Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
L 160 Bilag 1
Offentligt
1861907_0001.png
Høringsnotat
Enhed
Dagtilbud
Sagsbehandler
Charlotte Meibom
Thomas Rasmus-
sen
Sagsnr.
2018-444
Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven og lov om folkeskolen (Styrket kvalitet i
dagtilbud, øget fleksibilitet og frit valg for forældre mv.)
Indholdsfortegnelse
1. Hørte myndigheder og organisationer
.................................................................. 3
2. Modtagne høringssvar
............................................................................................ 3
3. Ændringer på baggrund af høring
......................................................................... 4
4. Bemærkninger til lovforslaget
................................................................................ 5
4.1 Generelle bemærkninger
...................................................................................... 5
4.2 Styrket kvalitet i dagtilbud
.................................................................................... 7
4.2.1. Bedre sammenhæng i kommunens indsats for de 0-6-årige (ansvar
og rammer for dagtilbud)
............................................................................................ 7
4.2.1.1. Kommunalbestyrelsens ansvar og ophævelse af mål
...................................... 7
4.2.1.2. Fastsættelse af retningslinjer
.......................................................................... 11
4.2.1.3. Politisk drøftelse af udviklingen på dagtilbudsområdet...................................
12
4.2.2. Justering af formålsbestemmelsen for dagtilbud
........................................ 12
4.2.3. En styrket pædagogisk læreplan
................................................................... 13
4.2.3.1. Generelt
.......................................................................................................... 13
4.2.3.2. Brug af frivillige i dagtilbud
.............................................................................. 17
4.2.3.3. Pædagogisk læringsmiljø for de ældste børn i børnehaven
........................... 18
4.2.3.4. Ledelse af dagtilbud med udgangspunkt i den pædagogiske læreplan
......... 19
4.2.3.5. Kommunalbestyrelsens drøftelse af udviklingen på dagtilbudsområdet
........ 20
4.2.3.6. Lederens ansvar for udarbejdelse af den pædagogiske læreplan mv.
.......... 21
4.2.4. Krav om læringsfokus i SFO og fritidshjem indtil
undervisningspligten indtræder
............................................................................... 23
4.2.4.1. Generelle bemærkninger
................................................................................ 23
4.2.4.2. Valg af mål
...................................................................................................... 24
4.2.4.3. Undervisernes kompetencer
........................................................................... 25
4.2.4.4. Øvrige bemærkninger
..................................................................................... 25
4.2.5. Bedre kvalitet i private pasningsordninger
................................................... 26
4.3. Øget fleksibilitet og valgfrihed for forældre
..................................................... 28
4.3.1. Styrket forældreindflydelse i forældrebestyrelser
....................................... 28
4.3.2. Ret til deltidsplads for forældre på barsels- eller forældreorlov
................ 31
4.3.3. Styrket mulighed for forældre til at ønske og få konkret dagtilbud
........... 34
4.3.4. Bedre vilkår for private leverandører
............................................................. 37
4.3.4.1. Generelt
.......................................................................................................... 37
4.3.4.2. Ændrede godkendelseskriterier
...................................................................... 38
4.3.4.3. Løbende godkendelse af privatinstitutioner
.................................................... 40
4.3.4.4. Justeret driftstilskud til privatinstitutioner
........................................................ 41
4.3.4.5. Justeret bygningstilskud til privatinstitutioner
................................................. 42
4.3.5. Kombinationstilbud til familier med skæve arbejdstider
............................ 43
Dato
14-02-2018
 L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
4.3.6. Mere fleksibilitet i ordningen vedrørende tilskud til pasning af egne
børn
............................................................................................................................. 45
4.4. Øvrige elementer.................................................................................................
45
4.4.1. Kommunalbestyrelsens forpligtelse til at stille en plads til rådighed
.................. 45
4.4.2. Midler fra puljer udmøntet af staten
................................................................... 46
4.4.3. Administrative konsekvenser for kommunerne og institutioner
......................... 47
4.4.4. Økonomiske konsekvenser
................................................................................ 48
2
 L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1. Hørte myndigheder og organisationer
Lovforslaget har været i høring i perioden 21. september 2017 til 22. oktober 2017.
Lovforslaget har været sendt i høring hos: Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Bør-
ne- og Kulturchefforeningen (BKF), Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund
(BUPL), Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO), Danmarks Evalueringsinstitut
(EVA), Danmarks Idrætsforbund (DIF), Danmarks Lærerforening (DLF), Danmarks
Privatskoleforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Danske Dø-
ves Landsforbund, Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM), Dansk Erhverv,
Dansk Friskoleforening, Dansk Industri, Dansk Musikskolesammenslutning, Dansk
Musikpædagogisk Forening, Dansk Psykolog Forening, Danske A-kasser, Danske
Handicaporganisationer (DH), Danske Musik- og Kulturskoleledere, Danske Regioner,
Danske Professionshøjskoler, Danske Skoleelever, Datatilsynet, De private sociale
tilbud (LOS), Det Centrale Handicapråd, Deutscher Schul- und Sprachverein für
Nordschleswig, DGI, Dokumentations- og Rådgivningscentret for Racediskrimination,
Efterskoleforeningen, FOA - Fag og Arbejde, fobu, Foreningen af Danske Døgninstitu-
tioner, Foreningen af Frie Fagskoler, Foreningen af Katolske Skoler i Danmark, For-
eningen af Kristne Friskoler, Foreningen af Frie Ungdoms- og Efterskoler, Foreningen
af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen for Forældre
til Elever i Fri- og Privatskoler, Foreningsfællesskabet Ligeværd, Frie Kostskolers Fæl-
lesråd, Frie Skolers Lærerforening, FTF, Institut for Menneskerettigheder, Klagenæv-
net for specialundervisning (Ankestyrelsen), KL, Landsforeningen af 10. klasseskoler i
Danmark, Landsforeningen af forældre til børn i dagtilbud (FOLA), Landsforeningen af
Ungdomsskoleledere, Landsorganisationen i Danmark (LO), Landssamråd for PPR-
chefer, Lilleskolerne - en sammenslutning af frie grundskoler, Private Gymnasier og
Studenterkurser, Rigsrevisionen, Rådet for Etniske Minoriteter, Selveje Danmark,
Skolelederforeningen, Skole og Forældre, Socialpædagogernes Landsforbund, Team
Danmark, Uddannelsesforbundet, Ungdommens Uddannelsesvejledning, Ungdoms-
ringen og Ungdomsskoleforeningen.
Herudover har lovforslaget været tilgængeligt på Høringsportalen.
2. Modtagne høringssvar
Der er indkommet høringssvar inden for fristen fra følgende høringsparter:
Børne- og Kulturchefforeningen (BKF), Børnesagens Fællesråd,
Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Daginstitutionernes Lands-
Organisation (DLO), Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), Danmarks Idrætsforbund
(DIF), Danmarks Privatskoleforening, Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM),
Dansk Friskoleforening, Dansk Industri, Dansk Psykolog Forening, Danske Professi-
onshøjskoler, Datatilsynet, De private sociale tilbud (LOS), DGI, FOA - Fag og Arbej-
de, fobu, Foreningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, FTF,
Institut for Menneskerettigheder, Klagenævnet for specialundervisning (Ankestyrel-
3
 L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
sen), KL, Landsforeningen af forældre til børn i dagtilbud (FOLA), Landsorganisatio-
nen i Danmark (LO), Landssamråd for PPR-chefer, Rigsrevisionen, Rådet for Etniske
Minoriteter, Selveje Danmark og Team Danmark.
Herudover er der inden for fristen modtaget høringssvar fra: BUPL’s lederforening,
Danske Fysioterapeuter, Gentofte Kommune, HK/Privat og HK/Handel, LFS og spifo.
Alle høringssvar offentliggøres på høringsportalen.
Alle høringssvar er gennemgået af Børne- og Socialministeriet samt Undervisningsmi-
nisteriet. Der er i notatet alene medtaget de væsentligste punkter fra høringssvarene.
Høringssvarene er i det følgende behandlet under de overskrifter, som findes i lov-
forslaget, jf. ovenstående indholdsforholdsfortegnelse.
3. Ændringer på baggrund af høring
De modtagne høringssvar har givet anledning til følgende ændringer i lovforslaget i
forhold til det udkast, der har været i høring:
Det vil i bemærkninger til § 8 om den pædagogiske læreplan blive præciseret, at:
o
Den styrkede pædagogiske læreplan skal være igangsat ved lovens ikraft-
træden og implementeret senest to år efter, hvor læreplanen skal evalue-
res lokalt første gang.
o
Det er lederen og det pædagogiske personale, der inden for lovens og
kommunalbestyrelsens rammer sætter den pædagogiske ramme for for-
løbene det sidste år, børnene er i dagtilbud, og at samarbejdet med even-
tuelle frivillige altid skal have børnenes læring, trivsel og udvikling for øje.
o
Arbejdet med at tilrettelægge et pædagogisk læringsmiljø for de ældste
børn i børnehaven, der skaber sammenhæng til børnehaveklassen, skal
tage udgangspunkt i den styrkede pædagogiske læreplan.
o
Sætningen om ”lokale pædagogiske mål” (i den foreslåede § 8, stk. 9) vil
blive slettet.
I lovtekst og bemærkninger til § 27 b, hvorefter forældre, der afholder fravær i
henhold til barselsloven, har mulighed for at få en deltidsplads på 30 timer om
ugen, vil det blive præciseret, at:
o
o
Forældre, som afholder fravær i medfør af barselsloven, har ret til en del-
tidsplads på 30 timer om ugen i én sammenhængende periode.
Kommunens afgørelser om optagelse i deltidsplads 30 timer om ugen ikke
kan indbringes for en anden administrativ myndighed.
I lovtekst og bemærkninger til § 27 c om forældres mulighed for at ønske plads og
stå på venteliste til en plads vil det blive præciseret, at:
o
o
Forældre har ret til at ønske og få tildelt den ønskede plads en gang på 0-
2-års-området og en gang på 3-5-års området.
Kommuner, der ønsker det, kan med tydelige varsler høre forældrene, om
de fortsat ønsker at stå på venteliste til et konkret ønsketilbud.
4
 L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1861907_0005.png
I lovtekst og bemærkninger til § 81 a om private pasningsordninger vil det blive
skrevet ind, at kommunens afgørelser om godkendelse af pasningsaftaler samt
tilbagetrækning af en allerede godkendt pasningsaftale ikke kan indbringes for
anden administrativ myndighed.
I lovtekst og bemærkninger til § 85 a om kombinationstilbud til forældre med et
arbejdsbetinget behov for pasning, vil det blive skrevet ind, at:
o
o
Kommunens afgørelser om optagelse i et kombinationstilbud ikke kan
indbringes for anden administrativ myndighed.
Det påhviler forældrene at indsende dokumentation for det arbejdsbetin-
gende pasningsbehov.
I bemærkningerne til lovforslagets § 3, stk. 4 om ikrafttrædelsesbestemmelse vil
det blive præciseret, at kommunalbestyrelsen og privatinstitutioner, der er god-
kendt forud for lovens ikrafttræden, kan aftale, at institutionen efterlever kommu-
nens til en hver tid gældende godkendelseskriterier.
Der er udover ovenstående foretaget mindre ændringer af sproglig og lovteknisk ka-
rakter i lovforslaget.
4. Bemærkninger til lovforslaget
4.1 Generelle bemærkninger
KL er overordnet positiv over for det fremsendte lovforslag og deler ambitionen om at
styrke kvaliteten i dagtilbud.
BKF finder lovforslaget positivt og deler ambitionen om at styrke kvaliteten i dagtilbud
på alle niveauer. BKF finder, at lovudkastet med afsæt i kerneopgaven giver en tydelig
ramme at arbejde ud fra og et tydeligt afsæt for kommunalbestyrelsens, ledernes og
forældrebestyrelsernes roller og ansvar.
FOA hilser lovforslaget om ændring af dagtilbudsloven velkomment og mener, at lo-
ven i sin helhed og især den styrkede pædagogiske læreplan bidrager til at styrke
kvaliteten i dagtilbuddene.
FOLA er rigtig glade for den rolle, legen har fået i lovforslaget. FOLA sætter pris på, at
læringsbegrebet er bredt, og at det netop er funderet i legen og udspringer af barnets
perspektiv. FOLA finder det afgørende, at dagplejen, vuggestuer og børnehaver ikke
bliver en lang forberedelse til skolen, men at den tidligere barndom anerkendes som
havende værdi i sig selv.
BUPL’s lederforening finder, at lovforslaget samlet lægger op til en styrkelse af dagtil-
budsområdet, som er meget positivt.
Fobu byder lovforslaget velkomment, idet det både har fokus på fleksibilitet for børne-
familier samt øget pædagogisk kvalitet i forhold til læringsmiljøerne i dagtilbud.
5
 L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1861907_0006.png
Selveje Danmark og Spifo vil gerne rette stor ros til initiativet og de politiske hensigter
bag lovforslaget, der både tænker i fleksibilitet for børnefamilierne, pædagogisk faglig
kvalitet i læringsmiljøer, styrkelse af forældreindflydelse og bedre vilkår for private
leverandører.
DLO kvitterer for de mange gode forslag i udkastet og for det arbejde, der har ført
frem til aftalen den 9. juni om ”Stærke Dagtilbud”.
Børnesagens Fællesråd hilser den indgåede dagtilbudsaftale velkommen og udtrykker
generel glæde og tilfredshed ved en styrkelse af kvaliteten i dagtilbud, øget fleksibilitet
og frit valg.
FTF er positiv overfor, at kvaliteten i dagtilbud bliver styrket samt de forslag, der øger
fleksibiliteten for forældre med børn i dagtilbud.
Dansk Industri støtter op om aftalen ”Stærke dagtilbud”. Dansk Industri støtter et øget
fokus på faglighed i dagtilbuddene, som skal sikre børn et så godt og ensartet grund-
lag for at starte i skole som muligt.
LO ser positivt på forslaget om ændring af dagtilbudsloven og især ønsket om at styr-
ke kvaliteten i dagtilbuddene samt forslag om at forbedre pasningsmuligheder for bør-
nefamilier med skæve arbejdstider.
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) skriver, at de ser frem til at følge og bidrage til
implementeringen af de forskellige nye tiltag, der vil følge af lovændringer.
Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) forholder sig generelt positivt overfor
alle de tiltag, der er med til at løfte kvaliteten på dagtilbudsområdet og sikre, at alle
børn i dagtilbud trives, udvikles og lærer. DCUM bifalder endvidere, at der i lovforsla-
get arbejdes mere målrettet med de pædagogiske læreplaner, samt at der er iværksat
initiativer til at styrke forældreinddragelse i daginstitutionerne. DCUM finder det desu-
den positivt, at der stilles større krav til de private pasningsordningers pædagogiske
arbejde.
Danske Fysioterapeuter kvitterer for, at der med lovforslaget bl.a. sættes fokus på et
pædagogisk læringsmiljø, der skal understøtte børns bevægelse og kropslige udvik-
ling. De finder det overordnet positivt, at bevægelse indgår som et selvstændigt tema i
de pædagogiske læreplaner. Danske Fysioterapeuter ser dog også steder, hvor for-
målet med bevægelse kunne stå tydeligere.
Danmarks Idrætsforbund (DIF) og DGI er meget tilfredse med den nye betoning af
bevægelse som tværgående tema og forslaget om det åbne dagtilbud. De peger på,
at øget fokus på bevægelse, motorik og involvering af det lokale foreningsliv kan have
langsigtede effekter på børnenes glæde ved at bevæge sig, ulighed i sundhed og
6
 L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1861907_0007.png
indlæring. Derfor vil DIF og DGI gerne understøtte udmøntningen af bevægelsesele-
menterne i dagtilbudsloven, læreplanerne og aftaleteksten.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger
Ministeriet finder på baggrund af de generelle kommentarer ikke anledning til at ændre
i lovforslaget.
4.2 Styrket kvalitet i dagtilbud
4.2.1. Bedre sammenhæng i kommunens indsats for de 0-6-årige (ansvar og
rammer for dagtilbud)
4.2.1.1. Kommunalbestyrelsens ansvar og ophævelse af mål
KL finder det bemærkelsesværdigt og stærkt bekymrende, at kommunalbestyrelserne
med lovforslaget udelukkende skal fastsætte rammer og eventuelle prioriterede ind-
satser for dagtilbud, mens kommunerne skal fastsætte mål og rammer for fritidshjem
og klubtilbud. KL bemærker, at dagtilbuddene er en kommunal kerneydelse, og at det
er centralt, at lovændringerne understøtter kommunalbestyrelsens ansvar for at lede
området og ikke indskrænker det kommunale råderum.
KL finder det i forlængelse heraf centralt, at det i bemærkningerne til loven præcise-
res, at det fortsat er et kommunalt ansvar og en kommunal opgave at sætte retning og
foretage præciseringer i overensstemmelse med lokale behov og hensyn, herunder at
sætte retning for kommunens prioriterede indsatser og skabe et fælles afsæt for ar-
bejdet med kvalitet stående på den pædagogiske læreplan.
BKF bemærker, at det fremgår af bemærkningerne, at ’det ikke er hensigten, at staten
og kommunerne skal pålægge dagtilbuddene tiltag som supplerende læreplaner, mål
eller koncepter, der ikke er i tråd med eller rækker ud over den pædagogiske lære-
plan, som dagtilbuddene lokalt udarbejder’. BKF bemærker, at såfremt dette ud-
gangspunkt fastholdes, vil kommunerne som ansvarlig myndighed ikke længere kunne
skabe sammenhæng i den kommunale indsats ved eksempelvis fælles sundhedspoli-
tiske mål eller ved mål, der særligt skal kendetegne kommunens samlede virksomhed.
BKF bemærker videre, at der i en række kommuner er vedtaget fælles børne- og un-
gepolitik og/eller fælles mål for overgangen fra dagtilbud til skole, som med lovforsla-
get ikke længere vil være gældende, hvilket virker uhensigtsmæssigt, da disse i dag
sikrer sammenhæng mellem dagtilbud og skole.
BKF gør videre opmærksom på, at det fremstår lidt uklart, om en kommunalbestyrelse
vil have mulighed for at vedtage, at der skal anvendes samme dokumentationsmateri-
ale i alle daginstitutioner i kommunen. BKF gør således opmærksom på, at det frem-
går af lovforslaget, at der ikke skal indføres yderligere dokumentationskrav, registre-
ringer og procedurer mv., som ikke er meningsfulde og i tråd med den pædagogiske
læreplan. Der står ligeledes, at ’det er op til den enkelte leder at beslutte, hvilken pæ-
dagogisk dokumentation der ønskes anvendt og hvordan’.
7
 L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1861907_0008.png
BKF er enig i intentionen om at begrænse antallet af koncepter, dokumentationskrav
mv., men kan ikke støtte, at den enkelte kommune ikke længere kan vedtage fælles
dokumentations- og kvalitetskrav i forhold til dagtilbudsområdet. BKF gør videre op-
mærksom på, at en meningsfuld tilsyns- og kvalitetsudviklingsproces kræver, at kom-
munen kan vedtage fælles rammer og krav. Som eksempel på et fælles materiale,
som mange kommuner anvender til at understøtte børnenes læring, kan nævnes an-
vendelse af fælles sprogvurderingsmateriale. I mange kommuner anvendes i dag
samme materiale til vurdering af de 3-årige børn, 5-årige børn samt børn i børnehave-
klassen, så det er muligt at overlevere relevant dokumentation fra mange daginstituti-
oner til én skole.
BKF bemærker videre, at mange kommuner anvender fælles dokumentationsmateria-
le som grundlag for, at institutionerne kan vurdere egen pædagogisk praksis, samt
hvor enkeltbørn skal støttes af forældre og ansatte for at sikre en fortsat trivsel og
udvikling. Resultaterne anvendes endvidere til refleksion og evaluering af institutio-
nerne i forhold til egen indsats og til at fastlægge fremtidige kommunale indsatser.
BKF gør endeligt opmærksom på, at det er afgørende for den samlede kommunale
indsats og udvikling, at dette kan fortsætte.
BUPL anbefaler, at det tydeliggøres, at de kommunale rammer har stor betydning for
ledernes mulighed for at kunne efterleve ansvaret om blandt andet en styrket evalue-
ringskultur i dagtilbuddene.
BUPL anbefaler, at den i lovforslaget foreslåede formulering strammes, så det skrives
direkte ind i lovteksten, at kommunalbestyrelsen ikke skal fastsætte mål for børn og
det pædagogiske arbejde.
Fobu konstaterer, at kommunalbestyrelsens forpligtelse til at fastsætte mål for dagtil-
buddene ophæves, og fobu noterer, at kommunens tilsynsrolle og funktion dermed
ændres. Fobu imødeser, at det fremadrettede tilsyn på baggrund af den nye styrkede
læreplan må handle om en helhedstænkning og vurdering med de seks læreplanste-
maer og de pædagogiske mål som omdrejningspunkt. Fobu hilser en større ensartet-
hed i det pædagogiske tilsyn velkommen og ser en nødvendighed for lovgivning på
området. Fobu finder således, at der er stor forskel på kommunernes tilsyn, ligesom
lovgivning om tilsyn skal sikre, at den ønskede reduktion i de mange forskellige kom-
munale dokumentationskrav bliver en realitet. Fobu finder endvidere, at titlen på lære-
planstemaet ’Kultur, æstetik og fælleskab’ burde ændre navn til ’Kultur, kreativitet og
æstetik.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger
Ophævelse af kravet om fastsættelse af mål for dagtilbud
Med lovforslaget foreslås en ny lovgivningsmæssig ramme for det pædagogiske ar-
bejde i dagtilbud med den pædagogiske læreplan. I tilknytning hertil foreslås det, at
den nye ramme for den pædagogiske læreplan afspejles i bl.a. dagtilbudslovens for-
målsbestemmelse for dagtilbud og § 3 a om kommunalbestyrelsens ansvar for dagtil-
8
 L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
buddene, så der skabes sammenhæng mellem formålet for dagtilbuddene, kommuna-
le rammer og det pædagogiske arbejde med børns trivsel og læring i dagtilbud.
Herudover følger det af den foreslåede § 8, stk. 9, at der på bekendtgørelsesniveau vil
blive fastsat to retningsgivende brede pædagogiske mål for sammenhængen mellem
læringsmiljøet og børns læring for aldersgruppen 0-5 år for hvert af de seks lære-
planstemaer.
Den nuværende formålsbestemmelse for loven, den justerede formålsbestemmelse
for dagtilbud, de brede pædagogiske mål og de kommunale rammer skal tilsammen
sætte retningen for det pædagogiske arbejde i dagtilbud. Det er fortsat et kommunalt
ansvar at lede dagtilbudsområdet og foretage prioriteringer i overensstemmelse med
lokale behov og hensyn, men kommunalbestyrelsen skal ikke længere fastsætte sær-
skilte mål for dagtilbuddene.
I relation til BUPL’s bemærkning om, at det bør indskrives i loven, at kommunalbesty-
relsen ikke længere skal fastsætte mål for børn og det pædagogiske arbejde, følger
dette af den foreslåede § 3 a, stk. 2, hvor det fremgår, at kommunalbestyrelsen skal
fastsætte rammer og eventuelle prioriterede indsatser på området, og dermed er kra-
vet om, at kommunalbestyrelsen skal fastsætte mål, ophævet. Ministeriet finder på
den baggrund ikke anledning til at ændre i lovforslaget.
Lovforslaget ændrer ikke ved, at kommunalbestyrelsen f.eks. kan sætte fælles mål for
samarbejdet mellem sundhedsområdet og dagtilbuddene eller mål, der særligt skal
kendetegne kommunens samlede virksomhed, herunder fastsætte mål, der følger af
anden lovgivning.
Ministeriet finder på denne baggrund ikke anledning til at ændre i lovforslaget.
Kommunalbestyrelsens ansvar i relation til lederens ansvar
Ministeriet kan oplyse, at det følger af den gældende § 3, stk. 1, jf. også den foreslåe-
de § 3 a, stk. 1, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for dagtilbuddene. Det følger
videre af den gældende § 6, stk. 1, at lederen af det enkelte kommunale dagtilbud har
den pædagogiske og administrative ledelse af dagtilbuddet og er ansvarlig over for
kommunalbestyrelsen herfor.
Det følger videre af den foreslåede § 8, stk. 8, at den pædagogiske læreplan udgør
rammen for det pædagogiske arbejde, og at kommunalbestyrelsen skal sikre, at dag-
tilbuddene i relation til den pædagogiske opgave ledes alene med udgangspunkt i den
pædagogiske læreplan og dennes børnesyn og brede læringsforståelse.
Ministeriet skal bemærke, at lovforslaget ikke ændrer ved kommunalbestyrelsens an-
svar for dagtilbuddene herunder ansvaret for at lede området med henblik på at sikre
alle børns trivsel og udvikling. Det er i forlængelse heraf og inden for de lovgivnings-
mæssigt fastsatte rammer kommunalbestyrelsens ansvar at etablere rammer og
9
 L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
iværksætte eventuelle indsatser, som sikrer alle børns trivsel og udvikling i de enkelte
dagtilbud.
Lederen af det enkelte dagtilbud handler inden for lovgivningen og de rammer, ret-
ningslinjer og eventuelt prioriterede indsatser, som er besluttet af kommunalbestyrel-
sen.
Kommunalbestyrelsen kan iværksætte tiltag i relation til den pædagogiske opgave
under forudsætning af, at disse er i tråd med den pædagogiske læreplan og dennes
børnesyn og brede læringsforståelse og med opmærksomhed på, at disse er mindst
muligt bebyrdende for dagtilbuddene.
I den sammenhæng skal ministeriet understrege, at uagtet hvilket tiltag (dokumentati-
onskrav, programmer, mv), kommunalbestyrelsen i relation til den pædagogiske op-
gave evt. beslutter at iværksætte, skal dette være i overensstemmelse med den pæ-
dagogiske læreplan og dennes børnesyn og brede læringsforståelse, idet dette krav
følger af den foreslåede § 8, stk. 8.
Det fremgår således af aftalen om Stærke dagtilbud, at ”Det er magtpåliggende for
aftaleparterne, at både stat, kommuner og institutioner alle tager ansvar for, at dagtil-
buddene ikke pålægges en masse nye dokumentationskrav, skemaer, registreringer
og procedurer, der tager tid væk fra børnene. Aftalepartierne betragter den pædagogi-
ske læreplan som rammen for det pædagogiske arbejde i dagtilbuddene. Derfor skal
staten og kommunerne som udgangspunkt ikke pålægge dagtilbuddene tiltag, som
lokale læreplaner, mål eller koncepter, der rækker ud over den pædagogiske lære-
plan.”.
Ministeriet kan på den baggrund oplyse, at der er nedsat en arbejdsgruppe bestående
af relevante aktører, videnspersoner og eksperter fra sektoren, der konkret skal kom-
me med forslag til en bedre dokumentationspraksis. Arbejdsgruppen skal således
komme med forslag til, hvordan man sikrer, at dokumentationen af og i det pædagogi-
ske arbejde på dagtilbudsområdet er meningsfuld og har et begrænset ressourcetræk.
Konkret udarbejder arbejdsgruppen forslag til et katalog, der skal sikre, at man lokalt i
kommunerne gør sig konkrete overvejelser om formål, anvendelse, tidsforbrug og
lokal organisering og tilrettelæggelse af dokumentation i det pædagogiske arbejde.
Produkterne skal efterfølgende afprøves i en række kommuner og evalueres med
henblik på et samlet inspirationsmateriale til andre dagtilbud og kommuner inden ud-
gangen af 2018.
Ministeriet finder på denne baggrund ikke anledning til at ændre i lovforslaget.
Kommunens tilsyn med dagtilbud
Det følger af lovforslaget, at kommunalbestyrelsen fremadrettet ikke skal føre tilsyn
med, om dagtilbuddene efterlever de mål, som kommunalbestyrelsen har fastsat i
10
 L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1861907_0011.png
medfør af § 3, idet kravet om fastsættelse af kommunale mål for dagtilbud foreslås
ophævet.
Kommunalbestyrelsen skal fortsat føre tilsyn med, at dagtilbuddene efterlever dagtil-
budslovens krav samt de rammer og, som noget nyt, de eventuelle indsatser, som er
besluttet af kommunalbestyrelsen. Det er inden for rammerne heraf og i tråd med
gældende ret den enkelte kommune, der beslutter, hvordan tilsynet med dagtilbudde-
ne konkret skal organiseres og tilrettelægges.
Forslaget fra fobu om at skabe større ensartethed i kommunernes pædagogiske tilsyn
ligger uden for den politiske aftale om dagtilbudspakken. Ministeriet kan oplyse, at den
foreslåede titel på læreplanstemaet ’Kultur, æstetik og fællesskab’ udspringer af et
forslag fra en række arbejdsgrupper, som i 2016 fik til opgave at udarbejde et forslag
til en ny styrket pædagogiske læreplan herunder foreslå nye titler på læreplanstema-
erne. Ministeriet kan tilslutte sig forslaget fra arbejdsgruppen.
Ministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at ændre i lovforslaget.
4.2.1.2. Fastsættelse af retningslinjer
BUPL anbefaler, at det skrives ind i loven, at kommunalbestyrelsens retningslinjer for
samarbejdet mellem dagtilbud, fritidstilbud og skolen skal være så overordnede, at der
er mulighed for at tilrettelægge samarbejdet lokalt under hensyntagen til de lokale
forhold.
FOA sætter stor pris på, at kommunernes ansvar med lovforslaget skærpes i forhold til
at sikre sammenhæng i et børneliv, og at der særligt er fokus på koordinering og ud-
veksling af viden mellem dagtilbud og andre aktører, som f.eks. sundhedsplejen.
Dansk Industri bemærker, at kommunalbestyrelsen med lovforslaget pålægges at
udarbejde retningslinjer om videregivelse af information om børn fra blandt andet dag-
tilbud til skole. Dansk Industri opfordrer til, at disse retningslinjer også sikrer dialog
mellem skole og dagtilbud
Børne- og Socialministeriets bemærkninger
Ministeriet kan oplyse, at det følger af lovforslagets bemærkninger, at forslaget om
fastsættelse af kommunale retningslinjer for samarbejdet mellem tilbud og for videre-
givelse af relevante oplysninger om børn ved overgange mellem tilbud har til formål at
sikre, at der politisk tages stilling til og udstikkes en fælles retning for, hvordan samar-
bejdet mellem forskellige dele af den kommunale forvaltning og øvrige tilbud samt
videregivelse af relevante oplysninger om børn finder sted i kommunen.
Det følger videre af bemærkningerne, at retningslinjerne skal sikre, at de fagprofessi-
onelle i sundhedsplejen, dagtilbud, fritidstilbud og skoler har viden om de krav, der er
til samarbejdet mv., så de på den baggrund kan tilrettelægge det konkrete samarbejde
i henhold hertil.
11
 L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1861907_0012.png
Ud fra ovenstående er det ministeriets vurdering, at den foreslåede bestemmelse gi-
ver mulighed for, at dagtilbud, fritidstilbud og skole inden for de retningslinjer, som er
fastsat af kommunalbestyrelsen, lokalt kan tilrettelægge samarbejdet under hensynta-
gen til de lokale forhold.
Ministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at ændre i lovforslaget.
4.2.1.3. Politisk drøftelse af udviklingen på dagtilbudsområdet
BUPL finder, at der med forslaget om en politisk drøftelse af udviklingen på dagtil-
budsområdet hvert andet år er risiko for, at kommunerne pålægger dagtilbuddene nye
registreringskrav, dokumentation mv. som led i tilvejebringelsen af grundlaget for den
politiske drøftelse. BUPL anbefaler derfor, at det indskærpes i bemærkningerne, at
grundlaget for den politiske drøftelse alene må tage udgangspunkt i eksisterende data
og pædagogisk dokumentation.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger
Ministeriet skal bemærke, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for dagtilbuddene
samt ansvaret for at føre tilsyn med, at tilbuddene efterlever de lovgivningsmæssigt
fastsatte krav samt de kommunalt fastsatte rammer, retningslinjer og eventuelle kom-
munalt prioriterede indsatser. Det ændres der ikke på med lovforslaget.
Det skal videre bemærkes, at kommunalbestyrelsen med den foreslåede § 8, stk. 8,
skal sikre, at dagtilbuddene i relation til den pædagogiske opgave ledes alene med
udgangspunkt i den pædagogiske læreplans børnesyn og brede læringsforståelse.
Det er kommunalbestyrelsen, der inden for denne ramme vurderer, hvilken hensigts-
mæssig information, der eventuelt er nødvendig for at have en kvalificeret og oplyst
drøftelse i kommunalbestyrelsen. Informationen kan, som beskrevet i bemærkninger-
ne, være eksisterende registreringer, mundtlige overleveringer eller andre former for
information.
Ministeriet skal i forlængelse af ovenstående og som tidligere nævnt bemærke, at det
har været afgørende for aftalepartierne, at de tiltag, der måtte iværksættes på dagtil-
budsområdet, og som skal være i tråd med den pædagogiske læreplan, skal være
meningsfulde og medføre et begrænset ressourcetræk, hvilket også fremgår af lov-
forslaget.
Ministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at ændre i lovforslaget.
4.2.2. Justering af formålsbestemmelsen for dagtilbud
BKF mener, at det er en styrke og i tråd med ’Master for en styrket pædagogisk lære-
plan’, at dannelsesbegrebet med lovforslaget indgår i formålsbestemmelsen for dagtil-
bud.
12
 L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1861907_0013.png
BUPL finder det meget positivt, at den styrkede pædagogiske læreplan med lovforsla-
get foreslås afspejlet i formålsbestemmelsen for dagtilbud, herunder at legens betyd-
ning og børneperspektivet nu fremgår helt centralt i det pædagogiske arbejde i kraft
af, at disse nu er skrevet ind i formålsbestemmelsen.
Selveje Danmark finder det positivt, at det i formålsbestemmelsen tydeliggøres, at
legen er helt grundlæggende som en rettesnor for arbejdet med børn i dagtilbud.
Danmarks Idrætsforbund (DIF) og DGI bemærker, at det er godt, at der med forslaget
er en tydeligere betoning af legen. De bemærker, at hvad enten legen er vokseninitie-
ret eller opstår mellem børnene, har de enkelte dagtilbud en vigtig opgave i at initiere
eller skabe rammerne for leg, der fordrer bevægelse og motorisk udvikling.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger
Ministeriet finder på baggrund af ovenstående bemærkninger ikke anledning til at æn-
dre i lovforslaget.
4.2.3. En styrket pædagogisk læreplan
4.2.3.1. Generelt
KL ser det som en unik situation, at alle væsentlige aktører på dagtilbudsområdet står
sammen om en styrket pædagogisk læreplan.
BKF vil gerne anerkende den proces, der har været omkring udarbejdelse af ’Master
for en styrket pædagogisk læreplan’. BKF er overbeviste om, at denne proces blandt
andet har været medvirkende til, at alle væsentlige aktører på dagtilbudsområdet bak-
ker op og understøtter en ny styrket pædagogisk læreplan, som fremover vil udgøre
fundamentet inden for dagtilbudsområdet.
BKF mener, at det er en styrke, at lovforslaget om en styrket pædagogisk læreplan
lægger sig tæt op ad ’Master for en styrket pædagogisk læreplan’. BKF bemærker
videre, at der i beskrivelsen af de kommende centrale pædagogiske læringsmål er
taget udgangspunkt i ’Master for en styrket pædagogisk læreplan’ i forhold til lærings-
miljøer, børnesyn, læringsforståelse og etablering af evalueringskultur, og at BKF kan
tilslutte sig grundlaget. BKF bemærker, at der resterer en stor kommunal opgave med
kulturforandring, ændret tilrettelæggelse af hele dagen som et pædagogisk læringsmil-
jø, etablering af en løbende evalueringskultur, omlægning af det pædagogiske tilsyn
mv, og at processen i relation til implementering må forventes at tage mellem tre til
fem år, før lovændringerne er fuldt implementerede.
BUPL bemærker, at den styrkede pædagogiske læreplan og det nye pædagogiske
grundlag indeholder store ambitioner for udviklingen af kvaliteten i dagtilbud. BUPL
bemærker videre, at det er positivt, at dette tydeligt er skrevet frem i lovforslaget, lige-
som det er positivt med det brede læringsbegreb.
13
 L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1861907_0014.png
BUPL vil gerne rose partierne bag den politiske aftale for, at lovforslaget så tydeligt
tager afsæt i det store arbejde, som er lagt i mastergruppen og arbejdsgrupperne.
BUPL bemærker, at det er vigtigt at sikre en god realiseringsproces i praksis, hvis
intentionerne i dagtilbudsaftalen skal opfyldes. BUPL ser det i forlængelse heraf posi-
tivt, at der er nedsat et partnerskab med repræsentation af alle relevante parter, som i
fælleskab skal udarbejde pejlemærker for realiseringen.
BUPL ser, at lovforlaget i høj grad understøtter en udvikling af det pædagogiske ar-
bejde, hvor pædagogiske læringsmiljøer med legen og børneperspektivet i centrum vil
gøre en forskel for alle børn. BUPL hæfter sig ved, at det med lovforslaget slås fast, at
den styrkede pædagogiske læreplan er institutionernes værktøj til udvikling af det
pædagogiske arbejde, og at kommunalbestyrelsen ikke kan pålægge institutionerne
yderligere koncepter, målinger, dokumentationskrav mv., som ikke er i overensstem-
melse med den pædagogiske læreplan.
BUPL finder det ligeledes positivt, at daginstitutionerne ikke længere kan pålægges
kommunale mål i relation til læreplanen, men at der alene skal arbejdes ud fra de få
brede pædagogiske mål, der fastsættes på nationalt niveau. Begge dele har afgøren-
de betydning for pædagogers og lederes muligheder for at sikre et tilstrækkeligt fagligt
råderum og lokal tilpasning til den enkelte institutions aktuelle børnegruppe. BUPL
anbefaler, at det skrives ind i lovforslaget, at loven evalueres efter to år med henblik
på at vurdere, om de politiske intentioner er opfyldt.
BUPL mener, at der bør være lovkrav om, at ledere i daginstitutioner har pædagogfag-
lig baggrund, ligesom der bør stilles krav om en pædagogandel på minimum 80 pro-
cent, samt en minimumsnormering på 1:3 for vuggestuebørn og 1:6 for børnehave-
børn.
FOA er glade for lovforslaget om en styrket pædagogisk læreplan og de signaler om
udvikling af kvalitet, der er i bestemmelserne om den pædagogiske læreplan. FOA er
optaget af, at læreplanen skal være et anvendeligt redskab til udvikling af kvalitet i
dagtilbud, og at læreplanen er et redskab, der igangsætter lokal refleksion og bidrager
til opbygning af en evalueringskultur, der sikrer løbende udvikling af pædagogisk ar-
bejde i dagtilbud. FOA gør opmærksom på, at dette forudsætter en meget ambitiøs og
tæt understøttelse af implementering af læreplanerne i kommuner og dagtilbud.
FOA gør videre opmærksom på, at der i implementeringsprocessen bør tages højde
for, at både daginstitutioner og dagpleje er forskellige steder henne i deres udvikling,
og at implementeringsprocessen er fleksibel, så der kan igangsættes forandringer i
det pædagogiske arbejde uanset udgangspunktet. FOA bemærker endvidere, at det
er afgørende for at sikre et kvalitetsløft, at der satses massivt på uddannelse.
FOLA er rigtig glade for den rolle, som legen har fået, ligesom de sætter stor pris på,
at læringsbegrebet er bredt. FOLA finder det vigtigt, at der værnes om legen og bør-
nefællesskaberne, så dagtilbud ikke bliver en lang forberedelse til skolen. FOLA fin-
14
 L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1861907_0015.png
der, at lovforslaget stiller skærpede krav til kvaliteten, som efter FOLA’s opfattelse kun
kan finde sted, hvis normeringerne øges via lovgivning.
Fobu noterer sig det omfattende revisionsarbejde, der er foregået i 2016 vedr. en styr-
ket pædagogisk læreplan. Revisionen af læreplanerne har været ønsket længe, og
grundigheden i arbejdet indikerer ifølge fobu et øget politisk fokus på barndommen i et
dagtilbud.
Fobu finder, at den styrkede pædagogiske læreplan rummer vigtige perspektiver på et
godt børneliv, og fobu hæfter sig ved, at legen for første gang er indskrevet som væ-
rende af central betydning for barnets trivsel, udvikling og læring. Fobu ser den styr-
kede pædagogiske læreplan som en god og brugbar rammesætning i forhold til dagtil-
buddenes kommende lokale revision af de eksisterende læreplaner. Fobu finder det
vigtigt, at der er tæt kobling til og fokus på, at pædagoguddannelserne tilpasses, så
uddannelserne kvalificerer de kommende pædagoger til de nye opgaver med etable-
ring af læringsmiljøer, øget didaktisk tænkning, metodik mv.
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) skriver, at der med den foreslåede § 9, stk. 2,
lægges op til, at lederen af det enkelte dagtilbud bliver ansvarlig for at etablere en
evalueringskultur, som skal udvikle og kvalificere det pædagogiske læringsmiljø. De
bemærker i den forbindelse, at undersøgelser peger på, at samarbejdet mellem dag-
tilbud og kommunal forvaltning spiller en central rolle i forhold til at fremme en stærk
evalueringskultur og vidensbasering af praksis i det enkelte dagtilbud. I det fremtidige
arbejde med lokal evalueringskultur og vidensbasering kan der således med fordel
fastholdes opmærksomhed på potentialet i forvaltningens understøttende rolle, idet
forvaltningen også samtidigt er bindeleddet mellem praksis og det lokalpolitiske ni-
veau, der har det overordnede ansvar for at sikre og udvikle kvalitet i dagtilbud.
Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) bemærker bl.a., at lovforslaget i sin
helhed lægger kraftig vægt på den pædagogiske læreplan, mens børnemiljø står mere
tilbagetrukket. DCUM udtrykker at børnemiljø er fundamentet for børns læring og spil-
ler en central rolle, når det handler om at etablere positive og udviklende læringsmiljø-
er i dagtilbuddet.
Selveje Danmark finder, at en styrket pædagogisk læreplan er et hensigtsmæssigt
tiltag, der sikrer, at det ikke er postnummeret, der determinerer rammerne for læring
og trivsel i dagtilbud.
Spifo konstaterer, at det med lovforslaget slås fast, at barndommen har en værdi i sig
selv, at legen er barnets vigtigste læringsstrategi, og at det pædagogiske arbejde be-
står i at skabe gode læringsmiljøer for børnene.
DLO støtter op om den nye lovgivningsmæssige ramme for en styrket pædagogisk
læreplan og finder det afgørende, at der til stadighed gøres en indsats for at reducere
og kvalificere dokumentationskrav.
15
 L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1861907_0016.png
LFS er meget tilfreds med, at legen ses som grundlæggende for børns trivsel, læring
og udvikling, og at udgangspunktet er børnefællesskabet.
Danske Professionshøjskoler bifalder lovudkastets afsæt i masterens anbefalinger til
et pædagogisk grundlag for danske dagtilbud. De mener, at det kan danne ramme for
at udvikle dagtilbuddenes læringsmiljøer med fokus på børneperspektiver, børnefæl-
lesskaber, leg, dannelse og forældresamarbejde. De skriver endvidere, at det pæda-
gogiske grundlag binder de seks velvalgte læreplanstemaer sammen, og det ses som
yderst positivt, at der lægges op til sammentænkning af læreplanstemaerne i den pæ-
dagogiske hverdag.
Danske Professionshøjskoler bemærker videre, at der i relation til målopstilling og
målopfyldelse gives et stort lokalt pædagogisk råde- og tolkningsrum. De skriver, at
det stiller høje faglige krav til pædagogisk ledelse og pædagogisk personale. Dette
gælder i såvel kommunalt som privat dagtilbudsregi. Herudover bemærker de bl.a., at
det kræver styrkelse af de ledelsesmæssige kompetencer at kunne handle og styre ud
fra de visioner og målsætninger, der ligger i det nye udkast til lov.
Dansk Industri støtter justeringerne i forhold til den pædagogiske læreplan. Dansk
Industri bemærker, at det er vigtigt, at kommunerne og dagtilbud er opmærksomme
på, at personalet har de rette faglige forudsætninger for at kunne arbejde med de en-
kelte temaer.
Danmarks Idrætsforbund (DIF) og DGI bemærker, at det er meget positivt, at bevæ-
gelse ses som et vigtigt element på tværs af de fem andre temaer, som bør benyttes
mere. DIF og DGI bemærker, at bevægelse har en stor egenværdi, men at det pæda-
gogiske personale også bør være vidende om værdien af bevægelse som et virksomt
redskab til at understøtte læreplanstemaer som eksempelvis sociale kompetencer og
sproglig udvikling.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger
Ministeriet bemærker, at det som en del af den politiske aftale om dagtilbudspakken er
aftalt, at der skal udvikles og igangsættes forskellige understøttende tiltag, der skal
sikre, at den nye styrkede læreplan og arbejdet med pædagogiske læringsmiljøer mv.
realiseres i alle dagtilbud.
Dette indebærer blandt andet, at den styrkede pædagogiske læreplan indarbejdes på
grunduddannelserne, at der igangsættes et kompetenceløft af ledere, faglige fyrtårne
og dagplejere, samt at der udvikles en forbedret praktikerportal på emu.dk. Herudover
indgår det som en del af dagtilbudsaftalen, at der skal udvikles en række forandrings-
pakker bestående af inspirationsmaterialer til praksis, herunder f.eks. videoer, dialog-
kort, publikationer, apps, e-læring mv., der kan inspirere til kortere eller længere pæ-
dagogiske forløb, faglig egenanalyse og refleksion samt udvikling af den pædagogiske
praksis.
16
 L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1861907_0017.png
De nævnte tiltag skal sikre, at ledere og medarbejdere rustes fagligt til at arbejde med
pædagogiske læringsmiljøer mv., der følger af den nye lovgivningsmæssige ramme
for en styrket pædagogisk læreplan, så loven bliver omsat og realiseret i alle dagtilbud
til gavn for alle børns trivsel og læring.
Ministeriet skal i relation til BKF’s bemærkning oplyse, at kommunernes og dagtilbud-
denes arbejde med en styrket pædagogisk læreplan skal igangsættes ved lovens
ikrafttrædelse, som forventes at være den 1. juli 2018. Det er i forlængelse heraf for-
ventningen, at det lokale arbejde med implementering af den styrkede pædagogiske
læreplan i dagtilbud afsluttes senest to år efter lovens ikrafttrædelse, hvor læreplanen
efter den foreslåede § 9, stk. 2, skal evalueres lokalt første gang. Sidstnævnte vil blive
præciseret i lovforslagets bemærkninger.
I relation til DCUM’s bemærkning skal ministeriet bemærke, at lovforslaget ikke æn-
drer ved gældende regler om børnemiljø, hvorefter arbejdet med børnemiljøet fortsat
er et vigtigt element i det pædagogiske arbejde med etablering af pædagogiske læ-
ringsmiljøer for børn, jf. den foreslåede § 8, stk. 7.
Ministeriet skal i øvrigt bemærke, at forslaget om at indskrive i dagtilbudsloven, at
ledere af daginstitutioner skal have en pædagogfaglig baggrund, at der skal være en
pædagogandel på minimum 80 procent samt en minimumsnormering på 1:3 for vug-
gestuebørn og 1:6 for børnehavebørn, ligger uden for den politiske aftale om dagtil-
budspakken. Ministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at ændre i lovforsla-
get. Det bemærkes, at det er forventningen, at der foretages en evaluering af imple-
menteringen af den pædagogiske læreplan.
4.2.3.2. Brug af frivillige i dagtilbud
BUPL bemærker, at de sondrer mellem samspillet med lokalområdet og brug af frivilli-
ge, hvor BUPL støtter forslaget om, at dagtilbuddene skal indtænke ressourcer i lokal-
samfundet i arbejdet med pædagogiske læringsmiljøer.
BUPL bemærker videre, at de er betænkelige ved brug af frivillige i det pædagogiske
arbejde, idet arbejdet med pædagogiske læringsmiljøer er komplekst og forudsætter
en solid professionalisme og kendskab til børns udvikling. Brug af frivillige personer i
dagtilbud bør efter BUPL’s opfattelse altid ske på baggrund af grundige overvejelser
om, hvilke bidrag den frivillige kan bibringe det pædagogiske arbejde, ligesom der er
uafklarede spørgsmål omkring ansvar, forsikring mv. BUPL bemærker, at det har kon-
sekvenser for børns trivsel, hvis frivillige kommer og går uden en vis stabilitet. BUPL
anbefaler, at brug af frivillige i dagtilbud ikke indgår i lovforslaget, eller at det præcis-
res i loven, at frivillige som minimum skal have en særlig viden eller faglighed, der
understøtter det pædagogiske arbejde.
BUPL anbefaler videre, at de juridiske forhold i brugen af frivillige tydeliggøres i en
vejledning til kommunerne f.eks. i relation til erstatningsansvar.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger
17
 L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1861907_0018.png
Ministeriet skal bemærke, at det følger af lovforslaget, at det skal fremgå af den pæ-
dagogiske læreplan, hvordan dagtilbuddet inddrager lokalsamfundet i arbejdet med
etablering af pædagogiske læringsmiljøer.
Det kan videre oplyses, at det følger af bemærkningerne, at dagtilbuddene kan over-
veje, om et samarbejde med ældre medborgere, skolebørn fra mellem- eller udskolin-
gen eller andre frivillige i lokalsamfundet, der ønsker at bidrage med en særlig viden
eller interesse inden for eksempelvis natur, sport, musik, sundhed eller håndværk, kan
bidrage til at styrke arbejdet med pædagogiske læringsmiljøer. Det fremgår videre af
lovforslaget, at frivillige, der har sin gang i dagtilbuddet, ikke skal indgå som en del af
normeringen, ligesom eventuelle frivillige ikke skal pålægges et ansvar for den pæda-
gogiske kerneopgave.
Det er op til den enkelte kommune eller det enkelte dagtilbud at beslutte, hvorvidt frivil-
lige i lokalområdet på en meningsfuld måde kan inddrages i arbejdet med pædagogi-
ske læringsmiljøer herunder at sikre, at frivillige inddrages på en måde, så der sikres
den fornødne stabilitet for børnene. Det er lederen og det pædagogiske personale, der
sætter den pædagogiske ramme for forløbene. Samarbejdet skal altid have børnenes
læring, udvikling og trivsel for øje.
Det er i forlængelse heraf kommunens ansvar at sikre, at de juridiske forhold omkring
ansvar og erstatning er afklaret, såfremt der inddrages frivillige i dagtilbuddet
Ministeriet vil præcisere i lovforslaget, at det er lederen og det pædagogiske persona-
le, der sætter den pædagogiske ramme for forløbene, og at samarbejdet med eventu-
elle frivillige altid skal have børnenes læring, udvikling og trivsel for øje.
4.2.3.3. Pædagogisk læringsmiljø for de ældste børn i børnehaven
BUPL mener, at det bør fremgå af bemærkningerne, at arbejdet med et pædagogisk
læringsmiljø for de ældste børnehavebørn, der skaber sammenhæng til børnehave-
klassen, skal tage afsæt i den styrkede pædagogiske læreplan og det fælles pædago-
giske grundlag frem for i børnehaveklassens læreplan.
FOLA finder, at det er fint, at der skal skabes sammenhæng til skolen, men at det ikke
må kunne misforstås i retning af mere skoleforberedelse i børnehaven.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger
Ministeriet kan oplyse, at det ikke fremgår af lovforslaget, at arbejdet med at skabe
sammenhæng til børnehaveklassen i børnenes sidste år i dagtilbud skal tage afsæt i
børnehaveklassens læreplan.
Det fremgår således blandt andet af bemærkningerne til den foreslåede § 8, stk. 6, at
kravet om, at det pædagogiske læringsmiljø skal skabe sammenhæng til børnehave-
klassen ikke er lig med, at indholdet i dagtilbud og skole skal være det samme. I be-
mærkningerne er det blandt andet eksemplificeret, at det at skabe sammenhæng ek-
sempelvis kan handle om arbejdet med børnenes trivsel i dagtilbuddet, at arbejde med
18
 L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1861907_0019.png
børnefællesskaber og at understøtte børnenes lærelyst og mod på nye oplevelser,
idet det er elemeter, der går på tværs af dagtilbud og skole.
Ministeriet vil præcisere i bemærkningerne, at arbejdet med at tilrettelægge et pæda-
gogisk læringsmiljø for de ældste børn i børnehaven, der skaber sammenhæng til
børnehaveklassen, skal tage udgangspunkt i den styrkede pædagogiske læreplan.
4.2.3.4. Ledelse af dagtilbud med udgangspunkt i den pædagogiske læreplan
KL bemærker, at de er enige i, at den pædagogiske læreplan udgør rammen for det
pædagogiske arbejde, og at ledelse af dagtilbudsområdet skal bygge på læreplanens
børnesyn og læringsforståelse. KL bemærker videre, at ledelse af dagtilbudsområdet
er kommunalbestyrelsens ansvar, og at der derfor skal være et kommunalpolitisk rå-
derum til ledelse af området.
KL gør opmærksom på, at de forventer, at det i bemærkningerne til bestemmelsen
præciseres, at det i overensstemmelse med den pædagogiske læreplan er et kommu-
nalt ansvar at sætte retning og sikre alle børns trivsel og læring, og at det derfor kan
være hensigtsmæssigt med individuelle mål og opfølgning på arbejdet med børns
sproglige udfordringer, fælles tilgange på tværs af institutioner til sprogarbejde, doku-
mentation eller lignende.
BUPL finder det positivt, at det med forslaget understreges, at daginstitutioner i relati-
on til den pædagogiske opgave alene skal ledes med udgangspunkt i den pædagogi-
ske læreplan og i overensstemmelse med dennes børnesyn og brede læringsforståel-
se. BUPL finder det afgørende for opfyldelsen af intentionerne bag den politiske aftale
om dagtilbud, at institutionerne ikke pålægges yderligere koncepter, dokumentations-
krav mv. I den forbindelse anbefaler BUPL, at der fra national side iværksættes et
’mastertjek’ i de enkelte kommuner, hvor eksisterende dokumentationskrav, redskaber
mv. holdes op imod den styrkede pædagogiske læreplan.
BUPL undrer sig over, at det fremgår af bemærkningerne: ’så det pædagogiske læ-
ringsmiljø og de lokale pædagogiske mål afspejler de mindste børns behov og forud-
sætninger’, idet BUPL foreslår, at denne sætning slettes i loven.
FOLA er tilfredse med, at loven gør op med de mange forskelligartede kommunale
krav til dokumentation, og at kommunalbestyrelsen fremover ikke må pålægge dagtil-
buddene yderligere dokumentationskrav.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger
Ministeriet kan oplyse, at det følger af den gældende § 3 i dagtilbudsloven, at kommu-
nalbestyrelsen har ansvaret for dagtilbuddene. Dette videreføres i lovforslaget med
den foreslåede § 3 a, stk. 1.
Ministeriet finder, at kommunalbestyrelsen med den foreslåede § 8 stk. 8, om ledelse
af dagtilbuddene med udgangspunkt i den pædagogiske læreplan har det fornødne
kommunalpolitiske råderum til ledelse af området, herunder til at sætte retning for
kommunens prioriterede indsatser, skabe et fælles afsæt for tilsynet på området samt
19
 L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1861907_0020.png
arbejdet med kvalitet i dagtilbud og opfølgning herpå under forudsætning af, at de
tiltag, der sættes i gang i relation hertil er i overensstemmelse med den foreslåede nye
lovgivningsmæssige ramme for den pædagogiske læreplan.
I forlængelse heraf kan ministeriet oplyse, at den foreslåede § 8, stk. 8, ikke tilside-
sætter andre krav i dagtilbudsloven samt krav, der følger af anden lovgivning.
I relation til BUPL’s bemærkning om sætningen vedrørende ’lokale pædagogiske mål’
i bemærkningerne til den foreslåede § 8, stk. 9, kan ministeriet oplyse, at dette er en
fejl. Det vil på den baggrund blive præciseret i bemærkningerne, at ’dagplejen og vug-
gestuer, som typisk er tilbud målrettet 0-2 årige børn, skal operationalisere de fastsat-
te pædagogiske mål for aldersgruppen 0-5 år, så det pædagogiske læringsmiljø af-
spejler de mindste børns behov og forudsætninger’.
I relation til BUPL’s forslag om, at der fra national side iværksættes et ’mastertjek’ i de
enkelte kommuner, hvor eksisterende dokumentationskrav, redskaber mv. holdes op i
mod den styrkede pædagogiske læreplan, ligger dette uden for den politiske aftale om
dagtilbudspakken. Ministeriet finder i relation til BUPL’s forslag derfor ikke anledning til
at ændre i lovforslaget.
4.2.3.5. Kommunalbestyrelsens drøftelse af udviklingen på dagtilbudsområdet
KL finder det bekymrende, at evalueringen af den pædagogiske læreplan med lov-
forslaget overlades til lederen af det enkelte dagtilbud. KL bemærker, at tydelig politisk
ledelse er helt afgørende for at indfri ambitionerne om at hæve kvaliteten på dagtil-
budsområdet til gavn for alle børn, og at det ikke mindst gælder i forhold til at skabe
helhed og sammenhæng på tværs af dagtilbud og med de øvrige indsatser på børne-
og ungeområdet.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger
Ministeriet kan oplyse, at en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) fra
2009 har vist, at det gældende krav om at kommunalbestyrelsen hvert andet år skal
drøfte dagtilbuddets evalueringer af den pædagogiske læreplan er forbundet med
udfordringer. Undersøgelsen peger således på, at når dagtilbuddene formidler deres
evalueringsarbejde til forvaltningen, bliver det snarere til en fortælling om, at (eller
hvordan) dagtilbuddet har udarbejdet den pædagogiske læreplan og evalueret den og
ikke, hvad evalueringerne har vist rent indholdsmæssigt, og hvilke problemer de evt.
peger på.
På den baggrund foreslås det, at kommunalbestyrelsen i stedet, jf. den foreslåede § 3
a, stk. 5, hvert andet år skal foretage en politisk drøftelse af udviklingen på dagtil-
budsområdet med udgangspunkt i, hvordan kommunens rammer for dagtilbud og
eventuelle prioriterede indsatsområder bidrager til, at dagtilbuddene kan efterleve
dagtilbudsloven. Det er vurderingen, at det er mere hensigtsmæssigt, at kommunalbe-
styrelsen drøfter den overordnede udvikling, mens de lokale evalueringer af det enkel-
te dagtilbuds læreplansarbejde danner udgangspunkt for konkrete drøftelser i dagtil-
buddet eller i tilsynsdialogen mellem kommune og dagtilbud. Dette hindrer ikke, at
20
 L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1861907_0021.png
evalueringerne i en evt. forkortet form kan indgå i grundlaget for kommunalbestyrel-
sens drøftelser.
Ministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at ændre i lovforslaget.
4.2.3.6. Lederens ansvar for udarbejdelse af den pædagogiske læreplan mv.
KL gør opmærksom på, at det fremgår af bemærkningerne, at det er op til den enkelte
leder at beslutte, hvordan evalueringen af den pædagogiske læreplan i dagtilbuddet
skal foregå samt beslutte hvilken pædagogisk dokumentation, der ønskes anvendt.
KL gør opmærksom på, at de finder dette yderst problematisk. KL bemærker, at der er
behov for lokalpolitisk råderum i forhold til at sætte retning for, styrke og udvikle et
tværgående samarbejde om kvalitet på kommunalt niveau. KL gør derfor opmærksom
på, at de har en klar forventning om, at det i den endelige udgave af bemærkningerne
vil fremgå, at der med afsæt i den pædagogiske læreplans børnesyn og læringsfor-
ståelse og på baggrund af tæt inddragelse af dagtilbuddenes ledelse og de fagprofes-
sionelle kan fastlægges kommunale principper og retningslinjer for evaluering byg-
gende på dokumentation.
BKF bemærker, at der med lovforslaget lægges op til en udvidelse af lederens ansvar
for den pædagogiske kvalitet herunder den løbende evaluering. BKF anbefaler, at der
i regi af DIL/DOL udbydes en særlig tonet diplomuddannelse i ledelse målrettet dagtil-
budsområdet parallelt med den, som p.t. er under udarbejdelse vedrørende skolele-
derne.
BUPL hilser ambitionerne om sikring af en bæredygtig evalueringskultur i de enkle
daginstitutioner, som skal udvikle og kvalificere det pædagogiske læringsmiljø, vel-
komne. Det pædagogiske personales professionelle fælles refleksion og evaluering af
det pædagogiske læringsmiljø er afgørende for at sikre, at læringsmiljøet hele tiden
understøtter alle børns trivsel, dannelse, udvikling og læring i henhold til den styrkede
pædagogiske læreplan og det fælles pædagogiske grundlag.
BUPL beklager, at lovforslaget ikke gør op med det nuværende krav om, at den pæ-
dagogiske læreplan skal evalueres hvert andet år. BUPL finder, at dette er udtryk for
en dokumentationskultur, som betyder, at evalueringsrapporter for ofte lander i skuffen
uden at bibringe værdi i praksis.
BUPL gør opmærksom på, at det i den forbindelse er vigtigt at sikre, at det er lederen,
der i samarbejde med det pædagogiske personale har kompetencen til at beslutte,
hvilke redskaber, tilgange og pædagogisk dokumentation, der skal anvendes både i
den daglige evaluering af det pædagogiske arbejde og i evalueringen af den pædago-
giske læreplan, der skal udarbejdes minimum hvert 2. år. BUPL foreslår, at dette skri-
ves direkte ind i loven.
BUPL bemærker ligeledes, at det er vigtigt, at forvaltningerne understøtter arbejdet
med en styrket evalueringskultur gennem blandt andet et udviklende pædagogisk
21
 L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1861907_0022.png
tilsyn med fokus på at understøtte, at det fælles pædagogiske grundlag udfoldes i
praksis.
BUPL’s lederforening mener, at lovforslagets ambitioner og initiativer kalder på, at der
i dagtilbudsloven fastlægges et entydigt fagligt og administrativt ledelsesansvar for
hvert selvstændigt dagtilbud, idet det bør være tydeligt for alle, hvem der er dagtilbud-
dets øverste leder. BUPL’s lederforening bemærker videre, at lederens opgave og
ansvar bør beskrives tydeligt i loven.
FOLA finder, at evaluering og refleksion er fint, men at der skal være stor opmærk-
somhed omkring, at kravet om at etablere en evalueringskultur ikke bliver en tung
administrativ byrde, der tager tid væk fra børnene. FOLA mener, at der skal være
sammenhæng mellem ressourceforbrug og udbyttet af evalueringen.
Fobu konstaterer, at ledelsesopgaven allerede i dag rummer stor kompleksitet, og at
de med lovforslaget nye krav til lederen fordrer, at uddannelsessektoren kan kvalifice-
re ledelserne til opgaven.
Fobu hilser velkomment, at evaluering og evalueringskultur er kommet tydeligt på
dagsordenen. Fobu bemærker, at evaluering på udsnit af den pædagogiske praksis
(dokumentation) er en forudsætning for både ledelse, pædagogiske praktikere samt
forældre i forhold til at blive klogere på barnets trivsel og læring. Fobu finder, at det vil
være hjælpsomt, hvis dagtilbuddene kan få ekstern sparring og input til både opbyg-
ning af evalueringskultur lokalt og til konkrete evalueringsmetoder – herunder doku-
mentationens mange muligheder. Fobu anbefaler, at der også er opmærksomhed på
dette forhold i de forskellige understøttende tiltag, der nævnes i lovforslaget.
LFS finder, at det er usikkert, hvorvidt der fra centralt hold vil komme krav til den do-
kumentation, som pædagogiske ledere skal lave, eller om dokumentationen besluttes
lokalt, så ledere og ansatte kan have indflydelse på dokumentationens udformning, så
det giver mening i den daglige praksis.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger
Ministeriet henviser indledningsvis til ministeriets bemærkninger til pkt. 4.2.1.1 om
kommunens ansvar og ophævelse af kravet om fastsættelse af mål, hvor det fremgår,
at kommunalbestyrelsen har ansvaret for dagtilbuddene, og at lederen af dagtilbuddet
inden for de rammer, retningslinjer og eventuelt prioriterede indsatser, som er beslut-
tet af kommunalbestyrelsen, beslutter, hvilken pædagogisk dokumentation der ønskes
anvendt og hvordan.
Det er i forlængelse heraf og inden for de lovgivningsmæssige fastsatte rammer
kommunalbestyrelsens ansvar at etablere rammer og iværksætte eventuelle indsat-
ser, som sikrer børns trivsel og udvikling i dagtilbud samt foretage præciseringer i
overensstemmelse med de lokale behov og hensyn.
22
 L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1861907_0023.png
Ministeriet skal bemærke, at BUPL’s forslag om at ophæve kravet om, at den pæda-
gogiske læreplan skal evalueres hvert andet år, ligger uden for den politiske aftale om
dagtilbudspakken.
I relation til BUPL’s lederforenings bemærkning kan ministeriet oplyse, at det følger af
dagtilbudslovens § 6, at lederen af det enkelte dagtilbud har den pædagogiske og
administrative ledelse af tilbuddet og er ansvarlig herfor over for kommunalbestyrel-
sen. Inden for lovens § 6 er det op til den enkelte kommunalbestyrelse at beslutte den
lokale ledelsesstruktur på dagtilbudsområdet. Forslaget fra BUPL’s lederforening om,
at der i dagtilbudsloven fastlægges et entydigt fagligt og administrativt ledelsesansvar
for hvert selvstændigt dagtilbud, ligger uden for den politiske aftale om dagtilbudspak-
ken.
I forhold til FOLA’s bemærkning om, at kravet om at etablere en evalueringskultur ikke
må blive en tung administrativ byrde, der tager tid væk fra børnene, gør ministeriet
opmærksom på, at det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse, at
’en bæredygtig evalueringskultur i dagtilbuddet bl.a. skal afspejle en balance mellem
de ressourcer, der bruges på at dokumentere og evaluere og det udbytte, som det
pædagogiske personale får ud af det’.
Endelig skal ministeriet bemærke, at det som en del af den politiske aftale om dagtil-
budspakken er aftalt, at der skal udvikles og igangsættes forskellige understøttende
tiltag. Dette indebærer blandt andet, at den styrkede pædagogiske læreplan indarbej-
des på grunduddannelserne, at der er afsat ca. 165 mio. kr. til et kompetenceløft af
ledere, faglige fyrtårne og dagplejere, samt at der er afsat 1 mio. kr. årligt til udvikling
af en forbedret praktikerportal på emu.dk. Herudover indgår det som en del af dagtil-
budsaftalen, at der skal udvikles en række inspirationsmaterialer til praksis, herunder
f.eks. videoer, dialogkort, publikationer, apps, e-læring mv., der kan inspirere til korte-
re eller længere pædagogiske forløb, faglig refleksion samt udvikling af den pædago-
giske praksis.
I relation til LFS’s bemærkning skal ministeriet bemærke, at lovforslaget ikke indehol-
der krav om brug af særlige dokumentationsmetoder eller redskaber i dagtilbud, idet
disse besluttes lokalt og ud fra de behov, der lokalt gør sig gældende.
Ministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at ændre i lovforslaget.
4.2.4. Krav om læringsfokus i SFO og fritidshjem indtil undervisningspligten
indtræder
4.2.4.1. Generelle bemærkninger
KL finder det positivt, at det indsættes i loven, at børn som benytter fritidshjem forud
for skoleårets begyndelse, skal arbejde med de kompetenceområder, der arbejdes
med i børnehaveklassen eller temaerne i den pædagogiske læreplan. KL finder denne
tilføjelse til loven positiv, da det bidrager til at skabe en styrket sammenhæng mellem
dagtilbud og skole.
23
 L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1861907_0024.png
BKF anfører ligeledes, at det er en styrke, at der fremover skal arbejdes med temaer-
ne i læreplanstemaerne i børnehaveklassen.
FOA ser positivt på lovforslagets tilføjelser om krav til læringsindholdet i SFO og fri-
tidshjem og håber, at det vil betyde et styrket samarbejde mellem aktører og viderefø-
relse af arbejdet med den pædagogiske læreplan i SFO og fritidshjem.
Spifo bifalder, at der, med udgangspunkt i at børnene starter i SFO/fritidshjem 1. maj i
perioden frem til skolestart, skal arbejdes med de seks kompetenceområder fra den
pædagogiske læreplan, så der ikke opstår et læringshul.
4.2.4.2. Valg af mål
BKF anbefaler, at der ikke gives mulighed for at delegere kompetencen til skoleleder
eller skolebestyrelse til at afgøre, hvilke mål der skal arbejdes efter i SFO’en. Af hen-
syn til det samarbejde, der skal være mellem dagtilbud og skolens SFO, er det afgø-
rende, at kommunalbestyrelsen træffer en beslutning, der gælder for alle SFO’er. BKF
gør opmærksom på, at kommunerne generelt ikke skelner mellem SFO og skole, men
mellem SFO og undervisning. SFO og undervisning udgør tilsammen ”skolen” som
begreb.
DCUM bemærker, at børn tidligst kan optages i børnehaveklassen ved 4 år og 10
mdr., hvorfor børn under dette alderstrin ikke må kunne forventes at have tilstrækkeli-
ge forudsætninger for at kunne arbejde med kompetenceområderne for børnehave-
klassen eller opnå fuldt udbytte heraf. DCUM foreslår derfor, at der stilles krav om, at
SFO’er som optager børn under 4 år og 10 mdr. efter ordningen i folkeskolelovens §
3, stk. 7, skal arbejde med den pædagogiske læreplan.
Fobu anfører, at det er foreningens opfattelse, at de selvejende fritidshjem, også i
perioden indtil undervisningspligten indtræder, skal have mulighed for at fortsætte
arbejdet med ”læring i livsduelighed”. Foreningen håber derfor, at det kan besluttes
kommunalt og ikke fastsættes nationalt, at skolen kan bestemme, hvad der skal være
fokus på, at det vil give kommuner med selvejende fritidshjem mulighed for at bevare
et ligeværdigt samarbejde mellem skolen og selvstændige fritidshjem.
Undervisningsministeriets bemærkninger
Det er ministeriets vurdering, at øgede krav til indholdet i skolefritidsordningen og i
fritidshjem, hvor børn benytter skolefritidsordning/fritidshjem i perioden, indtil under-
visningspligten indtræder, vil kunne bidrage til at sikre, at børn oplever større kontinui-
tet i overgangen mellem dagtilbud og skole. Der vil derfor i denne periode skulle ar-
bejdes enten med de seks kompetenceområder, der arbejdes med i børnehaveklas-
sen, jf. folkeskolelovens § 11, stk. 2, eller temaerne i den pædagogiske læreplan, jf.
dagtilbudslovens § 8, stk. 4. Ministeriet kan derfor ikke imødekomme ønsket om, at
det skal være op til lokal beslutning, om der skal arbejdes med disse mål eller f.eks.
”læring i livsduelighed”.
24
 L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1861907_0025.png
I henhold til lovforslaget er det kommunalbestyrelsen, som beslutter, om der skal an-
vendes de seks kompetenceområder efter folkeskolelovens § 11, stk. 2, eller temaer-
ne i den pædagogiske læreplan. Beslutningen herom kan delegeres til den enkelte
skoles ledelse (skoleleder og/eller skolebestyrelse).
Det er ministeriets opfattelse, at beslutningen om hvorvidt der skal ske delegation til
den enkelte skoleledelse bedst træffes lokalt. Der er således intet til hinder for, at en
kommunalbestyrelse beslutter, at målene fastsættes centralt for hele kommunen, eller
at delegationen til de enkelte skolers ledelse (skoleleder og skolebestyrelse) sker in-
den for nogle overordnede mål og rammer inden for hvilke, skolernes beslutninger
herom skal udmøntes.
Hvis der er tale om en skolefritidsordning, som optager børn i aldersgruppen 3-5 år, vil
det efter ministeriets opfattelse også bedst kunne besluttes lokalt, hvilke mål som
mest meningsfuldt kan anvendes. Ministeriet er enig i, at det ofte vil være mest hen-
sigtsmæssigt at benytte den pædagogiske læreplan.
4.2.4.3. Undervisernes kompetencer
FOA anfører, at arbejdet med den pædagogiske læreplan stiller store krav til persona-
lets kompetencer. FOA ønsker i den forbindelse, at der også i SFO og fritidshjem sat-
ses på uddannelse, således at de ikke-pædagogisk uddannede i SFO og fritidshjem
skal have adgang til de pædagogiske grunduddannelser, og at pædagoger og pæda-
gogiske assistenter skal have adgang til relevant efteruddannelse.
Undervisningsministeriets bemærkninger
Skolefritidsordninger er en del af folkeskolens virksomhed. Det er kommunalbestyrel-
sen og de enkelte skolers ledelsers ansvar, at skolefritidsordningerne etableres på en
måde, der er fuldt betryggende for børnene, herunder at personalet har tilstrækkelig
pædagogisk uddannelse og kvalifikationer.
På denne baggrund finder ministeriet ikke behov for at fastsætte specifikke regler om
personalets uddannelsesmæssige baggrund.
4.2.4.4. Øvrige bemærkninger
Danmarks Private Skoler gør opmærksom på, at mange frie grundskoler optager børn
i tidlig SFO-start, ligesom det er praksis i mange kommunale skoler. Frie grundskoler
er dog ikke sikret et tilskud til disse børn forud for skolestart. Det er frivilligt for kom-
muner, om de vil yde et sådant tilskud til børn, der overgår til frie grundskoler. For-
eningen ønsker, at det lovgivningsmæssigt sikres, at børn, der udskrives fra børneha-
ver til tidlig SFO-start, er tilskudsberettigede, uanset om de går ind i en kommunal
eller privat SFO.
Undervisningsministeriets bemærkninger
Dette lovforslag omhandler ikke reglerne om tilskud til frie grundskoler, og et ønske
om, at det lovgivningsmæssigt sikres, at børn, der udskrives fra børnehaver til tidlig
SFO-start, er tilskudsberettigede, uanset om de går ind i en kommunal eller privat
25
 L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1861907_0026.png
SFO, falder derfor uden for rammerne af lovforslaget. Ministeriet har noteret sig Dan-
marks Private Skolers ønsker.
4.2.5. Bedre kvalitet i private pasningsordninger
KL anerkender i deres høringssvar behovet for at skabe høj kvalitet i de private pas-
ningsordninger. KL vurderer, at forslaget indeholder en væsentlig stramning af det
kommunale tilsyn, som vil medføre en betydelig meropgave for kommunerne.
KL skriver endvidere, at de finder det positivt, at kravene til arbejdet med læringsmil-
jøer styrkes i de private pasningsordninger. De skriver i den forbindelse, at det er vig-
tigt, at kommunerne kan sætte rammerne for, hvilke krav til dokumentation der stilles
til de private pasningsordninger.
Herudover henviser KL til de krav om bl.a. dansk som hovedsprog og arbejdet med
medbestemmelse, medansvar og forståelse for og oplevelse med demokrati. KL me-
ner, at det vil være en ny opgave for kommunerne at føre tilsyn med, at ordningerne
lever op til disse krav, hvilket vil være en betydelig meropgave.
BKF er meget tilfredse med forslaget om, at der skal arbejdes med læringsmiljøer i de
private pasningsordninger. De er endvidere tilfredse med, at det skal fremgå tydeligt,
at der er tale om en privat pasningsordning. BKF kan dog ikke tilslutte sig kravene om,
at det forud for godkendelsen af pasningsaftalen skal sikres, at alle forældre bliver
gjort bekendt med forskellen mellem en privat pasning og dagtilbud samt kommunens
retningslinjer for optagelse af børn i dagtilbud, når tilskud til privat pasning bortfalder.
BKF mener, at kommunerne alene bør have en forpligtelse til at lægge oplysningerne
om de to forhold på den kommunale hjemmeside. BKF peger i den forbindelse på, at
der er tale om en ny administrativ opgave for kommunerne.
BKF anbefaler endvidere, at de nye krav til private pasningsordninger kommer til at
omfatte alle eksisterende pasningsordninger/passere. Dette begrundes bl.a. med, at
der vil være et betydeligt administrativt arbejde forbundet med at skelne godkendel-
serne fra hinanden.
BUPL skriver at det er positivt, at forskellen mellem private dagtilbud og private pas-
ningsordninger tydeliggøres med forslaget. De finder det ligeledes positivt, at kravene
til arbejdet med pædagogiske læringsmiljøer skærpes. BUPL er dog usikre på, hvor-
dan det skal sikres, at de private passere lever op til de nye krav, når der ikke samtidig
stilles krav til et minimum af uddannelse hos den private passer. De mener endvidere,
at såfremt der ikke stilles krav om en pædagogisk uddannelse, så bør der stilles krav
om skærpet kommunalt tilsyn.
BUPL skriver videre, at de mener, at de nye krav også bør gælde for nuværende afta-
ler om tilskud til privat pasning. De mener, at dette f.eks. kan gøres på samme måde
som ved de ændrede godkendelseskriterier for privatinstitutioner. Endelig har BUPL
26
 L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1861907_0027.png
foreslået en præcisering af de nuværende regler for institutionslignende private pas-
ningsordninger.
FOA angiver i deres høringsbrev, at de er glade for forslaget om styrkelse af krav til
læringsmiljøet i de private pasningsordninger, men de er dog bekymrede for, at der
ikke stilles krav om, at der skal arbejdes med en pædagogisk læreplan.
Herudover er FOA tilfredse med, at der lægges op til at tydeliggøre forskellene mellem
dagtilbud og private pasningsordninger.
FOA skriver også, at de ser meget positivt på, at der lægges op til at styrke tilsynet
med den private pasning. De bemærker dog, at der ikke som led i dagtilbudsaftalen er
afsat finansiering til denne del af forslaget. FOA mener i den forbindelse, at det er
afgørende, at det styrkede tilsyn med private pasningsordninger ikke må medføre, at
tilsynet med dagtilbuddene mindskes. I forlængelse heraf foreslår de, at det skrives
ind i loven, at tilsynet med de private pasningsordninger finansieres af driftsmidlerne til
ordningerne.
LFS skriver ligeledes, at de er glade for, at kravene øges, men er bekymrede for, om
tilsynet vil belaste de kommunale budgetter yderligere.
DLO finder det ligeledes positivt, at tilsynet med de private pasningsordninger styrkes.
Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) anbefaler, at såfremt de private børne-
passere indholdsmæssigt skal leve op til kravet om udarbejdelse af en pædagogisk
læreplan, så vil det være hensigtsmæssigt at stille krav om skriftlig udarbejdelse af en
pædagogisk læreplan.
Endelig skriver Ankestyrelsen, at de foreslåede skærpede krav vil kunne medføre flere
klagesager på området til Ankestyrelsen.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger
Det fremgår af en række høringssvar, at det styrkede tilsyn med de private pasnings-
ordninger vil medføre meropgaver for kommunerne, og at der ikke er afsat finansiering
til opgaven. Ministeriet skal i den forbindelse henvise til, at der som led i lovforslaget
er afsat midler til det øgede kommunale tilsyn.
Herudover nævner KL, at det vil være en ny opgave for kommunerne at føre tilsyn
med, om de private pasningsordninger lever op til kravene om, at dansk skal være
hovedsprog, samt at pasningen skal sikre børn medbestemmelse, medansvar og for-
ståelse for og oplevelser med demokrati. Her kan ministeriet henvise til, at disse krav
ikke er nye, men blev indført med lov nr. 427 af 3. maj 2017 om udvidet obligatorisk
dagtilbud og krav om dansk og fokus på demokrati i privat pasning. Kommunerne blev
via lovforslaget kompenseret med 1,7 mio. kr. i 2017 og 3,4 mio. kr. årligt i 2018 og
følgende år til øget tilsyn.
27
 L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1861907_0028.png
Endelig kan ministeriet til KL’s høringssvar oplyse, at kommunerne som led i tilsynet
med de private pasningsordninger kan beslutte, hvordan de private pasningsordninger
skal dokumentere, at de lever op til de nye krav. Her skal ministeriet henstille til, at
kommunerne i overensstemmelse med hensigten i lovforslaget ikke pålægger de pri-
vate pasningsordninger unødig dokumentation.
Enkelte af høringsparterne foreslår, at de nye krav kommer til at gælde for allerede
eksisterende private pasningsordninger/aftaler om tilskud til privat pasning, evt. med
en frist svarende til forslaget om ændrede godkendelseskriterier for privatinstitutioner.
I den forbindelse skal ministeriet henvise til, at eksisterende private pasningsordninger
vil blive omfattet af forslaget, når de efter lovens ikrafttræden indgår nye pasningsafta-
ler med forældre. De nye krav til private pasningsordninger vil således efter en periode
gælde for alle private pasningsordninger/private passere.
BKF bemærker, at kravene om, at kommunerne forud for godkendelsen af pasningsaf-
talen skal sikre, at alle forældre bliver gjort bekendt med forskellen mellem en privat
pasning og dagtilbud samt kommunens retningslinjer for optagelse af børn i dagtilbud,
når tilskud til privat pasning bortfalder, vil være en ny administrativ opgave for kom-
munerne. Hertil kan ministeriet oplyse, at kommunerne allerede efter gældende regler
er forpligtet til at fastsætte og offentligøre retningslinjer for optagelse af børn i dagtil-
bud, når tilskud til privat pasning bortfalder. Herudover kan ministeriet henvise til be-
mærkningerne til den foreslåede § 81, stk. 2 og 4, hvor det bl.a. fremgår, at forældre-
ne kan gøres bekendte med både forskellene mellem dagtilbud og privat pasning samt
kommunens retningslinjer skriftligt, f.eks. via henvisning til relevant link eller lignende.
Det er i den forbindelse ministeriets vurdering, at det vil være tilstrækkeligt, at kom-
munerne sender et link til f.eks. de relevante steder på kommunens hjemmeside, hvor
oplysningerne findes.
Endelig kan ministeriet i relation til Ankestyrelsens bemærkninger oplyse, at det som
led i forslaget er forudsat, at kommunens afgørelse om godkendelse af pasningsafta-
ler og eventuel tilbagekaldelse af godkendelse af en pasningsaftale, herunder passe-
rens personlige forudsætninger i relation til bl.a. kravet om arbejdet med læringsmiljø-
er samt de fysiske rammer ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Dermed svarer klageadgangen til gældende ret i forhold til klageadgang for privatinsti-
tutioner. Ministeriet vil indsætte en ny bestemmelse herom i lovforslaget.
Herudover finder ministeriet ikke, at høringssvarene giver anledning til ændring af
lovforslaget.
4.3. Øget fleksibilitet og valgfrihed for forældre
4.3.1. Styrket forældreindflydelse i forældrebestyrelser
KL og BKF angiver i deres høringssvar, at de er positive over for præciseringen af, at
der kan etableres fælles forældrebestyrelser på tværs af kommunale dagtilbud. BKF
anbefaler dog, at det alene skal være en kommunal beslutning i de tilfælde, hvor dag-
plejen er lagt ind i en områdestruktur med vikarordning i daginstitutionerne.
28
 L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1861907_0029.png
BKF skriver endvidere, at de kan anbefale forslagene om udvidelse af minimumskom-
petencen, såfremt det klart fremgår af lovforslaget, at det fortsat er ledelsens og per-
sonalets ansvar at udføre opgaverne og følge op.
Herudover forudser KL, at det giver betydelige meropgaver for ledere og personale, at
forældrebestyrelsen skal inddrages i arbejdet med den pædagogiske læreplan og
gode overgange.
BUPL er ligeledes positive over for forslaget om deltagelse af forældrerepræsentanter
fra alle enheder i forældrebestyrelsen, men angiver, at samme krav bør gælde for
medarbejdere fra de enkelte enheder.
FOA og FOLA anser ændringerne som prisværdige, men har begge forbehold ved de
konkrete forslag. FOA og FOLA udtrykker begge bekymring over forslaget om, at for-
ældrebestyrelsen skal fastsætte principper for samarbejdet mellem dagtilbud og hjem.
Dette gælder særligt eksemplificeringen i lovforslagets bemærkninger, hvor det frem-
går, at principperne f.eks. kan vedrøre hente- og bringetidspunkter og håndtering af
forældres afholdelse af ferie med barnet. FOA mener ikke, at det er spørgsmål, der
bør lægges ud til drøftelse i forældrebestyrelsen, da der er tale om snitflader mellem
dagtilbud og hjem, der bør håndteres på baggrund af faglige refleksioner over, hvad
der er til barnets bedste. FOLA mener endvidere, at forslaget griber ind i privatsfæren.
FOLA angiver i høringssvaret, at hvis man oprigtigt ønsker at styrke forældrebestyrel-
sernes kompetencer, så bør man give den enkelte forældrebestyrelse mulighed for at
godkende budget og regnskaber. De mener, at dette vil give forældrebestyrelserne
mulighed for at kontrollere, om principperne for anvendelsen af budgetrammen bliver
fulgt. Herudover skriver både FOLA, BUPL og BUPL’s lederforening, at det bør lov-
fastsættes, at lederen skal være sekretær for forældrebestyrelsen.
FOLA foreslår endvidere i deres høringssvar, at dagtilbudsloven ændres, så der etab-
lereres obligatoriske forældrebestyrelser/forældreråd på enhedsniveau, hvor kompe-
tencen svarer til den minimumskompetence, som forældrebestyrelserne har efter dag-
tilbudsloven. I forlængelse heraf foreslår de, at ordlyden i dagtilbudsloven ændres, så
det fremgår, at ”der oprettes en forældrebestyrelse” i stedet for at ”forældre skal have
adgang til at få oprettet en forældrebestyrelse” for at sikre den fortsatte demokratiske
forældreindflydelse. FOLA henviser i den forbindelse til, at de oplever, at forældreen-
gagementet forsvinder med overgangen til områdeledelse og dermed områdeforæl-
drebestyrelser.
Herudover angiver FOLA det som problematisk, at det tydeliggøres i loven, at der kan
etableres forældrebestyrelser på tværs af kommunale daginstitutioner og spørger i
den forbindelse til, hvordan der kan ske tilbagerulning, hvis nye forældre ikke ønsker
en fælles forældrebestyrelse.
29
 L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1861907_0030.png
FOLA giver endvidere udtryk for, at de ser det som en styrkelse af forældreindflydel-
sen, at afsnittet om forældrebestyrelsens ret til at blive inddrages i arbejdet med den
pædagogiske læreplan bliver en del af forældrebestyrelsens minimumskompetence.
De foreslår dog samtidig en ændring, hvor forældrebestyrelsen sammen med lederen
bliver ansvarlig for at udarbejde, evaluere og følge op på den pædagogiske læreplan.
DLO, Børnesagens Fællesråd og fobu udtrykker en generel tilfredshed med de for-
slag, som har til hensigt at styrke forældreindflydelsen i dagtilbuddene. Fobu nævner i
den forbindelse særligt forslaget om deltagelse af forældrerepræsentanter fra alle
enheder i forældrebestyrelsen.
Selveje Danmark finder det positivt, at forældreinddragelsen styrkes i relation til den
pædagogiske læreplan og overgangen mellem dagtilbud og skole.
Spifo oplyser, at en række af forslagene allerede fungerer og praktiseres i de selv-
ejende daginstitutioner.
DCUM anfører, at de finder det positivt, at minimumskompetencen for forældrebesty-
relser i dagtilbud og dagplejer bliver udvidet til også at omfatte arbejdet med pædago-
giske læreplaner og overgange. DCUM gør i den forbindelse opmærksom på værdien
og vigtigheden af, at der udarbejdes vejledninger og værktøjer til at understøtte ud-
møntningen af den pædagogiske læreplan. DCUM bemærker yderligere væsentlighe-
den af, at der bl.a. udvikles værktøjer og vejledninger til, hvordan dette kan understøt-
tes i den pædagogiske praksis.
Gentofte Kommune skriver bl.a., at de ser positivt på det fokus, der generelt er i lov-
forslaget i forhold til samarbejdet med og inddragelsen af forældrene. Både som det
afspejles i kravene til den nye pædagogiske læreplan og som i den udvidelse af for-
ældrebestyrelsernes kompetencer, som forslaget lægger op til. De henviser til, at dis-
se tanker ligger helt i tråd med eksisterende tanker og værdier i Gentofte Dagtilbuds
arbejde.
Danmarks Private Skoler bemærker, at det er vigtigt, at bestemmelser om forældre-
inddragelse i dagtilbudsloven både sikrer det relevante forældresamarbejde og ind-
dragelse i børneinstitutionen, men også fortsat respekterer lov om friskoler og private
grundskolers placering af det øverste institutionsansvar ved skolens bestyrelse.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger
Partierne bag dagtilbudsaftalen er blevet enige om at styrke forældrebestyrelsen på
en række områder, som er gengivet i lovforslaget. Dette indebærer bl.a. en øget ind-
flydelse på samarbejdet mellem dagtilbud og hjem, hvor drøftelse af forældres afhol-
delse af ferie med deres børn har været særligt vigtigt.
I relation til BKF’s bemærkning om, at det skal være tydeligt, at det fortsat er ledelsens
og personalets ansvar at udføre opgaverne, kan der bl.a. henvises til lovforslagets
afsnit 3.2.1.3, hvor det bl.a. fremgår, der med de forslåede ændringer ikke ændres på,
30
 L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1861907_0031.png
at det er dagtilbudsledelsen, som er ansvarlig for den pædagogiske og administrative
ledelse af dagtilbuddene og dermed den daglige håndtering og tilrettelæggelse af
pædagogiske læringsmiljøer mv. inden for de rammer, kommunalbestyrelsen og dag-
tilbudsloven sætter.
I forhold til KL’s bekymring for meropgaver til ledelsen og personalet kan der henvises
til, at lederen allerede i dag er forpligtet til at inddrage forældrebestyrelsen i arbejdet
med den pædagogiske læreplan. Herudover er det forudsat, at inddragelsen af foræl-
drebestyrelsen i arbejdet med at skabe gode overgange sker inden for de nuværende
rammer for forældrebestyrelsesarbejdet.
Herudover kan ministeriet oplyse, at de forskellige alternative forslag, som er skitseret
i flere af høringssvarene, ligger ud over, hvad der er aftalt som led i dagtilbudsaftalen.
Børne- og Socialministeriet finder på denne baggrund ikke anledning til at ændre i
lovforslaget.
4.3.2. Ret til deltidsplads for forældre på barsels- eller forældreorlov
BUPL angiver i deres høringssvar, at kommunerne bør have mulighed for frit at tilret-
telægge organiseringen af deltidspladser, idet en deltidsplads ellers ikke vil medføre
en reel nedsat betaling for forældrene. BUPL nævner endvidere, at forslaget bør give
anledning til økonomisk kompensation, idet forældrene alternativt vil skulle afholde
den ekstra udgift.
KL skriver i relation til deltidspladser til forældre, som afholder fravær i medfør af bar-
selsloven, at de er enige i, at øget fleksibilitet til børnefamilier er et væsentligt fokus-
punkt. KL angiver samtidig, at det er vigtigt, at fleksibiliteten ikke går ud over kvaliteten
i det samlede tilbud. KL vurderer i den forbindelse, at forslaget om ret til deltidspladser
for forældre, som afholder fravær i medfør af barselsloven, vil være fordyrende og øge
administrationsopgaverne i daginstitutionerne.
Herudover er KL enig i, at kommunalbestyrelsen skal kunne fastsætte retningslinjer for
brugen af deltidspladser. I den forbindelse mener KL, at kommunerne skal kunne fast-
lægge, i hvilket tidsrum deltidspladserne kan anvendes, idet deltidspladsen alternativt
vil kunne belaste institutionernes kapacitet svarende til en fuldtidsplads.
BKF skriver, at det er afgørende, at kommunen kan fastsætte retningslinjer for deltids-
pladser. Herudover henviser de til, at kommunerne med lovforslaget ikke kompense-
res for den udgift, der følger af, at barnet ikke længere besætter en fuldtidsplads.
FOA skriver i deres høringssvar, at de er bekymrede for forslaget i forhold til barnets
ret til samme dagtilbudsplads før, under og efter deltidspladsen. Herudover er de be-
kymrede for deltidspladsernes betydning for dagplejen. I den forbindelse mener de, at
det bør sikres, at kommunerne som følge af forslaget ikke beskærer det økonomiske
grundlag for dagplejen.
31
 L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1861907_0032.png
Fobu er positive overfor forslaget og skriver, at de generelt kan støtte bedre mulighe-
der for at få familielivet til at hænge sammen, herunder at familierne får mulighed for
at få mere tid med deres børn i hjemmemiljøet.
Selveje Danmark og spifo skriver, at de betragter forslaget som en god ide i forhold til
forældrenes valgfrihed. De angiver samtidig, at det kan blive svært for institutionerne
at styre økonomien med flere deltidspladser. De anbefaler i den forbindelse bl.a., at
der overvejes en kompensation eller opnormering til institutionerne.
DLO angiver i deres høringssvar, at de principielt er positive over for ordninger, der
giver øget fleksibilitet for forældrene, herunder forslaget om ret til en deltidsplads for
forældre, som afholder fravær efter barselsloven. DLO peger samtidig på, at forslaget
kan give betydelige budget- og styringsproblemer samt behov for særlige tiltag til at
sikre, at børn i deltidspladser kan indgå i dagsrytmen i det enkelte tilbud. DLO anbefa-
ler derfor en evaluering af ordningen efter to år.
Gentofte Kommune skriver, at forslaget vil blive en stor pædagogisk, faglig og økono-
misk udfordring i den kommunale hverdag. De bemærker i den forbindelse, at instituti-
oner og dagplejere skal kunne udvise stor fleksibilitet i forhold til indretning af hverda-
gen for at sikre, at alle børn kan deltage i de planlagte pædagogiske forløb, samtidig
med at institutionerne med kort varsel vil modtage færre ressourcer til at løfte opga-
ven. De anfører, at særligt små institutioner vil være sårbare.
Herudover bemærker Gentofte Kommune, at medarbejderne i den enkelte institution
vil kunne risikere at skulle bruge tid på at overvåge, om deltidspladsernes tidmæssige
begrænsninger bliver overholdt.
Endelig skriver Ankestyrelsen, at der ikke i lovforslaget er beskrevet, om forældre kan
klage til Ankestyrelsen over optagelse i deltidspladser.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger
I relation til KL’s og BKF’s bemærkninger kan ministeriet henvise til den foreslåede §
27 b, stk. 4, hvoraf det fremgår, at kommunalbestyrelsen skal fastsætte retningslinjer
for anvendelsen af deltidspladser. I forhold til fastlæggelsen af, hvornår forældrene
kan benytte deltidspladsen, kan der endvidere henvises til bemærkningerne til be-
stemmelsen, hvor det bl.a. fremgår, at deltidspladser på 30 timer om ugen er omfattet
af bl.a. lovens generelle formålsbestemmelse, formålet for dagtilbud og reglerne om
pædagogiske læreplaner. Det indebærer, at børn, der har en deltidsplads 30 timer om
ugen, også skal have mulighed for at deltage i de planlagte pædagogiske forløb og
aktiviteter, som foregår i løbet af dagen i dagtilbuddet.
Herudover kan ministeriet i relation til fastsættelsen af tilskud og forældrebetaling for
deltidspladser ligeledes henvise til bemærkningerne til bestemmelsen. Her fremgår
det bl.a., at kommunens tilskud og forældrenes egenbetaling skal afspejle udgifterne
ved den benyttede plads, hvor forældrebetalingsandelen ikke kan overstige den mak-
32
 L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
simale forældrebetalingsandel på 25 pct. af de budgetterede bruttodriftsudgifter. Det
fremgår endvidere, at der i beregningen skal tages højde for udgifter, som knytter sig
til opgaver, som er uafhængige af tidsforbruget som f.eks. udarbejdelse af pædago-
gisk læreplan, forældremøder mv. Det følger af reglerne, at forældrebetalingsandelen
af udgifterne ved pladsen skal være den samme for heltids- og deltidspladser. Kom-
munerne kan således ikke beslutte, at forældrebetalingsandelen for en deltidsplads
skal være højere eller lavere end forældrebetalingsandelen for en fuldtidsplads. Disse
regler anvendes i dag i de kommuner, der allerede indenfor de nuværende rammer af
dagtilbudsloven har besluttet at tilbyde deltidsplads.
Det er ved vurderingen af de økonomiske konsekvenser antaget, at de forældre, der
ønsker at benytte deltidspladser i forbindelse med fravær efter barselsloven, allerede
efter gældende regler anvender dagtilbuddene i kortere tid end fuldtid. Forslaget vil
således ikke give anledning til ændring i de samlede udgifter for kommunerne, men
alene en fordeling af udgifterne på fuldtids- og deltidspladser. Forslaget forventes på
denne baggrund at medføre et fald i forældrebetalingen for forældre, der vælger at
benytte deltidsplads, og en mindre stigning i forældrebetalingen for forældre, der be-
nytter fuldtidsplads.
I forhold til de administrative konsekvenser af forslaget, kan ministeriet henvise til, at
der som led i lovforslaget er afsat midler til administration i forbindelse med ændringer
fra heltids- til deltidspladser og omvendt.
Det har været hensigten for aftaleparterne at skabe bedre mulighed for, at familien
kan tilbringe mere tid sammen under barsel, samtidig med at kommuner og dagtilbud
kan tilbyde gode sammenhængende forløb i dagtilbuddene. Det har derfor heller ikke
været aftaleparternes hensigt, at forslaget skal belaste kommuner og institutioner
unødigt, f.eks. fordi nogle forældre vælger deltidspladser til og fra flere gange i løbet af
den periode, de afholder fraværet. Det præciseres derfor i lovforslaget, at forældre,
som afholder fravær i medfør af barselsloven, har ret til en deltidsplads på 30 timer om
ugen i én sammenhængende periode pr. barn. Herudover er det tilføjet, at forældrene
på ansøgningstidspunktet skal angive den maksimale periode, de ønsker deltidsplad-
sen. Deltidspladsen skal forkortes, hvis fraværet afbrydes af en periode på mere end
fem uger, eller fraværet på anden vis ophører.
I relation til FOA’s bekymring skal det oplyses, at forældre, der afholder fravær efter
barselsloven, og som ønsker en deltidsplads til deres barn er omfattet af de almindeli-
ge regler i dagtilbudsloven, herunder regler vedrørende optagelse af børn i dagtilbud,
regler om pasningsgaranti, regler om opsigelse og flytning af børn i dagtilbud m.v.
Endelig skal det i relation til Ankestyrelsens bemærkning oplyses, at det ikke har væ-
ret forudsat, at forældre skal kunne klage over optagelse i deltidspladser. Dette skyl-
des, at optagelse i deltidspladser er sidestillet med optagelse i dagtilbud, hvor afgørel-
ser, jf. dagtilbudslovens § 26, stk. 1, ikke kan indbringes for anden administrativ myn-
dighed. Ministeriet vil skrive ind i lovforslaget, at forældre ikke kan klage over optagel-
se i en deltidsplads 30 timer om ugen.
33
 L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1861907_0034.png
Udover de ovenfor skitserede justeringer finder Børne- og Socialministeriet ikke an-
ledning til at ændre i lovforslaget som følge af høringssvarene.
4.3.3. Styrket mulighed for forældre til at ønske og få konkret dagtilbud
KL gør opmærksom på, at forslaget om, at forældre får mulighed for at tilkendegive
ønske om deres barns optagelse i og mulighed for at komme på venteliste blandt alle
daginstitutioner, enheder i daginstitutioner samt alle dagplejehjem i opholdskommu-
nen og i anden kommune begrænser det kommunale råderum og kan medføre mindre
fleksibilitet, dårligere kapacitetsstyring og øget administration. KL påpeger ligeledes,
at det ikke klart fremgår, hvilken betydning der tillægges begrebet "enheder".
KL bemærker videre, at forældre med lovforslaget får mulighed for at blive stående
på en venteliste efter eget ønske, selvom barnet i medfør af pasningsgarantien har
fået plads i et andet dagtilbud. KL udtrykker bekymring for, at det kan skabe "sving-
dørsinstitutioner", hvor børnene kun går, indtil barnet får en plads i ønskeinstitutionen,
og at denne struktur vil være uhensigtsmæssig for den samlede kvalitet for alle børn.
KL anbefaler på den baggrund, at forældres mulighed for at komme på venteliste be-
grænses til et skifte på 0-2-års-området og et skifte på 3-5-års-området.
BKF gør opmærksom på, at det i relation til forslaget er afgørende, at der i lovforslaget
tages stilling til, at der i dag eksisterer digitale pladsanvisningsløsninger, og at der vil
komme digitale løsninger, hvor forældre selv kan søge og få en ledig plads. BKF be-
mærker, at såfremt lovforslaget skal forstås som et krav om individuel manuel plads-
anvisning med konkret vurdering af hvert enkelt forældres ret til en plads, herunder
fortrinsret, vil en række kommuner skulle afskaffe deres nuværende fuldt digitaliserede
pladsanvisningssystem og overgå til ’gammeldags’ pladsanvisning. BKF bemærker, at
dette vil fordyre den administrative opgave betydeligt, idet de gamle pladsanvisninger i
disse kommuner er sparet helt eller delvist væk. Derudover vil et krav om at have en
decideret venteliste, og ikke en generel mulighed for at kunne søge pladser på alle
ledige pladser, eller blive adviseret om ledige pladser - betyde, at en række kommuner
skal skifte til andet pladsanvisningssystem. BKF gør videre opmærksom på, at en
række kommuner, såfremt ovenstående er tilfældet, vil få betydelige udgifter til afskaf-
felse af et nuværende digitalt pladsanvisningssystem, udbud på et nyt system, etable-
ring af en pladsanvisning og nye arbejdsgange i forbindelse hermed. Dette må i så
fald medtages ved DUT-forhandlingerne.
BKF opfordrer til, at det skrives ind i loven, at kommunerne en gang om året kan høre
forældrene, om de fortsat ønsker at stå på venteliste til et dagtilbud. Hvis dette ikke
muliggøres, vil ventelisterne ret hurtigt sande til og ikke kunne anvendes af forældre til
at få viden om, hvilket nummer deres barn konkret står på en venteliste til et konkret
tilbud.
34
 L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1861907_0035.png
FOA er positiv over for forslaget om, at forældre får mulighed for at tilkendegive ønske
om specifikke dagtilbud samt komme på venteliste, hvor FOA gør opmærksom på, at
det er en forudsætning for anvendeligheden, at alle kommunens dagtilbud præsente-
res samlet og ligeværdigt.
FOLA finder, at forslaget er en klar forbedring, fordi forældrene i højere grad får mu-
lighed for at vælge den dagtilbudsplads, de ønsker. FOLA gør opmærksom på, at
forslaget styrker balancen mellem arbejdsliv og familieliv.
Selveje Danmark og spifo bemærker, at det vil forbedre forældres valgmulighed, at
forældrene nu får mulighed for at ønske en bestemt plads i stedet for at blive henvist
til en dagtilbudsplads med ledig kapacitet. Selveje Danmark finder, at der bør være
mulighed for, at de forældre som ikke har mulighed for at vente på ønskepladsen kan
forblive på ventelisten til ønskeinstitutionen, selvom barnet bliver optaget i en instituti-
on, så barnet dermed kan overflyttes til ønskeinstitutionen på et senere tidspunkt, hvis
det ønskes.
LFS bemærker, at der er usikkerhed omkring, hvordan enhedsbegrebet i loven skal
forstås i forhold til muligheden for at ønske og stå på venteliste til en enhed i en dag-
institution. LFS er desuden bekymrede over, at forældre med lovforslaget får mulighed
for at lade deres barn opskrive direkte til det enkelte dagplejehjem. Denne mulighed
fratager ifølge LFS dagplejepædagoger og ledere muligheden for at ’matche’ børnene
i det enkelte dagplejehjem herunder også i forhold til at sikre en fornuftig alderssam-
mensætning af børnene.
Gentofte Kommune bemærker, at forslaget kan bekymre. De anfører, at en gennemfø-
relse af forslaget reelt vil føre til en ”antidigitalisering” af den komplekse opgave, som
anvisning og visitation til dagtilbuddene er.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger
Ministeriet kan oplyse, at aftalepartierne bag den politiske aftale om ”Stærke dagtil-
bud” har lagt stor vægt på at forbedre fleksibiliteten for børnefamilier, så de får mere
frit valg.
Med den foreslåede bestemmelse får forældre mulighed for at tilkendegive ønske om
plads i og komme på venteliste blandt alle daginstitutioner, enheder i en daginstitution
og konkrete dagplejehjem i kommunen.
Ministeriet skal bemærke, at det følger af gældende ret, at forældre skal have mulig-
hed for at tilkendegive ønsker om optagelse i konkrete dagtilbud, hvor det følger af
forarbejder til loven, at kommunen så vidt muligt skal tage hensyn hertil ved anvisning
af en konkret plads. Det er ministeriets vurdering, at formålet med bestemmelsen har
været at give forældre mulighed for at ønske en plads blandt alle kommunens dagtil-
bud og ikke blot en mulighed for at vælge blandt de pladser, hvor der er ledig kapaci-
tet på det tidspunkt, hvor forældrene ansøger om en plads. Den foreslåede bestem-
35
 L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
melse er, for så vidt angår muligheden for at ønske en plads blandt alle kommunens
dagtilbud, således efter ministeriet vurdering i tråd med gældende ret.
Ministeriet skal i øvrigt bemærke, at forslaget ikke indebærer, at kommunerne skal
overgå til individuel manuel pladsanvisning i forbindelse med optagelse af et barn i
dagtilbud.
Det følger således af forslaget, at forældre skal have mulighed for at ønske plads
blandt alle kommunens daginstitutioner og dagplejere, uanset om der på ansøgnings-
tidspunktet er ledig kapacitet i det ønskede dagtilbud. Det følger videre af forslaget, og
som noget nyt, at forældre skal have mulighed for at komme på venteliste til konkrete
dagtilbud, herunder at blive stående på ventelisten, selvom forældre får en anden
plads til barnet i medfør af pasningsgarantien.
Ministeriet kan i relation til KL og LFS’ bemærkning om uklarhed i forhold til enheds-
begrebet oplyse, at det fremgår af bemærkningerne til den nye bestemmelse om en-
heder i den foreslåede § 19, stk. 6, at der i forbindelse med lov nr. 631 af 11. juni 2010
om fleksibel frokostordning i daginstitutioner mv. som noget nyt blev indført begrebet
’daginstitutioner med flere enheder’ i dagtilbudsloven. Enhedsbegrebet har hidtil været
fastsat i dagtilbudsloven i relation til reglerne om fravalg af et sundt frokostmåltid, hvor
beslutningen om fravalg af frokost skal ske via flertalsafstemning blandt forældrene i
daginstitutioner, der består af flere enheder.
Det følger af bemærkningerne til den foreslåede § 27 c, at der med enheder lægges
samme retningslinjer til grund, som fremgår af forarbejderne til lov nr. 631 af 11. juni
2010. Heraf følger, at der ved bestemmelsen af, hvorvidt en daginstitution består af
flere enheder, skal lægges til grund, at en daginstitution i dagtilbudslovens forstand
ikke er en fysisk afgrænset størrelse. Det, der afgrænser og definerer en daginstituti-
on, er som udgangspunkt, at der er etableret en forældrebestyrelse og en ledelse af
daginstitutionen, samt at der består et naturligt fællesskab og samarbejde omkring
børn og personale. Derfor kan en daginstitution bestå af flere fysisk adskilte enheder,
og ledelsen og forældrebestyrelsen i en daginstitution kan derfor i nogle tilfælde favne
store grupper af børn og forældre.
En daginstitution med flere enheder er som hovedregel kendetegnet ved, at daginsti-
tutionen har flere enheder, der er fysisk adskilt fra hinanden på en måde, så børn og
personale ikke i det daglige kan bevæge sig fra en enhed til de andre enheder i dagin-
stitutionen. Samtidigt er der et samarbejde i den enkelte fysisk afgrænsede enhed
omkring den daglige opgavevaretagelse, der er afgrænset til den pågældende enheds
børnegruppe og personalegruppe. Det er kommunalbestyrelsen, der inden for de
ovenfor beskrevne retningslinjer beslutter, hvilke daginstitutioner i kommunen, der
består af flere enheder.
Ministeriet vil præcisere enhedsbegrebet i bemærkningerne til den foreslåede § 27 c.
36
 L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1861907_0037.png
Det vil blive skrevet ind i loven, at forældre har ret til at komme på venteliste og få
tildelt et tilbud, som forældrene har ønsket, en gang på 0-2-års-området og en gang
på 3-5-års-området.
Herudover vil ministeriet præcisere, at kommuner der ønsker det, med tydelige varsler
har mulighed for at høre forældrene, om de fortsat ønsker at stå på venteliste til et
dagtilbud for i videst mulig grad at sikre, at kun de forældre, som reelt ønsker en plads
til den pågældende institution, står på ventelisten.
I relation til LFS’ bemærkning skal ministeriet bemærke, at forældrenes mulighed for
at ønske en plads og stå på venteliste skal ses i sammenhæng med kommunens øv-
rige retningslinjer for optagelse. Dette indebærer, at forældrenes mulighed for at øn-
ske en plads og stå på venteliste i konkrete dagtilbud ikke går forud for kommunens
øvrige retningslinjer for optagelse, men skal ses i sammenhæng hermed.
I relation til FOA’s bemærkning er det ministeriets forventning, at kommunerne vil
præsentere alle kommunens dagtilbud samlet og ligeværdigt, som FOA nævner som
en forudsætning for anvendelsen.
Ministeriet kan endvidere oplyse, at de økonomiske konsekvenser af foreslåede æn-
dringer af dagtilbudsloven vil blive forhandlet med KL i henhold til reglerne for DUT.
Udover ovenfor nævnte ændringer, finder ministeriet ikke anledning til at ændre i lov-
forslaget.
4.3.4. Bedre vilkår for private leverandører
4.3.4.1. Generelt
DLO er generelt positive over for forslagene, som skal sikre bedre vilkår for private
leverandører. Dog er de kritiske over for forslaget om ændrede godkendelseskriterier,
som de mener, strider mod dagtilbudsaftalen og de øvrige initiativer målrettet privatin-
stitutioner i lovforslaget.
Fobu nævner, at der er flere gode forslag og henviser bl.a. til forslaget om, at der skal-
fastsættes et retvisende loft over driftsgarantien. Fobu bemærker dog også, at forsla-
gene alene retter sig mod privatinstitutioner og ikke selvejende daginstitutioner. Både
fobu og spifo efterlyser initiativer, der skal forbedre mulighederne for etablering af
selvejende daginstitutioner samt sikre de selvejende institutioner, som allerede er
etableret. Fobu nævner bl.a., at de gerne ser, at der skal være en vis procentdel af
ikke-kommunale dagtilbud i kommunerne, ligesom spifo skriver, at et forslag kunne
være at give selvejende daginstitutioner, der bor i kommunale lejemål ret til at overgå
til privat drift.
Dansk Friskoleforening skriver, at de særligt støtter op om den del af lovforslaget, som
vedrører bedre vilkår for private leverandører. De mener, at det vil gøre det mere til-
gængeligt og overskueligt for friskolerne at etablere private dagtilbud. De er ligeledes
37
 L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1861907_0038.png
positive over for ambitionen om at sikre et friere valg på dagtilbudsområdet og appel-
lerer til, at de private tilbud tænkes ind på lige fod med de kommunale institutioner.
Dansk Industri kvitterer for, at regeringen og de øvrige aftalepartier har sikret en høje-
re grad af økonomisk ligestilling mellem kommunale, selvejende og private daginstitu-
tioner. Dansk Industri mener i den sammenhæng, at et velfungerende frit valg forud-
sætter, at der er en fair og lige konkurrence, og at familierne er bekendte med mulig-
heden for at vælge et privat alternativ. Dansk Industri henviser bl.a. til regeringens
udspil
Fair og lige konkurrence,
hvor det bl.a. foreslås, at der etableres en tværgående
og uafhængig klagemyndighed, der skal vurdere lovligheden af offentlige erhvervsak-
tiviteter. Dansk Industri foreslår i den forbindelse, at klageinstansen også bliver klage-
instans for bl.a. fastsættelsen af tilskud til private daginstitutioner, ligesom de mener,
at vejledningen til kommunerne i forhold til beregningen af tilskud bør øges.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger
Børne- og Socialministeriet noterer sig de generelle bemærkninger til denne del af
lovforslaget.
I forhold til fobus bemærkninger om driftsgarantien, som en række øvrige høringspar-
ter også har nævnt i deres høringssvar, kan ministeriet oplyse, at dette initiativ ikke
indgår i lovforslaget, men udmøntes på bekendtgørelsesniveau. Bekendtgørelsesæn-
dringen forventes at træde i kraft parallelt med de initiativer i lovforslaget, som vedrø-
rer private leverandører, og vil efter planen blive sendt i høring i løbet af det første
halvår 2018.
Herudover bemærker ministeriet, at de alternative forslag fra høringsparterne, som er
beskrevet i dette afsnit, ligger ud over, hvad der er aftalt som led i dagtilbudsaftalen.
Ministeriet har derfor ikke fundet anledning til at ændre i lovforslaget på denne bag-
grund.
4.3.4.2. Ændrede godkendelseskriterier
KL, BKF og BUPL er positive over for, at det foreslås, at privatinstitutioner fremadrettet
skal leve op til de til en hver tid gældende godkendelseskriterier. De foreslår dog,
sammen med FOLA, at forslaget justeres, så det også omfatter eksisterende privatin-
stitutioner og dermed ikke kun privatinstitutioner, der godkendes efter lovens ikraft-
træden.
BKF skriver i den forbindelse, at forslaget i sin nuværende form vil give yderligere
administrative opgaver for kommunerne, fordi de skal skelne mellem nuværende og
fremtidigt godkendte privatinstitutioner.
Selveje Danmark finder forslaget positivt i forhold til en lighedsbetragtning mellem de
forskellige driftsformer.
DLO og spifo er begge bekymrede for forslaget om ændrede godkendelseskriterier.
DLO mener, at det vil kunne gøre driften af privatinstitutioner usikker og potentielt
38
 L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1861907_0039.png
skabe usikkerhed for børn, forældre og personale. Det skyldes bl.a., at privatinstitutio-
nerne har andre driftsvilkår end kommunale institutioner, herunder i forhold til instituti-
onernes driftsbudget. Herudover nævner DLO bl.a., at det kan få alvorlige konsekven-
ser for en privatinstitution, hvis godkendelseskriterierne ændres på områder, hvor
privatinstitutionen ikke har mulighed for at leve op til de ændrede krav. DLO og spifo
nævner begge ændrede krav til pladsforhold som eksempler på godkendelseskriterier,
som en institution eventuelt ikke vil kunne opfylde i den bygning, de har til huse i.
DLO og Børnesagens Fællesråd foreslår, at forslaget justeres, så godkendelseskrite-
rierne for allerede godkendte privatinstitutioner, kun ændres, hvis der kan påvises
særligt tungtvejende grunde – f.eks. et afgørende hensyn til børnenes sikkerhed. Al-
ternativt foreslår de, at bestemmelsen suppleres med en dispensationsbestemmelse,
så institutioner, som ikke kan opfylde ændrede godkendelseskriterier, kan etablere
ændringer, som på anden vis kompenserer for opfyldelsen af det ændrede krav. En-
delig mener DLO, at ændrede godkendelseskriterier under alle omstændigheder bør
varsles med en frist på mere end seks måneder, så institutionerne har en reel mulig-
hed for at indrette sig på de nye krav.
Dansk Friskoleforening skriver, at de vil advare mod den usikkerhed, som forslaget vil
skabe. De henviser bl.a. til, at privatinstitutionerne ikke har en stor organisation i ryg-
gen, der kan rykke rundt på budgetter mv. Det vil derfor være en større økonomisk
byrde at leve op til ændrede godkendelseskriterier for en privatinstitution end for en
kommunal institution. Dansk Friskoleforening foreslår derfor også, at der indføres en
dispensationsmulighed for eksisterende privatinstitutioner, som ikke kan overholde
nye godkendelseskriterier, uden at det medfører uforholdsmæssigt store omkostnin-
ger. Endelig skriver de, at hvis kravet fastholdes, så bør det overvejes at ændre fri-
sten, så institutionerne f.eks. skal leve op til kravene inden for seks måneder af det
følgende regnskabsår.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger
Ministeriet har noteret de forskelligrettede kommentarer, som høringsparterne har
kommet med til dette forslag.
Ministeriet finder det ikke hensigtsmæssigt at lade forslaget omfatte privatinstitutioner,
som er godkendt inden lovens ikrafttræden. De pågældende privatinstitutioner er god-
kendt på et andet grundlag, hvor de ikke har været bekendte med, at der potentielt
kunne komme andre krav til institutionerne på et senere tidspunkt. Ministeriet skal
bemærke, at en kommune og en privatinstitution, som er etableret før lovens ikraft-
træden kan aftale, at privatinstitutionen skal leve op til den til en hver tid gældende
godkendelseskriterier, hvis begge parter ønsker det. Dette vil ministeriet tydeliggøre i
lovforslaget.
I relation til BKF’s bekymring for, at forslaget vil medføre øget administration, kan mi-
nisteriet henvise til, at privatinstitutionerne i den enkelte kommune i dag allerede kan
være godkendt efter forskellige godkendelseskriterier. Forslaget vil efter ministeriets
vurdering medføre mindre administration, idet kommunerne for de institutioner, som
39
 L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1861907_0040.png
etableres efter lovens ikrafttræden kun skal forholde sig til de til en hver tid gældende
godkendelseskriterier og dermed ikke de konkrete kriterier, som den enkelte institution
er godkendt efter.
Herudover vil ministeriet bemærke, at det ikke har været hensigten med forslaget at
gøre forholdene vanskeligere for privatinstitutionerne. I den forbindelse skal det be-
mærkes, at en kommune også kan ændre godkendelseskriterierne som følge af, at
kravene til de kommunale institutioner er blevet lempeligere, hvilket vil være til gavn
for privatinstitutionerne. Det skal ligeledes bemærkes, at kravene hænger tæt sam-
men med det tilskud, som privatinstitutionerne modtager.
Herudover kan ministeriet henvise til, at kommunalbestyrelsen skal offentliggøre kra-
vene til godkendelse. Det følger af den foreslåede § 3 a, stk. 7, at godkendelseskrite-
rierne sammen med kommunalbestyrelsens øvrige fastsatte rammer, eventuelle priori-
terede indsatser, retningslinjer mv. skal offentliggøres et samlet sted på kommunens
hjemmeside eller andet lettilgængeligt sted for borgerne og dermed også privatinstitu-
tionerne.
4.3.4.3. Løbende godkendelse af privatinstitutioner
KL skriver i deres høringssvar, at de er enige i forslaget om, at privatinstitutioner skal
godkendes løbende og gør samtidig gældende, at almindelige sagsbehandlingsgange
i den pågældende kommune kan følges.
Fobu skriver, at forslaget om løbende godkendelse er godt og henviser til, at det nogle
gange kan tage lang tid at få behandlet sin ansøgning.
Selveje Danmark skriver ligeledes, at de ser det som et positivt tiltag, der vil fjerne
nogle af barriererne for etablering af privatinstitutioner.
Spifo er ligeledes positive, og henviser til, at nogle kommuner har en regel om kun at
godkende ansøgninger to gange om året.
Dansk Friskoleforening er også positive og skriver bl.a., at det vil smidiggøre og mu-
liggøre en større grad af planlægning og budgettering i forhold til etableringen af pri-
vatinstitutioner.
Dansk Industri kvitterer for forslaget. De mener, at det er afgørende, at kommunerne
ikke indfører en administrativ praksis, der kan skabe barrierer for etableringen af priva-
te daginstitutioner.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger
Det skal bemærkes, at Justitsministeriet har gjort opmærksom på, at det følger af of-
fentligretlige retsgrundsætninger, at myndigheder skal træffe afgørelse i sager inden
for rimelig tid, ligesom det generelt er god forvaltningsskik, at ansøgninger behandles
hurtigst muligt, hvor sagsbehandlingen i den konkrete situation dog afhænger af sa-
gens kompleksitet m.v.
40
 L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1861907_0041.png
Bestemmelsen er på den baggrund flyttet fra lovtekst til lovforslagets bemærkninger.
4.3.4.4. Justeret driftstilskud til privatinstitutioner
BUPL skriver, at de principielt er imod, at privatinstitutioner stilles ringere end kommu-
nale daginstitutioner. De mener bl.a., at forslaget kan skabe uheldige incitaments-
strukturer, idet kommunerne kan spekulere i, hvilket grundlag de ønsker at beregne
driftstilskuddet på baggrund af. BUPL anbefaler derfor, at driftstilskud til privatinstituti-
oner, der er vuggestuer, alene beregnes på baggrund af udgiften til en vuggestue-
plads inden for den kommunale forsyning.
DLO er positive over for forslaget. De ser dog gerne, at der gennemføres en undersø-
gelse efter to år, som kan danne grundlag for en fremtidig drøftelse af, om tilskuddet
fremover skal fastsættes på niveau med kommunens udgifter til alderssvarende dag-
institutioner.
Fobu finder det rigtig positivt, at der gives mulighed for at justere drifts- og bygningstil-
skuddet. De skriver imidlertid, at det kan komme til at foregå vilkårligt, fordi der ikke er
tale om et krav.
Selveje Danmark byder ligeledes forslaget velkomment og angiver, at driftstilskuddet
bør afspejle fair og lige konkurrence. De angiver endvidere, at de finder det vigtigt, at
der er størst mulig gennemsigtighed i forhold til de kommunale daginstitutioners øko-
nomi.
Dansk Industri skriver, at de bakker op om forslaget, da de ikke mener, at familiernes
tilskud skal afhænge af institutionernes retlige grundlag. Dansk Industri foreslår dog,
at forslaget justeres, så det bliver en pligt og ikke en mulighed for kommunerne.
Dansk Friskoleforening er meget positiv over for forslaget. De anfører ligesom en
række øvrige høringsparter, at det bør overvejes at gøre det til et krav, at driftstilskud-
det skal være det samme som i et sammenligneligt kommunalt dagtilbud. Dansk Fri-
skoleforening henviser bl.a. til forslaget om ændrede godkendelseskriterier, hvor pri-
vatinstitutionerne fremadrettet skal leve op til de til en hver tid gældende krav til kom-
munale daginstitutioner.
Danmarks Private Skoler bemærker, at der er eksempler på, at private tilbud nogle
gange modtager et kommunalt fastsat tilskud, som ikke harmonerer med de faktiske
udgifter til tilsvarende børn i kommunale ordninger.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger
Ministeriet noterer de positive tilkendegivelser i relation til forslaget om justering af
driftstilskuddet.
I forhold til de høringsparter, som ønsker, at forslaget justeres, så det bliver en pligt for
kommunerne i stedet for en mulighed, skal ministeriet henvise til, at reglerne om be-
regning af driftstilskuddet til privatinstitutioner er fastsat, så det giver kommunerne
mulighed for at styre udgiftsniveauet på området. De kan således ikke påtvinges eks-
41
 L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1861907_0042.png
traudgifter, fordi forældre vælger en privatinstitution fremfor et andet alderssvarende
dagtilbud i kommunen, hvor kommunens udgifter er lavere. Ved at gøre det til en
kommunal mulighed, om der skal ydes et højere driftstilskud, fastholdes kommuner-
nes mulighed for at styre udgiftsniveauet på dagtilbudsområdet.
Ministeriet finder på denne baggrund ikke anledning til at ændre i lovforslaget.
4.3.4.5. Justeret bygningstilskud til privatinstitutioner
BKF skriver i deres høringssvar, at der eksisterer privatinstitutioner, som får et byg-
ningstilskud, der er højere end deres bygningsudgifter. De foreslår på den baggrund,
at det også skal være muligt for kommuner at nedsætte bygningstilskuddet som følge
heraf.
Selveje Danmark er positive over for forslaget. Selveje Danmark og spifo peger dog
begge på, at forslaget ikke giver et reelt retsgrundlag, da det må bero på en politisk
forhandling og en aftale med den enkelte kommunalbestyrelse.
Dansk Industri skriver, at de mener, at kommunerne allerede i dag er forpligtet til at
yde et bygningstilskud, der svarer til kommunens gennemsnitlige ejendomsrelaterede
udgifter i de selvejende og udliciterede daginstitutioner. De mener derfor, at kommu-
ner, der stiller kommunale bygninger til rådighed for selvejende daginstitutioner uden
huslejebetaling, bør tage højde herfor i beregningen. De mener endvidere, at Børne-
og Socialministeriet bør sikre, at der ændres praksis i de kommuner, som ikke bereg-
ner bygningstilskuddet i overensstemmelse hermed. Dansk Industri ser dermed ikke et
behov for at ændre reglerne på dette punkt.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger
Ministeriet kan i relation til BKF’s forslag om, at det med forslaget også skal være mu-
ligt at justere bygningstilskuddet i nedadgående retning, bemærke, at dette ikke har
været aftalepartiernes ønske. Ministeriet finder derfor ikke anledning til at ændre i
lovforslaget på dette punkt.
I forhold til bemærkningerne fra Dansk Industri skal ministeriet bemærke, at bygnings-
tilskuddet efter gældende regler udgør et beløb pr. barn svarende til kommunens
ejendomsrelaterede udgifter i selvejende og udliciterede daginstitutioner for alders-
gruppen delt med det samlede antal børn i aldersgruppen i selvejende og udliciterede
daginstitutioner i kommunen, hvor kommunen yder tilskud til ejendomsrelaterede ud-
gifter. Hvis en selvejende institution f.eks. har til huse i en bygning med en meget lav
husleje, og kommunen derfor har begrænsede ejendomsrelaterede udgifter i forhold til
den selvejende institution, kan kommunen ikke med de nuværende regler forhøje
bygningstilskuddet til privatinstitutioner. Dette bliver til gengæld muligt med forslaget,
som dette fremgår af lovforslaget.
Ministeriet skal dog bemærke, at det uændret er kommunalbestyrelsen, der fastsætter
bygningstilskuddet på baggrund af de fastsatte regler, herunder er det frivilligt for
kommunerne at fastsætte et tilskud, der er højere end lovens mindstekrav. Herudover
42
 L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1861907_0043.png
skal det bemærkes, at hvis kommunen vælger at yde et højere bygningstilskud, så
skal det gælde for alle privatinstitutioner.
Ministeriet finder på denne baggrund ikke anledning til at ændre i lovforslaget.
4.3.5. Kombinationstilbud til familier med skæve arbejdstider
KL skriver i deres høringssvar, at de er enige i målet om at øge fleksibiliteten for bør-
nefamilierne. KL mener dog, at mulighederne for at få et kombinationstilbud er til-
strækkelig inden for den nuværende lovgivning. KL påpeger endvidere, at de nye reg-
ler vil medføre nye arbejdsgange i kommunerne, som skal indhente, vurdere og god-
kende dokumentation for pasningsbehov, passerens danskkundskaber mv. De angi-
ver, at det særligt vil gælde i kommuner med en arbejdsstruktur, hvor mange forældre
har skæve arbejdstider. Herudover angiver KL, at forslaget vil øge tilsynet, og endelig
finder de det centralt, at kommunerne får mulighed for at tilrettelægge rammen for
kombinationstilbuddet.
BKF angiver, at de ikke har kommentarer til forslaget. De knytter dog bemærkninger til
forslagets økonomiske konsekvenser. De skriver i den forbindelse, at et barn i kombi-
nationstilbud ofte vil komme senere på dagen, hvormed der vil være en særkilt opgave
forbundet med at modtage barnet, hvilket der skal afsættes personaleressourcer til.
Derudover mener de, at en kombinationsplads vil medføre, at kommunen får udgifter
til den del af en fuldtidsplads, som ikke kan besættes af andre børn. De angiver, at der
dermed mistes forældrebetaling, ligesom institutionen som hovedregel vil miste kom-
munal finansiering på 75 pct. af den tid, barnet ikke har en fuldtidsplads. Ifølge BKF
ser det ikke ud til, at kommunerne kompenseres for denne udgift til en ”tom” deltids-
plads.
BUPL angiver i deres høringssvar, at det bør indskrives i loven, at kommunerne kan
anvise en fuld plads i f.eks. et døgnåbent tilbud i stedet for en kombinationsplads,
såfremt barnet ikke på forhånd er optaget i et dagtilbud. Herudover skriver de, at det
er vigtigt at gøre opmærksom på, at brugen af kombinationstilbud både indebærer en
øget administrativ belastning og medfører et større ressourcetræk, fordi en deltids-
plads ikke nødvendigvis er billigere end en fuldtidsplads. Endelig angiver de, at de
principielt mener, at der fra politisk side bør være mere fokus på at udvikle daginstitu-
tioner med åbningstider, der matcher forældrenes behov, fremfor individuelle løsnin-
ger.
FOA skriver i deres høringssvar, at det skal sikres, at anvendelsen af kombinationstil-
buddet ikke medfører forringelser af dagtilbuddenes økonomi og normeringer.
Selveje Danmark og spifo angiver, at de på mange måder finder forslaget hensigts-
mæssigt. De skriver dog, at forslaget forudsætter, at forældrene kan finde en passer,
som de har tillid til. De anbefaler i den forbindelse, at selvejende daginstitutioner skal
have mulighed for at byde ind på opgaven, så det sikres, at der i hver kommune tilby-
43
 L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1861907_0044.png
des pasning uden for normal åbningstid af det samme personale, som passer barnet i
dagtimerne.
LO skriver, at de ser positivt på de forslag, som skal forbedre pasningsmulighederne
for familier med skæve arbejdstider. De mener dog ikke, at lovforslaget i tilstrækkelig
grad lever op til de udfordringer, som eksisterer for mange børnefamilier og nævner i
den forbindelse bl.a. dagtilbuddenes åbningstider og lukkedage som et problem.
Endelig skriver Ankestyrelsen, at det ikke fremgår af lovforslaget, om forældre kan
klage over afgørelser op optagelse i kombinationstilbud til Ankestyrelsen.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger
Ministeriet kan i relation til de økonomiske konsekvenser af forslaget oplyse, at det i
vurderingen heraf indgår som en forudsætning, at kommunerne justerer driftstilskud-
dene til dagtilbud i overensstemmelse med den faktiske anvendelse af dagtilbuddet.
Der er endvidere forudsat kompensation for administrativt merarbejde i forbindelse
med kombinationstilbud. Ministeriet kan samtidig oplyse, at de økonomiske konse-
kvenser af de foreslåede ændringer af dagtilbudsloven bliver forhandlet med de kom-
munale parter i henhold til reglerne for DUT.
Herudover kan ministeriet i relation til KL’s bemærkning om, at forslaget vil medføre
nye arbejdsgange i kommunerne, som skal indhente, vurdere og godkende dokumen-
tation for pasningsbehov, passerens danskkundskaber mv., oplyse, at det ikke vil væ-
re en kommunal opgave at indhente dokumentation for hverken forældrenes pas-
ningsbehov eller passerens danskkundskaber. Dokumentation for tilstrækkelige
danskkundskaber skal dokumenteres af den private passer og indsendes sammen
med pasningsaftalen. Dette fremgår bl.a. af lovforslagets afsnit 3.2.5.3. Herudover
påhviler det forældrene at indsende dokumentation for, at de har et arbejdsbetinget
behov for pasning uden for dagtilbuddenes almindelige åbningstider. Dette vil blive
tydeliggjort i bemærkningerne til bestemmelsen.
Det kan endvidere til KL’s høringssvar oplyses, at det fremgår af den foreslåede § 85
a, stk. 4, samt bemærkningerne hertil, at det er kommunalbestyrelsen, som tilrette-
lægger kombinationstilbuddet ud fra forældrenes behov og inden for de rammer, som
fastsættes i lovforslaget.
Ministeriet kan til Selveje Danmarks og spifo’s bemærkning om selvejende daginstitu-
tioner henlede opmærksomheden på, at en selvejende daginstitution efter gældende
regler har mulighed for at indgå aftale med en kommune om, at institutionen har udvi-
dede åbningstider – f.eks. hvor institutionen har åbent om aftenen eller natten.
I relation til Ankestyrelsens bemærkning om klageadgang kan ministeriet oplyse, at
det ikke har været hensigten, at forældre skal kunne klage over optagelse i kombinati-
onstilbud. Ligesom det fremgår under afsnittet om deltidspladser for forældre, som
afholder fravær i medfør af barselsloven, skyldes dette, at optagelse i kombinationstil-
44
 L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1861907_0045.png
bud er at sidestille med optagelse i dagtilbud, hvor afgørelser, jf. dagtilbudslovens §
26, stk. 1, ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Dette vil blive ind-
skrevet i lovforslaget.
Udover de to skitserede justeringer af lovforslaget, finder ministeriet ikke anledning til
at ændre yderligere i forslaget.
4.3.6. Mere fleksibilitet i ordningen vedrørende tilskud til pasning af egne børn
LO skriver i deres høringssvar, at lovudkastet bør ligestillingsvurderes. De mener, at
hvis det bliver lettere og mere økonomisk attraktivt at passe egne børn i hjemmet, så
viser forskning, at det primært vil være kvinder, der påtager sig opgaven med en ræk-
ke konsekvenser til følge.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger
Ministeriet kan oplyse, at forslaget ikke vurderes at have ligestillingsmæssige konse-
kvenser. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at forslaget har til hensigt at gøre
tilskudsperioden mere fleksibel for de familier, som i forvejen har mulighed for at få et
tilskud til pasning af egne børn. Det følger således ikke af forslaget, at flere familier får
adgang til tilskuddet, eller at tilskuddet bliver mere økonomisk attraktivt. Med forslaget
åbnes der derimod netop op for, at forældrene som noget nyt kan dele tilskudsperio-
den mellem sig. Tidligere var tilskuddet forbeholdt den ene forælder.
Ministeriet finder på denne baggrund ikke anledning til at ændre i lovforslaget.
4.4. Øvrige elementer
4.4.1. Kommunalbestyrelsens forpligtelse til at stille en plads til rådighed
BUPL mener, at det hidtil ikke har været lovbestemt, at dagtilbuddene kan holde luk-
ket den 24. december (juleaftensdag) og den 5. juni (Grundlovsdag) uden at stille
alternativ pasning til rådighed.
BUPL gør opmærksom på, at KL, BUPL og FOA i den centrale arbejdstidsaftale, der
gælder for pædagogisk personale i daginstitutioner, SFO og klubber, har aftalt, at de
to nævnte helligdage er at betragte som almindelige arbejdsdage, hvor der gives et
ulempetillæg pr. time til pædagoger, der arbejder disse dage. Den foreslåede § 23,
stk. 2, er derfor i strid med den aftale. BUPL gør opmærksom på, at der lokalt i de
enkelte kommuner bør være mulighed for at tilpasse behovet for lukkedage, og at det
vil være en unødig indblanding i både forældre og pædagogers mulighed for at an-
vende ferie efter eget ønske.
HK/Privat og HK/Handel ser positivt på ministerens og aftalepartiernes interesse for
og forslag til at forbedre pasningsmulighederne for børnefamilier med skæve arbejds-
tider, men mener ikke, at lovforslaget helt lever op til de udfordringer, der er opstået i
takt med arbejdsmarkedets udvikling.
45
 L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1861907_0046.png
HK/privat og HK/Handel finder det problematisk, at hjemlen til, hvilke dage der kan
holdes lukket i dagtilbud, ikke er hjemlet i dagtilbudsloven. HK bemærker, at det frem-
går af forarbejder til loven, at der kan holdes lukket i dagtilbud den 24. december og
den 5. juni (Grundlovsdag), mens lukkedage på øvrige helligdage har status af en
fælles fortolkning blandt ministeriet og kommuner.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger
Ministeriet kan oplyse, at det hidtil har fremgået af dagtilbudsloven, at kommunalbe-
styrelsen skal sikre det nødvendige antal pladser i dagtilbud inden for rammerne af
pasningsgarantien, hvor det følger af lovens bemærkninger, at kommunalbestyrelsen
er forpligtet til at stille en plads i et dagtilbud til alle børn i aldersgruppen 26 uger og
frem til skolestart til rådighed. Det følger videre af bemærkningerne, at lukkedage i et
dagtilbud ikke betragtes som et brud på pasningsgarantien, hvis kommunen stiller et
alternativt pasningstilbud til rådighed, hvor det i bemærkningerne er præciseret, at
kommunalbestyrelsen ikke har pligt til at stille alternativ pasning til rådighed for foræl-
dre den 5. juni og den 24. december.
Ministeriet kan oplyse, at den foreslåede præcisering af dagtilbudsloven, hvorefter det
fastsættes i loven, at kommunalbestyrelsen er forpligtet til at stille pasning til rådighed
på alle hverdage med undtagelse af den 5. juni (Grundlovsdag) og den 24. december
(juleaftensdag) således baserer sig på lovforarbejderne til dagtilbudsloven og gælden-
de praksis.
I forhold til bemærkningen om, at den foreslåede bestemmelse ikke er i tråd med den
centrale arbejdstidsaftale, der gælder for pædagogisk personale i daginstitutioner,
SFO og klubber har ministeriet ingen kommentarer, idet den foreslåede bestemmelse
er i tråd med gældende ret for så vidt angår bestemmelsen om, at dagtilbud ikke skal
stille alternativ pasning til rådighed den 5. juni og den 24. december.
Ministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at ændre i lovforslaget.
4.4.2. Midler fra puljer udmøntet af staten
BUPL bemærker, at midler fra statslige puljer med lovforslaget ikke skal indgå i det
kommunale tilskud til privatinstitutioner.
BUPL vil anbefale, at det for alle fremtidige puljer bliver meget tydeligt, om de indgår i
det kommunale tilskud til privatinstitutioner. Kommunale og privatinstitutioner bør være
ligestillet i forbindelse med tildeling af statslige puljemidler i det omfang, de løser den
samme type opgave. Derfor anbefaler BUPL, at forslaget justeres således, at midler
fra statslige puljer skal indgå i tilskuddet til en privatinstitution, såfremt der er tale om
et generelt løft, og privatinstitutionerne også forventes at løfte den opgave, som mid-
lerne er målrettet. Ellers har privatinstitutioner ikke samme muligheder for at løfte op-
gaver, som kommunale institutioner.
46
 L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1861907_0047.png
BUPL anbefaler ligeledes, at der i loven tages højde for den situation, at sociale nor-
meringer indføres i og af den enkelte kommune. I dag vil en kommune, der prioriterer
ekstra ressourcer til sociale normeringer ud fra objektive kriterier i de daginstitutioner,
hvor der er flest udsatte og sårbare børn, være forpligtet til at lade disse midler indgå i
beregningen af tilskuddet til privatinstitutioner i kommunen. Det er uhensigtsmæssigt,
at kommunen ikke blot kan lade privatinstitutioner være omfattet af det ekstra tilskud til
sociale normeringer, såfremt privatinstitutionerne lever op til de objektive kriterier.
Som det er nu, skal kommunen levere et ekstra tilskud til også de privatinstitutioner,
som ikke har en særligt belastet børnegruppe.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger
Ministeriet kan oplyse, at det med den foreslåede bestemmelse bliver udgangspunk-
tet, at midler fra puljer udmøntet af børne- og socialministeren ikke skal indgå i de
budgetterede bruttodriftsudgifter for en plads i dagtilbud, som ligger til grund for be-
regning af forældrenes egenbetaling, jf. dagtilbudslovens § 32.
Ministeriet vil i udmøntningen af de puljer, som indgår som en del af den politiske afta-
le om dagtilbudspakken, være opmærksomme på, at også privatinstitutioner får del i
midlerne.
Ministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at ændre i lovforslaget.
4.4.3. Administrative konsekvenser for kommunerne og institutioner
BKF gør opmærksom på, at der følger en betydelig ekstra administrativ arbejdsbyrde
med lovforslaget – og dermed vedligeholdelse af de forskellige retningslinjer og ram-
mer.
LFS finder, at det er svært at forstå, at der fra alle partier tales om mindre administra-
tion og bureaukrati, hvor der samtidig sendes et lovforslag i høring, som i sig selv vil
indebære mere administration og bureaukrati både på ’kontroldelen’ på kommuneni-
veau og på timetælleri og samtaler på institutionsniveau.
Gentofte Kommune bemærker, at en række forslag vurderes at kunne føre til yderlige-
re bureaukrati og betragtelige fordyrelser af administrationen af dagtilbudsområdet. De
nævner f.eks. bestemmelsen om, at fremtidige puljemidler ikke må indgå ved fastsæt-
telsen af kommunens tilskud og forældrenes egenbetaling, forskellig administration af
nuværende og kommende privatinstitutioner, forpligtelse til vejledning af forældre der
vælger privat pasning mv.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger
Ministeriet kan oplyse, at de økonomiske konsekvenser af foreslåede ændringer af
dagtilbudsloven bliver forhandlet med KL i henhold til reglerne for DUT.
47
 L 160 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1861907_0048.png
4.4.4. Økonomiske konsekvenser
KL bemærker, at flere af forslagene vil have økonomiske konsekvenser for kommu-
nerne. Høringssvaret bygger derfor på en forudsætning om, at kommunerne kompen-
seres herfor.
BKF gør opmærksom på, at de af lovforslaget anslåede udgifter, som ligger til grund
for de kommende DUT forhandlinger med KL, på ingen måde vil kunne kompensere
for de nye administrative og tilsynsmæssige opgaver, der vil ligge fremover. En typisk
kommune vil efter indkøringsåret blive kompenseret med mellem 200.000 og 400.000
kroner årligt. Alene den varige udgift til godkendelse, udvidet pædagogisk tilsyn og
vejledning til forældre vil andrage en fuldtidskonsulentstilling. Hertil kommer udgifter til
den øvrige ekstra administration og eventuel genetablering af delvis manuel pladsan-
visning.
BUPL ser en risiko for, at dagtilbudsaftalen er underfinansieret og mener, at der skal
sikres tilstrækkelige rammer i den kommende økonomiaftale med kommunerne, idet
de afsatte 580 mio. kr. ikke rækker langt, hvis der skal sikres et varigt løft af daginsti-
tutionerne.
BUPL finder, at de økonomiske konsekvenser af lovforslaget er beregnet som rene
administrative konsekvenser, f.eks. merarbejde i pladsanvisningen og flere godken-
delser af private leverandører. BUPL finder ikke, at der er taget højde for et øget tids-
forbrug i institutionerne og hos lederne. BUPL finder således, at de nye regler for for-
ældreindflydelse, kombinationstilbud, mulighed for at søge en bestemt plads samt
deltidstilbud til forældre på barselsorlov alle risikerer at have en afledt betydning for
tidsforbruget og ressourcerne i institutionerne. Derfor bør de økonomiske konsekven-
ser af lovforslaget også indtænke et afledt merforbrug i institutionerne.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger
Ministeriet kan oplyse, at de økonomiske konsekvenser af foreslåede ændringer af
dagtilbudsloven bliver forhandlet med KL i henhold til reglerne for DUT.
48