 -- BILAG 31 -- [ Vedr. Høring over udkast til forslag til Lov om ændring af dagtilbudsloven (Styrket kv… --

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

[email protected] (Charlotte Meibom), [email protected] (Thomas Rasmussen)

[email protected] (Knud Skadborg)

Anders Voigt Tinning ([email protected])

Vedr. Høring over udkast til forslag til Lov om ændring af dagtilbudsloven (Styrket kvalitet i dagtilbud, øget fleksibilitet

og frit valg for forældre m.v.)

Sendt:

16-10-2017 10:55:51

Bilag:

Udkast til ændring af dagtilbudsloven.pdf; Høringsliste.pdf; Høringsbrev.pdf;

Til Børne- og Socialministeriet

Team Danmark takker for muligheden for at afgive høringssvar over udkast til forslag til Lov om ændring af dagtilbudsloven

(Styrket kvalitet i dagtilbud, øget fleksibilitet og frit valg for forældre m.v.).

Team Danmark har ingen bemærkninger til lovforslaget.

Med venlig hilsen

Anders Voigt Tinning

Idrætspolitisk konsulent

Tlf.: (+45) 22 32 84 73

4326

Email: [email protected]

2521

Fra:

Lovekspeditionen [mailto:[email protected]]

Sendt:

21. september 2017 14:41

Til:

Udsendelse fra Børne -og Socialministeriet <[email protected]>

Cc:

Elsebeth Jensen <[email protected]>

Emne:

Høring over udkast til forslag til Lov om ændring af dagtilbudsloven (Styrket kvalitet i dagtilbud, øget

fleksibilitet og frit valg for forældre m.v.)

Børne- og Socialministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Tlf. 3392 9300, Fax. 3393 2518,

E-mail

[email protected]

J.nr. 2017 - 4758

Dato 21.09.2017

Til parterne på vedlagte høringsliste

Høring over udkast til forslag til Lov om ændring af dagtilbudsloven (Styrket kvalitet i dagtilbud, øget

fleksibilitet og frit valg for forældre m.v.)

Med venlig hilsen

L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Elsebeth Jensen

L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

-- AKT 515793 -- BILAG 32 -- [ Vedr. høring over udkast til forslag til Lov om ændring af dagtilbudsloven (Styrket kv… --

[email protected] (Charlotte Meibom), [email protected] (Thomas Rasmussen)

Til:

Fra:

Socialchefforeningen ([email protected])

Titel:

Vedr. høring over udkast til forslag til Lov om ændring af dagtilbudsloven (Styrket kvalitet i dagtilbud, øget fleksibilitet

og frit valg for forældre m.v.)

Sendt:

03-10-2017 09:59:33

Bilag:

Udkast til ændring af dagtilbudsloven.pdf; Høringsliste.pdf; Høringsbrev.pdf;

Til Børne- og Socialministeriet

Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i

Danmark (FSD) takker for muligheden for at kommentere på udkastet.

FSD har ingen bemærkninger til udkastet.

På vegne af Landsformand, Helle Linnet

---

Med venlig hilsen

Lena Milo

FSD Sekretariatet

Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i

Danmark (FSD)

-------- Original besked --------

Emne: Høring over udkast til forslag til Lov om ændring af

dagtilbudsloven (Styrket kvalitet i dagtilbud, øget fleksibilitet og

frit valg for forældre m.v.)

Dato: 2017-09-21 14:41

Afsender: Lovekspeditionen <[email protected]>

Modtager: Udsendelse fra Børne -og Socialministeriet <[email protected]>

Cc: Elsebeth Jensen <[email protected]>

BØRNE- OG SOCIALMINISTERIET

Holmens Kanal 22

1060 København K

Tlf. 3392 9300, Fax. 3393 2518,

E-mail [email protected]

J.nr. 2017 - 4758

Dato 21.09.2017

Til parterne på vedlagte høringsliste

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF DAGTILBUDSLOVEN

(STYRKET KVALITET I DAGTILBUD, ØGET FLEKSIBILITET OG FRIT VALG FOR

FORÆLDRE M.V.)

Med venlig hilsen

Elsebeth Jensen

L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

-- AKT 515793 -- BILAG 33 -- [ Høringssvar fra Ankestyrelsen [DOK8879467] ] --

Børne- og Socialministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Høring over udkast til forslag til Lov om ændring af dagtilbudsloven

(Styrket kvalitet i dagtilbud, øget fleksibilitet og frit valg for

forældre m.v.) – Sagsnr. 2017-4758

Ankestyrelsen har den 22. september 2017 fået ovennævnte udkast til

lovforslag i høring. Vi har følgende bemærkninger:

Ankestyrelsen har overordnet en del udfordringer i forhold til spørgsmålet

om klageadgangen ved de enkelte bestemmelser i dagtilbudsloven.

Nærværende lovforslag rejser efter vores opfattelse også spørgsmål i den

retning, idet det ikke er tydeligt, hvorvidt enkelte af de nye bestemmelser

indeholder en klageadgang til Ankestyrelsen.

Vi bemærker i den forbindelse, at det af forslaget fremgår, at der kun for

kommunerne vil være forbundet udgifter med forslaget, men ikke for

staten.

Dagtilbudslovens § 97 fastslår, at kommunalbestyrelsens afgørelser efter

dagtilbudsloven kan indbringes for Ankestyrelsen medmindre andet er

fastsat i dagtilbudsloven eller i retssikkerhedsloven.

Dagtilbudsloven nævner tre konkrete undtagelser fra hovedreglen om

klageadgangen, nemlig:



Afgørelser om

optagelse

i dag-, fritids-, og klubtilbud, jf.

dagtilbudslovens §§ 26, stk. 1, 53, stk. 1, og 67, stk. 1

Afgørelser om

udmeldelse

af klubtilbud, jf. dagtilbudslovens § 70,

stk. 2

Afgørelser, om

godkendelse af privatinstitutioner

efter § 20, jf.

dagtilbudslovens § 20, stk. 4

19. oktober 2017

J.nr. 2017-0017-51538

Ankestyrelsen

7998 Statsservice

Tel +45 3341 1200

[email protected]

EAN-nr:

57 98 000 35 48 21

Åbningstid:

man-fre kl. 9.00-15.00

L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Ovenstående afgørelser kan således ikke påklages til Ankestyrelsen.

Retssikkerhedslovens § 60, stk. 3, sætter yderligere begrænsninger på

klageadgangen efter dagtilbudsloven. Efter retssikkerhedslovens § 60, stk.

3, kan afgørelser om kommunens generelle serviceniveau, herunder hvilke

tilbud og pladser, der skal være til rådighed, og takster for tilbuddene, ikke

påklages.

Hertil kommer den generelle mål- og rammebestemmelse i den

nugældende dagtilbudslovs § 3, stk. 2 og 3, hvorefter kommunen skal

fastsætte mål og rammer for tilbuddene samt sikre, at de medvirker til

udmøntningen af kommunens sammenhængende børnepolitik.

Dette har i praksis konkret ført til følgende yderligere undtagelser fra

klageadgangen i dagtilbudsloven:



Hvilke tilbud, kommunen vælger at oprette

Kommunens fastsættelse/beregning af takster

Generelle tilskudssatser til privat pasning

Antallet af støttetimer i de enkelte institutioner

Pædagogiske rammer/retningslinjer i/for tilbuddene

Endelig er der regler i folkeskoleloven, der fastslår, at afgørelser om

søskendetilskud og fripladstilskud kan påklages til Ankestyrelsen, jf.

folkeskolelovens § 51, stk. 6. Dette selvom udgangspunktet er, at

afgørelser om det kommunale skolevæsen ikke kan påklages, jf.

folkeskolelovens § 51, stk. 2.

Ovenstående opremsning viser, at dagtilbudslovens hovedregel om, at

afgørelser truffet efter dagtilbudsloven kan påklages følges af en lang

række undtagelser, der nærmere gør hovedreglen til en undtagelse fremfor

omvendt.

Ankestyrelsen har derfor til stadighed store udfordringer med at afgrænse

klageadgangen i dagtilbudsloven. Vi modtager løbende nye typer sager,

hvor vi skal tage stilling til, om vi har kompetence til at behandle klagen.

Uklarheden medfører en del dialog mellem Ankestyrelsen og såvel

kommunen som borgeren i de sager, der kompetenceafvises.

Vi finder det derfor hensigtsmæssigt, at spørgsmålet om klageadgangen

blev præciseret i forbindelse med dette lovforslag fremfor, at Ankestyrelsen

senere hen gennem praksis skal tage stilling hertil.

L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Det drejer sig særligt om de nye bestemmelser i henholdsvis § 27 b om

deltidspladser, og § 85 a om kombinationstilbud.

Forslag om ny § 27 b i dagtilbudsloven om deltidspladser

Det fremgår af bemærkningerne til den nye § 27 b, at der ikke hidtil har

været regler, som giver forældrene ret til at vælge en deltidsplads.

Af den foreslåede § 27 b fremgår det, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde

forældre, som afholder barselsorlov en deltidsplads 30 timer om ugen i et

dagtilbud til børn i husstanden i aldersgruppen fra 26 uger og indtil

skolestart mod en reduceret forældrebetaling, hvis forældrene ønsker det.

Ankestyrelsen finder, at der med ovenstående er givet en ret til forældrene

om en deltidsplads, såfremt betingelserne er opfyldt, og at kommunen

hermed skal træffe en afgørelse over for forældrene.

Afgørelsen om optagelse i en deltidsplads kan herefter efter Ankestyrelsens

opfattelse påklages, da der ikke samtidigt er indsat en undtagelse fra

hovedreglen i dagtilbudslovens § 97 om klageadgang over kommunens

afgørelser efter dagtilbudsloven.

Dette adskiller sig imidlertid fra afgørelser om optagelse i de almindelige

dagtilbud efter § 26, stk. 1, hvoraf det specifikt fremgår, at disse afgørelser

ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. En tilsvarende

begrænsning i klageadgangen fremgår ikke af den nye bestemmelse § 27

Ankestyrelsen finder, at retssikkerhedslovens § 60, stk. 3, om hvilke tilbud,

kommunen vælger at oprette, ikke umiddelbart kan anvendes til at

afskære klageadgangen ved deltidspladser. Det skyldes, at der ved § 27 b

er indsat en

ret

for forældrene til en deltidsplads, såfremt betingelserne

herfor er opfyldt. Det er således ikke (længere) et valg for kommunen at

oprette deltidspladser.

Hvis ministeriet er af en anden opfattelse end ovenstående, finder

Ankestyrelsen det hensigtsmæssigt, at dette spørgsmål omtales i

bestemmelsen og/eller bemærkningerne til bestemmelsen.

Forslag om ny § 85 a i dagtilbudsloven om kombinationstilbud

I den nugældende dagtilbudslov § 80, stk. 4, fremgår det, at

kommunalbestyrelsen

kan

beslutte at give et tilskud til privat pasning til

forældre i kombination med, at barnet har en plads i et dagtilbud.

L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Med den nye § 85 a foreslås det, at kommunalbestyrelsen

skal

tilbyde

forældre med et dokumenteret arbejdsbetinget behov for pasning uden for

dagtilbuddenes almindelige åbningstid et kombinationstilbud. Hermed

forstås en deltidsplads i et dagtilbud i kombination med et tilskud til

fleksibel pasning, hvis forældrene opfylder de nærmere fastsatte

betingelser.

Det er Ankestyrelsens vurdering, at den indførte ret for forældrene til et

kombinationstilbud under nærmere fastsatte betingelser vil medføre en

afgørelse over for forældrene, som vil kunne påklages til Ankestyrelsen.

Der er tale om en ret til en ny type tilbud, hvor den private pasningsdel

følger reglerne for privat pasning i øvrigt (med nærmere fastsatte

undtagelser som anført i bemærkningerne).

Ankestyrelsen behandler i forvejen sager om ”ren” privat pasning efter de

nugældende regler.

Retten til at klage over afgørelser om retten til den nye type

kombinationstilbud er ikke omtalt i hverken bestemmelsen eller i

bemærkningerne.

Det

derfor

Ankestyrelsens

opfattelse,

afgørelser

kombinationstilbud efter den foreslåede § 85 a, følger hovedreglen i

dagtilbudslovens § 97 om klageadgang, og således vil kunne påklages til

Ankestyrelsen

på

linje

med

afgørelser

”rene”

private

pasningsordninger.

Hvis dette ikke er i overensstemmelse med ministeriets hensigter, bør

dette fremgå af bestemmelsen og/eller bemærkningerne.

Forslag om ny affattelse af § 81 og ny § 81 a i dagtilbudsloven om privat

pasning

Ankestyrelsen bemærker, at de foreslåede skærpede krav til de private

pasningsordninger vil kunne medføre flere klagesager på området i

Ankestyrelsen.

Forslagets øvrige indhold

Vi har ikke bemærkninger til lovforslagets øvrige indhold, da det efter

vores vurdering primært vedrører de dele af loven, hvor Ankestyrelsen ikke

har kompetence i konkrete klagesager.

Økonomiske bemærkninger

L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Det er Ankestyrelsens vurdering, at den formodede klageadgang efter de

nye bestemmelser om deltidspladser og kombinationstilbud vil have

økonomiske konsekvenser for Ankestyrelsen i form af nye klagesager, som

vi ikke har haft hidtil.

Dernæst vil de skærpede krav til private pasningsordninger muligvis få

økonomiske konsekvenser for Ankestyrelsen i form af flere klagesager på

området end hidtil.

Ankestyrelsen henviser til de faglige bemærkninger ovenfor, hvor vi har

gjort opmærksom på uklarheden i forhold til klageadgangen.

På det foreliggende grundlag er det ikke muligt at vurdere omfanget af

økonomiske konsekvenser for Ankestyrelsen.

Såfremt ministeriet er enig med Ankestyrelsen i, at der er klageadgang på

de nævnte områder, vil Ankestyrelsen regne på de økonomiske

konsekvenser af lovforslaget. Til brug for de økonomiske beregninger skal

Ankestyrelsen bede ministeriet oplyse, hvor mange på landsplan, der

forventes at være omfattet af de nye tilbud.

Vi bemærker, at det også kan have økonomiske konsekvenser for

Ankestyrelsen, hvis ministeriet ikke finder de nye tilbud omfattet af den

generelle klageadgang i dagtilbudslovens § 97. Det skyldes, at der i det

tilfælde i stedet vil blive brugt ressourcer på at afvise sagerne i

Ankestyrelsen. Som bemærket oven for bruger vi allerede en del

ressourcer på at kompetenceafvise sager på dagtilbudsområdet.

Venlig hilsen

Ankestyrelsen